Frigivne midler - 51,1 454,2 788,5 773,7 667,1 Tilbageførsel sfa. svindelsag i Socialstyrelsen 20,0 20,0 20,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frigivne midler - 51,1 454,2 788,5 773,7 667,1 Tilbageførsel sfa. svindelsag i Socialstyrelsen 20,0 20,0 20,"

Transkript

1 3. november 218 Fortsat prioritering af socialområdet Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere medfører, at nytilførsler til satspuljen ophører fra 22, da bidraget til satspuljen fremadrettet målrettes en forhøjelse af folkepensionen og overførselsindkomstmodtageres pensionsopsparing. Regeringen og Dansk Folkeparti er samtidig enige om at afsætte en ny reserve svarende til de resterende frigivne midler, der følger af Aftale om udmøntning af satspuljen for 219. Frigivne midler dækker over midler i den eksisterende satspulje, som endnu ikke er udmøntet til specifikke formål. Hertil tilføres et beløb svarende til niveauet for den gennemsnitlige årlige tilførsel til satspuljen som følge af uforbrugte midler i perioden Reserven til udmøntning fremgår af tabel 1. Regeringen og Dansk Folkeparti vil invitere de øvrige nuværende satspuljeforligspartier (S, SF, RV, ALT) til en årlig udmøntning af reserven. Tabel 1 Ny reserve til udmøntning Mio. kr., 219-pl Frigivne midler - 51,1 454,2 788,5 773,7 667,1 Tilbageførsel sfa. svindelsag i Socialstyrelsen 2, 2, 2, Ekstra tilførsel af midler 7, 7, 7, 7, 7, 7, Total 9, 141,1 544,2 858,5 843,7 737,1 Anm.: Endelig konsolidering af tallene foretages i forbindelse med valideringen af projektoversigten for satspuljen for 219 efter finanslovens vedtagelse. Det kan medføre mindre afvigelser i 223 og frem. Reserven anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområde m.v., og der gives helt særlig prioritet til socialområdet, som dermed vil modtage langt hovedparten af midlerne. Herudover vil det blive prioriteret at understøtte et velfungerende civilsamfund. Fra 22 ophører aktuelle forligsbindinger på eksisterende satspuljebevillinger. Som følge heraf og for at forenkle den nuværende omfattende administration af satspuljen føres der ikke særskilt, løbende status for de eksisterende over 7 satspuljeprojekter, herunder heller ikke i forhold til uforbrugte midler, der således ikke administreres og genudmøntes med den nye reserve. Aftalen om satspuljen for 219 er uforandret og fremgår af finansloven for 219. Øvrige forlig og aftaler, der helt eller delvist er finansieret af satspuljebevillinger, gælder fortsat uagtet opsigelsen af satspuljeforliget.

2 3. november 218 Reduktion i aftrapningen af folkepensionen for beskæftigede I de senere år er beskæftigelsen for personer over folkepensionsalderen steget forholdsvis kraftigt. For eksempel er beskæftigelsesfrekvensen for årige steget fra godt 12 pct. i 28 til godt 17 pct. i 218, jf. figur 1. Det dækker både over ældre, der vælger at fortsætte i fuldtidsbeskæftigelse efter folkepensionsalderen, og pensionister, der arbejder samtidig med, at de modtager folkepension. Med finanslovsaftalen understøttes denne udvikling ved at øge seniorers tilskyndelse til at fortsætte på arbejdsmarkedet. Folkepensionister har efter gældende regler et bundfradrag på 6. kr. pr. år i arbejdsindtægten efter AM-bidrag, når indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg og personlig tillægsprocent opgøres. For at øge gevinsten ved beskæftigelse for pensionister, som har begrænsede arbejdsindkomster, forhøjes dette fradrag til 1. kr. Det medfører, at aftrapningen med hensyn til arbejdsindkomst reduceres, og at der skal en højere arbejdsindkomst til for at opleve aftrapning af pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), jf. figur 2. Figur 1 Beskæftigelsesfrekvens for årige, 2. kvt. Figur 2 Aftrapning af ældrecheck og pensionstillæg med arbejdsindkomst, enlige 219 Pct. Pct. 1. kr. 1. kr Arbejdsindkomst før AM-bidrag, 1. kr. Ældrecheck - virkning af forhøjelse af fradrag til 1. kr. Ældrecheck - gældende regler Pensionstillæg - Virkning af forhøjelse af fradrag til 1. kr. Pensionstillæg - gældende regler 4 2 Anm.: Figur 1 er baseret på Danmarks Statistiks register over lønmodtagerbeskæftigelsen for 2. kvt. i de enkelte år og omfatter derfor ikke selvstændige. I figur 2 er det antaget, at der ikke er supplerende indkomst udover arbejdsindkomst. Når aftrapningen af den supplerende pensionsydelse først starter omkring 88. kr. ved gældende regler skyldes det, at aftrapningen først sker, når indtægtsgrundlaget (efter fradraget for arbejdsindkomst) overstiger 2.9 kr. og at lønindkomsten i figuren er opgjort før AM-bidrag. Kilde: Egne beregninger. Forhøjelsen af bundfradraget til 1. kr. indebærer, at enlige, der i dag oplever aftrapning af pensionstillægget på grund af arbejdsindkomst i 219, kan opnå en stigning i pensionstillægget på op til 12.4 kr. (før skat).

3 3. november 218 Forhøjelse af fradragsbeløbene for den personlige tillægsprocent og pensionstillægget Efter gældende regler aftrappes den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og pensionstillægget, når den supplerende indkomst fra fx pensionsudbetalinger overstiger et vist niveau (fradragsbeløbet) 1. Med aftalen forhøjes disse fradragsbeløb, således at folkepensionen ikke aftrappes i samme omfang som under gældende regler fx for pensionister, der har sparet op til pension. Aftalen indebærer, at fradragsbeløbet i indtægtsregulering af pensionstillægget samt fradragsbeløbet for opgørelse af den personlige tillægsprocent, der fx ligger til grund for udbetaling af den supplerende pensionsydelse, begge forhøjes med 15. kr. for enlige og med 3. kr. for par i 219, jf. figur 1 og 2. For enlige øges fradragsbeløbet for den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) fx fra 2.9 kr. til 35.9 kr. i 219, jf. tabel 1 nedenfor. Forhøjelsen af fradragsgrænserne udfases gradvist over 15 år og er således bortfaldet i 234. Forhøjelsen af fradragsbeløbene for pensionstillægget har også virkning for førtidspensionister på gammel ordning (tilkendelser før 23). Figur 1 Forhøjelse af fradragsbeløb for enlige, 219- niveau, virkning opgjort i 219 Figur 2 Forhøjelse af fradragsbeløb for par (gns. pr. person), 219-niveau, virkning opgjort i 219 Kr kr Beregningsgrundlag, 1. kr. Ældrecheck Pensionstillæg Grundbeløb Kr. Kr kr Beregningsgrundlag, 1. kr. Ældrecheck Pensionstillæg Grundbeløb Kr. Anm.: Figuren viser alene forhøjelse af fradragsbeløbene med 15. kr. for enlige og 3. kr. for par, og medtager ikke virkning af løft i folkepensionen (satser og grænser) med,2 pct. i 219. Kilde: Egne beregninger. Forhøjelsen af fradragsbeløbene indebærer, at enlige pensionister, der efter gældende regler oplever aftrapning af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck), i 219 vil få op til 5.1 kr. mere i supplerende pensionsydelse (før skat) end under gældende regler. Tilsvarende vil enlige pensionister med aftrapning af pensionstil- 1 I beregningsgrundlaget for pensionstillægget og den personlige tillægsprocent, ses der efter gældende regler bort fra arbejdsindkomst op til 6. kr. efter AM-bidrag. Med aftalen forhøjes dette fradragsbeløb for arbejdsindkomst til 1. kr. efter AM-bidrag.

4 Side 2 af 2 lægget opleve en stigning i pensionstillægget på op til 4.6 kr. (før skat) som følge af forhøjelsen af fradragsbeløbet. Tabel 1 Forhøjelse af fradragsbeløb for den personlige tillægsprocent og pensionstillægget, virkning opgjort i 219 Personlig tillægsprocent Pensionstillæg Enlige Par Enlige Par 219-niveau kr Gældende regler Forhøjelse Nye fradragsgrænser Anm.: Tabellen viser alene forhøjelse af fradragsbeløbene med 15. kr. for enlige og 3. kr. for par, og medtager ikke virkning af løft i folkepensionen (satser og grænser) med,2 pct. i 219. Kilde: Egne beregninger Med Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger (februar 218) indførtes et forøget fradrag for indbetalinger til pensionsordninger. Fradraget betyder, at tilskyndelsen til fremtidige pensionsindbetalinger styrkes, og at opsparende får et højere afkast, således at det såkaldte samspilsproblem er håndteret. Den nye forhøjelse af grænserne for modregning betyder, at pensionister, som har sparet op uden denne ekstra tilskyndelse, i stedet får en højere folkepension. Da fremtidige generationer af pensionister i stigende omfang har haft gevinst ved det forøgede fradrag for pensionsindbetalinger, udfases forhøjelsen gradvist over 15 år.

5 3. november 218 Løft i den disponible indkomst for folkepensionister Folkepensionisternes disponible indkomst løftes med 1½ mia. kr. i 219 stigende til 2,7 mia. kr. i 225 som følge af nye pensionsinitiativer i hhv. Aftale om finansloven for 219 og Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere. Pensionsinitiativerne 1 bidrager isoleret set til et løft i folkepensionisternes disponible på 1,5 mia. kr. i 219 aftagende til 1,1 mia. kr. i 225. Den aftagende virkning skal ses i sammenhæng med, at forhøjelsen af fradragsgrænserne for den supplerende pensionsydelse og pensionstillægget udfases over en 15 årig periode. Den ændrede regulering af folkepensionen bidrager til et løft i folkepensionisternes disponible indkomster på ¼ mia. kr. i 22 stigende til 1,6 mia. kr. i 225, jf. tabel 1. Tabel 1 Løft i den disponible indkomst for folkepensionister (ekskl. seniorpræmie), mio. kr. i 219-niveau Mio. kr. (219-niveau) Pensionsinitiativer Øget regulering Samlet Kr. årligt (219-niveau) Gennemsnit pr. folkepensionist heraf pensionsinitiativer Anm.: Den øgede regulering er opgjort relativt til et forløb, hvor ydelserne satsreguleres og ikke i forhold til det mellemfristede forløb, hvor ydelserne beregningsteknisk følger lønudviklingen. Afledte virkninger på helbredstillægget og mediechecken er ikke indregnet. Opgørelsen omfatter herboende folkepensionister. Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Det samlede løft i de disponible indkomster for folkepensionister afspejler sig i en årlig gevinst pr. folkepensionist på 1.43 kr. i 219 stigende til 2.5 kr. i 225. Af de 2.5 kr. i 225 kan godt 1. kr. henføres til gevinster fra pensionsinitiativer. Til de anførte virkninger på de disponible indkomster for folkepensionister skal det bemærkes, at der herudover kommer et bidrag fra seniorpræmien, fra øget helbredstillæg og øget mediecheck, som ikke er indregnet i opgørelsen. Derudover skal det bemærkes, at den anførte virkning af fuld lønregulering fra 22 og frem, og dermed den samlede virkning, er opgjort relativt til et udgangspunkt, hvor ydelser og grænser alternativt var blevet satsreguleret, og der var blevet foretaget fradrag til satspuljen. 1 Øget fradrag for arbejdsindkomst, højere fradragsgrænser for den supplerende pensionsydelse og pensionstillægget, lempet modregning af indkomst fra ægtefælle og ekstra løft i satserne med,2 pct. i 219.

6 3. november 218 Nyt princip for regulering af folkepension og overførsler Regeringen og Dansk Folkeparti er med Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere enige om at styrke både folkepensionen og den opsparingsbaserede pension. På baggrund af aftalen vil folkepensionen fremover følge lønudviklingen, så alle folkepensionister får større del i den generelle velstandsfremgang i samfundet. Samtidig indføres en obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere. De midler, der i dag i kraft af satsreguleringen overføres til satspuljen, skal frem mod 23 gå til overførselsmodtagerenes egen pensionsopsparing. Aftalen indebærer følgende for reguleringen af indkomstoverførsler: Folkepensionen bliver fra 22 reguleret fuldt ud med lønudviklingen, fremfor med satsreguleringsprocenten. Den nye regulering svarer til kolonne C i tabel 1. De indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra 22 med lønudviklingen minus,3 pct. Samtidig indbetales hvert år frem til 23,3 pct. ekstra på en obligatorisk pensionsopsparing. Dvs. der indbetales,3 pct. i 22,,6 pct. i 221,,9 pct. i 222 osv. op til 3,3 pct. i 23. Den nye regulering (inklusiv den obligatoriske opsparing) svarer til kolonne F i tabel 1. Dog gælder for førtidspensionister med tilkendelser efter gældende regler før 23 (gammel ordning), at de satsregulerede grænser efter gældende regler også fremover følger grænserne for folkepension. Andre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, reguleres fortsat med satsreguleringsprocenten. Det svarer til kolonne H i tabel 1. Dog gælder, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen (tidligere integrationsydelse) reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten, men disse ydelser omfattes ikke af obligatorisk opsparing. Alle øvrige ydelser og ordninger, der enten er reguleret med satsreguleringsprocenten eller hvis regulering er koblet til denne, herunder fx regulering af beløbsgrænserne i personskatteloven 2, fortsætter efter gældende regler.

7 Sammenhæng mellem årsløn og regulering ved gældende og nye regler (pct.) Tabel 1 Sammenhæng mellem årsløn og regulering ved gældende og nye regler (pct.) Stigning i årsløn (tilpasningsprocent + 2,) Folkepension Gældende regler (satsreguleringsprocent) Nye regler (2, + tilpasningsprocent) Gældende regler (satsreguleringsprocent) Ydelser omfattet af obligatorisk opsparing Nye regler (1,7 + tilpasningsprocent) Nye regler inkl. opsparing til pension Ydelser der ikke omfattes af obligatorisk opsparing 1) Gældende regler (satsreguleringsprocent) Nye regler (uændret regulering) A B C = A D = B E = A -,3 F = E +,3 G = B H = G = B 1,4 1,4 1,4 1,4 1,1 1,4 1,4 1,4 1,5 1,5 1,5 1,5 1,2 1,5 1,5 1,5 1,6 1,6 1,6 1,6 1,3 1,6 1,6 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7 1,4 1,7 1,7 1,7 1,8 1,8 1,8 1,8 1,5 1,8 1,8 1,8 1,9 1,9 1,9 1,9 1,6 1,9 1,9 1,9 2, 2, 2, 2, 1,7 2, 2, 2, 2,1 2, 2,1 2, 1,8 2,1 2, 2, 2,2 2, 2,2 2, 1,9 2,2 2, 2, 2,3 2, 2,3 2, 2, 2,3 2, 2, 2,4 2,1 2,4 2,1 2,1 2,4 2,1 2,1 2,5 2,2 2,5 2,2 2,2 2,5 2,2 2,2 2,6 2,3 2,6 2,3 2,3 2,6 2,3 2,3 2,7 2,4 2,7 2,4 2,4 2,7 2,4 2,4 2,8 2,5 2,8 2,5 2,5 2,8 2,5 2,5 2,9 2,6 2,9 2,6 2,6 2,9 2,6 2,6 3, 2,7 3, 2,7 2,7 3, 2,7 2,7 Anm.: Satsreguleringsprocenten for et givent finansår fastsættes på baggrund af lønudviklingen to år forud (lønåret). Fx er satsreguleringsprocenten for finansåret 219 beregnet med udgangspunkt i lønstigningen for 217 opgjort efter metoden beskrevet i Bekendtgørelse om beregning af satsreguleringsprocenten mv. Tabellen viser den generelle sammenhæng mellem udviklingen i årslønnen i lønåret og reguleringen ved gældende og nye regler. De nye regler træder i kraft fra 22. Hertil kommer oveni virkningen af den aftalte regulering i årene fra Aftale om skattereform ) Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen (tidligere integrationsydelse) reguleres med 1,7 + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten, men omfattes ikke af obligatorisk opsparing. Kilde: Lov om en satsreguleringsprocent mv. og egne beregninger.

8 3. november 218 Forhøjelse af folkepensionen i 219 Efter gældende regler er folkepensionsydelserne (grundbeløb, pensionstillæg og supplerende pensionsydelse) i 219 fastsat på baggrund af en satsreguleringsprocent på 2, pct. Med aftalen løftes folkepensionsydelserne i 219 svarende til en merregulering med,2 pct.-point fra 218 til 219 dvs. svarende til en satsreguleringsprocent på 2,2 pct. Det indebærer blandt andet, at folkepensionen i forhold til gældende regler øges med omkring 4 kr. for enlige, der modtager fuld ældrecheck, jf. tabel 1. For pensionist-par, der modtager fuld ældrecheck, øges folkepensionen med godt 6 kr. (3 kr. pr. person) i forhold til gældende regler. Udover merreguleringen af folkepensionsydelserne med,2 pct.-point foretages en tilsvarende merregulering af de satsregulerede fradragsbeløb, der indgår i beregning af folkepensionen. Tabel 1 Forhøjelse af satser for folkepensionen i 219 Gældende regler Nye satser Ændring Kr Supplerende pensionsydelse (ældrecheck) Pensionstillæg (for enlige) Grundbeløb I alt Kilde: Egne beregninger. Merreguleringen af folkepensionen i 219 svarer til, at folkepensionen i 219 samlet set reguleres svarende til den lønudvikling, der ligger til grund for beregningen af satsreguleringsprocenten. Udover løftet i folkepensionen i 219 indebærer aftalen, at folkepensionen fra 22 følger lønudviklingen. Ved at folkepensionen fremover følger lønudviklingen frem for satsreguleringen (som under gældende regler), løftes reguleringen af folkepensionen med op til,3 pct.-point årligt fra 22, mens fradraget til satspuljen afskaffes. Det vil sikre, at folkepensionister fuldt ud får del i velstandsstigningen i samfundet.

9 3. november 218 Skattefri seniorpræmie For at øge den økonomiske gevinst for seniorer, som arbejder efter folkepensionsalderen, indføres en ny skattefri seniorpræmie på 3. kr. for beskæftigelse det første år efter folkepensionsalderen. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten. Præmien kan optjenes af personer, som er beskæftiget i et omfang, der samlet set svarer til i gennemsnit mindst 3 timer ugentligt, fra personen når folkepensionsalderen og 12 måneder frem (svarende til i alt 1.56 betalte arbejdstimer inkl. ferie det første år efter folkepensionsalderen). Præmien udbetales efter disse 12 måneder. Seniorpræmien indføres med virkning for alle de årgange, der når folkepensionsalderen fra og med 219. Dermed omfattes personer født den 1. januar 1954 eller senere, som når folkepensionsalderen fra andet halvår 219. De første præmieudbetalinger sker 12 måneder senere i andet halvår 22. Seniorer vil således optjene ekstra 3. kr. skattefrit, hvis de vælger at blive ét år ekstra på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen, og i denne periode opfylder beskæftigelseskravet. Da seniorpræmien optjenes fra folkepensionsalderen, flytter optjeningsperioden og udbetalingstidspunktet for de enkelte årgange med ændringer i folkepensionsalderen, jf. udvalgte eksempler i tabel 1. Tabel 1 Eksempler på, hvornår seniorpræmien kan optjenes, for de første halvårgange, som er omfattet Årgang 1. januar 1954 Folkepensionsalder 65½ år 3. juni ½ år 1. juli år 31. december januar år 66½ år halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår Periode, hvor der kan optjenes seniorpræmie Præmie udbetales Periode, hvor der kan Præmie optjenes seniorpræmie udbetales Periode, hvor der kan Præmie optjenes seniorpræmie udbetales Periode, hvor der kan Præmie optjenes seniorpræmie udbetales Periode, hvor der kan optjenes seniorpræmie Anm.: Eksemplerne tager udgangspunkt i en person født hhv. primo eller ultimo første og andet halvår. For en person født ultimo halvåret er optjeningsperioden forskudt til et halvt år senere i forhold til en person født primo halvåret. Seniorpræmien udbetales efter 12 måneder efter folkepensionsalderen til personer, der har opfyldt beskæftigelseskravet i optjeningsperioden.

10 3. november 218 Obligatorisk opsparing Der betales i dag ikke pensionsbidrag af indkomsterstattende overførselsindkomster (bortset fra ATP). Med Finanslovsaftalen indføres en obligatorisk opsparing for hovedparten af de indkomsterstattende indkomstoverførsler, som i dag indgår i grundlaget for fradraget til satspuljen, jf. nedenfor. De obligatoriske pensionsbidrag finansieres ved, at fradrag til satspuljen afskaffes. Bidraget indbetales på ATP livslang pension, som de fleste danskere allerede i dag er omfattet af via de nuværende ATP indbetalinger. Det betyder, at overførselsindkomstmodtagere får en større pensionsopsparing og dermed en højere indkomst som pensionist. Den obligatoriske opsparing for overførselsmodtagere har virkning fra 22 og indfases i perioden frem mod 23. Med en årlig stigning i det obligatoriske pensionsbidrag på,3 pct.-point vil bidraget gradvist stige til 3,3 pct. i 23, jf. tabel 1. Senest i 229 tages der stilling til om obligatorisk pensionsbidrag skal øges yderligere efter 23. Tabel 1 Bidrag til den obligatoriske pensionsordning, pct. af udbetalt ydelse før skat Pct Bidragsprocent,3,6,9 1,2 1,5 1,8 2,1 2,4 2,7 3, 3,3 Set i forhold til det forudsatte i de mellemfristede fremskrivninger, vil de obligatoriske fradragsberettigede pensionsindbetalinger på bekostning af fradraget til satspuljen medføre en svækkelse af den offentlige saldo med ca.,2 mia. kr. i 22 stigende til ca. 1, mia. kr. i 225, som primært kan tilskrives udskydelse af skat og tilbageløb af indbetalingerne. Følgende overførselsindkomster omfattes af den obligatoriske opsparing: Tabel 2 Indkomsterstattende overførselsindkomster omfattet af obligatorisk opsparing Arbejdsløshedsdagpenge Førtidspension Ledighedsydelse Barselsdagpenge Kontanthjælp Revalideringsydelse Efterløn Uddannelseshjælp Statens voksenuddannelsesstøtte Feriedagpenge Flekslønstilskud Sygedagpenge Fleksydelse Ressourceforløbsydelse

11 3. november 218 Obligatorisk opsparing eksempler på pensionsbidrag Den obligatoriske opsparing for overførselsmodtagere har virkning fra 22 og indfases i perioden frem mod 23. Med en årlig stigning i det obligatoriske pensionsbidrag på,3 pct.-point vil bidraget gradvist stige til 3,3 pct. i 23. Med de givne indbetalingsprocenter vil det gælde, at en enlig førtidspensionist på ny ordning med en årlig ydelse på ca kr. indbetaler 675 kr. (219-niveau) i 22 stigende til ca. 7.3 kr. (219-niveau) i 23, jf. figur 1. En fuldtidsdagpengemodtager med maks. dagpenge på ca kr. årligt (219-niveau) indbetaler 665 kr. i 22 stigende til ca. 7.2 kr. i 23. Typisk vil fx arbejdsløshed være af kortere varighed, hvilket vil reducere det årlige bidrag ift. personer, der modtager dagpenge i hele året. Eksempelvis er den gennemsnitlige ledighedsgrad for dagpengemodtagere 26 pct. Med den højeste dagpengesats svarer det til en gennemsnitlig årlig pensionsindbetaling på 17 kr. i 22. Tilsvarende er den årlige indbetaling 1.87 kr. i 23, jf. figur 2. Figur 1 Årlig indbetaling til obligatorisk opsparing Førtidspensionist (ny ordning) Figur 2 Årlig indbetaling til obligatorisk opsparing fra arbejdsløshedsdagpenge kr. kr. kr. kr fuldtid ledighedsgrad på 26 pct. Anm.: Den gennemsnitlige ledighedsgrad for en dagpengemodtager på 26 pct. i figur 2. Kilde: Familietypemodellen og egne beregninger

12 3. november 218 Reduceret aftrapning af folkepensionen ved indkomst fra ikkepensioneret ægtefælle/samlever For folkepensionister, der er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, bliver folkepensionens pensionstillæg og den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) aftrappet som følge af ægtefællens indkomst, hvis denne indkomst overstiger et vist niveau. Omfanget af denne aftrapning reduceres. Det giver både højere pension til pensionisten og øget tilskyndelse til beskæftigelse for ægtefællen, hvis ægtefællen/samleveren har en indkomst på et niveau, der leder til aftrapning. Med aftalen øges det eksisterende fradrag i indtægtsgrundlaget for den sociale pension som følge af en ikke-pensioneret ægtefælle/samlevers indkomst. For folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning udgør fradraget under gældende regler halvdelen af indkomsten op til kr. (219-niveau), dvs. maksimalt kr. (½ kr.). Det maksimale fradrag i indtægtsgrundlaget hæves med 4. kr. i 219-niveau ved at øge grænsen på kr. med 8. kr. (til 37.3 kr.). I forhold til gældende regler indebærer det, at for ægtefæller/samlevere, der ikke er pensionist, vil en mindre del af indkomsten over kr. indgå i indtægtsgrundlaget. Bidraget til den sammensatte marginalprocent reduceres for nogle indkomstgrupper og øges for andre, jf. figur 2. Figur 1 Forhøjelse af det maksimale fradrag i indtægtsgrundlaget fra ægtefælle/samlever Figur 2 Virkning af forhøjelsen af det maksimale fradrag på den sammensatte marginalprocent 1. kr. 1. kr. 6 6 Fuldt aftrappet Bidrag til modregning Fradrag Indkomst, 1.kr. Indkomst Gældende Forslag Anm.: I illustrationerne er der taget udgangspunkt i, at den ikke-pensionerede ægtefælle eller samlever kan udnytte fradraget på 1. kr. Indkomsten er opgjort efter AM-bidrag. Det er forudsat at pensionisten ikke har supplerende indkomst. Kilde: Egne beregninger. Regelændringerne indebærer, at folkepensionister, der oplever aftrapning af pensionstillægget som følge af indkomsten fra en ægtefælle/samlever, der ikke er pensionist, kan opleve en stigning i pensionstillægget på op til ca kr. (før skat) som følge af den reducerede aftrapning.

13 3. november 218 Reduceret aftrapning af førtidspensionen (ny ordning) ved indkomst fra ikke-pensioneret ægtefælle/samlever For førtidspensionister på ny ordning (tilkendelser efter 23) aftrappes førtidspensionen som følge af indkomst fra ægtefælle eller samlever. Omfanget af denne aftrapning reduceres. Det giver øget pension til pensionisten og øget tilskyndelse til beskæftigelse for ægtefællen/samleveren, hvis vedkommende har en indkomst i det interval, der berøres af ændringen. For at øge rådighedsbeløbet og lempe indtægtsreguleringen for førtidspensionister på ny ordning (tilkendelser efter 23) øges fradraget for ægtefælles/samlevers indkomst på kr. med 4. kr. i 219-niveau. Det indebærer, at det for ægtefæller/samlevere med indkomster over kr. vil være en mindre del af indkomsten, der kan føre til aftrapning af førtidspensionen, jf. figur 1. Forhøjelsen af fradraget medfører, at bidraget til den sammensatte marginalprocent fra aftrapningen reduceres for nogle indkomstgrupper og øges for andre, jf. figur 2. Figur 1 Forhøjelse af fradraget for ægtefælles/ samlevers indkomst Figur 2 Virkning af forhøjelsen af fradraget på den sammensatte marginalprocent 1. kr. 1. kr Fradrag Bidrag til modregning Indkomst, 1.kr. Indkomst Gældende Forslag Pct.-point Pct.-point ,2 +17, Indkomst, 1.kr. Gældende Forslag Anm.: Indkomsten er opgjort efter AM-bidrag. Det er forudsat, at pensionisten ikke har supplerende indkomst. Kilde: Egne beregninger.

14 3. november 218 Virkning på rådighedsbeløbet for familietypeeksempler Dette faktaark illustrerer på baggrund af familietypeeksempler virkningen på folkepensionisters rådighedsbeløb i 219 og 225 af aftalerne om forbedret rådighedsbeløb for pensionister og fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet i Aftale om finansloven for 219 og Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere fordelt på initiativerne: 1) En forhøjelse af grænserne for indkomstaftrapning af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og folkepensionens pensionstillæg med 15. kr. for enlige (3. kr. for par) i 219, som udfases over 15 år. 2) En forhøjelse af fradraget for arbejdsindkomst fra 6. kr. til 1. kr. i grundlaget for beregningen af folkepensionens pensionstillæg og den supplerende pensionsydelse. 3) Merregulering af folkepensionen i 219 med,2 pct.-point. 4) Afskaffelsen af fradraget på,3 pct.-point til satspuljen i reguleringen af folkepensionen fra 22. Disse tiltag er nærmere beskrevet i aftaleteksterne og faktaark på Finansministeriets hjemmeside. Familietypeeksemplerne viser de isolerede virkninger af disse tiltag, og der er ikke indregnet virkninger af initiativerne seniorpræmie eller lempet aftrapning af pensionstillæg som følge af en ikke-pensioneret ægtefælle/samlever i Aftale om finansloven for 219. Familietyperne udgøres af henholdsvis en enlig pensionist, der modtager fuld supplerende pensionsydelse, en enlig pensionist, der har private pensionsudbetalinger for 1. kr. og derfor ligger i aftrapningsintervallet for pensionstillægget, og en enlig pensionist med private pensionsudbetalinger på 1. kr. og arbejdsindkomst på 15. kr., der ligeledes ligger i aftrapningsintervallet for pensionstillægget. Endelig omfatter eksemplerne en enlig pensionist, der har private pensionsudbetalinger for 4. kr. og derfor alene modtager folkepensionens grundbeløb. 1 Den samlede virkning på de pågældende familietypers rådighedsbeløb i 219 og 225 er vist i tabel 1. Bidragene fra de enkelte initiativer fremgår af bilag 1. 1 De beregningstekniske forudsætninger for de pågældende familietyper er beskrevet i bilag 2.

15 Side 2 af 4 Blandt ikke-beskæftigede pensionister vil stigningen i den sociale pension være størst for personer, der ligger i aftrapningsintervallet for den sociale pension både før og efter den midlertidige forøgelse af fradragsgrænserne (punkt 1 ovenfor). For personer med en likvid formue under grænsen for supplerende pensionsydelse vil dette i 219 omfatte pensionister med private pensionsudbetalinger i intervallet fra ca. 36. kr. til ca kr. for enlige og fra ca kr. til ca. 44. kr. for par (samlede pensionsudbetalinger). 2 Stigningen i den sociale pension vil endvidere være en smule større for personer i den (nederste) del af aftrapningsintervallet, der vedrører den supplerende pensionsydelse. Det bemærkes, at beregningerne alene skal ses som illustrationer af virkningerne for udvalgte typeeksemplers rådighedsbeløb. Beregningerne dækker således ikke alle mulige situationer og er ikke nødvendigvis repræsentative for pensionisterne samlet set. Tabel 1 Samlet virkning af indgåede aftaler på rådighedsbeløbet i 219 og 225 for udvalgte familietypeeksempler af enlige pensionister Kr., 219-niveau Fuld supplerende pensionsydelse Ingen anden privat indkomst Aftrapning af pensionstillægget 1. kr. i privat pensionsudbetaling 1. kr. i privat pensionsudbetaling og 15. kr. i arbejdsindkomst Kun grundbeløb 4. kr. i privat pensionsudbetaling Folkepension i alt Grundbeløb Pensionstillæg Suppl. pensionsydelse 1 45 Personlige skatter Virkning for ejere Boligydelse Virkning for lejere Anm.: Alle beløb er afrundet til nærmeste 5 kr. Afrundingen medfører, at de enkelte delelementer ikke nødvendigvis summer til den samlet virkning. Typen Fuld supplerende pensionsydelse tager udgangspunkt i standardfamilietypen enlig pensionist i lejebolig (fra Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel), der ikke har nogen arbejdsindkomst eller pensionsudbetalinger, og som derfor modtager fuld supplerende pensionsydelse (ældrecheck). De beregningstekniske antagelser for de øvrige typer følger denne standardfamilietype, men forudsætningerne vedrørende private pensionsudbetalinger og arbejdsindkomst er ændret som anført i tabellen. Både den enlige pensionist med private pensionsudbetalinger på 1. kr. og en arbejdsindkomst på 15. kr. og den enlige pensionist med private pensionsudbetalinger på 4. kr. har for store indkomster til at modtage boligydelse og bliver derfor ikke modregnet heri. Kilde: Egne beregninger. 2 For personer med en likvid formue, der overstiger grænsen for supplerende pensionsydelse (ældrecheck) vil dette i 219 omfatte pensionister med private pensionsudbetalinger i intervallet fra ca kr. til ca kr. for enlige og fra ca kr. til ca. 44. kr. for par (samlede pensionsudbetalinger).

16 Side 3 af 4 Bilag 1: Ændring i rådighedsbeløb fordelt på initiativer Bilagstabel 1 Samlet virkning på rådighedsbeløbet i 219 og 225 for udvalgte familietypeeksempler af enlige pensionister fordelt på de enkelte initiativer i de indgåede aftaler Kr., 219-niveau Fuld supplerende pensionsydelse Ingen anden privat indkomst Aftrapning af pensionstillægget 1. kr. i privat pensionsudbetaling 1. kr. i privat pensionsudbetaling og 15. kr. i arbejdsindkomst Kun grundbeløb 4. kr. i privat pensionsudbetaling Virkning på udbetalinger af folkepension (efter skat) Midlertidigt fradrag Fradrag for arb.indkomst Merregulering på,2 pct Satsregulering Virkning for ejere (I) Afledt virkning på boligydelse Midlertidigt fradrag Fradrag for arb.indkomst Merregulering,2 pct Satsregulering Virkning på boligyd. (II) Virkning for lejere (I)+(II) Anm.: Alle beløb er afrundet til nærmeste 5 kr. Afrundingen medfører, at de enkelte delelementer ikke nødvendigvis summer til den samlet virkning. Endvidere bevirker afrunding, samt at udbetalingerne af grundbeløbet og pensionstillægget afrundes til nærmeste tal, der går op i 12, at virkningen i 219 og 225 af merreguleringen på,2 pct.-point af folkepension varierer med hhv. 25 kr. og 2 kr. for pensionisterne i aftrapningsintervallet. Typen Fuld supplerende pensionsydelse tager udgangspunkt i standardfamilietypen enlig pensionist i lejebolig (fra Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel), der ikke har nogen arbejdsindkomst eller pensionsudbetalinger, og som derfor modtager fuld supplerende pensionsydelse (ældrecheck). De beregningstekniske antagelser for de øvrige typer følger denne standardfamilietype, men forudsætningerne vedrørende private pensionsudbetalinger og arbejdsindkomst er ændret som anført i tabellen. Både den enlige pensionist med private pensionsudbetalinger på 1. kr. og en arbejdsindkomst på 15. kr. og den enlige pensionist med private pensionsudbetalinger på 4. kr. har for store indkomster til at modtage boligydelse og bliver derfor ikke modregnet heri. Kilde: Egne beregninger.

17 Side 4 af 4 Bilag 2: Beregningstekniske forudsætninger Bilagstabel 2 Beregningstekniske forudsætninger for familietypeberegningerne med udgangspunkt i gældende regler i 219 og i 219-niveau Fuld supplerende pensionsydelse Ingen anden privat indkomst Aftrapning af pensionstillægget 1. kr. i privat pensionsudbetaling 1. kr. i privat pensionsudbetaling og 15. kr. i arbejdsindkomst Kun grundbeløb 4. kr. i privat pensionsudbetaling Indkomstkomponenter Lønindkomst 15. Private pensionsudbetalinger Folkepension Heraf grundbeløb Heraf pensionstillæg Heraf suppl. pensionsydelse 17.5 Mediecheck 25 Indkomst før skat Skatter og AM-bidrag Boligydelse Personlige tillæg 3.3 = Disponibel indkomst Anm.: Alle beløb er afrundet til nærmeste 5 kr. Typen Fuld supplerende pensionsydelse tager udgangspunkt i standardfamilietyperne enlig pensionist i lejebolig (fra Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel), der ikke har nogen arbejdsindkomst eller pensionsudbetalinger, og som derfor modtager fuld supplerende pensionsydelse. De beregningstekniske antagelser for de øvrige typer følger denne standardfamilietype, men forudsætningerne vedrørende private pensionsudbetalinger og arbejdsindkomst er ændret som anført i tabellen. Alle de pågældende familietyper bor således til leje i en 7 m 2 bolig, og har en årlig husleje på kr.. Forudsætningerne vedrørende bolig indgår i beregningerne af typernes eventuelle boligydelse og kan derfor have betydning for, hvor meget typernes eventuelle boligydelse aftrappes ved højere udbetalinger af folkepension (pensionstillæg og grundbeløb). Endvidere følger det, at alle typerne er medlemmer af folkekirken. Endeligt er det antaget, at familietyperne har en kommune- og kirkeskatteprocent på samlet 25,78 pct. Kilde: Egne beregninger.

18 3. november 218 Provenuvirkninger af initiativer på pensionsområdet Med de nye pensionsinitiativer i Aftale om finansloven for 219 er der merudgifter efter skat, boligstøtte, tilbageløb og adfærd på ca. 1,3 mia. kr. i 219 og ca. 1,1 mia. kr. i 225, jf. tabel 1. Med Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere bortfalder fradraget til satspuljen i reguleringen af overførselsindkomster, og der indføres en obligatorisk pensionsopsparing for en række af disse. I forhold til grundforløbet for de mellemfristede fremskrivninger medfører de fradragsberettigede indbetalinger til den obligatoriske pensionsopsparing en svækkelse af den offentlige saldo (inkl. adfærd) med knap,2 mia. kr. i 22 stigende til ca. 1, mia. kr. i 225 primært som følge af udskydelse af skat og tilbageløb af indbetalingerne. Efterhånden som pensionsopsparingen giver anledning til pensionsudbetalinger, vil øgede skatteindtægter og aftrapning af offentlige pensionsydelser i stigende omfang modvirke den svækkelse af den offentlige saldo, som udskydelsen af skat og tilbageløb af indbetalingerne isoleret set medfører på kort sigt, jf. tabel 2 nedenfor. Af tabel 3 og tabel 4 nedenfor fremgår merudgifterne af de enkelte initiativer i pensionsinitiativerne i Aftale om finansloven for 219 opgjort henholdsvis umiddelbart (efter skat og boligstøtte) og efter tilbageløb. Tabel 1 Samlet merudgift efter skat, afledt virkning på boligstøtte, tilbageløb og adfærd som følge af pensionsinitiativerne i Aftale om finanslovsen for 219 Mio. kr., 219-niveau Øget rådighedsbeløb for pensionister Løft af folkepension i 219 med ekstra,2 pct Midlertidig forhøjelse på 15. kr. af indkomstgrænserne for aftrapning af den personlige tillægsprocent og pensionstillægget Øget tilskyndelse til beskæftigelse for pensionister og evt. ikke-pensioneret ægtefælle/samlever Fradrag for arbejdsindkomst forhøjes fra 6. kr. til 1. kr Ny skattefri seniorpræmie på 3. kr Forhøjelse af indkomstgrænse for en ikke-pensioneret ægtefælles indkomst i forbindelse med aftrapning af pension for folkepensionister og førtidspensionister Samlet merudgift (1+2) Anm.: Afrunding til nærmeste 1 mio. kr. Summen af de enkelte delelementer kan afvige fra totalen pga. afrunding. Kilde: Egne beregninger.

19 Side 2 af 4 Virkningen af hver af de to aftaler fremgår af tabel 2. For Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er virkningen opgjort i forhold til grundforløbet for de mellemfristede fremskrivninger. Tabel 2 Merudgift som følge af pensionsinitiativer i Aftale om finansloven for 219 og Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere Mia. kr., 219-niveau Samlet merudgift efter skat, afledt virkning på boligstøtte, tilbageløb og adfærd Pensionsinitiativer i finanslovsaftalen for 219 1,3 1,3 1,2 1,1 1,1 1,2 1,1 Obligatorisk pensionsopsparing,,2,3,5,7,8 1, Samlet merudgift efter skat, afledt virkning på boligstøtte og tilbageløb Pensionsinitiativer i finanslovsaftalen for 219 1,3 1,3 1,2 1,1 1,1 1,2 1,2 Obligatorisk pensionsopsparing,,2,4,6,7,9 1,1 Samlet merudgift efter skat og afledt virkning på boligstøtte Pensionsinitiativer i finanslovsaftalen for 219 1,7 1,7 1,6 1,5 1,5 1,6 1,5 Obligatorisk pensionsopsparing,,2,5,7,9 1,2 1,4 Anm.: Afrunding til nærmeste 1 mio. kr. Virkningen af obligatorisk opsparing er opgjort med udgangspunkt i grundforløbet i de mellemfristede fremskrivninger. Kilde: Egne beregninger.

20 Side 3 af 4 I tabel 3 fremgår merudgifterne af pensionsinitiativerne i Finanslovsaftalen for 219 efter skat, boligstøtte og tilbageløb. Tabel 3 Samlet merudgift efter skat, afledt virkning på boligstøtte og tilbageløb som følge af pensionsinitiativerne i Finanslovsaftalen for 219 Mio. kr., 219-niveau Øget rådighedsbeløb for pensionister Løft af folkepension i 219 med ekstra,2 pct Midlertidig forhøjelse på 15. kr. af indkomstgrænserne for aftrapning for den personlige tillægsprocent og pensionstillægget Øget tilskyndelse til beskæftigelse for pensionister og evt. ikke-pensioneret ægtefælle/samlever Fradrag for arbejdsindkomst forhøjes fra 6. kr. til 1. kr Ny skattefri seniorpræmie på 3. kr Forhøjelse af indkomstgrænse for en ikke-pensioneret ægtefælles indkomst i forbindelse med aftrapning af pension for folkepensionister og førtidspensionister Samlet merudgift (1+2) Anm.: Afrunding til nærmeste 1 mio. kr. Summen af de enkelte delelementer kan afvige fra totalen pga. afrunding. Kilde: Egne beregninger.

21 Side 4 af 4 I tabel 4 fremgår de umiddelbare merudgifter (efter skat og boligstøtte) af pensionsinitiativerne i Finanslovsaftalen for 219. Tabel 4 Samlet merudgift efter skat og afledt virkning på boligstøtte som følge af pensionsinitiativerne i Finanslovsaftalen for 219 Mio. kr., 219-niveau Øget rådighedsbeløb for pensionister Løft af folkepension i 219 med ekstra,2 pct Midlertidig forhøjelse på 15. kr. af indkomstgrænserne for aftrapning af den personlige tillægsprocent og pensionstillægget Øget tilskyndelse til beskæftigelse for pensionister og evt. ikke-pensioneret ægtefælle/samlever Fradrag for arbejdsindkomst forhøjes fra 6. kr. til 1. kr Ny skattefri seniorpræmie på 3. kr Forhøjelse af indkomstgrænse for en ikke-pensioneret ægtefælles indkomst i forbindelse med aftrapning af pension for folkepensionister og førtidspensionister Samlet merudgift (1+2) Anm.: Afrunding til nærmeste 1 mio. kr. Summen af de enkelte delelementer kan afvige fra totalen pga. afrunding. Kilde: Egne beregninger.

22 3. november 218 Familiesammenføringsloft Der er behov for at sende et klart signal om, at der er en grænse for, hvor mange familiesammenføringer til flygtninge Danmark kan håndtere. Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om, at der med inspiration fra Tyskland indføres regler om et loft over familiesammenføring til flygtninge. Det er centralt, at tilstrømningen af flygtninge og deres familier ikke må true sammenhængskraften i Danmark, og at Danmark i videst muligt omfang selv styrer tilstrømningen. Det er afgørende, at Danmark ikke igen kommer i en situation som i efteråret 215. Derfor skal Danmark have et familiesammenføringsloft. Loftet skal give myndighederne et yderligere værktøj i en situation, hvor antallet af asylansøgere stiger kraftigt, og det på den baggrund kan forudses, at det samlede system til håndtering af flygtninge mv. bliver presset. Det kan f.eks. skyldes, at kapaciteten hos udlændingemyndighederne og absorptionsevnen i kommunerne, herunder i forhold til boligmassen eller selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, er under meget stort pres eller helt brugt op. Loftet vil blive administreret inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Loftet skal omfatte familiesammenføring til alle grupper af flygtninge, dvs. udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 1, 2 og 3, samt 8. Loftet kan i modsætning til det tyske loft også omfatte konventionsflygtninge, fordi Danmark ikke er bundet af familiesammenføringsdirektivet. Regeringen og Dansk Folkeparti er samtidig enige om at indføre et loft, der virker. Loftet over antallet af familiesammenføringstilladelser til familiemedlemmer til herboende flygtninge skal aktiveres administrativt af udlændinge- og integrationsministeren. Loftet skal aktiveres, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at foretage en ekstraordinær udskydelse af en anerkendt ret til familiesammenføring baseret på absorptionsmæssige og kapacitetsmæssige forhold. Det vil således blive fastsat ved lov, at udlændinge- og integrationsministeren har pligt til at aktivere loftet i disse tilfælde. Loftet kan aktiveres, uanset om nødbremsen som gør det muligt at afvise asylansøgere ved grænsen aktiveres, fordi loftet er en ren national foranstaltning, som ikke direkte er afhængig af situationen i øvrige lande eller af Dublin-systemet. Loftet vil således i nogle tilfælde kunne aktiveres før nødbremsen. Aftaleparterne mødes halvårligt for at drøfte status på udviklingen.

23 3. november 218 Midlertidighed, inddragelse og hjemsendelse Langt de fleste af de flygtninge, som har fået midlertidig opholdstilladelse, opholder sig stadig i Danmark. En analyse viser, at 9 ud af 1 flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, som er kommet i løbet af de seneste 2 år, fortsat er i Danmark. Der indføres derfor en række initiativer, som gør det klart, at opholdet er midlertidigt og øger muligheden for at inddrage midlertidige opholdstilladelser. Udgangspunktet skal således i endnu højere grad være, at flygtninge skal vende hjem, når behovet for beskyttelse er væk. Mens flygtninge er i Danmark, skal de hurtigst muligt i beskæftigelse og blive selvforsørgende. Nedenfor er nogle udvalgte initiativer, som gennemføres med finanslovsaftalen for 219: Opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge vil for alle flygtningegrupper fremover alene blive udstedt med henblik på midlertidigt ophold. Udlændinge vil fremover ved ankomst til Danmark og løbende herefter blive orienteret om, at deres ophold i Danmark som udgangspunkt er midlertidigt. Fremover skal opholdstilladelser som udgangspunkt inddrages, når beskyttelsesbehovet ikke længere er til stede. Der indsættes en ny bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter inddragelse/nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvor grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, fremover altid skal inddrages, når det er muligt inden for Danmarks internationale forpligtelser. Det forventes, at en sådan ny bestemmelse sammen med de øvrige nye initiativer om midlertidighed og styrket kontrol vil have en mærkbar effekt på den danske inddragelsespraksis vedrørende flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Børns tilknytning til Danmark skal tillægges mindre betydning i sager om inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse. Myndighedernes praksis skærpes i sager om inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser således, at et barns selvstændige tilknytning til Danmark vil blive tillagt mindre betydning ved myndighedernes vurdering, end det er tilfældet i dag.

24 Side 2 af 2 Midlertidige opholdstilladelser skal gennemgås kontinuerligt og håndteringen af forlængelsessager skal styrkes. Udlændingemyndigheder vil løbende undersøge sager, hvor der kan være grundlag for inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser. Der skal uddannes eksperter i fingeraftryk og ansigtssammenligning, hvilket skal styrke indsatsen for at afsløre look-alike-svindel og misbrug af ægte dokumenter. Der udstationeres endvidere en ID-attaché med dokumentteknisk baggrund fra Nationalt ID-center på en dansk ambassade for at styrke IDkontrollen, allerede inden udlændinge ankommer til Danmark. Repatrieringsordningen styrkes, så den også omfatter udlændinge fra områder, hvor der meddeles midlertidig beskyttelsesstatus og så personer med dobbelt statsborgerskab, herunder dansk, ved at frasige sig det danske, kan søge repatriering. Samtidig får kommunerne mulighed for at tilbyde opkvalificering til udlændinge med henblik på hjemrejse og skal fremover som en fast del af den lokale beskæftigelsesplan beskrive, hvordan de arbejder med rådgivning og information om repatriering.

25 3. november 218 Strafskærpelse for overtrædelse af indrejseforbud Straffen for overtrædelse af indrejseforbud skærpes markant. Udlændinge, som oprindelig er udvist ved dom i forbindelse med en straf på mindst 3 måneders ubetinget fængsel, og indrejser i strid med et indrejseforbud, idømmes fremover en minimumsstraf på 1 års fængsel. Når en udlænding udvises ved dom, bortfalder udlændingens opholdstilladelse, og udlændingen må ikke uden tilladelse på ny indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Kriminelle udlændinge, der er udvist af Danmark, og som er udrejst eller udsendt, skal respektere deres udvisning og indrejseforbud. Et højere strafniveau er et klart og mærkbart signal om, at udlændinge, der har begået alvorlig kriminalitet, ikke skal kunne spekulere i at trodse et indrejseforbud og vende tilbage til Danmark for i værste fald at begå ny kriminalitet. Derfor skærpes straffen til minimum 1 års ubetinget fængsel for de udlændinge, som oprindelig er udvist ved dom i forbindelse med en straf på mindst 3 måneders ubetinget fængsel, men som alligevel genindrejser i strid med et indrejseforbud. Udlændinge, der ikke tidligere har begået alvorlig kriminalitet, vil fortsat blive straffet i overensstemmelse med de regler, der gælder i dag. Strafskærpelsen træder i kraft i løbet af 219 og vil medføre merudgifter for kriminalforsorgen på 2,3 mio. kr. årligt i , jf. tabel 1. Tabel 1 Økonomi forbundet med strafskærpelse Mio. kr. (pl-219) Strafskærpelse 5,1 2,3 2,3 2,3

26 3. november 218 Strafskærpelse for overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligt Straffen for overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligten skærpes markant for så vidt angår udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste. Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste er som udgangspunkt pålagt opholds-, melde- og underretningspligt. De pågældende udlændinge er underlagt kontrolforpligtigelser for at sikre, at myndighederne ved, hvor de er, så politiet kan få fat i dem, når der opstår mulighed for udsendelse. Det er uacceptabelt, hvis de bryder de forpligtelser, de er pålagt. Derfor skærpes straffen, så udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle, der overtræder opholds-, melde- og underretningspligten, fremover straffes markant hårdere end i dag. Straffen for overtrædelse af opholds-, melde-, og underretningspligten vil allerede i 219 som udgangspunkt blive mangedoblet i 1.gangstilfælde og i øvrigt skærpet i gentagelsestilfælde. I 1. halvår 221 bliver straffen yderligere skærpet med som udgangspunkt mere end en 15-dobling i 1.gangstilfælde i forhold til i dag. Straffen i gentagelsestilfælde hæves også yderligere. Eksempelvis vil en overtrædelse af opholds-, melde-, og underretningspligten 1 eller flere gange på en måned fremadrettet efter 221 som udgangspunkt skulle straffes med 4 måneders ubetinget fængsel i et 1.gangstilfælde. I dag vil straffen som udgangspunkt være 7 dages ubetinget fængsel. Et 4.gangstilfælde, hvor der er sket overtrædelse af opholds-, melde-, og underretningspligten 1 eller flere gange på en måned, vil fremadrettet efter 221 som udgangspunkt skulle straffes med 1 års ubetinget fængsel. Med de strafskærpelser, som træder i kraft i 219, bliver en udlænding på tålt ophold eller en udvist kriminel, der i 1. gangstilfælde overtræder både opholds-, melde-, og underretningspligten, som udgangspunkt straffet med 4 dages fængsel allerede efter 2 dages udeblivelse. Dermed kan udlændingen varetægtsfængsles med henblik på strafforfølgning. I dag vil udlændingen som udgangspunkt slippe med en advarsel. Strafskærpelsen indebærer behov for at etablere ca. 5 lukkede fængselspladser i tilknytning til udvisningsfængslet i Ringe.

Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere

Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere D. 30. november 2018 Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere Danskernes pensioner hviler solidt på tre søjler. Først og fremmest på folkepensionen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Lovforslag nr. L 135 Folketinget 2018-19 Fremsat den 20. december 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Faktaark Skattelempelser for familietyper

Faktaark Skattelempelser for familietyper Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 143 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 143 Folketinget Lovforslag nr. L 143 Folketinget 2018-19 Fremsat den 30. januar 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).

Læs mere

Udkast. til. »Kapitel 5 e Obligatorisk pensionsordning

Udkast. til. »Kapitel 5 e Obligatorisk pensionsordning Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - Bilag 176 Offentligt Udkast til Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S). Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Læs mere

Loftskorrektioner på FL19

Loftskorrektioner på FL19 Loftskorrektioner på FL19 December 2018 I forlængelse af de indgåede reformaftaler i foråret 2018 om Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger (februar 2018),

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Pension og offentlige ydelser

Pension og offentlige ydelser Pension og offentlige ydelser - 2018 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. august 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Carsten Sørensen Lokalformand Dansk Folkeparti Frederikshavn

Carsten Sørensen Lokalformand Dansk Folkeparti Frederikshavn Carsten Sørensen Lokalformand Dansk Folkeparti Frederikshavn Kære medlemmer Så nærmer vi os snart julen og nytåret. Et kort rids omkring året. Vi har i forbindelse med formandsskifte ved års generalforsamling

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger af 6. februar 2018 1 Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger Med Jobreformens fase

Læs mere

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen. Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018 ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 (Alm. del) af 14. august

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december 2018 Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 28. februar 2019 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte Maj 2019 Aftale om ret til seniorpension for nedslidte Pensionsreglerne spiller en afgørende rolle for danskernes fremtid og tryghed. Med Velfærdsaftalen fra 2006 blev der udvist rettidig omhu. Principperne

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden

Læs mere

2011/1 LSF 200 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar Forslag. til. Beskæftigelsesministeriet

2011/1 LSF 200 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar Forslag. til. Beskæftigelsesministeriet 2011/1 LSF 200 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar 2017 Ministerium: Social- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-4644 Fremsat den 14. august 2012 af social-

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2018 Supplerende ydelser 2016 - boligydelse, varmetillæg og Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love LOV nr 339 af 02/04/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 9. august 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 19/01259 Senere

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler Udkast Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler (Ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for finansårene 2016-2023)

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser, 3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. marts 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 204 (Alm. del) af 12. februar

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Karsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen

Karsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober

Læs mere

Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER

Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER Indhold Hvad er Ældrecheck? Rent praktisk Sådan bliver ældrechecken udregnet Eksempler Hvad er ældrecheck? Ældrecheck er et årligt engangsbeløb, til personer som er berettiget

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Salamimetoden. Pensions- og efterlønsalderen er blevet forhøjet. Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Salamimetoden. Pensions- og efterlønsalderen er blevet forhøjet. Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Verner Sand Kirk / Michel Klos Salamimetoden 28. marts 2019 Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a-kasse. Danske A-kasser har i denne oversigt

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Bestyrelsesbemyndigelse til ændring af pensionsvilkår vedrørende brug af aldersopsparing

Bestyrelsesbemyndigelse til ændring af pensionsvilkår vedrørende brug af aldersopsparing Bestyrelsesbemyndigelse til ændring af pensionsvilkår vedrørende brug af aldersopsparing Forslag Vedtagelse af ny lov om pensionsbeskatning, herunder særligt ændring af aldersopsparingen, medfører, at

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV). Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Vejledning om regulering pr. 1. januar 2016 af satser på. Beskæftigelsesministeriet

Vejledning om regulering pr. 1. januar 2016 af satser på. Beskæftigelsesministeriet VEJ nr 11284 af 17/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/13953

Læs mere

Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen

Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen pensionskonto i ATP, hvor deres indestående vokser år for år.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Kun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne

Kun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension

Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Emne uden for dagsorden Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Generalforsamling 2018 Pensionskassen for Sundhedsfaglige Program for eftermiddagen - Det skal kunne betale sig at spare op

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Vejledning om regulering pr. 1. januar 2017 af satser på. Beskæftigelsesministeriet

Vejledning om regulering pr. 1. januar 2017 af satser på. Beskæftigelsesministeriet VEJ nr 10143 af 16/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16995

Læs mere

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension

Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Emne uden for dagsorden Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Generalforsamling 2018 Program for eftermiddagen - Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Oplæg om pensionsreform

Læs mere

Folkepension Folkepension

Folkepension Folkepension 72 72 Folkepension Folkepension Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013 Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2018-19 Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. marts 2019 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige

Læs mere

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

2018/1 BTL 143 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juli Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. marts Betænkning.

2018/1 BTL 143 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juli Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. marts Betænkning. 2018/1 BTL 143 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juli 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. marts 2019 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Karsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen

Karsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 446 Offentligt 20. december 2018 J.nr. 2018-5088. Til Folketinget

Læs mere