Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag"

Transkript

1 Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: VEJLE KOMMUNE Involverede skoler i projektet: BREDSTEN-GADBJERG SKOLE Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Thomas Toudal Jørgensen og Egon Munk-Andersen Kontaktoplysninger: og I foråret 2014 gennemfører 34 kommuner og 75 skoler en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede skoledage. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bistår skolerne og kommunerne i dette arbejde ved at styrke sammenhængen mellem mål og indsatser i de enkelte projekter, samt ved at støtte skolerne og kommunerne i den afsluttende evaluering. I dette hæfte præsenterer EVA en skabelon, som de deltagende skoler og kommuner skal anvende til at samle op på erfaringerne fra de enkelte projekter. Skabelonen består af 4 dele: - i 1. del beskrives de aktiviteter, som er gennemført i projektperioden - i 2. del beskrives de resultater der er opnået i projektperioden samt årsagerne hertil - i 3. del videregives gode råd til andre skoler, som vil arbejde med lignende projekter - i 4. del redegøres for de data, der har været anvendt i evalueringen Når I udarbejder denne afsluttende evaluering er det vigtigt, at I er konkrete i jeres beskrivelser. Brug meget gerne eksempler, så andre kommuner/skoler kan få indsigt i jeres arbejde. Evalueringsrapporterne fra de enkelte projekter vil efterfølgende blive offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside som inspiration til andre skoler og kommuner. Denne skabelon skal udfyldes for de projekter som Undervisningsministeriet har givet midler til. Den udfyldte skabelon skal senest d. 16. maj sendes til EVA, som på baggrund af evalueringerne af de enkelte projekter vil udarbejde en tværgående analyse, der videreformidler erfaringerne fra projekterne. God arbejdslyst. Danmarks Evalueringsinstitut 1

2 1. Gennemførte aktiviteter COACHING SOM UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Eleverne coacher hinanden i fysikundervisningen 1. a Beskriv de aktiviteter I har gennemført o Hvilke aktiviteter har I gennemført i projektperioden? o Hvilke klassetrin har de gennemførte aktiviteter rettet sig mod, hvem har deltaget i projektet, og hvilke typer af opgaver har de varetaget. Elever og lærere fra årgang samarbejdede efter oplæg fra et professionelt coachingfirma om at sætte ord på og udvikle undervisningen, så eleverne blev involveret og motiveret for at deltage i fysikundervisningen. Indsatsen bestod af 3 dele med følgende aktører i forløbet: En læreruddannelse i coaching, som konsulentfirmaet Mind-U stod for. En elevuddannelse i coaching, som blev varetaget af uddannede lærere og konsulentfirmaet Mind-U. Aktiv coaching i fysikundervisningen i 10 uger, som udførtes af elever og lærere. Eleverne har derfor i 10 uger haft en ekstra fysiktime med 2 lærere. Som en del af lærerkurset indgik vi et samarbejde med konsulenterne fra Mind-U om at udvikle et brætspil, som kunne være elevernes guide til at coache hinanden. Dette brætspil blev introduceret og brugt på elevkursusforløbet som opstart på elevcoachingforløbet. Spillet er i forløbet blevet gentaget afhængig af elevernes behov for at sætte nye mål for sig selv. 2

3 1. b Begrund de aktiviteter I har gennemført o Hvad var anledningen til, at I valgte at sætte netop disse aktiviteter gang? o Hvordan adskiller aktiviteterne sig fra det, som I allerede gjorde/gør? Pr. tradition styrer læreren elevernes adfærd og motivation med henblik på at nå målet for undervisningen. Eleverne overlader til læreren at handle og tage ansvar for undervisningen. Dette negative mønster ville vi vende til et positivt mønster, hvor eleverne tildeles en aktiv rolle i at skabe mening med at deltage i undervisningen. Det var vigtigt for forløbet, at der blev udviklet et koncept, som eleverne kunne forstå og bruge aktivt i praksis. Den rigtige rådgivning fra coachingkonsulenterne var afgørende. Elevopbakning i det daglige arbejde og forældreopbakningen i forløbet skulle bære projektet positivt fremad. Derfor var det vigtigt med fornuftige og logiske skemaændringsløsninger for den ekstra undervisningstid, så modstand i den forbindelse blev mindst mulig. Det var fra lærerside bestemt, at coachingen skulle kædes sammen med fysikundervisningen for at afgrænse projektet. Derfor blev der givet en ekstra fysiklektion pr. uge, så coachingen ikke skulle gå ud over det faglige indhold. Det var ligeledes et krav, at eleverne skulle bruge det udarbejdede brætspil til at udarbejde egne handleplaner. Sæt kryds ved de temaer som du mener, at projektet primært dækker: Den åbne skole Praktisk/musiske fag Anvendelsesorienteret undervisning Valgfag Motion og bevægelse i undervisningen Fagprofessionelt samarbejde Trivsel og inklusion Lektiehjælp, talentindsatserog faglig fordybelse Forældreinddragelse Elev-til- elev læring x x x x x (x) x Alle reformens elementer Andet: [tilføj tekst] 3

4 2. Opnåede resultater 2.a Beskriv hvilke resultater I har opnået i projektperioden o Hvilke forandringer og resultater har I opnået tænk fx på forandringer i adfærd, faglig progression, holdninger, kultur, rammer/strukturer? Det kan både være forandringer på elev-, lærer- eller skoleniveau. På kort sigt var det målet, at : der er øget effektivitet i fysikundervisningen der er øget selvmotivering eleverne sætter mål i undervisningen eleverne tager ansvar eleverne formulerer kvalificerede behov eleverne arbejder selvstændigt På lang sigt var det målet, at : eleverne får et øget fagligt udbytte af undervisningen læreren er i dialog med eleven om undervisningen eleverne oplever undervisningen som meningsfyldt Vi havde følgende succeskriterier: Der er større elevansvar for undervisningen Eleverne ved, hvad de skal gøre i undervisningen Eleverne samtaler om opgaverne og arbejdet med opgaverne Eleverne er interesserede i fysikfaget. Vi ville undervejs holde øje med følgende tegn i undervisningen: Timestarten er hurtigt klaret Læreren sætter mindre i gang Eleverne går selv i gang med opgaverne Eleverne holder fokus på det faglige 4

5 Støjniveauet er lavt Der opleves færre irettesættelser Eleverne er aktive omkring nye opgaver Der er færre afbrydelser Tiden bliver godt udnyttet Eleven kender sine faglige mål Eleverne deltager aktivt i oprydningen o Opnåede I de resultater som I forventede? Eller skete der noget andet? Fysiklærerne er meget enige om, at de har oplevet forandringer omkring de kortsigtede mål: Effektivitet: På trods af at have brugt tid på coaching er holdene kommet fagligt længere end planlagt i årsplanen. Selvmotivering: Eleverne kan gøre noget selv, støtter hinanden og tager ting af sig selv. Eleverne tager bedre hånd om opgaver og mangler. Sætte mål: Jo ældre eleverne er, desto mere er de motiverede for at sætte egne mål. Elevansvar: Størstedelen tager ansvar i arbejdet. En del nøjes med at tage en funktion i gruppen eller en rolle på sig. Formulere behov: Flere elever stiller specifikke spørgsmål, beder om hjælp eller kræver behov opfyldt. Mange har dog svært ved at formulere egne behov og ønske dem opfyldt. Selvstændighed: Generelt bedre end før, men 7.årgang skal styres mere end 9.årgang. Det bemærkes, at hvor den individuelle selvstændighed er tvivlsom, så er ansvarligheden i gruppesammenhænge øget. Med hensyn til de langsigtede mål er 10 uger kort tid, men fysiklærerne oplever: Fagligt udbytte: Eleverne er kommet omkring et større fagligt indhold, og flere elever er blevet positivt overraskede over deres resultater i de nationale test. Dialog: Eleverne er aktive med henvendelser om både rollestyring og fagligt indhold. Meningsfyldt: Der opleves i timerne en anden stemning, som har en forstærkende virkning. Der spørges ind til, hvad øvelser skal bruges til i en større sammenhæng. Omkring de opstillede succeskriterier tilkender fysiklærerne: Elevansvar: Gruppen har fået en ny betydning, og medlemmerne tager ansvar. Parathed: Eleverne kender handlemulighederne. Elevdialog: Gruppecoaching har haft en meget positivt indflydelse på udviklingen. Interesse: Interessen i 7.årgang opleves stabil, mens 9.årgangs interesse er øget. Fysiklærerne oplever en positiv udvikling med hensyn til de opstillede tegn i undervisningen. Der er dog en undtagelse, som gælder "elevens kendskab til sine faglige mål." Eleverne i 7. årgang er ikke på samme måde som fysiklærerne enige om virkningerne af indsatsen. Især 7. årgang synes ikke, at der er sket nogen ændringer. De føler, at de er kommet bagud i fysik, fordi tiden er blevet brugt på snak og coaching. De oplever, at nogle elever har rykket sig, men at indsatsen ikke har virket på mange andre, som gør, som de plejer i undervisningen. Generelt tilkendergiver mange elever i 7.årgang, at de er negative overfor at skulle have ekstra timer, og at fysik var sjovere, inden coaching kom til. På et område er eleverne som helhed enige med deres fysiklærere. Det gælder, når det skal vurderes, om eleverne i højere grad bestemmer, hvad der skal undervises i. Ligeledes er der 5

6 enighed om, at lærerne i mindre omfang stopper igangværende elevaktiviteter og siger, at eleverne skal lave noget andet. Eleverne i 8.- og 9. årgang er mere positive omkring deres oplevelse af forandringer. En stor gruppe elever tilkendegiver, at: det er fint med en dynamisk handleplan der er blevet en bedre koncentration eleverne er blevet bevidste om egne handlinger der bliver lavet mere i timerne der er en større interesse for fysikfaget Forældrene er blevet spurgt, om eleverne taler mere eller mindre om fysikfaget hjemme. Forældresvarene fortæller, at der ikke opleves en ændring på dette område. Forældrene er som de eneste blevet bedt om at vurdere, om eleven er glad for faget fysik. Svarene angiver en udvikling i positiv retning. o Hvilke data bygger I jeres iagttagelser og vurderinger på? (fx observationer, testresultater, samtaler, logbøger og lign.) I forbindelse med udviklingsprojektet er der lavet en spørgeskemaundersøgelse før og efter forløbet for elever, forældre og fysiklærere. Sideløbende har coachinglærere lavet gruppeog individuelle interviews med elever. Fysiklærerne er tilsvarende blevet interviewet. Der er også undervejs blevet taget fotos af undervisningssituationer. Forældrespørgeskemaerne er desværre kun blevet besvaret af et lille antal forældre, og det er derfor svært at bruge disse oplysninger bredt. 2.b Angiv mulige forklaringer på, at I har eller ikke har opnået de mål, I forventede o Blev aktiviteterne gennemført som planlagt? Og hvad havde en positiv/negativ indflydelse på gennemførelsen af aktiviteterne (fx forældreopbakning, ledelsesfokus, læreropbakning, it-udstyr, fysiske rammer og lign.?) Kursusaktiviteterne blev gennemført som planlagt. Konsulentfirmaet anfører, at lærernes og elevernes positive indstilling til kurset og aktiviteterne bidrog til, at kursusprojektet blev gennemført med succes. Som altid ville det have været rart med mere tid ikke mindst til gennemførelsen af kurset. Afholdelse af kursusgange, efter at lærerne i forvejen havde gennemført en halv arbejdsdag var et vilkår, som alle klarede flot, men det ville være mere optimalt om muligt at starte om morgenen eller om formiddagen. Undervisningsforløbet på 10 uger er blevet gennemført efter planen. Nogle elever - især de yngste - har ytret sig negativt undervejs. Det har undervejs haft betydning for stemningen. Ret tidligt i forløbet oplevede de deltagende lærere, at det i mange tilfælde var svært for eleverne at omsætte de individuelt opstillede handleplaner til virkelighed, når der skulle arbejdes i grupper. Det førte til, at lærerne besluttede at indlægge og forsøge at lave en ekstra coachingrunde i forløbet, hvor den enkelte gruppe blev coachet og fik opstillet mål og fokus for arbejdet. Spilleguiden kunne fint overføres til også at gælde en gruppe. 6

7 Det fik en positiv indflydelse på resten af forløbet. Med klare hensigter og mål for gruppens arbejde lykkedes det at få flow i elevernes arbejde, og eleverne oplevede fremgang omkring deres individuelle handleplaner. Med vores indsats omkring "elevcoaching i fysikundervisningen" antog vi, at: elevernes udgangspunkt bliver taget alvorligt eleverne involverer hinanden i det faglige arbejde eleverne bliver motiverede for at deltage og således ville bevirke at: undervisningen giver mening for eleverne elevernes koncentration og opmærksomhed øges eleverne tager ansvar for egen læring på vej til at opfylde målet om et øget fagligt udbytte. o Medførte aktiviteterne de forandringer som I forventede? Eller skete der noget andet? Og hvad havde en positiv/negativ indflydelse herpå (fx forældreopbakning, ledelsesfokus, læreropbakning, it-udstyr, fysiske rammer og lign.? Konsulentfirmaet giver udtryk for, at kursusaktiviteterne medførte det forventede. På plussiden fik man meget brugbar feedback fra lærere og elever, så det allerede udviklede kursus og eventuelle tillægs- eller overbygningskurser fremover kan blive endnu mere skarpt tilegnet skole- og undervisningsbrug. De gode ideer stod næsten i kø. Samtidigt blev konsulenterne dybt imponerede over, hvor velfungerende elevsamarbejdet var i størstedelen af grupperne, og hvor hurtigt eleverne fik fat i både formål og spillets mekanik, og dette til trods for, at de arbejdede med spillets første, spæde version. Konsulenterne har fået indtrykket, at skole- og motivationscoaching for mange elever hurtigt kan blive en let anvendelig tankegang og værktøjskasse, og formen (indpakningen og sproget) er særdeles vigtige parametre for nysgerrigheden og omstillingsparatheden. Kursustiden kunne med fordel udvides for såvel lærere som elever og give grundlag for mere diskussion og refleksion, bl.a. med lidt længere tid mellem mødegangene. Lærerne har udtrykt tilfredshed med de oplevede forandringer. Det er lykkedes at forandre fysiklærerrollen, så eleverne anderledes kan opleve medinddragelse og selvbestemmelse. Det er vigtigt med den fælles forståelse, som ligger i spillet. Når den er kendt af alle lærere, får det en positiv virkning på den pædagogiske rammesætning og klasseledelse med udgangspunkt i elevernes opstillede mål. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på den opdagede gruppecoaching og dens betydning for forløbet. Når den individuelle selvstændighed for nogle elever opleves tvivlsom, kan opgaver og roller i gruppen være en mulighed for at få eleverne til at opleve, at en indsats betaler sig og betyder noget. Vi opdagede, at erfaringerne fra det individuelle coachingarbejde med fordel kan overføres til gruppecoaching, og at eleverne sagtens selv kan gennemføre dette arbejde med gruppen som udgangspunkt. De ældste elever har i den sammenhæng lagt vægt på, at: når alle er med, arbejder alle bedre 7

8 større koncentration har givet mere ro alle har været bevidste om målet Et par eksempler fra lærerinterviewene er taget med for at belyse og give et indtryk af lærernes oplevelse af coachingarbejdet: "Jeg er kommet til en erkendelse af at arbejde i en gruppe ikke er en selvfølge. Man skal lære at fungere i en gruppe. Læreren tager det tit som en selvfølge, at elever kan fungere i en gruppe, og læreren styrer uden om enhver konflikt, og pludselig forventer vi, at eleverne kan selv. Men eleverne forventer stadig, at vi styrer dem - vi har ikke lært dem noget andet!" --- "Flere elever giver udtryk for, at coachingtimerne har været kedeligt elevplans-arbejde. Måske ikke så overraskende men det understreger betydningen af, at det er vigtigt, at alle elever meget tidligt i deres skolegang oplæres i denne tankegang: Hvordan lærer jeg bedst? Hvad har jeg behov for, når jeg skal lære noget nyt og svært som f.eks. i fysik? Eleverne har i projektet brugt meget tid på at coache hinanden - men jeg oplever, at eleverne er blevet mere fortrolige med at lave handleplaner: De ved, hvad det vil sige at sætte mål." --- "Tidligere gav jeg mine elever gode råd til, hvordan de kunne blive bedre/øve sig rent fagligt og socialt. Med coaching er jeg blevet mere bevidst om at "kaste bolden" tilbage til den enkelte elev. Mere bevidst om at spørge: "Hvad skal du så gøre?", "Hvordan kommer du...?" I det hele taget lade eleven selv komme med bud og tænke noget mere - i stedet for at jeg kommer med forslag." --- 8

9 3. Fra projekt til reform 3.a Beskriv hvordan jeres projekter på længere sigt vil bidrage til, at alle elever bliver så dygtige, som de kan Vi ser vort udviklingsprojekt som et vigtigt input omkring følgende reformpunkter: udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan faglig fordybelse og lektiehjælp varieret og anvendelsesorienteret undervisning og læring mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater overgang til ungdomsuddannelserne differentierede læringsformer for både fagligt dygtige og fagligt svage elever skabe respekt for professionel viden og praksis sikre øget trivsel i skolen og være et konkret bud på understøttende undervisning i løbet af en længere og mere varieret skoledag. 3.b Gode råd til andre skoler o Beskriv og begrund hvad I vil holde fast i, hvis I skal gentage jeres projekter. Tænk både på planlægning (medejerskab, tid, organisering, ansvar, tovholder) og gennemførelse (indholdet i de konkrete aktiviteter, involverede aktører osv.) Konsulentfirmaet konkluderer, at styring af elevernes coachende kommunikation ved hjælp af et spil er en god indfaldsvinkel. Dette kan muligvis senere hen udvides med mere viden om, hvad coaching er og kan gøre. Spillet inviterer ved sin form til nysgerrighed og målrettethed og gør det iflg. eleverne sjovere at lære end nogle former for traditionel undervisning; der leges og læres samtidigt. Det er vigtigt at forsyne lærerne med en grundviden og -model for coaching for at : 9

10 1) få indsigt i coachingens natur og virkeområde og 2) lære at skelne mellem forskellen på rådgivning, lærerrolle og coachende rolle. Lærerne får derved et redskab til indsigt og motivation af eleverne, og eleverne får afsæt i, at større selvindsigt og de rette remedier kan give adgang til at åbne flere muligheder og nå nye mål. Eleverne giver i deres tilbagemeldinger en række bud og argumenter for at holde fast i at arbejde med coaching på elevniveau: det gør en forskel det er lidt kedeligt og tager tid, men det hjælper godt med et spil, der gør tingene synlige det holder fast i egen motivation det hjælper med at sætte realistiske mål det giver mere arbejdsro i timerne det giver mening i de fag, hvor man er dårlig, og som man gerne vi forbedre det vil være godt at bruge i selvvalgte fag o Beskriv hvad I ville gøre anderledes, hvis I skulle gentage jeres projekter. o Hvordan kan man bedst følge med i den type projekt, som I har gennemført? Er det fx gennem observationer, testresultater, logbøger, samtaler eller andet? Efter nogle travle uger med at afprøve vort coachingprojekt er vi enige om, at ideen og opbygningen er god, men næste gang vil vi huske og lægge vægt på: at have mere tid til forløbet at få alle lærere omkring eleverne inddraget aktivt i coachingarbejdet at faglige læringsmål skal være kendte for eleverne at gøre kontaktlærerne til centrale personer i elevernes arbejde med handlingsplaner at få forældrene mere med i arbejdet Der skal være tid til at orientere og samarbejde om iagttagelser og erfaringer i forløbet. En presset tidsplan har vanskeliggjort at finde fælles mødetid for de deltagende lærere. Næste gang vil vi sikre tid til reflekterende møder og mere sparring undervejs. o Hvilke konkrete gode råd kan I give videre til andre skoler, der lader sig inspirere af jeres projekter? Vi vil gerne pege på følgende gode råd til andre, som har lyst til at prøve elevcoaching: Alle voksne omkring eleverne bør kende det fælles grundlag for coaching. Det er vigtigt med en bred og grundig kursusindsats for de deltagende voksne. Et spil som guide med konkrete anvisninger til eleverne fungerer godt. Det er en god ide for overskuelighedens skyld at afgrænse indsatsområdet. Vigtigt at involvere eleverne tidligt i forløbet for at sikre et godt medejerskab og motivation for at gå ind i projektet. 10

11 4. Datakilder 4.a Beskriv hvilke data denne evaluering baserer sig på o Hvilke skoler og medarbejdergrupper har du/i gennemført interviews med? o Hvilke data (testresultater, observationer, interviews, logbøger, referater osv.) har den enkelte skole indsamlet undervejs i projektperioden? Ved projektets begyndelse skulle: fysiklærerne udfylde et spørgeskema omkring deres oplevelse af fysikundervisningen eleverne udfylde et spørgeskema omkring deres oplevelse af fysikundervisningen eleverne om muligt lave en faglig før-test omkring det kommende faglige indhold forældrene udfylde et spørgeskema omkring deres oplevelse af elevens deltagelse i fysikundervisningen Undervejs skulle tilknyttede lærere observere og samtale med eleverne om projektet. Interviews med elever og lærere ville være en mulighed. Det vægtedes, at der blev taget fotos af arbejdet under hele forløbet. Ved projektets afslutning skulle: fysiklærerne udfylde et spørgeskema omkring deres oplevelse af fysikundervisningen eleverne udfylde et spørgeskema omkring deres oplevelse af fysikundervisningen eleverne om muligt lave en faglig efter-test omkring det bearbejdede faglige indhold 11

12 forældrene udfylde et spørgeskema omkring deres oplevelse af elevens deltagelse i fysikundervisningen Deltagende lærere, fysiklærere, skoleledelse og konsulentfirma var fælles om at følge projektet og dets resultater. Derfor blev evalueringen i slutfasen udbygget til også at omfatte gruppeinterviews med elever og lærere. Der blev lavet interviewrunder på alle 3 deltagende årgange, hvor coachinguddannede lærere med en spørgeguide som udgangspunkt snakkede med tilfældige elevgrupper. Det viste sig, at nogle grupper havde en meget negativ holdning til forløbet. Derfor blev der fulgt op med en række individuelle interviews, som gav et mere nuanceret billede af nogle elevers oplevelser med coaching. Fra et elevinterview: "Hvad har været den største udfordring?" "Det har bare været FYSIK! Men nu er jeg på vej til at nå mine mål. Er begyndt at fokusere mere. Udfordringen er at nå HELT i mål." 12

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Vesthimmerland Involverede skoler i projektet: Toppedalskolen Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen

Læs mere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Øget forældreinddragelse Flipped Classroom

Øget forældreinddragelse Flipped Classroom Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Fredericia Kommune Involverede skoler i projektet: Erritsø Fællesskole Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Niels Hjort-Petersen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kollegabaseret observation og feedback

Kollegabaseret observation og feedback Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 21 Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet fokusgruppeinterviews med elever

Læs mere

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Evalueringsresultater og inspiration

Evalueringsresultater og inspiration Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable

Læs mere

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Evaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik

Evaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik Evaluering Inklusionslederuddannelse 24-06-2016 Schoug Psykologi & Pædagogik Indhold 1. Indledning... 3 2. Kort resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Erfaring som leder... 5 3.2 Udbytte af de enkelte uddannelseselementer...

Læs mere

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Kvalitetssystem på HTX Roskilde Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Bevægelse i fagene. 1. a Beskriv de aktiviteter I har gennemført

Bevægelse i fagene. 1. a Beskriv de aktiviteter I har gennemført Udviklingsforløbet Bevægelse i fagene Holbæk Kommune, Elverdamsskolen, Afdelingerne Tølløse og Store Merløse 1. Gennemførte aktiviteter 1. a Beskriv de aktiviteter I har gennemført Hvilke aktiviteter har

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Elevplaner i Meebook

Elevplaner i Meebook Elevplaner i Meebook en vejledning til ledere, lærere og pædagoger september 2017 Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet med elevplaner i Meebook foregår.

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Redskaber der kan kvalificere

Redskaber der kan kvalificere Redskaber der kan kvalificere At arbejde med dokumentation i en frivillig-kontekst Jes Jessen Kvalitets- og udviklingskonsulent Tænkning i oplægget Målgruppe: Dem, der planlægger dokumentationsindsats,

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,

Læs mere

Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14

Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Skole Kølkær Skole Evaluering - Hvordan er der blevet taget imod ordningen fra eleverne forældrene lærerene? Alle

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Allerslev Skole uddannelsesplan

Allerslev Skole uddannelsesplan Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Inklusion i børnehøjde

Inklusion i børnehøjde Inklusion i børnehøjde ERFARINGER FRA FORSKNING I GREVE KOMMUNE Det siger børn og unge om trivsel og læring side 3-8 To metoder, der styrker inklusion side 9-18 INKLUSION I BØRNEHØJDE 1 Det betyder rigtig

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Vurdering og Handleplan

Vurdering og Handleplan Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at

Læs mere