Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør."

Transkript

1 Standard 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør. Dato for ikrafttrædelse: 1. december 2015 Dato for revision: 1. december 2018 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen, PJ,LGA Godkendt af: Ledelsesgruppen Formål: At sikre gode rammer for opsporing og behandling af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør. Hvem gælder dokumentet for: Alle ansatte i Lægecenter Korsør. Diagnosticering: Vi vil: opdage diabetes og øget risiko for diabetes/hjerte-karsygdom så tidligt som muligt. Formålet er: at minimere patienternes risiko for at få symptomgivende diabetes/hjertekarsygdom. Sygeplejersker, læger og bioanalytiker har alle medansvar for at opspore diabetespatienter og kender til hvilke patienter, der har øget risiko for udvikling af diabetes og tilbyde disse en undersøgelse og forebyggelseskonsultation i henhold til DSAMs vejledning. Der bookes en tid hos bioanalytiker og samtidig en tid hos lægen til svar en uge efter. Der skal som minimum udover HbA1c også foreligge vægt, højde, rygestatus, lipidtal, EKG og hjemmeblodtryks-målinger inden forebyggelseskonsultationen hos lægen. Hos patienter med alkoholisme, jern- og B12-mangel, nyreinsufficiens, hæmoglobinopatier, hæmatologiske sygdomme, der påvirker

2 erythrocytternes levetid bruges faste plasma-glucose og ikke HbA1c diagnostisk. Hos gravide bruges OGGT som diagnostisk prøve for diabetes iht. risikovurdering ved 1. graviditetsundersøgelse jvf. DSAMs vejledning. Til forebyggelseskonsultationen vurderer lægen, om der er tale om en patient med diabetes, høj risiko for udvikling af diabetes, høj risiko for udvikling af hjerte-kar sygdom eller lav risiko for udvikling af diabetes eller hjerte-karsygdom. For patienter der ikke har diabetes laves en individuel vurdering af, hvor lang tid der skal gå inden de tilbydes ny undersøgelse. Der aftales tider til eventuel medicinsk behandling af risikofaktorer og/eller der gives henvisning til relevante kommunale livsstilstilbud. Patienter med diabetes tilbydes startpakken. Diabetes startpakke: Tid hos læge med henblik på målsætningsarbejde Fælleskonsultation med teamsygeplejerske med henblik på gennemgang af status for indsatsområder og planlægning af individuelt forløb indtil årskontrol, der sigter på målopfyldelse. Tilbud om henvisning til kommunale rehabiliterings-tilbud. Patienten medgives en kopi af egne data, plan og mål og får en tid til næste konsultation. Forløb ved kendt diabetes: Vi vil: tilbyde bedst mulig risikoreduktion og/eller behandling af eksisterende komplikationer, Formålet er: at minimere risiko for forværring og bedre livskvaliteten for patienten. Årskontrol udføres af lægen (den læge, der har ansvaret for den pågældende ) Årskontrol udføres enten:

3 I den måned, hvor patienten har fødselsdag Udføres fortløbende efter behov og mulighed Udføres alle i samme måned (f.eks. oktober, hvor der samtidig gives influenzavaccination) Til årskontrol arbejdes der med at motivere patienten til at fastlægge så ambitiøse mål som muligt og lægge en plan for behandling og opfølgning. Undtagelser: Evt. tider til opstart/optitrering af medicinsk behandling, evt. opfølgende blodprøver hos bioanalytiker. antal konsultationer hos team-sygeplejersken Evt. henvisning til tilbud i kommune eller til speciallæger/sygehusambulatorier. Hvis der er psykosociale problemstillinger, co-morbiditet eller barrierer der skal arbejdes med før målsætningsarbejdet og yderligere behandling giver mening, aftales kontroltider med en hyppighed, der sikrer at en evt. forværring opdages hurtigt. Hvis patienten allerede har opnået mål så tæt på det optimale som muligt, fastsætter lægen i samarbejde med patienten tidspunktet for næste årskontrol og antallet af evt. mellemliggende kontroller hos teamsygeplejersken ( kons, telefon,mail). Målet er at fange en forværring f.eks. i hyperglykæmien p.g.a aftagende betacelledysfunktion. Nogle patienter - f.eks. yngre, der har fået lavet gastric bypass og som derfor har fået normale værdier, kan det være relevant kun at se hvert andet år til en statuskontrol.

4 Frase vedr. årskontrol/statuskontrol kopieres ind og tilrettes i laboratoriekortet i journalen under diabetes -fanen og under årskontol med værdien 0120 og initialer. Evt. ændring af dosis/ny-ordinering af medicin noteres under den værdi i lab. skema, som har givet anledning til ordinationen af hensyn til historik og overblik. Pop-up udfyldes. Patienten medgives en kopi af egne data, plan og mål og får en tid til næste konsultation. Kvalitetssikring: Vi vil: Fange utilsigtet suboptimal behandlingskvalitet og forløb med fokus på de sårbare. Formålet er: Flere patienter, der får minimeret deres risiko for sygdom og symptomer og får øget antal leveår med livskvalitet. Følgende Dak-e rapporter er relevante: Patienter med risiko for udvikling af diabetes og hjertekarsygdomme Diabetesrapporten CVD rapporten Der afsættes løbende tid (2-4 timer) som led i årshjul 2 gange om året i kalenderen. Mindst en gang om året ser klinikken samlet på kvaliteten af diabetesbehandlingen og kontrollerne, sætter mål for kvaliteten og lægger plan for målopfyldelse og evaluering. Ansvarligt praksispersonale i samarbejde med den lægelige tovholder har følgende opgaver: Indkalde:

5 Kvinder med tidligere svangerskabsdiabetes og patienter med høj risiko for diabetes min. hvert 3. år. Patienter, der er udeblevet fra årskontrol Patienter, der mangler at blive undersøgt for mikro-albuminuri eller få gentaget prøven ved forhøjet værdi Udpege risikopatienter, der konfereres med ansvarlige team: Pt. med høje enkeltstående værdier og eller stigende værdier Er værdien gentaget? Har patienten fået sat ambitiøse mål for indsatsen? Patienter med mikro-albuminuri, som ikke er i ace-hæmmer bh eller angiotensin2hæmmer bh. Er værdien gentaget? Er der plan for at værdien gentages hver 3. måned? Har patienten fået sat ambitiøse mål for indsatsen med hensyn til LDL? Er patienten i relevant lipidsænkende behandling og blodpropforebyggende behandling (magnyl)? Er der en god grund til at patienten ikke er i ace-hæmmer /angiotensinhæmmer behandling? Patienter med eksisterende komplikationer, der ikke har været til årskontrol. Hvilke barrierer for fremmøde? Får de fornyet medicin med jævne mellemrum? Giver komplikationerne anledning til at overveje henvisning til specialist? Har patienten været til øjenlæge og fodterapeut? Er komplikationerne søgt optimalt behandlet? Patienter med blodtryk over 150 systolisk eller LDL over 4, som samtidig er rygere.

6 Barrierer for mere ambitiøse mål? Er der taget stilling til evt. magnyl behandling? Kender patienten til deres risiko for CVD? Er der eksisterende tegn på komplikationer? Er der taget EKG og er der indikation for kardiologisk vurdering/ekko? Patienter med kendt iskæmisk hjertesygdom, der ikke får antitrombotisk behandling Er det tilsigtet - hvis ja, skal det så revurderes? Er det utilsigtet - hvis ja, er der basis for at se det som en UTH? Har patienten fravalgt behandlingen? Referencer: DSAM klinisk vejledning Diabetes Type 2 Antal aftalte konsultationer det næste år vedrørende: Årskontrol for udgået af hjemmeblodtryksmåling, laboratorieprøver (mikroalbuminuri, HbA1c, kolesteroltal, B12, væsketal, TSH, levertal, hvis statinbehandling), EKG Inden næste årskontrol evt. tid til: Årskontrol ved fodterapeut/ fodundersøgelse her /+/- perifert tryk. Almindelige diabeteskonsultationer: * om 3 mdr., for udgået af lab (HbA1c) og hjemmeblodtryksmåling * om ½ år, for udgået af lab (HbA1c) og hjemmeblodtryksmåling * om 9 mdr. for udgået af lab (HbA1c) + Vægt og hjemmeblodtryksmåling

7 Konsultationer vedrørende medicinsk behandling.: For høje BT-værdier: For høje kolesteroltal: For høje/lave blodsukkerværdier: Medicingennemgang/medicinafstemning. Rådgivning vedrørende: tobak, kost, vægttab, motion, kolesterolsænkende kost: Husk at notere mål (mine/lægens) for perioden indtil næste årskontrol vedrørende: Tobak: Vægt/livvidde: Motion: kolesterol, LDL: BT: Hba1c: Livskvalitet: Målsætningsarbejdet udskydes fordi: Henvisning vedrørende: Ambulatorie-tilbud vedrørende diabetes: Kommunalt tilbud vedrørende diabetes: Udredning hjertesymptomer: Næste gang skal vi også tale om (min dagsorden): Standard KOL

8 Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med KOL i Lægecenter Korsør Dato for ikrafttrædelse: 1. december 2015 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen Godkendt af: Ledelsesgruppen Formål: At sikre gode rammer for opsporing og behandling af KOL-patienter i Lægecenter Korsør Hvem gælder dokumentet for: Alle ansatte i Lægecenter Korsør. Diagnosticering: Vi vil: opdage KOL og øget risiko for KOL så tidligt som muligt. Formålet er: at minimere patientens risiko for nedsat funktionsniveau og nedsat livskvalitet på grund af KOL. Opsporing af KOL: Læger og personalet kender til de opdaterede GOLD-guidelines, som beskrevet i RADS-guidelines. Tilbud om spirometri gives til patienter med symptomer fra lunger/luftveje: Patienter over 35 år og som ryger Eks-rygere Patienter, der har andre risikofaktorer for udvikling af KOL Patienter over 35 år, der er ansat i risikoerhverv og har et eller flere lungesymptomer tilbydes lungefunktionsundersøgelse og en vurdering af, om arbejdet er en betydende faktor for udvikling af KOL. I givet fald overvejes henvisning til Arbejds- og Miljømedicinsk klinik samt anmeldelse til Arbejdstilsynet. OBS: Patienter over 35 år, som enten ryger eller er ansat i risikoerhverv, og hvor spirometri ikke har givet holdepunkter for KOL, tilbydes spirometri med højst 2 års interval med henblik på at få stillet en evt. KOL-diagnose så tidlig som muligt. Sygeplejersker, læger og bioanalytiker har alle medansvar for at opspore KOL-patienter og kender til hvilke patienter, der har øget risiko for

9 udvikling af KOL. Disse patienter skal tilbydes en spirometri-undersøgelse (inkl. reversibilitetstest med bronkodilatator) og dernæst en forebyggelseskonsultation hos en læge. Spirometri-undersøgelsen foretages af en sygeplejerske, der giver en foreløbig diagnose og anbefaler evt. rygestop. Sygeplejerskerne er uddannet rygestopinstruktører. Resultatet analyseres og ved mistanke om KOL sikres diagnosen evt. via glukokortikoid reversibilitetstest i stabil fase: KOL diagnosen: FEV1/FVC < 0,70 og astma udelukket. Det er altid lægen, der stiller den andelige diagnose. Der kodes med ICPC for KOL i journalen (R95) KOL startpakke: Tid hos læge med henblik på målsætningsarbejde. Tilbud om henvisning til kommunal KOL -skole/rehabiliterings-tilbud Tilbud om tid hos sygeplejerske til støtte til egenomsorgskapacitet /rygestop/vægtøgning/i instruktion inhalationsteknik Patienten medgives en kopi af egne data, plan og mål og får en tid til næste konsultation. Forløb ved kendt KOL: Vi vil: tilbyde bedst mulig risikoreduktion og/eller behandling af eksisterende komplikationer. Formålet er: at minimere risiko for forværring og bedre livskvaliteten for patienten. Årskontrol udføres enten: I den måned, hvor patienten har fødselsdag Udføres fortløbende efter behov og mulighed

10 Udføres alle i samme måned (f.eks. oktober, hvor der samtidig gives influenzavaccination) NB- det kan være uhensigtsmæssig at have årskontrol i vinterperioden hos patienter med mange excaserbationer, dels på grund af smitterisiko i klinikken og dels på grund af risikoen for suboptimal spirometri. Til årskontrol revurderes GOLD er patienten i uændret gruppe? Der arbejdes der med at motivere patienten til at fastlægge så ambitiøse mål som muligt og lægge en plan for behandling og opfølgning. Medicingennemgang passer medicin til GOLD status? Eventuelle tider til opstart/optitrering af medicinsk behandling, henvisning DXA scanning mm antal konsultationer hos sygeplejersken f.eks. oplæring i korrekt inhalationsteknik, støtte til egenomsorgskapacitet /rygestop/vægtøgning. Evt. henvisning til tilbud i kommune eller til speciallæger/sygehusambulatorier. Vi opfatter sygeplejerskerne i kommunen som en del af teamet og henviser patienten med mange excaserbationer til pulsoxymeter-projekt og tilbyder alle patienter med dårligt funktionsniveau henvisning til KOL-sygeplejerske og telemetriprojekt. Især hvis de af funktionsmæssige årsager har svært ved at komme i praksis. Undtagelser: Hvis der er psykosociale problemstillinger, co-morbiditet eller barrierer der skal arbejdes med før målsætningsarbejdet og yderligere behandling giver mening, aftales kontroltider med en hyppighed, der sikrer at en evt. forværring opdages hurtigt. Hvis patienten allerede har opnået mål så tæt på det optimale som muligt, fastsætter lægen i samarbejde med pt. tidspunktet for næste årskontrol og

11 antallet af evt. mellemliggende kontroller hos teamsygeplejersken(konsultation, telefon eller ). Frase vedr. årskontrol/statuskontrol kopieres ind og tilrettes i laboratoriekortet under KOL under årskontrol med værdien 0120 og initialer. Evt. ændring af dosis/ny-ordinering af medicin noteres under den værdi i laboratorieskemaet, som har givet anledning til ordinationen af hensyn til historik og overblik. Pop-up udfyldes. Patienten medgives en kopi af egne data, plan og mål og får en tid til næste konsultation. Kvalitetssikring: Vi vil: Opfange utilsigtet suboptimal behandlingskvalitet og forløb med fokus på de sårbare. Formålet er: Flere patienter får minimeret deres risiko for sygdom og symptomer og får øget antal leveår med livskvalitet. Følgende Dak-e rapporter er relevante: Diabetesrapporten KOL rapporten Astma rapporten Der afsættes løbende tid (2-4 timer) som led i årshjul 2 gange om året i kalenderen. Mindst en gang om året ser klinikken samlet på kvaliteten af diabetesbehandlingen og kontrollerne sætter mål for kvaliteten og lægger plan for målopfyldelse og evaluering.

12 Ansvarligt praksispersonale i samarbejde med den lægelige tovholder har følgende opgaver: Indkalde Patienter, der ikke opfylder kriterierne for KOL(Tiffaus index over 70%) Patienter, der er udeblevet fra årskontrol Patienter, der mangler at få udelukket en astma Patienter, der ikke får lama/laba og er B-D Udpege risikopatienter, der konfereres med ansvarlige team. Er LFU gentaget? Er medicin optimeret? Co-morbiditet? Patienter med MRC 3-5 og FEV1% over 50% - det vil sige dårligt funktionsniveau og relativ god lungefunktion Er der eksisterende co-morbiditet i form af hjertesvigt - er behandlingen optimeret? Hvis nej, overvej om der er ikke erkendt hjertesvigt Overvej om depression kan medvirke til oplevelsen af dårlig funktionsniveau. Skal patienten henvises til rehabilitering? KOL-ambulatorium? Kardiologisk vurdering (ekko) Patienter med FEV1/FVC over 70% Genovervej diagnosen Astma? Er diagnosen KOL stillet i forbindelse med en infektion?

13 Overvej ny lungefunktion efter inhalationssteroid i max dosis i 6 uger og/eller diagnostiske peakflow-registreringer hjemme. Patienter i Gold status A i inhalations steroidbehandling Hvornår er der sidst lavet medicingennemgang og LFU? Overvej om patienten kan have astma Overvej seponeringsforsøg - LFU før og 6 uger efter seponering. Patienter i Gold status C og FEV1 over 50% ( patienter med mange excaserbationer og relativ god lungefunktion og lav MRC) Kan patienten have både astma og KOL? Er patienten optimeret med langtidsvirkende bronkodilatatorer og inhalationssteroid? Er patienten tilbudt rehabilitering? Årskontrol KOL: Goldstatus (KOL sværhedsgrad, MRC se lab ) Behov for ilt? Antal konsultationer det næste år vedrørende: Kontrol LFU hos sygeplejerske antal gange: Kontrol inhalationsteknik: Årskontrol for ud gået af LFU hos teamsygeplejerske, saturationsmåling, højde og vægt, eventuelt lab.(hæmoglobin, kolesteroltal, hba1c, væsketal)

14 Medicingennemgang/medicinafstemning. Co-morbiditet: antal konsultationer vedrørende: For høje BT-værdier: For høje kolesteroltal: Diabetes: Hjertekar-sygdom: Følgesygdomme: Depression/ social isolation Osteoporose - D-vitamin? DEXA scanning? Kalktilskud Underernæring; Behov for kosttilskud/energidrik? Cor pulmonale Hvor mange exacerbationer indenfor det seneste år? Behov for recept til selvbehandling antibiotika og prednisolon. Søvnapnø? Rådgivning kost, tobak, vægt, motion, kolesterolsænkende kost, sekretforebyggelse med pep-fløjte. Inden næste årskontrol: +/- ekg +/- influenzavaccination+/- pneumococvaccination Henvisning vedrørende: KOL ambulatorium Pulsoxymeterprojekt/rehab. kommunen/telemedicinprojekt/diætist Udredning co-morbiditet/følgesygdomme: Mål indtil næste årskontrol:

15 Tobak: Motion/fysisk træning: Kost/Vægt: Målsætningsarbejde udskudt fordi: Næste gang skal vi tale om:

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7.

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7. Patient fordeling 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7 Opsporing af KOL patienterne Hvor er rygerne? Hvordan får vi fat i

Læs mere

KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008

KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL almen praksis opgave Forudsætninger: viden struktur tid vilje Rune Pallesen,

Læs mere

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl KOL Organisation i Almen praksis Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er svært

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl?

KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl? KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl? 1: Alle kontakter skal have påført diagnose 1: Alle kontakter skal have påført diagnose 2: Veluddannede sygeplejersker 1: Alle kontakter skal have påført

Læs mere

Risikovurdering og profylakse

Risikovurdering og profylakse Risikovurdering og profylakse Specialeuddannelsen 19. april 2016 Korsør Strand sommer 2015 13/04/16 Berit Lassen LC-K Riskovurdering og profylakse: Mål 5, PaBenten med kronisk sygdom. Metabolisk syndrom:

Læs mere

Tidlig opsporing af KOL

Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL sygdommen er afgørende Opsporing sker som et samarbejde påtværs af faggrupper i praksis Opslag i venteværelset eller påskærm til at fange opmærksomheden,

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Støtte til deltagelse i implementeringsgrupperne... 15.000 kr. I alt...41.500 kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune

Støtte til deltagelse i implementeringsgrupperne... 15.000 kr. I alt...41.500 kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune Ansøgning om økonomisk støtte fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012 fra Samsø Kommune. Samsø Kommune søgte i første

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014. "Giv os tiden tilbage"

Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014. Giv os tiden tilbage Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014 "Giv os tiden tilbage" Vi kan gøre en forskel ved at gøre forskel. Dårligere uddannelse, mere sygdom kilde: Den Nationale sundhedsprofil 2013 Dårligere

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Lægedage. Velkommen til Lægedage

Lægedage. Velkommen til Lægedage Velkommen til Ydelser anvend overenskomsten korrekt v/ Bodil Johnsen Bruno Melgaard Jensen Dagens program 9.00-10.30: Konsultation, Tk, E-K 10.30-11.00: Pause 11.00-12.00 : Årskontrol, Tillægs, P- markering,

Læs mere

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Fra data til kvalitet. Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL

Fra data til kvalitet. Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL Fra data til kvalitet Heidi Bøgelund Frederiksen Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL Team SydPOL Hvem er vi? 7 praktiserende læger Sekretariatsleder KEU Koordinator Spørgsmål der dukker op Hvad kan

Læs mere

Er der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes.

Er der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes. Vejledning i at læse data i kvalitetsrapporten Diabetes Rapporten indeholder alle de patienter fra din praksis, der er blevet kodet med diagnosen diabetes (T89 eller T90). OBS: Diagnosen skal være sat

Læs mere

Forløb på tværs. Set fra primærsektoren

Forløb på tværs. Set fra primærsektoren Forløb på tværs Set fra primærsektoren Min baggrund Praktiserende læge Korsør siden 2001 Målrettet arbejde med at organisere kronikerkontrollerne. Underviser i teamarbejde og strukturering af diabeteskontroller

Læs mere

Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013

Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013 1 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den anden ud af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Optimering af diabetesbehandling

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst

Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Henrik Schroll Chef for DAK-E www.dak-e.dk SentinelDatafangst Program, der indsamler praksis strukturerede data og efterfølgende leveres disse tilbage

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere

Kronikere og mul-sygdom i almen praksis

Kronikere og mul-sygdom i almen praksis Kronikere og mul-sygdom i almen praksis Specialeuddannelsen i Almen Medicin 18. april 2016 12/04/16 Korsør Strand sommer 2015 Hvad skal vi? Gør vi det? Finder vi vores risikopa-enter -dligt, der, hvor

Læs mere

Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL

Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL Praktiserende læge Henrik K. Laustrup Lægerne JB Winsløwsvej 5000 Odense Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL 4-mands bypraksis,

Læs mere

Ønske om at opnå kendskab til Dak E`s muligheder Hvilken praksis kommer jeg fra Hvordan er vi organiseret i fht diabetespatienten / hvad laver vi Dak

Ønske om at opnå kendskab til Dak E`s muligheder Hvilken praksis kommer jeg fra Hvordan er vi organiseret i fht diabetespatienten / hvad laver vi Dak Ønske om at opnå kendskab til Dak E`s muligheder Hvilken praksis kommer jeg fra Hvordan er vi organiseret i fht diabetespatienten / hvad laver vi Dak E hvordan bruger jeg det i hverdagen Lægerne Rebekka

Læs mere

Notat 5. Konsultationssygeplejerskers arbejde med datafangst

Notat 5. Konsultationssygeplejerskers arbejde med datafangst Louise Kryspin Sørensen Juli 2014 Notat 5. Konsultationssygeplejerskers arbejde med datafangst 73% af konsultationssygeplejerskerne arbejder med datafangstmodulet, og 25% gør ikke. Arbejdsopgaverne består

Læs mere

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2013

ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2013 ISSN 1904-2868 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2013 Udgivet august 2014 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Resumé... 6 Anbefalinger... 6 Baggrund og status... 7 Databasens formål... 7 Udvikling

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller

Læs mere

Laboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov

Laboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov Laboratoriegrupper til datafangst en manual Sådan bruges laboratoriegrupper Vælg laboratoriegruppe (shift F11) i laboratoriefanebladet Vælg den ønskede gruppe Herefter indtastes I felterne. Alle felter

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter. Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1.

2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter. Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1. 2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1. januar 2015 Revideres senest: 1. januar 2017 Ansvarlig for dokumentet:

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL 1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.

Læs mere

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Selvbehandlingsplan og telefonrådgivning for patienter med KOL Regionshospitalet Viborg og Skive. Baggrund At have KOL sygdommen betyder oftest tilstedeværelse af gennemsnitlig

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Rationel farmakoterapi

Rationel farmakoterapi Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Rapporter for alle. Af Kim Rønhof

Rapporter for alle. Af Kim Rønhof Rapporter for alle Eksempel p : Benzodiazepiner p Af Kim Rønhof Trin 1 Data indsamling Trin 2 Data analyse y ogg Trin 3 Tanker om ændringer Payload y Implementering p g af ændringer g De tre/fire trin

Læs mere

1. Indledning. Programledelsen har været sammensat af repræsentanter fra amtets sygehuse, almen praksis og kommunerne i amtet.

1. Indledning. Programledelsen har været sammensat af repræsentanter fra amtets sygehuse, almen praksis og kommunerne i amtet. KOL-VEJLEDNING TIL DE PRAKTISERENDE LÆGER DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 1. Indledning Vejle Amt nedsatte i 2005 en Programledelse,

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser

Læs mere

Praksispersonalets kliniske arbejde

Praksispersonalets kliniske arbejde Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport 265 deltagere 6 Audit om Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Susanne Vestergaard, Projektleder, Herlev Hospital Morten Finnemann, Projektleder, Vestegnsprojektet Patientambassadører

Læs mere

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den

Læs mere

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH -forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,

Læs mere

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445 Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Diabetes Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik sundhedsaftale for type 2 diabetes

Læs mere

Introduktion til ICPC og datafangst

Introduktion til ICPC og datafangst Introduktion til ICPC og datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur

Læs mere

Kombinationsstillinger

Kombinationsstillinger Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis

Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis Louise Kryspin Sørensen Juli 2014 Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis 99% af konsultationssygeplejerskerne varetager selvstændige konsultationer 27% angiver

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning

Læs mere

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling

Læs mere

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme Hjerterpakkerne Regeringsgrundlaget Regeringen vil indføre optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling for patienter med livstruende hjertesygdomme på samme måde som på kræftområdet. Regeringen

Læs mere

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser 2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes fff Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 2.0 Den tværsektorielle indsats for type 2 diabetes... 3 3.0 Stratificeringskriterier... 3 4.0 Arbejds-

Læs mere

KOL behandling i Harlev Lægehus. Forskningstræningsprojekt af Anders Heslop Tine Søndergaard Anders Langelund. vejleder Morten Bondo Christensen

KOL behandling i Harlev Lægehus. Forskningstræningsprojekt af Anders Heslop Tine Søndergaard Anders Langelund. vejleder Morten Bondo Christensen KOL behandling i Harlev Lægehus Forskningstræningsprojekt af Anders Heslop Tine Søndergaard Anders Langelund vejleder Morten Bondo Christensen 1 Introduktion Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en

Læs mere

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter 1 årigt projekt Formål: Udbrede kendskabet til de

Læs mere

Systematisk opfølgning af somatisk comorbiditet med fokus på kardiovaskulære risikofaktorer hos patienter med skizofreni

Systematisk opfølgning af somatisk comorbiditet med fokus på kardiovaskulære risikofaktorer hos patienter med skizofreni Systematisk opfølgning af somatisk comorbiditet med fokus på kardiovaskulære risikofaktorer hos patienter med skizofreni Et kvalitetssikringsstudie i almen praksis Forfattere: Clara Hauge Vinther Maja

Læs mere

PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION GRUPPEARBEJDE

PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION GRUPPEARBEJDE GRUPPEARBEJDE 1 Opgave 1 En 52-årig kvinde har været til ½-års kontrol af stofskiftet pga. myksødem. Derefter går hun i fitnesscentret, men er herefter usædvanlig stakåndet og beslutter at få en akut konsultation,

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Resumé... 2 Fælles Medicin Kort (FMK)... 3

Resumé... 2 Fælles Medicin Kort (FMK)... 3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Fælles Medicin Kort (FMK)... 3 Validering af felter... 3 Vis effektueringer og recepter... 4 Sidste recept kolonnen... 4 Klausuleret tilskud... 5 Ændring af behandlingsstart

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere