Folkeskolen Kvalitetsrapport 2016

Transkript

1 Folkeskolen Kvalitetsrapport

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 Resumé 5 Nationale og kommunale mål 6 Rammer for skolevæsenet i Kalundborg Kommune 8 Kompetencedækning 10 Aktuelle indsatser på folkeskoleområdet Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 14 Sprogvurdering i børnehaveklassen 15 Elevernes resultater i de nationale tests 16 Andelen af elever med gode resultater i de nationale tests 16 Andelen af de allerdygtigste elever i de nationale tests 21 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests 23 Elevernes karakterer ved afgangsprøverne 25 Karaktergennemsnittet i dansk 26 Karaktergennemsnittet i matematik 28 Konklusion Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 32 Social baggrund og faglige resultater i dansk 33 Social baggrund og faglige resultater i matematik 35 Karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer 36 Konklusion Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis, så folkeskolen er et attraktivt valg for børn og forældre 38 Elevernes trivsel i skolen 39 Faglig trivsel 40 Ro og orden 42 Social trivsel 44 Støtte og inspiration i undervisningen 46 Elevernes fravær 48 Konklusion Elever får i højere grad faglige, sociale og personlige kompetencer med sig fra folkeskolen til at gennemføre en uddannelse og være en aktiv del af samfundet 52 Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse 52 2

3 Andel af elever med mindst karakteren to i dansk og matematik 54 Konklusion Folkeskolen skal skabe stærke børnefællesskaber 56 Klager til Klagenævnet for Specialundervisning 59 Konklusion Konklusion 60 3

4 1. Indledning Kalundborg Kommune har sat ambitiøse mål for elevernes faglighed og trivsel i folkeskolen. I denne kvalitetsrapport beskrives udviklingen i elevernes faglighed og trivsel over de seneste tre år. Rapporten følger op på, hvordan skolernes arbejde med de nationale og kommunale målsætninger for folkeskolen skrider fremad. Dermed giver den Kommunalbestyrelsen og andre interesserede mulighed for at få viden omkring skolevæsenets generelle udvikling. Det er intentionen, at rapporten kan bruges som et overskueligt og fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj i kommunen. Rapporten er bygget op omkring kommunens fire overordnede målsætninger for folkeskolen, som er nævnt i notatet om politiske målsætninger og styringsparametre. Hvert kapitel fokuserer derfor på, hvordan skolernes arbejde med den enkelte målsætning skrider fremad. Denne opbygning skal bidrage til at skabe overblik og holde fokus på de politiske målsætninger. Til sidst i rapporten findes en overordnet konklusion. Lovgrundlaget for kvalitetsrapporten findes i Folkeskoleloven, som fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en kvalitetsrapport for folkeskolen mindst hvert andet år. I Kalundborg Kommune har man dog besluttet at lave kvalitetsrapporter hvert år. Ifølge Folkeskolelovens 40a skal kvalitetsrapporten blandt andet indeholde en beskrivelse af skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål. Kvalitetsrapporten skal indeholde en række obligatoriske data om elevernes faglige resultater, trivsel og overgang til ungdomsuddannelse. De specifikke krav til de obligatoriske data er nærmere beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen (BEK nr. 698 af 23/06/2014). 4

5 Det er vigtigt at være opmærksom på, at tallene alene ikke kan vise et fuldkomment billede af folkeskolerne i Kalundborg Kommune. Som det altid er tilfældet, bør sådanne tal ikke læses uden øje for de bagvedliggende årsager og forklaringer, som ikke fremgår direkte af tallene. Rapportens grafer og tabeller suppleres derfor af forklarende tekst, som skal bidrage til, at rapporten giver en mere nuanceret forståelse af skolevæsenet i Kalundborg Kommune. Udover kvalitetsrapporten udarbejder skolerne hvert år deres egne strategi- og handleplaner. Strategi- og handleplanen er den enkelte skoles mulighed for at beskrive det lokale arbejde med de kommunale målsætninger. Planerne fungerer som ledelsesværktøj på skolen og er med til at nuancere og kvalificere kvalitetsrapporten. Strategi- og handleplanerne er fremadrettede, i den forstand at de beskriver, hvordan skolerne vil arbejde med målene i det kommende år. På det punkt adskiller de sig fra kvalitetsrapporten, som er bagudrettet og beskriver de resultater, som er opnået. Strategi- og handleplanerne er vedlagt som bilag. Resumé Denne kvalitetsrapport beskriver udviklingen i elevernes faglighed og trivsel over de seneste tre år. Kvalitetsrapporten peger helt overordnet på, at skolerne skaber en positiv udvikling i forhold til nogle af de kommunale målsætninger. For andre mål er der stadig et godt stykke vej endnu, hvis skolevæsenet i Kalundborg Kommune skal opfylde de ambitiøse mål, der er sat for området. Herunder præsenteres kort de væsentligste resultater fra hvert kapitel: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Resultaterne i de nationale tests og elevernes karakterer ved afgangsprøven indikerer, at der både kan være en forskel på de enkelte skolers elevgrundlag og på undervisningseffekten. I forhold til de nationale tests i dansk og matematik er der stadig et stykke vej endnu for at nå resultatmålene om, at andelen af gode elever skal være på 80 %, at andelen af de allerdygtigste elever skal øges, og at andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Skolerne ligger på niveau med resten af landet i forhold til at mindske betydningen af social baggrund for elevernes faglige resultater, når man sammenligner karaktergennemsnit med socioøkonomiske referencer. Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har dog stadig stor betydning for elevernes resultater i de nationale tests. Derfor vurderes målet ikke at være opfyldt endnu. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis, så folkeskolen er et attraktivt valg for børn og forældre Trivslen er øget lidt for eleverne i klasse, mens eleverne i klasse trives omtrent lige så godt som i tidligere skoleår. Elevernes ulovlige fravær er mindsket i skoleåret 2015/16. Samtidig er det samlede fravær dog steget lidt. Elever får i højere grad faglige, sociale og personlige kompetencer med sig fra folkeskolen til at gennemføre en uddannelse og være en aktiv del af samfundet Elever, der går ud af 9. klasse i Kalundborg Kommune, forventes i lige så høj grad som unge i resten af landet at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dog ses der et fald i andelen af elever, som får mindst karakteren to i afgangsprøverne i dansk og matematik. 5

6 Folkeskolen skal skabe stærke børnefællesskaber Arbejdet med at skabe stærke børnefællesskaber går fremad, når man ser på, at andelen af elever, som undervises i den almene folkeskole, er steget. Anbefalinger Der er allerede flere forskellige indsatser i gang på skolerne, som forventes at kunne bidrage til at løfte elevernes faglighed og trivsel i fremtiden. Herunder kan nævnes det omfattende kompetenceløft af medarbejdere og ledere, som har været politisk prioriteret. Udover at fortsætte arbejdet med disse indsatser gives følgende anbefalinger: Det anbefales, at der sættes øget fokus på sprogindsatsen på 0-6 års området, således at eleverne får de bedste forudsætninger for at lære at læse, når de starter i skole. Det anbefales, at der ses på mulighederne for at lave en fokuseret indsats i forhold til at hæve det faglige niveau i matematik. Det anbefales, at der sættes øget fokus på den kommunale indsats for at nedbringe elevernes fravær, da fraværet har stor betydning for både elevernes læring og trivsel. Det anbefales, at der ses på, hvordan der kan iværksættes en indsats i forhold til at sikre, at flere elever opnår mindst karakteren to i dansk og matematik ved afgangsprøven i 9. klasse. Nationale og kommunale mål Folkeskolelovens 1 beskriver det overordnede formål med folkeskolen. Teksten ses i boksen herunder. Lov om folkeskolen 1 Stk. 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2 Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3 Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Folkeskolerne i Kalundborg Kommune arbejder inden for disse formål. Derudover er der i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen blevet sat nogle nationale og kommunale mål for folkeskolen. Nogle af de kommunale mål udspringer direkte af de nationale mål, mens andre er unikke for Kalundborg Kommune. Man har i kommunen prioriteret at arbejde med relativt få mål, således at det er overskueligt at følge op på målene. Kommunens målsætninger er opdelt i en række overordnede mål, resultatmål og praksismål. Disse fremgår af det nedenstående målhierarki. 6

7 7

8 Skolernes strategi- og handleplaner fokuserer på en række udvalgte praksis- og resultatmål, samt et enkelt af de overordnede mål. Disse mål er udvalgt med den intention, at planerne skal handle om de mål, som skolerne har særligt fokus på i dette skoleår. Selve kvalitetsrapporten er mere stringent opbygget efter de fire overordnede målsætninger; dog med et ekstra kapitel om stærke børnefælleskaber. Kvalitetsrapporten beskriver desuden målopfyldelsen på alle de opstillede resultatmål. Resultatmålene har forskellige typer af tidshorisonter, som kan have indflydelse på, hvordan målopfyldelsen vurderes. Nogle mål angiver et specifikt årstal, hvor målet ønskes opnået. Andre mål angiver blot, hvilken udvikling der ønskes, og her er der således mulighed for, at målet kan nås hvert år (f.eks. Elevernes trivsel skal øges). Det øverste resultatmål angiver ingen tidshorisont, og det kan således være op til den enkelte at vurdere, hvornår målet ønskes nået. Rammer for skolevæsenet i Kalundborg Kommune I dette afsnit beskrives de overordnede rammer for skolerne i Kalundborg Kommune, herunder antal skoler, antal elever og ressourcer. Desuden beskrives de politiske prioriteter og målsætninger, som har været med til at forme disse rammer. I Kalundborg Kommune er der 17 almene folkeskoler med en gennemsnitlig skolestørrelse på 255 elever 1. Skolerne varierer meget i størrelse fra Sejerø Skole, som har 16 elever, til Skolen på Herredsåsen, som har næsten 900 elever. Det har i mange år været højt prioriteret at bevare skolerne i lokalsamfundene, hvilket betyder, at Kalundborg har flere og mindre skoler end de fleste nærliggende kommuner. Antallet af skoler har således været det samme siden Samtidig har der været et faldende børnetal, hvilket har betydet et fald i antallet af klasser, den gennemsnitlige skolestørrelse og klassekvotienten. Den gennemsnitlige klassekvotient er på 18,84 elever, dog er der store variationer mellem kommunens skoler. Skolerne er generelt meget forskellige; nogle skoler ligger i et tæt befolket byområde, mens andre skoler ligger i de mindre lokalsamfund på landet. Skolerne har også meget forskellige sociale profiler. Kommunen har en højere andel af elever, der går på fri- og privatskoler, sammenlignet med landsgennemsnittet. Ud af 100 elever er der i Kalundborg Kommune 23 elever, der går på privatskole, hvor det i hele landet kun er 16,5 elever. Dette kan bunde i, at der er en større tradition for valg af privatskoler i det nordvestlige Sjælland, da samme tendens ses i de nærliggende kommuner. I tillæg til de almene skoler findes der tre specialskoler i Kalundborg Kommune, Svallerup Skole, Kathøjskolen og Sigrid Undset Skolen, hvor der går 182 elever i alt. Det planlægges dog at lægge Svallerup Skole og Kathøjskolen sammen til én skole. På specialskolerne går elever, som har et særligt behov for støtte og/eller behandling, der ikke kan imødekommes i den almene folkeskole. Der findes også inklusionscentre på tre af kommunens folkeskoler. Målgruppen her er elever, der har brug for et specialtilbud i tilknytning til almenmiljøet. Disse elever vurderes ikke at have gavn af et undervisningstilbud i almenundervisningen, men det specialpædagogiske behov er heller ikke af et sådant omfang, at specialskole er den rigtige løsning. Desuden findes Sprogklasserne, som er kommunens tilbud til børn med specifikke, 1 Kommunale Nøgletal, Social- og Indenrigsministeriet, maj

9 sproglige vanskeligheder. Når kvalitetsrapporten læses er det værd at bemærke, at eleverne i Sprogklasserne og inklusionscentrene indgår i resultaterne på de skoler, hvor de findes. Det samlede budget for kommunens folkeskoler er i 2016 på 241 mio. kr. (ekskl. specialundervisning). Budgettet for specialskolerne og anden specialundervisning udgør 99 mio. kr. 2 Den gennemsnitlige udgift til folkeskolen pr. elev er budgetteret til kr. i Skolerne får tildelt ressourcer via ressourcetildelingsmodellen. Tildelingen sker ud fra en række parametre, blandt andet antal elever, antal klasser og bygningernes størrelse. Ud fra disse tal beregnes antal personale, herunder både ledelsesmæssigt, pædagogisk, administrativt og teknisk personale. Derudover tildeles beløb til drift, bygningsvedligeholdelse, undervisningsmaterialer m.fl. Som en del af strategien for stærke børnefællesskaber følger desuden en økonomisk omlægning, hvor de midler, der tidligere blev brugt på undervisning på specialskoler i stedet lægges ud til de almene folkeskoler med henblik på at skabe gode tilbud, der kan understøtte, at eleven bliver en del af det faglige og sociale fællesskab på egen skole. Nedenstående tabeller giver et overblik over kommunens folkeskoler. Almene folkeskoler i Kalundborg Kommune Skole* Antal elever Klassetrin Klassekvotient Særlige tilbud Buerup Skole klasse 11,71 Firhøjskolen klasse 17,62 Gørlev Skole 224 (33) klasse 19,10 (11,00) Inklusionscenter Hvidebækskolen 358 (30) klasse 21,87 (7,50) Inklusionscenter Høng Skole klasse 22,43 Kirke Helsinge Skole klasse 16,50 Løve/Ørslev Skole klasse 14,71 Nyrupskolen klasse 21,40 Raklev Skole klasse 21,25 Rynkevangskolen 411 (55) klasse 20,94 (6,88) Inklusionscenter Rørby Skole klasse 13,43 Røsnæs Skole klasse 10,00 Skolen på Herredsåsen klasse 21,76 Svebølle Skole klasse 17,69 Tømmerup Skole klasse 14,75 Årby Skole 165 (14) klasse 18,88 (7,00) Sprogklasser Sejerø Skole klasse 2,67 I alt ,84 *Skoler med udskoling er markeret med beige farve (Tal i parentes angiver elevtal og klassekvotient i inklusionscentre og sprogklasser) Kilde: Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse, november Herunder inklusionscentre, kulturklasser, sprogklasserne, Sigrid Undset Skolen, Kathøjskolen og Svallerup Skole. 9

10 Specialskoler i Kalundborg Kommune Skole* Antal elever Klassetrin Klassekvotient Svallerup Skole klasse 5,00 Kathøjskolen klasse 6,67 Sigrid Undset Skolen klasse 7,45 I alt 182 6,5 *Skoler med udskoling er markeret med beige farve Kilde: Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse, november 2016 Kompetencedækning I forbindelse med folkeskolereformen, har regeringen sat et mål om, at 95 % af alle timer i folkeskolen skal varetages af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer i Det gøres ud fra en betragtning om, at en god kompetencedækning er en nødvendig forudsætning for, at elevernes faglighed kan styrkes. I dette afsnit beskrives kompetencedækning derfor som en vigtig del af rammen for skolevæsenet, da den fortæller noget om skolernes forudsætninger for at nå de politiske mål. Kompetencedækningen er derfor værd at være opmærksom på, når resten af kvalitetsrapporten læses. Kalundborg Kommune har i dag en fagligt stærk medarbejdergruppe på skolerne, men der opleves vanskeligheder i forhold til at rekruttere højt kvalificerede lærere til ledige stillinger. Disse vanskeligheder opleves i mange kommuner, da ledigheden blandt uddannede lærere i øjeblikket er lav. Det nedenstående diagram viser, at Kalundborg Kommune trods denne udfordring ligger tæt på landsgennemsnittet med 80,9 % af planlagte undervisningstimer, der bliver varetaget af lærere med linjefags- eller tilsvarende kompetence. Der ses et lille fald i kompetencedækningen i forhold til sidste skoleår, hvilket kan skyldes de udsving, som kan forekomme, når der sker en naturlig udskiftning i lærerstaben. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 10

11 Ses der på, hvordan kompetencedækningen fordeler sig på de enkelte fag, har skolerne en høj kompetencedækning i fagene tysk, fransk, engelsk, dansk, matematik, fysik/kemi og biologi (alle over 84 %). I fagene madkundskab, kristendomskundskab og geografi ligger kompetencedækningen lavt. Det nedstående diagram viser kompetencedækning på de enkelte skoler i kommunen. Ud fra disse tal kan man se, at der er en større del af de små skoler uden udskoling, som ligger under det kommunale gennemsnit (5 ud af 7). Dette afspejler den udfordring, der kan være i forhold til, at der på de mindre skoler er et mindre antal lærere til at dække alle fag. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning per skole Der arbejdes i øjeblikket med udmøntningen af en rekrutteringsstrategi, som skal sikre, at folkeskolen også fremadrettet kan tilbyde undervisning af høj kvalitet varetaget af lærere med linjefagskompetencer. Som et led i strategien indgår blandt andet et samarbejde med nonprofit organisationen Teach First, som arbejder med rekruttering af kandidater med en videregående uddannelse, der vil tage en meritlæreruddannelse, samtidig med de arbejder som lærere på en folkeskole. 11

12 Aktuelle indsatser på folkeskoleområdet De høje ambitioner for folkeskolen betyder, at der er behov for, at skolerne løbende udvikler sig, og at medarbejdere og ledere har de bedste forudsætninger for at skabe en god skole. Kommunens vision for Fremtidens Folkeskole sætter da også blandt andet fokus på, at "Lærerne mestrer fremragende undervisning" og at "De bedste ledere skaber den ambitiøse skole". Dette afsnit beskriver de indsatser, som lige nu er i gang på skolerne for at styrke den høje kvalitet i folkeskolen, særligt med fokus på kompetenceudvikling. Disse indsatser er vigtige i forhold til at understøtte arbejdet med de politiske målsætninger, som beskrives i de næste afsnit af kvalitetsrapporten. Relationskompetencer Alle lærere og pædagoger har i første halvdel af 2015 deltaget i efteruddannelsen Relationskompetencer i praksis. Her er de blevet undervist i at udvikle deres relationelle kompetencer, så de bliver en naturlig del af praksis. Formålet er, at medarbejderne bliver dygtigere i mødet med børn, unge, forældre, kollegaer og ledelsen. Der afholdes løbende forløb for nyansatte medarbejdere, sådan at alle arbejder ud fra et fælles sprog og tankegang i det professionelle arbejde. Synlig læring I august 2015 gik skolerne i gang med skoleudviklingsprogrammet Synlig læring. Forløbet skal være med til at styrke elevernes trivsel og skabe grobund for betydelige faglige fremskidt, blandt andet ved at styrke elevernes evne til at lære at lære. Alle lærere og pædagoger skal i den forbindelse gennemgå et undervisningsforløb i synlig læring. Her er der fokus på de elementer, som John Hattie's forskning har vist, har den største effekt på elevernes læring. Det drejer sig især om at arbejde med elevernes progression, at give feedback til kollegaer og elever, samt at sætte tydelige læringsmål. I tillæg til dette forløb bliver der uddannet et antal Impact Coaches, som er medarbejdere på de enkelte skoler, der får et særligt dybdegående kendskab til synlig læring. De kan således inspirere og sparre med deres kollegaer i forhold til arbejdet med at omsætte den nye viden til praksis. Synlig læring programmet indeholder også et forløb for skolelederne, hvor de blandt andet får inputs til at sikre den synlige læring på skolerne, at måle effekten af undervisningen, og at give effektiv feedback til deres medarbejdere. Ledelsesudviklingsprojektet 10:10 Alle skoleledere i Kalundborg Kommune har en diplomuddannelse i ledelse, eller er i gang med en, hvis de er nyansatte. Derudover er der for nylig igangsat et ledelsesudviklingsprojekt, som skal bidrage til, at skoleledelsen får et ledelsesmæssigt kompetenceløft. Skolelederne har været med til at planlægge forløbet, således at det tager udgangspunkt i de udfordringer, som lederne oplever. Projektet indebærer, at lederne deltager i 10 workshops, hvor de arbejder med 10 målsætninger og ledelsesmæssige dilemmaer. I udformningen af de 10 målsætninger og ledelsesmæssige dilemmaer er der taget udgangspunkt i sidste års kvalitetsrapport. Udover 10:10 projektet arbejdes der også med ledelsesudvikling gennem ledelsesårshjulet, hvor kvalitetsrapporten indgår aktivt. Rekrutteringsstrategien Rekrutteringsstrategien på skoleområdet skal sikre, at skolerne fremadrettet har mulighed for at rekruttere og fastholde højt kvalificerede lærere. Blandt andet er der netop påbegyndt et samarbejde med nonprofit organisationen Teach First om rekruttering af fagligt stærke 12

13 kandidater med en videregående uddannelse, som har lyst til at gennemføre en meritlæreruddannelse, samtidig med at de arbejder som lærere på en folkeskole. Dette gøres på baggrund af, at der i hele landet opleves vanskeligheder i forhold til at rekruttere lærere til ledige stillinger, da ledigheden blandt uddannede lærere er lav. Desuden har Kalundborg Kommune fået bevilget 1,9 mio. kr. fra A.P. Møller fonden til linjefags- og praktikvejlederuddannelse. Disse midler skal bidrage til, at flere lærere efteruddannes, således at de opnår linjefagskompetence i dansk, matematik og engelsk. 13

14 2. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Et af hovedformålene med folkeskolereformen er at løfte det faglige niveau i folkeskolen. Der lægges vægt på, at folkeskolen både skal kunne løfte de fagligt svage og de fagligt stærke elever. Dette ses som en forudsætning for, at eleverne får kvalifikationer og kompetencer med fra folkeskolen, der gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Visionen om det faglige løft er udtrykt i målsætningen om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Kalundborg Kommune har indarbejdet dette mål som en af kommunens overordnede målsætninger for folkeskolen, og dette kapitel drejer sig om skolernes arbejde med målet. Den første del af kapitlet omhandler testresultaterne og de resultatmål, der er sat i forhold til dem. Den anden del af kapitlet ser på elevernes karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i 9. klasse. Det er værd at bemærke, at de nationale tests og karaktererne ikke nødvendigvis giver det samme billede af elevernes faglige niveau, da de måler forskellige færdigheder på forskellige måder. I rammerne omkring fagene er det tydeliggjort, hvilke faglige kompetencer og færdigheder eleverne skal tilegne sig på et givent klassetrin. I dansk skal eleverne efter 2. klasse være i stand til at læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge. De skal have viden om teksters sværhedsgrad. I matematik skal eleverne efter 2. klasse kunne løse enkle matematiske problemer og have viden om undersøgende arbejde. Groft sagt skal eleverne efter 2. klasse kunne læse og regne. Disse kompetencer er helt centrale for, at eleverne også kan udvikle sig fagligt inden for andre fag. Derfor har kvalitetsrapporten særligt fokus på fagene dansk og matematik. Kalundborg Kommune har iværksat et omfattende skoleudviklingsprojekt omkring synlig læring, som forventes at føre til et betydeligt løft af elevernes faglighed og som dermed kan bidrage til, at skolerne når målet om, at alle elever bliver så dygtige, de kan. Skolernes arbejde med projektet indebærer blandt andet, at lærere og pædagoger i skolen bliver uddannet i at systematisere undervisningen, så indhold og mål bliver tydelige for elever og forældre. Forskningen viser, at elever og lærere, der kan sætte mål for deres samarbejde om elevens faglige og sociale udvikling, får øgede muligheder for at hæve elevernes resultater. Konkret handler det f.eks. om at give konstruktiv feedback i en kontinuerlig dialog. 14

15 Sprogvurdering i børnehaveklassen Gennem de seneste år er dokumentationspraksis udvidet til at omfatte børn i kommunale dagtilbud. Et fokusområde har været en udvikling af børnenes sproglige kompetencer, der peger imod et bedre læsestandpunkt i folkeskolen. Der laves en sprogvurdering af alle børn, når de er 3 år, og når de er startet i børnehaveklasse. Resultatet fra børnehaveklassen er inkluderet i kvalitetsrapporten, fordi det kan fortælle noget om børnenes forudsætninger for at lære at læse, når de starter i skole. Ved sprogvurderingen i børnehaveklassen anvender Kalundborg Kommune socialministeriets materiale. Eleverne prøves i talesprog, lydlige kompetencer, generelle sproglige og kommunikative kompetencer. Eleverne inddeles i tre grupper: Generel indsats omfatter børn, som har alderssvarende sproglig udvikling, og som har behov for normal sproglig indsats. Fælles for børnene er, at de bruger sproget varieret, og at de har god forståelse for sproget. Fokuseret indsats omfatter børn, som har behov for fokuseret indsats på mindst ét område inden for de fire ovennævnte dimensioner. Fælles for børnene er, at de bruger og forstår talt sprog i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. Særlig indsats omfatter børn, som har behov for en særlig omfattende sprogstimulerende indsats. Det første diagram herunder viser de nationale normtal, det vil sige, sådan som eleverne kan forventes at fordele sig i de tre grupper. Normal fordeling af elever på sproglige indsatser, 0. klasse 5 % 10 % 85 % Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Det næste diagram viser resultatet af sprogvurderingen i børnehaveklassen i Kalundborg Kommune i de seneste tre år. Tabellen viser, at i alt 23 % af eleverne i børnehaveklassen har brug for en særlig eller fokuseret indsats i Udfordringen i Kalundborg Kommune er især elevernes lydlige kompetencer, hvor 26 % af eleverne har et svagt bogstavkendskab. Samlet set viser resultatet en bekymrende udvikling, idet andelen af elever, der har brug for en særlig eller fokuseret indsats ser ud til at være stigende. Fordeling af elever på sproglig indsats, 0. klasse, , Kalundborg Kommune % 6 % 83 % % 8 % 83 % % 10 % 76 % Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret 15

16 Elevernes resultater i de nationale tests Som en del af dokumentationen af arbejdet med elevernes faglighed er der blevet indført obligatoriske nationale test, som tester elevernes standpunkt og udvikling i forskellige fag. Testene kan bruges af lærerne til at målrette undervisningen til den enkelte elevs udgangspunkt. Herudover skal kommunens samlede testresultater fremgå af kvalitetsrapporten, hvor de fungerer som et pejlemærke i forhold til skolernes arbejde med at løfte det faglige niveau. Det er vigtigt at bemærke, at eleverne i inklusionscentrene indgår i skolernes statistik på de skoler, hvor der er inklusionscenter. Det kan således have betydning for resultaterne på disse skoler. De nationale tests tager heller ikke højde for, at eleverne har forskellig social baggrund. De nationale test gennemføres elektronisk. Testene er adaptive, hvilket betyder, at de tilpasser sig elevernes forudsætninger ved besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål. Testen i dansk undersøger tre områder: Sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Testen i matematik tester tal og algebra, geometri og matematisk anvendelse. Elevernes resultater angives på en skala fra 1 til 100, hvor 1 er den dårligste præstation og 100 er den bedste. Elevernes præstationer inddeles i seks kategorier: ikke tilstrækkelig, mangelfuld, jævn, god, rigtig god og fremragende. Nedenstående skema viser, hvordan skalaen for testresultaterne omregnes til de betegnelser, som fremgår af resultatmålene. Skalaen for testresultaterne Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Elever med dårlige resultater Gode elever Allerdygtigste elever I de følgende afsnit ses der på, hvad testresultaterne viser vedrørende arbejdet med kommunens resultatmål. Andelen af elever med gode resultater i de nationale tests Væsentligheden af, at eleverne lærer at læse og regne, er nævnt ovenfor. Først og fremmest er det vigtigt, at langt de fleste elever får gode resultater i dansk og matematik. På denne baggrund er der sat nedenstående resultatmål. Resultatmål Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Status på målopfyldelsen: Målet er ikke nået. Vurdering: Andelen af gode elever ligger generelt omkring de 60 %, og der er således et stykke vej endnu i forhold til at nå målet. Diagrammet nedenfor viser andelen af elever, der får gode resultater i dansk. Eleverne testes i 2., 4., 6. og 8. klasse og gode læsere karakteriseres ved at have en fremragende præstation, en rigtig 16

17 god præstation eller en god præstation. Generelt ses, at Kalundborg Kommune ligger under landsgennemsnittet. Diagrammet viser samtidig udviklingen over tre år. Her skal man være opmærksom på, at testen er blevet ændret siden skoleåret 2013/14, og man derfor skal være forsigtig med at sammenligne resultaterne fra det skoleår med de næste to skoleår. Elevernes resultater ligger generelt forholdsvis stabilt over den treårige periode, dog ses en nedadgående tendens i 8. klasse. Til gengæld viser diagrammet, at eleverne i 4. klasse nærmer sig landsgennemsnittet. Andel gode elever i dansk, 2., 4., 6. og 8. klasse, 2013/ /16 Udregnes gennemsnittet for alle de klassetrin hvor testen gennemføres, er der i skoleåret 2015/16 omkring 60 % af eleverne, som får gode resultater i dansk. Tabellen herunder viser udviklingen i det samlede gennemsnit for de fire klassetrin over tre år. Andelen af gode elever i dansk ligger et godt stykke under målsætningen på 80 % og ser ud til at være faldende. Andel gode elever i dansk, alle klassetrin, 2013/ / / / /16 65 % 61 % 60 % *De viste procentandele er et gennemsnit af de enkelte klassetrins gennemsnit og svarer derfor ikke nødvendigvis til et gennemsnit af hver enkelt elevs testresultater. De to diagrammer nedenfor viser andelen af gode elever i dansk fordelt på de enkelte skoler, i henholdsvis 2. og 8. klasse. Den første tabel viser resultaterne for eleverne i 2. klasse. Vurderingen er, at der er en markant forskel mellem skolerne. Andelen af gode elever varierer mellem 20 % og 92 %. Der er tre skoler, som ligger over det fastsatte mål på 80 %. 17

18 Andel gode elever i dansk per skole, 2. klasse, 2015/16 Det næste diagram viser andelen af gode elever i dansk i 8. klasse fordelt på de enkelte skoler. Her ses selvfølgelig kun de skoler, som har udskoling. Diagrammet viser, at der fortsat er stor forskel på skolerne, om end forskellen er mindre end ved resultaterne i 2. klasse. Gennemsnittet for alle skoler ligger på 58 %. Der er to skoler, som ligger væsentligt over gennemsnittet. 18

19 Andel gode elever i dansk per skole, 8. klasse, 2015/16 Diagrammet, som ses herunder, viser andelen af elever, der er gode til matematik ifølge de nationale tests. Eleverne testes i matematik i 3. og 6. klasse. Kalundborg Kommune ligger generelt under landsgennemsnittet. 19

20 Andel gode elever i matematik, 3. og 6. klasse, 2013/ /16 Lægges andelen af gode elever på de to klassetrin sammen, er der i gennemsnit 59 % af eleverne, som får gode resultater i matematik i skoleåret 2015/16. Tabellen herunder viser udviklingen i det samlede gennemsnit over tre år. Tallene viser, at der var en fremgang i skoleåret 2014/15, men at der i skoleåret 2015/16 har været en tilbagegang i andelen af gode elever. Resultaterne ligger i alle tre år et stykke under resultatmålet på 80 %. Andel gode elever i matematik, alle klassetrin, 2013/ / / / /16 56,5 % 64,5 % 59 % *De viste procentandele er et gennemsnit af de enkelte klassetrins gennemsnit og svarer derfor ikke nødvendigvis til et gennemsnit af hver enkelt elevs testresultater. Det nedenstående diagram viser fordelingen af gode elever i matematik i 6. klasse på skolerne. Der er stor variation mellem skolerne, som ligger i et spænd fra 31 % til 100 %, når man ser på de almene folkeskoler. Der er en forholdsvis stor gruppe af skoler, som ligger tæt på eller over det fastsatte mål på 80 % (7 skoler ligger på mellem 70 % og 100 %). 20

21 Andel gode elever i matematik per skole, 6. klasse, 2015/16 Andelen af de allerdygtigste elever i de nationale tests I det overordnede mål om, at alle elever skal blive så dygtige, de kan, ligger der en intention om, at folkeskolen skal løfte de fagligt stærke elever og sørge for, at disse elever også bliver udfordret i undervisningen. Denne intention er blevet udformet som et konkret mål om, at andelen af de allerdygtigste elever i folkeskolen skal øges. Nedenfor ses det resultatmål, som Kalundborg Kommune arbejder hen imod. 21

22 Resultatmål Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Status på målopfyldelsen: Målet er ikke nået. Vurdering: Ud fra testresultaterne kan der ikke ses nogen generel tendens til en stigning i andelen af de allerdygtigste elever. Diagrammet herunder viser andelen af de allerdygtigste elever i dansk over de sidste tre skoleår. De allerdygtigste læsere karakteriseres ved at have en fremragende præstation. De er karakteriseret ved en præcis og hurtig ordafkodning, en automatiseret ordgenkendelse og fleksible læseforståelsesstrategier. De allerdygtigste elever er i stand til at overvåge deres egen læseforståelse - med andre ord at skabe faglig udvikling uden lærerens medvirken. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk varierer mellem 3 % og 6 % på de forskellige klassetrin og over de tre år. I 6. klasse er andelen steget fra 3 % til 5 % i skoleåret 2015/16, mens der for de andre klassetrin ses den samme andel eller et lille fald i forhold til de tidligere år. Overordnet kan man altså ikke se en stigning i andelen af de allerdygtigste elever i dansk. Kalundborg Kommune ligger generelt under landsgennemsnittet, som både viser en stigning og et fald i andelen alt efter hvilket klassetrin, der ses på. Især i 8. klasse er Kalundborg Kommunes resultat langt under landsgennemsnittet, hvilket vurderes at være bekymrende. Andel af de allerdygtigste elever i dansk, 2., 4., 6. og 8. klasse, 2013/ /16 Diagrammet nedenfor viser andelen af de allerdygtigste elever i matematik på 3. og 6. klassetrin. I tråd med resultaterne i dansk ligger andelen på mellem 2 % og 6 % over de tre år. I 3. klasse er andelen i skoleåret 2015/16 konstant i forhold til året før, mens der i 6. klasse ses et lille fald på 1 22

23 procentpoint i forhold til året før. I matematik kan der altså heller ikke ses en generel tendens til, at andelen af de allerdygtigste elever stiger. Landsgennemsnittet viser en markant positiv udvikling i antallet af de allerdygtigste elever, som Kalundborg Kommune ikke entydigt følger. Fagligt har udviklingen været, at opgaverne er blevet mere sprogligt krævende. Sammenhængen mellem gode læseresultater og gode resultater i matematik er derfor blevet større. Den svage læser får derfor hyppigere et svagere resultat i matematik. Andel af de allerdygtigste elever i matematik, 3. og 6. klasse, 2013/ /16 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests Det tredje resultatmål vedrørende testresultaterne handler om, at der skal blive færre elever, som får dårlige resultater i testen i dansk og matematik. Det drejer sig altså om, at folkeskolen også skal løfte de fagligt svage elever for, at man kan nå den overordnede målsætning om, at alle elever skal blive så dygtige, de kan. Resultatmål Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Status på målopfyldelsen: Målet er ikke nået. Vurdering: Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik ser ud til at være stigende i stedet for faldende. 23

24 Diagrammet nedenfor viser andelen af elever med et dårligt resultat i dansk læsning på fire forskellige klassetrin. I 2., 6. og 8. klasse er andelen steget lidt i skoleåret 2015/16, mens andelen for 4. klasse er faldet med 2 procentpoint. Kalundborg Kommune ligger generelt et stykke over landsgennemsnittet. I 8. klasse udgør andelen af elever med dårlige resultater i dansk f.eks. 10 % på landsplan, mens de i Kalundborg Kommune udgør 18 %. Andel elever med et dårligt resultat i dansk, læsning, 2., 4., 6. og 8. klasse, 2013/ /16 Udregnes et gennemsnit for alle klassetrin, kan man se, at andelen af elever med et dårligt resultat i dansk er stigende over de seneste tre skoleår. Dette vises i tabellen herunder. Andel elever med et dårligt resultat i dansk, alle klassetrin, 2013/ / / / /16 15 % 16,7 % 17,5 % *De viste procentandele er et gennemsnit af de enkelte klassetrins gennemsnit og svarer derfor ikke nødvendigvis til et gennemsnit af hver enkelt elevs testresultater. Det nedenstående diagram viser andelen af elever med et dårligt resultat i matematik på 3. og 6. klassetrin. Diagrammet viser udviklingen over tre år. I 3. klasse er andelen steget i skoleåret 2015/16 i forhold til året før, mens andelen i 6. klasse er faldet lidt. På landsplan udgør andelen af elever med et dårligt resultat i matematik i 6. klasse 13 %. I Kalundborg Kommune udgør procentandelen 23 %. Et lignende billede ses for resultaterne i 3. klasse. 24

25 Andel elever med et dårligt resultat i matematik, 3. og 6. klasse, 2013/ /16 Tabellen herunder viser den gennemsnitlige andel elever med et dårligt resultat i matematik, hvis resultaterne for de to klassetrin lægges sammen. Der ses en stigning i andelen af elever med dårlige resultater fra 20,0 % til 22,5 % over de seneste to skoleår. Andel elever med et dårligt resultat i matematik, alle klassetrin, 2013/ / / / /16 21,5 % 20 % 22,5 % *De viste procentandele er et gennemsnit af de enkelte klassetrins gennemsnit og svarer derfor ikke nødvendigvis til et gennemsnit af hver enkelt elevs testresultater. Elevernes karakterer ved afgangsprøverne En anden måde at måle det faglige niveau i folkeskolen på er at se på elevernes karakterer ved afgangsprøverne i 9. klasse. Denne sidste del af kapitlet drejer sig om karaktergennemsnittet for eleverne i kommunens folkeskoler i fagene dansk og matematik. Karaktergennemsnittet kan umiddelbart kun fortælle noget om arbejdet med at løfte elevernes faglige niveau på de skoler, hvor der er udskoling, selvom de øvrige skolers arbejde med eleverne i klasse selvfølgelig lægger grundlaget for det, eleverne skal lære i udskolingen. Eleverne får karakterer efter 7-trinsskalaen. Karakteren 02 er udtryk for, at en elev har opnået indsigt i faget svarende til bestået. I dette afsnit præsenteres karaktererne uden, at der er korrigeret for elevernes sociale baggrund. Nedenfor ses en oversigt over karaktererne på 7- trinsskalaen. 25

26 Oversigt over 7-trinsskalaen 12 Den fremragende præstation 10 Den fortrinlige præstation 7 Den gode præstation 4 Den jævne præstation 02 Den tilstrækkelige præstation 00 Den utilstrækkelige præstation -3 Den ringe præstation Karaktergennemsnittet i dansk Dette afsnit omhandler elevernes karakterer i dansk ved afgangsprøverne. Diagrammet herunder viser 9. klasseelevernes karaktergennemsnit for de seneste tre år i dansk (alle fagdiscipliner). Der har været en positiv udvikling i resultaterne både på landsplan og kommunalt. Kalundborg Kommunes gennemsnit på 6,1 er lidt under middel, mens 7 som landsgennemsnit ligger over middel ifølge skalaen. Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, 2013/ /16 Eleverne bliver i dansk prøvet i fire discipliner: læsning, mundtlig dansk, retstavning og skriftlig dansk. Traditionelt er eleverne blevet prøvet i mundtlig og skriftlig dansk med en særskilt prøve i retstavning (diktat). Prøven er i dag suppleret med en læseprøve. De nedenstående diagrammer viser karaktergennemsnittet fordelt på de enkelte fagdiscipliner. Det første diagram viser karaktererne i Kalundborg Kommune. Her ses, at eleverne i skoleåret 2015/16 får de højeste karakterer i mundtlig dansk, efterfulgt af retskrivning og læsning og skriftlig dansk. Et lignende mønster kan observeres på landsplan. Elevernes karakterer i læsning er forbedret en 26

27 smule i skoleåret 2015/16. Det andet diagram viser karaktergennemsnittet på landsplan. Karaktergennemsnit i dansk per fagdisciplin, 9. klasse, 2013/ /16, Kalundborg Kommune Karaktergennemsnit i dansk per fagdisciplin, 9. klasse, 2013/ /16, hele landet Diagrammet herunder viser karaktergennemsnittet i dansk (alle fagdiscipliner) fordelt på de enkelte skoler. Der ses en forholdsvis stor spredning mellem skolerne; karaktergennemsnittene ligger fra 4,4 til 7,1. 27

28 Karaktergennemsnit i dansk per skole, 9. klasse, 2015/16 Karaktergennemsnittet i matematik I dette afsnit ses der på elevernes karakterer ved afgangsprøverne i matematik. Diagrammet herunder viser karaktergennemsnittet i de seneste tre år i begge fagdiscipliner. Der ses en lille stigning i skoleåret 2014/15, mens gennemsnittet i skoleåret 2015/16 er faldet lidt igen til samme niveau som i 2013/14. Den samme tendens ses på landsplan, hvor gennemsnittet dog ligger højere. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, 2013/ /16 28

29 Eleverne prøves i matematik med og uden hjælpemidler. Prøven uden hjælpemidler er en prøve i færdighedsregning, og prøven med hjælpemidler er problemregning. Kravene til elevernes læsekundskaber er øget, i takt med at graden af kompleksitet i opgaverne er øget. De to nedenstående diagrammer viser karaktergennemsnittene i matematik per fagdisciplin i henholdsvis Kalundborg Kommune og i hele landet. Der er en generel tendens til, at eleverne får højere karakterer i matematik uden hjælpemidler (færdighedsregning). I skoleåret 2015/16 er karaktergennemsnittet for begge fagdiscipliner faldet en smule, både på landsplan og i kommunen. Dog er faldet i kommunens karaktergennemsnit så lille (0,2-0,3 procentpoint), at det er svært at sige, om ændringen er signifikant eller kan tilskrives tilfældigheder. Karaktergennemsnit i matematik per fagdisciplin, 9. klasse, 2013/ /16, Kalundborg Kommune Karaktergennemsnit i matematik per fagdisciplin, 9. klasse, 2013/ /16, hele landet 29

30 Det sidste diagram i dette afsnit viser prøveresultaterne i begge fagdiscipliner fordelt på skolerne. Der er en markant forskel mellem skolerne. Ses der kun på de almene folkeskoler ligger karaktergennemsnittene mellem 3,8 og 7,2. Karaktergennemsnit i matematik per skole, 9. klasse, 2015/16 Konklusion Det overordnede mål i dette kapitel er, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Resultaterne af de nationale tests viser, at andelen af de dårligste elever i dansk og matematik ikke er nedbragt, ligesom andelen af de allerdygtigste elever i begge fag ikke er steget. Der er også stadig et stykke vej endnu i forhold til at nå målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne. Ses der på elevernes karakterer ved afgangsprøverne, ligger Kalundborg Kommunes karaktergennemsnit et stykke under landsgennemsnittet. Dette resultat skal ses i sammenhæng med det faktum, at hverken de nationale tests eller karaktergennemsnittene tager højde for elevernes sociale baggrund. Der ses ikke en entydig tendens over de seneste tre år i forhold til om karaktergennemsnittet er stigende eller faldende. En generel observation er, at der er en markant forskel på resultaterne på de enkelte skoler. Der er som regel en kompleks sammensætning af forskellige omstændigheder, som har indflydelse på resultaterne på den enkelte skole. Overordnet kan det konkluderes, at der er et stykke vej endnu, hvis folkeskolerne skal hæve det 30

31 faglige niveau hos eleverne og nå den politiske målsætning. Det forventes, at de igangværende projekter på skoleområdet kan bidrage til dette arbejde. Resultaterne i dette kapitel giver anledning til at komme med to centrale anbefalinger. For det første anbefales det, at der sættes særligt fokus på sprogindsatsen på 0-6 års området, således at eleverne får de bedste forudsætninger for at lære at læse, når de starter i skole. En tidlig sprogindsats forventes at kunne bidrage til at hæve det faglige niveau i dansk og matematik, da læsning er en nødvendig kompetence i begge fag. Det anbefales også, at der ses på mulighederne for at lave en fokuseret indsats i forhold til matematikfaget. En sådan indsats vil ligge i tråd med det generelle fokus på en styrkelse af naturfagene, herunder blandt andet arbejdet med fødekæden til ingeniøruddannelsen og andre naturvidenskabelige uddannelser. I den forbindelse er det værd at holde sig for øje, at skolerne er forskellige, og der kan derfor være behov for forskellige indsatser på skolerne. 31

32 3. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater En af de overordnede målsætninger for folkeskolen i Kalundborg Kommune er, at skolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Dette hænger sammen med kommunens vision om at give alle børn og unge lige muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger 3. Kapitlet her handler om skolernes arbejde med dette mål. Betydningen af social baggrund i forhold til uddannelsesmæssigt resultat er dokumenteret af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i en undersøgelse af en gruppe på 3000 unge. Gruppen blev fulgt fra 1968 til Undersøgelsen er fulgt op af en ikke-afsluttet undersøgelse af børn, der er født i Den seneste offentliggjorte undersøgelse 4 fastholder konklusionen omkring, at forældrenes uddannelsesmæssige og sociale baggrund er den væsentligste parameter for uddannelsesmæssig succes. I dette års kvalitetsrapport bliver der sat fokus på forældrenes uddannelsesmæssige baggrund og dens sammenhæng med elevernes faglige resultater, specifikt deres resultater i de nationale tests. Det er vigtigt at være opmærksom på, at social baggrund er et komplekst begreb, som ikke kan måles med en enkelt indikator. Derfor skal forældrenes uddannelsesmæssige baggrund ses som en ud af flere faktorer, der har betydning for elevens sociale baggrund. 3 Kalundborg Kommune (2007): Sammenhængende børne- og ungepolitik 4 SFI (2016): Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet (ISBN ) 32

33 Overordnet mål Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Status på målopfyldelsen: Målet er ikke opfyldt. Vurdering: På landsplan er der en udfordring i forhold til at mindske betydningen af social baggrund. Folkeskolerne i Kalundborg Kommune oplever samme udfordring. Ministeriet udgiver hvert år statistik omkring sammenhængen mellem forældrenes uddannelsesmæssige baggrund og andelen af elever, der er allerdygtigst, gode og dårlige til henholdsvis dansk og matematik i de nationale tests. I denne kvalitetsrapport er kun beskrevet andelen af elever, der er gode og allerdygtigst til dansk og matematik. Generelt ligger flere elever i kategorien 'gode' i forhold til kategorierne 'allerdygtigst' og 'dårlige', hvilket giver den mindste statistiske usikkerhed, når eleverne efterfølgende inddeles i kategorier på baggrund af forældrenes uddannelsesniveau. I diagrammerne er angivet forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Det vil sige, hvis en elevs mor har en gymnasial uddannelse, mens faren ingen uddannelse har udover grundskolen, er forældrenes højeste fuldførte uddannelse en gymnasial uddannelse. Uddannelsesbaggrunden er opdelt i følgende kategorier: Grundskole Gymnasium (GYM) eller erhvervsfaglig uddannelse (EUD) Kort videregående uddannelse (KVU) eller mellemlang videregående uddannelse (MVU) Lang videregående uddannelse (LVU) eller Ph.d. Social baggrund og faglige resultater i dansk Dette afsnit handler om sammenhængen mellem elevernes sociale baggrund og deres faglige resultater i de nationale tests i dansk. Eleverne gennemfører testen i dansk i 2., 4., 6. og 8. klasse. For overskuelighedens skyld er der i dette afsnit kun medtaget resultaterne for 4. og 8. klasse. Diagrammet herunder viser andelen af elever med gode resultater i dansk i 4. klasse, opdelt efter forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Elever hvis forældre har grundskolen eller en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse ligger forholdsvis tæt på hinanden med henholdsvis 48 % og 53 % gode elever i skoleåret 2015/16. Til gengæld ses der et spring op til elever hvis forældre har en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Her er der 77 % af eleverne, som er gode til at læse. Elever hvis forældre har en lang videregående uddannelse eller en ph.d. ligger lidt højere igen, med 82 % gode elever. I skoleåret 2015/16 ligger andelen af gode elever i Kalundborg Kommune over landsgennemsnittet for elever hvis forældre har grundskolen eller en kort eller mellemlang videregående uddannelse. For de øvrige kategorier ligger andelen af gode elever lidt under landsgennemsnittet. Det tyder altså på, at Kalundborg Kommunes skoler er nogenlunde lige så gode som andre skoler til at mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater i dansk i 4. klasse. 33

34 Andel elever der er gode til dansk, læsning, 4. klasse, 2013/ /16 Det nedenstående diagram viser andelen af elever, der er gode til dansk læsning i 8. klasse fordelt på de fire kategorier vedrørende forældrenes uddannelsesniveau. I alle tre skoleår ses en tydelig tendens til, at forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har betydning for elevernes resultater. Dette gælder både på landsplan og i Kalundborg Kommune. Det kunne tyde på, at den sociale baggrund får større betydning for elevernes faglige resultater på de større klassetrin. Andel elever der er gode til dansk, læsning, 8. klasse, 2013/ /16 34

35 Børn af forældre, der selv har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, viser i dansk i skoleåret 2013/14 et resultat, der er over landsgennemsnittet. Det kan ses som en forsigtig indikation af, at folkeskolerne har formået at sikre, at elevernes udbytte af undervisningen er stort uanset social baggrund. Dog er der sket et fald i andelen af gode elever med samme baggrund i de efterfølgende to skoleår. Ses der på elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse eller en ph.d., ligger andelen af gode elever højt og meget tæt på landsgennemsnittet. Det tyder på, at skolerne i høj grad sikrer disse elevers faglige udbytte af undervisningen. Ses der på andelen af de allerdygtigste elever i dansk, er det generelle billede, at andelen er større, jo højere forældrenes uddannelsesniveau er. Der er således ingen (eller tæt på ingen) elever med forældre, der har grundskolen som højeste gennemførte uddannelse, der er allerdygtigst i dansk. Dette gælder på alle fire klassetrin, hvor testen gennemføres, og over alle tre skoleår fra 2013/14 til 2015/16. Dette billede peger altså på, at skolerne ikke i tilstrækkelig grad løfter elevernes faglige niveau i dansk på trods af social baggrund. Dog skal det påpeges, at tendensen i Kalundborg Kommune ikke er ulig resultaterne på landsplan. Social baggrund og faglige resultater i matematik I dette afsnit ses der på den sociale baggrunds betydning for elevernes resultater i de nationale tests i matematik. Eleverne testes i matematik i 3. og 6. klasse og resultaterne for begge klassetrin er medtaget her. Det første diagram viser andelen af elever, der er gode til matematik i 3. klasse for de fire kategorier vedrørende forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. For de første tre kategorier (forældrene har grundskolen, gymnasium, erhvervsuddannelse, kort eller mellemlang videregående uddannelse) ligger Kalundborg Kommune et stykke under landsgennemsnittet når det kommer til andelen af gode elever. For elever hvis forældre har en lang videregående uddannelse eller ph.d. ligger kommunen kun en smule under landsgennemsnittet. Det kan tyde på, at skolerne er lidt bedre til at løfte de elevers faglighed, hvis forældrene har en længere uddannelse. Andel elever der er gode til matematik, 3. klasse, 2013/ /16 35

36 Diagrammet herunder viser andelen af elever, der er gode til matematik fordelt ud på fire grupper alt efter forældrenes uddannelsesniveau. Her ses igen en tendens til, at skolerne især er gode til at løfte de elever, hvor forældrene har en lang videregående uddannelse eller ph.d. Her ligger Kalundborg Kommune meget tæt på landsgennemsnittet. For de andre grupper ligger kommunen et stykke under landsgennemsnittet. Andel elever der er gode til matematik, 6. klasse, 2013/ /16 I de nationale tests kan der også ses på andelen af elever, som er allerdygtigst til matematik. Her viser tallene, at andelen af allerdygtigste elever er større i de kategorier, hvor forældrene har en længerevarende uddannelse. Dog er der i skoleåret 2015/16 ingen (eller tæt på ingen) elever, der er allerdygtigst, i kategorien med forældre, der har en lang videregående uddannelse eller ph.d. Dette kan skyldes, at denne gruppe af elever generelt er relativt lille i forhold til de andre grupper. For alle tre skoleår fra 2013/14 til 2015/16 ses det, at der ikke er nogen elever med forældre, der har grundskolen som højeste uddannelse, der er allerdygtigst til matematik. Dette kan tyde på, at skolerne har en udfordring i forhold til at løfte det faglige niveau hos denne gruppe elever. På landsplan er skolerne også udfordret i forhold til at mindske den sociale baggrunds betydning for hvilke elever, der bliver allerdygtigst til matematik. Karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer En anden måde at vise skolernes resultater i forhold til at mindske betydningen af social baggrund er at sammenligne karaktergennemsnittet på skolerne med de socioøkonomiske referencer. De socioøkonomiske referencer skal forstås som det karaktergennemsnit, eleverne på baggrund af deres sociale baggrund kan forventes at få. I udregningen af den socioøkonomiske reference indgår elevens køn, alder, etnicitet og oprindelsesland; forældrenes uddannelsesniveau, arbejdsmarkedsstatus, ledighedsgrad, indkomst; samt familietypen, antal søskende og placering i søskendeflokken. Der er en vis statistisk usikkerhed ved beregningerne og derfor er de tal, der vurderes som statistisk signifikante, markeret med *. 36

37 Tabellen herunder viser en sammenligning af karaktergennemsnittet i alle de bundne prøver i 9. klasse og de socioøkonomiske referencer for hver skole. Hvis forskellen er over 0,0 har eleverne fået højere karakterer end der kunne forventes ud fra deres sociale baggrund. Ses der på de statistisk signifikante forskelle, viser tabellen, at én skole mindsker betydningen af social baggrund, mens to skoler har et gennemsnit, som er lavere end det, der kunne forventes. De resterende skoler har et karaktergennemsnit, som ligger tæt på den socioøkonomiske reference. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomisk reference per skole, 2013/ /16, 9. klasse Skoleår 2013/ /2016 Skole Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Firhøjskolen 5,8 5,9-0,1 Gørlev Skole 5,4 5,8-0,4 Hvidebækskolen 5,8 5,9-0,1 Høng Skole 5,7 6,3-0,6* Kirke-Helsinge Skole 6,2 6,3-0,1 Nyrupskolen 7,5 7,3 0,2 Rynkevangskolen 6,1 6,0 0,1 Skolen på Herredsåsen 7,0 6,7 0,3* Svebølle Skole 5,0 5,9-0,9* SFI har i rapporten "Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund" (2016) foretaget en vurdering af hvilke indsatser på skolerne, der er relevante at gennemføre for at kompensere for elevernes sociale baggrund. Et systematisk arbejde med feedback vurderes som et eksempel på en aktivitet, der medfører et øget udbytte af undervisningen. Kalundborg Kommunes projekt Synlig Læring er et relevant element i dette arbejde ligesom de centralt fastsatte læringsmål, der skal tydeliggøre hensigten med det konkrete indhold af undervisningen. Desuden kan den sociale baggrund have stor betydning for samarbejdet mellem skolen og forældrene, og det kan således også være relevant at sætte fokus på dette samarbejde, når der arbejdes med at mindske betydningen af social baggrund. Konklusion Dette kapitel har vist, at der på landsplan er en stor udfordring i forhold til, at folkeskolerne skal mindske betydningen af social baggrund for elevernes faglige resultater. Den samme udfordring gør sig gældende på skolerne i Kalundborg Kommune, hvor andelen af gode elever i dansk og matematik stiger gradvist efter forældrenes uddannelsesniveau. Gruppen af elever, hvis forældre har grundskolen som højest gennemførte uddannelse, viser en vigende andel af elever, der er gode læsere. I matematik ses overordnet en fastholdelse af andelen af gode elever lidt under landsgennemsnittet. En sammenligning af karaktergennemsnittet og de socioøkonomiske referencer viser, at skolerne generelt løfter eleverne til det niveau, som kan forventes ud fra deres sociale baggrund. Der er dog stadig et stykke vej endnu, hvis skolerne skal sørge for, at alle elever uanset social baggrund får det størst mulige udbytte af undervisningen. 37

38 4. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis, så folkeskolen er et attraktivt valg for børn og forældre Dette kapitel beskriver arbejdet med den tredje overordnede målsætning for folkeskolen, som handler om trivsel i skolen og tillid til folkeskolen. Undervisningsmiljøet på skolerne har været i fokus gennem mange år. Skolelederen skal udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, som skal indeholde en oversigt over de tiltag, skolen vurderer, er relevante for at forbedre miljøet både psykisk og fysisk. Eleverne skal inddrages i dette arbejde. Samlet set indgår trivselsundersøgelsen, mobbestrategien, bekendtgørelse om god ro og orden og skolens arbejde med elevernes sociale kompetencer i dette arbejde. Undervisningsmiljøvurderingen skal revurderes mindst hvert tredje år. Det nye er, at der hvert år gennemføres en national trivselsmåling. Målingen bruges til at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at "Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes". Første del af kapitlet handler om elevernes trivsel, og er baseret på data fra den årlige trivselsmåling. Anden del af kapitlet drejer sig om elevernes fravær, hvilket er inkluderet i dette kapitel, fordi det ofte hænger sammen med elevernes trivsel i og uden for skolen. Der findes ikke umiddelbart data omkring udviklingen i tilliden til folkeskolen, og derfor behandles denne del af målet ikke direkte i rapporten. 38

39 Elevernes trivsel i skolen Der er flere grunde til at interessere sig for skoleelevers trivsel og undervisningsmiljøet i klasserne. For det første er trivsel i skolen en vigtig komponent i forhold til at sikre, at alle børn og unge får et godt og trygt børne- og ungdomsliv. Desuden peger forskning på, at skoleelevers trivsel har afgørende betydning for deres faglige udvikling. Ikke alene har god trivsel i barndommen en positiv indvirkning på sundhed og trivsel senere i livet, trivsel udgør også en væsentlig faktor i arbejdet med at styrke børnenes læring 5. Kalundborg Kommune har sat nedenstående resultatmål for skolernes arbejde med trivsel. Resultatmål Elevernes trivsel skal øges Status på målopfyldelsen: Målet er delvist nået. Elevernes trivsel er lidt øget i klasse, mens trivslen er stort set uændret for eleverne i klasse. Vurdering: Det er i år for første gang muligt at sammenligne resultaterne af trivselsmålingen over to år, og det kan derfor endnu være for tidligt at vurdere, om trivslen generelt er stigende. Kalundborg Kommune ligger igen i år tæt på landsgennemsnittet. Alle folkeskoler og specialskoler gennemfører i begyndelsen af året en national, obligatorisk trivselsmåling. Eleverne besvarer et elektronisk spørgeskema, som er udviklet på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe om elevers trivsel. Trivselsmålingen indeholder 20 spørgsmål til eleverne i klasse og 40 spørgsmål til eleverne i klasse. For klasseeleverne er der fem svarmuligheder til hvert spørgsmål (f.eks. meget tit, tit, en gang i mellem, sjældent og aldrig). Ved at give hver svarmulighed et tal fra 1 til 5 kan der udregnes et gennemsnit af svarene, hvor 5 angiver den højest mulige trivsel og 1 betyder lav trivsel. Trivselsmålingen er opdelt i fire indikatorer, som hver især dækker et aspekt af elevernes trivsel. Indikatoren Faglig trivsel vedrører elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Ro og orden beskriver elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatoren Social trivsel omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Den sidste indikator, Støtte og inspiration i undervisningen, beskriver elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Nedenstående diagrammer viser, at elevernes trivsel i klasse er stort set uændret i forhold til sidste år. Der ses en svag stigning i elevernes sociale trivsel, og et svagt fald i forhold til elevernes opfattelse af støtte og inspiration i undervisningen. Trivslen ligger på alle fire indikatorer tæt på landsgennemsnittet, hvor der på landsplan dog ses en stigning på 0,1 på indikatorerne 'Faglig trivsel' og 'Ro og orden' i forhold til sidste år. 5 SFI (2014): Udvikling af trivselsmålinger 39

40 Trivsel blandt elever i klasse, fordelt på fire indikatorer, 2015/16 Trivsel blandt elever i klasse, fordelt på fire indikatorer, 2014/15 Trivselsmålingen for eleverne i klasse indeholder færre og mere enkle spørgsmål. Eleverne får tre valgmuligheder til hvert spørgsmål. Denne del af målingen er ikke på samme måde inddelt i indikatorer, og der kan derfor ikke udregnes et gennemsnit for hvert tema. Sammenlignes dette års resultater med sidste års svar ses en generel tendens til en lille stigning i indskolingselevernes trivsel. Ved langt størstedelen af spørgsmålene svarer eleverne i år lidt mere positivt end de gjorde sidste år. Ser man udelukkende på den mest positive svarmulighed for hvert spørgsmål, er der en gennemsnitlig stigning i andelen af elever som vælger dette svar på 2,1 procentpoint i forhold til sidste år. Denne tendens gør sig også gældende i de udvalgte spørgsmål, som er medtaget under hvert tema i dette afsnit. Faglig trivsel Som nævnt vedrører indikatoren Faglig trivsel elevernes oplevelse af deres egne faglige evner, deres koncentrationsevne og evne til at løse faglige problemer. Indikatoren bygger på elevernes svar på otte af de i alt 40 spørgsmål. Landsgennemsnittet for denne indikator er på 3,8. Det nedenstående diagram viser den faglige trivsel på hver af kommunens skoler, udregnet på den tidligere nævnte skala fra 1 til 5. Den faglige trivsel på skolerne varierer mellem 3,3 og 3,9, men 40

41 størstedelen af skolerne ligger midt imellem disse to yderpunkter og tæt på landsgennemsnittet. En enkelt skole ligger over landsgennemsnittet. Faglig trivsel per skole, klasse, 2015/16 hk Trivselsundersøgelsen i klasse omhandler også elevernes faglige trivsel. I de nedenstående diagrammer ses eksempler på to af de spørgsmål, som stilles til elevernes i indskolingen. Elevernes svar vises både for skoleåret 2015/16 og 2014/15. Dermed er det muligt at se udviklingen over de to år. Diagrammerne viser, at der i år er lidt flere elever, som oplever, at de er gode til at løse 41

42 problemer. Der er også flere elever, som oplever, at de for det meste kan koncentrere sig i timerne i forhold til sidste år. Disse to eksempler kunne tyde på, at indskolingselevernes faglige trivsel er steget lidt siden sidste år. Eksempler på spørgsmål til faglig trivsel, klasse, 2015/16 Ro og orden Temaet Ro og orden handler om klasseledelse og om elevernes oplevelse af ro og støj i klassen. Denne indikator bygger på fire spørgsmål fra trivselsmålingen. Landsgennemsnittet for denne indikator er på 3,8. Diagrammet herunder viser resultatet for indikatoren 'Ro og orden', på hver af kommunens skoler, udregnet på en skala fra 1 til 5. Elevernes oplevelse af ro og orden på den enkelte skole varierer fra 3,4 til 4,1. Her er det værd at bemærke, at kommunens specialskoler alle ligger over gennemsnittet. 42

43 Ro og orden per skole, klasse, 2015/16 I klasse har eleverne svaret på, om de har svært ved at høre, hvad læreren siger i timerne. Nedenstående diagram viser fordelingen af svar på dette spørgsmål. Der ses en markant fremgang (5 procentpoint) siden sidste år i antallet af elever, som ikke har svært ved at høre, hvad læreren siger i timerne. Det tyder altså på, at der er en positiv udvikling i forhold til ro og orden i timerne. 43

44 Spørgsmål til ro og orden, klasse, 2015/16 Social trivsel Temaet Social trivsel handler om elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt deres oplevelse af tryghed og mobning i skolen. Den samlede indikator bygger på 10 spørgsmål fra trivselsmålingen. Landsgennemsnittet for denne indikator er på 4,1. I det nedenstående diagram ses indikatoren for social trivsel på hver enkelt skole. Elevernes sociale trivsel varierer mellem skolerne fra 3,8 til 4,5. De fleste skoler ligger lidt under landsgennemsnittet, mens fire skoler ligger over landsgennemsnittet. Bøger og blyanter er stadigvæk elementer i undervisningen. 44

45 Social trivsel per skole, klasse, 2015/16 Eleverne i klasse er også blevet stillet spørgsmål, som kan inkluderes under temaet social trivsel. De nedenstående diagrammer viser elevernes svar på to spørgsmål, der omhandler social trivsel. Svarene fra i år sammenlignes med svarene fra sidste års trivselsmåling. Diagrammerne viser, at der i år er lidt flere elever, der svarer, at de er glade for deres skole og deres klasse. I år svarer hele 97 % af eleverne, at de er glade for deres skole og 98 % af eleverne, at de er glade for deres klasse. 45

46 Eksempler på spørgsmål til social trivsel, klasse, 2015/16 Støtte og inspiration i undervisningen Den fjerde indikator Støtte og inspiration i undervisningen handler om elevernes oplevelse af deres egen motivation og mulighed for medbestemmelse, samt deres oplevelse af den hjælp og støtte, de får fra lærerne. Indikatoren samler svarene fra 7 af spørgsmålene i trivselsmålingen. Landsgennemsnittet for denne indikator er på 3,3. Nedenstående diagram viser indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen for hver af kommunens skoler. Det ses, at elevernes oplevelse af støtte og inspiration i undervisningen varierer mellem 2,8 og 3,7. Det svarer til den største spredning mellem skolerne på de fire indikatorer i trivselsmålingen. Der er da også hele 7 skoler, som ligger over landsgennemsnittet, mens resten af skolerne ligger lidt eller et stykke under landsgennemsnittet. 46

47 Støtte og inspiration i undervisningen per skole, klasse, 2015/16 Trivselsmålingen i indskolingen har også fokus på, om eleverne oplever, at de har medbestemmelse i undervisningen og at de får hjælp fra lærerne. De nedenstående diagrammer viser to eksempler på de spørgsmål, som eleverne i klasse har svaret på. Gennemsnittet af svarene fra dette års trivselsmåling vises sammen med resultatet fra sidste års måling. Det først diagram viser, at der i år er lidt flere elever, som oplever, at lærerne er gode til at hjælpe dem. Det andet diagram viser, at hele 6 % flere elever i år svarer, at de nogle gange er med til at bestemme, hvad der skal ske i undervisningen. Disse eksempler tyder altså på, at elevernes trivsel inden for temaet støtte og inspiration i undervisningen er steget siden sidste år. 47

48 Eksempler på spørgsmål til støtte og inspiration i undervisningen, klasse, 2015/16 Elevernes fravær Udviklingen i elevernes fravær beskrives i dette kapitel, fordi fraværet ofte hænger sammen med elevernes trivsel, både i skolen og generelt. Beregninger lavet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling viser, at elever, der trives dårligt i skolen, har mere ulovligt fravær og mere fravær på grund af sygdom. Især den sociale og faglige trivsel har betydning for sygefraværet, mens den faglige trivsel har størst betydning for elevens ulovlige fravær 6. Omvendt kan et højt fravær også føre til dårligere trivsel i klassen. Udover sammenhængen mellem fravær og trivsel er der også en kobling til elevernes læring. Rent logisk kan man sige, at en elev, som ikke kommer i skole, formentlig ikke lærer noget den dag. Ministeriet har da også påvist en sammenhæng mellem elevernes fravær og deres karakterer. De konkluderer, at elever med højt samlet fravær i gennemsnit får lavere karakterer end elever med lavt fravær. 7 En nedbringelse af elevfraværet er altså vigtigt i forhold til at nå flere af de øvrige målsætninger om folkeskolen, blandt andet i forhold til at eleverne skal blive så dygtige, de kan. Her er det vigtigt, at skolen og forældrene samarbejder om en fælles indsats. Kalundborg Kommune har sat nedenstående resultatmål for skolernes arbejde med at nedbringe elevernes fravær. 6 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016): Trivsel og fravær i folkeskolen 7 Undervisningsministeriet: Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 48

49 Resultatmål Fraværet nedbringes for elever med ulovligt eller bekymrende fravær, der ligger over landsgennemsnittet. Status på målopfyldelsen: Målet er delvist nået. Det ulovlige fravær er faldet en smule siden sidste år. Det samlede fravær er dog steget, og det ligger stadig et stykke over landsgennemsnittet. Vurdering: Der er behov for, at fraværet nedbringes yderligere, hvis målet skal nås. Skolerne har pligt til at registrere, om eleverne er til stede i undervisningen. Hvis en elev udebliver fra undervisningen, kan det registreres som tre forskellige slags fravær: lovligt fravær, fravær pga. sygdom og ulovligt fravær. Den mest almindelige type er fravær pga. sygdom, hvor forældrene giver skolen besked om, at eleven har været syg og derfor ikke har været i skole. Lovligt fravær kan f.eks. være hvis skolelederen har givet en elev tilladelse til at holde ferie uden for skoleferierne. Ulovligt fravær defineres som fravær, der ikke skyldes sygdom, hvor forældrene ikke har informeret skolen om grunden til fraværet og hvor forældrene heller ikke har fået tilladelse til, at barnet holder fri. Ifølge det ovenstående resultatmål er fokus i kommunen både på at nedbringe ulovligt fravær og andet bekymrende fravær, der kan ligge inden for alle tre kategorier. Diagrammet herunder viser, at det ulovlige fravær er faldet en smule siden sidste år. Det lovlige fravær og fravær pga. sygdom er dog steget lidt i samme periode. Elevernes gennemsnitlige samlede fravær udgør i skoleåret 2015/16 således 7,7 %, svarende til 15,4 skoledage på et år. Til sammenligning var det samlede fravær i skoleåret 2013/14 på 6,6 % og i skoleåret 2014/15 på 7,4 %. Det samlede fravær er altså steget de sidste to år. Elevernes fravær ligger generelt et stykke over landsgennemsnittet. Det lovlige fravær ligger kun lidt over landsgennemsnittet, mens fravær pga. sygdom og ulovligt fravær ligger et stykke over. Gennemsnitligt elevfravær, 2013/ /16 49

50 Det nedenstående diagram viser det gennemsnitlige elevfravær i de tre kategorier fordelt på de enkelte skoler. Skolen på Herredsåsen er ikke med i diagrammet på grund af indberetningsudfordringer. Det fremgår, at der er stor forskel på fraværet på skolerne, både i forhold til det samlede fravær og fordelingen af fravær på kategorierne lovligt fravær, fravær pga. sygdom og ulovligt fravær. Gennemsnitligt elevfravær per skole, 2015/16 Den nedenstående tabel viser det gennemsnitlige samlede fravær opdelt på tre forskellige typer af skoler: skoler uden udskoling, skoler med udskoling og specialskoler. Der ses generelt en tendens til, at skoler med udskoling har lidt mere elevfravær, hvilket hænger sammen med, at de ældste 50

51 elever typisk har mest fravær. Denne tendens ses også på landsplan 8. Specialskolerne har også i gennemsnit en højere fraværsprocent end skoler uden udskoling. Især ligger det lovlige fravær på specialskolerne lidt højere end på de fleste andre skoler. Grundet disse forskelle mellem elevsammensætningen på skolerne er det naturligt, at der er forskel på fraværsprocenten på de enkelte skoler. Når der kigges på det ovenstående diagram, kan det derfor være mest hensigtsmæssigt kun at sammenligne skolerne med andre skoler inden for samme kategori (se tabellerne på side 9-10 for en oversigt over, hvilke skoler der har udskoling). Gennemsnitligt samlet elevfravær per type skole, 2015/16 Alle skoler Skoler uden udskoling Skoler med udskoling Specialskoler 7,41 %* 6,41 % 7,98 % 8,00 % *Dette gennemsnit varierer lidt fra det tidligere nævnte gennemsnit for alle kommunens elever. Det skyldes, at tallet her er et gennemsnit af hver skoles elevfravær og ikke et gennemsnit af alle elevers fravær. Konklusion Dette kapitel har beskrevet resultaterne af skolernes arbejde med at styrke trivslen og nedbringe fraværet i folkeskolen. Det fremgår, at skolerne er nået et godt stykke vej i forhold til begge disse indsatser. Med hensyn til trivslen viser trivselsmålingen, at eleverne i klasse generelt trivedes lidt bedre i skoleåret 2015/16 end tidligere. For eksempel svarer hele 97 % af eleverne i klasse, at de er glade for deres skole. Trivslen i klasse er overordnet på samme niveau som tidligere og ligger tæt på landsgennemsnittet. Den sociale trivsel er øget lidt, mens elevernes oplevelse af støtte og inspiration i undervisningen er blevet en smule ringere. Det er også inden for indikatoren 'Støtte og inspiration i undervisningen', at der ses den største forskel mellem skolerne. Arbejdet med at nedbringe elevernes ulovlige fravær er også lykkedes. Til gengæld er det samlede fravær steget lidt de seneste to skoleår, og derfor konkluderes det, at resultatmålet delvist er nået. Der er stor forskel på elevfraværet på de enkelte skoler, hvilket til dels kan skyldes den forskellige elevsammensætning på skolerne. På baggrund af disse resultater anbefales det, at der sættes øget fokus på den kommunale indsats for at nedbringe elevernes fravær, da fraværet har stor betydning for både elevernes læring og trivsel. 8 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler, 2015/16 51

52 5. Elever får i højere grad faglige, sociale og personlige kompetencer med sig fra folkeskolen til at gennemføre en uddannelse og være en aktiv del af samfundet Kapitlet beskriver overordnet forventningen om og muligheden for, at eleverne i Kalundborg Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er et af de overordnede mål for folkeskolen, at eleverne får kompetencer med sig til at kunne gennemføre en uddannelse og være en aktiv del af samfundet. Forberedelse til videre uddannelse nævnes også i Folkeskoleloven som et af folkeskolens helt centrale formål. I den første del af kapitel beskrives den forventede andel af unge, som kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for 25 år, på baggrund af ministeriets profilmodel. Der er indført et krav om, at eleverne skal have mindst to i dansk og matematik for at blive optaget på en ungdomsuddannelse, og derfor er disse karakterer særligt vigtige for elevernes mulighed for at få en uddannelse efter folkeskolen. Anden del af kapitlet omhandler andelen af elever i 9. klasse, som opnår disse karakterer. Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse Dette afsnit handler om, hvor mange af de unge, som er gået ud af 9. klasse i 2014, der forventes at komme til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Resultatmålet på dette område ses i den røde boks herunder. 52

53 Resultatmål Mindst 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i Status på målopfyldelsen: Målet ser ikke ud til at kunne nås for årgangen Andelen af unge, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse ligger for årgangen 2014 på 92 %. Vurdering: Kalundborg Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet. Der er dog stadig lidt vej endnu, før målet er nået. Resultatmålet udspringer af en national målsætning på området. På nationalt plan vurderes målopfyldelsen i forhold til andelen af unge, der har taget mindst en ungdomsuddannelse. Det vil sige dem, der har taget en ungdomsuddannelse eller har taget en videregående uddannelse uden at have en ungdomsuddannelse. Det kan f.eks. lade sig gøre på uddannelser, hvor der er optagelsesprøve, eller hvor man kan få merit for en uddannelse taget i udlandet. Resultatmålet tolkes således, at målet på 95 % ønskes opfyldt for årgangen, som går ud af 9. klasse i For at få viden om de unges forventede uddannelsesvalg i fremtiden, bruges en såkaldt profilmodel. Profilmodellen er et forsøg på at forudsige, hvor mange ud af en given ungdomsårgang, der kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Modellen kombinerer statistik omkring danskernes uddannelsesniveau og bopælskommune, og mellemregningerne i modellen er komplekse. Undervisningsministeriet har senest udarbejdet en prognose for de elever, der havde opfyldt deres undervisningspligt i Den nedenstående tabel viser udvalgte nøgletal fra profilmodellen for hele landet og for Kalundborg Kommune. Modellen for årgang 2014 rummer de elever, der påbegyndte 9. klasse i skoleåret 2013/14. Ungdomsuddannelser omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige grunduddannelser samt særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), som tilbydes unge med svage faglige og sociale kompetencer. Unge i Kalundborg Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse i samme omfang som unge i det øvrige land. Andelen ligger på lige omkring 89 %. Tælles de unge med, som gennemfører en videregående uddannelse uden at have en ungdomsuddannelse, så ligger andelen på 92 %. Kalundborg Kommune har en større andel af unge, der gennemfører en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Der er i kommunen desuden en større andel unge, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse, samt en mindre andel af unge, der gennemfører en videregående uddannelse. Satsningen i forhold til etablering af en ingeniøruddannelse i kommunen forventes at kunne medføre en øget andel af unge, der gennemfører en mellemlang videregående uddannelse. I årgang 2014 er forventningen, at 11 % ikke kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er en bekymrende andel, da udviklingen i kompetenceefterspørgslen i stigende grad peger på behov for faglærte kompetencer 9. 9 Jens Sand Kirk og Emilie Lichtenberg (2016): Danmark kommer til at mangle faglærte (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) 53

54 Profilmodel for unge, der afsluttede 9. klasse i 2014 Kalundborg Kommune Hele landet Uden ungdomsuddannelse 11,1 % 11,0 % Med ungdomsuddannelse 88,9 % 89,0 % STU 3,2 % 1,7 % Erhvervsfaglig uddannelse 39,2 % 31,5 % Gymnasial uddannelse 60,6 % 67,8 % Med mindst en ungdomsuddannelse* 92,4 % 92,9 % *Denne kategori dækker over unge, der har en ungdomsuddannelse, sammenlagt med unge, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, men har en videregående uddannelse. Det kan f.eks. være hvis den unge er kommet ind på baggrund af en optagelsesprøve, merit, dispensation eller andet. Andel af elever med mindst karakteren to i dansk og matematik Folketinget besluttede i 2014, at der skal indføres adgangskrav til ungdomsdannelserne. Kravet er, at eleverne skal have mindst to som gennemsnit i dansk og matematik ved afgangsprøven i folkeskolen. Målet var at styrke fagligheden og øge antallet af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Elever, der ikke har opnået det forudsatte resultat, kan gennemføre en optagelsesprøve efter et intensivt sommerkursus på de erhvervsfaglige grunduddannelser. Adgangskravet betyder, at karaktererne ved afgangsprøven har fået stor betydning for elevernes muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt for at nå det overordnede mål om, at eleverne får kompetencer med sig fra folkeskolen til at gennemføre en ungdomsuddannelse, at en stor andel af eleverne mindst får karakteren to ved afgangsprøven i dansk og matematik. Diagrammerne herunder viser andelen af elever med mindst to i dansk og matematik. Andelen har været faldende i Kalundborg Kommune fra skoleåret 2013/14 til 2015/16, mens landsgennemsnittet er steget lidt. Forskellen mellem Kalundborg Kommune og landsgennemsnittet er i skoleåret 2015/16 på omkring 12 procentpoint. Her ligger andelen i kommunen på 77,3 %, hvilket betyder, at der er 22 % af eleverne som enten er nødt til at tage 10. klasse for at forbedre deres karakterer eller gå til optagelsesprøve, hvis de vil begynde på en almindelig ungdomsuddannelse. Udviklingen i andelen af unge, der ikke får to eller derover i dansk og matematik er derfor bekymrende. Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse, 2013/ /16, Kalundborg Kommune 54

55 Diagrammet herunder viser andelen af elever, med karakteren to eller derover i dansk og matematik, fordelt på de enkelte skoler. Ses der udelukkende på de almene folkeskolen, ligger andelen på mellem 73,1 % og 95,7 %. Der er altså en markant forskel på 22 procentpoint mellem den laveste og den højeste andel. Dette kan i nogen grad skyldes forskellene i elevsammensætningen på skolerne. Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik per skole, 9. klasse, 2015/16 Konklusion Dette kapitel har omhandlet skolernes arbejde med at give eleverne faglige, sociale og personlige kompetencer til at gennemføre en uddannelse. Andelen af unge fra årgangen 2014, som forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, ligger på niveau med landsgennemsnittet, hvilket vurderes at være tilfredsstillende. Dog ligger andelen stadig et lille stykke under det fastsatte mål på 95 %. Sammenholdes dette med det faktum, at 22 % af eleverne i 9. klasse i skoleåret 2015/16 ikke opnår mindst karakteren to i dansk og matematik, kan det give et fingerpeg om, at der er behov for konkrete indsatser i forhold til at nå målet om, at 95 % af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Det anbefales, at der i tråd med resultaterne fra evalueringen af ungestrategien ses på, hvordan der kan iværksættes en indsats i forhold til at sikre, at flere elever opnår mindst karakteren to i dansk og matematik. Her skal det dog bemærkes, at kommunens 10. klassecenter giver en del af de unge, som ikke har opnået karakteren to i dansk og matematik i 9. klasse, mulighed for at opnå adgang til en ungdomsuddannelse. 55

56 6. Folkeskolen skal skabe stærke børnefællesskaber Kalundborg Kommune lægger vægt på, at folkeskolerne er med til at skabe stærke børnefællesskaber med deltagelsesmulighed for alle børn i kommunen. Dette gøres ud fra tankegangen om, at ethvert barn skal opleve at være i det nærmiljø, der giver barnet de bedste betingelser for at være en del af et meningsfuldt fællesskab. Dette kapitel omhandler folkeskolernes arbejde med at skabe stærke børnefællesskaber, og indeholder herunder en opgørelse over antallet af klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Skolerne har i flere år arbejdet med kommunens inklusionsstrategi, og for at understøtte denne indsats er der blevet lagt midler fra specialområdet ud på de almene folkeskoler. Der arbejdes med et ressourcefokuseret syn på børn og unge, hvilket også indebærer, at udvikling anses som noget, der i høj grad skabes i sociale relationer. Derfor har skolerne et stort ansvar i forhold til at etablere børnefællesskaber, hvor alle børn føler sig inkluderet og har mulighed for at udvikle sig fagligt og socialt. Kalundborg Kommunes resultatmål på området ligger i tråd med den nationale målsætning, som regeringen fastsatte i forbindelse med inklusionsloven fra Regeringen har dog senere afskaffet det nationale mål om, at 96 % af alle børn skulle gå på en almindelig folkeskole. I kommunen anvendes målet fortsat som et pejlemærke for indsatsen på området, omend det ikke længere forstås som det vigtigste at ramme det præcise måltal på 96 %. Fokus er i stedet på at sikre, at alle elever tilbydes et relevant undervisningstilbud. 56

57 Resultatmål Mindst 96 % af alle elever går på en almindelig folkeskole i skoleåret 2016/17. Status på målopfyldelsen: Målet vurderes ikke at kunne nås i skoleåret 2016/17. Vurdering: Der er sat et meget ambitiøst resultatmål på området, som bliver svært at nå. Der vurderes at være en positiv udvikling i gang, hvor skolerne i højere grad skaber stærke børnefællesskaber. Det nedenstående diagram viser, hvor mange af de elever, som bor i Kalundborg Kommune, der modtager undervisning i den almene undervisning. Med andre ord vises andelen af elever, som ikke går i specialskole, i Sprogklasserne eller i et inklusionscenter. Andelen er udregnet ud fra det totale antal elever i folkeskolerne; det vil sige, at elever i fri- og privatskoler ikke regnes med. I Kalundborg Kommune bruges normalt en anden udregningsmetode, hvor fri- og privatskoleelever indgår i beregningen, hvilket betyder at inklusionsgraden kan variere fra ministeriets tal. Udviklingen over tre skoleår vises og her ses, at andelen af elever i den almene undervisning stiger gradvist hvert år. Den største stigning ses fra skoleåret 2014/15 til 2015/16. Konkret er antallet af elever bosiddende i Kalundborg Kommune, som modtager specialundervisning, faldet fra 503 elever i skoleåret 2013/14, til 450 elever i 2014/15 og til 396 elever i skoleåret 2015/16. Disse tal tyder således på, at arbejdet med at skabe stærke børnefællesskaber på skolerne går fremad. Diagrammet viser dog også, at der stadig er et stykke vej igen (4,4 procentpoint) i forhold til at nå målsætningen om, at 96 % går på en almindelig folkeskole. Det vurderes derfor som usandsynligt, at resultatmålet kan nås allerede næste skoleår, som der er lagt op til i de politiske målsætninger. Som nævnt er det dog ikke det, at nå det præcise måltal på 96 %, som har højeste prioritet, men nærmere det faktum, at der er blevet skabt en god proces, og at udviklingen går i den rigtige retning. Eleverne anvender både mobiltelefoner, tablets og computere i undervisningen. 57

58 Andel elever i den almene undervisning, Kalundborg Kommune, 2013/ /16 Sammenlignes tallene for Kalundborg Kommune med dem for hele landet, ses det, at der på landsplan er en større andel elever, som bliver undervist i den almene undervisning. Det nedenstående diagram viser udviklingen på landsplan over tre år. Her fremgår det også, at Kalundborg Kommune i højere grad har øget andelen, som undervises i den almene undervisning over de tre år, sammenlignet med landsgennemsnittet. Andel elever i den almene undervisning, hele landet, 2013/ /16 58