Elever med dysleksi / ordblindhed
|
|
- Kaare Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elever med dysleksi / ordblindhed CVU København og Nordsjælland Kursusnummer i Marianne Aaen Thorsen 1 Litteratur til 7. og 21. januar 2008 Orienterer dig i følgende: Carsten Elbro: Læsning og læseundervisning, kap. 2, 4, 6, 8 Jørgen Frost: Læsepraksis på et teoretisk grundlag, kap. 1, 4 Jørgen Frost: Selvforstærkende strategier hos begynderlæseren, s Höien og Lundberg: Dysleksi fra teori til praksis, kap. 1, 2, 4, 6 Evt. supplerende: Bo Jørgensen: PPR s arbejde med begrebet dysleksi ved starten af det 21. århundrede Marianne Borg-Hansen: Neurologisk baserede læseproblemer og multisensorisk undervisning, Læserapport Marianne Aaen Thorsen 2 Marianne Aaen Thorsen 1
2 Disposition 7. januar 2008 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi Når hjernen læser - mulige årsagsfaktorer Marianne Aaen Thorsen 3 Læseteorier Normal læse- og skriveudvikling Læseforudsætninger talesproglig udvikling taleprocessering tidlig indsats Afkodning Fonologi, fonologisk opmærksomhed, fonematisk princip Morfologi, morfologisk opmærksomhed, morfematisk princip Forståelse Læseforståelsesstrategier og faglig læsning Undervisningsog handleplaner Dysleksi hvad er det hvad kan det skyldes hvordan kommer det til udtryk hvordan undervise: - i klassen - i specialundervisning - med IT - på Ordblindeinstituttet - i Læsecenter/Fredensborg Kommune - ved skolestart - i matematik sociale og emotionelle følger alternative metoder Marianne Aaen Thorsen 4 Marianne Aaen Thorsen 2
3 Hvad er læsning? - at omsætte koden med bogstavtegn til en sproglig kode bestående af lyd. kat /k/ /a/ /d/ Grafemer er uden betydning i sig selv. Fonemer er lyde og dermed en del af barnets sproglige system Marianne Aaen Thorsen 5 Phonics Marianne Aaen Thorsen 6 Marianne Aaen Thorsen 3
4 Whole language Marianne Aaen Thorsen 7 Læsning = afkodning x forståelse Ehri, Marianne Aaen Thorsen 8 Marianne Aaen Thorsen 4
5 4 måder at afkode på 1. Symbolsk læsning 2. Logografisk læsning 3. Alfabetisk læsning /s/ + /o/ + /l/ = sol 4. Ortografisk læsning Bogstavstrenge (ord, bogstavrækkefølger, morfemer) er koblet til lydstrenge, og forbindelserne aktiveres automatisk under læsningen Marianne Aaen Thorsen 9 Model for læseudvikling ifølge Uta Frith Logografisk - Ordet genkendes som en helhed ud fra visuelle træk Alfabetisk - Bogstav-lyd overensstemmelsen udnyttes - Afkodningsstrategier: lydering, bogstavering, stavelsesopdeling, betydningsopdeling Ortografisk - Ordet genkendes direkte som ortografiske mønstre. Ordene afkodes direkte, ubevidst og automatiseret Marianne Aaen Thorsen 10 Marianne Aaen Thorsen 5
6 Udviklingsmodel for ordgenkendelse Ehri, 1997 Jørgen Frost: Principper for god læseundervisning Marianne Aaen Thorsen 11 Uta Friths 6-trinsmodel Trin Læsning Skrivning 1a logografisk 1 symbolsk 1b logografisk 2 logografisk 2 2a logografisk 3 alfabetisk 1 2b alfabetisk 2 alfabetisk 2 Kræver fonologisk opmærksomhed - opdele ord i fonemer, identificere og håndtere disse 3a ortografisk 1 alfabetisk 3 3b ortografisk 2 ortografisk Marianne Aaen Thorsen 12 Marianne Aaen Thorsen 6
7 Læseudviklingen Höien og Lundbergs model af læseudviklingen Ortografiskmorfemisk Kontekstafhængig Alfabetiskfonemisk Logografiskvisuel Pseudolæsning Alder Höien og Lundberg: Dysleksi fra teori til praksis Marianne Aaen Thorsen Marianne Aaen Thorsen 14 Marianne Aaen Thorsen 7
8 Massive læsevanskeligheder God afkodning Ringe afkodning God forståelse Ordblinde = dyslektikere Ringe forståelse Læsesvage Læseretarderede Marianne Aaen Thorsen 15 Funktionel analfabetisme svært ved at læse tekster, som det forventes, at alle unge og voksne kan læse skyldes manglende læsetræning og vedligeholdelse af læsefærdigheden, så læsningen ikke bliver funktionel jo højere læsekrav i samfundet, jo flere funktionelle analfabeter kan opdages efter 4. klasse, ses især ved faglig læsning undervisning kan afhjælpe læseproblemerne Aleksi Tab af læsefærdighed pga. hjerneskade Marianne Aaen Thorsen 16 Marianne Aaen Thorsen 8
9 Læsesvaghed barnet har det neuropsykologiske fundament for læseindlæring, men bliver læsesvagt pga. en generelt mangelfuld sproglig stimulering ofte sen sproglig udvikling: syntaktiske og semantiske begrænsninger oftest normal verbal arbejdshukommelse og auditiv perception har ikke store afkodningsvanskeligheder, men derimod forståelsesvanskeligheder. Undervisning kan hjælpe meget. ca. 2 år bagefter klassen i læseniveau, og vanskelighederne viser sig omkring 3. klasse vanskelighederne er oftest følge af miljøet, men kan også være knyttet til barnets begavelse Marianne Aaen Thorsen 17 Læseretardering vanskeligheder med afkodning og også i nogle tilfælde forståelsen sen sproglig udvikling sproglige vanskeligheder på mange niveauer, bl.a. udtalevanskeligheder, nedsat auditiv skelneevne, dårlig verbal hukommelse kan have sansemæssige mangler og neuropsykologiske dysfunktioner skyldes ofte skader opstået under fødslen og i de første leveår mindst 2 år forsinket i sin læseudvikling undervisning kan hjælpe kan opdages i 2. kl Marianne Aaen Thorsen 18 Marianne Aaen Thorsen 9
10 oftest arveligt betinget Dysleksi en ringe indre repræsentation af ordene i mentale leksikon. Lyd og ord er ikke tilstrækkeligt klart repræsenteret i langtidshukommelsen eller i korttidshukommelsen: - usikker auditiv skelnen, især hvis der er støj i baggrunden - langsom ordmobilisering - ringe fonologisk opmærksomhed - svag verbal arbejdshukommelse - en ikke automatiseret benævnelse af genstande, figurer, farver, tal og bogstaver afkodningsvanskeligheder, stavevanskeligheder kan ses midt i 1. kl. forbliver rebuslæser, læsning af enkeltord sjældent over kl. mellem 2 4 % Marianne Aaen Thorsen 19 Typiske stavefejl hos et barn med dysleksi Lydstridige fejl: Ombytning af bogstavrækkefølge Fejlene har sammenhæng med svigt i det Bogstaver falder ud af ordene fonologiske system og også Bogstaver tilføjes utilstrækkelig Forveksling af vokaler og konsonanter morfologiske færdigheder Forenklinger Fx tilsydelande (tilsyneladende), frejerne (fjedrene) Nogle misforståelser om dysleksi: Ombytning af bogstavrækkefølge er ikke kun typisk for dyslektikere Eventuelle vanskeligheder med højre-venstre skyldes benævnelsesvanskeligheder ikke skelnevanskeligheder eller retningsvanskeligheder Ordblindhed er en uheldig betegnelse, for det har intet med synsvanskeligheder at gøre Marianne Aaen Thorsen 20 Marianne Aaen Thorsen 10
11 Forskningsbaseret arbejdsdefinition Reid Lyon, Annals of Dyslexia, 1995 Dysleksi er én af flere forskellige former for indlæringsvanskeligheder. Det er en specifik sproglig vanskelighed af medfødt oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med ordafkodning; disse skyldes sædvanligvis problemer med fonologisk forarbejdning. Disse vanskeligheder med ordafkodning er ofte uventede set i forhold til personens alder og andre kognitive og indlæringsmæssige færdigheder. Vanskelighederne er ikke et resultat af generelle udviklingsmæssige eller sansemæssige skader. Dysleksi kommer til udtryk i varierende grader af vanskeligheder på forskellige sproglige områder. Ofte omfatter det i tillæg til omfattende vanskeligheder med læsning også store vanskeligheder med at tilegne sig færdigheder i stavning og skrivning Marianne Aaen Thorsen 21 Dysleksi en international definition IDA, Marianne Aaen Thorsen 22 Marianne Aaen Thorsen 11
12 Dansk definition I Danmarks Nationalleksikon står en definition og beskrivelse af ordblindhed/dysleksi. Definitionen er formuleret af professor dr. phil. Carsten Elbro i 1992: "Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din. I 1990 beskrev 7 % af voksne danskere sig selv som ordblinde; ca. 3 % havde alvorlige problemer med at læse dagligdags tekster Marianne Aaen Thorsen 23 Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Derimod har ordblinde vanskeligt ved at opdele sammenhængende tale i de sproglyde (fonemer), som danner grundlaget for skriften. Ordblindhed optræder da også hyppigt sammen med andre sprogvanskeligheder (dysfasi). Hos svært ordblinde er der fundet relativt mindre omfang af sprogfelterne i den venstre hjernehalvdel, især på oversiden af tindingelappen. Disposition for ordblindhed er arvelig. Det gælder for både de karakteristiske vanskeligheder ved læsning og skrivning og for usikkerheden i forbindelse med isolering af sproglyde i sammenhængende tale. Gennem intensiv læseundervisning kan ordblinde tilegne sig læsefærdighed, og især tidlig systematisk læse- og sprogundervisning har vist sig effektiv." Marianne Aaen Thorsen 24 Marianne Aaen Thorsen 12
13 Höien og Lundberg Dysleksi er en forstyrrelse i visse sproglige funktioner, som er vigtige for at kunne udnytte skriftens principper ved kodning af sproget. Forstyrrelsen giver sig i første omgang til kende som vanskeligheder med at opnå en automatiseret ordafkodning ved læsning. Forstyrrelsen kommer også tydeligt frem ved dårlig retskrivning. Den dyslektiske forstyrrelse går som regel igen i familien, og man kan antage, at en genetisk disposition ligger til grund. Karakteristisk for dysleksi er også, at forstyrrelsen er vedvarende. Selv om læsningen efterhånden kan blive acceptabel, vedvarer retskrivningsvanskelighederne som oftest. Ved mere grundig kortlægning af de fonologiske færdigheder finder man, at svigtet på dette område også ofte varer ved ind i voksenalderen Marianne Aaen Thorsen 25 Höien og Lundbergs forenklede definition af dysleksi Dysleksi er en vedvarende forstyrrelse i kodningen af skriftsproget, forårsaget af et svigt i det fonologiske system Marianne Aaen Thorsen 26 Marianne Aaen Thorsen 13
14 Primære symptomer og årsagsfaktorer ved dysleksi Fonologisk opmærksomhed Relaterede grundproblemer: Motorik Retningsfunktion Opmærksomhed Sekvensering Höien og Lundberg: Marianne Aaen Thorsen 27 Dysleksi fra teori til praksis Hjernens anatomi Koncentration, planlægning Spatial information Parietal lobe Fro ntal lobe Occipital lobe Modtager og integrerer synsindtryk Modtager og integrerer auditivt input Temporal lobe Cerebellum Motorisk koordination, kontrol og balance Marianne Aaen Thorsen 28 Marianne Aaen Thorsen 14
15 Årsager på neuralt niveau hjernens struktur Thalamus: omkoblingsstation for nerveimpulser fra sanseorganerne. Mindre cellestørrelse på høreområdet. Stærkt ordblinde har tendens til at have lige store områder i dele af temporallapperne i venstre og højre hjernehalvdel. Det drejer sig om de områder, der er ansvarlig for opbevaring og bearbejdning af sproglyd Marianne Aaen Thorsen 29 Høien og Lundbergs afkodningsmodel den fonologiske strategi kat VA BG P FO SA OG KTM FG2 FG1 FS AP /kad/ Marianne Aaen Thorsen 30 Marianne Aaen Thorsen 15
16 Læseproces Marianne Aaen Thorsen 31 Brocas område: Koordinerer bevægelser af læber, kæber og tunge for at producere tale og hjælper til at omsætte bogstaver til lyde Når hjernen læser Insula: Samordner Broca og Wernicke Wernickes område: Analyserer lyde i ord i skrift og tale Gyrus angularis: Sammenkobler visuelle input med hukommelsen for sproglyde Ordform-området: Center hvor relevante informationer om ordet modtages, kobles sammen samt lagres, fx visuel form, lyd og betydning Marianne Aaen Thorsen 32 Marianne Aaen Thorsen 16
17 Læsning hos dyslektikere Brocas område: Koordinerer bevægelser af læber, kæber og tunge for at producere tale og hjælper til at omsætte bogstaver til lyde Dyslektikere kompenserer ved at udvikle overaktivitet i Brocas område samt områder i højre hemisfære Insula: Samordner Broca og Wernicke Underaktivitet Wernickes område: Analyserer lyde i ord i skrift og tale Gyrus angularis: Sammenkobler visuelle input med hukommelsen for sproglyde Ordform-området: Center hvor relevante informationer om ordet modtages, kobles sammen samt lagres, fx visuel form, lyd og betydning Marianne Aaen Thorsen 33 Læseudviklingen Höien og Lundbergs model af læseudviklingen Alfabetiskfonemisk Ortografiskmorfemisk Pseudolæsning Logografiskvisuel Dyslektikerne har vanskeligheder her Alder Marianne Aaen Thorsen 34 Marianne Aaen Thorsen 17
18 Frontal lobe Temporal lobe Parietal lobe Cerebellum Oc cipital lobe Faktorer på kognitivt niveau Automatiseringsvanskeligheder Temporal bearbejdning Fonologisk bevidsthed Arbejdshukommelse Marianne Aaen Thorsen 35 Faktorer på kognitivt niveau Utilstrækkelig verbal arbejdshukommelse Input Skabe fonologisk kode Fonologisk bank Fonologisk rehearsal Central executive Smith & Jonides, 1997, Journal of Reading Marianne Aaen Thorsen 36 Marianne Aaen Thorsen 18
19 Nyttige web-adresser om dysleksi Marianne Aaen Thorsen 37 Marianne Aaen Thorsen 19
Dysleksi / ordblindhed
Dysleksi / ordblindhed Professionshøjskolen 26-12-2008 Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition 5. januar 2009 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi
Læs mereDysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?
Disposition Dysleksi og sproglig udvikling Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Hvordan læser hjernen? Talesproglig udvikling og læseudvikling
Læs mereHar du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole
Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereOrdblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.
Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen
Læs mereDYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER?
DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER? 1 RETSSAGER OM ORDBLINDHED I 00 ERNE Mikkel Første anlagte sag an mod en kommune (Thisted) for ikke at have ydet tilstrækkelig ordblindeundervisning. 3F
Læs mereHvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag
Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system
Læs mereLæsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter
Oplæg om læsning og læseundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialundervisningen Kregme Skole 5. august, 27. oktober, 19. januar og 23. februar Ved Marianne Aaen Thorsen, talepædagog og
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereHvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?
Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?
Læs mereThomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk
En landsdækkende socialøkonomisk kursusvirksomhed med speciale i ordblindhed, ordblindeundervisning og inklusion. Mikael Højbjerg Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk Thomas Mose
Læs mereInklusion af elever i læsevanskeligheder
Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....
Læs mereDen digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole
Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest Find stavemåden Eleven skal skabe forbindelse fra lyd til bogstav (som i stavning) Find det,
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereEr mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter
Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre
Læs mereDysleksi: symptomer, årsager og følger
Dysleksi: symptomer, årsager og følger Biblioteket som ressource i dyslektikeres studie- og arbejdsliv Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning, DPU Indhold 1. Centrale komponenter i læsning 2.
Læs mereLæseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? 09-03-2009 Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning?
Disposition Læsning - læsning og læseudvikling Læseudvikling veje og afveje Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? Læseforudsætninger Ordmobilisering Tidlige tegn på dysleksi
Læs mereFOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD
30. MAJ 2012 FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD INA SCHMIDT/LEKTIOLOG/RÅDGIVNINGS- OG STØTTEENHEDEN, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEIDER (CUDIM) AARHUS PER LYSGAARD/STUDIELEDER/AARHUS
Læs mereDato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold
Læs mereOrdblinde og fremmedsprogsundervisning
i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mere1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s. 3. 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4. 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4. 2.Teorier 2.a Læseteorier s.
1.Indledning 1.a s. 3 s. 3 1.c Formål s. 3 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4 2.Teorier 2.a Læseteorier s. 4 2.e Balanced Reading s. 6 2.f Læseteorierne bag min undersøgelse
Læs mereProcedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at
Læs mereFrederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste.
Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste. 1 Indhold Baggrund for vejledningen... 3 Det mener vi, når vi taler
Læs mereDisposition. Flydende læsning hvad er det?
Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs merePD-modul Læsevanskeligheder torsdag den 3. april 2008. Emne 2: Taleprocesseringsvanskeligheder hos børn med læsevanskeligheder
PD-modul Læsevanskeligheder torsdag den 3. april 2008 Emne 1: Forudsigelse og forebyggelse af læsevanskeligheder i førskolealderen Emne 2: Taleprocesseringsvanskeligheder hos børn med læsevanskeligheder
Læs mereTidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed
Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse
Læs mereOrdblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC
Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Færdigheder i læsning (Scarborough, 2001; Elbro, 2014) Sprogforståelse Aktive mentale modeller
Læs mereDato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold
Læs mere24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek
Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder
Læs mereTidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn
Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Adjunkt Helle B. Brandt Aarhus den 27.11.2013 1 Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Specifikke sproglige vanskeligheder
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereSprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.
Læs mereLæsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia
Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Wordshop i Gentofte kommune Den 8. august 2013 Annemette Kristensen og Marianne Boesen Program: Læsning Ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia -Læsekurser
Læs mereUdvikling og afprøvning af Ordblindetesten
Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september
Læs mereKognitive problemer hos elever med epilepsi
Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereFonologi den 19. januar 2009
Disposition Fonologi den 19. januar 2009 Talesprog hvorfor er det svært at stave Fonetik/artikulation Det fonematiske princip - for enkeltbogstaver og bogstavfølger Fonologisk opmærksomhed og udvikling
Læs mereJeg fatter ikke en brik!
Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter
Læs mereHvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning
Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Revideret diasoplæg Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i Bo Steffensen:
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereBaggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist
Læs mere- Erfaringer fra voksenundervisningen. Ord18: Bodil Birkelund Pedersen og Inga Thorup Thomsen, 6. december 2018
- Erfaringer fra voksenundervisningen 1 Ord18: Bodil Birkelund Pedersen og Inga Thorup Thomsen, 6. december 2018 Påvist effekt Ingen viden om effekt Tilsyneladende effekt Solstrålehistorier Dokumenteret
Læs mereFonologi, fonologisk opmærksomhed og det fonematiske princip
Fonologi, fonologisk opmærksomhed og det fonematiske princip Disposition Talesprog Fonetik/artikulation Udtryksmidler i talen Fonemer Det fonematiske princip - for enkeltbogstaver og bogstavfølger Fonologisk
Læs mereStrategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune
Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune September 2015 1 Indhold Indledning...3 Udarbejdelse...3 Formål...3 Mål...3 Definition på dysleksi...5 Links til relevant lovgivning, vejledninger
Læs mereTesten kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne
Logos er en computerbaseret diagnostisk test til afdækning af dysleksi og andre læsevanskeligheder Logos er græsk og betyder o r d Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne Testen
Læs mereSpecialundervisnings gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.. Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder
HVAD SKAL VI KALDE DET Specialundervisnings gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.. (BEK nr 885 af 07/07/2010 Gældende)https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132834
Læs mereLæsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet
Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Hvad skal dansklæreren vide? At det drejer sig om at lære matematik og at læse for at lære matematik
Læs mereLæseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole
Læseflow i 3.kl. København 6. august 2019 Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Agenda Vores intervention Forskningsafsæt Test og resultater Indhold i lektionerne Undersøgelsesspørgsmål Hvilken effekt har en struktureret,
Læs merePD-modul: Læsevanskeligheder Sdr. Feldings Efterskole Efterår 2010
1 FE Dysleksi og undervisning Blandt fagfolk og forskerne som deltager i debatten om at komme læse- og stavevanskeligheder til livs, fylder på den ene side et inkluderende læsebegreb og brugen af it-kompenserende
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs merePraktisk vejledning til kommuner
Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring
Læs mereDybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 4.-6. klasse 2014-2015.
Kendetegn Læser meget langsomt og upræcist i alle fag med tekster. Kan afkode men bruger alle kognitive resurser herpå og opnår dermed dårlig forståelse af tekster. Vanskeligheder med at stave. Vanskeligheder
Læs mereLæsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010
Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse
Læs mereLÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning
LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag... 4 Formål... 5 Målet er... 5 Undervisningen vil være rettet mod... 6 Opfølgning
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereHandleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
Læs mereSøndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Udarbejdet oktober -17 Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være
Læs mereKlar, parat, læsestart...
Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun
Læs mereDisposition for morfologi - den 26. januar 2009
Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Morfologi Morfologisk opmærksomhed Det morfematiske princip Morfologisk træning 19-01-2009 Marianne Thorsen 1 Morfologi Definitioner Morfologi: Læren om
Læs mereFaglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012
Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning
Læs mereFakta om Ordblindetesten:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 5. juli 2019 Notat Følgende notat har til hensigt at præsentere Ballerup Kommunes progressionen i sprog og skriftsprogsindsatsen på 0-16 års området, særligt i forhold
Læs mereHvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Læs mereGl. Hasseris skole. Handleplan for læsning
Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd
Læs mereKompetencecenter for Læsning i Århus. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6.
Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6. klasse Program Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Ordblindhed/dysleksi Hvilke udfordringer stiller en
Læs mereBarnets sproglige miljø fra ord til mening
Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige
Læs mereVejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever
Skole: Valby Skole Periode: 2018/19 Hvordan forstår vi ordblindhed Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereDybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Læs mereKen Ramshøj Christensen Sprogpsykologi Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi
LEKTION 8: Læsning og ordblindhed 1. The Dual-Route Model of Reading Litteratur: Harley, Trevor (1995) The Psychology of Language. From Data to Theory, Hove: Psychology Press: Kapitel 4: Word pronunciation
Læs mereTejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder.
Tejbjergs testbatteri Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. 12-04-2010 Indholdsfortegnelse Tejbjergskolen -praksis i forhold til undervisning, planlægning og tilrettelæggelse
Læs mereBornholms Regionskommune. Dysleksi. et øget fokus på ordblindhed i BRK. Helle Vaabengaard, Læsekonsulent, PPR
Bornholms Regionskommune Dysleksi et øget fokus på ordblindhed i BRK Helle Vaabengaard, Læsekonsulent, PPR Indhold Hvad er dysleksi?... 2 Fokus på ordblindhed... 3 Skolens almene undervisning... 4 Tidlig
Læs mereUdskolingen 7.-9.kl. Nordstjerneskolen
i Aarhus Udskolingen 7.-9.kl. Nordstjerneskolen Frederikshavn Kommune februar 2017 Hanne Mette Kristensen hanpa@aarhus.dk Program kl. 14.00 15.15 Kl. 15.15 15.25 Kl. 15.25 16.40 Kl. 16.40 17.00 Præsentation
Læs mereGUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning
GUNGEHUSSKOLEN Ordblindehandleplan Indledning Samlet testplan på Gungehusskolen Testplan med fokus på elever i risiko for ordblindhed 0. -2.klasse Undervisnings af elever med afkodningsvanskeligheder (Alle
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereHvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk
Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereDysleksi i et livsperspektiv
Dysleksi i et livsperspektiv Af: David McLoughlin Oversat af Dorte Herholdt Silver David McLoughlin er pædagogisk psykolog og organisationspsykolog samt leder af rådgivningsfirmaet Independent Dyslexia
Læs mereCenter for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet
Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Udtalevanskeligheder Viden Børn har en medfødt evne til at skelne sproglyde i alle verdens sprog. I løbet af det første leveår ændres denne universelle
Læs mereLæseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk
Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk
Læs mereEn guide til den særligt tilrettelagte læse- og skriveundervisning
1 En guide til den særligt tilrettelagte læse- og skriveundervisning 1, Læsevejlederkonference UC Absalon 31. Oktober 2019 Kl. 10.35 11.50 Læringshjulet 1. Eleven mestrer en færdighed 4. Eleven har nu
Læs mereSkriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk
BEGRÆNSER LETTER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige tyskundervisning. Barnets kendskab
Læs mere