Elever med dysleksi / ordblindhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elever med dysleksi / ordblindhed"

Transkript

1 Elever med dysleksi / ordblindhed CVU København og Nordsjælland Kursusnummer i Marianne Aaen Thorsen 1 Litteratur til 7. og 21. januar 2008 Orienterer dig i følgende: Carsten Elbro: Læsning og læseundervisning, kap. 2, 4, 6, 8 Jørgen Frost: Læsepraksis på et teoretisk grundlag, kap. 1, 4 Jørgen Frost: Selvforstærkende strategier hos begynderlæseren, s Höien og Lundberg: Dysleksi fra teori til praksis, kap. 1, 2, 4, 6 Evt. supplerende: Bo Jørgensen: PPR s arbejde med begrebet dysleksi ved starten af det 21. århundrede Marianne Borg-Hansen: Neurologisk baserede læseproblemer og multisensorisk undervisning, Læserapport Marianne Aaen Thorsen 2 Marianne Aaen Thorsen 1

2 Disposition 7. januar 2008 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi Når hjernen læser - mulige årsagsfaktorer Marianne Aaen Thorsen 3 Læseteorier Normal læse- og skriveudvikling Læseforudsætninger talesproglig udvikling taleprocessering tidlig indsats Afkodning Fonologi, fonologisk opmærksomhed, fonematisk princip Morfologi, morfologisk opmærksomhed, morfematisk princip Forståelse Læseforståelsesstrategier og faglig læsning Undervisningsog handleplaner Dysleksi hvad er det hvad kan det skyldes hvordan kommer det til udtryk hvordan undervise: - i klassen - i specialundervisning - med IT - på Ordblindeinstituttet - i Læsecenter/Fredensborg Kommune - ved skolestart - i matematik sociale og emotionelle følger alternative metoder Marianne Aaen Thorsen 4 Marianne Aaen Thorsen 2

3 Hvad er læsning? - at omsætte koden med bogstavtegn til en sproglig kode bestående af lyd. kat /k/ /a/ /d/ Grafemer er uden betydning i sig selv. Fonemer er lyde og dermed en del af barnets sproglige system Marianne Aaen Thorsen 5 Phonics Marianne Aaen Thorsen 6 Marianne Aaen Thorsen 3

4 Whole language Marianne Aaen Thorsen 7 Læsning = afkodning x forståelse Ehri, Marianne Aaen Thorsen 8 Marianne Aaen Thorsen 4

5 4 måder at afkode på 1. Symbolsk læsning 2. Logografisk læsning 3. Alfabetisk læsning /s/ + /o/ + /l/ = sol 4. Ortografisk læsning Bogstavstrenge (ord, bogstavrækkefølger, morfemer) er koblet til lydstrenge, og forbindelserne aktiveres automatisk under læsningen Marianne Aaen Thorsen 9 Model for læseudvikling ifølge Uta Frith Logografisk - Ordet genkendes som en helhed ud fra visuelle træk Alfabetisk - Bogstav-lyd overensstemmelsen udnyttes - Afkodningsstrategier: lydering, bogstavering, stavelsesopdeling, betydningsopdeling Ortografisk - Ordet genkendes direkte som ortografiske mønstre. Ordene afkodes direkte, ubevidst og automatiseret Marianne Aaen Thorsen 10 Marianne Aaen Thorsen 5

6 Udviklingsmodel for ordgenkendelse Ehri, 1997 Jørgen Frost: Principper for god læseundervisning Marianne Aaen Thorsen 11 Uta Friths 6-trinsmodel Trin Læsning Skrivning 1a logografisk 1 symbolsk 1b logografisk 2 logografisk 2 2a logografisk 3 alfabetisk 1 2b alfabetisk 2 alfabetisk 2 Kræver fonologisk opmærksomhed - opdele ord i fonemer, identificere og håndtere disse 3a ortografisk 1 alfabetisk 3 3b ortografisk 2 ortografisk Marianne Aaen Thorsen 12 Marianne Aaen Thorsen 6

7 Læseudviklingen Höien og Lundbergs model af læseudviklingen Ortografiskmorfemisk Kontekstafhængig Alfabetiskfonemisk Logografiskvisuel Pseudolæsning Alder Höien og Lundberg: Dysleksi fra teori til praksis Marianne Aaen Thorsen Marianne Aaen Thorsen 14 Marianne Aaen Thorsen 7

8 Massive læsevanskeligheder God afkodning Ringe afkodning God forståelse Ordblinde = dyslektikere Ringe forståelse Læsesvage Læseretarderede Marianne Aaen Thorsen 15 Funktionel analfabetisme svært ved at læse tekster, som det forventes, at alle unge og voksne kan læse skyldes manglende læsetræning og vedligeholdelse af læsefærdigheden, så læsningen ikke bliver funktionel jo højere læsekrav i samfundet, jo flere funktionelle analfabeter kan opdages efter 4. klasse, ses især ved faglig læsning undervisning kan afhjælpe læseproblemerne Aleksi Tab af læsefærdighed pga. hjerneskade Marianne Aaen Thorsen 16 Marianne Aaen Thorsen 8

9 Læsesvaghed barnet har det neuropsykologiske fundament for læseindlæring, men bliver læsesvagt pga. en generelt mangelfuld sproglig stimulering ofte sen sproglig udvikling: syntaktiske og semantiske begrænsninger oftest normal verbal arbejdshukommelse og auditiv perception har ikke store afkodningsvanskeligheder, men derimod forståelsesvanskeligheder. Undervisning kan hjælpe meget. ca. 2 år bagefter klassen i læseniveau, og vanskelighederne viser sig omkring 3. klasse vanskelighederne er oftest følge af miljøet, men kan også være knyttet til barnets begavelse Marianne Aaen Thorsen 17 Læseretardering vanskeligheder med afkodning og også i nogle tilfælde forståelsen sen sproglig udvikling sproglige vanskeligheder på mange niveauer, bl.a. udtalevanskeligheder, nedsat auditiv skelneevne, dårlig verbal hukommelse kan have sansemæssige mangler og neuropsykologiske dysfunktioner skyldes ofte skader opstået under fødslen og i de første leveår mindst 2 år forsinket i sin læseudvikling undervisning kan hjælpe kan opdages i 2. kl Marianne Aaen Thorsen 18 Marianne Aaen Thorsen 9

10 oftest arveligt betinget Dysleksi en ringe indre repræsentation af ordene i mentale leksikon. Lyd og ord er ikke tilstrækkeligt klart repræsenteret i langtidshukommelsen eller i korttidshukommelsen: - usikker auditiv skelnen, især hvis der er støj i baggrunden - langsom ordmobilisering - ringe fonologisk opmærksomhed - svag verbal arbejdshukommelse - en ikke automatiseret benævnelse af genstande, figurer, farver, tal og bogstaver afkodningsvanskeligheder, stavevanskeligheder kan ses midt i 1. kl. forbliver rebuslæser, læsning af enkeltord sjældent over kl. mellem 2 4 % Marianne Aaen Thorsen 19 Typiske stavefejl hos et barn med dysleksi Lydstridige fejl: Ombytning af bogstavrækkefølge Fejlene har sammenhæng med svigt i det Bogstaver falder ud af ordene fonologiske system og også Bogstaver tilføjes utilstrækkelig Forveksling af vokaler og konsonanter morfologiske færdigheder Forenklinger Fx tilsydelande (tilsyneladende), frejerne (fjedrene) Nogle misforståelser om dysleksi: Ombytning af bogstavrækkefølge er ikke kun typisk for dyslektikere Eventuelle vanskeligheder med højre-venstre skyldes benævnelsesvanskeligheder ikke skelnevanskeligheder eller retningsvanskeligheder Ordblindhed er en uheldig betegnelse, for det har intet med synsvanskeligheder at gøre Marianne Aaen Thorsen 20 Marianne Aaen Thorsen 10

11 Forskningsbaseret arbejdsdefinition Reid Lyon, Annals of Dyslexia, 1995 Dysleksi er én af flere forskellige former for indlæringsvanskeligheder. Det er en specifik sproglig vanskelighed af medfødt oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med ordafkodning; disse skyldes sædvanligvis problemer med fonologisk forarbejdning. Disse vanskeligheder med ordafkodning er ofte uventede set i forhold til personens alder og andre kognitive og indlæringsmæssige færdigheder. Vanskelighederne er ikke et resultat af generelle udviklingsmæssige eller sansemæssige skader. Dysleksi kommer til udtryk i varierende grader af vanskeligheder på forskellige sproglige områder. Ofte omfatter det i tillæg til omfattende vanskeligheder med læsning også store vanskeligheder med at tilegne sig færdigheder i stavning og skrivning Marianne Aaen Thorsen 21 Dysleksi en international definition IDA, Marianne Aaen Thorsen 22 Marianne Aaen Thorsen 11

12 Dansk definition I Danmarks Nationalleksikon står en definition og beskrivelse af ordblindhed/dysleksi. Definitionen er formuleret af professor dr. phil. Carsten Elbro i 1992: "Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din. I 1990 beskrev 7 % af voksne danskere sig selv som ordblinde; ca. 3 % havde alvorlige problemer med at læse dagligdags tekster Marianne Aaen Thorsen 23 Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Derimod har ordblinde vanskeligt ved at opdele sammenhængende tale i de sproglyde (fonemer), som danner grundlaget for skriften. Ordblindhed optræder da også hyppigt sammen med andre sprogvanskeligheder (dysfasi). Hos svært ordblinde er der fundet relativt mindre omfang af sprogfelterne i den venstre hjernehalvdel, især på oversiden af tindingelappen. Disposition for ordblindhed er arvelig. Det gælder for både de karakteristiske vanskeligheder ved læsning og skrivning og for usikkerheden i forbindelse med isolering af sproglyde i sammenhængende tale. Gennem intensiv læseundervisning kan ordblinde tilegne sig læsefærdighed, og især tidlig systematisk læse- og sprogundervisning har vist sig effektiv." Marianne Aaen Thorsen 24 Marianne Aaen Thorsen 12

13 Höien og Lundberg Dysleksi er en forstyrrelse i visse sproglige funktioner, som er vigtige for at kunne udnytte skriftens principper ved kodning af sproget. Forstyrrelsen giver sig i første omgang til kende som vanskeligheder med at opnå en automatiseret ordafkodning ved læsning. Forstyrrelsen kommer også tydeligt frem ved dårlig retskrivning. Den dyslektiske forstyrrelse går som regel igen i familien, og man kan antage, at en genetisk disposition ligger til grund. Karakteristisk for dysleksi er også, at forstyrrelsen er vedvarende. Selv om læsningen efterhånden kan blive acceptabel, vedvarer retskrivningsvanskelighederne som oftest. Ved mere grundig kortlægning af de fonologiske færdigheder finder man, at svigtet på dette område også ofte varer ved ind i voksenalderen Marianne Aaen Thorsen 25 Höien og Lundbergs forenklede definition af dysleksi Dysleksi er en vedvarende forstyrrelse i kodningen af skriftsproget, forårsaget af et svigt i det fonologiske system Marianne Aaen Thorsen 26 Marianne Aaen Thorsen 13

14 Primære symptomer og årsagsfaktorer ved dysleksi Fonologisk opmærksomhed Relaterede grundproblemer: Motorik Retningsfunktion Opmærksomhed Sekvensering Höien og Lundberg: Marianne Aaen Thorsen 27 Dysleksi fra teori til praksis Hjernens anatomi Koncentration, planlægning Spatial information Parietal lobe Fro ntal lobe Occipital lobe Modtager og integrerer synsindtryk Modtager og integrerer auditivt input Temporal lobe Cerebellum Motorisk koordination, kontrol og balance Marianne Aaen Thorsen 28 Marianne Aaen Thorsen 14

15 Årsager på neuralt niveau hjernens struktur Thalamus: omkoblingsstation for nerveimpulser fra sanseorganerne. Mindre cellestørrelse på høreområdet. Stærkt ordblinde har tendens til at have lige store områder i dele af temporallapperne i venstre og højre hjernehalvdel. Det drejer sig om de områder, der er ansvarlig for opbevaring og bearbejdning af sproglyd Marianne Aaen Thorsen 29 Høien og Lundbergs afkodningsmodel den fonologiske strategi kat VA BG P FO SA OG KTM FG2 FG1 FS AP /kad/ Marianne Aaen Thorsen 30 Marianne Aaen Thorsen 15

16 Læseproces Marianne Aaen Thorsen 31 Brocas område: Koordinerer bevægelser af læber, kæber og tunge for at producere tale og hjælper til at omsætte bogstaver til lyde Når hjernen læser Insula: Samordner Broca og Wernicke Wernickes område: Analyserer lyde i ord i skrift og tale Gyrus angularis: Sammenkobler visuelle input med hukommelsen for sproglyde Ordform-området: Center hvor relevante informationer om ordet modtages, kobles sammen samt lagres, fx visuel form, lyd og betydning Marianne Aaen Thorsen 32 Marianne Aaen Thorsen 16

17 Læsning hos dyslektikere Brocas område: Koordinerer bevægelser af læber, kæber og tunge for at producere tale og hjælper til at omsætte bogstaver til lyde Dyslektikere kompenserer ved at udvikle overaktivitet i Brocas område samt områder i højre hemisfære Insula: Samordner Broca og Wernicke Underaktivitet Wernickes område: Analyserer lyde i ord i skrift og tale Gyrus angularis: Sammenkobler visuelle input med hukommelsen for sproglyde Ordform-området: Center hvor relevante informationer om ordet modtages, kobles sammen samt lagres, fx visuel form, lyd og betydning Marianne Aaen Thorsen 33 Læseudviklingen Höien og Lundbergs model af læseudviklingen Alfabetiskfonemisk Ortografiskmorfemisk Pseudolæsning Logografiskvisuel Dyslektikerne har vanskeligheder her Alder Marianne Aaen Thorsen 34 Marianne Aaen Thorsen 17

18 Frontal lobe Temporal lobe Parietal lobe Cerebellum Oc cipital lobe Faktorer på kognitivt niveau Automatiseringsvanskeligheder Temporal bearbejdning Fonologisk bevidsthed Arbejdshukommelse Marianne Aaen Thorsen 35 Faktorer på kognitivt niveau Utilstrækkelig verbal arbejdshukommelse Input Skabe fonologisk kode Fonologisk bank Fonologisk rehearsal Central executive Smith & Jonides, 1997, Journal of Reading Marianne Aaen Thorsen 36 Marianne Aaen Thorsen 18

19 Nyttige web-adresser om dysleksi Marianne Aaen Thorsen 37 Marianne Aaen Thorsen 19

Dysleksi / ordblindhed

Dysleksi / ordblindhed Dysleksi / ordblindhed Professionshøjskolen 26-12-2008 Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition 5. januar 2009 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi

Læs mere

Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?

Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Disposition Dysleksi og sproglig udvikling Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Hvordan læser hjernen? Talesproglig udvikling og læseudvikling

Læs mere

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter Oplæg om læsning og læseundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialundervisningen Kregme Skole 5. august, 27. oktober, 19. januar og 23. februar Ved Marianne Aaen Thorsen, talepædagog og

Læs mere

DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER?

DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER? DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER? 1 RETSSAGER OM ORDBLINDHED I 00 ERNE Mikkel Første anlagte sag an mod en kommune (Thisted) for ikke at have ydet tilstrækkelig ordblindeundervisning. 3F

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system

Læs mere

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind? Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? 09-03-2009 Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning?

Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? 09-03-2009 Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning? Disposition Læsning - læsning og læseudvikling Læseudvikling veje og afveje Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? Læseforudsætninger Ordmobilisering Tidlige tegn på dysleksi

Læs mere

Dysleksi: symptomer, årsager og følger

Dysleksi: symptomer, årsager og følger Dysleksi: symptomer, årsager og følger Biblioteket som ressource i dyslektikeres studie- og arbejdsliv Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning, DPU Indhold 1. Centrale komponenter i læsning 2.

Læs mere

FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD

FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD 30. MAJ 2012 FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD INA SCHMIDT/LEKTIOLOG/RÅDGIVNINGS- OG STØTTEENHEDEN, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEIDER (CUDIM) AARHUS PER LYSGAARD/STUDIELEDER/AARHUS

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s. 3. 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4. 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4. 2.Teorier 2.a Læseteorier s.

1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s. 3. 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4. 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4. 2.Teorier 2.a Læseteorier s. 1.Indledning 1.a s. 3 s. 3 1.c Formål s. 3 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4 2.Teorier 2.a Læseteorier s. 4 2.e Balanced Reading s. 6 2.f Læseteorierne bag min undersøgelse

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

PD-modul Læsevanskeligheder torsdag den 3. april 2008. Emne 2: Taleprocesseringsvanskeligheder hos børn med læsevanskeligheder

PD-modul Læsevanskeligheder torsdag den 3. april 2008. Emne 2: Taleprocesseringsvanskeligheder hos børn med læsevanskeligheder PD-modul Læsevanskeligheder torsdag den 3. april 2008 Emne 1: Forudsigelse og forebyggelse af læsevanskeligheder i førskolealderen Emne 2: Taleprocesseringsvanskeligheder hos børn med læsevanskeligheder

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn

Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Adjunkt Helle B. Brandt Aarhus den 27.11.2013 1 Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Specifikke sproglige vanskeligheder

Læs mere

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Wordshop i Gentofte kommune Den 8. august 2013 Annemette Kristensen og Marianne Boesen Program: Læsning Ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia -Læsekurser

Læs mere

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Kognitive problemer hos elever med epilepsi Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,

Læs mere

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder

Læs mere

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Færdigheder i læsning (Scarborough, 2001; Elbro, 2014) Sprogforståelse Aktive mentale modeller

Læs mere

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Fonologi den 19. januar 2009

Fonologi den 19. januar 2009 Disposition Fonologi den 19. januar 2009 Talesprog hvorfor er det svært at stave Fonetik/artikulation Det fonematiske princip - for enkeltbogstaver og bogstavfølger Fonologisk opmærksomhed og udvikling

Læs mere

Specialundervisnings gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.. Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder

Specialundervisnings gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.. Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder HVAD SKAL VI KALDE DET Specialundervisnings gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.. (BEK nr 885 af 07/07/2010 Gældende)https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132834

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune

Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune September 2015 1 Indhold Indledning...3 Udarbejdelse...3 Formål...3 Mål...3 Definition på dysleksi...5 Links til relevant lovgivning, vejledninger

Læs mere

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Revideret diasoplæg Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i Bo Steffensen:

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag... 4 Formål... 5 Målet er... 5 Undervisningen vil være rettet mod... 6 Opfølgning

Læs mere

PD-modul: Læsevanskeligheder Sdr. Feldings Efterskole Efterår 2010

PD-modul: Læsevanskeligheder Sdr. Feldings Efterskole Efterår 2010 1 FE Dysleksi og undervisning Blandt fagfolk og forskerne som deltager i debatten om at komme læse- og stavevanskeligheder til livs, fylder på den ene side et inkluderende læsebegreb og brugen af it-kompenserende

Læs mere

Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne

Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne Logos er en computerbaseret diagnostisk test til afdækning af dysleksi og andre læsevanskeligheder Logos er græsk og betyder o r d Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne Testen

Læs mere

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 4.-6. klasse 2014-2015.

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 4.-6. klasse 2014-2015. Kendetegn Læser meget langsomt og upræcist i alle fag med tekster. Kan afkode men bruger alle kognitive resurser herpå og opnår dermed dårlig forståelse af tekster. Vanskeligheder med at stave. Vanskeligheder

Læs mere

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Morfologi Morfologisk opmærksomhed Det morfematiske princip Morfologisk træning 19-01-2009 Marianne Thorsen 1 Morfologi Definitioner Morfologi: Læren om

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi

Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi LEKTION 8: Læsning og ordblindhed 1. The Dual-Route Model of Reading Litteratur: Harley, Trevor (1995) The Psychology of Language. From Data to Theory, Hove: Psychology Press: Kapitel 4: Word pronunciation

Læs mere

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner

Praktisk vejledning til kommuner Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet

Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Hvad skal dansklæreren vide? At det drejer sig om at lære matematik og at læse for at lære matematik

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder. Cand.psych. Laila Boye

Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder. Cand.psych. Laila Boye Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder Cand.psych. Laila Boye Hvilke psyko-sociale og følelsesmæssige problemer og reaktioner er typiske for dyslektikere? Hvorledes og hvorfor opstår

Læs mere

Tejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder.

Tejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. Tejbjergs testbatteri Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. 12-04-2010 Indholdsfortegnelse Tejbjergskolen -praksis i forhold til undervisning, planlægning og tilrettelæggelse

Læs mere

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole Læsepolitik for Fjelstervang Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig

Læs mere

Undervisning af unge og voksne ordblinde med dansk som andetsprog

Undervisning af unge og voksne ordblinde med dansk som andetsprog Undervisning af unge og voksne ordblinde med dansk som andetsprog Workshop FVU/OBU-inspirationsdag 24. marts 2015 Louise Rønberg, adjunkt, cand.mag. Audiologopædi Professionshøjskolen UCC, København lour@ucc.dk

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Inspiration til din læseundervisning v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU

Inspiration til din læseundervisning v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU Inspiration til din læseundervisning 2016 v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU Hjernen er ikke skabt til at læse Det bemærkelsesværdige ved læsning er, at børn tilsyneladende udvikler læsefærdigheder

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)

16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1) 16-1-212 Billedbenævnelse i. kl. Sprog og læsevanskeligheder Carsten Elbro http://laes.hum.ku.dk Syddansk Universitets børnesprogskonference Center for Børnesprog,18. januar 212 Forudsigelse fra. kl. af

Læs mere

Læsning for begyndere

Læsning for begyndere Nr. Nissum 2009 Læsning for begyndere v/pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU midtvest www.cfumidtvest.dk fagene indskoling mspe@viauc.dk Velkommen i skole Vi er glade, og vi er i godt humør

Læs mere

Læseevaluering efter 1. klasse hvorfor det?

Læseevaluering efter 1. klasse hvorfor det? Læseevaluering efter 1. klasse hvorfor det? Af Dorthe Klint Petersen, Audiologopæd med ph.d.-grad i læsning, Lektor ved Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Ina Borstrøm,

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Udtalevanskeligheder Viden Børn har en medfødt evne til at skelne sproglyde i alle verdens sprog. I løbet af det første leveår ændres denne universelle

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Vejledning i udredning af skriftsproglige vanskeligheder

Vejledning i udredning af skriftsproglige vanskeligheder Vejledning i udredning af skriftsproglige vanskeligheder 1. Resume Vejledningen indeholder anbefalinger til, hvad der er god praksis i den læsepædagogiske- og logopædiske udredning af skriftsproglige vanskeligheder

Læs mere

Hvad ER ordblindhed (dysleksi) ??? Generelle symptomer på ordblindhed Specifikke symptomer på ordblindhed (1)

Hvad ER ordblindhed (dysleksi) ??? Generelle symptomer på ordblindhed Specifikke symptomer på ordblindhed (1) Om ordblindetest En præsentation af nogle metoder, værktøjer og foreløbige analyser (Noter til foredrag i Psykologisk Selskab for Forskningsmetode 2004.11.18) Michael Jepsen www.infosafe.dk Hvad ER ordblindhed

Læs mere

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder Inkluderende læseundervisning Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Indledning Denne vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord side 1. Formål side 1. De særlige vilkår på specialskolen side 1. Lærerkvalifikationer side 2.

Indholdsfortegnelse. Forord side 1. Formål side 1. De særlige vilkår på specialskolen side 1. Lærerkvalifikationer side 2. Indholdsfortegnelse Forord side 1 Formål side 1 De særlige vilkår på specialskolen side 1 Lærerkvalifikationer side 2 Elevplaner side 2 Årsplan side 3 Læsehandleplanens opbygning side 4 5 Førsproglige

Læs mere

Forebyggelse af dysleksi

Forebyggelse af dysleksi Forebyggelse af dysleksi - fokus på tidlige sproglige risikotegn Anne Nymann Pedersen, studienr. 133708 Afgangsprojekt, maj 2011 VIA University College Vejleder Henrik Balle Nielsen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Voksne med høretab og deres læsemønster

Voksne med høretab og deres læsemønster Voksne med høretab og deres læsemønster www.varbak.com University College Nordjylland Pædagogisk diplomuddannelse, Afgangsprojekt 2011, forår 58.935 anslag Vejleder: Cellina Porsborg 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Når man er udfordret. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014

Når man er udfordret. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Når man er udfordret Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Multimodale læremidler og de læse-og skriveudfordrede elever i skolen. Hvordan kan multimodale læremidler, multimodale læringsdesigns og kompenserende

Læs mere

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling

Læs mere

Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne

Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne Undervisningsministeriet 2010 1 Kolofon Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne Forfatterne og Undervisningsministeriet 2010

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Line Bugge Fredsted 8/3-2013 Studienr.: 107243 Læsevanskeligheder i den inklusive skole

Line Bugge Fredsted 8/3-2013 Studienr.: 107243 Læsevanskeligheder i den inklusive skole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 3 Formålet med undersøgelsen... 3 Metodeafsnit... 4 Teoretisk fundament... 5 Tankerne bag VAKS... 5 Læsevanskeligheder...

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Beskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde

Beskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde Beskrivelse af Holbæk Kommunes indsats for ordblinde Forord Holbæk Kommune ønsker gennem denne beskrivelse at styrke indsatsen for ordblinde elever i Folkeskolen og at give et samlet overblik over tiltag.

Læs mere

Sprog, krop og hjerne

Sprog, krop og hjerne Sprog, krop og hjerne o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Maul, John (1992): Rasmus modsat. I Dansk Audiologopædi, nr. 1, 28. årgang, side 16-23.

Maul, John (1992): Rasmus modsat. I Dansk Audiologopædi, nr. 1, 28. årgang, side 16-23. Maul, John (1992): Rasmus modsat. I Dansk Audiologopædi, nr. 1, 28. årgang, side 16-23. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Et tværdisciplinært

Læs mere

Tekstarbejde i skolestarten

Tekstarbejde i skolestarten Tekstarbejde i skolestarten CFU Odense Mandag d. 23. september 2013 v/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole, Slagelse 2 Genreskrivning i indskolingen Eleverne skal, også før de behersker den

Læs mere

Læsevanskeligheder Ordblinde læser med IT Anette Smed

Læsevanskeligheder Ordblinde læser med IT Anette Smed Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 3 Læsevejledning... 3 Læsning og ordblindes læsevanskeligheder... 4 Læsning... 4 Læseprocessen... 5 Afkodning... 5 Forståelse... 6 Ordblindes læsevanskeligheder...

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Hvad sker der (egentlig)

Hvad sker der (egentlig) Hvad sker der (egentlig) inden for læseforskningsfeltet? FVU og ordblindekonference Odense, 27. november 2014 ina@borstroem.dk Nyeste læseforskningsprojekter Afdækning og afgrænsning af ordblindhed Afkodningsstrategier

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Tegn på ordblindhed i mundtlig sprogbrug

Tegn på ordblindhed i mundtlig sprogbrug Tegn på ordblindhed i mundtlig sprogbrug Indholdsfortegnelse Indledning s. 4 Metode s. 4 Udtalevanskeligheder s. 5 Vanskeligheder med ord- og sætningsgentagelse s. 10 Benævnelsesvanskeligheder s. 11 Benævnelsespræcision

Læs mere