KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN 2017

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Forældretilfredshed 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1. Uddannelsesstatus 6. TRIVSEL 6.1. Trivsel i klasse 6.2. Trivsel i klasse 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1. Kompetencedækning 8. FORÆLDRETILFREDSHED 9. HANDLEPLANER 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

4

5 1. FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for fremadrettet lokal dialog og kvalitetsudvikling. Det fremgår af folkeskoleloven, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen med obligatoriske oplysninger. Rapporten skal udarbejdes hvert andet år. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på udvalgte kommunale indsatser, selvom det ikke er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale mål for folkeskolens udvikling og de aktuelle kommunale indsatser, der skal vurderes i en sammenfattende helhedsvurdering. Rapporten indeholder de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Desuden indeholder rapporten evt. lokale handleplaner og opfølgning på evt. tidligere handleplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handleplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handleplan for elevtrivsel, hvis skolen vurderer, at der er udfordringer. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2017, og den indeholder derudover sammenligninger med tidligere opnåede resultater. Data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem ( der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra forældretilfredshedsundersøgelsen på skole- og SFOområdet, som er gennemført på alle folkeskoler i Favrskov Kommune i efteråret Oplysninger om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af de nationale resultatmål, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

6 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Målene er operationaliseret i følgende måltal: Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene sætter retning for udviklingen i folkeskolen og giver samtidig mulighed for at følge, hvordan det går med folkeskoleelevernes faglighed og trivsel. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og måltal kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, som de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 De seneste resultater i denne rapport er som nævnt fra foråret Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via

7 Kommunale indsatser På baggrund af den seneste kvalitetsrapport for folkeskolen har Byrådet iværksat tiltag for at understøtte arbejdet med følgende indsatser: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne Øget progression i læring og trivsel Flere i erhvervsuddannelse Øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer Skolens vurdering af de lokale resultater indgår i afsnittet Sammenfattende helhedsvurdering. Desuden indeholder skolerapporten de overordnede lokale resultater af den netop gennemførte forældretilfredshedsundersøgelse på skole- og SFO-området. Skolens vurdering af disse resultater indgår ligeledes i den sammenfattende helhedsvurdering.

8 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN Rønbækskolens skoledistrikt er den østlige del af Hinnerup by, Grundfør og et mindre oplandsdistrikt. Skolen er normeret som tresporet skole fra årgang. Rønbækskolen er en velfungerende skole med høj faglighed og en inkluderende pædagogisk praksis. Der går i øjeblikket 693 børn på skolen, der er afdelingsopdelt i AI, (aldersblandet indskoling, årgang), mellemtrin (3.-6. årgang) og udskoling (7.-9. årgang). Skolens SFO (0.-3. årgang) har stor tilslutning med 273 indmeldte børn. Eleverne fra 4. til 6. klasse er tilknyttet fritidsklubben Gnisten, der er beliggende ved siden af skolen. Den aldersintegrerede indskoling (AI) består af otte stamhold med hver ca børn. Stamholdene er aldersintegrerede, hvilket betyder, at eleverne er en blanding af nystartede elever og elever, der traditionelt har gået på 1.og 2.årgang yngste, mellemste og ældste. I en del af undervisningstiden er børnene på stamhold, og en del af tiden er de på faghold. AI understøtter undervisningsdifferentiering og giver den en-kelte elev mulighed for at arbejde ud fra egne forudsætninger. Skolen, der er etplansbyggeri, bygget i årene 1970 til 1973, er blevet gennemgribende renoveret i perioden 2001 og frem til Fra november 2017 er der påbegyndt udskiftning af skolens tag samt etablering af ventilation i alle rum. Under renoveringen i skoleåret genhuses skolens udskolingsklasser i tidssvarende pavilloner på skolens parkeringsplads. Renoveringen foregår over de næste to år. Skolegårdene fremstår indbydende til mange forskelige aktiviteter og udfordringer for skolens elever. De fire skolegårde er opbygget ud fra hver sit faglige tema og omfatter det musiske, det sproglige, det naturfaglige og det motoriske tema. Personalet består af ca. 75 personer og er aldersmæssigt et mix af erfarne og nyuddannede. Personalet er veluddannet og udviklingsorienteret. Skolen ledelse består af skoleleder, viceskoleleder og indskolingsleder. Skolen har skoleboden Appetitten, der har en uddannet kok som leder. Appetitten tilbyder dagligt spændende og ernæringsrigtigt mad, der er i overensstemmelse med den kostpolitik, som skolebestyrelsen har udarbejdet. Bestillingssystemet håndterer også bestilling af skolemælk. Yderligere oplysninger fås på skolens hjemmeside på

9 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Rønbækskolens resultater er samlet set meget tilfredsstillende både i forhold til elevernes faglighed og trivsel. Vores elever lever op til de nationale måltal, om at mindst 80% skal være gode til at læse og regne, og ifølge den nationale trivselsmåling ligger vi enten på kommuneniveau eller lidt over. Så alt i alt trives vores børn både fagligt og socialt. 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Vi kan med tilfredshed konstatere, at skolens elever lever op til den nationale målsætning om, at mindst 80 % af eleverne opnår gode resultater i læsning og matematik i de nationale tests. Ligeledes stiger andelen af de allerdygtigste også på alle årgange. Andelen af elever med dårlige resultater igen i de nationale tests er faldet på 6. årgang i både dansk og matematik, mens den er steget ganske lidt på 4. og 8. årgang i dansk læsning. 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Vores elevers karaktergennemsnit, når de afslutter 9. klasse, ligger rigtig fint og et pænt stykke over kommunegennemsnittet. Den socioøkonomiske reference for vores skoledistrikt er vurderet højere i år end de sidste år, vi rykker dog fortsat vores elever en anelse højere end referencen. Stort set alle vores elever (99%) forlader skolen med 02 eller derover i både dansk og matematik. 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse Fra tidligere år, kan vi se, at en meget stor procentdel (ca. 97%) af vores elever fortsætter på en ungdomsuddannelse. Det tror vi også bliver gældende for de kommende årgange. 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Eleverne trives på Rønbækskolen. Særligt i vores indskoling udtrykker eleverne glæde for deres skole og deres klasse. 89% af vores indskolingselever svarer, at de er meget glade for deres lærere. De føler sig godt hjulpet af lærerne og de lærer noget spændende. Det er lykkes os at rykke elevernes grad af medbestemmelse, så 70% af eleverne føler, at de har medbestemmelse mod 59% sidste år. De større elever ligger også enten på eller over kommunegennemsnittet i forhold til den nationale trivselsmåling. Særligt den sociale trivsel scorer vores elever højt på og de oplever også at der er god ro og orden i timerne. 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Skolen har i perioden haft følgende fire strategiske indsatsområder:

10 Synlig læring, trivsel og dannelse for alle Vi har implementeret læringsplatformen Meebook. Målet er, at anvendelsen af bl.a. platformen skal understøtte og synliggøre børn og unges læring, og formidlingen af læringsforløb lettes. Anvendelsen og udbredelsen af Meebook er svingende - mest udbredt i udskolingen, men igen med variationer. I Indskolingen er Meebook mest anvendt som et portefølje-redskab. Vi har et bredt udvalg af digitale læringsmidler, og vægter indkøb af disse meget højt. Digitale lege og læringsformer Udvalgte mellemtrin- og udskolingslærere har deltaget i projekt Digitalt design og laserskæring med henblik på at anvende de nye metoder i bl.a. skolens projektfag. Vores 5. og 6. årgang har deltaget i Fremtidstræf med design, mediefortælling og programmering som omdrejningspunkt. Kapacitetsopbygning Vores lærere og pædagoger tilkendegiver stor tilfredshed og oplever høj effekt med brug af Google docs i forhold til samarbejde og videndeling. Adgang til velfungerende it for alle I indskolingen har vi klassesæt af Ipads og vi indkøber også et par klassesæt af chromebooks til fælles anvendelse. Vores mellemtrinselever får hver udleveret en chromebook, som de anvender, mens de er på mellemtrinnet. Når eleverne kommer i udskolingen opfordrer vi dem til at medbringe deres egen computer, men hvis man ikke har egen computer, så har skolen pc er, som de kan bruge. Alle vores klasseværelser og faglokaler er udstyret med smartboards Forældretilfredshed I den samlede vurdering af forældretilfredsheden er 79 % af forældrene på Rønbækskolen tilfredse eller meget tilfredse, 16% er hverken eller og 5% er utilfredse eller meget utilfredse. Forældrene vurderer lærernes og pædagogernes evne til at udfordre børnene og få dem til at føle sig trygge og glade meget højt, hvilket vi er meget tilfredse med. Til gengæld scorer vi lidt lavere i forhold til vores evne til at hjælpe eleverne med lektier og faglig fordybelse. Vi er opmærksomme på, at vi fremover må afsætte flere ressourcer til vores studietid, så vi opnår større tilfredshed både blandt elever, forældre og personale. Vi scorer en anelse lavere end gennemsnittet (0,1) på kommunikationen mellem hjem og barnets lærere og pædagoger i forhold til barnets læring. Tilfredsheden er størst blandt forældrene i vores indskoling. Forældrene kommer mere på skolen for at aflevere og hente deres børn, så den øgede kontakt tyder på, at kommunikationen også forbedres. Det må vi lære af. Der er naturligvis også andre forbedringspotentialer, som vi kan aflæse både i tallene og i kommentarerne i forældretilfredshedsundersøgelsen og de betragtninger tager vi med i vores videre arbejde. Flere påpeger også, at skolens fysiske rammer indendørs trænger til en kærlig hånd.

11 4. RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Undervisningsministeriet oplyser i noter til testresultaterne, at en sammenligning med måltal før 2014/15 skal ske med en vis forsigtighed på grund af ændring af kriterier i dansk, læsning, i 2. klasse og udsving i matematik mellem 2013/14 og 2014/15, idet der er foretaget en omfattende kvalitetssikring og genberegning, der med stor sandsynlighed har påvirket testresultaterne på disse områder. Derfor er det alene måltal fra 2014/15 og frem, der anvendes herunder. Tabel 1. Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 16/17 16/17 Skolen Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 1. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint

12 Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

13 4.1.2 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Tabel 2. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Ja Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

14 Figur 3. Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

15 4.1.3 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Tabel 3. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Nej Ja Nej Ja Kommunen Nej Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 5. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

16 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader skolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Tabel 4. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 8,2 8,6 8,2 Skolen, 15/16 7,5 9,0 8,2 Skolen, 14/15 7,5 7,9 7,8 Kommunen, 16/17 7,2 7,3 7,3 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabel 5. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 7,3 9,2 8,9 8,3 7,6 8,8 Skolen, 15/16 7,0 8,6 8,8 9,5 7,7 9,1 Skolen, 14/15 7,2 8,2 8,3 7,2 7,8 7,9 Kommunen, 16/17 6,5 8,1 7,4 7,2 6,9 7,8 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

17 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Tabel 6. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 8,2 8,1 Skolen, 15/16 8,2 7,7 Skolen, 14/15 7,8 7,7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Figur 7. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

18 Figur 8. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

19 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1 Uddannelsesstatus Figur 9. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

20 6. TRIVSEL 6.1 Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Figur 10.1 Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.2 Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

21 Figur 10.3 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.4 Er du glad for dine lærere? Figur 10.5 Er lærerne gode til at hjælpe dig?

22 Figur 10.6 Lærer du noget spændende i skolen? Figur 10.7 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

23 6.2 Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Figur 11. Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

24 6.2.2 Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Figur 12.1 Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 12.2 Faglig trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

25 Figur 12.3 Støtte og inspiration Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 12.4 Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

26 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Figur 13.1 Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

27 Figur 13.2 Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

28 Figur 13.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

29 8. FORÆLDRETILFREDSHED Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for alle klasser i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for alle klasser i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse

30 9. HANDLEPLANER Rønbækskolen har ikke skullet udarbejde handleplaner.

31 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER De handleplaner (2. klasse læsning og 3. kl. matematik), der blev iværksat ved sidste kvalitetsrapport, har haft den ønskede effekt. Mindst 80% af eleverne på de årgange opnår nu gode resultater i læsning og matematik.

32 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen på Rønbækskolen har gennemgået kvalitetsrapporten 2017/18 og ser med tilfredshed på den samlede vurdering, der bekræfter vores indtryk af en velfungerende skole af høj faglig standard. Samtidig trives langt de fleste elever i dagligdagen, hvilket er altafgørende for optimal læring og social udvikling. Af særligt positive ting kan fremhæves, at Rønbækskolen formår at: - Sende en meget høj andel (97%) af elever videre på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Skolen formår dermed at skabe uddannelsesmotiverede- og parate unge. - Opnå stigning i andelen af særligt gode resultater i nationale tests og samtidig sikre, at mindst 80% af eleverne opnår gode resultater i både dansk og matematik. Skolen formår derved at hæve niveauet for alle også dem der fagligt ligger i spidsen. - Sikre elevernes trivsel i en travl skolehverdag bl.a. gennem følelsen af medbestemmelse, bekræftet ved, at flertallet og en stigende andel - af elever føler sig hørt. Af kommende udfordringer afdækker rapporten: - En forældregruppe der overvejende er tilfredse/meget tilfredse, men denne andel kan selvfølgelig altid blive større. - Forældrenes opmærksomhed på, at de indendørs fysiske rammer snart trænger til fornyelse/renovering. - En anelse dårligere score vedr. skole-hjem-samarbejde end kommunalt niveau et spændende tema, der er i helt i tråd med skolebestyrelsens aktuelle arbejde med at diskutere forventninger mellem de forskellige parter i skole-hjem-samarbejdet.