KASPER BAADSGAARD-JENSEN og JESPER FICH OP. Fra konflikt til fællesskab. Fra konflikt til fællesskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KASPER BAADSGAARD-JENSEN og JESPER FICH OP. Fra konflikt til fællesskab. Fra konflikt til fællesskab"

Transkript

1 KASPER BAADSGAARD-JENSEN og JESPER FICH OP Fra konflikt til fællesskab 500 års adskillelse og en fælles fremtid Fra konflikt til fællesskab 1

2 Forord I 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther slog 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Man ved ikke med sikkerhed, om han gjorde det, eller om det bare er en god historie. Men sikkert er det, at han sendte teserne til sin biskop. Det var teser, som skulle rette op på en forkert udvikling i kirken. Det satte gang i den proces, der førte til, at vi i dag har en luthersk kirke. Selv om det nu er 500 år siden, er det væsentligt at vide noget om, fordi dét, som skete på reformationstiden, historisk har haft store følger for Europa og Danmark og også præger det danske samfund og vores måde at tænke på. Selv i dag. Det er helt grundlæggende i kristendommens selvforståelse, at de kristne skal være et fællesskab, og at der kun skal være én synlig kirke. Jesus Kristus havde udtrykkeligt enheden mellem mennesker som et helt afgørende element i sin forkyndelse. Da kirkerne ikke er til for deres egen skyld, men er forpligtet på, hvad Jesus Kristus ville, må kirkerne derfor søge at overvinde den splittelse og det had, der opstod af mange grunde. I dag 500 år senere er den katolske og den lutherske kirke kommet hinanden nærmere end nogensinde før. I denne bog vil vi forklare, hvad der rent faktisk skete dengang, men også give dig en forståelse af, hvad kirkerne er enige om, og hvor de er forskellige. Begge er kristne kirker. De tror på den samme Gud og bruger den samme bibel. Begge steder bliver man døbt og modtager kommunionen/går til alters. Begge steder går man i kirke især om søndagen, og begge steder prædiker præsten, og i Danmark synger man mange af de samme salmer. Begge kirker tror, at Kristus frelser mennesket. Begge kirker siger i dag, at det afgørende er, at man tror på Gud. Og begge kirker siger endda, at sidstnævnte er det vigtigste. 2

3 forord Martin Luther slog (måske) sine teser op på kirkedøren Hvorfor er der så to kirker? Det skyldes konflikten for 500 år siden. I mellemtiden har kirkerne udviklet sig hver for sig. Der er forskelle, og hvis du kommer ind i de to kirker en søndag eller til en dåb, så vil du opleve, at der er forskellige måder at holde gudstjeneste på. Den ene kirke har nationale grænser og kun et løsere samarbejde med kirker uden for Danmark. Den anden kirke er global og har en pave som leder. I den ene kirke kan kvinder være præster, i den anden ikke. I den ene kirke bruger folk vievand og knæler, når de kommer ind i kirken, det gør man ikke i den anden kirke. I den ene kirke kan du tænde lys foran et billede af en hellig mand eller kvinde, kun den ene kirke bruges denne tradition. I de følgende har vi forklaret mange af forskellene. Men denne bog er især inspireret af et dokument af samme navn, Fra konflikt til fællesskab, der er skrevet af repræsentanter fra den katolske kirke og det lutherske verdensforbund. Det er altså de to kirker, der er gået sammen om at lave en fælles beskrivelse af, hvad der skete for 500 år siden, og hvor vi er i dag. I dag har kirkerne langt mere til fælles, så konflikten bliver mindre, og der kommer mere fællesskab. God fornøjelse fællesmængde 3

4 Historisk forløb Hvem var Martin Luther? Martin Luther blev født den 10. november 1483 i Tyskland. Allerede i en ung alder begyndte han at studere. Særligt filosofi og teologi læste han, og det fik ham til i 1505 at gå i kloster, og i 1507 blev han præsteviet. Det var Luthers studier af Bibelen, der førte ham til at tage et opgør med den forkerte udvikling, der havde fundet sted i den katolske kirke. Det blev begyndelsen på det, vi i dag kalder for reformationen. Normalt siger man, at det er perioden fra år 1517 indtil år 1555, der er reformationstiden. 4

5 Hvad betyder reformation? Faktisk brugte Luther ikke selv ordet reformation på den måde, som vi gør det i dag. Det var først i 1800-tallet, at den historiske periode blev kaldt reformationstiden. Luther brugte ordet til at beskrive en positiv ændring af forholdene i kirken. Men han havde ikke nogen forestilling om hvilken udvikling, han satte i gang. Han havde altså ikke til hensigt at starte en ny kirke og fremkalde et brud med den katolske. Han ville gøre op med nogle af de misforhold, der var i kirken. Det skulle ikke kun være paven og kardinalerne, der stod for denne ændring, men hele Guds folk alle døbte skulle involveres. Da Luther offentliggjorde sine 95 teser, kom der hurtigt en omfattende diskussion, der ikke kun var mellem Luther og Vatikanet. Hurtigt påvirkede diskussionerne også politiske, økonomiske og kulturelle spørgsmål. Det betød, at den tyske kejser og de tyske fyrster fik indflydelse på udviklingen, som ikke længere kun var en strid om, hvordan man skulle forstå den kristne tro. De religiøse overbevisninger og politiske hensyn blev hvirvlet sammen. Kejseren, konge og fyrsterne havde andet end religiøse hensigter. Reformationen dækker derfor over meget mere end Luthers tanker. historisk forløb Hvad der udløste reformationen: Afladsstriden Det var afladstanken, der fik Luther til at skrive de 95 teser. 95 tanker om den kristne tro, som Luther mente man skulle diskutere og ændre. De 95 teser handlede blandt andet om aflad. Aflad var dengang en vigtig del af de kristnes liv. Luther mente, det var forkert, at kirken solgte afladsbreve. De penge, kirken fik ved salget, blev blandt andet brugt til at bygge Peterskirken i Rom. Luther ville gerne debattere hele ideen om aflad. Derfor sendte han et brev til nogle af sine kollegaer på universitet med de 95 teser. Muligvis slog han dem også op på døren til slotskirken i Wittenberg. Men helt sikkert sendte han den 31. oktober 1517 teserne til ærkebiskoppen af Mainz og hans egen biskop, biskoppen af Brandenburg. De 95 teser blev hurtigt spredt over hele Tyskland. Det bekymrede Luther, for han havde ikke tænkt sig, at de skulle læses af almindelige mennesker, men kun bruges til akademiske diskussioner på universiteterne. Derfor udgav han i 1518 et forklarende skrift på tysk og understregede, at de første udgivelser var tænkt til at bruges på universiteterne. Skriftet hed En prædiken om aflad og nåde, og blev hurtigt populært i Tyskland, og dermed blev Luther også populær. Aflad, se forklaring side 10 Ærkebiskoppen sendte teserne til Vatikanet for at få undersøgt, om de var i overensstemmelse med den katolske lære. I Rom blev man bekymret over Luther og hans nye tanker, og den store popularitet han allerede have fået i Tyskland. Vatikanet opfordrede Luther til at komme til Rom og forsvare sine skrifter. Men sagen blev flyttet til Tyskland efter anmodning fra kurfyrsten af Sachsen, Frederik den Vise. Paven udpegede kardinal Cajetan til at stå for forhøret af Luther. Kravet var, at Luther skulle trække sine teser tilbage, ellers skulle han pågribes og tages med til Rom. Det kom dog aldrig til en akademisk diskussion mellem kardinal Cajetan og Luther. Da de to mødtes, fik de slet ikke talt om de væsentlige punkter i Luthers kritik. Kirken holdt fast på, at Luther skulle tilbagekalde sine teser og ville ikke diskutere yderligere med ham, før han havde gjort det. Luther ville ikke tilbagekalde noget uden at have diskuteret det først. I stedet erklærede Luther den 13. oktober 1518, at så længe han ikke var blevet overbevist om det modsatte, var hans lære i overensstemmelse med kirkens. 5

6 Ekskommuniceret, se forklaring side 12 Fordømmelsen af Martin Luther I Rom sad pave Leo X. Den 15. juni 1520 udgav han et skrift, hvor 41 af Luthers udsagn blev fordømt, fordi paven anså dem som værende modstridende med den katolske kirkes lære. Men de udsagn, paven henviste til, var taget ud af den sammenhæng, Luther havde skrevet dem i. I slutningen af dokumentet gav pave Leo X Luther en sidste chance for at trække sine tanker tilbage. Luther fik 60 dage betænkningstid, og hvis ikke han ændrede standpunkt, ville han blive ekskommuniceret. Luther svarede aldrig på pavens opfordring, men kastede et eksemplar af dokumentet på et bål. Derfor blev Martin Luther den 3. januar 1512 ekskommuniceret. Skriftens autoritet Diskussionerne fortsatte mellem Luther og hans tilhængere på den ene side og den katolske kirke på den anden. Luther kom frem med flere forhold, som han syntes var problematiske i den katolske teologi. Hurtigt blev afladsdebatten afløst af debatten om, hvad der var den øverste autoritet i kirken paven eller Bibelen? Luther kunne ikke finde bibelske argumenter for pavens autoritet. Luther mente, at paven havde hævet sig selv over Bibelen i stedet for at lade sig lede af Bibelen. Paven og resten af den katolske kirke var ikke enige. De mente, at pavens embede var begrundet i Matthæusevangeliet og oprettet af Jesus Kristus selv. De indledende stadier i den reformatoriske bevægelse Luther havde ikke til hensigt at grundlægge en ny kirke. Han ville reformere den ene kirke, der var. Men hans argumenter blev hurtigt populære og spredte sig blandt præster og munke, der tog de nye tanker til sig og begyndte at bruge dem. Meget ændrede sig i kirken i de protestantiske områder. Her kunne man modtage både brød og vin, præsterne og munkene giftede sig, kirkens indretning blev ændret, og helgenbillederne blev fjernet. Teologiske forsøg på at overvinde konflikten Der blev gjort flere forsøg fra begge sider på at overvinde de uenigheder, der var opstået og nå frem til enighed. Begge parter havde i begyndelsen af reformationstiden et stærkt ønske om at bevare enheden i kirken. Det første forsøg blev gjort af Luthers tilhængere med den Augsburgske bekendelse i Katolske teologer kom med et svar: de var enige om læren om Treenigheden, læren om Kristus og læren om dåben. Det lykkedes dog ikke at komme til enighed, når det gjaldt synet på kirken og sakramenterne. Religionskrigen og freden i Augsburg Nu var konflikten nået et punkt, hvor det ikke længere kun var de lærde der diskuterede. Den katolske kejser Karl V førte i perioden krig mod de lutherske områder i et forsøg på at overvinde splittelsen med militær magt. Men i 1552 blev der indledt en fredsaftale mellem fyrsterne fra de lutherske områder og den nye kejser Ferdinand. Aftalen blev indgået i 1555 med freden i Augsburg. Fra da af var der både katolske og lutherske områder i det tyske kejserrige. 6

7 7

8 Tids 8

9 tidslinien Hvad skete der? linjenpå de næste sider vil du finde en historisk oversigt med nogle af de vigtigste begivenheder fra Luthers fødsel og frem til i dag. Albrech Dürer: Sankt Michaels kamp mod dragen, over et tysk landskab 9

10 Reformationstiden Tese En kortfattet tekst som hævder et eller andet. De teser Luther (måske) slog op på kirkedøren i Wittenberg var korte kritikpunkter af misforhold i kirken. Luthers forældre 4. april 1507 bliver han præsteviet 31. oktober 1517 sender Luther sine 95 teser til ærkebiskoppen af Mainz og sin egen biskop. Det var muligvis også den dag Luther slog teserne op på kirkedøren 17. juli 1505 går han i kloster 10. november 1483 bliver Martin Luther født i Eisleben, Tyskland 1518 Luther har sin Tårnoplevelse Aflad Reformationen er i den brede bevidsthed først og fremmest et opgør med afladstanken. Med aflad forstår den katolske kirke, at man ved at gøre bestemte handlinger kan få mindre tid i skærsilden. Skærsilden er stedet, man kommer til inden paradiset. Det er et forberedelsessted, hvor man bliver renset, så man er helt klar til at stå ansigt til ansigt med Gud. Derfor er skærsilden ikke noget dårligt sted. Aflad er bygget på tanken om kompensation. Når et menneske har gjort noget forkert, kan det også gøre noget godt; bede en bøn, gøre noget godt for mennesker i nød, give penge til noget, som mange har glæde af. Lige præcis det med at give penge havde på reformationstiden udviklet sig helt skævt. På reformationstiden kunne man købe et afladsbrev som bevis på, at man fik nedsat sin tid i skærsilden. Aflad eksisterer stadig i den katolske kirke, men det misbrug, Luther talte imod, er stoppet. Den katolske kirke mener ikke, at man kan købe sig til hverken aflad eller tilgivelse eller noget andet, der kommer fra Gud. Tårnoplevelsen En oplevelse som Luther fik, mens han arbejdede på at oversætte Bibelen til tysk. Han sad i et tårnværelse i sit kloster. Da blev det klart for ham, at han ikke skulle præstere noget for at opnå Guds kærlighed, men at Gud elskede ham, som han var. 10

11 Kætter Betegnelse for en person, som tror på noget andet end det, kirken anser som den rigtige tro. Nåde 1518 udgiver Luther En prædiken om aflad og nåde Af latin: gratia det som er gratis, som ikke kan købes, og som man ikke kan fortjene. I den kristne tro bruges udtrykket om Guds kærlighed til mennesket åbnes en kætterproces mod Luther 11. oktober 1518 mødes Luther og pavens udsending Cajetan Luther og Cajetan I 1518 sender paven en af sine vigtige medarbejdere, kardinal Thomas Cajetan, til Tyskland for at tale med Luther og få en ende på uenighederne. Mødet bliver ingen succes, men ender med et brud mellem Luther og den katolske kirke. 13. oktober 1518 erklærer Luther højtideligt, at han er i overensstemmelse med den katolske kirkes lære 11

12 Ekskommunikation I den katolske kirke betyder det, at man bliver udelukket fra at kunne modtage kommunionen, nadveren. Ekskommunikation følger, hvis man på afgørende måde ikke længere tror på det samme som resten af kirken. Så har man ikke længere fælles tro med de andre, som går til kommunion. Man bliver ikke ekskommunikeret for at have misforstået noget eller tvivle. Man skal VILLE stå uden for det fællesskab, som kirken er. Den lutherske kirke bruger ikke ekskommunikation. 15. juni 1520 sender Pave Leo X bullen Exsurge Domine til Luther. Han får 60 dage til at fortryde sine udtalelse, ellers bliver han ekskommunikeret 10. december 1520 kaster Luther den pavelige bulle på bålet i Wittenberg 16. og 17. april 1520 forsvarer Luther sine skrifter foran rigsdagen i Worms og siger: Jeg hverken kan eller vil tilbagekalde noget, for det er hverken sikkert eller tilrådeligt at handle mod ens samvittighed. Så hjælpe mig Gud. Amen. 12

13 Katekismus 27. juni 1525 gifter Luther sig med Katharina von Bora Af græsk: at undervise. Ordet katekismus bliver brugt om en religionsbog; en kortere sammenfatning af hele den kristne tro Luther udgiver Den lille Katekismus søger Luther tilflugt på borgen Wartburg 31. oktober 1521 bliver Luther ekskommunikeret af paven 1530 Den Augsburgske Bekendelse 1525 prædiker Hans Tausen Luthers lære som den første i Danmark 1522 oversætter Luther Det Nye Testamente til tysk (Det Gamle Testamente kommer i 1534) Bulle En bulle var egentlig et segl af metal, der sad på et officielt brev. Pavens breve blev kaldt for buller. Den Augsburgske Bekendelse Nogle lutherske top-teologer mødtes i Augsburg for at skrive en forklaring på den lutherske tro. De håbede, at katolikkerne ville være enige, når de læste det, men sådan gik det ikke. Siden har den Augsburgske Bekendelse være dokumentet, man henviser til for at forklare den lutherske tro. 13

14 1530 Luther udgiver Den store Katekismus Reformationssøjlen, København 3. juledag 1530 stormer danske lutheranere Vor Frue kirke i København 18. februar 1546 dør Luther i Eisleben 1536 vedtager kong Christian 3 ved lov, at man skal være lutheranere i Danmark Den Schmalkaldiske Krig. Første religionskrig mellem katolikker og protestanter Religionskrigene De modsætninger, som reformationen udløste mellem katolikker og protestanter, blev brugt i politiske magtkampe. Den første var den blodige konflikt, den Schmalkadiske Krig, mellem den katolske kejser Karl V og et forbund af tyske protestantiske stater. Det største sammenstød var trediveårskrigen ( ), som hærgede store dele af Europa og kostede enorme tab af menneskeliv. Europas kirker vedkendte sig i 2001 med Charta Oecumenica deres fælles ansvar for meget af den lidelse, der har været i den europæiske historie. De lovede hinanden at arbejde sammen og ikke mod hinanden og for fællesskabet i det hele taget i Europa begynder de tyske fyrster en ny krig mod kejseren 14

15 Modreformationen 1555 slutter krigen. Resultatet bliver, at fyrsterne må bestemme hvilken kirke, der skal være i deres område Tridentinerkoncilet. Den katolske kirke mødes for at reformere sig selv Den katolske kirkes reaktion på den lutherske reformation kaldes modreformationen. Både enkelte katolikker og den katolske kirkes øverste ledelse tog ansvar for det misbrug og de fejludviklinger, der var i kirken på Luthers tid. Pave Paul III indkaldte til et koncil et kirkemøde - i Norditalien, som skulle rette op på det, som havde udviklet sig forkert i kirken. Koncilet handlede både om det kirkelige liv, om kirkens teologi og liturgi (måden man fejrer gudstjeneste på). I begyndelsen håbede paven, at kirkemødet kunne samle katolikker og protestanter, men da var der allerede for mange konflikter. Koncil så gik der mange år... Et koncil er et stormøde i den katolske kirke, hvor biskopperne mødes for at diskutere vigtige spørgsmål om troen. Det første koncil var i år 325. Siden da har man afholdt konciler, det sidste i

16 Den økumeniske tid Kirkernes vej mod fællesskab og enhed Fælleserklæringen om retfærdiggørelsen I rigtig mange år mente katolikker og lutheranere, at det, som for alvor skilte kirkerne, var uenigheden om retfærdiggørelseslæren. Det svære ord dækker over spørgsmålet: hvordan bliver mennesket frelst og kommer i himlen? I dag hvor reformationstiden er kommet på afstand, er det klart, at uenigheden i høj grad skyldtes, at kirkerne misforstod hinanden. Siden 1800-tallets slutning har der været voksende vilje til at nå til enighed om at lave en fælles erklæring, som både lutheranere og katolikker kan genkende sig i. I 1997 forelå dokumentet: Fælleserklæringen om retfærdiggørelseslæren. De lutherske kirker tog hver for sig stilling til teksten, inden den blev underskrevet i Underskriverne var Det Lutherske Verdensforbund (sammenslutningen af alle lutherske kirker i verden) og den katolske kirke. I dette dokument erklærede de, at der ikke var afgørende forskel på, hvad katolikker og lutheranere tror om retfærdiggørelsen. Tre lutherske kirker valgte ikke at underskrive: Den danske folkekirke, Liberia og Madagaskar. Selvom nogle lutherske kirker ikke skrev under, så er dette dokument alligevel det stærkeste udtryk for, at katolikker og protestanter ikke længere er uenige om, hvordan mennesket bliver frelst Det Lutherske Verdensforbund dannes Foto: Lothar Wolleh Det andet Vatikankoncil 1997 Fælleserklæring om Retfærdiggørelseslæren (137 af 140 medlemskirker underskriver) 1948 Kirkernes Verdensråd dannes 1989 Folkekirkens Mellemkirkelige Råd dannes 16

17 Foto: Det Lutherske Verdensforbund/Magnus Aronson 2001 Strasbourg Dokumentet Charta Oecumenica Europas kirker laver en fælles udtalelse om god opførsel for Europas kirker (den danske folkekirke er som den eneste store kirke ikke medunderskriver) 2016 Pave Frans besøger Det Lutherske Verdensforbund i Lund 2002 Efter terrorangrebet i New York den 11. september, inviterer paven Johannes Paul II lederne af verdensreligionerne til et møde om fred og forsoning i Assisi 2004 Danske Kirkers råd Økumene Af græsk: hele den beboede verden. Ordet bruges om samarbejde og sammenhold mellem de forskellige kirkesamfund året for Luthers reformation 2015 Den katolske kirke og Det Lutherske Verdensforbund udgiver sammen bogen Fra konflikt til fællesskab. Her forklarer kirkerne, hvad der skete på reformationstiden og udtrykker deres håb for stadig større enhed 17

18 Teologi To forskellige teologiske og filosofiske systemer støder sammen Med 500 års afstand kan det være svært helt at forstå konflikten og konfliktens omfang. Det er vigtigt at vide, at der bag de mange argumenter og diskussioner lå to helt forskellige teologiske og filosofiske systemer kaldet Via Antica og Via Moderna. På Luthers tid var de forskellige universiteter i Europa stærkt præget af enten den ene vej eller den anden vej (via=vej). Luther læste i Erfurt og var derfor under stærk påvirkning af Via Moderna. Havde han i stedet valgt at læse i f.eks. Leipzig, var det Via Antica, som havde været toneangivende. Via Antica Den traditionelle vej (Via Antica) er uløseligt knyttet til teologen Thomas Aquinas ( ), som også i dag regnes for en af de vigtigste teologer i den kristne kirkes historie. For Aquinas var det afgørende vigtigt at forklare teologien. Hertil brugte han filosofien og i særlig grad grækeren Aristoteles, som levede før Kristus. Et eksempel på Via Antica er for eksempel at den katolske kirke lærer, at hvert menneske er skabt med en intention og mening. Det er således menneskets opgave i samarbejde med Gud livet igennem at bevæge sig mod sit mål: Et liv i kærlighed til Gud og medmennesket. For at forklare dette, brugte Thomas Aquinas Aristoteles teleologi (Telos=mål), hvormed Aristoteles forklarer, at alt levende har en iboende stræben efter sin bestemmelse og mål. Dette passede som hånd i handske med den teologi, som Thomas gerne ville forklare. På denne måde gjorde Thomas filosofien til teologiens tjenerinde (Ancilla Theologiae). Filosofien stod altså i teologiens tjeneste. Det er for øvrigt det samme, der den dag i dag kan spores i synet på nadveren /kommunionen. Begge kirker lærer, at Kristus er tilstede i brødet (realpræsens). Når den katolske kirke med Via Antica-traditionen skal forklare realpræsensen, bruges igen Aristoteles filosofi. Aristoteles mente således, at alle ting har en substans (et væsen) og en række forskellige accidenser (fremtrædelsesformer: f.eks. form, farve, vægt). Et brøds accidenser kan således variere, uden det holder op med at være et brød (rugbrød, valnøddebrød mv.) I nadveren forvandler brødets væsen sig til Kristi legeme, hvorimod brødets accidenser (vand og mel) forbliver de sammen. Man kan grundlæggende sige, at der med Via Antica er en stor tillid til, at mennesket med sin fornuft og ved hjælp af filosofien har 18

19 og filosofi Teologi og filosofi Thomas Aquinas. Efter maleri af Carlo Crivelli (ca ca. 1495). 19

20 mulighed for i hvert fald delvist at forstå de sandheder, som Gud åbenbarer for mennesket. Via Moderna I Erfurt, hvor Luther studerede, var det som sagt Via Moderna, der var toneangivende. Her var udgangspunktet, med afsæt i blandt andre tænkeren William af Occam ( ), at filosofi og teologi er væsensforskellige og bør adskilles. Man vil således ikke acceptere forståelsen af, at mennesket med sin fornuft (filosofien) skal søge at forstå troen. William af Occam var det, man senere i sprogfilosofien kaldte nominalist. Han mente, modsat Aristoteles, at man på ingen måder kunne tale om tings væsen. Fællesbetegnelser og begreber var blot navne (nomen) opfundet af mennesket for bedre at kunne forstå verden. Når det handler om Gud og den enkeltes tro, skal man ifølge f.eks. Occam og Luther ikke beskæftige sig med fornuft, form og indbyggede regler for f.eks. meningen med menneskelivet i stil med Aristoteles teleologi. Gud er suveræn og almægtig og har valgt at frelse mennesket gennem kirken, der formidler Guds kærlighed og tilgivelse. Slut! Mennesket skal bøje sig i tro og kan intet gøre med sin fornuft i forhold til Gud og de åbenbarede sandheder. Teologi og filosofi bør adskilles totalt. Dette slår således også igennem i synet på f.eks. nadveren, hvor Luther lærer, at mennesket på ingen måder skal forsøge at forklare, hvad der sker. I nadveren møder den troende Kristus i brødet og vinen. Retfærdiggørelse Ser vi på spørgsmålet om retfærdiggørelse (spørgsmålet om menneskets frelse) både dengang og i dag, kan man også her se, hvordan de forskellige opfattelser fra Via Antica og Via Moderna præger billedet. Den katolske kirke tænker i filosofisk begrundede argumenter: Mennesket skal (med Aristoteles tanker) bevæge sig mod sin bestemmelse. Nåden, Guds kærlighed, ses som en givet kraft, som den enkelte skal samarbejde med i denne proces at nå sit mål som menneske. Luther tænker derimod med afsæt i Via Moderna-traditionen anderledes. Det gælder ikke om, hvad mennesket filosofisk set forstår eller om, hvad det kan sættes i stand til. Men derimod om hvordan Gud ser på mennesket. For den katolske kirke var og er spøgsmålet om menneskets retfærdiggørelse en proces, hvor mennesket livet igennem kommer tættere og tættere på både sig selv og på Gud. For Luther og for den lutherske kirke i dag er retfærdiggørelsen Guds erklæring til det troende menneske: Gud tilregner ikke mennesket dets fejl og synder. Det troende menneske er en gang for alle tilgivet og elsket af Gud. Begge sider er dog fuldstændig enige om én helt afgørende ting: Det er Gud alene, der frelser mennesket. Mennesket kan intet gøre i forhold hertil. 20

21 Forskelle og ligheder forskelle og ligheder Fra konflikt til fællesskab Det næste kapitel handler om de forskelle og ligheder, der i dag er mellem den katolske og den lutherske kirke. Men hvad mener vi, når vi i det følgende siger den katolske kirke og den danske folkekirke? Med den katolske kirke mener vi den romersk-katolske kirke, som er den verdensomspændende kirke, ledet af paven. I grundloven står der, at den evangelisklutherske kirke er den danske folkekirke. Den lutherske kirke er organiseret i mange kirker rundt om i verden. 21

22 Dåb Jesus har sagt til disciplene, at de skulle døbe alle mennesker i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Ved dåben bliver man kristen. Det er begyndelsen til et liv som kristen. Katolsk Normalt bliver man døbt som lille, men voksne kan også døbes. Mange elementer i den katolske dåb stammer fra den allertidligste kirke. Ved en barnedåb bringer forældrene barnet til kirken, og præsten tager imod dem. Inden dåben salver præsten barnet med katekumenernes olie. En katekumen er en voksen, der forbereder sig til at blive døbt, og som får undervisning om den kristne tro. Når barnet salves med denne olie, er det for at understrege, at barnet ikke kender den kristne tro endnu, men skal lære om den senere. Barnet bliver ikke spurgt, om det tror, for det gør det ikke, da det er for lille. Forældrene bliver spurgt, om de tror, og om de vil have deres barn døbt. Så døber præsten barnet i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, mens han tre gange hælder vand over barnets hoved. Efter dåben bliver barnet igen salvet denne gang med krisamolie, der trænger ind i huden. Det skal vise, at dåben ikke kun er noget ydre, men mærker mennesket for livet. Derefter får barnet hvidt dåbstøj på, hvilket er tegnet på, at det er blevet døbt, ligesom f.eks. studenterhuen er tegnet på, at man er blevet student. Tøjet skal vise, at dåben ikke kun er noget indre, men skal bruges ude i verden. Den døbte skal leve som kristen. Til sidst får forældrene et lys, der bliver tændt ved påskelyset, som er et symbol for den opstandne Jesus. Den nydøbte og Kristus hører sammen. Luthersk Også i folkekirken bliver de fleste døbt som små, en del bliver først døbt i forbindelse med konfirmationen. Barnet har dåbskjolen på, når det kommer til kirken som tegn på fest. Gudmoderen eller gudfaderen bærer barnet og svarer på barnets vegne på trosbekendelsen. Luther mente nemlig, at børn kunne tro, også selvom de ikke kunne udtrykke det med ord. Så døber præsten barnet i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, mens han tre gange hælder vand over barnets hoved. I folkekirken er der tradition for, at dåben sker i søndagens højmesse, fordi barnet bliver medlem af menigheden ved at blive døbt. Fælles Begge kirker døber med vand og i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Begge kirker mener, at trosbekendelse og dåb hører sammen. Begge kirker er enige om, at der kun er én måde at blive kristen på - nemlig ved at blive døbt. Hvis man er døbt i én kirke, gælder den i alle andre kirker. Alle kristne er enige om, at man kun kan blive døbt én gang, fordi dåben er en gave direkte fra Gud. Dåben sker gennem/i kirken, men det er ikke kirken, som gør dåben gyldig, det er Gud. Det kristne liv begynder ved dåben. Kun en ordineret præst kan døbe, med mindre der er tale om en nøddåb. 22

23 Skrift & tradition Hvordan ved vi, hvad Gud vil sige til os mennesker? Det ved vi fra Bibelen eller Den Hellige Skrift, som den også kaldes. Ordet tradition (af latin: give videre) dækker over den måde, som kirkerne gennem tiden har forstået biblen. Og i den katolske kirke også over katolikkernes tro gennem historien. Katolsk Gud åbenbarer sig for mennesker på to måder; gennem Bibelen og gennem den levende tradition. De to hænger uløseligt sammen. For at kunne forstå Bibelen er traditionen et uundværligt redskab, men traditionen bygger selv på Bibelen. Inden Det Ny Testamente var blevet skrevet,. var der kun den levende tradition: det mundtlige evangelium om Jesus Kristus. I år 382 bestemte den katolske kirke indholdet af Det Ny Testamente ved et kirkemøde i Rom. Biblen er Guds levende ord. Den er skrevet af mennesker med Helligåndens vejledning. Kun Guds ord kan give mennesker fællesskab med Gud. Guds ord kommer til os i menneskesprog og fortæller os om Guds kærlighed til hver og en af os. Det er Kirkens opgave at sørge for, at forkyndelsen er i overensstemmelse med Jesu lære. Traditionen er den viden, som kirken har samlet, alt det, som ikke er skrevet ned i Bibelen. Traditionen er vigtig for at undgå, at alle ikke bare tror på deres egen måde. Det er biskopperne i fællesskab med paven, som har ansvaret for, at evangeliet bliver forkyndt uforandret gennem tiden. Biskopperne har sammen med paven ansvaret for at holde kirken sammen som ét folk i fælles tro og i den fælles måde at holde gudstjeneste på, dåb, messe og de andre sakramenter. Luthersk Et af Luthers kendte udtryk er sola scriptura, af latin: skriften alene eller Bibelen alene. For Luther var det helt afgørende, at der ikke var nogen eller noget, der var hævet over Bibelen. Selvom det også for ham var vigtigt, hvad der var sket i kirken, siden Bibelen var blevet til. Bibelen er den eneste autoritet. Alt, hvad der er sket i kirken i tidens løb, ændrer ikke noget på Skriften, men har kun til opgave at gøre den lettere forståelig. Derfor er skrift og tradition heller ikke to forskellige ting for Luther. De hører sammen, men på en sådan måde, at Bibelen står over traditionen. Ved hjælp af Bibelen kan man bedømme, om traditionen er noget, mennesker har fundet på, eller om det kommer fra Gud. Fælles Alle kristne bruger Bibelen. Alle kristne mener, at Bibelen er Guds ord, skrevet af mennesker. Alle kristne mener, at kun Guds ord kan give mennesker fællesskab med Gud og hjælpe dem til at tro. Ved tradition forstås de ting som forklarer og udlægger Skriften. For begge kirker er skrift og tradition vigtige. Traditionen ændrer ikke Skriften. 23

24 Kirkerummet De første kristne holdt gudstjeneste hjemme hos sig selv. Der var ingen kirkebygninger, og de kristne var ofte forfulgt af staten. Da kristendommen blev mere udbredt, begyndte man at bygge kirker. Igennem historien har kunsten og arkitekturen haft stor indflydelse på, hvordan kirkerne kom til at se ud. Men også den kristne menigheds tro har haft betydning for kirkerummet. Katolsk En kirke kan være stor eller lille, gammel eller ny, men der er altid nogle ting, som er de samme i alle katolske kirker. Der er for eksempel et alter, en døbefont, en læsepult, bænke/stole, lysestager. En katolsk kirke er indviet af en biskop og må normalt kun bruges til kirkelige handlinger, da kirken er et tegn på Guds nærvær i verden. Ved indgangen finder man et vievandskar med vand. Vievandet er indviet vand, der er blevet til overs efter en dåb. Når katolikker kommer ind i kirken, dypper de fingrene i vandet. Så gør de korsets tegn, mens de inden i sig selv siger: i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, for at mindes deres dåb. Et sted i kirken findes tabernaklet. Det er et skab, hvor de hostier, (alterbrød), der er blevet til overs fra messen, gemmes. Katolikkerne tror, at Jesus virkelig er tilstede i brødet, og derfor gør de knæbøjning i retning af tabernaklet, når de kommer ind i kirken. Ved siden af tabernaklet brænder evighedslampen, et rødt lys, der viser, at Gud er tilstede i kirken, at han er der for dem, der tror. I mange kirke finder man også statuer eller billeder af forskellige helgener, især Jomfru Maria. Helgener har med deres livshistorie inspireret mange til, hvordan man kan leve sit liv som kristen. Man kan bede helgenerne om at bede for sig, på samme måde som man kan bede en god ven om at gøre det. På væggene hænger korsvejen (14 billeder), der illustrerer den vej, Jesus gik, fra han blev dømt af Pilatus, til han blev lagt i graven. På korsfarertiden (1100-tallet) havde mange kristne fra forskellige dele af Europa gået den vej i Jerusalem, mens de mediterede over Jesu lidelseshistorie. Ved hjælp af billederne kan man gøre det samme, uden nødvendigvis at rejse helt til Jerusalem. Luthersk I den protestantiske kirke finder man altid tre ting: en døbefont, et alter og en prædikestol. Døbefonten er ofte meget gammel og står synligt for at minde alle, der kommer i kirken, om hvor vigtig dåben er. Fra gammel tid var prædikestolen hævet op over menigheden, så man bedre kunne høre, hvad præsten sagde. I mange folkekirker bruger man stadig prædikestolen. 24

25 Danmarks ca middelalderkirker var katolske kirker indtil reformationen. Mange ting fra katolsk tid findes endnu. Thisted Kirke, som ses her, var i middelalderen franciskanernes klosterkirke. Altertavlen med helgener, med Maria og Jesusbarnet i midten, og døbefonten er fra katolsk tid. Knæfaldet er protestantisk. Prædikestolen var vigtig for Luther, for det var herfra, folk skulle høre Guds ord. Ingen kan tro, hvis ikke de hører Guds ord og får det forklaret i prædikenen. Alteret står tit op ad endevæggen og er omgivet af knæfaldet. I folkekirken får man nadveren knælende. Mange protestantiske kirker har navne, som stammer fra før reformationen og hedder f.eks. Vor Frue kirke eller Sankt Nikolaj kirke. De fleste af kirkerne i Danmark blev nemlig bygget som katolske kirker. Ved reformationen blev de katolske kirker til lutherske kirker, men kirkerne ændrede ikke navn. Mange nyere kirker har andre navne, som ikke har noget med helgener at gøre: f.eks. Lindevangskirken, eller kirken kan være opkaldt efter en konge: Christianskirken, Frederikskirken. En protestantisk kirke bliver også indviet, men den er ikke et særligt helligt sted, selvom der også i folkekirken er regler for, hvad man kan bruge en kirke til. Fælles Alle kirker er samlingssteder for de kristne. Her forkyndes ordet, og man modtager sakramenterne. I kristne kirker finder man altid et alter og en talerstol eller en prædikestol. I alle kristne kirker er der en døbefont. 25

26 Kommunion - nadver Aftenen før Jesus døde på korset, spiste han med sine disciple. Mens de spiste, tog han brød og vin og sagde, at det var hans legeme og blod. Han sagde til disciplene, at de skulle blive ved med at huske ham, ved at gøre som han gjorde. Katolsk Når præsten i messen har sagt dette er mit legeme/dette er mit blod så er Kristus virkeligt tilstede. Brødet og vinen bliver ved med at se ud som brød og vin, selvom det bliver forvandlet til Kristi legeme og blod. Det bliver altså til Kristus selv og bliver ved med at være det. Derfor bliver det tiloversværende brød gemt i et særligt skab, der kaldes tabernaklet. Da Jesus dør på korset, gør han det for at vise, at Gud elsker menneskene grænseløst. Når messen fejres, bliver det offer, Jesus gav på korset, nærværende. Det som skete på korset, virker så at sige lige nu og her. Alle, der tror på ham, tager han med ind i sin kærlighed. Som Jesus overgav sig selv til faderen og hans gode vilje, tager han os med i den hengivelse. Som han gav sig selv hen for menneskene, vil han med sin kærlighed kvalificere mennesket til at gøre ligesom han. Kommunion betyder fællesskab. Fællesskabet med Gud, men også med alle andre katolikker i hele verden, der hører til samme kirke. Derfor skal man være døbt og katolik for at kunne få kommunionen. Når der er mange mennesker til messe, får menigheden kun Kristi legeme. Ved f.eks. pavemesser kan der være flere millioner til samme messe, og derfor er det af praktiske grunde umuligt, at alle kan drikke af kalken. Luthersk For Luther var det vigtigt, hvordan det skulle forstås, når præsten siger dette er mit legeme/dette er mit blod. Luther mente, at i det øjeblik er Kristus helt tilstede i brødet og vinen for den troende. Hans nærvær er dog noget, der er mellem den, som får nadveren, og Kristus. Der sker ikke noget med brødet og vinen, det bliver ved med at være brød og vin. Derfor gemmes nadveren heller ikke efter gudstjenesten. Men Luther var overbevist om, at Kristus er virkelig tilstede i nadveren i, med og under brød og vin. Luther understregede meget stærkt, at nadveren er til syndernes forladelse, sådan som Jesus havde sagt det. Syndernes forladelse er meningen med nadveren. Den, der går til alters får Guds fuldstændige tilgivelse. Den lutherske kirke begyndte på reformationstiden at lade alle drikke af kalken, hvilket dengang var nyt. Alle er velkomne til nadveren, uanset om de er døbt eller ej. Nadveren handler først og fremmest om det enkelte menneskes forhold til Gud direkte uden om præst og menighed. Fælles Begge kirker siger, at Jesu kors bliver nærværende og virksomt i nadveren. Jesus dør ikke én gang til, men det der skete, da Jesus døde på korset, bliver nærværende for dem, der deltager i gudstjenesten. Begge kirker siger, at nadveren er til syndernes forladelse. Begge kirker siger, at Kristus virkelig er tilstede i brød og vin. Begge kirker siger, at modtagelsen af brød og vin er et sakramente. Begge kirker siger, at kun en ordineret præst kan forestå nadveren. 26

27 Sakramente Sakramenter er en handling, der formidler Guds nåde til mennesket gennem synlige tegn. Sakramenterne er indstiftet af Jesus selv, det vil sige, at Kristus har sagt, at det skal gøres. Det er gennem evangeliet og sakramenterne, at Kristus kommer til mennesker og virker i dem. Katolsk I den katolske kirke har man syv sakramenter: dåb, firmelse (konfirmation), eukaristien, skriftemålet, de syges salvelse, ægteskab og præstevielse. Et sakramente forklares som et synligt tegn på en virkelighed, man ikke kan se, hvor Jesus Kristus kommer til mennesker og virker i dem. Det er ligesom med et kys, der er et synligt tegn, der indeholder en virkelighed, man ikke kan se: nemlig kærlighed. Alle de syv sakramenter har synlige tegn som symboler for den usynlige virkelighed, der sker. F. eks. når to gifter sig, giver de hinanden en ring, som tegn på at de to hører sammen. Samtidig med at sakramenterne sker, siges der også bestemte ord. F.eks. siger præsten: Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, samtidig med at han hælder vand over barnets hoved. Ganske vist er det præsten, som døber, men den katolske kirke siger, at præsten låner sin stemme til Gud. Det betyder, at det ikke er præsten, der gør den døbte til Guds barn, men det er Gud selv, der handler. Præsten er her Guds redskab. I den katolske kirke er det præstens opgave at give sakramenterne. Dog kan alle døbe, hvis et barn f.eks. er i livsfare, og ved et ægteskab er det brudeparret, der giver hinanden ægteskabets sakramente, med præsten som vidne. Sakramenterne gives til det enkelte menneske, men når mennesker modtager sakramenterne, bliver kirken til kirke, og fællesskabet opstår. F.eks. i messen, hvor alle, der spiser sammen, knyttes sammen, når de spiser. Det er derfor også en betingelse, at man er katolsk døbt (eller er blevet katolik senere) for at kunne modtage de øvrige sakramenter. Nogle af sakramenterne kan kun modtages en gang i livet (dåb, firmelse, ægteskab og præstevielse). Andre sakramenter kan man modtage mange gange (eukaristien, skriftemålet og de syges salvelse). Luthersk I folkekirken har man to sakramenter: dåb og nadver. Et sakramente er også i den lutherske kirke et synligt tegn på en usynlig virkelighed, hvori Jesus Kristus kommer til mennesker og virker i dem. I sakramenterne følges tegn og ord. Den lutherske kirke har to sakramenter dåb og nadver. Luther mente, at kun disse to sakramenter var omtalt i Det Ny Testamente, som noget Jesus havde sagt til disciplene, at de skulle gøre. Den lutherske kirke lægger vægt på, at sakramenterne først og fremmest er en virkelighed mellem Gud og den, der modtager sakramentet. Det gælder også for nadveren, som de fleste præster giver til alle, der ønsker det. I folkekirken, er det næsten altid muligt at gå til alters ved alle søndagsgudstjenester. I den lutherske gudstjeneste har præstens prædiken altid haft en særlig stor betydning. Der er ikke tradition for at holde gudstjeneste på andre dage end søndagen, selvom det i de senere år er blevet mere almindeligt, at holde gudstjeneste på andre dage. Fælles Sakramenter er hellige handlinger indstiftet af Jesus. Sakramenterne består af synlige tegn og ord. Dåb og nadver er vigtige sakramenter i begge kirker. 27

28 Kirken og paven Pinsedag modtog disciplene Helligånden. Det var her, disciplene begyndte at forkynde evangeliet om den opstandne Jesus Kristus. Det blev begyndelsen på kirken, og derfor nævnes pinsedag tit som kirkens fødselsdag. 28

29 Katolsk Når man taler om kirken, tænker katolikker ikke først og fremmest på en bygning, man kan se. De tænker først og fremmest på fællesskabet af alle katolikker, det er dem som er kirke. Den katolske kirke er uden nationale grænser, derfor er der næsten altid mennesker fra mange lande tilstede, når der holdes messe. Paven er det synlige tegn på dette fællesskab. Meget af det man gør i den katolske kirke har sin rod langt tilbage i tiden. Messens form f.eks. er i store træk helt tilbage fra 300-tallet. Mange klosterfællesskaber er også næsten tusind år gamle, f.eks. franciskanerne. Biskopperne i den katolske kirke har ansvaret for fællesskabet i deres eget bispedømme og for fællesskabet med paven i Rom. Paven har ansvar for kirken i hele verden, og for at kirken holder sammen. Han har også ansvar for, at den kristne tro bliver forkyndt på den rigtige måde uforandret gennem tiden. Det ansvar paven og biskopperne har kaldes lærerembedet. Lærerembedet udøver paven og biskopperne, når de prædiker den samme tro, som Jesus forkyndte. De udøver også lærerembedet, når de griber ind over for præster, der f.eks. sympatiserer med tanken om reinkarnation eller andet, som ikke er kristen tro. Paven bliver kaldt for apostlen Peters efterfølger. Det ny testamente omtaler Peter som apostlenes leder. Katolikkerne tror, at Peters embede er gået videre til hans efterfølgere som biskop af Rom. Paven er ufejlbarlig, når han på sit embedes vegne i sin egenskab af biskop af Rom udtaler sig om troen. Det betyder ikke, at paven som menneske er fejlfri eller ikke synder. Det er troen, som er ufejlbarlig. Paven kan heller ikke lave en ny tro. Paven, biskopper og præster er ikke mere kristne end alle andre døbte katolikker. Men Gud har givet dem et særligt kald til at tage vare på enheden i kirken og til at føre mennesker tættere til Gud. Luthersk Den lokale kirke (menigheden) var vigtig for Luther, for det var her evangeliet skulle prædikes og folk modtage sakramenterne. Derfor har den enkelte troende sit åndelige centrum i sin lokale sognekirke. Alligevel er der en forbindelse mellem de enkelte sogne og alle andre lutherske sogne. Evangeliet og sakramenterne forener protestanterne i et åndeligt fællesskab. I Danmark er folkekirken ledet af biskopper, men en biskop er ikke mere præst end de øvrige præster. En præst er heller ikke mere end andre døbte, men derimod en døbt, der har et særligt ansvar for menigheden. Biskopperne har først og fremmest administrative opgaver. En biskop er en tilsynsfører, der skal sørge for orden i sit stift. Biskopperne i folkekirken udtaler sig aldrig politisk, om f.eks. flygtningeproblemet eller samlet om, hvad den kristne tro går ud på. De tager f.eks. ikke samlet stilling til om, reinkarnationstanken er i modstrid med den kristne tro på opstandelsen. Den lutherske kirke har ikke andet læreembede end Skriften, som er ufejlbarlig. Det er derfor ikke nødvendigt at have et lærerembede, en pave eller en biskop. Øverste myndighed i folkekirken er regenten og folketinget, som vedtager love om folkekirken. Regenten autoriserer salmebøger og bibeloversættelser og lignende. De andre lutherske kirker er også nationalt eller regionalt selvstændige, men siden 1947 har der været et internationalt samarbejdsforum: Det Lutherske Verdensforbund. Fælles Mellem de kristne kirker er der et åndeligt fællesskab. Alle kristne hører til en kirke. Man kan ikke være kristen alene. Uden Jesus Kristus og hans evangelium ville der ikke være nogle kirker. 29

30 Præst Det er præstens opgave at være bindeled mellem de troende og sørge for, at menigheden holder sammen. Det gør præsten først og fremmest ved at forkynde evangeliet, og forvalte sakramenterne, men også ved at tage sig af mennesker i deres nød, åndeligt og menneskeligt. Katolsk Præstevielsen i den katolske kirke er et sakramente. Det er en gave, som Gud giver den, der bliver præsteviet. Ingen kan gøre sig selv til præst. I præstevielsen udtrykkes det på flere måder. Før selve præstevielsen lægger den kommende præst sig fladt ned på gulvet for at udtrykke, at han ikke har noget at komme med, at man kun kan blive præst på grund af Guds godhed. Det er Gud, der kalder et menneske til at være præst. I selve præstevielsen lægger biskoppen hænderne på hovedet af den kommende præst. Det udtrykker, at han ikke skal arbejde på egen hånd, men som biskoppens medarbejder og hele kirkens tjener. Efter præstevielsen er man præst for resten af livet og går aldrig på pension. Den katolske præst afstår fra at gifte sig, fordi han på særlig måde skal leve i venskab med Gud og være til rådighed for kirken. Den katolske præst er altid en mand. Den katolske kirke nævner to grunde for dette: for det første gjorde Jesus aldrig nogen kvinder til apostle, apostlene var sådan en slags præste prototyper. For det andet repræsenterer præsten i messen Kristus, der var en mand. Præsten er ikke mere katolik end andre, men har særlige opgaver for fællesskabet i menigheden og i kirken. Luthersk For Luther var det vigtigt, at alle døbte forstod, at de har et præsteligt ansvar, som betyder at alle døbte har et ansvar for at bygge kirken op. Præcis som den katolske kirke også mener, men Luther understregede det meget tydeligt. Luther mente ikke, at præstevielsen var et sakramente. En præst var en mand, som menigheden ville have som præst, men præsten er ikke mere præst end alle andre, der er døbt. For Luther var det vigtigt, at der var en orden i kirken, så der ikke hver søndag var en ny præst. Derfor måtte menigheden bestemme sig for at kalde (udnævne) en bestemt mand til at være deres præst. Siden 1948 har kvinder også kunnet blive præster i den danske folkekirke. Luther mente desuden, at præsterne kunne gifte sig, hvis de ville. Det er menigheden og ikke biskoppen, som bestemmer, hvem der skal være præst. Præsten har først og fremmest et embede i en bestemt menighed. Præsten er præst, så længe han/ hun har sit embede. Den lutherske præst skal koncentrere sig om at forkynde evangeliet om Guds kærlighed til syndige mennesker og ikke give konkrete anvisninger til, hvordan man skal leve sit liv. I luthersk forstand er det den enkelte døbtes eget ansvar at tage konsekvenserne af sin tro. Fælles Præsteembedet er nødvendigt for kirken. Præsten skal forkynde evangeliet efter Guds vilje. Dermed tjener præsten både den enkeltes tro og menighedens behov. protestantisk katolsk 30

31 Konfirmation og firmelse Konfirmation af latin: bekræftelse. Rigtig mange unge i Danmark bliver konfirmeret, når de er år. På samme tid bliver de unge i den katolske kirke firmet. De fleste katolikker kalder firmelse for konfirmation undtagen i de lande, hvor der er mange lutheranere. Her anvendes betegnelsen firmelse for at markere forskellen. Den katolske kirkes konfirmation er et sakramente, som altid har været i kirken, mens den lutherske konfirmation er kommet til for ca. 300 år siden med en hel anden betydning end den katolske. Katolsk Den katolske kirke forstår firmelsen som et sakramente, der har været i kirken fra begyndelsen. Det er normalt kun biskoppen, som kan firme, fordi enhver døbt er biskoppens medarbejder. Når man bliver firmet, bliver det tydeligt, at man har ansvar for kirken. Det skal man have en hvis alder for at kunne varetage. Firmelse er en forlængelse af dåben. I dåben siger Gud til den døbte, at han/hun hører til hos ham, og at han elsker det menneske, helt konkret. Den kærlighed, som Gud elsker den døbte med, skal gives videre til alle mennesker, hvilket firmelsen tydeliggør. Når man er stor nok til at være bevidst om firmelsens betydning, kan man blive firmet. Man kan også blive firmet som voksen. Ved firmelsen lover Gud firmanden sin hjælp til at leve som døbt som kristen i verden. Til dette modtager firmanden Helligånden, så at han/hun kan leve i og med Guds kærlighed. Biskoppen salver firmanden med krisamolie. Det skal vise, at man hører til Gud, er hans og på hans hold, i hans kirke. Det vigtigste ved firmelsen er at Gud bekræfter (konfirmerer) den kærlighed, som kom til udtryk ved dåben. Luthersk Konfirmantion i folkekirken Fælles Begge kirker mener, det er vigtigt, at de unge forstår, hvad det vil sige at være døbt og kristen. Begge kirker mener, at det vigtigste ved konfirmationen og firmelsen er, at Gud bekræfter sin kærlighed til hver enkelt døbt. Luther mente, at konfirmation var noget som kirken havde tilføjet, som om dåben ikke var tilstrækkelig. Enhver som ville føje noget til dåben, forstod ikke, hvor magtfuld dåben var, som om Guds tilsagn om hans livslange kærlighed ikke var god nok. Derfor afskaffede Luther konfirmationen i den lutherske kirke. I 1700-tallet var der mange, der mente, at de unge vidste for lidt om deres tro, derfor skulle de undervises. Deraf kom det, vi i dag kalder for konfirmationsforberedelsen, populært kaldet at gå til præst. Undervisningen afsluttedes med en slags eksamen og bekræftelse af troen. I dag er konfirmationen den højtidelige bekræftelse på, at man er kristen. Konfirmanden gentager dåbens ja med sit eget ja i den kristne tro og bliver velsignet. 31

32 Retfærdiggørelse Det mærkelige ord retfærdiggørelse betyder: Hvordan bliver man frelst? Altså: hvordan kommer man i himlen? Er det Guds ansvar, eller skal mennesket selv gøre noget? Kan mennesket i det hele taget gøre noget? Og hvad og hvor meget skal der i givet fald til? Eller kræves der ingenting? Det er et vigtigt spørgsmål, og på reformationstiden var det spørgsmålet over alle spørgsmål. Katolsk Katolikker har altid ment, at troen var virksom i det menneske, der troede. Troen gør noget ved den, der tror, og forandrer mennesket. Den, som tror, ved sig elsket og bliver derfor mere fri til at være medmenneske; gøre næstekærlige gerninger og gøre det, som Gud vil. De gode gerninger er ikke noget, et menneske bare kan tage sig sammen til. De er heller ikke points, man kan spare op hos Gud, så han synes bedre om en. Derimod gør man de gode gerninger, fordi man tror, og fordi næsten har brug for det. Man gør de gode gerninger, fordi man vil gøre det, Jesus gjorde, fordi man elsker Gud og sin næste, som sig selv. Guds kærlighed til mennesket er altid uden betingelser. Han elsker alle på sin egen guddommelige måde. Gud alene frelser mennesket ved Jesus Kristus. Luthersk På Luthers tid troede mange kristne, at de skulle gøre sig fortjent til Guds kærlighed. De indså, at de var egoistiske, havde stort begær efter penge og magt, og selvom de gjorde meget for at leve næstekærligt, så var det aldrig tilstrækkeligt, aldrig nok. Derfor var de bange. Luther genkendte den kamp fra sig selv. Han forstod, at han ikke var et godt menneske, sådan som Gud ville det, men at han gjorde meget forkert, at han var en synder. På et afgørende tidspunkt i Luthers liv, fik han det man kalder Tårnoplevelsen (se side 10). Da stod det pludseligt lysende klart for ham, at hans syndighed ikke gjorde, at Gud elskede ham mindre. Og han indså, at det ikke kun var ham personligt, som Gud kunne rumme i sin kærlighed, men at det var sådan, Gud elsker. Det er evangeliets kernebudskab, at Gud elsker det svage og syndige menneske. Mennesket skal tro på det! Tro på Guds gode vilje. Hans kærlighed og hans vilje til at frelse mennesket. Tror mennesket på det, så bliver det frelst. Luther mente ikke, at man så bare kunne sige: jeg tror! Og så være ligeglad med hvordan man opførte sig. Hvis man virkelig tror, vil man også længes efter at gøre det gode, det, som Gud vil. 32

33 Fælles Gud alene frelser mennesket ved Jesus Kristus. Det er kun Gud, der kan frelse Gode gerninger kommer naturligt af troen på Gud Kirkerne er ikke længere uenige om, hvordan mennesket bliver frelst. Problemet i 1517 I dag er det tydeligt, at problemet mest lå i, at den katolske kirke og Luther havde en forskellig opfattelse af begrebet tro. Luther forstod troen som en levende ting, der altid ville forandre mennesket, så mennesket naturligt ville stræbe efter at gøre gerninger inspireret og båret af troen. Gerningerne hører ind under troen. Derfor talte han om troen alene. Mere var ikke nødvendigt for retfærdiggørelsen. Katolikkerne holdt på, at tro ikke altid er en levende ting. Det er muligt at tro som en ren og skær antagelse eller overbevisning. Hvis man forstår tro som en anskuelse på et rent intellektuelt plan, så er den tro ikke meget værd. Troen kan ikke nøjes med at være en tanke, den skal udfoldes i livet gennem gerninger i hverdagen. Derfor talte katolikkerne om tro og gerninger som en helhed, hvor Luther mente, det slet ikke gav mening at anvende ordet tro om en overbevisning, der ikke slog igennem i menneskets adfærd. Men siden reformationstiden har det været en udbredt forestilling, at Luther mente, det var nok at tro, mens den katolske kirke insisterede på nødvendigheden af gerninger. Det er imidlertid dybt forenklet, for både Luther og den katolske kirke understregede, at der var en uløselig sammenhæng mellem tro og gerninger. Dertil kommer, at både Luther og den katolske kirke var klar over, at mennesket i sin svaghed og ufuldkommenhed synder og gør sig skyldig. Det er en sørgelig del af den menneskelige virkelighed. Derfor er der heller intet menneske, der kan frelse sig selv. Intet menneske kan fortjene Guds kærlighed. Kærlighed kan i det hele taget aldrig fortjenes. Derfor er frelsen Guds gave. Han må tage sig af mennesket og frelse det. Det gør han ved Jesus Kristus. 33

34 5 påbud Fra konflikt til fællesskab Lunds Domkirke: Pave Frans var indbudt af Det Lutherske Verdensforbund til at deltage i en højtidelighed som indledning til markeringen af 500-året for reformationen i Fra venstre, kardinal Kurt Koch, præsidenten for Det Lutherske Verdensforbund biskop Munib Younan, pave Frans og generalsekretæren for Det Lutherske Verdensforbund, pastor Martin Junge, læser en økumenisk gudstjeneste i Lunds Domkirke, mandag den 31. oktober Foto: Det Lutherske Verdensforbund 34

35 fem påbud 5 påbud 35

36 Fem påbud om at være kirker med hinanden I forbindelse med 500 året for reformationen mødtes repræsentanter fra Det Lutherske Verdensforbund og paven i Lund. Inden da havde den katolske kirke og Det Lutherske Verdensforbund forfattet en fælles tekst om reformationstiden, og den splittelse den medførte samt vejen mod voksende fællesskab. Teksten afsluttes med 5 påbud til kirkerne, om hvordan de skal arbejde sammen mod større enhed. Det har kirkerne gjort, fordi Jesus siger, at alle, der er døbt, er lemmer på hans legeme, og hans legeme er kirken. Der findes kun én Jesus. Derfor kan der heller ikke være flere legemer. De kristne skal alle arbejde for at synliggøre, at alle hører til det samme legeme, den samme kirke, den samme Jesus Kristus. Derfor har kirkerne i fællesskab formuleret fem påbud. De skal forstås som retningsliner for, hvordan katolikker og protestanter fremover skal være kirker sammen. 1. Katolikker og lutheranere skal altid se på det, de har til fælles og ikke på det, de er uenige om, også selv om det er lettere at se forskellene. 2. Lutheranere og katolikker må være åbne over for hinanden og lade sig påvirke og ændre af de andres vidnesbyrd. 36

37 Økumenisk påskegudstjeneste i Sankt Ansgars Kirke, den katolske domkirke i København med elever fra Institut Sankt Joseph 4. Lutheranere og katolikker skal i fællesskab gøre Jesu Kristi evangelium relevant i vores tid. 5. Katolikker og lutheranere skal sammen vidne om Guds nåde i forkyndelse og tjeneste i verden. 3. Katolikker og lutheranere skal arbejde fælles mod den synlige enhed mellem de to kirker. De skal arbejde sammen om konkrete ting, der kan gøres for denne enhed. 37

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som

Læs mere

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.

Læs mere

De syv dødssynder - Elevmateriale

De syv dødssynder - Elevmateriale De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN: Da lynet slog ned en bog om Martin Luther og reformationen

TJEK DIN VIDEN: Da lynet slog ned en bog om Martin Luther og reformationen TJEK DIN VIDEN: Da lynet slog ned en bog om Martin Luther og reformationen 1 Hvor blev Martin Luther født? (Mansfeld, Eisenach, Eisleben) Prøv at forklare hvordan det var, at gå i skole på den tid da Luther

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016 Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Sakramenterne og dåben

Sakramenterne og dåben Lektion 17 Sakramenterne og dåben Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Reformationen og folkekirken

Reformationen og folkekirken Lektion 16 Reformationen og folkekirken År 1500: Reformationen luthersk, reformert, anglikansk Den næste store splittelse kom i 1500-tallet. Og det var der, den lille gren, som folkekirken (Den lutherske

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

TROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige.

TROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. TROSBEKENDELSEN Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds énbårne Søn; født af Faderen før alle tider, Lys

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul. 1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Studie 10. Herrens nadver

Studie 10. Herrens nadver Studie 10 Herrens nadver 56 Åbningshistorie Nadverens betydning for mig hænger sammen med to ting, jeg oplevede, da jeg var omkring 11 år. Jeg voksede op i den romersk-katolske tro. Jeg husker stadig messe-liturgien

Læs mere

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345 5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:

Læs mere

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,

Læs mere

Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling

Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb Hvis et barn på grund af sygdom eller svaghed eller af anden gyldig grund ønskes døbt i hjemmet eller på sygehuset, følger præsten det almindelige ritual for

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned = Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27, Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Opstandne Herre og frelser mød mig midt i livet og tag mig til dig i evighed. AMEN

Opstandne Herre og frelser mød mig midt i livet og tag mig til dig i evighed. AMEN 2. påskedag 2014, Hurup og Agger Johs. 20, 1-18 Opstandne Herre og frelser mød mig midt i livet og tag mig til dig i evighed. AMEN Når vi sidder i præsteværelset i præstegården og taler sammen om den barnedåb,

Læs mere

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Barnedåb og nadver. Barnedåb. Lektion 18

Barnedåb og nadver. Barnedåb. Lektion 18 Lektion 18 Barnedåb og nadver Barnedåb Lad de små børn komme til mig? Teksten, hvor Jesus siger Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre (Mark. 10,13-16) er en fast del af vores dåbsritual.

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. 1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

Fra Jerusalem til folkekirken

Fra Jerusalem til folkekirken Lektion 15 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så, at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 1 Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl. 10.00. Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 Åbningshilsen Så er vi atter til julegudstjeneste. Vi kan ikke få

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen. Prædiken ved Reformationsfejring 29-10-2017 Stenderup Kirke 10:30 Tekster: Jer. 18,1-6; Rom 1,16-17; Matt 22,1-14 Salmer: 343, 337, 305, 487, 321, Når du vil Her for et halvt år siden fik jeg en invitation

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44 1 20. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 21. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/290,v.5-6/347//589/439/421/332 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen Vi er gået i kirke denne efterårssøndag.

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere