Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

Transkript

1 Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever: - livskvalitet i hverdagen, så borgerens hverdag er præget af glæde, motivation og livskvalitet - selvbestemmelse i hverdagen, så borgeren kan deltage aktivt i eget liv længst muligt - kvalitet i de indsatser der iværksættes, så borgeren bliver i stand til at mestre eget liv - sammenhængende forløb, uden unødvendige overlap og gentagelser - appetit og glæde ved måltidet, så borgeren opnår en god ernæringstilstand, trivsel og livskvalitet - værdighed i den sidste fase af livet, hvor borgeren og de pårørende føler tryghed, støtte og lindring For, at vi kan lykkes med at udleve værdierne skal vi arbejde for, at: - Indsatser afspejler borgerens behov - Indsatser tager udgangspunkt i borgerens motivation og livshistorie - Indsatser understøtter borgerens mestringsevne - Indsatser afspejler en tværfaglig viden og erfaring på tværs af faggrupper omkring borgeren - Indsatser er baseret på viden og evidens - Indsatser tages i brug af borgere, pårørende og medarbejdere - Opkvalificere medarbejdere, så de er i stand til, at motivere borgere til at indsatserne forankres i hverdagen - Fastholde leve-bo-miljøerne, så borgeren kan dufte og smage den mad de spiser Kommunens arbejde med værdighedspolitikken generelt set I har vi igennem de seneste år iværksat en række indsatser, der understøtter vores ambition om, at alle borgere skal opleve værdighed uanset udgangspunkt. Kendetegnende for den måde vi arbejder på, illustrerer paradigmeskiftet fra borgeren, som den passive modtager af omsorgsydelser, til borgeren som den aktive medspiller og den rehabiliterende tankegang. I skal den rehabiliterende tankegang være gennemgående i alle de ydelser vi leverer til borgeren. Når vi understøtter borgeren i at mestre eget liv, opnår vi at borgeren oplever livskvalitet, selvbestemmelse og værdighed uanset udgangspunkt. De borgere, hvor sygdom eller anden 1

2 begrænsning, ikke muliggør en aktiv deltagelse fra borgeren, skal opleve værdighed, til trods for begrænsninger. Når vi understøtter borgeren i, at mestre eget liv, frigiver vi ressourcer til de borgere, der har behov for støtte og opbakning. På den måde kan vi sikre, at alle borgere I oplever værdighed uanset udgangspunkt. At arbejde rehabiliterende er en lang proces. Det stiller krav til alle de parter, der er involveret borgeren, de pårørende og medarbejderne. Foruden vigtig viden om, hvordan vi målretter indsatser, så de afspejler borgerens behov, er det afgørende at vi formår, at levere indsatsen til borgeren, så borgeren tager indsatsen i brug. Der arbejdes løbende med at sikre, at de kompetencer, som medarbejderne har tilegnet sig, bliver anvendt i praksis. Det er en krævende og langsigtet proces, som spiller en afgørende rolle i forhold til, hvorvidt de indsatser vi iværksætter, har de tilsigtede effekter hos borgeren. For, at vi kan lykkes med det, er det afgørende, at vi fremadrettet prioriterer, at guide og motivere medarbejderne til, at arbejde rehabiliterende i deres møde med borgeren. Her spiller udviklingssygeplejersken og ergoterapeuten en afgørende rolle ved at sikre at den enkelte medarbejder præcist kender sin opgave og de redskaber, der skal anvendes til gavn for borgeren. Denne kvalificering er en afgørende faktor i at anvende ressourcerne optimalt og frigiver hermed tid til de varme hænder samt sparer teamlederen og den enkelte medarbejder for unødig brug af ressourcer. I har vi prioriteret en række indsatser, der medvirker til, at dette kan lade sig gøre. Livskvalitet Det, der betyder noget for borgeren skal være kendt af personalet. Det er en forudsætning for at kunne udføre indsatsen hos borgerne på en måde, der giver den enkelte borger livskvalitet. Dette gælder ikke blot for personalet i dagtimerne på hverdage, men hele døgnet og i weekenden. Personalet har forskellige redskaber til rådighed til at sikre, at det, der betyder noget for den enkelte borger, ligger til grund for opgaveløsningen og kontinuiteten døgnet igennem. Det er blandt andet: løbende kommunikation med borger og pårørende observationer i hverdagen og dokumentation heraf nedskrevet livshistorie døgnrytmeplan udarbejdet ud fra borgerens ønsker og behov inddragelse af borgeren i opgaveløsningen samskabelse rehabiliterende indsats herunder inddragelse af andre faggrupper samarbejde med frivillige Gennem kompetenceløftet er alle medarbejdere undervist i at anvende disse redskaber ud fra samme systematik, både fagligt og it-teknisk. Ibrugtagningen er i gang men det er nødvendigt at forankre gennem løbende tilbud om hjælp og guiding dette varetages af udviklingssygeplejerske og ergoterapeut, som ligeledes står for introduktionen af nyansatte. Nyansatte opnår ved denne introduktion at lære at anvende samme systematik som det øvrige personale. 2

3 Øgede ressourcer i aftentimerne giver aftensygeplejerskerne tid i planen, til at tage mod borgere udskrevet fra sygehuset. Dette sikrer at såvel sygeplejeopgaver som hjælperopgaver bliver varetaget ud fra borgerens ønsker og behov, i den nye situation, at være i eget hjem efter et ophold på sygehuset. Herudover betyder de øgede ressourcer varme hænder, der hvor behovet er størst i udeområdet, på Midlertidigt Ophold og på Fanø Plejecenter. Etablering af aktivitets- og træningstilbud til borgere, visiteret til daghjem på Fanø Plejecenter, borgere der er på Midlertidigt Ophold samt beboere på Fanø Plejecenter. Tilbuddet sætter fokus på livskvalitet gennem vedligeholdende træning af hverdagens gøremål, fysisk træning, aktivitet, rehabilitering og mestring ud fra, hvad der motiverer den enkelte borger. Borgeren er i fokus. Øvrige personale inkluderes efter behov. Øgede ressourcer hele døgnet målrettet borgere på Fanø Plejecenter, Midlertidigt Ophold og i hjemmeplejen. De øgede ressourcer er til brug for de perioder, hvor der er særlige behov fx problemstillinger omkring demente, efter indlæggelse eller ny-indflyttede beboere på Fanø Plejecenter og i borgeres sidste tid. Erindringsdans er en livsbekræftende aktivitet, der skaber fællesskab og styrker sociale relationer. Frivillige deltager i aktiviteten. De frivillige behøver støtte af 1 2 medarbejdere til afvikling af erindringsdans året igennem. Afholdelse af afslutningsbal i erindringsdans med levende musik. Frivillige har i løbet af 2016 overtaget denne livsbekræftende aktivitet. Selvbestemmelse Den enkelte borgers selvbestemmelse understøttes af personalet ud fra en viden om borgerens situation og borgerens aktuelle problemstillinger. Ud fra denne viden får borger og personalet forudsætninger for sammen at afklare, hvad borgeren kan selv og hvad personalet kan bidrage med. En afdækning af borgerens helbredsstatus og aktuelle funktionsevne ligger til grund for, hvilke mål borgeren vælger at arbejde hen imod i samarbejde med personalet. I et tværfagligt samarbejde understøttes borgerens selvbestemmelse ved at tage udgangspunkt i borgerens helbredsstatus og funktionsevne opsætte mål via en målsamtale i samarbejde med borgeren, hvor også pårørende kan deltage afklare hvad der er borgerens motivation og ønsker tale med borger og pårørende om, hvad der er vigtigst i den enkeltes liv anvende en tværfaglig indsatsplan nå de aftalte mål gennem rehabilitering i praksis - samskabelse Gennem kompetenceløftet er alle medarbejdere undervist i at anvende en fælles systematik fagligt og itteknisk. Ibrugtagningen er i gang men det er nødvendigt at forankre gennem faglig hjælp og guiding dette varetages af en udviklingssygeplejerske og en ergoterapeut. 3

4 I forbindelse med aktivitets- og træningstilbud til borgere, der er visiteret til daghjemstilbud eller Midlertidigt Ophold, Fanø Plejecenter samt beboere på Fanø Plejecenter understøttes borgerens selvbestemmelse ved at borgerens motivation er styrende for deltagelse i aktiviteter samt vedligeholdende træning af hverdagens gøremål Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Kvalitet i plejen er baseret på tværfaglighed og sammenhængende borgerforløb, dette sikres ved at personalet følger Procedure for koordinerende teams Kontaktsygeplejerskeordningen De tværfaglige standarder (faldforebyggelse, palliation, ernæring) SAM:BO aftalen med Regionen Samarbejde om borgerne ved udskrivelse fra sygehus aftalerne for brug af demensteam Det er en forudsætning, at personalet kender de vedtagne aftaler og standarder. Dette sikres ved at udviklingssygeplejerske og ergoterapeut giver medarbejderne faglig hjælp og guiding i hverdagen og i anvendelsen af IT samt varetager introduktionen af nyansatte Mad og ernæring Livskvalitet og værdighed gennem en god ernæring opnås i det daglige gennem personalets viden om ernæring og måltider. Ernæringsscreening anvendes hos: alle nyindflyttede borgere på Fanø Plejecenter ældre borgere i eget hjem, der er: o visiteret til madservice efter 83 visiteret til hjælp til tilberedning af mad efter 83 ældre borgere, der er i risiko for underernæring, som følge af ændringer i den fysiske, psykiske og/eller sociale tilstand. (F.eks.: akut sygdom, tab af ægtefælle). Udviklingssygeplejerske og ergoterapeut guider løbende plejepersonalet i hverdagen fagligt med inddragelse sygeplejersker, diætist - og i anvendelsen af IT samt underviser plejepersonalet. En værdig død Et værdigt afsluttende forløb for borgere på Fanø Plejecenter samt borgere, der ønsker at dø i eget hjem sikres gennem koordinering af det samlede pleje- og behandlingsforløb. Det drejer sig om: borgere med livstruende sygdomme og med symptomer / problemstillinger, der kræver en palliativ indsats fra sundhedsprofessionelle borgere, der er terminalregistreret pårørende til borgere med livstruende sygdomme Der anvendes ressourcer i form af ekstra varme hænder efter behov i den sidste tid. 4

5 Udviklingssygeplejerske og ergoterapeut guider løbende det sundhedsfaglige personale i hverdagen - fagligt og anvendelsen af IT. 5