Formanden beretning ved generalforsamlingen den 1. april 2005.

Transkript

1 Formanden beretning ved generalforsamlingen den 1. april Aktiviteten ved murervirksomhed i 2004 i forhold til 2003 I 2004 beløb murerforretningernes indenlandske salg sig til 10,2 mia. kr. Målt i løbende priser var det knap 400 mio. kr. mere end i Opgjort i faste priser var væksten imidlertid kun på godt 100 mio. kr., hvilket svarer til godt 1 pct. Den svage fremgang i omsætningen på hjemmemarkedet afspejlede sig i en endnu svagere fremgang i beskæftigelsen, som kun steg med 100 arbejdere eller knap 1 pct. I 2004 som helhed beskæftigede murerforretningerne arbejdere og 900 funktionærer. Fra 2003 til 2004 var der et fald i beskæftigelsen ved nybyggeri og tilbygning. Og det overrasker en, da nybyggeriet af parcelhuse har været stigende (der blev påbegyndt enfamiliehuse i 2004 mod i 2003 og i 2002) menes nybyggeriet af rækkehuse har ligget på et stabilt niveau (omkring om året) Det kan tyde på en markant vækst i arbejdskraftproduktiviteten eller en tilbagegang i det murede byggeris markedsandele. Beskæftigelsen ved bygningsreparationer og vedligeholdelse har udvist en markant vækst, som var større end nedgangen i beskæftigelsen ved nybyggeri. På de øvrige områder dvs. anlæg, anden virksomhed, kontorarbejde og ansatte, som ikke var på arbejde på grund af dårlig vejr, ferie, sygdom eller efteruddannelse, var der tale om stort set uændrede niveau fra 2003 til I 4. kvartal 2004 lå timefortjenesten inkl. pension for faglærte murere 3,9 procent over niveauet året før, når vi ser på hele landet. Der var murer i DA s lønstatistik i 4 kvartal Heraf havde 900 murere eller 18 procent en erhvervserfaring på under 5 år, mens eller 39 procent havde en erhvervserfaring over 25 år. De øvrige murere, svarende til 43 procent havde en erhvervserfaring mellem 5 år og 25 år. Midt i december 2004 var der knap 900 ledige murere, hvilket var 600 færre end på samme tid året før. Antallet af forsikrede medlemmer af murerens a-kasse var i december begge år. Det vil sige. ifølge disse tal var der i december 2004 beskæftiget murere mod murere i december Det tyder på en større fremgang i beskæftigelsen end det, som fremgår af Danmarks Statistiks opgørelse. De nationaløkonomiske rammer er forsat meget gunstige for bygge- og anlægsaktiviteten. Der er udsigt til. At konjunkturfremgangen i dansk økonomi fortsætter i 2005.beskæftigelsen er høj, indkomstudviklingen er gunstig takket være den lave inflation, og de lave renter vil understøtte det private forbrug og investeringerne. De grundlæggende betingelser for en forsat høj aktivitet nybyggeri og renovering af private boliger er dermed til stede. Udviklingen er blevet forstærket af skattelettelser og nye realkreditprodukter i form af rentetilpasningslån, afdragsfrie lån og garantilån. Væksten i boligefterspørgslen har mange steder trukket priserne på de eksisterende boliger op over priserne på nyopførte boliger, og derfor er der fremgang i nybyggeriet af private enfamiliehuse og ejerlejligheder.

2 Disse faktorer vil sammen med de stigende ejendomspriser og friværdier også sikre en forsat høj aktivitet ved bygningsreparationer og vedligeholdelse hos private husstande. Ny tilbudslov. I 2004 opfyldte Erhvervs-og økonomiministeren et løfte til Dansk Byggeri om et eftersyn af tilbudsloven. Det resulterede i et forslag til en ny tilbudslov, der blev fremsat i forrige folketingssamling, men ikke nåede at blive vedtaget før valget. Forslaget blev genfremsat efter valget i februar 2005 og er nu sendt til udvalgsbehandling i Folketinget. Den reviderede tilbudslov består af 16 paragraffer og indeholder en sammenskrivning af den nuværende lov og den nuværende bekendtgørelse. Herved er regelsættet blevet langt mere tilgængeligt. Ændringerne i hovedtræk. Der kan højst indhentes tre underhåndsbud, med mindre udbyder ved indhentningen af tilbud forbeholder sig ret til at tage fire tilbud. Grænsen for, hvornår en bygherre må indhente underhåndsbud, er hævet fra 2 mio. kr. til 3 mio. kr. Ved begrænset licitation, skal udbyder uopfordret oplyse det maksimale antal inviterede. Når tildelingskriteriet er der økonomisk mest fordelagtige bud, indeholder lovforslaget følgende nye regler: Underkriterierne skal være angivet med relativ vægt, hvis det er muligt. Eventuelt kan man angive vægten inden for en ramme. Udbyder må højst forhandle med tre bydende. Inden bygherren påbegynder forhandlingerne, skal de øvrige tilbudsgivere have besked om, at de ikke er udvalgt og frigøres fra deres tilbud. Udbyder skal uopfordret begrunde fravalget af de tilbudsgivere, der ikke skal til forhandling. Når udbyder har valgt, hvem der skal have ordren, skal han uopfordret begrunde fravalget af de øvrige. Inden loven træder i kraft vil Dansk Byggeri afholde fyraftensmøder rundt i landet, hvor den nye tilbudslov vil blive gennemgået med særlig fokus på ændringerne. Overenskomstområdet. Den lidt dårlige stemning ved sidste års overenskomstforhandling medførte, at bestyrelsen i murersektionen og enkelte embedsmænd fra Dansk Byggeri i juni måned mødtes med repræsentanter fra 3F Bygge & Anlægsgruppe. Vi havde et par gode og udbytterige dage, og fik sat gang i et møde forløb om kommende ændringer til overenskomsten, forenkling / opdatering af priskuranterne på murer- og arbejdsmandsområdet, opstart på ny af det permanente priskurantudvalg og en aftale om sammen med tømrerne at starte på en billedpriskurant på porebetonområdet i første omgang som forsøg. Aage Wegner vil senere i dag mere detaljeret komme ind på de enkelte emner. 2 af 8

3 Det Tekniske udvalgs arbejde. Arbejdet med murerfagets tolerance- og grænseflader skrider fremad. Vores nedsatte gruppe i murersektionen har gennemarbejdet fagets grænseflader i de forskellige arbejdsdiscipliner, og har indarbejdet de fælles synspunkter i et kompendium af `konsensus af MUR` og `konsensus af BETON`. Efterfølgende er der blevet afholdt koordinerende møder med andre faglige grupper for, at indarbejde og tilpasse synspunkterne. Herefter skal de fastsatte tolerancer afprøves i praksis. Det er besluttet, at der skal nedsættes et par arbejdsgrupper for henholdsvis murer- og træfaget. Et byggeprojekt skal danne grundlag for, at se om reglerne for tolerancer i fagene, er acceptable og realistiske. Gennemgang og revidering af Mur- og Tagdetaljer ( 600 stk.) til AutoCad er afsluttet. Herefter henstår det til Teknologisk Institut (Murværkscentret) at samle trådene, hvor de principielle problemstillinger bliver afdækket og diskuteret i den tilknyttede gruppe. Uddannelsesforhold. Mesterlæreuddannelsen diskuteres meget for tiden, men vi må jo sige, at vi har en uddannelse, der svarer til mesterlæreuddannelsen, især efter de seneste ændringer, hvor der er indført mere praktisk undervisning på skoleopholdene og fremmedsprog er fjernet Hvis vi sammenligner med uddannelsen tilbage i 1960èrne. Dengang var en lærling 3 år og 6 måneder i lære og gik 27 uger på skole. Når lærlingen var på skole, havde han fag som medborgerkundskab, tegningslære, regning, geometri, produktionstegning og murerteknik. Halvdelen af tiden var teori i teorilokalet og den anden halvdel var i praktiklokalet. I dag har vi en uddannelse, der varer 3 år og 11 måneder. Uddannelsen er delt op med 55 uger på skole, hvor en del af fagene selvfølgelig er almene fag eller har fået andre navne. Fag som man før i tiden kaldte geometri, faglig regning, produktionstegning og mængdeberegning er i dag matematik. Medborgerkundskab hedder i dag samfundsfag. Der er meget at sammenligne, men selvfølgelig væsentlig flere uger på skolen i dag end før i tiden. Men vi har også fået nye fag som stillads, arbejdsmiljø, væsentlige mere flise- og gulvarbejde, en større andel af tagarbejde og mulighed for valgfrie specialefag som truckcertifikater og andre fag, hvilket betyder, at lærlinge skal være længere tid på skolen. Endvidere stilles der reelt større krav om almene og bredere kompetencer i dag. Det kunne være interessant at vi tager en diskussion, om hvorvidt vores lærlinge skal starte på et grundforløbet der tidsmæssigt var væsentlig kortere, så de lærlinge der var skoletrætte, kunne begynde en uddannelse med et kortere skoleforløb. Eller om de startede i praktik i virksomheden i f.eks. 3 måneder inden de begyndte på grundforløbet, så de får indsigt i faget, for vi kan ikke forvente at de kan deltage ret meget på stilladset inden de har været et grundforløb igennem og lært de grundlæggende principper i murerfaget. Men en murersvend skal være en murersvend med de samme kvalifikationer, uanset hvilken uddannelse der vælges. Vi kan ikke tillade os at slække på kravene til vores medarbejdere, hvis vi vil øge produktiviteten, som alle vores medlemmer stiller krav om og samtidig øge kvaliteten af det udførte arbejde. Den eneste måde man kan øge produktiviteten og kvaliteten på, er ved at sikre, at medarbejderne har de nødvendige kvalifikationer. 3 af 8

4 Med hensyn til murerarbejdsmandsuddannelsen er den kommet godt i gang. Der kører i øjeblikket to hold i København, et hold i Aalborg, et hold i Horsens og i Odense er der ved at igangsættes et hold og muligvis et i Esbjerg. Hvad angår tilskud til oprettelse af ekstra praktikpladser, er dette stadig under drøftelse. Men der arbejdes pt. Med et beløb på ,00 kr., som aftrappes over fire kvartaler. Det er endnu ikke afgjort, om tilskuddet følger den ekstra praktikplads eller følger den lærling, virksomhed har antaget. Formen, hvordan man beregner ekstra praktikpladser, er heller ikke aftalt endnu. Det er muligt, at det bliver med tilbagevirkende kraft fra dele af Endelig er der efteruddannelsen. Hvor underligt det end lyder, er der visse området af landet, hvor der bliver gennemført rigtig meget efteruddannelse, bl.a. i det nordlige Jylland på EUC NORD i Hjørring, medens der i andre dele af landet overhovedet ikke bliver gennemført efteruddannelse. Hvis vi skal sikre kvaliteten af det arbejde, der bliver udført i faget, så er vi nødt til at sikre, at vores medarbejdere har de nødvendige kvalifikationer, og det kan kun ske ved mere efteruddannelse. Det faglige fællesudvalg for murer- stenhugger og stukkaturfaget Erhvervsuddannelserne har igen i 2004 været præget af ændringer, bl.a. er hele grundforløbet blevet ændret. Indgangen er blevet en væsentlig mere praktisk indgang, Da der nu kun er 3½ uges grundfag tilbage, hvilket bl.a. er arbejdsmiljø, matematik, og førstehjælp, resten af fagene i de 20 uger er faglige. De rent praktisk-faglige fag er udvidet fra 5 uger til 8½ uge. På hovedforløbet vil der også fremover ske ændringer. Der er netop i slutningen af 2004 godkendt en ny bekendtgørelse, hvor eleverne skal have bestået grundforløbet med karakteren 6 i en projektopgave for at fortsætte på 1. skoleophold på hovedforløbet. For at gå op til svendeprøven skal lærlingene have bestået samtlige fag, det vil sige grundfag, områdefag og specialefag med karakteren 6. Ovennævnte ændringer i mureruddannelsen er sket for at hæve niveauet og for at sikre, at vi får nogle veluddannede og velkvalificerede medarbejdere. Samtidig har Fællesudvalget brugt tid på at få fjernet nogle af de mere almene fag som bl.a. fremmedsprog, dette er nu fjernet fra uddannelsen for de lærlinge, som begynder deres uddannelses i Der har været talt meget om svendeprøverne, og til tider også klaget over at de har været for svære, men vi har i Fællesudvalget holdt fast ved den linie, at kravene skal skærpes både de teoretiske og den praktiske del. Så derfor har Fællesudvalget ikke villet sænke niveauet fordi nogle enkelte lærlinge dumper. Det faglige Fællesudvalg er enige i at mureruddannelsen ikke skal opsamle de svageste lærlinge, og lærlinge med læseproblemer skal også have den hjælp som skolerne er forpligtiget til at yde, men hvis murerfaget skal overleve, bliver vi nødt til at have nogle kreative, dygtige og kvalitetsbeviste murersvende fremover. Der har igennem året været forsøgt at få arbejdsmiljøuddannelsen (den tidligere 9 uddannelse) implementeret i mureruddannelsen. Dette er endnu ikke lykkes, da 3F stadig holder fast i at den skal være adskilt fra mureruddannelsen, men vi venter spændt på, at træfagenes uddannelser får den implementeret i deres uddannelse Så vil det nok gå lidt nemmere med at få overtalt 3F i at vi også får den med i mureruddannelsen. 4 af 8

5 Der er sket en væsentlig stigning i indgående uddannelsesaftaler fra 2003 til Antallet af uddannelsesaftaler er steget med 157, således at der i 2004 er indgået 889 uddannelsesaftaler. Men antallet af skolepraktikelever er også steget, godt nok kun med 9 skolepraktikelever. Men det er stadigvæk et problem for uddannelsen, at vi har 149 skolepraktikelever som ikke kan få en praktikplads og en uddannelsesaftale. Jeg vil derfor opfordre alle vores medlemmer til at gøre en ekstra indsats for at få fjernet skolepraktikeleverne fra mureruddannelsen, og beder Jer om at bringe budskabet videre så det når helt ud til alle af vores medlemmer i murersektionen. I murersektionen er der 800 murervirksomheder der har murerlærlinge, 1400 virksomheder er godkendt til at have murerlærlinge og vi har ca medlemsvirksomheder, så hvis bare 15 procent af de virksomheder som ikke har lærlinge, tager en skolepraktikelev, så er samtlige skolepraktikelever fjernet. Det faglige Fællesudvalg har med hjælp af midler fra vores uddannelsesfonde, ansat Bent Mortensen fra Næstved som konsulent til at lave opsøgende arbejde, så vi kan få vores skolepraktikelever ud i vores virksomheder, Bent Mortensens opgave er, at kontakte de tekniske skoler hvor de har de fleste skolepraktikelever København og Roskilde (85 skolepraktikelever) og kontakte vores virksomheder, især de virksomheder som ikke opfylder det antal elevpladser som de er godkendt til, og de virksomheder som slet ingen godkendelse har. Bent Mortensen orienterer virksomhederne om de ledige skolepraktikelever, og hjælper gerne med udfyldelse af uddannelsesaftale, og giver ligeledes virksomheden besked om, at hvis der opstår problemer med eleven skal virksomheden kontakte ham igen. Herefter hjælper han virksomheden af med den pågældende elev igen, hvis vedkommende elev ikke levede op til det som han havde lovet virksomheden. I de få måneder han har været ansat har det været en succes, og jeg er af den overbevisning at vi han få skabt endnu flere elevpladser på den måde, men det betyder også at vi i vores organisation afsætter de nødvendige ressourcer til dette arbejde. Logbogen er kommet for at blive, den er ved at blive gennemgået af vores uddannelses udvalg for evt. revision, men logbogen skal sikre en uddannelsesplanlægning af lærlingen og sikre, at lærlingen når de mål, der er sat for uddannelsen. Samtidig er den et godt juridisk dokument for virksomhederne, i tilfælde af at en lærling dumper ved svendeprøven. Jeg vil derfor opfordre Jer til at gennemgå logbogen og skrive til skolerne, hvis der skulle være områder, som lærlingen ikke er dygtig nok til eller mangler i sin færdigheder, så skolen kan tage hånd i hanke med problemet. Det faglige Fællesudvalg har haft et projekt i gang på St. Croix, det fortsatte i 2005, hvor vi igen havde sendt lærlinge af sted. De har nu afsluttet deres arbejde på fort Frederik med restaurering af nogle pudsede udvendige overflader, som nu fremstår utrolig smukke og ny renoverede, hvilket vores lærlinge også har fået rigtig meget ros for. Fællesudvalget er gået i gang med et projekt sammen med Dansk Byggeri, 3F, MURO og Statens Byggeforskningsinstitut (SBI). Hvor man på EUC NORD i Hjørring vil udarbejde specifikt planlægning af delopgaver vedrørende innovationsnetværk for indervægge, dette vil ske i forbindelse med en virksomhed, skolen og universitetet i Aalborg. På EUC Sjælland i Haslev vil det være innovationsnetværk for badeværelser, dette sker i samarbejde medkonstruktørskolen. På Odense Tekniske Skole et innovationsnetværk helvægskonstruktioner, som ligeledes sker i forbindelse konstruktørskolen. Projektet tænkes afsluttet på Messecenter Herning med et arbejdende værksted i forbindelse med Danmarksmesterskabet i Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) Står for koordineringen af hele projektet. 5 af 8

6 Der blev i 2004 afholdt Danmarksmesterskabet og det var som sædvanen tro en succes. Der var mange besøgende til selve Danmarksmesterskabet, det kneb noget med besøgende til hele messen. Men der var fyldt op ved Danmarksmestrene. Murerfagets Danmarksmester, Rene Henriksen kommer fra Vitus Bering i Horsens, og deltager ved verdensmesterskabet i Helsinki i Finland i år. I lighed med tidligere år har der været afholdt to konferencer for murerfaglærerne. Emnerne der har været drøftet på de to konferencer, var bl.a. svendeprøverne, de nye uddannelsesformer, nye undervisningsformer, ny bekendtgørelse, ny vejledning, skolepraktikordningen og nye tiltag inden for mureruddannelsen. Endelig har fællesudvalget besluttet, at der i 2005 afholdes er konference for samtlige medlemmer af lokale uddannelsesudvalg, hvor bl.a. bedømmelse af opgaver vil finde sted. Arbejdsmiljø. Branchevejledning murerergonomi. Med baggrund i nogle påbud fra Arbejdstilsynet i 2000 om at undgå opmuring under knæhøjde og over skulderhøjde indvilligede Branchearbejdsmiljørådet for bygge og anlæg (BAR) i at gå i gang med udarbejdelsen af en branchevejledning på området, mod at påbudene blev trukket tilbage. En arbejdsgruppe bl.a. bestående af repræsentanter fra murersektionen indledte arbejdet primo 2001, og Arbejdstilsynet gav os en frist på 2 år, eller ville de selv udarbejde en vejledning. I mellemtiden er der blevet lavet sammenlignelige forsøg med 1½ hhv. 1 meter stilladsforhøjelse, der klart viste, at 1 m gav murerne en ergonomisk forbedring, der imidlertid langt fra kunne retfærdiggøre de ekstra belastninger, denne fremgangsmåde påførte murerarbejdsmændene. Resten af tiden frem til nu er gået med at finde tiltag, der kunne reducere arbejdsmændenes belastninger, herunder drøftelser med teglværkerne og Kalk- og Teglværksforeningen om levering af mindre stenhoveder på forhøjede paller. Med andre leverandører, har vi drøftet muligheden for plastpaller, lavere plastbaljer, stenvogne der kan hæve stenene op på en skammel, og vi har drøftet alternative, lettere stilladsformer med stilladsfirmaerne. Arbejdstilsynet er løbende blevet informeret herom, og de har været forstående over for, at en sådan ændring af metode tager lang tid. Nu er de imidlertid ved at miste tålmodigheden. Murersektionen har derfor valgt at sige ja til følgende handlingsplan, der så vil blive udmøntet i en branchevejledning. 1. Branchen vil have stenhoveder med 80 sten i stedet for 112, da de passer til 1m løft. Derved reduceres arbejdsmændenes belastninger, både ved transport og den efterfølgende fjernelse af overskudssten. 2. Teglværkerne får en frist på 1 år, hvorefter vi skal have paller med 80 sten leveret, idet vi bibeholder de eksisterende træpaller for at minimere teglværkernes omkostninger til ændret pakkemetode og transport til byggepladserne. 3. Der sættes gang i udvikling af en stenkærre, der kan tage pallerne fra stenpladsen og hæve dem ca cm. Derved reduceres arbejdsmændenes belastninger under transport, fordi tyngdepunktet bliver ideelt, og pallerne kan sættes direkte af på skamler på stilladset. Dette er nødvendigt for at forbedre murernes ergonomi, så de ikke skal bukke sig så meget efter de sidste sten. Kærren skal kunne leveres om 1 år (samtidig med 80 sten på en palle) 4. Der anvendes baljer med forhøjet bund, som samtidig ikke er højere, end at mørtelen kan tippes direkte i baljen. Der er udviklet en ny ergo-balje, der tilfredsstiller disse krav, men andre alternativer kan anvendes. 6 af 8

7 5. Når både 80erne og stenkærren kan anskaffes, går branchen over til 1 m løft, idet vi ved de ved de videre forhandlinger vil forsøge at friholde mindre byggerier (< sten og højder < 5 meter) 6. Der sættes desuden gang i udviklingen af lettere stilladsmateriel, f.eks. kortere traller til materialer og transport sammen med en langsgående alu-konsol til murene. Man kan ligeledes tænke sig en overgangsordning, inden for inden for hvilken, tvær- og længebjælker udskiftes til aluminium. Murersektionen mener hermed at have gjort, hvad der med rimelighed kan forlanges af os, men om det tilfredsstiller Arbejdstilsynet kan kun tiden vise. Arbejdsmiljøet på vores byggepladser halter stadig bagefter, jeg mener ikke at de projekterende lever op til deres ansvar på dette område og især når der er tale om elementmontage. De projekterende skal med angivelser i deres projekt sikre at arbejdsmiljøloven kan blive overholdt i forbindelse med projektet gennemførelse. Hvis man læser bekendtgørelse 574 af 21.juni 2001, så har den projekterende en del forpligtigelser som han skal angive og tage højde for allerede under projekteringen, Og det er her jeg mener at de projekterende svigter og ikke lever op til bekendtgørelsen, så her har vi en opgave i Dansk Byggeri om at få de forhold bragt i orden i samarbejde med de projekterende. Murværksnormen Murersektionen i Dansk Byggeri har nu i længere tid presset på for at få større fokus på de traditionelle mørtler som f.eks. vådmørtel. 80 % af ad den mørtel som i dag bliver brugt er en traditionel kalkmørtel, det er derfor helt uforståeligt, at kalkmørtel bliver presset i baggrunden til fordel for funktionsmørtel. Funktionsmørtel bør være et alternativ og ikke en 1.priotering i arbejdet med murværk. Sammensætningen i normudvalget er nu blevet ændret og murersektionen har 3 folk siddende i udvalget, som alle har fokus på vådmørtler, og de muligheder der ligger i disse, så murersektionen har hermed sikret sig god indflydelse på de drøftelser som pågår omkring brugen af vådmørtel. De 3 som er repræsenteret fra Dansk Byggeri er Allan Johansen Jonna Okkels NCC råstoffer og Lars Due Dansk Byggeri. Klavs Feilberg fra SBI har påpeget, at ved at benytte de forskningsresultater der i dag ligger på DTU, ved flere phd. afhandlinger, har man mulighed for at beregne murværk med svage mørtler, og dermed benytte vådmørtel på lige vilkår som med funktionsmørtel. Murersektionen har støttet Klavs Feilberg i hans forskning, og der pågår i dag forskning på SBI med henblik på at få lavet en beregningsmodel til dimensionering af murværk opført i vådmørtel. De foreløbige resultater af dette arbejde ser lovende ud. Misfarvning af mursten Murersektionen har konstateret et stigende problem med misfarvning af gule roséfarvet facadesten som bliver udsat for vand. Det er konstateret at selv ved små mængder vand har forsaget grove misfarvninger. Murersektionen har været i dialog med murværkscentret teknologisk institut omkring problemet og har ligeledes talt med de største teglproducenter Randers tegl og Egernsund Teglværk om problemet. Det er aftalt at murværkscentret skal opstarte et arbejde med de to teglproducenter for at få belyst hvad årsager til misfarvningen skyldes og hvad der eventuelt kan gøres. 7 af 8

8 Medlemsforhold. Murersektionen har i dag 1980 medlemmer. I hele 2004 var der indmeldt 122 murervirksomheder og udmeldt 149. Byggeriets Ankenævn. I 2004 faldt antallet af indkomne sager til Byggeriets Ankenævn fra 708 i 2003 til 490 svarende til godt 30 procent. Flere forhold har givet spillet ind som forklaring på nedgangen, men positivt at tallet er så meget faldende. Af de 490 sager er hver tredje murersag. Årsberetningen fra Byggeriets Ankenævn viser forsat problemerne er ved tagkonstruktioner, tunge ydervægge og vådrumsløsninger. I statistikken over afsluttede sager (600 stk. i 2004) ses at klager i knap 40 % af tilfældene får medhold. Murersektionens bestyrelse. I murersektionen bestyrelse vil vi frem til vores næste generalforsamling drøfte sammensætningen i bestyrelsen. Vi er nødt til at se os om blandt vores medlemmer, om der er yngre personer som er interesseret i at gøre en indsats i murersektionens bestyrelse. Vi må ikke pludselig står i den situation af hele bestyrelsen skal udskiftes over en ganske kort periode, det tager trods alt lidt tid inden nye bestyrelsesmedlemmer får den nødvendige indsigt til, at være medlem af murersektions bestyrelse og de forskellige udvalgt vedkommende måtte blive valgt til. Afslutning. Til sidst vil jeg sige tak for et godt samarbejde i murersektionens bestyrelse, bestyrelsen er god til at fordele opgaverne imellem sig, også selv om der til tider kan være tale om tunge opgaver som betyder en del rejse aktivitet og mange møder. Tak til de af vores kollegaer som har påtaget sig opgaver i råd, nævn og udvalg. Tak til medarbejderne i Dansk Byggeri for Jeres indsats på alle fronter, i gør det godt. Tak. 8 af 8