Danske kulstof-14 dateringsresultater I

Transkript

1 Danske kulstof-14 dateringsresultater I af HENRIK TAUBER Abstract The present date list includes all previously published C-14 dates from the Carbon- 14 Dating Laboratory in Copenhagen. Samples K were measured with the solid carbon technique before the summer of 1955, the remainder was made with the carbon dioxide gas-counting technique. Sample descriptions may be found in previous publications (6, 7, 8, 9). Radioaktivt kulstof (C-14) blev første gang påvist i naturen i 1947 af W. F. LiBBY og hans medarbejdere. I årene derefter udarbejdede de på grundlag af denne opdagelse en dateringsmetode for kulstof-holdige materialer (1). Den første dateringsliste blev publiceret fra laboratoriet i Chicago i Samme år blev Kulstof-14 Dateringslaboratoriet i København oprettet ved et samarbejde mellem Nationalmuseet, Danmarks Geologiske Undersøgelse og Universitetets Zoofysiologiske Laboratorium. Oprettelsen blev muliggjort ved støtte fra Carlsbergfondet og Rask-Ørstedfondet. Indtil sommeren 1955 blev dateringerne udført efter den af LIBBY og medarbejdere udarbejdede metode, hvor prøvematerialet (træ, trækul, tørv o.s.v.) blev omdannet til rent, fast kulstof, hvis indhold af C-14 blev bestemt. Denne første metode og det almindelige grundlag for C-14 datering er nøjere beskrevet i flere danske tidsskriftartikler (2,3,4). På grund af fremkomsten af mere nøjagtige målemetoder, først og fremmest udviklet i Groningen, Holland, og på grund af den stigende forurening af atmosfæren med radioaktivt nedfald fra atom- og brintbomber blev laboratoriet fra sommeren 1955 til sommeren 1956 ombygget til datering af prøver i gasform, d.v. s. prøvematerialet tælles direkte i form af renset kuldioxyd i en proportional-tæller. Den nye metode og de usikkerheder der knytter sig til den er udførligt omtalt i»fra Nationalmuseets Arbejdsmark«(5). Ombygningen blev muliggjort ved støtte fra Statens almindelige Videnskabsfond og fra Wenner-Gren Foundation for Anthropological Research. Fra 1957 blev dateringslaboratoriet knyttet til Nationalmuseet som en del af den Naturvidenskabelige Afdeling. Den her foreliggende liste omfatter dateringsresultater for alle prøver, der er dateret i København, og hvis fundforhold er publiceret. Listen indeholder således alle tidligere offentliggjorte dateringer fra laboratoriet (6, 7, 8, 9). En række yderligere dateringsresultater foreligger og vil blive publiceret efterhånden som de arkæologiske og geologiske undersøgelser

2 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 387 bliver afsluttet. Det er tanken at bringe sådanne dateringslister med regelmæssige mellemrum her i Meddelelser fra Dansk geologisk Forening; samtidig vil alle arkæologiske kulstof-14 dateringer fra laboratoriet i København blive publiceret i Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie. Opmærksomheden henledes på, at der til de dateringer, der er udført med den tidligere metode med fast kulstof (6, 7), er føjet en korrektion på plus 200 år. Korrektionen skyldes, at man på det tidspunkt, da dateringsresultaterne blev publiceret, ikke var klar over, at aktiviteten af nutidigt træ, der blev anvendt som standard, er ca. 2,5 % lavere end den gennemsnitlige aktivitet for træ der har vokset før den industrielle udvikling. Formindskelsen i aktivitet er forårsaget af de enorme mængder af inaktiv kuldioxyd, der i de sidste år er blevet tilført atmosfæren ved forbrænding af kul og olie. Dateringer udført med gas-tællemetoden er på forhånd korrigeret for denne formindskelse ved anvendelse af årringe af bøgetræ fra årene som standard. På C-14 konferencen i Groningen 1959 blev der valgt en international standard for beregning af G-14 aldersbestemmelser. Aktiviteten af denne internationale standard er praktisk taget sammenfaldende med aktiviteten af den standard der hidtil har været anvendt i København. Undersøgelser fra de sidste år har vist, at det oprindelige kulstof-14 indhold i træ og planter i alt fald i de sidste' 1300 år har svinget 1-2 % fra en middelværdi (10,11) muligvis i forbindelse med klimatiske variationer. Dette forhold kan i nogle tilfælde medføre, at to prøver i dag vil have samme kulstof-14 indhold og derfor vil give samme dateringsresultat, selv om den ene i virkeligheden er år ældre end den anden. I sådanne tilfælde kan aldersbestemmelserne altså ikke foretages med større nøjagtighed end år. Man må regne med, at tilsvarende svingninger i det oprindelige kulstof-14 indhold har gjort sig gældende også for ældre prøver. Ved hvert af de opførte dateringsresultater er der angivet en usikkerhed. Det radioaktive henfald foregår med helt tilfældige og uregelmæssige mellemrum, og enhver måling af et antal radioaktive sønderdelinger vil derfor være underkastet statistiske svingninger, der giver anledning til en usikkerhed i bestemmelsen. Denne usikkerhed bliver mindre jo længere tid man tæller. Den usikkerhed, der er anført ved dateringsresultaterne, omfatter kun den således beregnede statistiske usikkerhed (middelfejl) ved bestemmelse af prøvens indhold af radioaktivt kulstof og ved måling af kontrolprøverne (standardprøver og baggrundsprover). Usikkerheder hidrorende fra andre forhold som f. eks. forurening af prøvematerialet eller de ovenfor omtalte svingninger i den oprindelige aktivitet er derimod ikke medregnet. Den statistiske usikkerhed har ofte givet anledning til misforståelser (12). Det er således værd at gøre sig klart, at på grund af det radioaktive henfalds statistiske natur bliver resultatet af en aldersbestemmelse ikke et enkelt år, men snarere et tidsinterval, indenfor hvilket prøvens virkelige alder med en vis sandsynlighed vil ligge. Midtpunktet af tidsintervallet er dog den sandsynligste værdi. Men en aldersangivelse på f. eks ±100 år betyder ikke, at den virkelige alder nødvendigvis ligger

3 388 HENRIK TAUBER: Danske kulstof-14 dateringsresultater I inden for intervallet år, kun at der er 68 % sandsynlighed herfor. I en trediedel af tilfældene vil prøvens alder følgelig ligge uden for det angivne usikkerhedsinterval. Det kan samtidig oplyses, at i et tilfælde som det omtalte vil der, hvis der kun forekommer statistiske usikkerheder, være 95 % chance for, at den virkelige alder ligger mellem år, og 99,7 % sandsynlighed for at den ligger mellem år. Større afvigelser end to eller tre gange den anførte usikkerhed er således meget sjældne, men absolutte ydergrænser for den statistiske fejl kan ikke gives. Det skal også understreges, at en kulstof-14 bestemmelse ikke i sig selv daterer forhistoriske kulturbegivenheder eller geologiske lag, men angiver tidspunktet for dannelsen af de kulstofforbindelser, der indgår i prøvematerialet. Kun hvis der er samtidighed eller omtrent samtidighed mellem aflejringen af det lag, man ønsker at aldersbestemme, og tidspunktet for dannelsen af prøvens kulstofforbindelser, får man en egentlig tidsfæsteise. På dette område er der mange muligheder for fejlkilder (12). Et typisk eksempel er drivtømmer og driftgytje, der kan være omlejret på et tidspunkt længe efter at plantematerialet er dannet..også trækul fra et ildsted kan give fejl, hvis det træ, der blev brændt, f. eks. var hentet i en mose eller taget fra huse, der har været opført længe, før bålet blev tændt. Datering af kerneved vil også let kunne give en fejl, da det i et træ kun er den yderste årring og det inderste lag af barken, der har deltaget i stofomsætningen og således er samtidig med fældningstidspunktet. Sandsynligheden for samtidighed må derfor i hvert enkelt tilfælde vurderes af prøvens udgraver eller indsamler (12). Fejlmuligheder hidrørende fra forurening af prøvematerialet eller fra manglende samtidighed vil som regel begrænses ved datering af flere prøver bestående af forskellige materialer (træ, tørv, hasselnødder o. s.v.). Der vil endelig være grund til at gøre opmærksom på, at selv om der er taget hensyn til alle i dag kendte forhold, der kan influere på dateringerne, og selv om kontrolmålinger af prøver med historisk kendt alder viser, at metoden i alt væsentligt er korrekt, kan der ved så ny en dateringsmetode stadig dukke forhold op, der vil give anledning til mindre modifikationer af de her anførte dateringsresultater. De daterede prøver er udvalgt af en komite af arkæologer og geologer bestående af THERKEL MATHIASSEN, HELGE LARSEN og J. TROELS-SMITH fra Nationalmuseet og SIGURD HANSEN og JOHS. IVERSEN fra Danmarks Geologiske Undersøgelse. Prøvebeskrivelserne er udarbejdet i samarbejde med indsenderne af prøverne. I. Geologiske prøver dateret med fast-kulstof metode. Ruds Vedby serie A. Danmark. Allerød-prøver fra åbent profil ved Ruds Vedby, Sjælland. Ved Ruds Vedby fremtræder Allerødlagene i den klassiske form med flere tynde.

4 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 389 skarpt afgrænsede gytjelag aflejret mellem tykke lag af 1er (13). Et fuldstændigt pollendiagram af profilet er publiceret (14). Indsendt af Jons. IVERSEN. K-101 Træ fra en tynd mørk tørvestribe (nr. 4) der repræsenterer den nøjagtige pollenzonegrænse 11/1II mellem Allerød og Yngre Dryas. D.G.U. nr. 5 b. Træet blev isoleret Ira gytjen, der udgør den følgende prøve K-102. K-102 Tørveagtig gytje Ira tørvestribe nr. 4, der repræsenterer den nøjagtige zonegrænse II/III. D.G.U. nr. 5d. K-103 Kalkholdig gytje taget fra et 1 cm tykt lag under tørvestribe nr. 4. Zonegrænse II/III. D.G.U. nr. 10. K-lOl, K-102 og K-103 Gennemsnit for zonegrænse II/III. K-113 Kalkgjytje under prøverne K-101, K-102 og K-103, over mørk tørvestribe nr. 6. Repræsenterer afslutningen af Allerød-maximet (zone IIb), lidt ældre end zonegrænsen II/III. D.G.U. nr. 8 K-104 Kalkgytje fra stribe nr. 6. Position lidt under zonegrænsen II/III. D.G.U. nr. 10. K-105 Kalkgytje fra stribe nr. 7, lidt over midten af Allerød. D.G.U. nr. 13. K-106 Kalkgytje fra lidt under midten af Allerod. D.G.U. nr. 14 K-114 Kalk isoleret fra prøve K-113, D.G.U. nr. 8. Kalken blev dateret for at spore en eventuel forskel på alderen at kulstof i den organiske og den uorganiske fraktion at prøven. Forskellen i alder er så lille at en eventuel indtrængen at karbonat-kulstof i den organiske fraktion er uden væsentlig betydning for dateringsresultaterne ±500 f.kr. 8970±380f.Kr. 9070±370 f.kr. Gns. 9140±240f.Kr. 8750±400 f.kr. 9310±380f.Kr. 9080±200 f.kr. 9180±380 f.kr. 9660±390f.Kr. 8950±310f.Kr. Gns. 9240±240 f.kr ±410f.Kr ±410f.Kr ±620f.Kr ±340f.Kr ±480 f.kr. Bølling serie Prøver fra Allerød profil nær den tidligere BøUingso, Jylland. Profilet er fra en udvasket hedeslette i Jylland. Alle prover er kalkfri (13). Indsendt af JoHS. IVERSEN. K-111 Kalkfri gytje fra pollenzonegrænsen III/IV, yngre Dryas-Preboreal. D.G.U. nr. 37. K-110 Kalkfri gytje fra et 1-1,5 cm tykt gytjelag placeret 50 cm under prøve K-111. Repræsenterer zonegrænsen II/III, Allerod-yngre Dryas. D.G.U. nr. 38a. K-112 Kalkfri gytje fra Allerød-tid. D.G.U. nr. 42a og 42b. 8550±350 f.kr. 9140±380f.Kr. 8800±520 f.kr. Gns. 9020±300 f.kr ±480 f.kr ±530 f.kr. Gns ±360 f.kr.

5 390 HENRIK TAUBER: Danske kulstof-14 dateringsresultater I B. Tyskland. Wallensen im Hils, Hannover K-107 Tørv fra Allerød-profil ved Wallensen im Hils, Han- 9410±320 f.kr. nover. Position 0-4 cm over vulkansk tuflag (15). Prøven er ligeledes dateret i Chicago (C 337). Indsendt af F. FiRBAS. Hekla serie C. Island. Prøver udtaget under askelag (tephra-lag) fra vulkanen Hekla. I løbet af de sidste 6000 år har Hekla haft 5 perioder med aktivitet, gennemsnitlig af en længde på 1400 år. Hver periode er begyndt med en temmelig basisk eruption og afsluttet med en kraftig sur eruption. De tre ældste af de stærkt sure askelag kaldes H5, H4 og H3. Prøverne daterer lagene H5 og H4, og Indirekte laget H 3 (16). Indsendt af S. THORARINSSON. K-141 Tørv, Kræklingahlid, Eyjafjördur, Nord-Island. Tør- 4570±190 f.kr. veprøven er udtaget umiddelbart under askelag Hs. 4760±250 f.kr. Gns. 4660±170 f.kr. K-140 Tørv, Kræklingahlid, Eyjafjördur, Nord-Island. Tør- 2250±150 f.kr. veprøven er udtaget umiddelbart under askelag H ±150 f.kr. Gns. 2080±120 f.kr. K-139 Trækul, Laxargljutur, Nord-Island. Prøven er taget 360±140 f.kr. umiddelbart under den»yngre Laxarlavas, der er ca. 700 år yngre end askelaget Hg. Trækullet blev dannet da lavastrømmen væltede frem over det vegetationsklædte underlag. Det samme materiale er dateret i Yale til 10 ±270 e.kr. Selve Hj-laget er dateret 1 Yale til 770±130 f.kr. (17). II. Arkæologiske prøver dateret med fast-kulstof metode. Egolzwil-S serie A. Schweiz. Prøver fra den neolitiske boplads Egolzwil-3, Wauwilermoos, Luzern, Schweiz. Egolzwil-3 bopladsen hører til de såkaldte»pælebyer«, der efter nyere undersøgelser dog formentlig har ligget på søbredden. Den stammer fra ældre Cortaillod kultur (18) og repræsenterer det ældste agerbrug, der hidtil er fundet i det mellemste Schweiz. Prøverne er pollenanalytisk dateret til tiden umiddelbart efter det forste bøgemaximum i de schweiziske diagrammer. Alle prøverne er taget i et 1-10 cm tykt kulturlag, der var fuldstændigt indesluttet i steril søkalk (19, 20, 21). Indsendt af J. TROELS- SMITH. K-115 Ædelgran (Abies alba MILL.). Træ uden bark placeret 2760±210 f.kr. vandret i midten af den vestlige del af felt II. Træet 3190±300 f.kr. var fuldstændig indesluttet i kulturlaget. (E3-IOI). 2580±190 f.kr. Gns. 2750±150f.Kr.

6 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 391 K-116 Ask (Fraxinus excelsior L.). Stykke at en tynd pæl uden bark liggende horisontalt i felt III. Kulturlaget var her kun 1 cm tykt, pælen lå derfor direkte på søkalken og var dækket af søkalk. (E3-IO5) ± 280 f.kr. K-118 Bark fra et stort stykke lindebark (Tilia sp.). Det store stykke bark var anbragt vandret med ydersiden opad, fundet i felt III. Barken var placeret direkte på søkalken og var dækket af et kulturlag på et par cm (E3-8I-84). ^"^ Gennemsnit for kulturlaget Egolz-wil-3. K-119 Søkalk taget umiddelbart over kulturlaget. Bestemmelsen er foretaget på den uorganiske fraktion, alderen er beregnet på grundlag af aktiviteten al samtidigt træ. (E3-4). K-120 Søkalk taget umiddelbart under kulturlaget. Bestemmelsen er foretaget på den uorganiske fraktion. Prøve K-119 og 120 viser, at inaktivt kulstof, formentlig fra opløste karbonater, er blevet aflejret i kalken, og at dateringer på sådant materiale skal behandles med forsigtighed. (Ej-T). 3280±230f.Kr. 2960±200 f.kr. 2890±200 f.kr. 3030±140 f.kr. K-121 Trækul. To prøver af trækul, den ene bestående af 3170±180f.Kr. 100 % ask {Fraxinus excelsior L.), den anden af 90 % 2770±180f.Kr. lind (Tilia sp.) og 10 % elm {Ulmus glabra HUDS.)~7; 2970±130 f.kr. Trækullet kom fra den nederste del af felt II og var " ' fuldstændig indesluttet i et 10 cm tykt kulturlag. (E3-III) ± 90f.Kr. 3820±170 f.kr. 4550±170 f.kr. Muldbjerg I serie B. Danmark. Prøver fra den neolitiske boplads Muldbjerg I i Aamosen, Vest-Sjælland. Bopladsen repræsenterer den tidligste neolitiske periode (fase A) i Danmark (20, 22). Kulturresterne, der horer til Ertebollekultur, var aflejret i et tyndt lag på en flydende o af sumptorv. Mellem denne tidligere flydende o og gytjelaget på den tidligere søbund var der indskyllet et lag af drlftgytje, ialt cm tykt. Driftgytjen indeholdt kulturrester, der var samtidige med kulturlaget som var aflejret på den flydende o. Prøverne er samtidige med elme-faldet i de danske pollendiagrammer. Indsendt af J. TROELS-SMITH. I. Bopladslaget. K-127 Ellekærtørv taget umiddelbart over kulturlaget. Ubetydeligt yngre end bopladsen. Position N5,25-5,5o; 0 14,75-14,90. (Mul. I bo). K-124 Bark (Alnus sp.) fra et barklag fundet mellem kultur- K-125 resterne. Må formentlig opfattes som et gulvlag. Posi- K-126tion N 4,o»-5,oo; 0 6,75-7,25. (Mul. I 10711, 10712, 10713). 2930±160 f.kr. 2870±160 f.kr. Gns. 2900±120 f.kr. 2650±170f.Kr. 2890±170f.Kr. 2930±170f.Kr. Gns. 2820±120 f.kr.

7 392 HENRIK TAUBER: Danske kulstoî-14 dateringsresultater I K-128 Hasselnøddeskaller udtaget af kulturlaget. Position N 7,00-10,00; 0 9,50-10,00. (Mul. I 178+). K-129 Hasselnøddeskaller udtaget af kulturlaget. Position N 6,00-9,50; 0 11,00-11,50. (Mul. I 3361a+). K-131 Trækul fundet i kulturlaget. Position N 6,oo-10,oo; 0 9,50-10,00. (Mul. I 165+). K-132 Trækul fundet i kulturlaget. Position N 6,75-9,75; 0 6,50-9,50. (Mul. I 566+). K-123 Sumptorv taget umiddelbart under kulturlaget. Ubetydeligt ældre end bopladsen. Position N 9,25-9,50 ; 0 11,75-12,00. (Mul. I 11005). Gennemsnit for kulturlaget Mul. I Gns. 2960±160f.Kr ± 160 f.kr ± 150 f.kr. 2710±150 f.kr. 2650±150 f.kr. 2820±150 f.kr. 2730±120f.Kr. 2820± 80 f.kr. II. Driftgytjelaget. K-148 Gytjeholdig sumptørv taget umiddelbart over driftgytjelaget. Ældre end bopladsen Mul. I. Position N 13,00; 0 6,75. (Mul. I (II)). K-137 Driftgytje der var skyllet ind under den flydende 0 med bopladsen Mul. I. Taget umiddelbart under prøven K-148. Forventet samtidig med bopladsen Mul. I. Position som K-148. (Mul. I (III)). K-136 Driftgytje skyllet ind under den flydende 0. Taget umiddelbart under prøve K-137. Forventet samtidig med bopladsen Mul. I. Position som K-148. (Mul. I (IV)). K-149 Kalkholdig gytje taget umiddelbart under prøve K Kun den organiske fraktion er anvendt ved dateringen. Ældre end bopladsen Mul. I og ubetydeligt ældre end prøve K-148. Position som K-148. (Mul. I (V)). K-122 Driftgytje skyllet ind under den flydende 0. Forventet samtidig med bopladsen Mul. I. Position N 8,50; 0 11,75 d.v.s. 4,5 m syd for og 5 m øst for prøverne K-136 og 137. (Mul. I 10715, 10716). K-156 Driftgytje skyllet ind under den flydende 0. Forventet samtidig med bopladsen Mul. I. Position N 9,70; 0 6,20 d.v. s. 3,3 m syd for og 0,5 m vest for prøverne K-136 og 137. (Mul. L 31177, 31178, 31179). 3730±170 f.kr 3400±160 f.kr. 3170±180f.Kr. 3860±180f.Kr. 2030±180 f.kr. 2460±160f.Kr. 2290±150f.Kr. Gns. 2260±110 f.kr. 3050±160 f.kr. C. Alaska. Trail Creek, hule 9 K-108 Trækul fra ildsted i hule 9, Trail Creek, Alaska. Hulen havde to smalle gange, en 1 retningen nord-syd, den anden øst-vest. Hvor de to gange skærer hinanden fandtes 30 cm under overfladen et ildsted, hvorfra prøven stammer. Hulen har tjent som opholdssted for rensdyrjægere. I hulen blev der fundet redskaber fra flere kulturtrin (23, 24). Indsendt af HELGE LARSEN. 690±130e.Kr.

8 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 393 K-147 Rentak fra hule 9, Trail Creek, Alaska. Rentakken blev fundet i den sydlige gang 6 meter fra indgangen og 70 cm under den nuværende overflade (23, 24). Indsendt at HELGE LARSEN. Rentak er et mindre pålideligt materiale, der let optager andre kulstofforbindelser. Før dateringen blev alle overfladelag derfor fjernet. 670±120f.Kr. Platinum Village site K-109 Trækul fra stolpe i nedbrændt hus. Platinum Village site, Alaska. Huset indeholdt redskaber, der var beslægtet med Ipiutak og Nær-Ipiutak typer (25). Ind-~ sendt af HELGE LARSEN. 400±150e.Kr. 510±170e.Kr. Gns e.kr. Igdlorssuit prøver D. Grønland. Prøver fra Igdlorssuit, Jacobshavn distrikt, Vest-Grønland. To af prøverne stammer fra et ildsted i et kulturlag med stenredskaber og affald fundet inden for stenring ved husruinerne XII, XIII og XVIII (tomt I). Redskaberne var Sarqaq og Dorset typer (26). Den tredie prøve blev fundet i stenlægning 100 m nord for husruinerne, hvor der ligeledes fandtes redskaber af Sarqaq og Dorset type (26). Prøverne er indsendt af HELGE LARSEN. K-144 Aske of trækul fra ildsted, tomt I, Igdlorssuit. Den 1620 ± 150 f.kr. daterede prøve består muligvis af drivtømmer. K-146 Aske og trækul fra det samme ildsted, tomt I, Igdlorss f.kr. nit. Prøven består muligvis af drivtømmer. K-145 Aske og trækul fra ildsted 100 m nord for husruinerne 830 ±120 e.kr. XII, XIII og XVIII, Igdlorssuit. Prøven består muligvis af drivtømmer. Prinsesse Ingeborg halvø K-138 Drivtømmer fra terrasse på Prinsesse Ingeborg Halvø, Kronprins Christian Land, Nord-Grønland. Drivtømmeret stammer fra en terrasse 12 m over havets nuværende niveau. Den nøgne ral-terrasse er en gammel hævet strandlinie. 25 m bag drivtommeret fandtes en palæo-esklmoisk telttomt med flintredskaber fra Independence I-kultur. Det antages, at proven daterer det tidspunkt, hvor terrassen var i niveau med havet, og hvor folk fra Independence I-kulturen boede på stedet (27, 28). Indsendt af EIGIL KNUTII. Sammen- Ugn også K-563 og K ±170f.Kr Jørgen Brønlund Fjord K-150 Drivtømmer fra terrasse ved Jørgen Brønlund Fjord, Pearyland. Fundet på en terrasse 12,5 m over havet (»Deltaterrasserne«). På terrassen, der er en gammel 1340±130 f.kr. 32

9 394 HENRIK TAUBER: Danske kuistof-14 dateringsresultater I hævet strandbred, fandtes en palæo-eskimoisk boligtomt uden redskaber. Det antages, at prøven daterer det tidspunkt, hvor terrassen var i niveau med havet (27, 28). Indsendt af EIGIL KNUTH. Kap Holbæk K-142 Trækul fra terrasse ved Kap Holbæk, Danmark Fjord, 1080±130 f.kr. Nord-Grønland. Trækullet stammer fra et ildsted ved en palæo-eskimoisk teltplads beliggende på en terrasse 5-6 meter over havet. Teltpladsen hører til Independence Il-kuUur. Trækullet stammer fra drivtømmer som eskimoerne formentlig har taget fra den samme terrasse (27, 28). Sammenlign K-565. Indsendt at EIGIL KNUTH. Barutnini E. Italien. K-151 Træ fra nuragh ved Barumini, Cagliari, Sardinien. 1470±200 f.kr. Træet stammer fra en bjælke i etageadskillelse i nuraghens centraltårn. Dette centraltårn hører til den ældste type at nuragher og går tilbage til den midterste del af Sardiniens bronzealder (29). Indsendt af E. THORVILDSEN. Groningen F. Holland. K-143 Træ fra St. Walburgkerk i Groningen. Prøven har i 570±120e.Kr. udstrakt grad været anvendt som reference-prøve mellem forskellige dateringslaboratorier (30, 31). Indsendt af HL. DE VRIES. Usselo serie III. Geologiske prøver dateret med gas-tællemetoden. A. Holland. Prøver fra Allerød- og Bølling-profil ved Usselo, provinsen Overijsel, Holland. Lokaliteten blev udgravet i 1955 af C. C. W. J. HIJSZELER, Rijksmuseum Twenthe, Enshede. Profilet svarer til VAN DER HAMMEN'S profil B (32). Prøvematerialet bestod af mostørv med flyvesand. Prøverne blev taget på tre forskellige steder, a, b og c, inden for samme profil, B. Aflejringerne på de tre forskellige udtagningssteder kunne korreleres ved hjælp af flere tydelige nøgle-lag. Dateringerne på Usselo-prøver fra Allerødtid stemmer overens med tidligere Allerøddateringer (6, 8, 13, 33, 34). Prøverne blev udtaget i nærværelse af SIGURD HANSEN og HARALD KROG (D.G.U.), H. T. WATERBOLK og A. BÖHMERS (Biologisk-Arkæologisk Institut, Groningen) og W. A. ZAGWIJN (Geologisk Undersøgelse, Haarlem). En detaljeret beskrivelse og pollenanalyse af profilet er udført på D.G.U. (35). Indsendt af HARALD KROG.

10 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 395 K-552 Mostørv, prøve Bc I, dybde 14 til -17 cm. Allerød 9350 ±140 f.kr. lag. Ifølge r>e VRIES et al (33) svarer laget til Pinuslasen af Allerød. Materiale fra samme niveau er dateret i Groningen til 9110±120 f.kr.i) K-553 Mostørv, prøve Bc III, dybde 40 til 44 cm. Allerød 9670±140 f.kr. lag. Ifølge DE VBIES et al (33) svarer laget til Betulafasen af Allerod. Materiale fra samme niveau er dateret i Groningen til 9740±90f.Kr. og 9510±90f.Kr. K-547 Mostorv, prøve Bb I, dybde 17 til 16 cm (svarer til 9750±140 f.kr. 47 til 48 cm for prøver Bc). Betula-fase af Allerød. K-541 Mostørv, prøve Ba I, dybde 3 til O cm (svarer til ±140 f.kr. til 35 for prøver Bb). Øverste lag af ældre Dryas, pollenzone I c. Materiale fra samme niveau er dateret i Groningen til 9870±120 f.kr. (33). K-542 Mostørv, prøve Ba II, dybde 8 til 10 cm. Øverste ±140 f.kr. del af Bølling-oscillation. Sammenholdt med prøve K-541 angiver dateringen, at intervallet mellem Bølling- og Allerød-oscillationerne har været af meget kort varighed. Det samme er fundet på prøver fra Tyskland (36, 37). K-543 Mostørv, prøve Ba III, dybde 11 til -13 cm. Bøl ±140 f.kr. ling lag, umiddelbart under Ba II. Materiale fra samme niveau er dateret i Groningen til ±170 f.kr.., (33). rä< K-544 Mostørv, prøve Ba IV, dybde 19 til 22 cm. Over ±140 f.kr. gang fra ældste Dryas til Bølling. K-545 Mostørv, prøve Ba V, dybde -26 til 30 cm. Æld ±140 f.kr. ste Dryas. Materiale fra samme niveau er dateret i Groningen til ±100 f.kr. (33). K-546 Mostørv, prøve Ba VI, dybde 36 cm. Ældste Dryas ±140 f.kr. Materiale fra samme niveau er dateret i Groningen til ±100 f.kr. og ±130 f.kr. (33). B. Danmark. Brørup serie, Brørup-interstadial Prøver fra post-eem lag ved Brørup Hotel Mose, Brørup, Jylland. Aflejringerne stammer fra den første kolde post-eem periode og fra Brorup-interstadialet (38). De interstadiale tørve- og gytjelag er beskyttet af et 2 meter tykt solifluktionslag af sten og sand aflejret under en senere kold periode. Den nederste prøve i profilet er fra et gytjelag umiddelbart over tørv fra Eem-interglacialet. Lagene er placeret under grundvandstanden; det er derfor usandsynligt at rødder fra nutidige planter er trængt ned i lagene. Prøverne er absolut kalkfri. Prøverne er beskrevet og pollenanalytisk undersøgt på D.G.U. (38). Prøver til datering har været udvekslet med laboratoriet i Groningen og er blevet dateret begge steder (39). Det viste sig at prøverne var forurenet ') Dateringerne fra Groningen er ikke korrigeret for Suess-effekt, de er derfor alle år for unge. 32«

11 396 HENRIK TAUBER: Danske kuistof-14 dateringsresultater I med yngre materiale (måske humusstoffer), som kunne udvaskes ved forbehandling med saltsyre og natriumhydroxyd. I Groningen blev alle prøverne dateret til ældre end år (39). Indsendt af Sv. TH. ANDERSEN. Brørup-interstadialet er senere blevet dateret i Groningen ved hjælp af isotopisk beriget materiale fra samme lokalitet (40). K-512 Tørv fra dybde 2,7o-2,8o meter, Brørup-interstadial, > f.kr. på grænsen mellem pollenzonerne WS og W4. K-528 Gytje fra dybde 2,85-2,90 meter, Brørup-interstadial, >40.000f.Kr. pollenzone W3c. K-510 Tørv fra dybde 3,61-3,67 meter, Brørup-interstadial, >40.000f.Kr. pollenzone WSc. K-526 Gytje fra dybde 3,95-4,o8 meter, Brørup-interstadial, > l.kr. pollenzone "W3b. K-511 Gytje fra dybde 7,07-7,i8 meter, post-eem aflejring, >40.000f.Kr. pollenzone Wl. Draved serie To prøver fra profil i Dravedskov, Løgumkloster, Jylland. Pollen-profil med usædvanligt tykt lag af mortørv (rent organisk, sur humus) fra profil i forsumpningstørv ovenpå en flyvesandsbanke. Profilet indeholdt to lag med trækul adskilt af mortørv; mellem de to trækulslag fandtes der i mortørven et lag med egebark. Prøverne bestemmer alderen af og voksehastigheden for mortørven (41). Indsendt af JOHS. IVERSEN. K-596 Trækul (Quercus sp. og Betula sp.) fra det nederste 450±100 f.kr. trækulslag. Dybde cm under den nuværende overflade, 24 cm over sandlaget. Daterer muligvis det første menneskelige indgreb i skoven Draved (måske en overfladisk løbeild). Sent afsnit af pollenzone VIII. D.G.U. nr K-597 Bark {Quercus sp.) fra en stribe med barkflager mel- 50±100e.Kr. lem de to trækullag. Dybde 40 cm under den nuværende overflade, 32 cm over sandlaget. Pollenanalytisk dateret til umiddelbart før bøgekurvens stigning. Det skønnes, at bark-prøverne indeholder under 100 årringe. Barken vil give en lidt for gammel datering da kun det inderste lag af barken er samtidigt med det lag, hvori prøven er fundet. Store.Saltsø serie C. Grønland. To prøver fra terrassen ved Store Saltsø, Sondre Strømfjord, Vest- Grønland. Terrasserne ved Store Saltsø betegnes med bogstaverne A-F; den laveste terrasse, der er under dannelse i øjeblikket, er A-terrassen. Prøverne, der blev taget fra erosionsskråningerne ved terrasserne A og D består af mostørv. Lokaliteten og aflejringerne er beskrevet, og dateringerne er diskuteret i Meddelelser om Grønland (42). Indsendt af T. W. BÖCHER.

12 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 397 K-562 Mostørv fra dybderne cm og cm under 870±120 e.kr. overfladen al den laveste terrasse A. K-551 Mostørv fra terrasse D. 380±140f.Kr. Krakow^, yngre Dryas D. Polen. K-529 Tørvegytje Ira Nowy Targ,»na Gretu«, Tatrabjergene, ±200 f.kr. Polen. Antagelig yngre Dryas-aflejring, overlejrer Allerødgytje og overlejres af postglaciale lag (43). Indsendt af "WL. SZAFER. Sabana de Bogota serie, profil X E. Colombia. Prøver fra profil X, Sabana de Bogota, Øst-Cordilleren, Colombia. Prøverne blev udtaget fra væggen i et 4 meter dybt hul i»ciudad Universitaria«(Bogota). Prøvematerialet bestod fortrinsvis af 1er, til dels humusholdigt, nogle steder med et indhold af trækulspartikler. Lagserien var ca. 350 cm tyk og aflejret oven på en serie af ferskvandssedimenter. Ved pollenanalyse af serien er der påvist tørre og fugtige klimatiske faser og et koldt klima i den nedre del. Det antoges, at de tørre og våde faser svarer til lignende faser inden for europæisk Holocene; dette synspunkt bekræftes af C-14 dateringerne (44). Indsendt af T. VAN DER HAMMEN. K-576 Trækul, dybde 75 cm. Den tilsvarende pollenzone re- 1650±180 e.kr. præsenterer den sidste fugtige fase inden for Holocene, og skal formentlig korreleres med den europæiske sub-. atlantiske periode. K-560 Trækul, dybde cm. Proven er taget i den øvre 6070±120 f.kr. del af en tør lase, der måske kan korreleres med europæisk Boreal-tid. Col. 9. K-561 Trækul, dybde em. Hovedparten af trækullet 7010±400 f.kr. inden for området cm stammer fra en horizont, der pollenanalytisk repræsenterer en fase med gradvis bedring af klimaet efter en forudgående kold periode. Det antages, at denne fase svarer til europæisk Pre-Boreal. Col. 10. Proven var for lille til en hel fyldning at tælleren; det afspejles i den store usikkerhed. K-568 Humusholdigt 1er, dybde cm. Prøven stam ±600 f.kr. mer fra en kold periode, der antages at være sen pleniglacial eller tidlig sen-glacial (Wilrm-istid). Col. 11. Kommentar: Dateringsresultatet er adskillige tusinde år for gammelt for denne fortolkning. Det er muligt, at prøven kan indeholde ældre omlejret interstadialtørv, som kommer meget nær til overfladen 500 meter syd for profil X. Dette torv kan muligvis være blevet eroderet og omlejret, da Sabana-soen tørrede ud (44). Sabana de Bogota serie, profil CUP Tørveprover fra profil CUP, Sabana de Bogota, Øst-Cordilleren, Colombia. Disse prøver blev taget med en stor Dachnowsky sonde i»ciudad

13 398 HENRIK TAUBER: Danske kulstof-14 dateringsresultater I Universitaria«(Bogota). Pollenanalytisk repræsenterer prøverne en periode der svarer til et Würm-interstadial. De tilsvarende lag ligger meget dybere i profil X. Nogle få centimeter over tørvelaget er der en hiatus, efterfulgt af Holocen-aflejringer (44). Indsendt af T. VAN DER HAMMEN. K-536 Tørv, dybde cm. Col. 2a. >34000 f.kr. K-538 Tørv, dybde cm. Col. 2b. >34000 f.kr. Paramo de Palacio K-577 Detritusgytje fra profilet»laguna de la America«, 6180±120f.Kr. Paramo de Palacio, Øst-Cordilleren, Colombia. Prøven blev taget med en Dachnowsky-sonde i en lagserie fra Holocen- og senglacialtid. Detritusgytjen blev udtaget umiddelbart under et tyndt lag bestående af vulkansk aske. Udfra pollendiagrammet antages prøven at være fra Allerødtid (45). Indsendt af T. VAN DER HAMMEN. Kommentar: 4 tørveprøver fra nærliggende moser er blevet dateret i Washington. Dateringerne af disse prøver støtter fortolkningen af pollendiagrammet fra»laguna de la America«. I betragtning af disse dateringer er det mest sandsynligt at nærværende prøver stammer fra Allerød. Det opnåede dateringsresultat synes derfor at være for ungt; årsagen hertil er muligvis en infiltration af yngre materiale fra ovenliggende lag (45). IV. Arkæologiske prøver dateret med gas-tællemetoden. Grauballemanden A. Danmark. K-503 Muskelvæv fra moselig fundet ved Grauballe, Viborg 310±100e.Kr. amt. Moseliget var nøgent og der blev ikke fundet oldsager (46). Pollenanalytiske undersøgelser viste, at liget ikke var ældre end romersk jernalder (47). Indsendt af P. V. GLOB. Dalshøj K-527 Trækul fra Dalshøj, Ibsker, Bornholm. Ved Dalshøj er 90±100 f.kr. der fundet flere hustomter (A-G) i forskellige niveauer under hinanden, alle fra jernalderen. I den sydlige del af den lavestliggende bygning (G) fandtes en grube, hvorfra trækullet stammer. I hustomt G er der ikke fundet metalsager. Formentlig fra før-romersk jernalder (48). Indsendt af O. KLINDT-JENSEN. Vikingeskibe, Roskildefjord To prøver fra skibsvrag fundet i Roskildefjord ud for Skuldelev. Skibsvraget blev sammen med andre vrag afdækket ved en undervandsudgravning. Skibene, der lå i en dybde af 2 meter, stammer efter konstruktionen at dømme fra vikingetiden. De blev sænket med overlæg, formentlig for at blokere sejlruten (49). Indsendt af OLAF OLSEN.

14 Medd. îra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 399 K-583 Træ {Quercus sp.) fra vrag II. Prøven bestod af tynde 940±100 e.kr. grene, der var lagt i bunden af skibet for at beskytte bordene mod lasten af sten. Prøven daterer det tidspunkt, hvor skibet blev sænket. K-584 Fåreuld anvendt som kalfatring mellem bordene i 910 ±100 e.kr. vrag II. Prøven stammer formentlig fra den tid, hvor skibet blev bygget. Nørre Sandegaard, Bornholm K-585 Forkullede æbler fra grube ved Nørre Sandegaard, Østerlarsker, Bornholm. Gruben, nr. 399, var dækket af en urørt stenlægning, der hørte til en røse fra ældre bronzealder. Gruben indeholdt tillige talrige forkullede korn, heriblandt hirse (50). Fundet må være ældre end ældre bronzealder (per. III). Indsendt af C. J. BET CKER. 1920±100f.Kr. Melsted, Bornholm K-586 Forkullede hasselnøddeskaller fra Melsted, Østerlarsker, Bornholm. Fundet i den nederste del af et 40 cm tykt kulturlag med redskaber tilhørende Maglemosekultur (Melsted-gruppe) (51). Indsendt af C. J. BECKER ± 130 f.kr. Sarqaq B. Grønland. K-518 Trækul fra Sarqaq (Mosegaards boplads), Ritenbenk, Vest-Grønland. Dette er typelokaliteten for Sarqaqkultur. Prøven stammer fra et ildsted i bopladslag med flintafslag (angmaq) og redskaber af Sarqaqtype" (52). Prøven blev minutiøst gennemgået af E. TELLERUP som fjernede alle trækulsstykker, der stammede fra drivtømmer. Det resterende bestod udelukkende af dværgbirk (Betula nana L.), som har groet på stedet. Indsendt af THERKEL MATHIASSEN. Gus. 660±120 f.kr. 980±120f.Kr. 800±120 f.kr. 810±100f.Kr. Sermermiut serie, Sarqaq og Dorset kultur Tørveprøver fra profil I, område B, Sermermiut, Jacobshavn distrikt, Vest-Grønland. Profilet indeholdt to adskilte kulturlag, et nedre (lag 2-3) med flintafslag (angmaq) og redskaber af Sarqaqtype, og et ovre kulturlag (lag 10-11) med redskaber af Dorset-type. De mellemliggende lag (5-9) og de ovenliggende (12-14) var sterile (52). Indsendt af THERKEL MA THIASSEN. K-516 Humificeret tørv fra lag 3, umiddelbart over redskaber af Sarqaq-type. Position S 102,oo; 0 6,5o-7,oo. Prøve nr. 19. Gns. 600±120 f.kr. 1040±120f.Kr. 720±120 f.kr. 790±100 f.kr.

15 400 HENHIK TAUBER: Danske kulstof-14 dateringsresultater I K-515 Sumptørv fra øvre kulturlag, udtaget umiddelbart under lag med redskaber al Dorset-type. Position S 102,00; 0 6,50-7,00. Prøve nr. 24. K-517 Sumptørv Ira øvre kulturlag, taget umiddelbart over lag med redskaber af Dorset-type. Position S 102,oo; 0 6,50-7,00. Prøve nr. 25. Gns. Gns. 30±120e.Kr. 50±120e.Kr. 40±100e.Kr. 100±i20e.Kr. 90±120f.Kr. 10±100e.Kr. Sermermiut prøver, Inugsuk kultur To prøver fra profil I, område A, Sermermiut, Jacobshavn distrikt, Vest-Grønland. Prøverne stammer fra den nederste del af Inugsuk-laget i profil I, hvor der blev fundet en stor spæklampe formet i gneis og med lerkanter (52). Indsendt af THERKEL MATHIASSEN. K-557 Grene af dværgbirk (Betula nana L.) fundet umiddelbart under spæklampen. Position N 8,00-8,25; 0 0,5o. Prøve nr. 17 a. K-556 Tørv taget umiddelbart over spæklampen. N 8,00; 0 0,50. Prøve nr. 18a. Position Gns. 1210±120e.Kr ± 120 e.kr ±100 e.kr. 1010±120e.Kr. Kap Holbæk, gruppe I K-563 Trækul fra Kap Holbæk, Danmark Fjord, Nord- Grønland. Trækullet blev fundet i ruingruppe I på en terrasse 12 meter over havet sammen med redskaber fra Independence I-kultur. Trækullet stammer fra drivtømmer, som palæo-eskimoerne antagelig har indsamlet fra den samme terrasse (27, 28). Sammenlign K-138 og K-564. Indsendt af EIGIL KNUTH. 1660±120f.Kr. Kap Holbæk, gruppe II K-565 Trækul fra Kap Holbæk, Danmark Fjord, Nord- Grønland. Trækullet blev fundet i ruingruppe II på en terrasse 5-6 meter over havet sammen med redskaber fra Independence Il-kultur. Trækullet stammer fra drivtømmer, som palæo-eskimoerne antagelig har indsamlet på den samme terrasse (27, 28). Sammenlign K-142. Indsendt af EIGIL KNUTH. 1050±120f.Kr. Næstved Fjord K-564 Trækul fra Den blå flints boplads, Næstved Fjord, Danmark Fjord, Nord-Grønland. Trækullet blev fundet foran en boligtomt på en terrasse 12 meter over havet sammen med redskaber fra Independence I-kultur. Trækullet stammer fra drivtømmer, som palæo-eskimoerne antagelig har indsamlet på den samme terrasse (27, 28). Sammenlign K-138 og K-563. Indsendt af EIGIL KNUTH. 1750±120f.Kr.

16 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 401 Kølnæs, Herlufsholm Strand K-566 Hvalbarde fra Kølnæs, Herlufsholm Strand, Peary- 1490±100 e.kr. land. Surringsmateriale fra en umiaq (konebåd), der blev fundet sammen med redskaber fra Thule kultur (53). Indsendt af EIGIL KNUTH. Snenæs, Dove Bugt K-567 Hvalbarde fra Snenæs, Dove Bugt, Øst-Grønland. 1540±100 e.kr. Hvalbarden blev fundet i husruin nr. 399 på Snenæs sammen med redskaber fra Thule kultur. Indsendt af EIGIL KNUTH. Iglulik Area C. Canada. To prøver fra Iglulik Area, North-West Territories, Canada. Prøverne stammer fra kulturlag på hævede strandterrasser. Husruiner blev fundet på forskellige lokaliteter på terrasser op til 54 meter over havet. Tre adskilte eskimokulturer blev fundet: Thule kultur (5-8 meter terrasser), Dorset kultur (8-22 meter terrasser), Sarqaq kultur (23-54 meter terrasser) (54). Indsendt af JØRGEN MELDGAARD. K-504 Rentak af caribou fra Qaersut Island, Iglulik Area ±150 e.kr. Fundet i hustomt fra det seneste Dorset-trin på 8 meter terrasse. Kulturtrinet viser indflydelse fra Thule kultur. Proven angiver det tidspunkt, hvor der var kontakt mellem de to kulturer og daterer sandsynligvis afslutningen af Dorset kultur i Iglulik området. Havet stod omtrent 6,5 meter højere på det pågældende tidspunkt. Rentak er et mindre pålideligt materiale, da det let bliver forurenet af fremmede stoffer. Før dateringen blev alle overfladelag derfor fjernet. K-505 Rentak af caribou fra K'aleruserk, Iglulik Island. 1750i:300 f.kr. Fundet i teltring ved»parry Hill site«på terrasse 51 meter over havet. Kulturtrinet repræsenterer en tidlig form for Sarqaq kultur sådan som den er beskrevet fra Vest-Grønland (26). Havet stod på det pågældende tidspunkt omtrent 50 meter højere. Rentak er et mindre pålideligt materiale, som er tilbøjelig til at optage fremmede stoffer. Før dateringen blev alle overfladelag derfor fjernet. Det samme materiale er dateret i Philadelphia til 1600±123 f.kr. (55). BergthorshvoU D. Island. K-589 Trækul (Betula sp.) fra BergthorshvoU, Rangarvalla 940±100e.Kr. syssel. Fra gårdstomt der menes at være nedbrændt i året 1011 (Njalsbranden). Prøven stammer fra et urørt forkullet lag som var det nederste af kulturlagene. De overliggende lag var l,8o meter høje. Det

17 402 HENRIK TAUBER: Danske kulstof-14 dateringsresultatcr I forkullede lag, hvorfra prøven var taget, stammer fra en kostald (56). Indsendt at K. ELDJARN. Det må tages i betragtning, at tømmeret i huset må have groet adskillige år før branden. Zwenkau -Har th E. Tyskland. K-555 Trækul fra stolpehul, Zwenkau-Harth, Kr. Leipzig ± 120 f.kr Ved Zwenkau fandtes fem beboelsesfaser fra Donaukultur. Den daterede prøve stammer fra et hus fra den ældre stikbåndkeramiske periode, der er den 3. beboelsesfase. Huset var 36,5 meter langt (57). Indsendt af H. QUITTA. F. Syrien. Hama serie Prøverne stammer fra lag i citadelhøjen i Hama, Syrien. Udgravet af Carlsbergfondets Hama-Ekspedition. Ved udgravningerne fandtes lag fra Neolitikum og op til Hellenistisk tid. De daterede prøver består af trækul fundet i husruiner fra perioden J (underafdelinger 4-6), Lag J 5 viser en voldsom og pludselig ødelæggelse af byen. Prøverne antages at være fra f. Kr. (58). Indsendt af P. J. Rus. K-530 Trækul (Alnus sp.) fra lag J 6, fundet i en skål i hus, 2310±140 f.kr. H 10, rum 2, nr. 4. K-531 Trækul (Olea europaeus) fra lag J 5, fundet i en krukke 2230±120 f.kr. i hus, I 10/11, rum 1, nr. 2. K-533 Trækul (Plantanus orientalis) fra lag J 4/5, fundet i 2210±120 f.kr. en skål, H 11, nr. 4/5. G. U.S.A. Lehner Mammoth Site, Arizona K-554 Trækul fra Lehner Mammoth Site, Cochise County, 9220±140 f.kr. Arizona. Prøven stammer fra herd nr. 2, hvor den blev fundet sammen med knogler af mammut, vildhest, bison og tapir samt Clovis spydspidser og andre redskaber (59). Indsendt af E. W. HAUBY. Prøven er dateret i Michigan til 9340±500 f.kr. (60). Fra Arizona laboratoriet foreligger 4 dateringer: 5250± 450 f.kr., 6380±450 f.kr., 8950±450 f.kr. og 10050±450 f.kr. (59). REFERENCER 1. LiBBY, W. F., 1955: Radiocarbon dating, Chicago University Press, LEVI, H., 1952a: Radioaktivt kulstof i naturen og G-14 dateringen. Naturens Verden, s LEVI, H., 1952b: Radioaktivt kulstol i naturen og C-14 datering. Fysisk Tidsskrift, nr. 3-4, s. 1.

18 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] TAUBER, H., 1952: Datering med radioaktivt kulstof. Ingeniøren, nr. 32, s TAUISEB, H. og Voss, O., 1956: Atomfysik og arkæologi. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, p ANDERSON, E. C, LEVI, H. og TAUBER, H., 1953: Copenhagen natural radiocarbon measurements I. Science, v. 118, p TAUBER, H., 1956a: Copenhagen natural radiocarbon measurements II. Science, V. 124, p TAUBER, H., 1960a: Copenhagen natural radiocarbon measurements III, corrections to radiocarbon dates made with the solid carbon technique. Am. J. Sei. Radiocarbon Supplement, v. 2, p TAUBER, H., 1960b: Copenhagen radiocarbon dates IV. Am. J. Sei. Radiocarbon Supplement, v. 2, p VRIES, HL. DE, 1958: Variation in concentration of radiocarbon with time and location on earth. Koninkl. Nederlandske Akad. Wetensch. Proc, Ser. B, V. 61, nr. 2, p "WILLIS, E. H., TAUBER, H. og MÜNNICH, K. O., 1960: Variations in the atmospheric radiocarbon content over the past 1300 years. Am. J. Sei. Radiocarbon Supplement, v. 2, p TAUBER, H., 1958: Difficulties in the application of C-14 results in archaeology. Archaeologia Austriaca, p IVERSEN, JOHS., 1953: Radiocarbon dating of the Allerød period. Science, v. 118, p KROG, H., 1954: Pollen analytical investigation of a C-14 dated Allerød section from Ruds Vedby. Danmarks Geol. Undersøgelse, II. Række, nr. 80, p FiRBAs, F., 1954: Die Vegetationsentwicklung in Spätglazial von Wallensen im Hils. Nachrichten Akad. Wissensch. in Göttingen, Mathematisch-Phys. Klasse II b, Biolog.-Physiolog.-Chem. Abt., nr. 5, p THORARINSSON, S., 1954: The tephra-fall from Hekla on March 20th The Eruption of Hekla , v. 2, nr. 3, (Reykjavik), Societas Scientiarum Islandica. 17. PRESTON, R. S., PERSON, E. og DEEVEY, E. S., 1955: Yale natural radiocarbon measurements II. Science, v. 122, p VoGT, E., 1951: Das steinzeitliche Uferdorf Egolzwil-3 (Kt. Luzern), Bericht über die Ausgrabung Zeitsch. Schweiz. Arkaeol. und Kunstgeschichte, V. 12, nr TROELS-SMITH, J., 1955: Pollenanalytische Untersuchungen zu einigen schweizerischen Pfahlbauproblemen. Das Pfahlbauproblem, Monographien zur Urund Frühgeschichte der Schweiz, v. 11, p TROELS-SMITH, J., 1956: Neolithic Period in Switzerland and Denmark. Science, V. 124, p LEVI, H. og TAUBER, H., 1955: Datierung der Pfahlbausiedlung Egolzwil-3 mit Hilfe der Kohlenstoff-14 Methode. Das Pfahlbauproblem, Monographien zur Ur- und Frühgeschichte der Schweiz, v. 11, p TROELS-SMITH, J., 1953: ErteboUekultur-Bondekultur. Aarbøger for Nord. Oldkyndighed og Historie, p LARSEN, H., 1951: De dansk-amerikanske Alaska-ekspeditioner Geografisk Tidsskrift, v. 51, p LARSEN, H., 1953: Archaeological investigations in Alaska since The Polar Record, v. 6, nr LARSEN, H., 1950: Archaeological investigations in southwestern Alaska. Am. Antiquity, v. 15, p LARSEN, H. og MELDGAARD, J., 1958: Paleo-Eskimo Cultures in Disko Bugt, West Greenland. Meddelelser om Grønland, v. 161, nr KNUTH, E., 1954: The Paleo-Eskimo Culture of Northeastern Greenland eluciated by three new sites. Am. Antiquity, v. 19, nr. 4, p KNUTH, E., 1956: Archaeology of the farthest North. Intern. Congr. Americanists, 32nd, Copenhagen 1956, Proc. p LiLLiu, G., 1959: The nuraghi of Sardinia. Antiquity, v. 33, nr. 129, p. 36.

19 404 HENRIK TAUBER: Danslie kulstof-14 dateringsresultater I 30. VRIES, HL. DE og BARENDSEN, G. W., 1954: Measurements of age by the carbon- 14 technique. Nature, v. 174, p OLSSON, I., 1959: Uppsala natural radiocarbon measurements I. Am. J. Sei. Radiocarbon Supplement, v. 1, p HAMMEN, T. VAN DER, 1951: Late-glacial flora and periglacial phenomena in the Netherlands. Leidse Geol. Mededel., v. 17, p VRIES, HL. DE, BARENDSEN, G. W. og WATERBOLK, H. T., 1958 : Groningen radiocarbon dates II. Science, v. 127, p GODWIN, H. og "WILLIS, E. H., 1959: Radiocarbon dating of the Lateglacial Period in Britain. Proc. Roy. Soc. London, B, v. 150, p KHOG, H., : under forberedelse. 36. FiRBAs, F., MÜLLER, H. og MÜNNICH, K. O., 1955: Das wahrscheinliche Alter der späteiszeitlichen»bölling«-klimaschwankung. Naturwissenschaften, v. 42, p MÜNNICH, K. O., 1957: Heidelberg natural radiocarbon measurements I. Science, v. 126, p ANDERSEN, SV. TH., 1957: New investigations of interglacial freshwater deposits in Jutland. A preliminary report. Eiszeitalter und Gegenwart, v. 8, p TAUBER, H og "VRIES, HL. DE, 1958: Radiocarbon measurements of Würminterstadial samples from Jutland. Eiszeitalter und Gegenwart, v. 9, p ANDERSEN, Sv. TH., "VRIES, HL. DE og ZAGWIJN, "W. H., 1960: Climatic change and radiocarbon dating in the "Weichselian glacial of Denmark and the Netherlands. Geologie en Mijnbouw, 39e Jaargang, p IVERSEN, JOHS., 1960: Problems of the early post-glacial development in Denmark: Danmarks geol. Undersøgelse, rk. 4, v. 4, nr Bö CHER, T. "W., 1959: Floristic and ecological studies in Middle "West Greenland. Meddelelser om Grønland, v. 156, nr SzAFER, "WL., 1958: Spätglazial am nördlichen Fusse des Tatragebirges. "Verhandl, der vierten Intern. Tagung der Quartärbotaniker 1957, Veröff. Geobotanisches Institut Rubel, Heft HAMMEN, T. VAN DER og GONZALEZ, E., 1960: Upper Pleistocene and Holocene climate and vegetation of the Sabana de Bogota (Colombia, South America). Leidse Geol. Mededel., v HAMMEN, T. VAN DER, 1960: Holocene and Late-glacial climate and vegetation history of Paramo de Palacio (Eastern Cordillera, Colombia, South America). Geol. en. Mijnbouw, v GLOB, P. "V., 1956: Jernaldermanden fra Grauballe. Kuml, p JØRGENSEN, SVEND, 1956: Grauballemandens fundsted. Kuml, p KLINDT-JENSEN, O., 1957: Bornholm i folkevandringstiden. Nationalmuseets skrifter. Større Beretninger II. 49. OLSEN, O. og CRUMLIN PEDERSEN, O., 1958: The Skuldelev ships. Acta Archaeol., V. 29, p HELBÆK, H., 1952: Preserved apples and panicum in the prehistoric site at Nørre Sandegaard in Bornholm. Acta Archaeol., v. 23, p BECKER, C. J., 1951: Maglemosekultur på Bornholm. Aarbøger for Nord. Oldkyndighed og Historie, p MATHIASSEN, TH., 1958: The Sermermiut excavations Meddelelser om Grønland, v. 161, nr KNUTH, E., 1951 : Et umiaq-fund i Pearyland. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, p MELDGAARD, J., 1960: Origin and evolution of Eskimo cultures in the eastern Arctic. Canadian Geog. Jour., v. 60, nr. 2, p RAINEY, F. og RALPH, E., 1959: Radiocarbon Dating in the Arctic. Am. Antiquity, V. 24, nr. 4, p ELDJARN, K. og GESTSSON, G., 1952: Rannsoknir å BergthörshvoU. Ârbôk hins islenzka fornleifafélags , p QUITTA, H., 1958: Die Ausgrabungen in der Bandkeramischen Siedlung Zwenkau- Harth, Kr. Leipzig. Neue Ausgrabungen in Deutschland (Berlin 1958), p. 68.

20 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] FuGMANN, E., 1958: Hama, Fuilles et recherches de la Foundation Carlsberg , L'architecture des périodes pré-hellenistiques. Nationalmuseets skrifter, Større Beretninger IV. 59. HAURY, E. W., SAVLES, E. B. og WASLKY, W. W., 1959: The Lehner mammoth site. Southeastern Arizona. Am. Antiquity, v. 25, nr. 1, p CRANE, H, R. og GRIFFIN, J. B., 1959: University of Michigan Radiocarbon Dates IV. Am. J. Sei. Radiocarbon Supplement, v. 1, p Færdig fra trykkeriet den 6. februar 1961.