En strategisk vision for dansk metrologi

Transkript

1 En strategisk vision for dansk metrologi Udarbejdet af: Søren Krøigaard, Sikkerhedsstyrelsen Jesper Høy, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond Kim Carneiro, Dansk Fundamental Metrologi Karsten Køhlert, Delta A/S Gunnar H. Østergaard, Force Technology Kaj Bryder, Teknologisk Institut Annette Dragdahl, Dansk Industri September 2004

2 1 Indhold 1. Indledning Sammenfatning og anbefalinger Baggrund 5 4. Indsatsområder vedr. forskning og udvikling Centre of excellence (primærlaboratorium) for elektrokemi Bølgelængdenormaler til fiberoptisk kommunikation Omlægning af primærlaboratorium for akustisk metrologi Centre of excellence for flow measurements Indsats vedr. videnformidling og samarbejde Viden om lovkrav Viden om udbud Danske laboratorier og forskning til gavn for industrien Uddannelse som grundlag for videnopbygning Metrologiens organisering og finansiering i Danmark Eksisterende struktur Vurdering af behov for ny struktur Fremtidig struktur Nuværende finansiering Vurdering af behov for fremtidig finansiering.. 26 Bilag: Bilag 1: Nuværende organisation og forslag til ny organisation 28 Bilag 2: Udbudte ydelser inden for (fysisk) metrologi i Danmark og samarbejde mellem udbyderne Bilag 3: Uddannelse og videnformidling Bilag 4: Dansk metrologis økonomi og finansiering Bilag 5: Forkortelser 71

3 2 1. Indledning Metrologi handler om, hvordan forskellige ting skal måles. Det er i stigende grad blevet sat i system igennem årtusinder. I Danmark blev det i forbindelse med enevældens indførelse under Christian den femte overdraget til ildsjælen Ole Rømer at indføre et ensartet målesystem baseret på pund og alen i hele kongeriget. Det var med til at sikre, at når man købte en junge mælk eller en sæk korn, så vidste man, hvad man fik. En anden historisk forsker, Lord Kelvin, udtalte i forbindelse med udvikling og forskning: "if you can t measure it, you can t improve it." Disse to eksempler illustrerer på sin egen måde, hvad der senere har udviklet sig til henholdsvis legal, industriel og fundamental metrologi. I det moderne samfund er metrologien blevet langt mere kompleks og omfattende, hvor anvendelse af højteknologi som nano-teknologi anvendes, og hvor samhandel mellem kontinenterne baserer sig på faste aftaler om, hvordan der måles og afregnes. Et solidt metrologisk grundlag er ofte også et springbræt for virksomheder og industrier i deres produktudvikling og markedsføring. Den moderne verden er som bekendt i en rivende udvikling. Men hvordan påvirker denne udvikling egentlig kravene til dansk metrologi nu og i fremtiden? Politisk set er den overvejende tendens, at der er et vigende fokus på området. Denne manglende politiske ledelse gør det vanskeligt at prioritere indsatserne. Her afviger Danmark fra en række af vore nabolande, for eksempel Finland, der bruger metrologien aktivt i erhvervspolitikken. Den økonomiske udvikling, hvor globaliseringen bl.a. medfører en stærkt forøget konkurrence for de danske virksomheder, tvinger i et vist omfang virksomhederne til at prioritere deres vidensresurser mere kortsigtet, og det kan risikere at gå ud over langsigtede investeringer i måleteknik og vidensopbygning. Den store globale handel betyder også, at det er væsentligt at kommunikere i et fælles sprog. For metrologi betyder det, at der stilles øgede krav til internationale konventioner om metrologiske forhold, udarbejdelse af fælles standarder og definitioner m.v.

4 3 Miljømæssige kræfter stræber mod at begrænse forbruget af naturlige resurser som vand og energi og udledning af skadelige stoffer i naturen. Dette fører til et øget behov for at påvirke borgernes og virksomhedernes adfærd ved at præsentere troværdige forbrugsmålinger så tæt på forbrugeren som muligt, f.eks. i form af energimålere og vandmålere. Forbrugernes ønske om mere beskyttelse trækker også i den retning. De har en stigende forventning til, at de er beskyttede i forhold til, om de får den rette mængde benzin, når der fyldes på bilen, og også en stigende forventning til, at de præcist ved, hvor meget af det ene eller andet stof, der er i de varer, de køber. Hvis man får en fartbøde, udfordrer man politiets hastighedsmåling, indtil man bliver overbevist om, at den ikke kan stilles i tvivl. Det øger også behovet for korrekte og troværdige målinger. Den hastige teknologiske udvikling trækker et stort behov for stadigt mere præcise måleteknikker med sig, både til produktudvikling, proceskontrol og til verifikationsformål. Endelig er der de lovgivningsmæssige ønsker om varernes fri bevægelse, der er en konstant kilde til forandringer. I denne sammenhæng bliver Måleinstrumentdirektivet, der skal implementeres over de næste par år, en væsentlig udfordring for metrologien i dens nuværende struktur, bl.a. fordi der stilles krav til markedskontrol og ændres radikalt på en række lovgivningsmæssige forhold. Disse kræfter sætter metrologien i Danmark under et knibtangsagtigt pres, hvor en række kræfter stiller øgede krav til den metrologiske formåen samtidig med, at den politiske opbakning mindskes, og virksomhedernes investeringer er under pres. Konsekvenserne af disse modsatrettede kræfter kan blive fatale for dansk metrologi og medvirke til at Danmark udvikler sig mod et teknologisk uland. Temadagen og nærværende rapport sætter disse problemer på dagsordenen, belyst ud fra forskellige vinkler for at skabe en levende debat samt at finde vejen frem for et velfungerende metrologimiljø i Danmark.

5 4 2. Sammenfatning og anbefalinger Danmark har i dag en decentral organisering på metrologi-området, hvor 8 ministerier deles om ansvaret, og hvor statslige institutioner, teknologiske serviceinstitutter og private aktører udfører metrologiopgaverne. Den decentrale organisering har mange fordele, men giver også nogle udfordringer, som tages op i anbefalingerne i denne rapport. Danmark bruger i dag, i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med, markant færre offentlige midler på metrologiområdet. Udviklingen af dansk industri er afhængig af at der er viden om metrologi på et højt forskningsmæssigt stade i Danmark, og at Danmark har adgang til den internationale metrologiske infrastruktur. Arbejdsgruppen anbefaler at: Indsatsen på det fundamentale metrologiske niveau bør opprioriteres og rettes mod at styrke og udvikle aktiviteter, hvor Danmark i særlig grad har forudsætninger og muligheder og ikke mindst så de kan styrke dansk erhvervsliv. Som eksempler herpå er ledningsevnemålinger (elektrokemi), optisk kommunikation, akustiske målinger og flowmålinger beskrevet. Arbejdet med erfaringsudveksling, samarbejde og information om den legale metrologi bør styrkes, både for at sikre implementeringen og for at ruste danske producenter af måleinstrumenter til den kommende udvikling. ØEM, der har ansvaret for disse opgaver bør tilføres midler til gennemførelse heraf. De ansvarlige ministerier bør etablere en tværministeriel koordinationsgruppe for at sikre koordinering af dansk holdning til internationale og europæiske fora, hvor standardisering og lovgivning fastlægges, og for at sikre, at myndighederne benytter den danske metrologiske infrastruktur optimalt. Der bør nedsættes et metrologiråd med deltagelse af myndigheder, aktører og brugere. Metrologirådet skal rådgive regeringen for at sikre en national prioritering af offentlige midler til forskning, uddannelse og metrologisk infrastruktur. De udøvende aktører bør samles i DANIAmet for at sikre én interesseorganisation og for at øge aktørernes faglige samarbejde.

6 5 3. Baggrund Som på mange andre områder er der også inden for metrologien en kraftig udvikling i gang. I takt med stigende automatisering, hastigere produktionstakt, mere komplicerede produkter og kortere udviklings- og leveringstider stiger også kravene til følge-/støtteprocesserne, hvor måling er en vigtig parameter 1. Måling er væsentlig for fri handel, sikkerhed og udvikling, bl. a. inden for nanoteknologi, kommunikation og bioteknologi, og for at følge udviklingen og dække kravene kræves deltagelse i internationalt samarbejde, videnopsamling og -formidling, uddannelse mv. Fri handel på tværs af landegrænser kræver gensidig accept, og dette kræver igen tillid til opgivne måleresultater og mængdeopgørelser. Alle lande skal derfor have opbygget en måleteknisk ekspertise og organisation, der kan medvirke til det internationale samarbejde og opnå denne accept. Der er i Danmark derfor behov for konstant at udvikle de måletekniske laboratorier. Den fundamentale metrologi (se figur 1) skaber fundamentet for den øvrige del af metrologien via sporbarhedskæden. Det er derfor relevant at se på udviklingen af det metrologiske område som helhed i forhold til industriens kompetenceområder, således at disse styrkes. Figur 1: Sporbarhedskæden BIPM (Bureau des Poids et Mesures) Måleenhedens definition Primærlaboratorier Danske nationale referencelaboratorier Udenlandske primærnormaler Danske nationale normaler Danske primærnormaler Akkrediterede laboratorier Referencenormaler Virksomheder Slutbruger Virksomhedens referencenormaler, Måleresultater Det internationale samarbejde foregår i 1 ( Measurement procedures significant economic returns equivalent to 2,7% of EU GDP with a benefit-to-cost ratio of nearly 3:1 ( kilde EU rapport 2002 fra Pembroke College Oxford))

7 6 BIPM (Bureau des Poids et Mesures), som har til opgave at sikre international ensartethed inden for måling og sporbarhed Euromet som er det europæiske samarbejdsorgan inden for fundamental metrologi OIML (International Organisation of Legal Metrology), som er et samarbejdsorgan på officielt (regerings-) plan. OIML udarbejder metrologiske retningslinier for udarbejdelse af nationale og regionale krav for produktion og brug af måleinstrumenter til legalt brug. WELMEC (European Co-operation in Legal Metrology), som har til formål at harmonisere europæisk legal metrologi. Dokumentation for opfyldelse af sikkerhedskrav bl.a. i EU direktiver (f. eks. vedrørende fødevarer) kræver gennemførelse af målinger, og danske virksomheder har behov for let adgang til at få disse gennemført, og samfundet har behov for tillid til, at målingerne er gennemført korrekt. Det betyder, der er brug for en stærk dansk metrologisektor med kort geografisk afstand mellem industri og metrologi. Den korte afstand giver mulighed for relativt let at transportere udstyr til kalibrering uden, at materiale og udstyr går tabt eller ændrer karakter. Mange virksomheder ønsker personligt at deltage i kalibreringen for derved at kunne få detaljerede oplysninger om deres referenceudstyrs tilstand. Yderligere er der usikkerhed vedrørende brug af udenlandske laboratorier, dels på grund af manglende serviceniveau (kommer Danmark bag i køen), dels frygt for at fortrolige oplysninger lækkes til nationale konkurrenter. Den industrielle udvikling med dels stadig mere forædlede produkter dels udvikling inden for de nye områder nævnt ovenfor stiller krav om udvikling af nye målemetoder. Dette stiller øgede krav til udviklingen af det måletekniske område, både med hensyn til krav om investeringer i udstyr, udvikling af nye metoder og uddannelse/udvikling af personale m.v., Disse øgede krav medfører øget økonomisk pres på primær- og referencelaboratorierne i de enkelte lande 2. Virksomhederne har behov for adgang til viden om krav i direktiver og love, procedurer for myndighedsgodkendelser, udvikling i målemetoder og udstyr, og i de enkelte virksomheder er der behov for personale, der er uddannet til at følge dette arbejde og gennemføre de nødvendige målinger på det rigtige grundlag. Internationalt medfører den øgede samhandel øgede krav til deltagelse i internationalt samarbejde, herunder internationale sammenligningskalibreringer, og da samtidig flere og flere lande ønsker at deltage i dette samarbejde, bliver tidsforbruget større og større. De nordiske lande har traditionelt været gode til at deltage i det internationale samarbejde, og dette gælder også for Danmarks vedkommende (jf. figur 2, som dels viser deltagelsen i projekter i 2002 for Euromet-landene, - dels deltagelsen til GNP, og figur 3, som viser deltagelsen i Eurometprojekter pr. 30. marts 2003 og 30. april 2004), men med det forøgede tidsforbrug bliver også denne deltagelse vanskeligere med mindre, de økonomiske vilkår for de deltagende laboratorier forbedres. 2 (Kilde: Nordic Innovations Center. Nordic Metrology: Now and In the Future)

8 7 1. Map present collaboration in region Projects 2002 Projects / GNP GB DE FR NL IT CH SE FI CZ ES DK TR HU PL AT SK PT NO SI BE IE GR IS LU NMERA - Helsinki Heikki Isotalo

9 8 På europæisk og internationalt plan er der på baggrund af ovenstående en udvikling i gang hen imod øget koncentration af den højeste metrologiske viden på få organisationer (f.eks. kan deltagelse i internationale sammenligningskalibreringer blive begrænset til én eller to europæiske partnere, der så igen kan danne ringe i Europa, og med deltagere i Europa kan der ske en yderligere fragmentering, så Danmark kan risikere at ende i tredje ring). I sammenhæng med ovennævnte kan anføres, at den offentlige medfinansiering til metrologien varierer betragteligt landene imellem, og at Danmark markerer sig ved den klart mindste finansiering. Anført i forhold til bruttonationalproduktet er den offentlige finansiering således i: - Syd Korea, ca. 0,20 promille - Tyskland, ca. 0,08 promille - Danmark, ca. 0,01 promille. Dvs. at den offentlige finansiering i forhold til bruttonationalproduktet, således er ca. 20 gange så stor i Sydkorea som i Danmark. Danmark har siden Christian den Femte haft metrologi på dagsordenen og har også haft videnskabsmænd som Ole Rømer, der har medvirket til at udvikle området, så vi har et ønske om at kunne bidrage til den teknologiske udvikling på de for Danmark vigtige punkter. Vi skal derfor sikre os, at vi deltager i det internationale, det europæiske og det nordiske område på de for os rigtige niveauer. Gennem nordisk samarbejde vil vi prøve at sikre dette på den mest optimale måde ved hjælp af aftaler om deling af arbejdsopgaverne på de enkelte metrologiske områder.

10 9 4. Indsatsområder vedr. forskning og udvikling Metrologiudviklingen i Danmark blev i perioden støttet med midler fra det daværende Metrologiråd. Da dette blev nedlagt blev der i en kort årrække bevilliget midler først gennem Forum for Fundamental Metrologi og Center for Dansk Fundamental Metrologi, CDFM. I de senere år er der alene blevet givet penge til udvikling af metrologi via videnskabsministeriets resultatkontrakter med de GTS-institutter, som beskæftiger sig med måleteknik. Visioner og foreslåede indsatsområder inden for metrologi er i de sidste 15 år blevet formuleret i handlingsplaner for metrologi, som er udarbejdet inden for 10 faglige hovedområder. Handlingsplanerne er som hovedregel blevet udarbejdet i et samspil mellem repræsentanter for hhv. måletekniske eksperter og målgruppen. Desuden er der særskilte afsnit om metrologi i GTSinstitutternes 3-årige strategiplaner; og her er det især DFM, der har forsøgt i at formulere en samlet strategi for metrologi i Danmark. Ser man på indsatsområderne opgjort efter industrisektorer, fokuserer metrologien ikke overraskende på de nye teknologier som nano-bio og IT-teknologi, men de specifikke problemer, der foreslås inden for de metrologiske hovedområder, afspejler hvilke nye værktøjer, der skal bringes i anvendelse for at understøtte en given industriel udvikling og konkurrenceevne. Lovmæssige krav til måleinstrumenter af hensyn til handel, ofte kaldt legal metrologi, spiller en særlig rolle for metrologiens udvikling, da praktiske forhold omkring sikringen af, at en liter benzin er en liter benzin, er ofte afgørende for, hvordan måleinstrumenterne skal produceres. Men anden lovgivning, for eksempel i form af EU's direktiver, stiller i stigende grad krav til udviklingen af metrologi, som det er tilfældet inden for vigtige samfundsområder som fødevaresikkerhed, sundhed og miljø. Både den industrielle og legale metrologi stiller krav om forskning og udvikling for, at praktiske målinger skal kunne leve op til øgede krav. Derfor sættes den videnskabelige eller fundamentale metrologi under pres. Ud over ovennævnte forhold tager handlingsplanernes indsatsområder hensyn til blandt andet: Konkrete danske behov: Henvender indsatsen sig til en i forvejen stærk dansk industrisektor? Kan de fornødne resurser fremskaffes: Skal der etableres et eventuelt internationalt samarbejde eller skal indsatsen overlades til et udenlandsk initiativ. Fremmer indsatsen den internationale opmærksomhed omkring dansk metrologi, så videndeling på andre områder bliver lettere på grund af den danske indsats. Inden for hvert af de ti hovedområder kommer handlingsplanerne med forslag til prioriterede indsatser, og med forslag til hvordan en række behov kan tilfredsstilles ved at gå til udlandet. Men der er endnu ikke foretaget nogen tværgående prioritering af indsatsen for metrologi i Danmark. Nedenfor er beskrevet fire eksempler på metrologiske indsatsområder, der lever op til ovennævnte kriterier, og som indgår i arbejdsgruppens forslag. Det drejer sig om at øge indsatsen inden for følgende felter: Elektrokemi, hvor Danmark allerede står stærkt, og som blandt andet henvender sig til sundhedssektoren, fødevaresikkerhed og miljø. Optisk kommunikation, hvor Norden har mulighed for at etablere en samlet indsats inden for metrologi til støtte for IT-industrien

11 Akustik, hvor dansk industri for eksempel inden for høreapparater, underholdning og vindmøller har meget store globale markedsandele, og hvor Danmark er i fare for at miste en førerposition. Flow, hvor dansk måleteknik i forbindelse med indførelsen af naturgas, fjernvarme har opnået et højt stade og hvor en øget indsats kan støtte den anselige danske produktion af måleinstrumenter. Udover sådanne specifikke indsatser er der et stigende behov for undervisning i metrologi. Måleteknikken er i de senere år blevet nedprioriteret i de tekniske uddannelser, og det har ført til en akut mangel på specialister. Samtidig er der et stigende behov for efteruddannelse i fortolkning og bearbejdning af måledata og måleusikkerheder for brugere af målinger, der ikke er specialister. Hvor de metrologiske handlingsplaner fokuserer på nye markante behov har det vist sig svært at skabe forståelse for behovet for vedligehold og løbende videreudvikling af eksisterende apparatur. De nuværende reference- og primærlaboratorier vurderer generelt, at laboratorierne på en række felter er nedslidte og trænger til udskiftning og forbedringer. Samtidig er det vurderingen, at der på sigt reelt kan være fare for at laboratorier vil lukke, selv om der er et øget behov for ydelserne. To af de laboratorier, der er etableret hos private virksomheder eller primært hos de private virksomheder, har således udmeldt, at de vil lukke medmindre der tilføres eksterne midler. For de øvrige sker overlevelsen via et samspil med DFM. Men dette er hidtil sket uden, at der er kommet flere midler til DFM. Endelig stiller den decentrale struktur krav om koordinering og samarbejde på tværs af meget forskellige organisationer. Strukturen gør det også meget svært at indgå internationale aftaler, fordi de udenlandske partnere kræver, at dansk metrologi har et samlet ansigt udadtil. Men det har hidtil været meget svært at overbevise de involverede ministerier om, at noget af den gevinst, som den danske struktur giver i form af kundefokus og orientering mod anvendelser skal geninvesteres i form af tværfagligt samarbejde Centre of excellence (primærlaboratorium) for elektrokemi Formål og perspektiv Elektrokemi er en af de få kemiske discipliner, der anvendes inden for mange industrielle sektorer og offentlige kontrollaboratorier. For eksempel er ph-målinger den hyppigste kemiske analyse, og ledningsevnemålinger anvendes af medicinalindustrien, kraftværker, på hospitaler og i elektronikindustrien. Det er formålet at etablere et internationalt anerkendt primærlaboratorium for elektrokemi, der kan høre til de fem bedste i verden. Laboratoriet skal gennem et samarbejde med Statens Forsknings- og Prøvningsanstalt SP udgøre det nordiske referencelaboratorium på feltet. Et sådant center vil støtte væsentlige danske industrisektorer, og vil også betjene det internationale marked. Det vil desuden give international synlighed til dansk metrologi. Forudsætninger DFM forsker, etablerer og vedligeholder normaler og referencematerialer, samarbejder og arbejder for kunder. Inden for elektrolytisk ledningsevne er det hele gået op i en højere enhed.

12 11 Normaler, referencematerialer, måleinstrumenter og produkter DFMs primærnormal (til venstre med to røde hætter) benyttes ved udmålingen af vands elektriske ledningsevne. Herigennem fremstilles referencematerialet certificeret referencevand (i flasken), som DFMs kunder bruger til at kalibrere deres ledningsevnemålere med, for eksempel Radiometers instrument (til højre). Det endelige produkt kan være en Novo-Nordisk éngangspen med insulin, hvor lovgivningen kræver, at vandet, der bruges til insulinproduktion, højst må have en vis ledningsevne. For at danske virksomheder kan drage nytte af disse målinger, skal de være internationalt anerkendte. Dette sker gennem deltagelse i Meterkonventionens Mutual Recognition Arrangement MRA. DFMs internationale arbejde fokuserer derfor netop på MRA en gennem en aktiv deltagelse i EUROMET og Meterkonventionens rådgivende komitéer. Teknisk ser drejer det sig om deltagelse i internationale sammenligninger, peer review af måleusikkerhederne, samt et kvalitetssystem. Sidstnævnte tilfredsstillet gennem en DANAK akkreditering. Når DFMs målinger er optaget i MRA ens Key Comparison Data Base appendiks B, bliver målinger anerkendt globalt, ikke mindst af de amerikanske medicinalmyndigheder FDA. DFMs høje internationale synlighed har givet både forsknings- og udviklingssamarbejde med senere udenlandske kunder. Således samarbejdes der for tiden med det sydsvenske firma Gambro, der er verdens største leverandør af dialyseudstyr. Hvis DFM kan måle mere nøjagtigt, vil en betragtelig del af verdens dialysepatienter få et meget lettere liv. Som en anerkendelse af kvaliteten af DFMs arbejde, fik DFM i 1999 sæde i Meterkonventionens rådgivende komite for kemi og forestod den første sammenligning inden for elektrolytisk ledningsevne. Som en anerkendelse af værdien af DFMs arbejde, bruger både danske og udenlandske virksomheder nu DFMs logo og tekst i deres produktinformation.

13 Der gik ca. 10 år fra DFM fik den første forespørgsel angående elektrolytisk ledningsevne, til DFM havde etableret den viste primærnormal. Den væsentligste del af det videnskabelige arbejde foregik som et ph.d. projekt i samarbejde med DTU. Der er skrevet omkring 11 artikler og givet 7 præsentationer ved konferencer. Sideløbende hermed er der lavet en bilateral aftale med USA og arbejdet aktivt på international anerkendelse, inden MRA en faldt på plads. For tiden deltager DFM i det regelsættende arbejde angående vands renhed, som foregår inden for rammerne af den europæiske farmakopé. DFM arbejder blandt andet med udviklingen af en ny primærcelle, der er mere mekanisk robust og fremstillet med større nøjagtighed, og målinger gennemført i august 2003 viser, at cellen er verdens mest præcise Faglig indsats og samspil Radiometer arbejder på tilsvarende niveau inden for ph-målinger og samarbejder med DFM om at etablere et dansk primærlaboratorium inden for elektrokemi. Dette kræver især videreudvikling af ledningsevne faciliteter til højere temperaturer og lavere ledningsevner, hvilket vil sige ultra-rent vand. SP i Sverige har komplementære aktiviteter til Radiometer og DFM, idet de kalibrerer på basis af teoretisk beregning for lave ledningsevner. Den faglige indsats vil derfor bestå i at sammenligne DFM s eksperimentelle resultater med SP s teoretiske. Det etablerede tætte samspil med slutbrugerne skal fortsættes og udvides Bølgelængdenormaler til fiberoptisk kommunikation Formål og perspektiv Optisk kommunikation er i kraftig vækst, og dermed opstår en række nye krav til karakterisering af materialer, komponenter og systemer. Formålet med initiativet et at tilfredsstille det mangeartede behov gennem en fælles nordisk indsats. Fra dansk metrologi deltager en række danske virksomheder og DFM, og DFM indgår i det foreslåede nordiske samarbejde med karakterisering af bølgelængder i det fiberoptiske område, nemlig ved bølgelængder mellem 800 og 1700 nanometer. Forudsætninger For at reducere omkostningerne ved optisk kommunikation og dataoverførsel, ønsker man at udnytte kapaciteten af eksisterende fiberforbindelser til det yderste. Med kendt teknologi er det muligt at sende op til 40 forskellige signaler samtidigt over en enkelt optisk fiber, såfremt signalerne sendes på hver sin kanal med en veldefineret bølgelængde. I praksis kræver dette nøje kontrol med de individuelle bølgelængder, og derfor er der behov for referencebølgelængder. For at løse dette problem har DFM satset på forskning inden for molekylære spektroskopi, fordi molekyler absorberer bølgelængder, der er uforanderlige, og kan bestemmes med stor nøjagtighed. Efter at have udvalgt egnede molekyler og konstrueret en celle, bruges molekylerne som reference for bølgelængder. Forskningen har blandt andet modtaget støtte fra EU's 5. rammeprogram og Nordisk Industrifond. Øverste figur viser molekyllinierne samlet i to bånd sammen med et lysspektrum fra en diode. Der desuden udviklet et apparat, som sammen med en celle kan bruges til praktisk kalibrering af for eksempel en spektrumanalysator, som bruges i industrien. Mellemste figur viser DFMs apparat.

14 Hele systemet er afprøvet under realistiske forhold gennem TDCs kommercielle netværk over en strækning på 400 km. Nederste signalet i den fiber, toppene viser de nævnte kanaler. Resultater fra projektet indgår i standardiseringsarbejde omkring bølgelængde referencer til optisk kommunikation, og DFM forhandler med det engelske metrologiinstitut NPL om sammen at udvikle et apparat med en bredere anvendelse. 13 Lyset fra en lysdiode sendes gennem en celle med hydrogencyanid molekyler, og bliver herved forsynet med et karakteristisk fingeraftryk for hver af molekylets ca. 90 linier. Linierne er på figuren samlet i to bånd. Cellerne er solgt til laboratorier i Danmark, Finland, Portugal, Sverige og England. Lys fra en fiberlaser sendes igennem en absorptionscelle med acetylenmolekyler, og laseren låses med et elektronisk kredsløb til en udvalgt absorptionslinie. Herved opnås en meget høj bølgelængdestabilitet, og denne bølgelængdereference kan nu distribueres via et optisk netværk. Fiberlaseren er udviklet under et erhvervsforskerprojekt. EU-projektet "Certified Reference Wavelengths" (CREW) havde deltagelse af 8 partnere fra 4 lande. De andre partnere koncentrerede sig om komplementære referencematerialer baseret på atomar absorption, etaloner og fiber Bragg gittre. I modsætning til DFMs metode er de to sidstnævnte relative metoder. Alle de etablerede referencer blev testet under realistiske forhold i samarbejde med TDC. Figuren viser 7 kanaler med signaler (blå) og 7 kanaler uden (rød) samt en kanal med referencesignalet fra DFMs fiber laser.

15 Faglig indsats og samspil I den netop udarbejdede handlingsplan for optisk metrologi er den samlede problemstilling nøjere beskrevet, og samspillet med de nordiske partnere vil foregå gennem udveksling af yngre forskere. Planen foreslår følgende specifikke faglige indsatser: bølgelængdeområder, således at den danske primærnormal udnyttes fuldt ud kalibreringsfacilitet til UV-A og UV-B områderne med sporbarhed til kryogen radiometret effektmåling af stråling i det infrarøde spektralområde fra 2,5 til 20 µm dynamikområdet for effektmålinger ved 1310 og 1550 nm bør øges til intervallet 10 pw mw det bør undersøges om turbiditetsmålinger udføres på tilfredsstillende måde i Danmark undersøgelse af behov for partikeltælling det bør undersøges, om der er behov for facilitet til certificering af lasere facilitet til kalibrering af transmittans oprettelse af et virtuelt nordisk institut for fiberoptiske målinger stabile frekvensreferencer i kommunikationsbåndene studier af halvlederdetektorer egnet til brug i UV og IR områderne deltagelse i standardiserings- og pre-standardiseringsarbejde deltagelse i Round Robin s på nye og allerede standardiserede områder inden for fiberoptiske målinger akkreditering på OTDR-målinger intensitetsstabilisering af lasere energimåling af pulsede lasere tunbare kilder i det synlige bølgelængdeområde måling af liniebredde/kohærens, spektralbredde og relativ intensitetsstøj af lyskilder måling af detektorers karakteristika (frekvensrespons og egenstøj) Omlægning af primærlaboratorium for akustisk metrologi Hearing aids, telecommunication, wind mills, Hi-Fi, motor manufacturers, measuring equipment Ministry of defense, service sector: public traffic, public & private hearing clinics, consultants 1 calibration laboratory (DPLA) 6 test laboratories Research DPLA Dansk industri har en styrkeposition inden for akustik Den baseres i høj grad på metrologi

16 Formål og perspektiv Akustik er et af de områder, hvor dansk industri og metrologi er gået op i en højere enhed, og hvor det derfor er værd at gøre en indsats for at klare det generationsskifte, som omstændighederne kræver. Danske virksomheders succes inden for lyd er velkendt. Oticon og B&O er flagskibene, men der er en bred vifte af virksomheder, der er stærkt knyttet til viden om lyd. Industrien støttes af forskning især på DTU og Aalborg Universitet. Forudsætninger I 1989 oprettedes Dansk Primærlaboratorium for Akustik, DPLA, som et samarbejde mellem det nuværende Ørsted Laboratorium ved DTU og Brüel & Kjær A/S, som det første primærlaboratorium uden for DFM. Samarbejdet har siden været med til at gøre dansk metrologi internationalt synligt og regnes inden for mikrofonkalibrering og vibrationer blandt de fem bedste i verden. 3 Makkerskabet har vist sig særdeles frugtbart også for den danske laboratorieverden. Den omvendte pyramide illustrerer, hvorledes en blomstrende industri er afhængig af ganske få kalibrerings- og prøvningslaboratorier, hvis målinger igen er sporbare til det danske primærlaboratorium, DPLA. DTU har valgt at nedprioritere akustisk metrologi, og det har ført til en reorganisering af DPLA, der netop er startet. Med sin erfaring inden for avanceret elektrisk måling, vil DFM overtage vedligeholdet og videreudviklingen af primærnormalen for mikrofonkalibrering, nemlig en facilitet til reciprocitetskalibrering. Der er i den forbindelse ansat en elektroakustisk videnskabelig medarbejder og indledt et nyt samarbejde mellem Brüel & Kjær, DTU og DFM. Forskningen vil blive søgt finansieret gennem forskningsrådsbevillinger. Faglig indsats og samspil Det nye DPLA er optaget som kandidat for et nordisk primærlaboratorium in N-MERA sammen med SP i Sverige Centre of excellence for flow measurements Formål og perspektiv Sigtet er at skabe et stærkt dansk metrologicenter inden for måling og beregning af strømninger med vand, andre væsker end vand, luft, gasser og varmeenergi inden i rør og rundt om konstruktioner. Centret skal styrke danske producenter af måleudstyr, procesindustrier, distributionsselskaber, myndigheder og andre både via samspil og ved at skabe resultater, som kan anerkendes internationalt. Det skal dække såvel mikrostrømninger med relevans for medicoteknik og avancerede processer, som makrostrømninger med betydning for proces- og kraftværksindustrien, for energi- og forsyningssystemer og for miljøet. Perspektivet er et flowcenter der via sit brede virke og via synergi kan skabe resultater som gør en forskel. Forudsætninger Initiativet baserer sig især på: - at flowområdet har stor betydning både for dansk industri og for samfundet som helhed, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem en stor dansk eksport af målere og af komponenter med relation til styring og regulering 3 International Benchmarking of UK Calibration and Measurement Capability (CMCs) (National Physical Laboratory, NPL report intoff 1, 2002)

17 16 - at der i Danmark allerede findes et betydeligt grundlag at bygge videre på, og at udbyderne i betydelig grad supplerer hinanden med mulighed for at skabe et samlet internationalt stærkt miljø Flowområdet har stor betydning for både dansk industri og samfundet som helhed: Dansk erhvervsliv har forholdsvis mange producenter af komponenter til strømmende rørsystemer, fx målere, ventiler, vekslere og pumper. Inden for medicoteknikken og i visse processer er de helt små flow og doseringer af afgørende betydning, ligesom mikrostrømninger indgår i nogle af de MEMS-baserede mikrosensorer. Disse virksomheder er ofte i front - men for løbende at skærpe udviklingen er det vigtigt med stærke og kompetente sparringspartnere. Eksempler på komponentindustrier: - Målere og andet måleudstyr: Kamstrup, Siemens, Brunata, Dantech Dynamics... - Pumper: Grundfos, Smedegaard - Ventiler mv.: Danfoss, AVK, Broen, Damixa. - Varmevekslere: Danfoss Dansk erhvervsliv har ligeledes en stor procesindustri (medico og fødevarer), hvor det ikke blot er væsentligt at kunne måle og styre store og små flow korrekt, men også at kunne foretage detaljerede bestemmelser af hastigheder, opholdstider, temperaturer og reaktioner i processerne og på produktionsstedet. Industrien er især interesseret i at forbedre processens virkemåde og effektivitet, mindske dens energiforbrug og miljøbelastning. Eksempler på procesindustrier: Novo-Nordisk, Lundbeck, Arla, Danisco Danmark har samtidig en betydelig interesse i forsyningssiden, hvad enten det gælder gas, vand, andre væsker end vand eller fjernvarme. Her gælder det, at myndighederne har opstillet en række krav til målernes konstruktion og målenøjagtighed. Det er derfor vigtigt for producenterne af måleudstyr, at der findes uvildige, avancerede laboratorier, der er i stand til at eftervise, at producentens målere opfylder myndighedernes krav. Myndighedernes fokusering på rent drikkevand og ren luft stiller krav til emissionsmåling og - beregning. Her er det nødvendigt at kunne måle hvor meget, der udledes, og kunne beregne, hvordan det spredes, og hvor stor koncentrationen af skadelige stoffer er i forskellige afstande fra udledningen. Betydelig faglig styrke i dag og med mulighed for at markere sig internationalt: Vekselvirkningen mellem konstruktioner og strømninger stiller krav til målinger og beregninger af de detaljerede strømninger omkring konstruktionen. På grundlag af kendskabet til strømningen kan belastninger af konstruktionen og fordelingen af skadelige stoffer omkring konstruktionen fastlægges. FORCE Technology (FORCE) og Teknologisk Institut (TI) har hver især fokuseret meget på flowområdet med etablering af efter europæiske forhold betydelige kalibrerings- og beregningsfaciliteter dækkende forskellige felter. Samtidig er komplettering og synergimuligheder betydeligt større end overlapningen.

18 17 FORCE har stor styrke inden for gasflow, hvor man netop har etableret faciliteter til kalibrering af gasmålere med naturgas op til 50 bar samtidig med, at man kan tilbyde kalibrering af flowmålere ned til 1 ml/min. FORCE har samtidig flere betydelige faciliteter inden for vand, varme og andre væsker end vand. FORCE råder over store vindtunneller til måling af strømninger omkring konstruktioner og belastninger af konstruktioner. FORCE har landets største slæbetank til måling af strømning og bølger omkring skibe. FORCE har mange års erfaring med beregning af indvendige og udvendige strømninger i procesudstyr og måling og beregning af luft- og vandbåren emissioner og brug af radioaktivt sporstof til beregning af flow. Endelig har FORCE mange års erfaring med prøvning og godkendelse af målere til legal afregning. TI har nogle af Europas største faciliteter til prøvning og kalibrering af flow- og fjernvarmemålere ved varierende temperaturer, dvs. med et flow op til ca. 500 m3/h, og har tillige forskellige faciliteter til mindre målere samt til langtidsprøvning af målere, ventiler, pumper og reguleringsudstyr ved forskellige medier, tryk og temperaturer. TI arbejder med anvendelse af Laser Doppler Velocimetry (LDV), der giver mulighed for at fastlægge detaljerede strømningsprofiler samt for kontrol og kalibrering af målere on site, hvilket samtidig kan kombineres med forskellige beregningsmetoder, herunder CFD. Endelig råder TI over en vindtunnel, som benyttes ved prøvning og kalibrering af udstyr til måling af lufthastighed og flow, samt andet udstyr beregnet til undersøgelse af strømningsforhold i forbindelse med fx indeklimaforhold og ved klimaskabe. I relation til dansk metrologi for flow dækker de to institutter hele området på reference- og primært niveau. Tilsammen råder de to institutter over: - Referencelaboratorium for gasflow (FORCE) - Referencelaboratorium for andre væsker end vand (FORCE) - Primærlaboratorium for vandflow ved varierende temperaturer (TI) - Luftlaboratorium (TI) Derudover råder de to institutter over laboratorier med tæt tilknytning til flowaktiviteterne: - Referencelaboratorium for gas- og væskedensitet (FORCE) - Referencelaboratorium for udmålt volumen (FORCE) - Referencelaboratorium for temperatur (TI) Der er samarbejde med DELTA på typeprøvninger af målinger f.eks. vedrørende EMC og vibrationstest. Begge institutter har et omfattende samarbejde med universiteter og andre læreanstalter, så som DTU og Ingeniørhøjskolen i Århus og med udenlandske institutter som NMI og PTB. Faglig indsats og samspil Indsatsen skal rettes mod at styrke de nuværende ekspertiser samt mod at udvikle og udnytte simulerings- og måleværktøjer, som kan udnyttes på tværs og samtidig styrke de nuværende ekspertiser, så området samlet endnu bedre end i dag kan betjene målgruppen og yderligere kan opnå international profilering og anseelse. Indsatsen vil bl.a. omfatte: - Tættere samspil med udvalgte universiteter og læreanstalter i øvrigt, fx med mere formaliserede samarbejder - Beregningsværktøjer, simulering - Måleværktøjer som LDV og andet til bred anvendelse inden for området - Kalibrering af beregningsværktøjer

19 - Fra mikro til makroflow - Forskellige mediers indflydelse på flowmåling (viskositet f.eks.) - Standardolie til simulering af andre væsker end vand ved andre temperaturer end laboratorie temperaturen - Store flow og store målere til vand, andre væsker end vand og ventilation - Små flow og dosering mindre end 1 ml/min - Dampmåling (afgiftsberegning) - Fortsat udbygning/udvikling af primær- og referencelaboratorier - Deltagelse i internationalt samarbejde 18

20 19 5. Indsats vedrørende videnformidling og samarbejde 5.1 Viden om lovkrav Legal metrologi og dens organisering Den del af metrologien, der sikrer målingers nøjagtighed, hvor disse har indflydelse på sundhed, sikkerhed og gennemskueligheden af økonomiske transaktioner, kaldes legal metrologi. Legal metrologi involverer også regelfastsættelse, markedsovervågning og typeprøvning m.v. Det er den del af metrologien, der har den største berøringsflade, idet enhver husstand har en eller flere måleinstrumenter, som er underlagt metrologisk kontrol (f.eks. vand-, varme-, el- og gasmålere). Samtidig er det den gren af metrologien, som mest direkte berører produktionsvirksomheder. Dette fordi produktionsvirksomheder, som producerer legale måleinstrumenter ikke alene bruger metrologi i forbindelse med måling, men også er underlagt de legale metrologiske bestemmelser for måleudstyrets funktion og udførelse. Ansvaret for den legale metrologi ligger i Danmark under Sikkerhedsstyrelsen, og aktiviteterne koordineres via DANAK. De forskellige aktører samarbejder i CLM (Center for Legal Metrologi). CLM har i dag ansvaret for en stor del af videnformidlingen omkring legal metrologi. Det sker fortrinsvis via etablerede erfa-grupper inden for områderne: elmålere, varmeenergimålere, vægte og dimensionsmåling, legal software, varmefordelingsmålere, gasmålere, e-mærkning, vandmålere og målere til væsker andet end vand. Der er to mål med denne videnformidling: dels at sikre korrekt implementering af lovgivningen og dels at orientere producenter af måleudstyr om den kommende udvikling, således at de kan være "på forkant" med udviklingen og fremtidssikre deres udstyr. Dette er helt nødvendigt for virksomhedernes globale konkurrenceevne. Indsatsområder Det er nødvendigt både ud fra en samfundspolitisk synsvinkel og en teknisk, at Danmark deltager aktivt i det europæiske og internationale arbejde, der sker på området med hensyn til fastlæggelse af fremtidige krav, dels gennem lovgivning og dels gennem standardisering (gennem f.eks. OIML, WELMEC og CEN). Udviklingen for at fremstille bedre og billigere instrumenter samt instrumenter med mange andre funktioner end den legale, f.eks. omkring regulering og styring af f.eks. varmeanlæg, betyder, at det er væsentligt for industrien at følge løbende med i det internationale arbejde. På lovgivningsområdet er det nyligt vedtagne EU-direktiv for måleinstrumenter (MID) en særlig udfordring, der radikalt vil ændre forudsætningerne for både brugere og producenter af måleinstrumenter. Dette ligger specielt i ændrede krav til overensstemmelsesvurdering (typegodkendelse, verifikation m.v.) samt til markedskontrol. Der bliver behov for en bedre koordinering mellem de forskellige aktører (producenter, prøvningslaboratorier og myndigheder) med hensyn til ydelser og udnyttelse af den viden, som kommer fra markedskontrollen. Ovenstående vil nødvendiggøre tilførsel af ekstra ressourcer til aktørerne (herunder myndighedssiden) og udbygning af den erfaringsudveksling, der allerede nu sker via CLM.

21 Viden om udbud For brugerne af systemet er det væsentligt at kunne få let adgang til information om, hvor de forskellige ydelser udbydes, dels i form af en database, dels i form af personlig betjening. En database skal give brugerne af måletekniske ydelser oplysninger om, hvor en ønsket ydelse kan købes: - Fundamental metrologi: hvor der kan fås højeste sporbarhed og viden (f.eks. via et dansk primær- eller referencelaboratorium, eller en dansk koordinator i forhold til udenlandsk netværk) - Industriel metrologi: hvor kalibrering kan foretages eller referencematerialer købes, samt udbydere af kurser, eller viden kan indhentes, f.eks. i forbindelse med produktudvikling - Legal metrologi: oplysninger om lovkrav, inspektion, verifikation m.v. På grund af den decentrale infrastruktur for metrologien i Danmark og den nødvendige globale arbejdsdeling (se nærmere i afsnit 3) er der på længere sigt behov for et videncenter, der kan følge med i den internationale udvikling og trend, og oplyse om, hvor der findes primær- og referencelaboratorier i både indland og udland, og hvor referencemateriale kan købes. Oplysningsbehovet gælder også laboratorier, der ikke er akkrediterede, ligesom det gælder udenlandske udbydere og lovkrav. Opbygning af et sådant center vil især være en stor hjælp for små og mindre virksomheder. 5.3 Danske laboratorier og forskning til gavn for industrien På visse områder (f.eks. akustikområdet) har Danmark opnået verdensry. Det betyder, at danske akustikeksperter involveres i udviklingsopgaver globalt, og at danske eksperter er i centrum, hvor udviklingen sker. Uden at komme ind på historien om "hønen og ægget" kan man sige, at det ikk er tilfældigt, at Danmark har verdenskendte virksomheder inden for mange industriområder, der har med akustik og støj at gøre: høreapparatproducenter, vindmøllesektoren, Hi-fi udstyr, måleudstyrsproducenter o.m.fl.). Betydningen af om danske virksomheder kan benytte danske laboratorier til typeafprøvning og udvikling, og at disse følger med i det internationale arbejde, fremgår af udsagn som disse: " Med i overvejelserne om, hvem vi skulle vælge til at udføre typeprøvningerne, var også laboratoriets internationale ry, afstanden mellem laboratoriet og vores virksomhed, samt at den daglige kommunikation kunne foregå på dansk Det er meget vigtigt for os, at vi forholdsvis let kan få kvalificeret hjælp og vejledning, samt forholdsvis hurtigt kan få nye tillæg til en eksisterende typegodkendelse". " Det er nødvendigt for udvikling, produktion og markedsføring af sensorteknologi, at tests og typeprøvning med certificering foregår i Danmark, idet det vil være en meget konkret handelshindring, hvis disse tests med certifikater skal opnås ved udenlandske institutter " - Dette udsagn baseres på konkrete erfaringer med udenlandske prøvningslaboratorier. " Udarbejdede testrapporter fra det danske laboratorium var af høj kvalitet og har siden dannet grundlag for smertefri typegodkendelse i mange andre lande "

22 21 " Det var hensigtsmæssigt at udføre disse tests ved et dansk laboratorium, da det gav gode muligheder for at være til stede under selve testen, og betød, at vi hurtigt kunne gennemføre nødvendige konstruktionsmæssige ændringer " Tillid og samarbejde omkring udvikling For at opsummere kan siges, at der i et stærkt konkurrencepræget udviklingsmiljø, hvor nationale hensyn risikerer at spille ind, er behov for en høj grad af tillid, både i forbindelse med samarbejde omkring videreudvikling af produktion og i forbindelse med certificering. Nærhed Nærhed har stor betydning både for at muliggøre personlig tilstedeværelse ved prøvningen og for at sikre mindst mulig transporttid således, at eventuelle referencematerialer ikke ødelægges, og for at kalibreret udstyr ikke bringes ud af justering. Sprog Det letter kommunikationen i hele processen, især for små og mindre virksomheder, at arbejdet kan foregå på dansk og med en fælles baggrundsforståelse. Høj standard væsentlig Af hensyn til international anvendelse af både typeprøvninger, attester og udstyr, er det af afgørende betydning for virksomhederne, at dansk viden og danske udbydere er på højt niveau og følger den internationale udvikling. Prioritering nødvendig Industrien har forståelse for, at der ikke kan være danske primær- og referencelaboratorier og forskning på højt niveau inden for alle områder. Prioritering må ske ud fra, hvor industrien er stærk i global sammenhæng. Fokus bør som et minimum bevares på områder, hvor Danmark allerede har opbygget en stor ekspertise. En sådan ekspertise kræver imidlertid løbende vedligeholdelse og udbygning. Dette stiller krav til den danske forskningsindsats, den danske infrastruktur og det internationale netværk til supplering af den danske indsats. Denne nødvendige prioritering bør ikke være styret af rent kommercielle interesser hos udbyderne, men afgøres ud fra nationale samfundsmæssige interesser. Derfor foreslås oprettelse af et "Metrologiråd", som er nærmere beskrevet i afsnit Uddannelse som grundlag for videnopbygning Det er helt centralt for industrien såvel som for forskningen og udviklingen, at det måletekniske område har en central plads i uddannelsessystemet. En oversigt over de eksisterende uddannelser og efteruddannelser vises i bilag 3. Det faglige uddannelsesforløb blev ændret i forbindelse med reformen af de videregående teknikeruddannelser i 2000, hvorefter kvalitets- og måleteknikuddannelsen blev integreret i uddannelsen til produktionsteknolog. Det er især på maskin- og værktøjsområdet, at måleteknik indgår som en grundlæggende disciplin. Måleteknik indgår yderligere som et emne i en lang række erhvervsuddannelser.

23 Det er opfattelsen, at udbredelsen af de måletekniske elementer til mange uddannelser har haft en gavnlig effekt. Meldinger fra flere virksomheder viser dog, at der er ved at blive mangel på kvalificerede måleteknikere, ligesom den supplerende effekt af, at nogle af disse måleteknikere via ansættelse på GTS-institutternes laboratorier senere overgik til industrien, fx til laboratorier i medicinalindustrien, er forsvundet. Det er derfor samtidig opfattelsen, at den totale mangel på en mere dybtgående måleteknikeruddanelse er uheldig, og at den i et vist omfang bør reintroduceres. Med hensyn til efteruddannelsen har denne i vid udstrækning taget afsæt i GTS-institutternes laboratorier; men efterhånden tilbyder flere af de øvrige udbydere af kalibrering også måletekniske kurser på de mest gængse områder. På dette niveau synes udbudet tilfredsstillende. Endelig skal anføres, at måleteknik på forskellig vis indgår i uddannelsen af ingeniører og fysikere. Specielt blev der i 1998 gennemført enkelte specialkurser om metrologi i et samspil mellem DTU og CDFM-deltagerne, hvilket gav et nyttigt samspil og udfordringer til reference og primærlaboratorier. Grundet manglende tilskud blev dog kun dette ene kursus gennemført. Afledt af dette er der i figuren skitseret en model for en vis vekselvirkning på tværs af uddannelserne og med DANIAmet som et væsentligt bindeled: 22 Temperatur Tryk.. Universitet/ DANIAmet Tekniske skoler m.fl. Højere læreanstalt Ingeniører og fysikere Fundamental Tekniker Totalt set er der derfor behov for, at uddannelsestilbudene vurderes med baggrund i behovet både set ud fra et virksomheds- og et samfundsmæssigt synspunkt. Denne vurdering skal dels fortsat ske i et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, men også som en naturlig del af arbejdet i et foreslået, nyoprettet Metrologiråd (jf. afsnit 6).

24 23 6. Metrologiens organisering og finansiering i Danmark 6.1 Eksisterende struktur Danmark har i dag en decentral organisation på metrologi-området. Samlet set er systemet fordelt på et stort antal aktører, herunder otte ministerier, fire Teknologiske Serviceinstitutter, samt organisationer og fonde. Det politiske ansvar for internationalt og europæisk samarbejde samt legal metrologi ligger således i Økonomi- og Erhvervsministeriet under Sikkerhedsstyrelsen, der igen har udlagt udførelsen af deres opgaver til Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK. Den udførende del er splittet op på flere ministerier. Her har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ansvaret for metrologi, der udføres af GTS-Institutterne, medens ministerier som Miljøministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet samt det nye Familie- og Forbrugerministerium med Fødevaredirektoratet hver især har ansvaret for laboratorier, der udfører måletekniske opgaver. Herudover er der en stribe private aktører, der arbejder som referencelaboratorier og udfører kalibreringer. De danske primær- og referencelaboratorier samarbejder i paraplyorganisationen DANIAmet. DFM (Dansk Fundamental Metrologi) arbejder som det nationale metrologiinstitut og koordinerer arbejdet i både DANIAmet og Center for Fundamental Metrologi (CDFM), der består af de godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS institutter), der har metrologi som en del af deres forretningsområde. Ud over disse grupperinger er Center for Legal Metrologi (CLM) etableret for at koordinere arbejdet med legal metrologi og udbrede viden om området. En oversigt over den eksisterende danske organisation findes i bilag 1. I et notat fra februar 2004 har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i øvrigt beskrevet den danske struktur mere udførligt. 6.2 Vurdering af behov for ny struktur Den eksisterende struktur har både styrker og svagheder. Det er projektgruppens vurdering, at den decentrale struktur fungerer i opgavernes udførelse samtidig med, at der på flere områder allerede eksisterer et godt samarbejde mellem forskellige udbydere (se bilag 2 vedrørende udbudte ydelser). Dette samarbejde bør dog udvides til at omfatte alle aktører. Styrken ved den decentrale organisation er, at udbyderne af metrologiforskning og -serviceydelser er tæt på anvendelsen og andre tilgrænsende faglige områder. Det giver en bredere opbygning af vidensressourcer. Den tættere kontakt til kunderne betyder også, at systemet opfattes som mere tilgængeligt, om end mindre transparent, end hvis det havde været én stor central institution. Samtidig er der fleksibilitet med hensyn til at tage nye områder op. En decentral struktur kan lettere tilpasses behovet. I lyset af dels den internationale og europæiske udvikling (se afsnit 3) inden for metrologi og dels af de knappe økonomiske ressourcer er der imidlertid behov for, at der foretages en klarere national prioritering af Danmarks overordnede behov og fremtidige rolle på den metrologiske scene. En af