NOTAT. 14. september Tosprogsundervisningen i Gladsaxe Kommune. Bilag 1:

Transkript

1 Bilag 1: NOTAT Tosprogsundervisningen i Gladsaxe Kommune 14. september 2011 Anbefalinger vedrørende oprettelse af indskolingsgrupper, kompetenceudvikling af medarbejdere, basisundervisning og bedre udnyttelse af ressourcerne afsat til dansk som andetsprog. Der er et stort ønske om et fagligt løft af tosprogede elever i hele Gladsaxe Kommune. Tal fra Gladsaxe Kommune og også tal på landsplan viser, at tosprogede elever generelt klarer sig dårligere og har et dårligere læsestandpunkt end etsprogede elever, jf. bilag nederst i dette notat. Gennem oprettelsen af indskolingsgrupper skabes der mulighed for bedre integration, hvor tosprogede elever gennem et særligt tilrettelagt pædagogisk forløb, vil få bedre udbytte af undervisningen. Indskolingsgrupperne skal skabes i ressourcestærke miljøer. Der kan oprettes indskolingsgrupper på en eller flere skoler, eksempelvis på Bagsværd Skole, som er i et ressourcestærkt miljø, og derefter henvise hertil fra andre skoledistrikter, visiteret efter kommunens skolestartsvurderinger/sprogscreeninger. Indskolingsgrupper er oprettet i en række kommuner, f.eks. i Greve og Frederiksberg kommune. I Greve Kommune besluttede man i 2005 at indføre indskolingsgrupper i Greve Kommunes skolevæsen. Man evaluerede i 2008 projektet og indskolingsgrupperne var en god ordning med henblik på at give de tosprogede elever, der havde brug for særlig sprogstøtte, et bedre sprogligt miljø til udvikling af dansk, og samtidig medvirkede indskolingsgrupperne til en bedre fordeling af de tosprogede elever på alle kommunens skoler( Kom godt fra start indskolingsgrupper for tosprogede elever i Greve Kommune ). Indskolingsgrupperne fungerer stadig i Greve Kommune. Resultaterne fra Greve Kommunes evaluering viser, at der med oprettelsen af indskolingsgrupper og med fokus på styrkelsen af de tosprogedes børns faglige niveau bør ske et løft af skolernes kompetencer inden for undervisningen i dansk som andetsprog. Derfor har der gennem hele forløbet været fokus på, at lærere og pædagoger er blevet efteruddannet i dansk som andetsprog. Hvert år ankommer der i Gladsaxe Kommune et stigende antal nyankomne elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog. I øjeblikket kan skolerne søge om 40 timer til opstart af basisundervisning, og finder herefter selv ud af, hvorledes eleven får grundlæggende færdigheder i dansk som andetsprog, så eleven kan blive fagligt og socialt inkluderet i en almindelig klasse. Der bør ske en ny organisering af basisundervisningen, med et selvstændigt sammenhængende undervisningsforløb, som vil bibringe eleverne de basale dansksproglige forudsætninger for med større udbytte at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse. Afgrænsning af indskolingsgrupper for tosprogede elever Med oprettelsen af indskolingsgrupper vil Gladsaxe Kommune kunne tilbyde tosprogede elever med et væsentligt sprogstøttebehov, plads på skoler med få tosprogede elever i såkaldte indskolingsgrupper. I bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog beskrives disse elevers behov: Elever kan henvises til en anden skole end distriktsskolen, hvis det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, 1

2 og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven (Bekendtgørelse nr jan kap. 2 9). Etableringen af indskolingsgrupperne skal ses i dette perspektiv, og målet er samlet set at give disse tosprogede elever en bedre læringssituation for at sikre dem en bedre skoleuddannelse. De tosprogede elever udvælges på baggrund af en sproglig vurdering/sprogscreening udført i børnehaven. Herefter gennemføres samtaler med forældrene om tilbuddet og besøg på den modtagende skole. De tosprogede elever, som indskrives i indskolingsgrupperne, har vanskeligheder ved det danske sprog, og det er dokumenteret ved sprogscreeningen i børnehaven, at det er børnene med det største behov for støtte, som henvises til en anden skole end distriktsskolen. Eleverne indskrives i almindelige klasser og tildeles ca. 5 ugentlige lektioner til undervisning i dansk som andetsprog, der organiseres i grupper på tværs af klassetrin. Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med særlig uddannelse. Desuden er tilknyttet en tosproget medarbejder/kulturel medarbejder til skolen. Den tosprogede medarbejder/kulturformidler er ligeledes brobygger mellem skolen og de tosprogedes forældre. Indskolingsgrupperne placeres i første omgang på Bagsværd Skole, og senere kan indskolingsgruppetilbuddet udvides til andre skoler. Tilbuddet er fire-årigt (0. 3. kl.) og omfatter undervisning i dansk som andetsprog, undervisning i klassen samt undervisning på hold sammen med andre henviste elever. I forbindelse med at de 8-10 elever indskrives på en anden skole end distriktsskolen, tilbydes søskende ligeledes overflytning til denne skole. Kommunen sørger for fri befordring til den modtagende skole. Sprogscreening og kriterier for kommunal visitation til sproggruppeordning I Gladsaxe sprogvurderes tosprogede småbørn ved 3- og 4-årsalderen jf. Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) og lov om folkeskolen Lov nr. 630 af 11/06/2010 og før skolestart jvf. Bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006 ( 1. Stk. 3. Ved optagelse forstås i denne bekendtgørelse den ordinære optagelse ved skolestart samt optagelse i forbindelse med skoleskift ved flytning m.v. ). Alle børn sprogvurderes, såvel tosprogede som etsprogede danske børn i børnehaveklassen, jvf. Folkeskoleloven 11. Stk. 2. om obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen. Ved skoleskift, flytning eller efter behov i skoleforløbet vurderes tosprogede børns behov for tilegnelse af dansk som andetsprog jvf. Bekendtgørelse nr.31. Ophævelsen af det frie skolevalg skal bero på en individuel sprogvurdering. Skal man ophæve det frie skolevalg, kræver det i praksis: 1)En individuel vurdering af elevens sproglige behov ved skolestart/skoleskift, inklusiv vurdering af omfang og forventet varighed af elevens sprogstøttebehov ( 9, stk.2). 2) En vurdering, og dermed beskrivelse af distriktsskolens og henvisningsskolens pædagogiske tilbud ( 9, stk.2). 3) En løbende vurdering af den henviste elevs sprogstøttebehov, så man ved, hvornår man ikke længere kan fastholde henvisningen, og forældrene selv kan vælge skole igen ( 10, stk. 2) 2

3 Umiddelbart er det svært at sige, hvor mange elever som kan henvises efter betegnelsen et ikke uvæsentligt behov, som der står i den vejledende tekst fra Undervisningsministeriet. Det skal vurderes, om elevens behov for undervisning i dansk som andetsprog bedre imødekommes pædagogisk på henvisningsskolen. Anbefalinger vedrørende oprettelse af Indskolingsgrupper I vurderingen af, hvor eleven samlet set får det bedste undervisningstilbud kan blandt andet indgå, at tilegnelsen af det danske sprog kan styrkes, ved at den pågældende elev ved skolegang på en skole med en mindre andel af tosprogede elever med sprogstøttebehov, får en øget danskpåvirkning fra klassekammerater med dansk som modersmål eller fra elever, der taler dansk på et modersmålslignende niveau, og at kommunen har fastlagt rammer for organisering af undervisningen, der indebærer, at elevens behov på denne skole tilgodeses på særlig vis, i dette tilfælde gennem indskolingsgruppeordning. Det er væsentligt, at der skabes et fagligt kompetent og udviklende miljø i og omkring indskolingsgrupperne, således at de kan fungere som integrationsplatform. Anbefalinger vedrørende visitationsprocedure Elever med behov for basis-undervisning er ikke svære at finde ved en vurdering. Elever, der har behov for supplerende undervisning i DSA i sådan et omfang, at det kan karakteriseres som et ikke uvæsentligt behov er lidt sværere, da der ikke i bekendtgørelse eller andre steder fremgår en beskrivelse af dette sproglige niveau. I den vejledende tekst fra Undervisningsministeriet står kun, at det vil sige mere end få ugentlige lektioner. Der vil derfor være behov for grundige overvejelser og løbende dialog med de personer, der skal foretage en sådan vurdering, så der sikres ensartethed og fælles forståelse af et niveau i Gladsaxe Kommune. Tosprogede skolestartere, der har modtaget sprogstimulerende aktiviteter i eller uden for dagtilbud, vurderes/screenes ved overgangen til skole af tale/høre pædagog. Ved sprogvurderingen anvendes Undervisningsministeriets materiale Vis hvad du kan, der er særligt udviklet til tosprogede børn. Sprogudviklingen ses som en proces med registrering i trin med fokus på det barnet kan. Trin 1 Helt begynder, trin 2 Usikker sprogbruger, trin 3 På vej-sprogbruger på dansk. trin 4 sikker sprogbruger på dansk. Elever som kan henvises er fortrinsvis fra trin 1 og trin 2, mens elever fra trin 3 kan vurderes til at blive tilgodeset bedst i en indskolingsgruppe. Kommunal kompetenceudvikling i dansk som andetsprog For at styrke integration og ønsket om en styrkelse af de tosprogede børns faglige niveau (sproglige udvikling) er det nødvendigt med et løft af skolernes kompetencer, for at tilgodese udviklingen af undervisningen af de tosprogede elever. Kommunens skoler skal således være klædt fagligt på til at undervise tosprogede elever, uanset om skolen har mange eller få. 3

4 Kvalifikationer skal følge opgaven Undersøgelser og forskning peger entydigt på, at det er helt centralt, at personer der arbejder med tosprogede elever, har de fornødne formelle kompetencer og opmærksomhed på DSA og interkulturel kommunikation og pædagogik. Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger skal tænkes ind i en organisering, hvor nogle personer skal stå for DSA-undervisningen som supplerende undervisning og andre skal kunne inddrage DSA som en dimension i den almene fagundervisning, ligesom SFOpædagoger er en vigtig del af de tosprogede elevers skoleliv. Derudover skal skoleledelsen være fagligt klædt på til målrettet at gå forrest i opgaven med at øge tosprogede elevers faglighed. Behovet for kompetenceudvikling afhænger af både det nuværende kompetenceniveau på den enkelte skole, skolens organisering af undervisningen og antallet af tosprogede elever med behov. Det er i første omgang vigtigt i forbindelse med oprettelsen af indskolingsgrupper, at børnehaveklasselærere, indskolingsgruppelærere, kulturelle medarbejdere, pædagoger og ledelse bliver uddannet til at løse opgaven bedst muligt. På sigt er det vigtigt at mellemtrinnets og udskolingens lærere ligeledes rustes til opgaven. DSA skal tænkes ind i undervisningen, også når eleverne forlader 3. klasse, og dermed indskolingsgruppeforløbet. Derfor skal der være fokus på hele skolens kompetencer i dansk som andetsprog. Af skolernes kvalitetsrapporter fremgår det, at en stor del af lærere tilknyttet DSA-undervisningen har ingen eller kun meget sparsom uddannelse i forhold til undervisning af tosprogede elever. Siden 2001 har det været muligt at få linjefag i DSA fra lærerseminariet, og pædagoguddannelserne lægger nu i højere grad vægt på uddannelse i forhold til tosprogede børn. Et fagligt løft af undervisningen af tosprogede elever kan dog ikke klares alene af disse få nøglepersoner med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Der er derfor behov for en generel og systematisk kommunal kompetenceudvikling af personer i DSA, interkulturel kommunikation og pædagogik, så skolerne er rustede til at løfte opgaven i fællesskab. Nuværende organisering af basisundervisning i dansk som andetsprog På nuværende tidspunkt er basisundervisningen bh.kl. 7.kl. organiseret helt decentralt i Gladsaxe Kommune. Hver nyankommen elev med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog indskrives på sin distriktsskole og modtager al sin basisundervisning her. Skolen kan søge om 40 timer fra en central pulje som opstart af basisundervisningen, og herefter skævfordeler skolen selv ressourcer fra den såkaldte tosprogspulje. Det vil være fornuftigt, på sigt at ændre den nuværende organisering af basisundervisningen i Gladsaxe Kommune. Kommunen har de seneste tre år modtaget et stigende antal elever til basisundervisning i bh.kl. 7. kl. I de sidste tre år regnskabsår er der bevilget midler til opstart af basisundervisning fra den centrale pulje for henholdsvis 18, 25 og 28 elever(derudover er der kommet enkelte basiselever, hvor skolerne ikke har ansøgt om midler). Den centrale pulje har været tom inden årets udgang de seneste år. GKU har en såkaldt udvidet modtageklasse jf. bekendtgørelse 31 for elever på klassetrin. De seneste år har elevtallet pr. 5. september været 10, 11 og 14 elever. Elevtallet varierer dog i løbet af skoleåret, og i marts 2011 var der f.eks. 16 elever. Formål med basisundervisning i DSA Grundtanken i lovgivningen (folkeskoleloven og bekendtgørelse 31) er, at det ikke er muligt at blive fagligt og socialt inkluderet i en almindelig klasse uden først at få de grundlæggende færdigheder i DSA som beskrevet i Fælles Mål. Ligesom en tryg start forudsætter, at elev og forældre har et minimum af forståelse for dansk skolegang og det danske sprog. 4

5 Ny organisering af basisundervisning i dansk som andetsprog Den centrale pulje kan anvendes bedre, hvis man samler elever i modtagelsesklasser. Det drejer sig om elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning med et rimeligt udbytte. Det er i dag den enkelte skole, med deres forskellige forudsætninger, som tilrettelægger og står for basisundervisningen. I stedet kunne de nyankomne elever modtage basisundervisningen i en modtagelsesklasse i Gladsaxe. Tiden i modtagelsesklassen har flere formål: Målrettet indsats i forhold til hurtigst mulig faglig og social inklusion i almindelig klasse. Tilegnelse af faglige og dansksproglige færdigheder jf. Fælles Mål for DSA Tryg og målrettet introduktion af elev og forældre til det danske skolesystem i hele forløbet fra skolestart og fuld udslusning til klasse Etablering af tilhørsforhold til modtagende klasse, hvor eleven tilbringer flere og flere timer for til sidst at være fuldt udsluset Modtagende klasse og skole forbereder modtagelse og fuld inklusion af udsluset basiselev, der fortsat er i gang med at lære dansk. Rammer for basisundervisning i DSA Eleven henvises efter indskrivning på distriktsskolen, om fornødent på baggrund af en sprogvurdering, til basisundervisning på én skole. (Hvilken skole, der kunne være aktuel skal besluttes). Basisundervisningen er et selvstændigt sammenhængende undervisningsforløb i DSA uden for klassens rammer med det sigte, at bibringe eleverne de nødvendige danskfaglige forudsætninger for med udbytte at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse. Efterhånden deltager eleven i flere og flere timer/fag i en almindelig klasse, og bliver dermed både fagligt og socialt inkluderet i klassen. Modtagelsesklassen, undervisningens indhold og tilrettelæggelse Basiselever modtager undervisning i en mindre gruppe. Der etableres mindst to aldersinddelte grupper en gruppe for de yngste elever og en gruppe for de ældste elever til og med 7. klasse. Fælles mål for dansk som andetsprog (faghæfte 19) og Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever en vejledning (2007) beskriver indhold og mål i basisundervisning. Undervisningen skal være præget af et kommunikativt sprogsyn, hvor eleverne indgår i en bred vifte af forskellige kommunikationssituationer. Valg af undervisningsmaterialer og emner tilrettelægges således at elevernes udvikling inden for forskellige fagområder fremmes. Undervisningsdifferentiering er et centralt element, og der bør løbende ske en evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Det at undervise børn helt uden sproglige forkundskaber i dansk kræver særlig ekspertise. Den ekspertise er ikke mulig at have til stede på alle skoler. En samlet indsats ét sted giver derfor god mening. 5

6 Bilag vedrørende henvisning til anden skole end distriktsskolen 9. Eleven kan henvises til en anden skole end distriktsskolen, hvis det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af dansk som andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer efter en individuel vurdering af elevens sproglige behov beslutning efter stk. 1. Heri skal indgå en vurdering af omfanget og den forventede varighed af elevens sprogstøttebehov. Herudover skal foretages en vurdering af mulighederne for at tilgodese elevens behov på distriktsskolen set i forhold til de muligheder, der er for at give eleven en bedre læringssituation på en anden af kommunens skoler. I vurderingen skal indgå skolernes pædagogiske tilbud til tosprogede elever med sprogstøttebehov og graden af danskpåvirkning på modersmåls- og modersmålslignende niveau på den enkelte skole. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at beslutninger efter stk. 1 og 2 træffes af skolens leder. 10. Der skal løbende ske en vurdering af, om eleven fortsat har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Stk. 2. Henvisningen til en anden skole end distriktsskolen kan opretholdes, så længe eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogsstøtte. Når dette behov ikke længere er til stede, kan forældrene vælge, enten at eleven overføres til sin distriktsskole, at benytte sig af det frie skolevalg eller lade eleven fortsætte på den skole, hvor undervisningen hidtil har fundet sted. Hvis forældrene vælger at lade eleven fortsætte på den skole, hvor skolegangen hidtil har fundet sted, har eleven ret til fri befordring efter gældende regler. 11. I et bilag til styrelsesvedtægten optages bestemmelser om, hvilke skoler i kommunen der kan henvises til efter denne bekendtgørelses regler. 6

7 Bilag Karakterer opgjort for enkelt- og tosprogede elever for , pr. årgang 9. Klasse 2006/ / / /2010 FAG Tosprogede Enkeltsprogede Tosprogede Enkeltsprogede Tosprogede Enkeltsprogede Tosprogede Enkeltsprogede Biologi 4,69 5,96 5,62 6,62 5,39 7,14 7,37 8,86 Dansk 5,46 6,66 5,66 6,92 5,26 6,12 5,23 6,51 Engelsk 6,36 6,99 7,03 7,50 7,10 7,64 6,40 7,50 Fransk 5,33 10,33 3,74 7,83 5,94 4,00 6,30 Fri selvvalgt opgave 9,40 11,09 2,00 Fysik/Kemi 4,18 5,79 5,30 6,42 4,58 5,87 4,06 6,33 Geografi 2,03 4,12 6,81 7,18 5,82 7,15 6,21 8,16 Historie 3,67 4,21 8,29 6,47 5,92 7,63 5,53 6,98 Kristendomskundskab 5,91 6,53 8,56 7,56 6,75 7,16 6,22 7,57 Matematik 4,97 6,27 5,45 6,52 6,44 7,64 5,10 6,91 Obligatorisk projektopgave 7,03 8,00 6,90 7,94 6,54 7,58 Samfundsfag 4,38 6,09 6,18 7,21 7,30 7,51 4,93 7,69 Tysk 3,43 4,79 5,45 6,68 2,14 3,72 3,44 4,86 Alle fag (gennemsnit) 5,06 6,33 5,99 6,96 5,83 6,79 5,48 6,95 Udvikling fra året før - - 0,93 0,62-0,16-0,17-0,35 0,16 Forskel tosprogede/enkeltsprogede elever -1,28-0,97-0,97-1,47 7

8 Bilag Kommunal kompetenceudvikling i dansk som andetsprog På baggrund af BUUs temadag 26. januar 2011 udarbejdes forslag til at sikre et fagligt løft af undervisningen af tosprogede elever med fokus på undervisningen i dansk som andetsprog (DSA). Baggrunden er, at tosprogede elevers faglige resultater i Gladsaxe ligger væsentligt under deres klassekammerater med dansk som modersmål. I gennemsnit er det omkring 1 karakter. Målet er at give de tosprogede elever samme forudsætninger som andre elever for videre uddannelse og lyst til at lære mere og til at kunne deltage i det danske samfund. Undersøgelser og forskning peger entydigt på, at det er helt centralt, at personer, der arbejder med tosprogede elever, har de fornødne formelle kompetencer og opmærksomhed på DSA og interkulturel kommunikation og pædagogik. Af skolernes kvalitetsrapporter fremgår det, at en stor del af lærere tilknyttet DSA-undervisningen har ingen eller kun meget sparsom uddannelse i forhold til undervisning af tosprogede elever. For skoleåret 10/11havde kun 16 % linjefag eller lignende kvalifikationer i dansk som andetsprog, og kun 34 % havde mindst 30 timers kursus i DSA. Siden 2001 har det været muligt at få linjefag i DSA fra lærerseminarierne, og pædagoguddannelsen lægger nu også i højere grad vægt på uddannelse i forhold til tosprogede børn. Et fagligt løft af undervisningen af tosprogede elever kan dog ikke alene klares af disse få nøglepersoner med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Der er derfor behov for en generel og systematisk kommunal kompetenceudvikling af personer i DSA, interkulturel kommunikation og pædagogik, så skolerne er rustede til at løfte opgaven i fællesskab. Kompetenceudvikling af flere lærere/pædagoger skal samtidig tænkes sammen med skolens plan for organisering af undervisning af tosprogede elever, og dette vil der også blive arbejdet med på de enkelte skoler i samarbejde med forvaltningen. Formål med kompetenceudvikling Planen for kommunal kompetenceudvikling skal understøtte målet med et fagligt løft af tosprogede elever i hele Gladsaxe Kommune og gøre det muligt at inkludere flere tosprogede elever i klassen og i mindre grad have behov for at tilbyde DSA-undervisningen uden for klassen i undervisningstiden. Kommunens skoler skal således være fagligt klædt på til at undervise tosprogede elever, uanset om skolen har mange eller få. Kvalifikationer skal følge opgaven Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger skal tænkes ind i en organisering, hvor nogle personer skal stå for DSA-undervisningen som særligt tilrettelagt basisundervisning og supplerende undervisning og andre skal kunne inddrage DSA som en dimension i den almene fagundervisning. Ligesom SFOpædagoger også er en vigtig del af de tosprogede elevers skoleliv. Derudover skal skoleledelsen være fagligt klædt på til målrettet at gå forrest i opgaven med at øge tosprogede elevers faglighed. Behovet for kompetenceudvikling afhænger af både det nuværende kompetenceniveau på skolen, skolens organisering af undervisningen og antallet af tosprogede elever med behov. Planen for kompetenceudvikling opererer derfor også med 3 forskellige skolekategorier. (Se skema 1 og vejledende modeller på de næste sider). Tidsplan for kompetenceudvikling og organisering i Gladsaxe Kommune Der er udarbejdet forslag til en tidsplan for kompetenceudvikling i forhold til tosprogede elever og DSA, heri indgår overvejelser om økonomi, tidsforbrug og hvor presserende efteruddannelsesbehovet er. Kompetenceplanen kommer til at strække sig over flere skoleår, f.eks. startende i skoleåret 12/13 og over 3 skoleår. På nogle skoler er der dog allerede nu et stort behov for, at kompetenceniveauet for DSA-lærere er højere. I stedet for blot at vente på en kommunal efteruddannelsesindsats, bør enkelte 8

9 skoler overveje en ændring af deres organisering, så skolens DSA-lærere har de formelle kvalifikationer til opgaven. Hver skole skal senest i løbet af det første år af kompetenceudviklingsplanen beskrive procedurer og principper for deres undervisning i DSA. F.eks. beskrives, hvordan DSA-timerne organiseres, procedure for tildeling af DSA-timer, brug af handleplaner, skole-hjemsamarbejde, rammer for samarbejde mellem DSA-lærere/DSA-team, andre faglærere og skoleledelse samt opgavebeskrivelser. Det anbefales, at DSA-timerne organiseres fleksibelt og i relevant sammenhæng med den øvrige undervisning, og at DSA-lærere indgår i et DSA-team, som giver mulighed for faglig sparring og videndeling, samt at DSAlærere tilknyttes en afdeling, årgang eller klasseteam alt efter skolekategori. Lokal efteruddannelse i en Gladsaxe-model Da der er tale om en større efteruddannelsesindsats over flere år, vil det være muligt at arrangere en stor del af efteruddannelsesindsatsen som særlige Gladsaxe-hold/kurser også afholdt lokalt i Gladsaxe. Hvordan sikre lokal og fælles kommunal videndeling? På nuværende tidspunkt er der allerede et kommunalt netværk for DSA-vejledere, som mødes med den kommunale konsulent for området. I netværket foregår videndeling og erfaringsudveksling og information om tiltag på landsplan og i kommunen. Derudover er der på nogle skoler et team bestående af DSAlærere med DSA-vejlederen som tovholder. I skolernes kommende beskrivelse af undervisning af tosprogede elever vil skolerne formulere, hvordan den lokale videndeling skal foregå, og hvilke rammer/organisering der skal understøtte dette. Derudover vil skoleledermøder, kvalitetsrapport og GPV indgå i arbejdet med at sikre fælles kommunal videndeling mellem skoler og mellem forvaltning og skoler. Økonomi Kompetenceudviklingsplanen som den bliver præsenteret her vil koste ca. 5 mio kr. fordelt over 3 år i kursusafgifter og kursustid (se skema 2). Det foreslås, at resurser til kursusafgift øremærkes og administreres centralt, så skolerne sender et antal lærere og pædagoger på kursus ud fra den vejledende model. Resurserne kommer fra de centrale puljer. Kursustid afholdes af skolerne selv. Udgifterne til en ændret struktur vil holde sig inden for den nuværende ramme, med en omstrukturering inden for fordelingen af tosprogsmidlerne. 9

10 Skema 1: Oversigt over ønskede kvalifikationer og kompetenceudvikling for forskellige grupper i Gladsaxe Kommune Navn Kvalifikationer Hvor mange skal have kvalifikationerne pr. skole? (Uddybes i vejledende modeller nedenfor) DSA-vejleder (tidl. benævnt DSAkoordinator) Linjefag i DSA eller den grundlæggende efteruddannelse i sprogpædagogik og interkulturel pædagogik (2x120 timer) eller tilsvarende kvalifikationer. Derudover: PD-modulet Dansk som andetsprogsvejledning ved UCC. 10 ECTS-point ca. 40 timer Alle DSA-vejledere. Én uddannet DSA-vejleder pr. skole. Praksisforløb med observation og didaktisk samtale (20 timer) ved UCC/UC2 DSA-lærer Gladsaxe-kursus Evaluering af tosprogede elevers kompetencer i DSA, fag og læsning samt ideer til pæd. indsats (30 timer) ved UCC/UC2: Kursus med fokus på at foretage vurdering af elevens DSA-kompetencer, herunder intersprog, læseforståelse og læsestrategier samt sproglige formåen i fagene. Derudover fokus på at planlægge efterfølgende indsats og udarbejde handleplan Linjefag i DSA eller den grundlæggende efteruddannelse (2x120 timer) anbefales som basisuddannelse for DSA-lærere. Alle DSA-lærere. Mindst 3 DSA-lærere (inkl. DSA-vejlederen) har udover linjefag eller tilsvarende kompetencer følgende kursus: Gladsaxe-kursus Evaluering af tosprogede elevers kompetencer i DSA, fag og læsning samt ideer til pæd. indsats (30 timer) ved UCC/UC2: Kursus med fokus på at foretage vurdering af elevens DSA-kompetencer, herunder intersprog, læseforståelse og læsestrategier samt sproglige formåen i fagene. Derudover fokus på at planlægge efterfølgende indsats og udarbejde handleplan Mindst 3 uddannede DSA-lærere pr. skole fordelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Skoler med over 15 % tosprogede elever har flere DSAlærere Skoler kan efter behov vælge at supplere kurset med praksisforløb (20 timer), så der skabes en fælles platform i DSA- 10

11 teamet vedr. metoder til vejledning/samarbejde med øvrige kolleger. NB: Har skolen ikke 3 DSA-lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer, så efteruddannes det nødvendige antal DSA-lærere først med Gladsaxes basiskursus og derefter Evaluering af tosprogede elevers kompetencer i DSA, fag og læsning samt ideer til pæd. indsats (30 timer). DSA-lærere uden DSA-uddannelse eller max 30 timer har følgende kursus: Basiskursus om DSA og tosprogede elever ( timer) ved UCC/UC2: Faglærer med tosprogede elever i klassen Indeholder udover grundlæggende viden om undervisning af tosprogede elever et mindre forløb med afprøvning, observation og refleksion i egen praksis. Glasaxe-kursus: Dansk som andetsprog i fagene (60 timer) ved UCC/UC2 2-4 faglærere pr. skole. Skoler med over 30 % tosprogede elever har flere faglærere med DSA i fagene SFO-pædagog Kursus om DSA i fritiden og interkulturelt forældresamarbejde (30 timer) ved UCC/UC2 1 SFO-pædagog pr. skole Skoleledelsen UCC tilbyder 2 leder-diplommoduler med fokus på forandringsledelse og DSA/tosprogede elever, som anbefales. Emnet skal også behandles på skoleledermøder og/eller temadage Alle skoleledere deltager på skoleledermøder/temadage, hvor temaet behandles. Derudover kan skoleledere vælge at tage diplommoduler Tosprogede lærere Lærere, pædagoger og ledelse Kursus for tosprogede lærere (25 timer) ved UCC/UC2: Kursus om DSA, modersmål og tosprogethed, arbejdet med faghæftet for DSA og modersmål, udarbejdelse af handleplaner, interkulturelt forældresamarbejde, rollen som tolk/kulturel oversætter og samarbejde med kolleger. Efter behov kan tosprogede lærere også deltage på kurset DSA i fagene (60 timer). Skolebaseret kursus/pædagogiske dag(e) for hele skolen (6 timer) om tosprogede elever og DSA og sprog/læsning i fagene Alle tosprogede lærere Alle skolens lærere og ledelse. Afh. af skolens valg af emne vil pædagogers deltagelse også være relevant 11

12 Vejledende model for kompetenceniveau i DSA på forskellige typer skoler Det er vigtigt, at alle skoler i større eller mindre omfang har lærere og pædagoger med DSAkvalifikationer. Den vejledende model er konstrueret ud fra princippet om, at DSA skal være en opgave for hele skolen. Ekspertstrategien, hvor det udelukkende er enkelte lærere, der har kompetencer og viden om området er ikke tilstrækkelig. Det er centralt, at alle lærere, der har tosprogede elever i klassen inddrager DSA som dimension i undervisningen og ser det som deres opgave at medvirke til elevernes sprogtilegnelse. Det er derfor nødvendigt at tænke efteruddannelse, så den rammer bredt og ud fra den enkeltes opgave. Andelen af tosprogede elever varierer på skolerne i Gladsaxe, og derfor tænkes efteruddannelsesindsatsen også lidt forskelligt for disse tre kategorier. Kategori 1: Skoler med mindre end 15 % tosprogede elever (Stengård, Vadgård og Buddinge) Kategori 2: Skoler med % tosprogede elever (Bagsværd, Søborg, Marielyst, Gladsaxe, Enghavegård og Mørkhøj) 10. KC har over 15 % tosprogede elever, men grundet skolens særlige karakteristika, så skal efteruddannelsesindsatsen her planlægges i forhold til det. Kategori 3: Skoler med 30 % eller flere tosprogede elever (Høje Gladsaxe og Værebro) Kompetenceniveau afhængig af skole-kategori 3 vejledende modeller I det følgende skitseres en vejledende model, der angiver niveau for DSA-kvalifikationer. (Modellen forudsætter, at teamene organiseres som årgangsteam og i tre afdelinger: indskoling, mellemtrin og udskoling. Hvis skolen har en anden organisering, må modellen tilpasses de lokale forhold). Tosprogede lærere og skoleledelsen indgår ikke i nedenstående modeller, men fremgår af tidligere skema over kompetenceudvikling (skema 1). Kompetenceniveau for kategori 1-skoler (under 15 %) 1 DSA-vejleder (indgår også som DSA-lærer). Linjefag i DSA eller den grundlæggende efteruddannelse eller tilsvarende kvalifikationer. Derudover PD-modulet Dansk som andetsprogsvejledning ved UCC, praksisforløbet og kurset Evaluering af tosprogede elevers kompetencer i DSA, fag og læsning samt ideer til pæd. indsats 3 DSA-lærere (inkl. DSA-vejlederen) med linjefag eller tilsvarende suppleret med Gladsaxekurser De 3 DSA-lærere er fordelt i indskoling, mellemtrin og udskoling Linjefag i DSA eller den grundlæggende efteruddannelse eller tilsvarende kvalifikationer, som alle suppleres med Gladsaxe-kurset Evaluering af tosprogede elevers kompetencer i DSA, fag og læsning samt ideer til pæd. indsats og evt. praksisforløbet. Har DSA-læreren ikke disse kvalifikationer sker der først efteruddannelse med Gladsaxes basiskursus. 2-4 faglærere udover DSA-lærerne har kvalifikationer svarende til DSA i fagene-kursus på skoler med 5-15 % tosprogede elever 12

13 Det tilstræbes, at hver årgang har mindst én faglærer/dsa-lærer med disse kvalifikationer. Øvrige lærere får viden fra pædagogiske dage og andre pædagogiske drøftelser på skolen og i teamet/årgangen/trinnet. Vær opmærksom på, at både humanistiske og naturvidenskabelige lærere er repræsenteret 1 SFO-pædagog med efteruddannelse i forhold til tosprogede børn og interkulturelt forældresamarbejde Skolebaseret kursus/pædagogisk dag(e) for hele skolen om tosprogede elever og DSA og sprog/læsning i fagene Kompetenceniveau for kategori 2-skoler (15-29 %) 1 DSA-vejleder (indgår også som DSA-lærer). Linjefag i DSA eller den grundlæggende efteruddannelse eller tilsvarende kvalifikationer. Derudover PD-modulet Dansk som andetsprogsvejledning ved UCC, praksisforløbet og kurset Evaluering af tosprogede elevers kompetencer i DSA, fag og læsning samt ideer til pæd. indsats 3 DSA-lærere (inkl. DSA-vejlederen) med linjefag eller tilsvarende suppleret med Gladsaxekurser De 3 DSA-lærere er fordelt i indskoling, mellemtrin og udskoling Linjefag i DSA eller den grundlæggende efteruddannelse eller tilsvarende kvalifikationer, som alle suppleres med Gladsaxe-kurset Evaluering af tosprogede elevers kompetencer i DSA, fag og læsning samt ideer til pæd. indsats og evt. praksisforløbet. Har DSA-læreren ikke disse kvalifikationer sker der først efteruddannelse med Gladsaxes basiskursus. Mindst 1 lærer pr. årgang har kvalifikationer svarende til Gladsaxes basiskursus til DSA-lærere eller kurset DSA i fagene. Øvrige lærere får viden fra pædagogiske dage og andre pædagogiske drøftelser på skolen og i teamet/årgangen/trinnet. Vær opmærksom på, at både humanistiske og naturvidenskabelige lærere er repræsenteret 1 SFO-pædagog med efteruddannelse i forhold til tosprogede børn og interkulturelt forældresamarbejde Skolebaseret kursus/pædagogisk dag(e) for hele skolen om tosprogede elever og DSA og sprog/læsning i fagene Kompetenceniveau for kategori 3-skoler (30 % og mere) 1 DSA-vejleder (indgår også som DSA-lærer). Linjefag i DSA eller den grundlæggende efteruddannelse eller tilsvarende kvalifikationer. Derudover PD-modulet Dansk som andetsprogsvejledning ved UCC, praksisforløbet og kurset Evaluering af tosprogede elevers kompetencer i DSA, fag og læsning samt ideer til pæd. indsats 3 DSA-lærere (inkl. DSA-vejlederen) med linjefag eller tilsvarende suppleret med Gladsaxekurser De 3 DSA-lærere er fordelt i indskoling, mellemtrin og udskoling Linjefag i DSA eller den grundlæggende efteruddannelse eller tilsvarende kvalifikationer, som alle suppleres med Gladsaxe-kurset Evaluering af tosprogede elevers kompetencer i DSA, fag og læsning samt ideer til pæd. indsats og evt. praksisforløbet. Har DSA-læreren ikke disse kvalifikationer sker der først efteruddannelse med Gladsaxes basiskursus. 1-2 DSA-lærere pr. årgang med mindst Gladsaxes basiskursus 13

14 Mindst 1 faglærer i hvert klasseteam har kvalifikationer svarende til DSA i fagene-kursus. Øvrige lærere får viden fra pædagogiske dage og andre pædagogiske drøftelser på skolen og i teamet/årgangen/trinnet. Vær opmærksom på, at både humanistiske og naturvidenskabelige lærere er repræsenteret 1 SFO-pædagog med efteruddannelse i forhold til tosprogede børn og interkulturelt forældresamarbejde Skolebaseret kursus/pædagogisk dag(e) for hele skolen om tosprogede elever og DSA og sprog/læsning i fagene Anbefalinger vedr. 10. KC og GKU, som ikke er placeret i vejledende model 10. KC er ikke placeret i en skole-kategori med en vejledende model, da skolen er opbygget anderledes end de andre folkeskoler. Formelle kompetencer i DSA er dog yderst relevant for 10. KC. 10. KC har pt. ingen DSA-vejleder. Det anbefales, at 10. KC uddanner en DSA-vejleder og et antal lærere med minimum DSA i fagene samt sikrer sig, at de har en lærer, som kan evaluere elevers kompetencer i DSA, fag og læsning og beskrive efterfølgende sprogpæd. indsats. GKU har en lidt anderledes funktion, og derfor er GKU ikke placeret i en skole-kategori med en vejledende model. Kompetenceudviklingsplanen skal tilpasses GKUs særlige funktion. GKU huser Gladsaxes udvidede modtagelsesklasse tosprogsklassen for sent ankomne tosprogede elever. En lærer deltager i netværket for DSA-vejledere, når det er relevant. Det anbefales, at alle primære DSA-lærere i tosprogsklassen har formelle DSA-kvalifikationer svarende til linjefag eller Gladsaxe-modellen med basiskursus + evalueringskursus om DSA, fag og læsning. For matematiklæreren anbefales kurset DSA i fagene. 14

15 Skema 2: Overslag over samlet uddannelsesbehov og økonomi Uddannelse Overslag over behov Kursusgebyr Antal lærertimer Udgift til tid (uden forberedelse) Kursusudgift i alt PD-vejledermodul med studietid (10 ECTS-point ca. 40 uv.lektioner) 12 DSA-vejledere Gladsaxe-kursus Praksisforløb med observation og didaktisk samtale (20 timer) Gladsaxe-kursus Evaluering af tosprogede elevers kompetencer i DSA, fag og læsning samt ideer til pæd. indsats (30 timer) 12 DSA-vejledere (og efter behov evt. yderligere DSAlærere) DSA-vejledere, 2 lærere fra GKU, 1 fra 10. KC samt 2 DSA-lærere fra hver af de 11 grundskoler. I alt 37 lærere dvs. 2 hold Gladsaxes basiskursus (100 timer) Omkring lærere (2 hold) hold med op til 50 lærere i alt. DSA i fagene-kursus (60 timer) SFO-kursus om DSA i fritiden og interkulturelt forældresamarbejde (30 timer) 11 SFO-pædagoger (1 fra hver SFO) leder-diplommoduler med fokus på forandringsledelse og DSA/tosprogede elever (anbefales) Anbefales til skoleledelserne

16 Kursus for tosprogede lærere (25 timer) 11 tosprogede lærere Skolebaseret kursus/pædagogisk dag(e) for hele skolen om tosprogede elever og DSA og sprog/læsning i fagene (6 timer) Omkring 600 lærere I alt

17 Bilag Overordnet beskrivelse af oprettelse af indskolingsgrupper i Gladsaxe Kommune Lovgivning: vedr. supplerende undervisning i dansk som andetsprog Supplerende undervisning i dansk som andetsprog (DSA) er beskrevet i folkeskoleloven og bekendtgørelse nr. 31. af 10. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Sprogundervisningen i faget dansk som andetsprog tilrettelægges ud fra fagets trin- og slutmål, jævnfør Fælles Mål Faghæfte 19 Dansk som andetsprog, hvortil der henvises. Denne undervisning er beregnet for elever, som ved optagelsen har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning, men som alligevel har behov for undervisning i dansk som andetsprog, jævnfør formålet for faget. Indskolingsgrupper: Indskolingsgrupperne indføres for at opnå en bedre integration og en mere hensigtsmæssig udvikling af de dansksproglige kompetencer for tosprogede skolebegyndere. Indskolingsgrupperne oprettes på skoler med få tosprogede elever, således at der kan skabes de mest optimale indlæringsbetingelser for de elever, som henvises til indskolingsgruppe. Eleverne henvises på baggrund af sprogscreening i børnehaven, som viser at de har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Eleverne indskrives i de almindelige klasser og tildeles ca. 5 lektioner pr. elev pr. uge til undervisning i dansk som andetsprog. Eleverne samles, så vidt det er muligt, i grupper med samme sprog. Indholdet i undervisningen Sprogundervisningen i faget dansk som andetsprog tilrettelægges ud fra fagets trin- og slutmål, og ud fra Fælles Mål faghæfte 19 for dansk som andetsprog. Ifølge vejledningen om organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever kan indholdet bl.a. være: Forforståelse i forbindelse med emner/temaer/tekster, der arbejdes med i klassen med henblik på sproglig og kulturel forståelse Læse- og skriveudvikling på dansk Mundtlige og skriftlige udtryksfærdigheder på dansk Udvikling af kommunikationsstrategier Lytteforståelse og lyttestrategier Udvikling af ordforråd og begreber i de enkelte fag Udtale Sproglig og kulturel bevidsthed Viden om sprogtilegnelse og egen læring Sprogbrug og sproglig variation Undervisning i udvalgte dele af sprogsystemet 17

18 Forberedelse af fælles aktiviteter i klassen Evaluering og efterbearbejdning af undervisningsforløb m.m. Organisering Den supplerende undervisning i dansk som andetsprog gives som en sproglig dimension i undervisningen, som holdundervisning eller lignende. Undervisningen kan foregå enten i eller uden for klassen efter følgende principper: 1. Undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges som en integreret del af undervisningen i klassen, hvor faglærerne tilrettelægger undervisningen i overensstemmelse med andetsprogspædagogiske metoder, der tager højde for, at eleven tilegner sig dansk og det pågældende fags indhold sideløbende. 2. Undervisningen tilrettelægges som ovenstående, derudover tilknyttes en indskolingsgruppelærer i undervisning, som supplerer fagundervisningen med dansk som andetsprog i klassen eller uden for klassen i den almindelige undervisningstid med enkelte elever eller på hold med elever fra samme klasse eller på tværs af flere klasser. Det er afgørende, at sprogundervisningen i dansk som andetsprog koordineres med den faglige udvikling, så eleverne ikke kommer bagud, hvis de modtager sprogundervisning uden for klassen. Holddannelse Holddannelse kan ske inden for den enkelte klasse og på tværs af klassetrin for hermed at styrke mulighederne for at tilgodese princippet om undervisningsdifferentiering. Klassen er dog omdrejningspunktet for alle elever, og det er her, eleverne skal undervises den overvejende del af undervisningstiden, det vil sige mere end halvdelen af tiden. Evaluering af den sproglige udvikling Det er vigtigt for elevens udbytte af undervisningen, at der sker en løbende vurdering af den sproglige udvikling. Evalueringen skal foretages mindst to gange om året. Der kan anvendes undervisningsministeriets screeningsmateriale, Vis hvad du kan eller andet materiale, som er velegnet til formålet. Det er vigtigt at huske på, at den tosprogede elev er i gang med en sproglig udvikling på både modersmålet og dansk. Derfor kan det være nyttigt at inddrage de tosprogede medarbejdere til vurdering af elevens samlede sproglige kompetence i den udstrækning, det er muligt. Forældresamarbejdet Forældrene skal løbende orienteres om resultatet af sprogscreeningen og den undervisningen i dansk som andetsprog, som eleven modtager f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner. Forældrene kan inviteres til at deltage i undervisningen for at støtte elevernes udbytte og selv få større viden om skolen til gavn for eleverne. Personale i indskolingsgruppeordningen Indskolingsgruppelærere 18

19 De ekstra lektioner som tildeles skolen til undervisning i dansk som andetsprog, læses af lærere som har uddannelse eller erfaring inden for dansk som andetsprog. Det er indskolingsgruppelærernes opgave: At undervise eleverne i dansk som andetsprog i et antal ekstra sprogstøttetimer At evaluere og dokumentere elevernes sproglige udvikling At samarbejde med de øvrige lærere/medarbejdere om indskolingsgruppen Lærerne indgår i klassens team og deltager i planlægningen af undervisningen i de klasser, hvor eleverne går. Hver elev udløser en ressource svarende til to ugentlige undervisningslektioner pr. elev. Tosprogede medarbejdere/kulturelle medarbejdere Til indskolingsgrupperne tilknyttes tosprogede medarbejdere, som taler dansk og et fælles modersmål med børnene i et antal lektioner afhængig af antallet af tosprogede elever. Det er de tosprogede medarbejderes opgave: At støtte de tosprogede elevers integration i undervisningen/sfo At nyttiggøre elevernes modersmål i fagundervisningen med det sigte, at eleven lærer dansk og samtidig tilegner sig det faglige indhold i fagene At deltage i vurderingen af elevernes samlede sproglige kompetencer At være brobygger i samarbejdet mellem skole/sfo og forældre At fungere som tolk ved forældresamtaler, hvor det er nødvendigt Børnehaveklasseledere, øvrige lærere i indskolingen og SFO Det er vigtigt at børnehaveklasselederne og de øvrige indskolingslærere samt SFO deltager i et kursusforløb inden opstart af indskolingsgruppeordningen, så de bliver ordentligt klædt på til den nye opgave. Et introduktionskursus kunne have en varighed af 20 timer, og kunne indeholde oplæg om: Kulturforståelse, om familiestruktur, børneopdragelse, forventninger til skole m.m. Tværkulturelt forældresamarbejde, om at bygge bro mellem det to-kulturelle barns liv i hjem og skole/institution. Brug af tolke, om forberedelse, afvikling og evaluering af tolkesituationen. Integration, om unge indvandreres liv og opvækst i det danske samfund. Der vil i forbindelse med oprettelsen af sproggruppeordningen være brug for videreuddannelse, både på kortere og længere sigt. I første omgang er det de voksne som er i indskolingen og SFO som skal rustes til opgaven til at kunne varetage undervisningen i dansk som andetsprog. Senere skal også mellemtrins- og udskolingslærerne være fagligt klædt på til denne opgave. (Se kommunal kompetenceløft for Gladsaxe Kommune) Økonomi, udgift til indskolingsgruppelærere Beskrivelse Beløb Udgifter 1. år med ½ lærerstilling

20 Udgifter 2. år med 1 lærerstilling Udgifter 3. år med 1 ½ lærerstilling Udgifter 4. år med 2 lærerstillinger Indrette lokaler (etableringsfasen - engangsudgift) Udgift pr. år i lærerlønninger i alt når indskolingsgruppeordningen er fuldt implementeret Udgiften til lærerlønningerne er beregnet ud fra gennemsnitslønninger i Gladsaxe Kommune for skoleåret 2011/2012. Løn til modersmålslærer er ikke medregnet, da kommunens modersmålslærere er lønnet centralt. Derudover er der medregnet et beløb på til indkøb af inventar og materialer til opstart af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i indskolingsgruppeordningen. Bilag vedr. ny organisering af basisundervisning i dansk som andetsprog Overordnet beskrivelse af ny organisering af basisundervisning i DSA Lovgivning vedr. basisundervisning i DSA Basisundervisning i dansk som andetsprog (DSA) er beskrevet i folkeskoleloven og bekendtgørelse nr. 31. af 10. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Fagets indhold er beskrevet i faghæfte nr. 19. Ligesom grundlæggende elementer fra forskellige fagområders fagsprog bør inddrages i basisundervisningen. Undervisningsministeriet har ligeledes udgivet en vejledning vedr. organisering af undervisningen. Hvem kan modtage basisundervisning i DSA? Basisundervisning i DSA tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning med rimeligt udbytte. Der vil som regel være tale om elever, som er kommet til Danmark inden for relativ kort tid. Nogle af disse elever har haft en aldersvarende skolegang i et andet land, mens andre elever har haft en mere sparsom skolegang eller er analfabeter. Hvor længe den enkelte elev har behov for basisundervisning vil derfor variere. Formål med basisundervisning i DSA Grundtanken i lovgivningen (folkeskoleloven og bekendtgørelse 31) er, at det ikke er muligt at blive fagligt og socialt inkluderet i en almindelig klasse uden først at få de grundlæggende færdigheder i DSA som beskrevet i Fælles Mål. Ligesom en tryg skolestart forudsætter, at elev og forældre har et minimum af forståelse for dansk skolegang og det danske sprog. Der er således flere formål med basisundervisningen og tiden i en modtagelsesklasse i Gladsaxe: Målrettet indsats i forhold til hurtigst mulig faglig og social inklusion i almindelig klasse 20

21 Tilegnelse af faglige og dansksproglige færdigheder jf. Fælles Mål for DSA Tryg og målrettet introduktion af elev og forældre til det danske skolesystem i hele forløbet fra skolestart og fuld udslusning til klasse Etablering af tilhørsforhold til modtagende klasse, hvor eleven tilbringer flere og flere timer for til sidst at være fuldt udsluset Modtagende klasse og skole forbereder modtagelse og fuld inklusion af udsluset basiselev, der fortsat er i gang med at lære dansk Rammer for basisundervisning i DSA: Eleven henvises efter indskrivning på distriktsskolen, om fornødent på baggrund af en sprogvurdering, til basisundervisning på én skole. En eventuel placering af modtagelsesklasser for 1. til 7. klasse er der ikke taget stilling til. Basisundervisningen er et selvstændigt sammenhængende undervisningsforløb i DSA uden for klassens rammer med det sigte, at bibringe eleverne de nødvendige dansksproglige forudsætninger for med udbytte at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse. Efterhånden deltager eleven i flere og flere timer/fag i en almindelig klasse, og bliver dermed både fagligt og socialt inkluderet i klassen. Modtagelsesklasser og personale Basiselever modtager basisundervisning i en mindre gruppe. Der etableres mindst 2 aldersinddelte grupper en gruppe for de yngste elever og en gruppe for de ældste elever til og med 7. klasse. Det kan være hensigtsmæssigt, at oprette en særlig gruppe for børnehaveklassebørn, da undervisningen ikke på samme måde kan baseres på skriftlige materialer og der derfor i særlig grad er behov for undervisningsdifferentiering, hvis gruppen både omfatter børnehaveklasse og andre klassetrin. En konkret vurdering afgør, om en elev får det bedste tilbud i en velkomstgruppe eller på GKU, som har et basistilbud til folkeskolens ældste elever. 1 pædagog og 3 lærere er tilknyttet basisundervisningen, således at 1 pædagog og 1 lærer er tilknyttet gruppen børnehaveklasse-3.klasse og 2 lærere er tillknyttet gruppen klasse. Grupperne består af elever. Lærere og pædagoger, der varetager basisundervisning skal ifølge bekendtgørelse 31 være kvalificeret til opgaven. I Gladsaxe betyder det linjefag i DSA eller tilsvarende kvalifikationer. Lærere og pædagoger tilknyttet basisundervisningen udgør et team, som sikrer videndeling, erfaringsudveksling og sparring og muliggør fleksibel skemalægning. Skolens ledelse har det pædagogiske og personalemæssige ansvar, og teamet har løbende samtaler med skolens ledelse ligesom alle andre team på skolen. Derudover er der fastlagt møder med kommunens konsulent for tosprogede børn og unge, og teamet kan indgå i andre kommunale/regionale netværk, hvor det er relevant. Timetal og varighed: Ifølge bekendtgørelse 31 skal eleven i begyndelsen have alle eller den overvejende del af sine timer som basisundervisning i DSA, det vil sige mere end halvdelen af sine timer. Elevens samlede timetal skal svare til det timetal, som skolens øvrige elever får på det pågældende klassetrin. Timetallet kan dog i en kortere periode efter påbegyndelsen af danskundervisningen normalt højst 3 måneder være lavere, dog mindst 20 timer. I gennemsnit vil der være tale om ca. 25 undervisningslektioner for 21