Danske kulstof-14 dateringsresultater I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske kulstof-14 dateringsresultater I"

Transkript

1 Danske kulstof-14 dateringsresultater I af HENRIK TAUBER Abstract The present date list includes all previously published C-14 dates from the Carbon- 14 Dating Laboratory in Copenhagen. Samples K were measured with the solid carbon technique before the summer of 1955, the remainder was made with the carbon dioxide gas-counting technique. Sample descriptions may be found in previous publications (6, 7, 8, 9). Radioaktivt kulstof (C-14) blev første gang påvist i naturen i 1947 af W. F. LiBBY og hans medarbejdere. I årene derefter udarbejdede de på grundlag af denne opdagelse en dateringsmetode for kulstof-holdige materialer (1). Den første dateringsliste blev publiceret fra laboratoriet i Chicago i Samme år blev Kulstof-14 Dateringslaboratoriet i København oprettet ved et samarbejde mellem Nationalmuseet, Danmarks Geologiske Undersøgelse og Universitetets Zoofysiologiske Laboratorium. Oprettelsen blev muliggjort ved støtte fra Carlsbergfondet og Rask-Ørstedfondet. Indtil sommeren 1955 blev dateringerne udført efter den af LIBBY og medarbejdere udarbejdede metode, hvor prøvematerialet (træ, trækul, tørv o.s.v.) blev omdannet til rent, fast kulstof, hvis indhold af C-14 blev bestemt. Denne første metode og det almindelige grundlag for C-14 datering er nøjere beskrevet i flere danske tidsskriftartikler (2,3,4). På grund af fremkomsten af mere nøjagtige målemetoder, først og fremmest udviklet i Groningen, Holland, og på grund af den stigende forurening af atmosfæren med radioaktivt nedfald fra atom- og brintbomber blev laboratoriet fra sommeren 1955 til sommeren 1956 ombygget til datering af prøver i gasform, d.v. s. prøvematerialet tælles direkte i form af renset kuldioxyd i en proportional-tæller. Den nye metode og de usikkerheder der knytter sig til den er udførligt omtalt i»fra Nationalmuseets Arbejdsmark«(5). Ombygningen blev muliggjort ved støtte fra Statens almindelige Videnskabsfond og fra Wenner-Gren Foundation for Anthropological Research. Fra 1957 blev dateringslaboratoriet knyttet til Nationalmuseet som en del af den Naturvidenskabelige Afdeling. Den her foreliggende liste omfatter dateringsresultater for alle prøver, der er dateret i København, og hvis fundforhold er publiceret. Listen indeholder således alle tidligere offentliggjorte dateringer fra laboratoriet (6, 7, 8, 9). En række yderligere dateringsresultater foreligger og vil blive publiceret efterhånden som de arkæologiske og geologiske undersøgelser

2 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 387 bliver afsluttet. Det er tanken at bringe sådanne dateringslister med regelmæssige mellemrum her i Meddelelser fra Dansk geologisk Forening; samtidig vil alle arkæologiske kulstof-14 dateringer fra laboratoriet i København blive publiceret i Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie. Opmærksomheden henledes på, at der til de dateringer, der er udført med den tidligere metode med fast kulstof (6, 7), er føjet en korrektion på plus 200 år. Korrektionen skyldes, at man på det tidspunkt, da dateringsresultaterne blev publiceret, ikke var klar over, at aktiviteten af nutidigt træ, der blev anvendt som standard, er ca. 2,5 % lavere end den gennemsnitlige aktivitet for træ der har vokset før den industrielle udvikling. Formindskelsen i aktivitet er forårsaget af de enorme mængder af inaktiv kuldioxyd, der i de sidste år er blevet tilført atmosfæren ved forbrænding af kul og olie. Dateringer udført med gas-tællemetoden er på forhånd korrigeret for denne formindskelse ved anvendelse af årringe af bøgetræ fra årene som standard. På C-14 konferencen i Groningen 1959 blev der valgt en international standard for beregning af G-14 aldersbestemmelser. Aktiviteten af denne internationale standard er praktisk taget sammenfaldende med aktiviteten af den standard der hidtil har været anvendt i København. Undersøgelser fra de sidste år har vist, at det oprindelige kulstof-14 indhold i træ og planter i alt fald i de sidste' 1300 år har svinget 1-2 % fra en middelværdi (10,11) muligvis i forbindelse med klimatiske variationer. Dette forhold kan i nogle tilfælde medføre, at to prøver i dag vil have samme kulstof-14 indhold og derfor vil give samme dateringsresultat, selv om den ene i virkeligheden er år ældre end den anden. I sådanne tilfælde kan aldersbestemmelserne altså ikke foretages med større nøjagtighed end år. Man må regne med, at tilsvarende svingninger i det oprindelige kulstof-14 indhold har gjort sig gældende også for ældre prøver. Ved hvert af de opførte dateringsresultater er der angivet en usikkerhed. Det radioaktive henfald foregår med helt tilfældige og uregelmæssige mellemrum, og enhver måling af et antal radioaktive sønderdelinger vil derfor være underkastet statistiske svingninger, der giver anledning til en usikkerhed i bestemmelsen. Denne usikkerhed bliver mindre jo længere tid man tæller. Den usikkerhed, der er anført ved dateringsresultaterne, omfatter kun den således beregnede statistiske usikkerhed (middelfejl) ved bestemmelse af prøvens indhold af radioaktivt kulstof og ved måling af kontrolprøverne (standardprøver og baggrundsprover). Usikkerheder hidrorende fra andre forhold som f. eks. forurening af prøvematerialet eller de ovenfor omtalte svingninger i den oprindelige aktivitet er derimod ikke medregnet. Den statistiske usikkerhed har ofte givet anledning til misforståelser (12). Det er således værd at gøre sig klart, at på grund af det radioaktive henfalds statistiske natur bliver resultatet af en aldersbestemmelse ikke et enkelt år, men snarere et tidsinterval, indenfor hvilket prøvens virkelige alder med en vis sandsynlighed vil ligge. Midtpunktet af tidsintervallet er dog den sandsynligste værdi. Men en aldersangivelse på f. eks ±100 år betyder ikke, at den virkelige alder nødvendigvis ligger

3 388 HENRIK TAUBER: Danske kulstof-14 dateringsresultater I inden for intervallet år, kun at der er 68 % sandsynlighed herfor. I en trediedel af tilfældene vil prøvens alder følgelig ligge uden for det angivne usikkerhedsinterval. Det kan samtidig oplyses, at i et tilfælde som det omtalte vil der, hvis der kun forekommer statistiske usikkerheder, være 95 % chance for, at den virkelige alder ligger mellem år, og 99,7 % sandsynlighed for at den ligger mellem år. Større afvigelser end to eller tre gange den anførte usikkerhed er således meget sjældne, men absolutte ydergrænser for den statistiske fejl kan ikke gives. Det skal også understreges, at en kulstof-14 bestemmelse ikke i sig selv daterer forhistoriske kulturbegivenheder eller geologiske lag, men angiver tidspunktet for dannelsen af de kulstofforbindelser, der indgår i prøvematerialet. Kun hvis der er samtidighed eller omtrent samtidighed mellem aflejringen af det lag, man ønsker at aldersbestemme, og tidspunktet for dannelsen af prøvens kulstofforbindelser, får man en egentlig tidsfæsteise. På dette område er der mange muligheder for fejlkilder (12). Et typisk eksempel er drivtømmer og driftgytje, der kan være omlejret på et tidspunkt længe efter at plantematerialet er dannet..også trækul fra et ildsted kan give fejl, hvis det træ, der blev brændt, f. eks. var hentet i en mose eller taget fra huse, der har været opført længe, før bålet blev tændt. Datering af kerneved vil også let kunne give en fejl, da det i et træ kun er den yderste årring og det inderste lag af barken, der har deltaget i stofomsætningen og således er samtidig med fældningstidspunktet. Sandsynligheden for samtidighed må derfor i hvert enkelt tilfælde vurderes af prøvens udgraver eller indsamler (12). Fejlmuligheder hidrørende fra forurening af prøvematerialet eller fra manglende samtidighed vil som regel begrænses ved datering af flere prøver bestående af forskellige materialer (træ, tørv, hasselnødder o. s.v.). Der vil endelig være grund til at gøre opmærksom på, at selv om der er taget hensyn til alle i dag kendte forhold, der kan influere på dateringerne, og selv om kontrolmålinger af prøver med historisk kendt alder viser, at metoden i alt væsentligt er korrekt, kan der ved så ny en dateringsmetode stadig dukke forhold op, der vil give anledning til mindre modifikationer af de her anførte dateringsresultater. De daterede prøver er udvalgt af en komite af arkæologer og geologer bestående af THERKEL MATHIASSEN, HELGE LARSEN og J. TROELS-SMITH fra Nationalmuseet og SIGURD HANSEN og JOHS. IVERSEN fra Danmarks Geologiske Undersøgelse. Prøvebeskrivelserne er udarbejdet i samarbejde med indsenderne af prøverne. I. Geologiske prøver dateret med fast-kulstof metode. Ruds Vedby serie A. Danmark. Allerød-prøver fra åbent profil ved Ruds Vedby, Sjælland. Ved Ruds Vedby fremtræder Allerødlagene i den klassiske form med flere tynde.

4 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 389 skarpt afgrænsede gytjelag aflejret mellem tykke lag af 1er (13). Et fuldstændigt pollendiagram af profilet er publiceret (14). Indsendt af Jons. IVERSEN. K-101 Træ fra en tynd mørk tørvestribe (nr. 4) der repræsenterer den nøjagtige pollenzonegrænse 11/1II mellem Allerød og Yngre Dryas. D.G.U. nr. 5 b. Træet blev isoleret Ira gytjen, der udgør den følgende prøve K-102. K-102 Tørveagtig gytje Ira tørvestribe nr. 4, der repræsenterer den nøjagtige zonegrænse II/III. D.G.U. nr. 5d. K-103 Kalkholdig gytje taget fra et 1 cm tykt lag under tørvestribe nr. 4. Zonegrænse II/III. D.G.U. nr. 10. K-lOl, K-102 og K-103 Gennemsnit for zonegrænse II/III. K-113 Kalkgjytje under prøverne K-101, K-102 og K-103, over mørk tørvestribe nr. 6. Repræsenterer afslutningen af Allerød-maximet (zone IIb), lidt ældre end zonegrænsen II/III. D.G.U. nr. 8 K-104 Kalkgytje fra stribe nr. 6. Position lidt under zonegrænsen II/III. D.G.U. nr. 10. K-105 Kalkgytje fra stribe nr. 7, lidt over midten af Allerød. D.G.U. nr. 13. K-106 Kalkgytje fra lidt under midten af Allerod. D.G.U. nr. 14 K-114 Kalk isoleret fra prøve K-113, D.G.U. nr. 8. Kalken blev dateret for at spore en eventuel forskel på alderen at kulstof i den organiske og den uorganiske fraktion at prøven. Forskellen i alder er så lille at en eventuel indtrængen at karbonat-kulstof i den organiske fraktion er uden væsentlig betydning for dateringsresultaterne ±500 f.kr. 8970±380f.Kr. 9070±370 f.kr. Gns. 9140±240f.Kr. 8750±400 f.kr. 9310±380f.Kr. 9080±200 f.kr. 9180±380 f.kr. 9660±390f.Kr. 8950±310f.Kr. Gns. 9240±240 f.kr ±410f.Kr ±410f.Kr ±620f.Kr ±340f.Kr ±480 f.kr. Bølling serie Prøver fra Allerød profil nær den tidligere BøUingso, Jylland. Profilet er fra en udvasket hedeslette i Jylland. Alle prover er kalkfri (13). Indsendt af JoHS. IVERSEN. K-111 Kalkfri gytje fra pollenzonegrænsen III/IV, yngre Dryas-Preboreal. D.G.U. nr. 37. K-110 Kalkfri gytje fra et 1-1,5 cm tykt gytjelag placeret 50 cm under prøve K-111. Repræsenterer zonegrænsen II/III, Allerod-yngre Dryas. D.G.U. nr. 38a. K-112 Kalkfri gytje fra Allerød-tid. D.G.U. nr. 42a og 42b. 8550±350 f.kr. 9140±380f.Kr. 8800±520 f.kr. Gns. 9020±300 f.kr ±480 f.kr ±530 f.kr. Gns ±360 f.kr.

5 390 HENRIK TAUBER: Danske kulstof-14 dateringsresultater I B. Tyskland. Wallensen im Hils, Hannover K-107 Tørv fra Allerød-profil ved Wallensen im Hils, Han- 9410±320 f.kr. nover. Position 0-4 cm over vulkansk tuflag (15). Prøven er ligeledes dateret i Chicago (C 337). Indsendt af F. FiRBAS. Hekla serie C. Island. Prøver udtaget under askelag (tephra-lag) fra vulkanen Hekla. I løbet af de sidste 6000 år har Hekla haft 5 perioder med aktivitet, gennemsnitlig af en længde på 1400 år. Hver periode er begyndt med en temmelig basisk eruption og afsluttet med en kraftig sur eruption. De tre ældste af de stærkt sure askelag kaldes H5, H4 og H3. Prøverne daterer lagene H5 og H4, og Indirekte laget H 3 (16). Indsendt af S. THORARINSSON. K-141 Tørv, Kræklingahlid, Eyjafjördur, Nord-Island. Tør- 4570±190 f.kr. veprøven er udtaget umiddelbart under askelag Hs. 4760±250 f.kr. Gns. 4660±170 f.kr. K-140 Tørv, Kræklingahlid, Eyjafjördur, Nord-Island. Tør- 2250±150 f.kr. veprøven er udtaget umiddelbart under askelag H ±150 f.kr. Gns. 2080±120 f.kr. K-139 Trækul, Laxargljutur, Nord-Island. Prøven er taget 360±140 f.kr. umiddelbart under den»yngre Laxarlavas, der er ca. 700 år yngre end askelaget Hg. Trækullet blev dannet da lavastrømmen væltede frem over det vegetationsklædte underlag. Det samme materiale er dateret i Yale til 10 ±270 e.kr. Selve Hj-laget er dateret 1 Yale til 770±130 f.kr. (17). II. Arkæologiske prøver dateret med fast-kulstof metode. Egolzwil-S serie A. Schweiz. Prøver fra den neolitiske boplads Egolzwil-3, Wauwilermoos, Luzern, Schweiz. Egolzwil-3 bopladsen hører til de såkaldte»pælebyer«, der efter nyere undersøgelser dog formentlig har ligget på søbredden. Den stammer fra ældre Cortaillod kultur (18) og repræsenterer det ældste agerbrug, der hidtil er fundet i det mellemste Schweiz. Prøverne er pollenanalytisk dateret til tiden umiddelbart efter det forste bøgemaximum i de schweiziske diagrammer. Alle prøverne er taget i et 1-10 cm tykt kulturlag, der var fuldstændigt indesluttet i steril søkalk (19, 20, 21). Indsendt af J. TROELS- SMITH. K-115 Ædelgran (Abies alba MILL.). Træ uden bark placeret 2760±210 f.kr. vandret i midten af den vestlige del af felt II. Træet 3190±300 f.kr. var fuldstændig indesluttet i kulturlaget. (E3-IOI). 2580±190 f.kr. Gns. 2750±150f.Kr.

6 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 391 K-116 Ask (Fraxinus excelsior L.). Stykke at en tynd pæl uden bark liggende horisontalt i felt III. Kulturlaget var her kun 1 cm tykt, pælen lå derfor direkte på søkalken og var dækket af søkalk. (E3-IO5) ± 280 f.kr. K-118 Bark fra et stort stykke lindebark (Tilia sp.). Det store stykke bark var anbragt vandret med ydersiden opad, fundet i felt III. Barken var placeret direkte på søkalken og var dækket af et kulturlag på et par cm (E3-8I-84). ^"^ Gennemsnit for kulturlaget Egolz-wil-3. K-119 Søkalk taget umiddelbart over kulturlaget. Bestemmelsen er foretaget på den uorganiske fraktion, alderen er beregnet på grundlag af aktiviteten al samtidigt træ. (E3-4). K-120 Søkalk taget umiddelbart under kulturlaget. Bestemmelsen er foretaget på den uorganiske fraktion. Prøve K-119 og 120 viser, at inaktivt kulstof, formentlig fra opløste karbonater, er blevet aflejret i kalken, og at dateringer på sådant materiale skal behandles med forsigtighed. (Ej-T). 3280±230f.Kr. 2960±200 f.kr. 2890±200 f.kr. 3030±140 f.kr. K-121 Trækul. To prøver af trækul, den ene bestående af 3170±180f.Kr. 100 % ask {Fraxinus excelsior L.), den anden af 90 % 2770±180f.Kr. lind (Tilia sp.) og 10 % elm {Ulmus glabra HUDS.)~7; 2970±130 f.kr. Trækullet kom fra den nederste del af felt II og var " ' fuldstændig indesluttet i et 10 cm tykt kulturlag. (E3-III) ± 90f.Kr. 3820±170 f.kr. 4550±170 f.kr. Muldbjerg I serie B. Danmark. Prøver fra den neolitiske boplads Muldbjerg I i Aamosen, Vest-Sjælland. Bopladsen repræsenterer den tidligste neolitiske periode (fase A) i Danmark (20, 22). Kulturresterne, der horer til Ertebollekultur, var aflejret i et tyndt lag på en flydende o af sumptorv. Mellem denne tidligere flydende o og gytjelaget på den tidligere søbund var der indskyllet et lag af drlftgytje, ialt cm tykt. Driftgytjen indeholdt kulturrester, der var samtidige med kulturlaget som var aflejret på den flydende o. Prøverne er samtidige med elme-faldet i de danske pollendiagrammer. Indsendt af J. TROELS-SMITH. I. Bopladslaget. K-127 Ellekærtørv taget umiddelbart over kulturlaget. Ubetydeligt yngre end bopladsen. Position N5,25-5,5o; 0 14,75-14,90. (Mul. I bo). K-124 Bark (Alnus sp.) fra et barklag fundet mellem kultur- K-125 resterne. Må formentlig opfattes som et gulvlag. Posi- K-126tion N 4,o»-5,oo; 0 6,75-7,25. (Mul. I 10711, 10712, 10713). 2930±160 f.kr. 2870±160 f.kr. Gns. 2900±120 f.kr. 2650±170f.Kr. 2890±170f.Kr. 2930±170f.Kr. Gns. 2820±120 f.kr.

7 392 HENRIK TAUBER: Danske kulstoî-14 dateringsresultater I K-128 Hasselnøddeskaller udtaget af kulturlaget. Position N 7,00-10,00; 0 9,50-10,00. (Mul. I 178+). K-129 Hasselnøddeskaller udtaget af kulturlaget. Position N 6,00-9,50; 0 11,00-11,50. (Mul. I 3361a+). K-131 Trækul fundet i kulturlaget. Position N 6,oo-10,oo; 0 9,50-10,00. (Mul. I 165+). K-132 Trækul fundet i kulturlaget. Position N 6,75-9,75; 0 6,50-9,50. (Mul. I 566+). K-123 Sumptorv taget umiddelbart under kulturlaget. Ubetydeligt ældre end bopladsen. Position N 9,25-9,50 ; 0 11,75-12,00. (Mul. I 11005). Gennemsnit for kulturlaget Mul. I Gns. 2960±160f.Kr ± 160 f.kr ± 150 f.kr. 2710±150 f.kr. 2650±150 f.kr. 2820±150 f.kr. 2730±120f.Kr. 2820± 80 f.kr. II. Driftgytjelaget. K-148 Gytjeholdig sumptørv taget umiddelbart over driftgytjelaget. Ældre end bopladsen Mul. I. Position N 13,00; 0 6,75. (Mul. I (II)). K-137 Driftgytje der var skyllet ind under den flydende 0 med bopladsen Mul. I. Taget umiddelbart under prøven K-148. Forventet samtidig med bopladsen Mul. I. Position som K-148. (Mul. I (III)). K-136 Driftgytje skyllet ind under den flydende 0. Taget umiddelbart under prøve K-137. Forventet samtidig med bopladsen Mul. I. Position som K-148. (Mul. I (IV)). K-149 Kalkholdig gytje taget umiddelbart under prøve K Kun den organiske fraktion er anvendt ved dateringen. Ældre end bopladsen Mul. I og ubetydeligt ældre end prøve K-148. Position som K-148. (Mul. I (V)). K-122 Driftgytje skyllet ind under den flydende 0. Forventet samtidig med bopladsen Mul. I. Position N 8,50; 0 11,75 d.v.s. 4,5 m syd for og 5 m øst for prøverne K-136 og 137. (Mul. I 10715, 10716). K-156 Driftgytje skyllet ind under den flydende 0. Forventet samtidig med bopladsen Mul. I. Position N 9,70; 0 6,20 d.v. s. 3,3 m syd for og 0,5 m vest for prøverne K-136 og 137. (Mul. L 31177, 31178, 31179). 3730±170 f.kr 3400±160 f.kr. 3170±180f.Kr. 3860±180f.Kr. 2030±180 f.kr. 2460±160f.Kr. 2290±150f.Kr. Gns. 2260±110 f.kr. 3050±160 f.kr. C. Alaska. Trail Creek, hule 9 K-108 Trækul fra ildsted i hule 9, Trail Creek, Alaska. Hulen havde to smalle gange, en 1 retningen nord-syd, den anden øst-vest. Hvor de to gange skærer hinanden fandtes 30 cm under overfladen et ildsted, hvorfra prøven stammer. Hulen har tjent som opholdssted for rensdyrjægere. I hulen blev der fundet redskaber fra flere kulturtrin (23, 24). Indsendt af HELGE LARSEN. 690±130e.Kr.

8 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 393 K-147 Rentak fra hule 9, Trail Creek, Alaska. Rentakken blev fundet i den sydlige gang 6 meter fra indgangen og 70 cm under den nuværende overflade (23, 24). Indsendt at HELGE LARSEN. Rentak er et mindre pålideligt materiale, der let optager andre kulstofforbindelser. Før dateringen blev alle overfladelag derfor fjernet. 670±120f.Kr. Platinum Village site K-109 Trækul fra stolpe i nedbrændt hus. Platinum Village site, Alaska. Huset indeholdt redskaber, der var beslægtet med Ipiutak og Nær-Ipiutak typer (25). Ind-~ sendt af HELGE LARSEN. 400±150e.Kr. 510±170e.Kr. Gns e.kr. Igdlorssuit prøver D. Grønland. Prøver fra Igdlorssuit, Jacobshavn distrikt, Vest-Grønland. To af prøverne stammer fra et ildsted i et kulturlag med stenredskaber og affald fundet inden for stenring ved husruinerne XII, XIII og XVIII (tomt I). Redskaberne var Sarqaq og Dorset typer (26). Den tredie prøve blev fundet i stenlægning 100 m nord for husruinerne, hvor der ligeledes fandtes redskaber af Sarqaq og Dorset type (26). Prøverne er indsendt af HELGE LARSEN. K-144 Aske of trækul fra ildsted, tomt I, Igdlorssuit. Den 1620 ± 150 f.kr. daterede prøve består muligvis af drivtømmer. K-146 Aske og trækul fra det samme ildsted, tomt I, Igdlorss f.kr. nit. Prøven består muligvis af drivtømmer. K-145 Aske og trækul fra ildsted 100 m nord for husruinerne 830 ±120 e.kr. XII, XIII og XVIII, Igdlorssuit. Prøven består muligvis af drivtømmer. Prinsesse Ingeborg halvø K-138 Drivtømmer fra terrasse på Prinsesse Ingeborg Halvø, Kronprins Christian Land, Nord-Grønland. Drivtømmeret stammer fra en terrasse 12 m over havets nuværende niveau. Den nøgne ral-terrasse er en gammel hævet strandlinie. 25 m bag drivtommeret fandtes en palæo-esklmoisk telttomt med flintredskaber fra Independence I-kultur. Det antages, at proven daterer det tidspunkt, hvor terrassen var i niveau med havet, og hvor folk fra Independence I-kulturen boede på stedet (27, 28). Indsendt af EIGIL KNUTII. Sammen- Ugn også K-563 og K ±170f.Kr Jørgen Brønlund Fjord K-150 Drivtømmer fra terrasse ved Jørgen Brønlund Fjord, Pearyland. Fundet på en terrasse 12,5 m over havet (»Deltaterrasserne«). På terrassen, der er en gammel 1340±130 f.kr. 32

9 394 HENRIK TAUBER: Danske kuistof-14 dateringsresultater I hævet strandbred, fandtes en palæo-eskimoisk boligtomt uden redskaber. Det antages, at prøven daterer det tidspunkt, hvor terrassen var i niveau med havet (27, 28). Indsendt af EIGIL KNUTH. Kap Holbæk K-142 Trækul fra terrasse ved Kap Holbæk, Danmark Fjord, 1080±130 f.kr. Nord-Grønland. Trækullet stammer fra et ildsted ved en palæo-eskimoisk teltplads beliggende på en terrasse 5-6 meter over havet. Teltpladsen hører til Independence Il-kuUur. Trækullet stammer fra drivtømmer som eskimoerne formentlig har taget fra den samme terrasse (27, 28). Sammenlign K-565. Indsendt at EIGIL KNUTH. Barutnini E. Italien. K-151 Træ fra nuragh ved Barumini, Cagliari, Sardinien. 1470±200 f.kr. Træet stammer fra en bjælke i etageadskillelse i nuraghens centraltårn. Dette centraltårn hører til den ældste type at nuragher og går tilbage til den midterste del af Sardiniens bronzealder (29). Indsendt af E. THORVILDSEN. Groningen F. Holland. K-143 Træ fra St. Walburgkerk i Groningen. Prøven har i 570±120e.Kr. udstrakt grad været anvendt som reference-prøve mellem forskellige dateringslaboratorier (30, 31). Indsendt af HL. DE VRIES. Usselo serie III. Geologiske prøver dateret med gas-tællemetoden. A. Holland. Prøver fra Allerød- og Bølling-profil ved Usselo, provinsen Overijsel, Holland. Lokaliteten blev udgravet i 1955 af C. C. W. J. HIJSZELER, Rijksmuseum Twenthe, Enshede. Profilet svarer til VAN DER HAMMEN'S profil B (32). Prøvematerialet bestod af mostørv med flyvesand. Prøverne blev taget på tre forskellige steder, a, b og c, inden for samme profil, B. Aflejringerne på de tre forskellige udtagningssteder kunne korreleres ved hjælp af flere tydelige nøgle-lag. Dateringerne på Usselo-prøver fra Allerødtid stemmer overens med tidligere Allerøddateringer (6, 8, 13, 33, 34). Prøverne blev udtaget i nærværelse af SIGURD HANSEN og HARALD KROG (D.G.U.), H. T. WATERBOLK og A. BÖHMERS (Biologisk-Arkæologisk Institut, Groningen) og W. A. ZAGWIJN (Geologisk Undersøgelse, Haarlem). En detaljeret beskrivelse og pollenanalyse af profilet er udført på D.G.U. (35). Indsendt af HARALD KROG.

10 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 395 K-552 Mostørv, prøve Bc I, dybde 14 til -17 cm. Allerød 9350 ±140 f.kr. lag. Ifølge r>e VRIES et al (33) svarer laget til Pinuslasen af Allerød. Materiale fra samme niveau er dateret i Groningen til 9110±120 f.kr.i) K-553 Mostørv, prøve Bc III, dybde 40 til 44 cm. Allerød 9670±140 f.kr. lag. Ifølge DE VBIES et al (33) svarer laget til Betulafasen af Allerod. Materiale fra samme niveau er dateret i Groningen til 9740±90f.Kr. og 9510±90f.Kr. K-547 Mostorv, prøve Bb I, dybde 17 til 16 cm (svarer til 9750±140 f.kr. 47 til 48 cm for prøver Bc). Betula-fase af Allerød. K-541 Mostørv, prøve Ba I, dybde 3 til O cm (svarer til ±140 f.kr. til 35 for prøver Bb). Øverste lag af ældre Dryas, pollenzone I c. Materiale fra samme niveau er dateret i Groningen til 9870±120 f.kr. (33). K-542 Mostørv, prøve Ba II, dybde 8 til 10 cm. Øverste ±140 f.kr. del af Bølling-oscillation. Sammenholdt med prøve K-541 angiver dateringen, at intervallet mellem Bølling- og Allerød-oscillationerne har været af meget kort varighed. Det samme er fundet på prøver fra Tyskland (36, 37). K-543 Mostørv, prøve Ba III, dybde 11 til -13 cm. Bøl ±140 f.kr. ling lag, umiddelbart under Ba II. Materiale fra samme niveau er dateret i Groningen til ±170 f.kr.., (33). rä< K-544 Mostørv, prøve Ba IV, dybde 19 til 22 cm. Over ±140 f.kr. gang fra ældste Dryas til Bølling. K-545 Mostørv, prøve Ba V, dybde -26 til 30 cm. Æld ±140 f.kr. ste Dryas. Materiale fra samme niveau er dateret i Groningen til ±100 f.kr. (33). K-546 Mostørv, prøve Ba VI, dybde 36 cm. Ældste Dryas ±140 f.kr. Materiale fra samme niveau er dateret i Groningen til ±100 f.kr. og ±130 f.kr. (33). B. Danmark. Brørup serie, Brørup-interstadial Prøver fra post-eem lag ved Brørup Hotel Mose, Brørup, Jylland. Aflejringerne stammer fra den første kolde post-eem periode og fra Brorup-interstadialet (38). De interstadiale tørve- og gytjelag er beskyttet af et 2 meter tykt solifluktionslag af sten og sand aflejret under en senere kold periode. Den nederste prøve i profilet er fra et gytjelag umiddelbart over tørv fra Eem-interglacialet. Lagene er placeret under grundvandstanden; det er derfor usandsynligt at rødder fra nutidige planter er trængt ned i lagene. Prøverne er absolut kalkfri. Prøverne er beskrevet og pollenanalytisk undersøgt på D.G.U. (38). Prøver til datering har været udvekslet med laboratoriet i Groningen og er blevet dateret begge steder (39). Det viste sig at prøverne var forurenet ') Dateringerne fra Groningen er ikke korrigeret for Suess-effekt, de er derfor alle år for unge. 32«

11 396 HENRIK TAUBER: Danske kuistof-14 dateringsresultater I med yngre materiale (måske humusstoffer), som kunne udvaskes ved forbehandling med saltsyre og natriumhydroxyd. I Groningen blev alle prøverne dateret til ældre end år (39). Indsendt af Sv. TH. ANDERSEN. Brørup-interstadialet er senere blevet dateret i Groningen ved hjælp af isotopisk beriget materiale fra samme lokalitet (40). K-512 Tørv fra dybde 2,7o-2,8o meter, Brørup-interstadial, > f.kr. på grænsen mellem pollenzonerne WS og W4. K-528 Gytje fra dybde 2,85-2,90 meter, Brørup-interstadial, >40.000f.Kr. pollenzone W3c. K-510 Tørv fra dybde 3,61-3,67 meter, Brørup-interstadial, >40.000f.Kr. pollenzone WSc. K-526 Gytje fra dybde 3,95-4,o8 meter, Brørup-interstadial, > l.kr. pollenzone "W3b. K-511 Gytje fra dybde 7,07-7,i8 meter, post-eem aflejring, >40.000f.Kr. pollenzone Wl. Draved serie To prøver fra profil i Dravedskov, Løgumkloster, Jylland. Pollen-profil med usædvanligt tykt lag af mortørv (rent organisk, sur humus) fra profil i forsumpningstørv ovenpå en flyvesandsbanke. Profilet indeholdt to lag med trækul adskilt af mortørv; mellem de to trækulslag fandtes der i mortørven et lag med egebark. Prøverne bestemmer alderen af og voksehastigheden for mortørven (41). Indsendt af JOHS. IVERSEN. K-596 Trækul (Quercus sp. og Betula sp.) fra det nederste 450±100 f.kr. trækulslag. Dybde cm under den nuværende overflade, 24 cm over sandlaget. Daterer muligvis det første menneskelige indgreb i skoven Draved (måske en overfladisk løbeild). Sent afsnit af pollenzone VIII. D.G.U. nr K-597 Bark {Quercus sp.) fra en stribe med barkflager mel- 50±100e.Kr. lem de to trækullag. Dybde 40 cm under den nuværende overflade, 32 cm over sandlaget. Pollenanalytisk dateret til umiddelbart før bøgekurvens stigning. Det skønnes, at bark-prøverne indeholder under 100 årringe. Barken vil give en lidt for gammel datering da kun det inderste lag af barken er samtidigt med det lag, hvori prøven er fundet. Store.Saltsø serie C. Grønland. To prøver fra terrassen ved Store Saltsø, Sondre Strømfjord, Vest- Grønland. Terrasserne ved Store Saltsø betegnes med bogstaverne A-F; den laveste terrasse, der er under dannelse i øjeblikket, er A-terrassen. Prøverne, der blev taget fra erosionsskråningerne ved terrasserne A og D består af mostørv. Lokaliteten og aflejringerne er beskrevet, og dateringerne er diskuteret i Meddelelser om Grønland (42). Indsendt af T. W. BÖCHER.

12 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 397 K-562 Mostørv fra dybderne cm og cm under 870±120 e.kr. overfladen al den laveste terrasse A. K-551 Mostørv fra terrasse D. 380±140f.Kr. Krakow^, yngre Dryas D. Polen. K-529 Tørvegytje Ira Nowy Targ,»na Gretu«, Tatrabjergene, ±200 f.kr. Polen. Antagelig yngre Dryas-aflejring, overlejrer Allerødgytje og overlejres af postglaciale lag (43). Indsendt af "WL. SZAFER. Sabana de Bogota serie, profil X E. Colombia. Prøver fra profil X, Sabana de Bogota, Øst-Cordilleren, Colombia. Prøverne blev udtaget fra væggen i et 4 meter dybt hul i»ciudad Universitaria«(Bogota). Prøvematerialet bestod fortrinsvis af 1er, til dels humusholdigt, nogle steder med et indhold af trækulspartikler. Lagserien var ca. 350 cm tyk og aflejret oven på en serie af ferskvandssedimenter. Ved pollenanalyse af serien er der påvist tørre og fugtige klimatiske faser og et koldt klima i den nedre del. Det antoges, at de tørre og våde faser svarer til lignende faser inden for europæisk Holocene; dette synspunkt bekræftes af C-14 dateringerne (44). Indsendt af T. VAN DER HAMMEN. K-576 Trækul, dybde 75 cm. Den tilsvarende pollenzone re- 1650±180 e.kr. præsenterer den sidste fugtige fase inden for Holocene, og skal formentlig korreleres med den europæiske sub-. atlantiske periode. K-560 Trækul, dybde cm. Proven er taget i den øvre 6070±120 f.kr. del af en tør lase, der måske kan korreleres med europæisk Boreal-tid. Col. 9. K-561 Trækul, dybde em. Hovedparten af trækullet 7010±400 f.kr. inden for området cm stammer fra en horizont, der pollenanalytisk repræsenterer en fase med gradvis bedring af klimaet efter en forudgående kold periode. Det antages, at denne fase svarer til europæisk Pre-Boreal. Col. 10. Proven var for lille til en hel fyldning at tælleren; det afspejles i den store usikkerhed. K-568 Humusholdigt 1er, dybde cm. Prøven stam ±600 f.kr. mer fra en kold periode, der antages at være sen pleniglacial eller tidlig sen-glacial (Wilrm-istid). Col. 11. Kommentar: Dateringsresultatet er adskillige tusinde år for gammelt for denne fortolkning. Det er muligt, at prøven kan indeholde ældre omlejret interstadialtørv, som kommer meget nær til overfladen 500 meter syd for profil X. Dette torv kan muligvis være blevet eroderet og omlejret, da Sabana-soen tørrede ud (44). Sabana de Bogota serie, profil CUP Tørveprover fra profil CUP, Sabana de Bogota, Øst-Cordilleren, Colombia. Disse prøver blev taget med en stor Dachnowsky sonde i»ciudad

13 398 HENRIK TAUBER: Danske kulstof-14 dateringsresultater I Universitaria«(Bogota). Pollenanalytisk repræsenterer prøverne en periode der svarer til et Würm-interstadial. De tilsvarende lag ligger meget dybere i profil X. Nogle få centimeter over tørvelaget er der en hiatus, efterfulgt af Holocen-aflejringer (44). Indsendt af T. VAN DER HAMMEN. K-536 Tørv, dybde cm. Col. 2a. >34000 f.kr. K-538 Tørv, dybde cm. Col. 2b. >34000 f.kr. Paramo de Palacio K-577 Detritusgytje fra profilet»laguna de la America«, 6180±120f.Kr. Paramo de Palacio, Øst-Cordilleren, Colombia. Prøven blev taget med en Dachnowsky-sonde i en lagserie fra Holocen- og senglacialtid. Detritusgytjen blev udtaget umiddelbart under et tyndt lag bestående af vulkansk aske. Udfra pollendiagrammet antages prøven at være fra Allerødtid (45). Indsendt af T. VAN DER HAMMEN. Kommentar: 4 tørveprøver fra nærliggende moser er blevet dateret i Washington. Dateringerne af disse prøver støtter fortolkningen af pollendiagrammet fra»laguna de la America«. I betragtning af disse dateringer er det mest sandsynligt at nærværende prøver stammer fra Allerød. Det opnåede dateringsresultat synes derfor at være for ungt; årsagen hertil er muligvis en infiltration af yngre materiale fra ovenliggende lag (45). IV. Arkæologiske prøver dateret med gas-tællemetoden. Grauballemanden A. Danmark. K-503 Muskelvæv fra moselig fundet ved Grauballe, Viborg 310±100e.Kr. amt. Moseliget var nøgent og der blev ikke fundet oldsager (46). Pollenanalytiske undersøgelser viste, at liget ikke var ældre end romersk jernalder (47). Indsendt af P. V. GLOB. Dalshøj K-527 Trækul fra Dalshøj, Ibsker, Bornholm. Ved Dalshøj er 90±100 f.kr. der fundet flere hustomter (A-G) i forskellige niveauer under hinanden, alle fra jernalderen. I den sydlige del af den lavestliggende bygning (G) fandtes en grube, hvorfra trækullet stammer. I hustomt G er der ikke fundet metalsager. Formentlig fra før-romersk jernalder (48). Indsendt af O. KLINDT-JENSEN. Vikingeskibe, Roskildefjord To prøver fra skibsvrag fundet i Roskildefjord ud for Skuldelev. Skibsvraget blev sammen med andre vrag afdækket ved en undervandsudgravning. Skibene, der lå i en dybde af 2 meter, stammer efter konstruktionen at dømme fra vikingetiden. De blev sænket med overlæg, formentlig for at blokere sejlruten (49). Indsendt af OLAF OLSEN.

14 Medd. îra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 399 K-583 Træ {Quercus sp.) fra vrag II. Prøven bestod af tynde 940±100 e.kr. grene, der var lagt i bunden af skibet for at beskytte bordene mod lasten af sten. Prøven daterer det tidspunkt, hvor skibet blev sænket. K-584 Fåreuld anvendt som kalfatring mellem bordene i 910 ±100 e.kr. vrag II. Prøven stammer formentlig fra den tid, hvor skibet blev bygget. Nørre Sandegaard, Bornholm K-585 Forkullede æbler fra grube ved Nørre Sandegaard, Østerlarsker, Bornholm. Gruben, nr. 399, var dækket af en urørt stenlægning, der hørte til en røse fra ældre bronzealder. Gruben indeholdt tillige talrige forkullede korn, heriblandt hirse (50). Fundet må være ældre end ældre bronzealder (per. III). Indsendt af C. J. BET CKER. 1920±100f.Kr. Melsted, Bornholm K-586 Forkullede hasselnøddeskaller fra Melsted, Østerlarsker, Bornholm. Fundet i den nederste del af et 40 cm tykt kulturlag med redskaber tilhørende Maglemosekultur (Melsted-gruppe) (51). Indsendt af C. J. BECKER ± 130 f.kr. Sarqaq B. Grønland. K-518 Trækul fra Sarqaq (Mosegaards boplads), Ritenbenk, Vest-Grønland. Dette er typelokaliteten for Sarqaqkultur. Prøven stammer fra et ildsted i bopladslag med flintafslag (angmaq) og redskaber af Sarqaqtype" (52). Prøven blev minutiøst gennemgået af E. TELLERUP som fjernede alle trækulsstykker, der stammede fra drivtømmer. Det resterende bestod udelukkende af dværgbirk (Betula nana L.), som har groet på stedet. Indsendt af THERKEL MATHIASSEN. Gus. 660±120 f.kr. 980±120f.Kr. 800±120 f.kr. 810±100f.Kr. Sermermiut serie, Sarqaq og Dorset kultur Tørveprøver fra profil I, område B, Sermermiut, Jacobshavn distrikt, Vest-Grønland. Profilet indeholdt to adskilte kulturlag, et nedre (lag 2-3) med flintafslag (angmaq) og redskaber af Sarqaqtype, og et ovre kulturlag (lag 10-11) med redskaber af Dorset-type. De mellemliggende lag (5-9) og de ovenliggende (12-14) var sterile (52). Indsendt af THERKEL MA THIASSEN. K-516 Humificeret tørv fra lag 3, umiddelbart over redskaber af Sarqaq-type. Position S 102,oo; 0 6,5o-7,oo. Prøve nr. 19. Gns. 600±120 f.kr. 1040±120f.Kr. 720±120 f.kr. 790±100 f.kr.

15 400 HENHIK TAUBER: Danske kulstof-14 dateringsresultater I K-515 Sumptørv fra øvre kulturlag, udtaget umiddelbart under lag med redskaber al Dorset-type. Position S 102,00; 0 6,50-7,00. Prøve nr. 24. K-517 Sumptørv Ira øvre kulturlag, taget umiddelbart over lag med redskaber af Dorset-type. Position S 102,oo; 0 6,50-7,00. Prøve nr. 25. Gns. Gns. 30±120e.Kr. 50±120e.Kr. 40±100e.Kr. 100±i20e.Kr. 90±120f.Kr. 10±100e.Kr. Sermermiut prøver, Inugsuk kultur To prøver fra profil I, område A, Sermermiut, Jacobshavn distrikt, Vest-Grønland. Prøverne stammer fra den nederste del af Inugsuk-laget i profil I, hvor der blev fundet en stor spæklampe formet i gneis og med lerkanter (52). Indsendt af THERKEL MATHIASSEN. K-557 Grene af dværgbirk (Betula nana L.) fundet umiddelbart under spæklampen. Position N 8,00-8,25; 0 0,5o. Prøve nr. 17 a. K-556 Tørv taget umiddelbart over spæklampen. N 8,00; 0 0,50. Prøve nr. 18a. Position Gns. 1210±120e.Kr ± 120 e.kr ±100 e.kr. 1010±120e.Kr. Kap Holbæk, gruppe I K-563 Trækul fra Kap Holbæk, Danmark Fjord, Nord- Grønland. Trækullet blev fundet i ruingruppe I på en terrasse 12 meter over havet sammen med redskaber fra Independence I-kultur. Trækullet stammer fra drivtømmer, som palæo-eskimoerne antagelig har indsamlet fra den samme terrasse (27, 28). Sammenlign K-138 og K-564. Indsendt af EIGIL KNUTH. 1660±120f.Kr. Kap Holbæk, gruppe II K-565 Trækul fra Kap Holbæk, Danmark Fjord, Nord- Grønland. Trækullet blev fundet i ruingruppe II på en terrasse 5-6 meter over havet sammen med redskaber fra Independence Il-kultur. Trækullet stammer fra drivtømmer, som palæo-eskimoerne antagelig har indsamlet på den samme terrasse (27, 28). Sammenlign K-142. Indsendt af EIGIL KNUTH. 1050±120f.Kr. Næstved Fjord K-564 Trækul fra Den blå flints boplads, Næstved Fjord, Danmark Fjord, Nord-Grønland. Trækullet blev fundet foran en boligtomt på en terrasse 12 meter over havet sammen med redskaber fra Independence I-kultur. Trækullet stammer fra drivtømmer, som palæo-eskimoerne antagelig har indsamlet på den samme terrasse (27, 28). Sammenlign K-138 og K-563. Indsendt af EIGIL KNUTH. 1750±120f.Kr.

16 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 401 Kølnæs, Herlufsholm Strand K-566 Hvalbarde fra Kølnæs, Herlufsholm Strand, Peary- 1490±100 e.kr. land. Surringsmateriale fra en umiaq (konebåd), der blev fundet sammen med redskaber fra Thule kultur (53). Indsendt af EIGIL KNUTH. Snenæs, Dove Bugt K-567 Hvalbarde fra Snenæs, Dove Bugt, Øst-Grønland. 1540±100 e.kr. Hvalbarden blev fundet i husruin nr. 399 på Snenæs sammen med redskaber fra Thule kultur. Indsendt af EIGIL KNUTH. Iglulik Area C. Canada. To prøver fra Iglulik Area, North-West Territories, Canada. Prøverne stammer fra kulturlag på hævede strandterrasser. Husruiner blev fundet på forskellige lokaliteter på terrasser op til 54 meter over havet. Tre adskilte eskimokulturer blev fundet: Thule kultur (5-8 meter terrasser), Dorset kultur (8-22 meter terrasser), Sarqaq kultur (23-54 meter terrasser) (54). Indsendt af JØRGEN MELDGAARD. K-504 Rentak af caribou fra Qaersut Island, Iglulik Area ±150 e.kr. Fundet i hustomt fra det seneste Dorset-trin på 8 meter terrasse. Kulturtrinet viser indflydelse fra Thule kultur. Proven angiver det tidspunkt, hvor der var kontakt mellem de to kulturer og daterer sandsynligvis afslutningen af Dorset kultur i Iglulik området. Havet stod omtrent 6,5 meter højere på det pågældende tidspunkt. Rentak er et mindre pålideligt materiale, da det let bliver forurenet af fremmede stoffer. Før dateringen blev alle overfladelag derfor fjernet. K-505 Rentak af caribou fra K'aleruserk, Iglulik Island. 1750i:300 f.kr. Fundet i teltring ved»parry Hill site«på terrasse 51 meter over havet. Kulturtrinet repræsenterer en tidlig form for Sarqaq kultur sådan som den er beskrevet fra Vest-Grønland (26). Havet stod på det pågældende tidspunkt omtrent 50 meter højere. Rentak er et mindre pålideligt materiale, som er tilbøjelig til at optage fremmede stoffer. Før dateringen blev alle overfladelag derfor fjernet. Det samme materiale er dateret i Philadelphia til 1600±123 f.kr. (55). BergthorshvoU D. Island. K-589 Trækul (Betula sp.) fra BergthorshvoU, Rangarvalla 940±100e.Kr. syssel. Fra gårdstomt der menes at være nedbrændt i året 1011 (Njalsbranden). Prøven stammer fra et urørt forkullet lag som var det nederste af kulturlagene. De overliggende lag var l,8o meter høje. Det

17 402 HENRIK TAUBER: Danske kulstof-14 dateringsresultatcr I forkullede lag, hvorfra prøven var taget, stammer fra en kostald (56). Indsendt at K. ELDJARN. Det må tages i betragtning, at tømmeret i huset må have groet adskillige år før branden. Zwenkau -Har th E. Tyskland. K-555 Trækul fra stolpehul, Zwenkau-Harth, Kr. Leipzig ± 120 f.kr Ved Zwenkau fandtes fem beboelsesfaser fra Donaukultur. Den daterede prøve stammer fra et hus fra den ældre stikbåndkeramiske periode, der er den 3. beboelsesfase. Huset var 36,5 meter langt (57). Indsendt af H. QUITTA. F. Syrien. Hama serie Prøverne stammer fra lag i citadelhøjen i Hama, Syrien. Udgravet af Carlsbergfondets Hama-Ekspedition. Ved udgravningerne fandtes lag fra Neolitikum og op til Hellenistisk tid. De daterede prøver består af trækul fundet i husruiner fra perioden J (underafdelinger 4-6), Lag J 5 viser en voldsom og pludselig ødelæggelse af byen. Prøverne antages at være fra f. Kr. (58). Indsendt af P. J. Rus. K-530 Trækul (Alnus sp.) fra lag J 6, fundet i en skål i hus, 2310±140 f.kr. H 10, rum 2, nr. 4. K-531 Trækul (Olea europaeus) fra lag J 5, fundet i en krukke 2230±120 f.kr. i hus, I 10/11, rum 1, nr. 2. K-533 Trækul (Plantanus orientalis) fra lag J 4/5, fundet i 2210±120 f.kr. en skål, H 11, nr. 4/5. G. U.S.A. Lehner Mammoth Site, Arizona K-554 Trækul fra Lehner Mammoth Site, Cochise County, 9220±140 f.kr. Arizona. Prøven stammer fra herd nr. 2, hvor den blev fundet sammen med knogler af mammut, vildhest, bison og tapir samt Clovis spydspidser og andre redskaber (59). Indsendt af E. W. HAUBY. Prøven er dateret i Michigan til 9340±500 f.kr. (60). Fra Arizona laboratoriet foreligger 4 dateringer: 5250± 450 f.kr., 6380±450 f.kr., 8950±450 f.kr. og 10050±450 f.kr. (59). REFERENCER 1. LiBBY, W. F., 1955: Radiocarbon dating, Chicago University Press, LEVI, H., 1952a: Radioaktivt kulstof i naturen og G-14 dateringen. Naturens Verden, s LEVI, H., 1952b: Radioaktivt kulstol i naturen og C-14 datering. Fysisk Tidsskrift, nr. 3-4, s. 1.

18 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] TAUBER, H., 1952: Datering med radioaktivt kulstof. Ingeniøren, nr. 32, s TAUISEB, H. og Voss, O., 1956: Atomfysik og arkæologi. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, p ANDERSON, E. C, LEVI, H. og TAUBER, H., 1953: Copenhagen natural radiocarbon measurements I. Science, v. 118, p TAUBER, H., 1956a: Copenhagen natural radiocarbon measurements II. Science, V. 124, p TAUBER, H., 1960a: Copenhagen natural radiocarbon measurements III, corrections to radiocarbon dates made with the solid carbon technique. Am. J. Sei. Radiocarbon Supplement, v. 2, p TAUBER, H., 1960b: Copenhagen radiocarbon dates IV. Am. J. Sei. Radiocarbon Supplement, v. 2, p VRIES, HL. DE, 1958: Variation in concentration of radiocarbon with time and location on earth. Koninkl. Nederlandske Akad. Wetensch. Proc, Ser. B, V. 61, nr. 2, p "WILLIS, E. H., TAUBER, H. og MÜNNICH, K. O., 1960: Variations in the atmospheric radiocarbon content over the past 1300 years. Am. J. Sei. Radiocarbon Supplement, v. 2, p TAUBER, H., 1958: Difficulties in the application of C-14 results in archaeology. Archaeologia Austriaca, p IVERSEN, JOHS., 1953: Radiocarbon dating of the Allerød period. Science, v. 118, p KROG, H., 1954: Pollen analytical investigation of a C-14 dated Allerød section from Ruds Vedby. Danmarks Geol. Undersøgelse, II. Række, nr. 80, p FiRBAs, F., 1954: Die Vegetationsentwicklung in Spätglazial von Wallensen im Hils. Nachrichten Akad. Wissensch. in Göttingen, Mathematisch-Phys. Klasse II b, Biolog.-Physiolog.-Chem. Abt., nr. 5, p THORARINSSON, S., 1954: The tephra-fall from Hekla on March 20th The Eruption of Hekla , v. 2, nr. 3, (Reykjavik), Societas Scientiarum Islandica. 17. PRESTON, R. S., PERSON, E. og DEEVEY, E. S., 1955: Yale natural radiocarbon measurements II. Science, v. 122, p VoGT, E., 1951: Das steinzeitliche Uferdorf Egolzwil-3 (Kt. Luzern), Bericht über die Ausgrabung Zeitsch. Schweiz. Arkaeol. und Kunstgeschichte, V. 12, nr TROELS-SMITH, J., 1955: Pollenanalytische Untersuchungen zu einigen schweizerischen Pfahlbauproblemen. Das Pfahlbauproblem, Monographien zur Urund Frühgeschichte der Schweiz, v. 11, p TROELS-SMITH, J., 1956: Neolithic Period in Switzerland and Denmark. Science, V. 124, p LEVI, H. og TAUBER, H., 1955: Datierung der Pfahlbausiedlung Egolzwil-3 mit Hilfe der Kohlenstoff-14 Methode. Das Pfahlbauproblem, Monographien zur Ur- und Frühgeschichte der Schweiz, v. 11, p TROELS-SMITH, J., 1953: ErteboUekultur-Bondekultur. Aarbøger for Nord. Oldkyndighed og Historie, p LARSEN, H., 1951: De dansk-amerikanske Alaska-ekspeditioner Geografisk Tidsskrift, v. 51, p LARSEN, H., 1953: Archaeological investigations in Alaska since The Polar Record, v. 6, nr LARSEN, H., 1950: Archaeological investigations in southwestern Alaska. Am. Antiquity, v. 15, p LARSEN, H. og MELDGAARD, J., 1958: Paleo-Eskimo Cultures in Disko Bugt, West Greenland. Meddelelser om Grønland, v. 161, nr KNUTH, E., 1954: The Paleo-Eskimo Culture of Northeastern Greenland eluciated by three new sites. Am. Antiquity, v. 19, nr. 4, p KNUTH, E., 1956: Archaeology of the farthest North. Intern. Congr. Americanists, 32nd, Copenhagen 1956, Proc. p LiLLiu, G., 1959: The nuraghi of Sardinia. Antiquity, v. 33, nr. 129, p. 36.

19 404 HENRIK TAUBER: Danslie kulstof-14 dateringsresultater I 30. VRIES, HL. DE og BARENDSEN, G. W., 1954: Measurements of age by the carbon- 14 technique. Nature, v. 174, p OLSSON, I., 1959: Uppsala natural radiocarbon measurements I. Am. J. Sei. Radiocarbon Supplement, v. 1, p HAMMEN, T. VAN DER, 1951: Late-glacial flora and periglacial phenomena in the Netherlands. Leidse Geol. Mededel., v. 17, p VRIES, HL. DE, BARENDSEN, G. W. og WATERBOLK, H. T., 1958 : Groningen radiocarbon dates II. Science, v. 127, p GODWIN, H. og "WILLIS, E. H., 1959: Radiocarbon dating of the Lateglacial Period in Britain. Proc. Roy. Soc. London, B, v. 150, p KHOG, H., : under forberedelse. 36. FiRBAs, F., MÜLLER, H. og MÜNNICH, K. O., 1955: Das wahrscheinliche Alter der späteiszeitlichen»bölling«-klimaschwankung. Naturwissenschaften, v. 42, p MÜNNICH, K. O., 1957: Heidelberg natural radiocarbon measurements I. Science, v. 126, p ANDERSEN, SV. TH., 1957: New investigations of interglacial freshwater deposits in Jutland. A preliminary report. Eiszeitalter und Gegenwart, v. 8, p TAUBER, H og "VRIES, HL. DE, 1958: Radiocarbon measurements of Würminterstadial samples from Jutland. Eiszeitalter und Gegenwart, v. 9, p ANDERSEN, Sv. TH., "VRIES, HL. DE og ZAGWIJN, "W. H., 1960: Climatic change and radiocarbon dating in the "Weichselian glacial of Denmark and the Netherlands. Geologie en Mijnbouw, 39e Jaargang, p IVERSEN, JOHS., 1960: Problems of the early post-glacial development in Denmark: Danmarks geol. Undersøgelse, rk. 4, v. 4, nr Bö CHER, T. "W., 1959: Floristic and ecological studies in Middle "West Greenland. Meddelelser om Grønland, v. 156, nr SzAFER, "WL., 1958: Spätglazial am nördlichen Fusse des Tatragebirges. "Verhandl, der vierten Intern. Tagung der Quartärbotaniker 1957, Veröff. Geobotanisches Institut Rubel, Heft HAMMEN, T. VAN DER og GONZALEZ, E., 1960: Upper Pleistocene and Holocene climate and vegetation of the Sabana de Bogota (Colombia, South America). Leidse Geol. Mededel., v HAMMEN, T. VAN DER, 1960: Holocene and Late-glacial climate and vegetation history of Paramo de Palacio (Eastern Cordillera, Colombia, South America). Geol. en. Mijnbouw, v GLOB, P. "V., 1956: Jernaldermanden fra Grauballe. Kuml, p JØRGENSEN, SVEND, 1956: Grauballemandens fundsted. Kuml, p KLINDT-JENSEN, O., 1957: Bornholm i folkevandringstiden. Nationalmuseets skrifter. Større Beretninger II. 49. OLSEN, O. og CRUMLIN PEDERSEN, O., 1958: The Skuldelev ships. Acta Archaeol., V. 29, p HELBÆK, H., 1952: Preserved apples and panicum in the prehistoric site at Nørre Sandegaard in Bornholm. Acta Archaeol., v. 23, p BECKER, C. J., 1951: Maglemosekultur på Bornholm. Aarbøger for Nord. Oldkyndighed og Historie, p MATHIASSEN, TH., 1958: The Sermermiut excavations Meddelelser om Grønland, v. 161, nr KNUTH, E., 1951 : Et umiaq-fund i Pearyland. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, p MELDGAARD, J., 1960: Origin and evolution of Eskimo cultures in the eastern Arctic. Canadian Geog. Jour., v. 60, nr. 2, p RAINEY, F. og RALPH, E., 1959: Radiocarbon Dating in the Arctic. Am. Antiquity, V. 24, nr. 4, p ELDJARN, K. og GESTSSON, G., 1952: Rannsoknir å BergthörshvoU. Ârbôk hins islenzka fornleifafélags , p QUITTA, H., 1958: Die Ausgrabungen in der Bandkeramischen Siedlung Zwenkau- Harth, Kr. Leipzig. Neue Ausgrabungen in Deutschland (Berlin 1958), p. 68.

20 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] FuGMANN, E., 1958: Hama, Fuilles et recherches de la Foundation Carlsberg , L'architecture des périodes pré-hellenistiques. Nationalmuseets skrifter, Større Beretninger IV. 59. HAURY, E. W., SAVLES, E. B. og WASLKY, W. W., 1959: The Lehner mammoth site. Southeastern Arizona. Am. Antiquity, v. 25, nr. 1, p CRANE, H, R. og GRIFFIN, J. B., 1959: University of Michigan Radiocarbon Dates IV. Am. J. Sei. Radiocarbon Supplement, v. 1, p Færdig fra trykkeriet den 6. februar 1961.

Danske Kulstof-14 dateringsresultater II

Danske Kulstof-14 dateringsresultater II Danske Kulstof-14 dateringsresultater II af HENRIK TAUBER Abstract The present date list comprises C 14 dates from the Copenhagen Carbon-14 Dating Laboratory on geological samples made and released for

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland DGF

Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland DGF Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland CHARLE CHRSTENSEN DGF Christensen, C: Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for

Læs mere

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

http://hdl.handle.net/10197/3502

http://hdl.handle.net/10197/3502 Provided by the author(s) and University College Dublin Library in accordance with publisher policies. Please cite the published version when available. Title To skibe fra Larvik, Norge Author(s) Daly,

Læs mere

De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland.

De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Den danske polarforsker Knud Rasmussen blev på sine mange opdagelsesrejser

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge MILJØARKÆOLOGI & MATERIALEFORSKNING DENDROKRONOLOGISK LABORATORIUM Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Nogle åbne spørgsmål (1)

Nogle åbne spørgsmål (1) Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål (1) Af cand. polyt. Finn Lykke Nielsen Boelsmand Indledning Denne artikel bygger på mit ingeniørspeciale Radioaktive dateringsmetoder, 1985 1, hvor jeg bl.a. havde

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder?

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? 1 Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 59 Bygherre: Viborg kommune ISBN:

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Marinarkæologiske forundersøgelser ved Amager Strandpark

Marinarkæologiske forundersøgelser ved Amager Strandpark Marinarkæologiske forundersøgelser ved Amager Strandpark NMU j. nr. 2322 & Italiensvej NMU j. nr. 2323 Jørgen Dencker & Line Dokkedal Indledning...1 NMU j.nr. 2322, Amager Strandpark...2 1. Den arkæologiske

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002 1 October Climate reconstruction during the MWP in the Baltic Sea from biogeochemical proxies in a sediment record Joachim Dippner Baltic Sea Research Institute Warnemuende (IOW), Germany Host: Christoph

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Projekt 4.6 C-14 Datering

Projekt 4.6 C-14 Datering Projekt 4.6 C-4 Datering Første del: Metoden I slutningen af 940 erne finder et team på University of Chicago under ledelse af Willard Libby ud af, at man kan bruge det radioaktive stof kulstof 4 ( 4 C

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42.

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. Beretning for forundersøgelse forud for etablering af et stort jordvarmeanlæg beliggende

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Urokser og bævere fra Midtjylland Gotfredsen, Anne Birgitte; Møbjerg, Tinna

Urokser og bævere fra Midtjylland Gotfredsen, Anne Birgitte; Møbjerg, Tinna university of copenhagen Urokser og bævere fra Midtjylland Gotfredsen, Anne Birgitte; Møbjerg, Tinna Published in: Museum Midtjylland, Midtjyske Fortællinger. Publication date: 2012 Document Version Pre-print

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Reparation og maling af vinduer og døre

Reparation og maling af vinduer og døre Reparation og maling af vinduer og døre Man starter med at undersøge vinduets tilstand - er tale om let rådangreb kan man bare lukke revnerne med tjærekit eller harpiksmasse. Er der derimod tale om kraftige

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

Salpetermosen 10. Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann

Salpetermosen 10. Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann Salpetermosen 10 Statusrapport over udgravningerne forud for anlæggelsen af supersygehus i Hillerød. November 2013 NFHA3070 KUAS j.nr.: 2012-7.24.02/NFH-0004 Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann Folkemuseet

Læs mere

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Bygningstype Boligblok Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

MONTAGEVEJLEDNING (DK) MONTAGEVEJLEDNING (DK) Tillykke med Deres nye møbel fra dk3 ROYAL SYSTEM reolen blev tegnet i 1948 af den legendariske danske designer og producent Poul Cadovius. Det var ét af verdens første væghængte

Læs mere

Ravning-broens alder. En af Danmarks sikreste dendrokronologiske dateringer?

Ravning-broens alder. En af Danmarks sikreste dendrokronologiske dateringer? Ravning-broens alder En af Danmarks sikreste dendrokronologiske dateringer? Af Kjeld Christensen Netop i begyndelsen af 1970 erne, hvor udgravningen af den store vikingetidsbro over Vejle ådal begyndte,

Læs mere

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Dette lille skrift henvender sig især til dem, der står over for at købe fritidshus i Sverige. Der er to hovedemner: Dels er der forskellige advarsler til

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Tørvehuse i Thy Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Charlotte Boje Andersen og Anne-Louise Haack Olsen, Museet for Thy ogvester Hanherred I de senere år er der i ordvestjylland

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies.

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Foreløbig Meddelelse af N. HARTz. I Somrene 1910 og 1911 har jeg for >Danm~rks geologiske Undersøgelse«foretaget en Række Undersøgelser i Femsølyng og nogle nærliggende»skovmoser«i

Læs mere

Klenodier på spil. Genstande på Nationalmuseet

Klenodier på spil. Genstande på Nationalmuseet Klenodier på spil Genstande på Nationalmuseet Bødlens økse Den måde, mennesker gennem tiden har levet og tænkt på, præger de genstande, de efterlader sig. Alle genstande er en del af en eller flere større

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Digital Choice 12 + MERE, MERE, MERE!

Digital Choice 12 + MERE, MERE, MERE! MERE, MERE, MERE! Digital Choice Gå ind på mytpchoice.dk for at downloade flere minikategorier. Der er mere end 100 minikategorier at vælge mellem, bl.a. Helte & Heltinder, Science Fiction & Fantasy, Rejser

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

På jagt efter det kalydonske vildsvin

På jagt efter det kalydonske vildsvin På jagt efter det kalydonske vildsvin Af Krishna Maria Olsen Som en del af min praktik tilbragte jeg i sommeren 2011 fem uger på udgravning i Kalydon. Her skulle vi udgrave et teater, som ikke havde været

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29 Herning Kommune Byggeri, Grundvand og Jord Att.: Carsten Laursen og Hans Eghøj Rådhuset, Torvet 7400 Herning Herning, 31. maj 2015 ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Olmekerne - den ældste civilisation i Amerika Amazonfolk - de første amerikanere Paradigmer i naturvidenskaben

Olmekerne - den ældste civilisation i Amerika Amazonfolk - de første amerikanere Paradigmer i naturvidenskaben Olmekerne - den ældste civilisation i Amerika Amazonfolk - de første amerikanere Paradigmer i naturvidenskaben Af Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi Paradigmer i naturvidenskab. Paradigmer er et sæt

Læs mere

NNU rapport 12 2014 af Charlotte Kure Brandstrup

NNU rapport 12 2014 af Charlotte Kure Brandstrup NNU rapport 12 2014 af Charlotte Kure Brandstrup Figur 1: Tapphuset Dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra Tapphuset, Hidra gnr. 12, bnr. 43, Flekkefjord kommune, Vest-Agder fylke Publicering:

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 454-462

Rettelse nr. / Correction no. 454-462 3. oktober 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 39 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 454-462 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder

Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder 1 Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder Martin Mikkelsen Udgravningsfeltet ved Langmosegård. I baggrunden Tulsbjerge med mange fredede gravhøje. Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 20

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Charlottegården. MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077. post@monstrum.dk www.monstrum.dk

Charlottegården. MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077. post@monstrum.dk www.monstrum.dk Charlottegården MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077 post@monstrum.dk www.monstrum.dk Den flyvende Hollænder (legeplads vest) Den flyvende Hollænder eller dødssejleren er et spøgelsesskib,

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

Om brug af Zostera. Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005.

Om brug af Zostera. Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005. Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005. 75 Taget med tang isolerede tilfælde fra arkæologernes arbejdsmark Om brug af Zostera Af Jens Nielsen Mennesket har

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder Hvis du bor i et hus med termovinduer, kan du selv udskifte ruderne (glasset) med A mærkede

Læs mere

Samlevejledning og brugsvejledning

Samlevejledning og brugsvejledning Vare nr. 956049 Samlevejledning og brugsvejledning til Silvan Aktivitetstårn Model B, TÜV-godkendt Læs denne vejledning grundigt igennem!! 1 Myndighedstegning Der skal søges om byggetilladelse, ved offentligt

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 2, april 2014 16. årgang Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000 Aarhus C 86 11 02 88 www.groenlandskehus.dk aarhus@glhus.dk KLUB 94 fejrer 20 års

Læs mere

Bilag 1 Præsentation af databasen

Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1-1 Anna S. Beck - Døre i vikingetidens langhuse Bilag 1-2 Bilag 1 - Præsentation af databasen Præsentation af databasen Databasen indeholder oplysninger om materiale

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Arkæologisk berejsning af området mellem Kong Oscar Fjord og Kejser Franz Joseph Fjord Nordøstgrønland Jens Fog Jensen & Mariane Hardenberg

Arkæologisk berejsning af området mellem Kong Oscar Fjord og Kejser Franz Joseph Fjord Nordøstgrønland Jens Fog Jensen & Mariane Hardenberg F E L T R A P P O R T. 33 Arkæologisk berejsning af området mellem Kong Oscar Fjord og Kejser Franz Joseph Fjord Nordøstgrønland Jens Fog Jensen & Mariane Hardenberg SILA ARKTISK CENTER VED NATIONALMUSEETS

Læs mere