Høringsversion DDKM for fodterapeutpraksis

Transkript

1 Høringsversion DDKM for fodterapeutpraksis 0.2 version, 1. udgave Juni

2 Forord Dette er 1. version af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, for fodterapeutpraksis, som skal anvendes ved eksterne surveys fra 20XX. DDKM udgør en del af den nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. DDKM skal med tiden være ét samlet, integreret og fælles system til kvalitetsudvikling og vurdering af strategisk vigtige ydelser og aktiviteter i sundhedsvæsenet. Overordnet skal DDKM understøtte og fremme s y- stematisk, kontinuerlig selv-evaluering og kvalitetsforbedring. IKAS skal herudover forestå en periodevis, ensartet og uvildig ekstern evaluering af kvalitetsforbedringer baseret på et fælles vurderingsgrundlag, nemlig akkrediteringsstandarder. IKAS bestyrelse er bevidst om, at udvikling, etablering og implementering af en fælles dansk kval i- tetsmodel repræsenterer en væsentlig udfordring. Der er dog tale om en beslutning, som over tid forventes at få positive konsekvenser for såvel patienter som sundhedsprofessionelle i det danske sundhedsvæsen. Specielt lægges der vægt på, at der fokuseres på sammenhængende patientforløb på tværs af enheder og på tværs af sektorer. Der lægges ligeledes vægt på, at DDKM medvirker til at samordne aktiviteterne mellem offentlige og private sundhedsydelser, som omfattes af DDKM. Bestyrelsen er ligeledes opmærksom på, at de bedste resultater opnås gennem et udviklingsarbejde, hvor de parter, som til dagligt skal arbejde med og leve op til kvalitet i sundhedsydelserne på et internationalt højt niveau, løbende involveres i udviklingsarbejdet. Dette har været tilfældet ved denne 1. version af DDKM for fodterapeutpraksis. Hensigten med processen har været at lave et standardsæt, som giver mening i den kliniske hverdag, og som understøtter kvalitetsudviklingen og arbejdet med patientsikkerhed i klinikkerne. Alle ønskes hermed held og lykke med det forestående arbejde, som forhåbentlig vil være med til at understøtte en fælles systematisk udvikling af kvaliteten i det danske sundhedsvæsen, der både nationalt og internationalt vil gøre en forskel. Vagn Nielsen Bestyrelsesformand Jesper Gad Christensen Direktør 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM?... 4 Hvad kan du som fodterapeut få ud af at arbejde med DDKM?... 4 Generelt om akkrediteringsstandarderne... 5 Opbygning af standarderne... 5 Love og bekendtgørelser... 6 Gyldighed og enhed for akkreditering... 6 Hvornår og hvordan kommer du som fodterapeut i gang med standarderne?... 6 Hvad sker der under eksternt survey?... 6 Hvad vil der ske i akkrediteringsprocessen?... 7 Hjælp til arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel... 7 Krav til beskrivelser Kvalitet og drift Patientbehandling og -information Patientjournalen Patientidentifikation Personoplysninger og diskretion Hygiejne Utensilier, materialer, lægemidler og udstyr Utilsigtede hændelser og patientklager Kompetenceudvikling og introduktion Førstehjælp Bilag 1 Medlemmer af udviklingsgruppen Bilag 2 Oversigt over beskrivelser Bilag 3 Oversigt over arbejdsgange Bilag 4 Oversigt over kvalitetsovervågning Bilag 5 Forslag til spørgsmål til journalgennemgang Bilag 6 Eksempel på skabelon til beskrivelser og planer

4 Indledning Som en del af overenskomsten 2014 mellem Danske Fodterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), blev det besluttet at udvikle en kvalitetsmodel for fodterapeutpraksis i Danmark. Udgangspunktet skulle være Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. Der har på baggrund heraf været iværksat et udviklingsarbejde med udvikling af standardsæt, høring, pilottest og revidering. Standardsættet er udviklet af en gruppe bestående af statsautoriserede fodterapeuter, udpeget af Danske Fodterapeuter, repræsentanter fra Danske Regioner, regionerne samt Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Se arbejdsgruppe i bilag 1. [Afsnit om implementering af DDKM indsættes når ny overenskomst foreligger.] Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM? DDKM er en kvalitetsmodel, der med tiden kommer til at dække hele det danske sundhedsvæsen. På nuværende tidspunkt er offentlige sygehuse, privathospitaler, det præhospitale område, apoteker, speciallægepraksis, almen praksis og dele af det kommunale sundhedsvæsen med i DDKM. DDKM bygger på akkreditering, hvor sundhedsfaglige personer, de såkaldte surveyors, besøger klini k- ken og vurderer, om klinikken lever op til kravene for god kvalitet, som det er defineret i akkrediteringsstandarderne. Dette sker hvert tredje år. Formålet med DDKM er, at: fremme den faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet i fodterapeutpraksis. fremme patientsikkerheden. måle kvaliteten og sikre, at den forbedres, hvor den findes utilstrækkelig. fremme samarbejdet på tværs af det danske sundhedsvæsen. synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet. Hvad kan du som fodterapeut få ud af at arbejde med DDKM? Du får et redskab til at sikre en høj og ensartet faglig kvalitet. Du får en systematik til at inddrage og bruge den nyeste faglige viden inden for dit felt. Du får redskaber til at dokumentere kvaliteten af klinikkens ydelser. Du opnår kvalitetssikring af overgange til andre relevante sundhedsaktører. Dermed understøttes et mere sammenhængende patientforløb. Du får redskaber til at forebygge fejl i diagnosticering og behandling af patienter og i det samlede patientforløb. Du skaber læring på baggrund af kvalitetsbrist eller utilsigtede hændelser. Du får styr på klinikkens arbejdsgange. Du bliver akkrediteret og får derved et kvalitetsstempel Helt konkret indebærer det bl.a., at: der er planer for udvikling af klinikkens kvalitet og drift. fodterapeuter er fagligt opdaterede i forhold til nyeste viden. utensilier, materialer og lægemidler håndteres korrekt. udstyr til enhver tid er patientsikkert og fungerer korrekt. journalføring følger gældende love og regler. alle med patientkontakt ved, hvordan, der ydes førstehjælp der er styr på hygiejnen. 4

5 Generelt om akkrediteringsstandarderne DDKM for fodterapeutpraksis består af en række standarder for god kvalitet. Stanarderne er gældende uanset om der arbejdes fra en klinik eller der udføres hjemmebehandling. Der er enkelte standarder, hvor noget særligt er gældende for hjemmebehandling og det vil være nævnt specifikt. Standarderne skal opfattes som en ramme, fodterapeuten selv er med til at udfylde. Det vil sige, at standarderne ikke fortæller, hvordan opgaver/procedurer skal håndteres i praksis, men i stedet hvad der skal være styr på i det daglige arbejde. Standardernes dækker de centrale arbejdsgange lige fra patientbehandling og hygiejne til sikring af faglige kompetencer og introduktion af nye fodterapeuter, der evt. tilknyttes klinikken. Opbygning af standarderne Akkrediteringsstandarderne for fodterapeutpraksis er udarbejdet med henblik på at være vurderingsgrundlag ved akkrediteringen. Standarderne (se skabelon nedenfor) består af en overordnet beskrivelse og hvad formålet er med at arbejde med standarden. Herefter kommer en beskrivelse af indhold, som uddyber, hvad standarden indeholder, og hvilke krav der stilles til kvaliteten og patientsikkerheden i den enkelte klinik. Der vil her stå hvilke arbejdsgange, der skal være på plads og hvilke beskrivelser, der evt. kræves. Nederst fremgår det, hvad klinikken vil blive vurderet på (indikatorer) i forbindelse med det eksterne survey, hvor klinikken får besøg af surveyors. Titel Titel på standarden Nu mmer Sektor Beskriver, hvilken sektor standard- Version Udgave sættet vedrører. Standard Formål Indhold Beskriver målet med standarden. Beskriver formålet med standarden hvordan målet nås Indeholder informationer til at forstå standarden, og hvilke krav der stilles til kvaliteten og patientsikkerheden. Beskriver krav arbejdsgange og hvordan kvaliteten skal måles. Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikatorer Beskriver det, de eksterne surveyors vil vurdere på i forbindelse med det eksterne survey. Herudover hvilke metoder, der vil blive anvendt. Referencer I dette felt angives udvalgte referencer til den pågældende akkrediteringsstandard. 5

6 Love og bekendtgørelser Akkrediteringsstandarderne tager udgangspunkt i gældende lovgivning, bekendtgørelser mv., og det vil altid være den gældende lovgivning på tidspunktet for eksternt survey, der tages afsæt i. Referencerne i den enkelte standard dækker ikke al lovgivning, der kan relateres til eller begrunde standarden, men kun lovgivning, der bør konsulteres, når der arbejdes med standarderne. Referencerne er gældende på tidspunktet for udgivelsen af standarden. På kan man ved søgning på en lovteksts nummer umiddelbart se, om det pågældende dokument er erstattet af et nyere. Der vil i så fald være link videre til det nye dokument. Herudover kan Sundhedsst y- relsens vejledninger mv. findes på Gyldighed og enhed for akkreditering [Afsnit indsættes når ny overenskomst foreligger] Hvornår og hvordan kommer du som fodterapeut i gang med standarderne? Det er vigtigt, at du begynder at arbejde med standarderne og gennemfører de krævede kvalitetsovervågninger min. et år før surveybesøget og også gennemfører dem efter besøget (Se bilag 4). Få en forståelse af, hvordan standarderne er opbygget. Læs de enkelte standarder og vurder, om klinikken lever op til de krav, der er beskrevet under Indhold. Ofte er kravet blot at have en arbejdsgang, se bilag 3, fx hvordan der sikres at der er de utensilier, materialer og lægemidler, der er nødvendige for at kunne behandle patienterne, eller hvordan det håndteres, hvis der sker en utilsigtet hændelse. Beskrive arbejdsgange, der hvor det er et krav, se bilag 2. Kravene til indholdet kan ses under standardens indholdsfelt. Under afsnittet Krav til beskrivelser kan de overordnende krav til hvo r- dan disse beskrivelser skal se ud ses, fx krav til dato for, hvornår dokumentet skal revideres, og hvem der er ansvarlig for dokumentet. Det sikres, at arbejdsgange, beskrivelser og planer følges. Kvaliteten måles, og hvis der viser sig kvalitetsproblemer, iværksættes tiltag til at løse disse, se oversigt i bilag 4. Hvad sker der under eksternt survey? [Afsnit om surveyteam indsættes når koncept for afvikling af survey foreligger.] Surveyors vil: undersøge, om der er beskrivelser og planer for de krævede områder (se bilag 2), og om de indeholder de krav, der er beskrevet i standardens Indhold. undersøge om fodterapeuten/-erne følger de arbejdsgange og beskrivelser, der er krav om i a k- krediteringsstandarderne. undersøge, om kvaliteten er målt ved at gennemføre journalaudit og udføre kontroller og vurderinger og om der er handlet, hvis der har vist sig områder, hvor kvaliteten ikke er god nok. sammen med fodterapeuten/-erne gennemgå typiske patientforløb for herigennem at evaluere kvaliteten. 6

7 Hver enkel indikator vil blive vurderet og vil kunne få følgende vurdering: Helt opfyldt (HO) I betydelig grad opfyldt (BO) I nogen grad opfyldt (NO) Ikke opfyldt (IO) Hvis alle indikatorer er vurderet Helt opfyldt (HO) eller I betydelig grad opfyldt (BO) vil klinikken a u- tomatisk blive tildelt status: Akkrediteret. Hvis en eller flere indikatorer er vurderet I nogen grad opfyldt (NO) eller Ikke opfyldt (IO) træffes en konkret vurderingen i akkrediteringsnævnet. Akkrediteringsnævnet kan tildele Midlertidig akkreditering eller Akkreditering pågår, hvor klinikken får mulighed for at løse de påpegede problemstillinger og gennemgå en ny vurdering. Den nye vurdering kan ske ved indsendelse af dokumentation fx beskrivelser eller resultater af journalaudit, telefoninterview eller ved et genbesøg i klinikken. I sidste ende vil der kunne opnås følgende akkrediteringsstatus: Akkrediteret Akkrediteret med bemærkninger Ikke akkrediteret Hvad vil der ske i akkrediteringsprocessen? [Afsnit om akkrediteringsprocessen indsættes når aftale foreligger.] Hjælp til arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel [Afsnit om støttefunktioner indsættes når der er en afklaring vedr. form og omfang.] På IKAS hjemmeside er der hjælp at hente til akkrediteringsprocessen i den elektroniske Håndbog i DDKM for fodterapeutpraksis. Håndbogen indeholder anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med alle de elementer, der er i akkrediteringsprocessen. Alle fodterapeuter, der arbejder med DDKM, kan via FAQ på IKAS hjemmeside stille spørgsmål til IKAS vedrørende akkrediteringsstandarder og akkrediteringsprocessen. Der vil herefter komme svar i løbet af et par dage. De spørgsmål og svar, som IKAS finder er af generel eller principiel interesse, bliver gengivet i anonymiseret form som FAQ på IKAS' hjemmeside. Krav til beskrivelser Beskrivelser skal indeholde følgende, for at blive godkendt: Hvad er formålet med dokumentet? Hvem er ansvarlig for dokumentet? Hvornår er dokumentet trådt i kraft? Hvornår skal dokumentet senest revideres? Indhold, som er beskrevet i de enkelte standarders indholdsfelt. 7

8 Beskrivelser kan opbevares enten elektronisk eller på papir. Beskrivelserne skal versionsstyres, så man kan finde tilbage til den beskrivelse, der var gældende på et bestemt tidspunkt. Man kan med fordel bruge en fast skabelon til sine beskrivelser. Se eksempel i bilag 6. Skabelonen kan også hentes på IKAS hjemmeside. 8

9 Titel 01 Kvalitet og drift Nu mmer Standard Formål Klinikken arbejder med udvikling af klinikkens drift og kvalitet og har en klar ansvarsfordeling, hvis der er mere end en person tilknyttet klinikken. At sikre, at der er: mål for klinikkens udvikling en plan for kvalitetsovervågning en klar ansvarsfordeling, hvis der er mere end en person tilknyttet klinikken Indhold Klinikken skal kunne håndtere nuværende udfordringer og krav og forberede sig på fremtidige. Det kan fx være: anvendelse af ny viden, teknologi og apparatur, nye krav i overenskomsten og regionale krav som fx minimumsomsætning og omsætningsloft. forventninger om ændring af økonomiske forudsætninger, fx ved patientafgang eller behov for at gå ned i tid i en periode. En naturlig del af at arbejde med udviklingen af klinikken er at reflektere over tilbagemeldinger, både ris og ros, fra patienterne og forholde sig til etiske retningslinjer og vejledninger fra Danske Fodterapeuter. Et redskab til at arbejde med udviklingen af klinikken er en plan, der i n- deholder: a. Udviklingsmål for klinikken, herunder indførelsen af nye tiltag som fx nye behandlingsformer, nyt apparatur, nye tiltag i overenskomst og lignende. b. En oversigt over den kvalitetsovervågning (journalaudit, vurdering og kontrol), der skal laves i klinikken, resultater og de eventuelle kvalitetsforbedringer, der er foretaget. Der er i bilag 3 og på IKAS hjemmeside et eksempel på en kvalitetsovervågningsplan som klinikken kan udfylde. c. En beskrivelse af, hvordan der arbejdes med DDKM i klinikken, herunder hvem, der laver beskrivelser, hvem, der laver kvalitetsovervågning mv. hvis der er flere i klinikken. d. Ansvars- og opgavebeskrivelse, hvis der er mere end en person tilknyttet klinikken. Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Indikator 2 Klinikejeren kan ved interview forklare, hvilke mål der er for klinikkens udvikling og vise en plan for udvikling af klinikken, der dækker punkt a- d. Fodterapeuter kan ved interview forklare ansvars- og opgavefordelingen i klinikken og definere deres egne roller. Denne indikator er kun relevant, hvis der er mere end en person tilknyttet klinikken. Indikator 3 Fodterapeuter kan ved interview forklare: hvilken kvalitetsovervågning der foregår det besluttes at gennemføre kvalitetsforbedringstiltag, hvis kvali- 9

10 Titel 01 Kvalitet og drift Nu mmer tetsovervågningen viser kvalitetsproblemer. det vurderes, om tiltag har haft den ønskede effekt. der iværksættes nye initiativer, hvis den ønskede effekt ikke er opnået Referencer 1. Aftale om fodterapi mellem RLTN og Danske Fodterapeuter 2. Etiske retningslinjer fra Danske Fodterapeuter 10

11 Titel 02 Patientbehandling og - information Nu mmer Standard Formål Indhold Patientbehandling udføres ud fra best practice og patienterne inddrages i deres behandling. At sikre en ensartet høj faglig kvalitet i patientbehandlingen og inddragelse af patienten. Fodterapeuter følger, hvor det findes, beskrivelser af best practice for deres undersøgelser og behandling af patienter. Beskrivelser af best practice kan fx være materiale fra Danske Fodterapeu ter og patientforløbsprogrammer. Der skal mindst være beskrivelser af best practice for: diabetes bøjlebehandling indlæg Det kan i konkrete tilfælde være velbegrundet at afvige fra best practice. Væsentlige fravalg skal beskrives og begrundes i patientjournalen. En god patientbehandling sker på baggrund af en risikovurdering, herunder hvordan man får sendt en patient videre hvis man ikke selv kan tage patienten og en løbende opfølgning på behandlingsplanen. Vigtige elementer i patientbehandling er kommunikation med og inddragelse af patienten samt rådgivning om egenomsorg. Kommunikation er både mundtlig kommunikation og eventuelt skriftligt materiale som fx pjecer og lignende, som patienten får med hjem. Skri ftligt materiale kan være et godt supplement til den mundtlige kommunikation. Bruger man skriftligt materiale, er det vigtigt at holde det opdateret og der skal være en arbejdsgang for hvordan materialet gennemgås en gang om året, og hvis der er behov for ændringer, skal det opdateres. Der skal være en arbejdsgang for at rapportere til Fodstatus-databasen og den enkelte fodterapeut forholder sig, når det er muligt, til egne resultater fra databasen. Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Indikator 2 Indikator 3 Indikator 4 Den enkelte fodterapeut har beskrivelser af best practice for undersøgelser og behandling, som minimum for diabetes, bøjlebehandling og indlæg. Fodterapeuter kan ved interview forklare best practice, som minimum for diabetes, bøjlebehandling og indlæg. Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvornår de typisk vil afvige fra best practice. En gang om året udvælger den enkelte fodterapeut tilfældigt 20 aktuelle journaler. De 20 journaler gennemgås for at se, om patienterne er blevet undersøgt og behandlet efter best practice, på de områder, hvor de findes. Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, er der inden for tre måneder rettet op på dette og gennemført en ny gennemgang af 20 aktuelle journaler. 11

12 Titel 02 Patientbehandling og - information Nu mmer Bilag 4 indeholder forslag til spørgsmål, der bruges ved gennemgangen. Indikator 5 Indikator 6 Indikator 7 Indikator 8 Indikator 9 En gang om året udvælger den enkelte fodterapeut tilfældigt 20 aktuelle journaler. De 20 journaler gennemgås for at se, om det er dokumenteret, når patienterne er blevet undersøgt eller behandlet anderledes end best practice, på de områder, hvor de findes. Hvis resultatet ikke er ti l- fredsstillende, er der inden for tre måneder rettet op på dette og gennemført en ny gennemgang af 20 aktuelle journaler. Bilag 4 indeholder forslag til spørgsmål, der bruges ved gennemgangen. Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvordan skriftligt materiale holdes opdateret. Skriftligt materiale er gennemgået en gang årligt og opdateret, hvis der har været behov for ændringer. Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvordan data rapporteres til Fodstatus-databasen. Denne indikator er relevant, når der kan rapporteres data til Fodstatusdatabasen. Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvordan de bruger deres egne resultater fra Fodstatus-databasen til udvikling af deres kliniske faglige kvalitet og vise deres egne resultater. Denne indikator er relevant, når der kan trækkes resultater fra Fodstatus-databasen. Referencer 1. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår. Sundhedsstyrelsen

13 Titel 03 Patientjournalen Nu mmer Standard Formål Indhold Alle patienter har en ajourført elektronisk journal, der følger gældende lovgivning. At patientjournalens indhold følger gældende lovgivning for at sikre en god, sikker og kontinuerlig patientbehandling. Patientjournalen indeholder alle data om undersøgelser og behandling af patienten, så fodterapeuten har tilgængelig viden om patientens undersøgelses- og behandlingsforløb. Journalnotater skal kunne forstås af andre fodterapeuter. Patientjournaler indeholder de oplysninger, som fremgår af Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler af 2. januar 2013, tilpasset typer af patienter, behandlinger, funktioner mv. eller senere udgaver. Der er arbejdsgange for hvordan: a. patienter kan få en kopi af deres egen journal, hvis de ønsker det. b. fodstatus udleveres til diabetespatienter c. forkerte eller upræcise journaloplysninger ændres Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Indikator 2 Fodterapeuter kan ved interview forklare og vise, hvordan de fører journal, herunder indhold, patienters adgang til kopi af egen journal, udlevering af fodstatus til diabetespatienter og ændringer af forkerte eller upræcise journaloplysninger. En gang om året udvælger den enkelte fodterapeut tilfældigt 20 aktuelle journaler. De 20 journaler gennemgås for at se, om journalernes indhold lever op til gældende lovgivning. Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, er der inden for tre måneder rettet op på dette og gennemført en ny gennemgang af 20 aktuelle journaler. Bilag 4 indeholder forslag til spørgsmål, der bruges ved gennemgangen. Referencer 1. Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler af 2. januar

14 Titel 04 Patientidentifikation Nu mmer Standard Formål Fodterapeuter foretager sikker patientidentifikation. At sikre, at: den rette undersøgelse og behandling gives til den rette patient journalnotater registreres til den rette patient Indhold Identitetsforvekslinger i forbindelse med undersøgelse og behandling forebygges, så det sikres, at det er den rette patient, der fremgår af den elektroniske journals skærmbillede. Der er beskrevet: a. hvornår patienter identificeres b. hvordan patienter identificeres Identifikation af patienter skal altid ske i henhold til Vejledning nr af 13. december 2013 om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet eller senere udgaver. ( Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvornår og hvordan patienter identificeres og vise beskrivelsen af det. Referencer 1. Vejledning nr af 13. december 2013 om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet 2. Aftale om fodterapi mellem RLTN og Danske Fodterapeuter 14

15 Titel 05 Personoplysninger og diskretion Nu mmer Standard Formål Indhold Uretmæssig adgang til personoplysninger hindres, og patienter sikres diskretion. At sikre: beskyttelse mod misbrug og tab af personoplysninger patientens diskretion Datasikkerhed Personoplysninger skal håndteres, så uretmæssig adgang hindres. Personoplysninger er både oplysninger i elektroniske systemer som fx journal, og på papir som fx kopi af resultater fra distal trykmåling, nyretal og øjenlægesvar. Oplysninger, der sendes via Edifact, er automatisk sikret mod uretmæssig adgang. Hindring af uretmæssig adgang til personoplysninger omfatter også metoder og forholdsregler til beskyttelse af lagrede personoplysninger og computerprogrammer mod fejl og virus. For personoplysningerne i elektroniske systemer skal der sikres backup og hindring af uretmæssig adgang til personoplysninger, fx via personligt passw ord, logningslister, kryptering, firewalls og antivirusprogrammer. Dette kan være en del af kontrakten med en it-leverandør og kan varetages af it-leverandøren. Diskretion Der er arbejdsgange for, hvordan patienter sikres diskretion. Patientens diskretion skal, både ved behandling på klinik og ved hjemmebehandling. Diskretion sikres, når der tales med patienten, når der føres telefonsamtaler med patienter, når patientens oplysninger er fremme i forbindelse med skærmarbejde og lignende. Det bør overvejes, hvordan telefonopkald håndteres, mens en patient behandles, hvem man taler med om hvad og hvornår, hvordan der sikres diskretion, når patienter kun er adskilt med forhæng, og når der sidder flere patienter i et venteværelse. Indhentning og videregivelse af personoplysninger Den læge, der har henvist patienten, skal løbende orienteres med relevant viden om behandlingen og resultatet af behandlingen fx årlig fosstatus og ved afslutning af behandling. Denne orientering kræver patientens mundtlige samtykke. Det kræver patientens skriftlige samtykke at indhente og at videregive oplysninger til fx kommuner og forsikringsselskaber, der kontakter fodterapeuten. Patienter kan frabede sig at oplysninger indhentes og vider e- gives. Der er arbejdsgange for indhentning og videregivelse af personoplysninger, der dækker, hvordan personoplysninger, herunder patentjournaler, indhentes og videregives. 15

16 Titel 05 Personoplysninger og diskretion Nu mmer Uretmæssig adgang til personoplysninger Der er arbejdsgange for, hvordan personoplysninger i computere og på papir er sikret mod uretmæssig adgang. Arbejdsgangen skal dække både når klinikken er åben, og når den er lukket. Når klinikken er åben, skal man fx særligt være opmærksom på, at patienter i venteværelse ikke kan få adgang til en computer eller kan tage papirer fra en brevbakke på skranken. Når personoplysninger på papir skal destrueres, skal det sikres, at ingen kan få uretmæssig adgang til papirerne. Det kan fx gøres ved makulering. Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Indikator 2 Indikator 3 Indikator 4 Indikator 5 Kontrakter med it-leverandører eller egne arbejdsgange sikrer backup og foranstaltninger til at hindre uretmæssig adgang til personoplysninger. Fodterapeuter kan ved interview forklare og vise, hvordan patienter sikres diskretion. Fodterapeuter kan ved interview forklare hvordan personoplysninger indhentes og videregives, herunder hvordan patientens samtykke indhentes. Fodterapeuter kan ved interview forklare og vise, hvordan personoplysninger, både elektronisk og på papir, håndteres og opbevares i det daglige. Fodterapeuter kan ved interview forklare og vise, hvordan personoplysninger i computere og på papir er sikret mod uretmæssig adgang. Referencer 1. Lovbekendtgørelse nr af 14. november 2014 Kap. 9 Sundhedsloven med eventuelle senere ændringer. 2. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv 16

17 Titel 06 Hygiejne Nu mmer Standard Formål Indhold Fodterapeuter minimerer risici for smittefare i forbindelse med undersøgelse og behandling. At forebygge overførsel af infektioner For at sikre en god hygiejne skal der være fokus på rengøring af lokaler, udstyr og materialer til flergangsbrug, undersøgelses- og behandlingshygiejnen, samt på hvordan smittefarlige patienter håndteres. Derudover skal behandlingslokalet være indrettet så, der er optimale forhold for god hygiejne, fx med fornuftig gulvbelægning, udsugning, ingen po t- teplanter med jord og ingen adgang for kæledyr. Rengøring Der er en plan for rengøring af lokaler, herunder toilet, inventar og eventuelt værksted og lokaler og inventar holdes rene og ryddelige. Rengøring udføres, så smittefare reduceres, og forurening ikke spredes. Der skal specielt fokuseres på kritiske risikopunkter som belysning nær patienten, tastatur/pc, patientstol, håndvask og armatur, afskærmningsudstyr, anden sanitet, greb, bord inkl. skuffer, stativer, udsugning og fræser. Behandlingsinstrumenter og diagnoseværktøjer Behandlingsinstrumenter er alle instrumenter, der bruges til behandling. Diagnoseinstrumenter er biothesiometer, monofilament, Tip-Term varme/kuldeføler, reflekshammer, foot-scanner, podobaroskop og pedograf. Der er en beskrivelse af rengøring, der dækker: a. hvornår og hvordan behandlingsinstrumenter og diagnoseværktøjer rengøres i forhold til leverandørens, Sundhedsstyrelsen eller andre relevante aktørers anbefalinger. b. sterilisering c. desinficering Behandlingsinstrumenter og diagnoseværktøjer opbevares forsvarligt, så forurening mellem rent og urent undgås, og det sikres, at eventuelle holdbarhedsdatoer på sterile materialer ikke overskrides. Kontrollen af udstyr til sterilisering og rengøring af behandlingsinstrumenter og diagnoseværktøjer registreres fx i en logbog, og hyppigheden fastsættes ud fra eventuelle anbefalinger fra fx Sundhedsstyrelsen og krav om egenkontrol. Resultater fra sporprøver sendes mindst en gang om året til Danske Fodterapeuter. Der skal altid være ét sterilt behandlersæt pr. patient. Dette gælder også ved hjemmebehandling. Undersøgelses- og behandlingshygiejne Fodterapeuter udfører god undersøgelses- og behandlingshygiejne ved hånddesinfektion, håndvask, brug af uniformer med korte ærmer og brug af engangshandsker. Der er håndhygiejnemidler, engangshandsker og personlige værnemidler som fx åndedrætsværn i de lokaler, hvor der udføres undersøgelse og behandling. Der er en beskrivelse af undersøgelses- og behandlingshygiejne, der 17

18 Titel 06 Hygiejne Nu mmer dækker: a. hvordan og hvornår der udføres hånddesinfektion og håndvask, og hvornår der bruges engangshandsker. b. hvilke situationer der kræver personlige værnemidler, herunder særlig beklædning. c. brug af smykker og armbåndsure og krav til negle. d. hvilken uniform, der bæres herunder krav til ærmelængde. Smittefarlige patienter Der er en beskrivelse af, hvordan den håndterer smittefarlige patienter, herunder MRSA-patienter. Nationale vejledninger skal følges. Hjemmebehandling Når man foretager hjemmebehandling er der ikke rengøring af lokaler og inventar. Udstyr og materialer til flerga ngsbrug skal stadig rengøres, der skal være god undersøgelses- og behandlingshygiejne, og man skal forholde sig til, hvordan man agerer, når man behandler smittefarlige patienter. Der skal være opmærksomhed på de områder, der er særlige for hjemmebehandling, herunder rengøring af det udstyr, man har med (fx kuffert, uniform og ledninger på apparatur), og hvordan man sørger for en god hygiejne imellem besøgene. Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Indikator 2 Indikator 3 Indikator 4 Indikator 5 Indikator 6 Indikator 7 Fodterapeuter kan ved interview redegøre for, hvordan lokaler, herunder værksted og inventar gøres rent og vise en plan for det. Kvaliteten af rengøringen af lokaler og inventar vurderes, og der følges op herpå. Klinikken fastsætter selv hyppigheden. Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvordan behandlingsinstrumenter og diagnoseværktøjer rengøres, steriliseres og desinficeres, vise hvordan det opbevares og vise beskrivelsen af det. Udstyr til sterilisering og rengøring af hvordan behandlingsinstrumenter og diagnoseværktøjer kontrolleres. Klinikken fastsætter selv hyppigheden med udgangspunkt i eventuelle anbefalinger fra eksempelvis Sundhedsstyrelsen og krav om egen kontrol, og der følges op herpå. Mindst en gang om året indsendes resultater af sporprøver til Danske Fodterapeuter. Fodterapeuter kan ved interview forklare undersøgelses- og behandlingshygiejne og vise beskrivelsen af det. Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvordan smittefarlige patienter håndteres og vise beskrivelsen af det. Referencer 1. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren, 1. udgave. Statens Serum Institut Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om håndhygiejne, 1. Udgave. Statens Serum Institut

19 Titel 06 Hygiejne Nu mmer 3. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren, 1. udgave. Statens Serum Institut Forebyggelse af spredning af MRSA: Vejledning. Sundhedsstyrelsen

20 Titel 07 Utensilier, materialer, lægemidler og udstyr Nu mmer Standard Formål Indkøb, opbevaring og bortskaffelse af utensilier, materialer og lægemidler sker sikkert og forsvarligt, og udstyr kontrolleres og vedligeholdes. At sikre, at: de nødvendige utensilier, materialer og lægemidler er til rådighed utensilier, materialer og lægemidler bortskaffes sikkert udstyr er patientsikkert og fungerer korrekt Indhold Utensilier og lægemidler Det sikres, at de nødvendige utensilier og lægemidler er til rådighed ved at sikre en tilstrækkelig lagerbeholdning, korrekt opbevaring og bor t- skaffelse. Utensilier er fx skalpelblade, negleblade og forbi ndsstoffer. Materialer er indlægs- og aflastningsmaterialer. Lægemidler er fx Bactrigras, vortemidler, cremer, blodstandsende midler og lokalbedøvende cremer. Der er arbejdsgange for indkøb, opbevaring og bortskaffelse af utensilier og lægemidler, der dækker: a. Hvordan utensilier, materialer og lægemidler, der bruges flere gange efter anbrud af emballage, opbevares. b. Hvordan utensilier, materialer og lægemidler bortskaffes efter brug, eller når udløbsdatoen er overskredet. c. Hvem der er ansvarlig for, at der tilstrækkelig lagerbeholdning, hvis der er mere end en person tilknyttet klinikken. Fodterapeuter skal kontrollere, om utensilier, materialer og lægemidler har overskredet udløbsdatoer. Fodterapeuten fastsætter selv med u d- gangspunkt i gennemstrømningen af produkter, hvor ofte dette skal kontrolleres. Har man stor gennemstrømning, kan man fx kontrollere sjældnere, end hvis man har en lav gennemstrømning, hvor det er mere sandsynligt, at noget kan overskride udløbsdatoen. Udstyr Der er arbejdsgange for at udstyr fx biothesiometer, kontrolleres og testes i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger. Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Indikator 2 Indikator 3 Indikator 4 Fodterapeuter kan ved interview forklare og vise, hvordan indkøb, opbevaring og bortskaffelse af utensilier, materialer og lægemidler foregår. Det kontrolleres, at utensilier ikke har overskredet udløbsda toer. Hyppigheden fastsættes ud fra gennemstrømningen af utensilier. Det kontrolleres, at materialer ikke har overskredet udløbsda toer. Hyppigheden fastsættes ud fra gennemstrømningen af materialer. Det kontrolleres, at lægemidler ikke har overskredet udløbsdatoer. Hyppigheden fastsættes ud fra gennemstrømningen af lægemidler. 20

21 Titel 07 Utensilier, materialer, lægemidler og udstyr Nu mmer Indikator 5 Fodterapeuter kan ved interview redegøre for at udstyr, er kontrolleret og testet i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger. Referencer 1. Vejledning fra Miljøstyrelsen, 4/1998 om Håndtering af klinisk risikoaffald. Miljøstyrelsen 21

22 Titel 08 Utilsigtede hændelser og patientklager Nu mmer Standard Formål Indhold Fodterapeuter rapporterer, analyserer og følger op på utilsigtede hændelser og medvirker til udredning af patientklager. At reducere risikoen for skader på patienter som følge af utilsigtede hændelser. At skabe læring og forbedring på baggrund af utilsigtede hændelser og patientklager. Utilsigtede hændelser En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der har skadet patienten, eller som kunne have skadet patienten. Med skade menes utilsigtet fysisk overlast, hvor en undersøgelse eller behandling er skyld i eller medvirker til fx øget behandling eller indlæggelse. Utilsigtede hændelser dækker altså både det, der hedder nærhændelser, hvor patienten kunne være kommet til skade, men hvor man nåede at forhindre det, og de hændelser hvor patienten kommer til skade. Det kan ikke medføre sanktioner at rapportere en utilsigtet hændelse. Utilsigtede hændelser indsamles og analyseres for at skabe læring både for dem der rapportere dem, men også hos andre. Utilsigtede hændelser rapporteres i overensstemmelse med kravene i lovgivningen på og fodterapeuter sikrer håndtering af og opfølgning på utilsigtede hændelser. Fodterapeuter skal også forholde sig til hændelser, der er rapporteret af andre sundhedspersoner eller patienter. Opsamling og analyse af utilsi g- tede hændelser kan eventuelt ske i samarbejde med patientsikkerhedsnøglepersoner i regionerne. På Danske Fodterapeuters hjemmeside kan man se hvem, der er kontaktperson i regionen. Der er arbejdsgange for at rapportere og følge op på en utilsigtet hændelse, der dækker: a. Hvordan rapporterede utilsigtede hændelser analyseres. b. Hvordan man lærer af utilsigtede hændelser. Hvis der er mere end en person tilknyttet klinikken: c. Hvem, der indrapporterer utilsigtede hændelser d. Hvem, der har ansvaret for opfølgning på utilsigtede hændelser. Patientklager Patientklager er formelle skriftlige klager via regionen eller Patientombuddet. Patientombuddet og regionerne har procedurer for håndtering af formelle patientklager. Fodterapeuter skal aktivt medvirke til udre d- ning af disse sager og forsøge at forbedre kvaliteten på baggrund af dem. Fodterapeuter har derudover pligt til at informere patienten om muli g- heden for at søge erstatning via Patienterstatningen og hjælpe med en eventuel anmeldelse (ref. nr. 2, 23), hvis fodterapeuten bliver bekendt med skader, man regner med vil kunne give ret til erstatning. Der skal være arbejdsgange, der dækker håndtering og opfølgning på patientklager og patientforsikringssager. Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: 22

23 Titel 08 Utilsigtede hændelser og patientklager Nu mmer Indikator 1 Indikator 2 Fodterapeuter kan ved interview forklare og vise, hvordan de vil rapportere en utilsigtet hændelse. Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvordan man har lært af utilsigtede hændelser. Denne indikator er kun relevant, hvis der har været en utilsigtet hændelse. Indikator 3 Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvordan formelle patientklager og patientforsikringssager håndteres og hvordan der sker opfølgning. Referencer 1. Bekendtgørelse nr. 1 af 3. januar 2011 om rapportering af utilsigtede hændelser i sun d- hedsvæsenet m.v. 2. Bekendtgørelse nr af 7. november 2011, 1, 23 og 45 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet med eventuelle senere ændringer. 23

24 Titel 09 Kompetenceudvikling og introduktion Nu mmer Standard Formål Indhold Fodterapeuter deltager løbende i kompetenceudvikling og tilknyttes der nye fodterapeuter introduceres de til klinikken. At sikre, at fodterapeuter: løbende deltager i kompetenceudvikling bliver introduceret til klinikken, når de bliver tilknyttet Fodterapeuter skal til enhver tid have de nødvendige kompetencer til undersøgelse og behandling og deltager derfor i kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling er alle former for udvikling og læring, herunder deltagelse i faglige fællesskaber som fagdage, ERFA-grupper, regionale kurser og mini-klinikker. For fodterapeuter, der i det daglige arbejde ikke indgår i et fagligt fællesskab, er det særligt vigtigt at sørge for deltagelse i faglige fællesskaber. Kontrakter med behandlende medhjælp skal indeholde krav til dennes løbende kompetenceudvikling. Den enkelte fodterapeut har en plan for sin egen kompetenceudvikling, så man så vidt muligt sørger for at holde sig opdateret med den nyeste viden. Planen kan fx være kursusbeviser/deltagerbeviser eller kopier ad dem, fra de kurser man har deltaget i, samt en liste over de aktiviteter man planlægger at deltage i. Der er en arbejdsgang, der sikrer, at der er dokumentation for fodterapeuters autorisation og uddannelse, og at de gennemgår et introduktionsprogram, hvis der tilknyttes nye fodterapeuter. Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Indikator 2 Ved interviews med fodterapeuter kan de redegøre for og henvise til deres egen plan for kompetenceudvikling. Klinikejer en kan ved interview redegøre for, hvordan det sikres, at vikarer, behandlende medhjælpere og indlejere har de rette kvalifikationer, herunder hvordan dokumentation for autorisation og uddannelse indhentes, og hvordan nye fodterapeuter introduceres. Denne indikator er kun relevant, hvis der er mere end en fodterapeut tilknyttet klinikken. Referencer 1. Aftale om fodterapi mellem RLTN og Danske Fodterapeuter 24

25 Titel 10 Førstehjælp Nu mmer Standard Formål Indhold Der er et beredskab for førstehjælp. At sikre hurtig og kvalificeret indsats ved behov for førstehjælp. Der er et beredskab for førstehjælp, der omfatter hjerte-lungeredning. Uddannelse/vedligeholdelsestræning i førstehjælp skal gennemføres minimum hvert tredje år. Hvis nye fodterapeuter tilknyttes klinikken sikres det, at de har et gennemført uddannelse eller vedligeholdelsestræning i førstehjælp inden for de sidste tre år. Hvis ikke de har det, skal de senest tre måneder efter de er blevet tilknyttet klinikken have gennemført det. Når nye fodterapeuter eller andre med patientkontakt knyttes til klini k- ken, skal de introduceres til deres opgaver og ansvar i forbindelse med førstehjælp. Fodterapeuter og andre med patientkontakt kan yde førstehjælp i forhold til: a. Insulinchok b. Besvimelse c. Mistanke om hjerneblødning eller blodprop i hjernen d. Hjertestop e. Blødninger Er der adgang til at benytte en hjertestarter skal der tages hensyn til dette, hvis der ydes førstehjælp for hjertestop. Det er en mulighed, at have en supplerende beskrivelse fx i form af en planche fra Dansk Råd for Genoplivning om hjertelungeredning. Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Indikator 2 Fodterapeuter og andre med patientkontakt kan ved interview forklare hvordan de vil yde førstehjælp. Fodterapeuter kan vise et kursusbevis eller en kopi af et for uddannelse eller vedligeholdelsestræning i førstehjælp, der højst er tre år gammelt. Referencer 1. Dansk Råd for Genoplivning 25

26 Bilag 1 Medlemmer af udviklingsgruppen Betina Holmstad, statsautoriseret fodterapeut Hanne Malcho, statsautoriseret fodterapeut Daniel Madsen, statsautoriseret fodterapeut Merete Tranberg, statsautoriseret fodterapeut Hanne Aasted, Danske Fodterapeuter Mona-Lene Kjærgaard, Region Hovedstaden Jørgen Marinus Madsen, Region Syddanmark Marie Bruun Kristensen, IKAS 26

27 Bilag 2 Oversigt over beskrivelser I tabellen ses en oversigt over de beskrivelser, der skal laves i den enkelte kli nik. Standardtitel Indikator nr. Hvad skal beskrives: 01 Kvalitet og drift 1 Plan for udvikling af klinikken 02 Patientbehandling og - information 1 Beskrivelser af best practice 04 Patientidentifikation 1 Identifikation af patienter 06 Hygiejne 1 Plan for rengøring af lokaler og inventar 06 Hygiejne 3 Rengøring af behandlingsinstrumenter og dia g- noseværktøjer 06 Hygiejne 6 Undersøgelses- og behandlingshygiejne 06 Hygiejne 7 Håndtering af smittefarlige patienter 09 Kompetenceudvikling og introduktion 2 Plan for egen kompetenceudvikling Der skal altså laves i alt syv beskrivelser og derudover skal der i forhold til standard 02 Patientbehandling og -information skal der være beskrivelser af best practice, som minimum for diabetes, bøjlebehandling og indlæg. Beskrivelsen til 06 Hygiejne kan med fordel være én samlet beskrivelse, så der i alt bliver fire beskrivelser og derudover beskrivelse af best practice, som minimum for diabetes, bøjlebehandling og indlæg. 27

28 Bilag 3 Oversigt over arbejdsgange I tabellen ses over oversigt over de arbejdsgange, der skal være på plads, men ikke nødvendigvis skrevet ned. Standard Indikator nr. Arbejdsgang for 02 Patientbehandling og information 02 Patientbehandling og information 03 Patientjournalen 1 05 Personoplysninger og diskretion 05 Personoplysninger og diskretion 05 Personoplysninger og diskretion 05 Personoplysninger og diskretion 07 Utensilier, lægemidler og udstyr 07 Utensilier, lægemidler og udstyr 08 Utilsigtede hændelser og patientklager 08 Utilsigtede hændelser og patientklager 3 09 Kompetenceudvikling og introduktion 6 Opdatering af skriftligt informationsmateriale 8 1 Rapportering til Fodstatusdatabasen (Når der kan rapporteres til databasen.) Patienters adgang til kopi af journal, udlevering af fodstatus og hvis der skal ændres i journalen Sikring af back up og hindring af uretmæssig adgang (Kan være en del af kontrakt med en it-leverandør.) 2 Diskretion i klinikken Indhentning og videregivelse af personoplysninger Håndtering og opbevaring af personoplysni n- ger i computere og på papir Indkøb, opbevaring og bortskaffelse af ute n- silier, materialer og lægemidler. 5 Kontrol og test af udstyr. 2 Rapportering og opfølgning på utilsigtede hændelser Håndtering og opfølgning på patientklager og patientforsikringssager. 2 Sikring af dokumentation 10 Førstehjælp 1 Førstehjælp Der skal altså være styr på i alt 13 arbejdsgange. Arbejdsgangen for rapportering til Fodstatusdatabasen skal først være på plads, når der kan rapporteres til databasen. 28

29 Bilag 4 Oversigt over kvalitetsovervågning Hvordan Hvornår Ønsket resultat Ansvarlig Gennemført Resultat Skal der ske forbedring? Hvad er forbedringen? Har forbedringen virket? 02 Patientbehandling og - information 02 Patientbehandling og - information 02 Patientbehandling og - information Journalgennemgang (4) Journalgennemgang (5) Gennemgang og evt. opdatering (7) Årligt Årligt Årligt 03 Patientjournalen Journalgennemgang (2) Årligt 06 Hygiejne Vurdering (2) 06 Hygiejne Kontrol (4) Fastsættes af klinikken Fastsættes af klinikken 06 Hygiejne Indsendelse af prøver (5) Min. årligt 07 Utensilier, materialer, lægemidler og udstyr 07 Utensilier, materialer, lægemidler og udstyr 07 Utensilier, materialer, lægemidler og udstyr Kontrol (2) Kontrol (3) Kontrol (4) Fastsættes af klinikken Fastsættes af klinikken Fastsættes af klinikken 10 Førstehjælp Dokumentation (2) Min. hvert 3. år De tre indikatorer med journalgennemgang, der er markeret med grå laves på samme tid på de samme 20 journaler. Forslag til spørgsmål kan ses i bilag 29

30 Bilag 5 Forslag til spørgsmål til journalgennemgang Der udtrækkes tilfældigt i alt 20 aktuelle journaler fra patienter, der er blevet undersøgt og behandlet i klinikken de seneste 12 måneder. Der anvendes de samme 20 journaler til journalgennemgang i standardsættet (standard 02 og 05). Der udfyldes et skema ved gennemgangen og nedenfor ses et forslag til sådan et skema inkl. de spørgsmål man kan stille. Alle spørgsmål kan besvares med ja, nej eller ikke relevant. Standard nr. Standardtitel Spørgsmål 02 Patientbehandling og -information Er patienten undersøgt og behandlet efter best practice? 02 Patientbehandling og -information Er fravigelser best practice for undersøgelse og behandling beskrevet? 05 Patientjournalen Fremgår årsagen til kontakten? (Fremgår automatisk når det er en patient med henvisning.) 05 Patientjournalen Er undersøgelser og indikation beskrevet? 05 Patientjournalen Er behandlinger og indikation beskrevet? 05 Patientjournalen Er allergi af relevans for undersøgelse og behandling beskrevet? 05 Patientjournalen Er der anamnesen beskrevet? 05 Patientjournalen Er behandlingsplanen beskrevet? 05 Patientjournalen Er patientens medicin beskrevet? 05 Patientjournalen Er undersøgelsessvar (nyre, øjne og distal trykmåling) beskrevet? 05 Patientjournalen Er mundtlig og skriftlig information til patienten beskrevet? 05 Patientjournalen Er patientens informerede samtykke til behandlingen beskrevet? 05 Patientjournalen Er henvisende læge orienteret med relevant viden om patienten fx årlig fodstatus? 30

31 Bilag 6 Eksempel på skabelon til beskrivelser og planer Titel: Navnet på beskrivelsen/planen Gyldighedsperiode: Den periode beskrivelse er gældende, fx Revideres: Dato for kommende revidering, fx Godkendt af: Formål: Navnet på den ansvarlige for beskrivelsen Hvad er formålet med beskrivelsen/planen Beskrivelse/plan: Referencer DDKM standard Her angives hvis der er referencer Skriv hvilken DDKM standard dette dokument henviser til 31