Princip mod mobning. Vedtaget Saksild Skole og Børnehus ønsker at være uden mobning.

Transkript

1 Vedtaget Princip mod mobning Saksild Skole og Børnehus ønsker at være uden mobning. Skolen og Børnehaven arbejder for at skærpe opmærksomheden om mobning som problem, blandt såvel personale som elever/børn og forældre samt bibringe elever, børn og forældre værktøjer til i samarbejde med personalet at modvirke mobning. Definition En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Negative handlinger kan være: Direkte fysisk vold, skub, slag, spark osv. Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige ting. Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen. Man kalder det ikke mobning, når to omtrent lige stærke personer er i konflikt, skændes eller slås. For at man kan tale om mobning, må der være en vis ubalance i styrkeforholdet: Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har normalt ikke så let ved at forsvare sig og er ofte lidt hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende. Signaler/tegn på mobning Den mobbede vil være tilbøjelig til at: Blive passiv, trække sig ud af fællesskabet. Gå for sig selv og være alene i frikvartererne. Søge megen voksenkontakt. Gå tilbage i udviklingstrin. Udvise ringe selvtillid. Komme let ud af balance, blive opfarende eller indelukket. Komme for sent eller udeblive fra undervisningen. Miste eller få ødelagt ting, tøj osv. Klare sig dårligere fagligt. Være bange for at gå i skole.

2 Det er vigtigt at være opmærksom på at mobberen oftest har personlige og/eller sociale problemer der skal løses for at få mobberiet til at stoppe. Skolen vil ifølge lovgivningen iværksætte undersøgelser der vedrører elevernes undervisningsmiljø. Dette vil blive udarbejdet i samarbejde med ministeriet i de årlige trivselsmålinger. Procedure for håndtering Vi vægter samarbejdet mellem kontaktlærer/pædagog og klassen/gruppen meget højt. I samværet med klassen/børnene arbejdes der også med deres trivsel. Her er muligheden for at tale om ting der er svære og ting, der måtte trænge til uddybning. Der er tradition for, i samarbejdet, at udarbejde aftaler om samværet i den enkelte klasse/gruppe og det er således også naturligt, til stadighed at vende tilbage til om samværet fungerer til alles tilfredshed. Det er også vigtigt at de voksne udfordrer eleverne/børnene til at udvide samvær og samarbejde, bl.a. ved at være bevidst om gruppesammensætninger, bordopstillinger og projekter. Hvis man hører om mobning i klassen, såvel som i fritiden er man som voksen i skole og børnehus forpligtet til at skride ind eller informere relevante voksne om det passerede. Man må her handle med en vis omtanke og konduite, og nærme sig problemfeltet på en undersøgende måde. Kontaktlærer/pædagogen er en nøgleperson som tidligt inddrages. Forældrene er vigtige personer og bør sættes ind i sagen. Klassen/gruppen drøfter sagen på en måde så hver enkelt elev/barn ser sig i det fællesskab der er truet af mobningen. Det kan være nødvendigt at samtale med eleverne/barnet enkeltvis. Skolelederen informeres og der etableres evt kontakt til AKT-medarbejderen, som kan støtte et forløb i klassen/gruppen. Der kan også søges hjælp udefra evt SSP eller BFC. Forebyggende foranstaltninger Et godt fællesskab er den bedste forebyggelse. Børn der mærker tydelige voksne, der tager afstand fra mobning af andre, har lettere ved at opbygge et sundt klassefællesskab. Vi er opmærksomme på at voksne er vigtige rolle modeller og rammesættere for et godt fællesskab. Vi tager ansvar for at sådanne fællesskaber etableres. En tydelig struktur kan være et nyttigt redskab, men er ikke nok. Forståelse af at vi er forskellige mennesker med forskellige forudsætninger, er væsentlig da det medfører forskellighed til de krav man stiller til den enkelte elev. Forebyggende aktiviteter Temauger Temaarbejder i klasserne Klassernes egne sociale regler

3 Retningslinier i forbindelse med mobning. På Saksild Skole og Børnehus vil vi ikke acceptere mobning af nogen art. I principper for fællesskab mod mobning er der gjort rede for hvad vi forstår som mobning, hvis man er i tvivl, bør man læse disse principper. Når man skal forsøge at afhjælpe mobning, skal man holde sig for øje, at der er tale om meget komplekse forhold, der oftest kun lader sig afhjælpe ved at parterne konfronteres med det skete, og med hinanden, og at de efterfølgende finder en holdbar aftale, der ikke rækker for langt ind i fremtiden. Aftalen følges op ved en senere dialog mellem parterne, sammen eller hver for sig.. Kammerater er vigtige aktører i et mobbemønster. De er derfor naturlige deltagere i afhjælpeningen af mobningen. Det er ligeledes vigtigt at forældrene bliver involveret tidligt i arbejdet, (det må her bero på en konkret vurdering hvorvidt de skal involveres, men ved grovere tilfælde er det reglen mere end undtagelsen) således at de voksne tager medansvar for at mobningen stopper. Disse retningslinjer er et forsøg på at give nogle redskaber at handle ud fra, den dag man står med mobbeproblemer og ønsker at blive rustet til at løse dem. Søg altid dialog i klasseteamet, hos en kollega, AKT-medarbejderen eller hos din leder. Medarbejder/kollegamobning er også omfattet af disse retningslinjer. Det kræver autentiske, robuste voksne mennesker at stoppe mobning. Når en voksen ansat ved Saksild Skole og Børnehus opdager at børn eller voksne har været eller bliver udsat for mobning, må man ikke ignorere sin viden. Man skal handle. Man skal sørge for at standse handlingerne. Hvis det ikke lykkes må man hente hjælp. F.eks. fra kollegaer, AKT- medarbejderen eller fra skolelederen. Når mobningen er standset, er det vigtigt at få talt konflikten igennem. Kontaktlærer/ pædagog/tillidsmand/leder er en vigtig del af denne samtale, da det er hende der skal samle trådene og inddrage relevant hjælp. Afdæk vanskelighederne i konflikten, og søg en momentan slutning, der er tilfredsstillende for de involverede parter. Man har mulighed for at drøfte konflikten på en koordineringskonference, eller i andet relevant møde. Hvis det skønnes, kan AKT-medarbejderen inddrages i det efterfølgende arbejde, og der er altid mulighed for at trække på skolelederen, hvis det skønnes formålstjenligt.

4 I dette komplekse arbejde vil det som regel være gavnligt for processen at der er to voksne til stede ved arbejdet med at opløse mobbekonflikten. Ofte vil det være gavnligt at lade de involverede få lejlighed til at lytte til hinanden, da det mange gange er heri en løsning af en problemstilling kan findes, mønsteret brydes, så længerevarende mobning kan undgås. Man skal hele tiden sørge for at være opmærksom på, at man er den mobbedes støtte. Samtidig er det vigtigt at have for øje, at et, igennem længere tid mobbet menneske, selv kan handle ud fra de mønstre man har lidt under. Vend aldrig ryggen til mobning, det vil blive opfattet som at det er en acceptabel handling. Spørg til hvad der foregår, husk at vi behandler hinanden ordentligt i Børnehus såvel som på skolen, og det er dig der skal vurdere. Stands om nødvendigt det der foregår. Forklar hvad der er grunden til at tingene bringes til ophør. Kontakt andre voksne om nødvendigt. Elevrådet inddrages i ikke personlige spørgsmål om mobning.

5 Skolelederens vurdering af arbejdet med trivsel på Saksild Skole og Børnehus, skrevet på forespørgsel fra forvaltningen, der bad om en status på hvad vi havde af planer ifm mobning. Vurderingen baserer sig på de tiltag vi har iværksat for at minimere incitamentet til at man udsættes for mobning. Generelt tænker vi, og efterlever de principper og retningslinier der kan læses her. Vi gennemfører hvert år trivselsmålinger hos børnene og resultaterne behandles i klasseteamsene/ grupperne i samarbejde med skoleleder. Der laves handleplaner for hvad der skal iværksættes af tiltag. Herudover gennemføres systematisk klassesamtaler efter modellen klassemødet, der sikrer at alle børn i en tryg ramme får mulighed for at komme til orde. Vi har med stort udbytte arbejdet med LP-modellen, for at forstå de børn der på den ene eller anden måde, har fortalt os, at det var svært for dem at møde vores skole. Vi er optagede af den rolle vi, som voksne, spiller i den læring vi er sammen om. Det har givet os et solidt rum til grundigt at analysere problemfelterne i den kontekst de er i, for efterfølgende at iværksætte tiltag og ikke mindst beskrive de ønskede effekter. Betydningen af vores vide bygningsmæssige rammer og udendørsarealer/legemuligheder er væsentlige. Det enkelte barn har mulighed for at udfolde leg og har også plads til at søge væk fra eventuelle trusler, måske for at hente hjælp fra en voksen, måske for at klare truslen selv, ved at fjerne sig. Vi ser børn i alle aldre søge samme leg og der udfolde legen. Vi tænker at det er vigtigt at børnene lærer, at de selv kan gøre meget for at rumme andre, vi søger at lære børnene, at de selv er en del af de ting der sker. Børnene ved f.eks hvad konflikttrappen er for noget, og de ved, at når de taler om en opstået konflikt, så foregår det i gensidig respekt, hvor det vigtigste er at lytte. Vi er bevidste om at lave undervisning/forløb/arrangementer, der involverer alle årgange, og vi sætter børnene i samarbejdssituationer, hvor de skal acceptere forskellig alder, evner osv. Lad mig nævne den årlige skoleudflugt, skolevenner, fagdage fælles bevægelsesbånd/morgensamling. Derudover er der en bred vifte af forældrestyrede arrangementer, der støtter vores fællesskab. Klassefester, fødselsdage, udflugter evt med overnatning, spis med din klassekammerat osv I trivselsundersøgelserne kan vi se at vi lykkes med at skabe et inkluderende undervisningsmiljø, hvor der er plads til stor forskellighed.