Transkript

1 $/ton Notat Til Agromarkets Fra Kristian Svendsen Cc [Navn] Dato 2. december 2009 Side 1 af 6 Markedssituationen primo december 2009 Verdensmarkedet Medens de seneste ugers signaler for markedet i EU viser at prisforhøjelserne for smør er stagneret, er der fortsat vækst i priserne på verdensmarkedet jævnfør nedenstående figur. Med afviklingen af eksportstøtten i EU er det altså i højere grad denne stigning der i den kommende tid skal drive prisudviklingen videre i Europa eller sikre en stabilitet på det nuværende høje niveau. Prisudviklingen på verdensmarkedet i $ pr ton til og med uge 47, kilde ZMB Oceanien Cheddar SMP WMP Smør Det store spørgsmål for tiden er om den i ovenstående figur skitserede udvikling vil fortsætte. Ser vi på udbudssiden kan vi konstatere at der er tilbageholdenhed med mælkeproduktionen overalt, ser vi på efterspørgselssiden kan vi konstatere at der fortsat er tendens til at indkøbere fylder lagre op, der har fået lov at løbe tørre. Der er også en konstateret stigning i detailhandelsomsætningen for såvel ost som de friske produkter i lande både indenfor EU og globalt. Derfor tyder det på at der i den kommende tid kan regnes med stabile og på enkelte produktområdet fortsat stigende priser.

2 Side 2 af 6 Ser vi først på mælkeproduktionen i Oceanien, er der signaler om at New Zealand på det seneste har set faldende indvejning som følge af dårlige klimatiske forhold her på toppen af sæsonen. Det er især nordøen der oplever faldende produktion og generelt ser det ud til at indeværende mejeriårs produktion kun vil vokse marginalt eller endda stagnere. Dette skal ifølge amerikanske kilder have ført til egentlig produktmangel hos nogle handlende og dermed også tilbageholdenhed med salget for det kommende år. Det var derfor med spæning vi så frem til december måneds auktion over smørfedt og mælkepulver fra Oceanien. Auktionen resulterede i en stigning for mælkepulver på 5,1 %, det samme som i oktober, men kun det halve af stigningen i november. Ser vi imidlertid på afsætningen for næste sommer kan vi konstatere at den opnåede pris på USD pr. ton fortsat er den højeste pris, hvilket tyder på et stabilt marked i hele første halvår. For koncentreret smørfedt blev resultatet et prisfald på 8,6 %. Det er imidlertid ikke så skidt endda, og måske udtryk for at niveauet på den første auktion var rigelig højt. Prisen på USD pr. ton er nemlig stabil over hele halvåret og svarer godt til den aktuelle interne bulkpris for smør i EU. Alt i alt tegn på stabilitet. Det er i hvert fald ikke Australien, der bliver den store udbyder. De netop offentliggjorte tal for indvejningen i september viser et fald på 7,3 % i forhold til sidste år. Det bringer det kumulerede fald for denne sæson op på 3,9 %. Værst ramt er Tasmanien med et fald i september på 13,7 % og et samlet fald på 8,7 %, men det er fortsat mælkestaten Victoria der med 2/3 af Australiens mælk og et fald på 9,3 % i september sørger for at udbuddet er stramt. Der er således gode grunde til at udbudssituationen er begrænset og at det globale marked for smør og mælkepulver er fast. Ser vi dernæst på situationen i USA er der også der fortsat en faldende tendens. De reviderede tal for september viser et fald på 0,5 % medens de foreløbige for november viser et fald på 1,1 %. Der er fortsat en faldende tendens i koantallet, således var der i oktober færre malkekøer end i 2008 og færre end i september. Til gengæld er produktiviteten steget gennem hele året. Den geografiske omfordeling fortsætter også idet Californien har mistet 5,3 % af mælken, medens Wisconsin har vundet 3,5 %. På stort set alle produktområder opleves stigende priser på det amerikanske marked, hvilket også afspejler sig i udviklingen i futureprisen for mælk. Dette sker selv om eksporten er faldet og lagrene af smør, ost og skummetmælkspulver er større end normalt. USDA forudser da også at 2010 vil byde på stigning i eksporten på 16 % mod dette års fald på 24 %. Derfor og grundet en positiv forbrugsudvikling på det amerikanske marked ventes et relativt fast marked i 2010 i USA. Det indebærer at det fra december vil være slut med den statslige MILC støtte til mælkeprisen. Tilbage står så om disse positive signaler vil få mælkeproduktionen til igen at stige. Rentabiliteten er fortsat lav selv om den steg i oktober grundet stigende mælkepris og lavere foderpriser, en trend der er fortsat i november, hvor indkomsten i forhold til foderomkostningen steg til det dobbelte af niveauet i første halvår af Generelt er der altså på det globale plan en set fra Europa positiv balance med lavere udbud end efterspørgsel, hvilket tyder på et fast marked et godt stykke ind i Europa Mælkeindvejningen stagnerer i EU: Ser vi lige på Kommissionens opgørelse over mælkeindvejningen i sidste kvoteår, kan vi konstatere at indvejningen blev stort set uforandret med 137,6 mio. tons fedtkorrigeret mælk. Det er en stigning på blot 0,2 mio tons, selv om den reelle kvoteforøgelse var 3,36

3 Side 3 af 6 mio tons. Det betyder at indvejningen stort set er upåvirket af kvoteforhøjelsen for kvoteåret 2008/09. Resultatet er da også en samlet underleverance på 5,4 mio tons eller 4,2 % af kvoten i EU, hvilket er hidtidig rekord. Kun 5 lande overskred deres kvoter. Italien og Holland var de eneste lande med en væsentlig overskridelse på 1,5 %, medens de øvrige, Østrig, Cypern og Malta havde marginale overskridelser. Det betyder at der måtte opkræves 97 mio euro i superafgift, hertil kommer 2 mio for overskridelse af de direkte leverancer i Italien og Holland. Det samlede afgiftsbeløb er dog væsentligt mindre end året før, hvor der blev opkrævet 343 mio euro i superafgift. Ser vi nu på indvejningen i indeværende kvoteår, ser det heller ikke ud til at forhøjelsen på 1 % af kvoterne, der reelt er endnu større grundet fedtkorrektionen, vil slå igennem i form af stigende indvejning, selv om en del selvfølgelig vil afhænge af prisudviklingen og omkostningsudviklingen i de kommende måneder. Med en stærkt stigende mælkepris og store lagre af egenproduceret foder kan vi måske se en vækst, når vi kommer over november måneds lavpunkt i mælkeindvejningen i Europa. Dette er også forklaringen på at der her i november er set eksempler på stigende priser på kvotebørserne i såvel Holland, Tyskland som Danmark, selv om niveauet stadig er lavere end for et år siden. Kvotebørser, november 2009 i euro pr. kg Land Nov Laveste Nov Forskel nov. 08/09 Danmark 0,21 0,07-02/09 0,21 + 2,6% Tyskland, Øst 0,31 0,08 07/09 0,11-64,5 % Tyskland, Vest 0,41 0,15 07/09 0,20-51,2 % Kurs 1 euro = 7,45 DKK Der er altså stadig mælkeproducenter, der satser på at udvide produktionen. Udskilningsløbet afspejler sig også i Kommissionens tal for udviklingen i antallet af mælkeproducenter i Europa. I det forgangne kvoteår faldt tallet med 9,5 % til under 1 million i EU-27. Dette svarer ganske vist nogenlunde til den historiske udvikling i Danmark, men vi er så til gengæld nu nede på 4,6 % nedgang i antallet. Dette kan givet vis tilskrives finanskrisen og de deraf følgende problemer med at skaffe finansiering til udvidelse, og spørgsmålet er om ikke faldet er midlertidigt, selv om strukturen er relativt moden i Danmark. Ser vi dernæst på situationen i Tyskland, der i sidste kvoteår kun mistede 4,3 % af producenterne, selv om behovet for strukturudvikling tilsiger en større nedgang, så ligger indvejningen i perioden fra 1. april til uge 47 hele 2,8 % over sidste år. Det er dog mindre end i de foregående uger, hvilket også fremgår af vedstående figur, der viser at de seneste ugers indvejning har ligget 1 til 1,5 % under sidste år. Endvidere ses at sæsonkurven nu igen peger op. Det forventes da også nu at den tyske kvoteudnyttelse snart vil nå 100 %, særligt hvis stigningen i producentpriserne fortsætter i de kommende måneder. Den udvikling vi ser i markedet for tiden har jo netop denne effekt. Samtidig behandler den tyske forbundsdag torsdag et lovforslag om en hjælpepakke til tysk landbrug på 750 mio. euro over 2 år. Centrale elementer vil være kopræmie, græsningspræmie og finansiel støtte særligt til mælkeproducenter.

4 Side 4 af 6 Den franske mælkeindvejning ligger også under sidste år, og det endda i væsentlig højere grad end for Tyskland. Der er nemlig tale om et niveu mellem 2 og 3 % pr. uge. Endvidere er der i Frankrig en stigning i slagtningerne i dette efterår. Således har august og september ligget henholdsvis 5,6 og 3,2 % over Dermed kan vi konstatere at Frankrig ikke vil nå kvoten, selv om der skulle blive tale om en lempelse af administrationen, hvad intet tyder på. Den franske mælkepris er over sommeren holdt kunstigt oppe af et regeringsdekret, men fra september til oktober faldt prisen med 6,7 % til 26,6 cent pr. liter efter i 3. kvartal at have ligget på 28 cent. Samtidig står man uden prisaftale fra nytår. Efter Tyskland og Frankrig er UK den største mælkeproducent i EU. Her fortsætter produktionen med at ligge lavt. I sidste kvoteår lå udnyttelsen ca 10 % under kvoten og der har i starten af indeværende kvoteår været en tendens til at dette ville fortsætte. Dog kan man konstatere at indvejningen jævnfør nedenstående figur i september og oktober har ligget over I de første 14 dage af november fortsætter denne trend med en indvejning der ligger 0,3 % over sidste år, altså tegn på at produktionen er ved at stabiliseres. Endnu et betydeligt mejeriland er Holland, der som nævnt endte med en marginal kvoteoverskridelse. I Holland er den aktuelle indvejning stadig i top, indvejningen i højsæsonen fra april til oktober er nemlig steget 2,6 %. Dog er der nu en faldende trend, idet indvejningen i oktober kun er 0,5 % over Det er imidlertid også nødvendigt med en opbremsning af hensyn til kvoteloftet, der jo kun er udvidet med 1 %. Et land der ligger langt under kvoten er Sverige. Den svenske indvejning blev i sidste kvoteår kun 87,7 %, og aktuelt estimerer Svensk Mjölk at udnyttelsen for hele indeværende kvoteår vil ende nede på 84 %. På baggrund af ovenstående kan vi konstatere at mælkeproduktionen i Europa ligger lavt trods de seneste to års kvoteforhøjelser. Kun enkelte lande udvider produktionen i takt med kvoteudvidelsen. Det gælder Tyskland og Holland, men det gælder også Danmark. Ved den seneste opgørelse over indvejningen kunne vi konstatere at underudnyttelsen af kvoten nu er ved at blive opbrugt. I seneste periode frem til uge 46 blev underudnyttelsen

5 Side 5 af 6 reduceret med en fjerdedel fra 16,5 til 12,5 mio kg mælk. Fortsætter det på den måde går vi i kvoteoverskridelse fra årsskiftet, hvilket påfører dele af erhvervet stor usikkerhed. Prisdannelsen i EU: Med en lav mælkeproduktion i Europa som følge af det seneste års lave produktpriser, bliver det ekstra interessant at se, hvordan udsigterne er på prisområdet. Smørprisen i europa har gennem de seneste uger stabiliseret sig på et relativt højt niveau. Dette afspejler sig også i høje flødepriser, men som sagt er væksten nu tilsyneladende stoppet. Eneste marked for fløde med et gennemsigtigt prisniveau er det italienske. Af vedstående figur over udviklingen på børsen i Milano fremgår at prisen for fløde har stabiliseret sig siden 19. oktober. Til gengæld har den så ligget stabilt de seneste 7 uger på 1,86 euro pr. kg for 40 % fedt. Forhåbningen er altså nu, at der gennem den kommende periode vil være tale om stabilitet på dette relativt høje niveau. Udviklingen på proteinsiden er også fortsat positiv. Således kan vi igen ved at se på spotmarkedet i Italien konstatere at spotprisen på skummetmælk til levering i Italien har ligget over udbyttet ved at lave skummetmælkspulver i Tyskland gennem både oktober og november. Derfor er der også betalt relativt høje priser for spotmælk, der leveres fra Tyskland og Frankrig til Italien. Således ligger prisen i november ved levering af tysk mælk med 3,6 % fedt mellem 35 og 37 cent, medens den tilsvarende mælk fra Frankrig kan fås fra 31 til 35 cent. Denne sidste indkøbspris svarer i øvrigt til det normale historiske niveau for mælk der transporteres til Italien. Med disse bemærkninger er det derfor også forståeligt at der fortsat ses en stigning i de interne priser i EU for ost og sødmælkspulver, om end tendensen ikke er så kraftig som for 2 år siden. For smør og skummetmælkspulver er der til gengæld på det seneste konstateret en stagnation jævnfør næste sides normale kurve over den interne prisudvikling Eksportforholdene: Siden d. 22. november 2009 er der ikke længere mulighed for at sikre sig eksportstøtte ved eksport ud af EU. Dette er en af de faktorer der medvirker til at lægge en dæmper på den interne prisudvikling i EU, da prisen for især smør ligger noget over prisen på verdensmarkedet. For mælkepulver og ost svarer den interne pris i EU stort set til prisen på verdensmarkedet og eksporten af disse produkter vil derfor være mere konkurrencedygtig. Endelig skal det bemærkes at der fortsat vil være en pulje af eksportlicenser med støtte helt frem til februar og for nogle produkters vedkommende marts, da disse har en løbetid på 4 måneder ud over udstedelsesmåneden.

6 Notat Side 6 af 6 /ton Udviklingen i den hollandsk/polske notering i euro pr. ton til og med uge 48 NL-smør NL-SMP NL-WMP PL- Edamer IP-smør IP-SMP Kilde: ZMB Ser vi lidt nærmere på eksporten for de første 9 måneder af 2009, er der tale om vækst på flere områder i forhold til katastrofeåret Man kan så sige at det skyldes, at der er anvendt eksportstøtte, men det er ikke hele forklaringen. Prisen for smør og ost har nemlig i hele 2009 ligget væsentligt over verdensmarkedsprisen tillagt restitution. Der har altså være tale om et reelt udækket behov, der er blevet opfyldt fra EU. For mælkepulveret har priserne ligget langt tættere på verdensmarkedsprisen. Her var det altså næppe gået uden restitution og det er da heller ikke gået bedre end at der ligger tons skummetmælkspulver på interventionslager. Eksport i tons for perioden januar til og med september*: Produkt Danmark EU Forskel Forskel Smør % 6.675, ,4 + 7,7 % ,5 % SMP 3.155, ,7-26,7 % ,4 % Sødmælkspulver , ,7 + 17,1 % ,5 % Ost i alt , ,6 + 0,8 % ,2 % *) Kilde: Kommissionen/Eurostat, For Belgien mangler tal for 2 måneder, dette vil dog ikke påvirke billedet for EU-27 væsentligt. Sammenfattende må vi altså her ultimo november konstatere at selv om vi ser ud til at have nået et loft over priserne i EU, især på fedtsiden, så giver de allerseneste signaler om produktionsudviklingen på den sydlige halvkugle anledning til en vis grad af optimisme for de kommende måneder. Resultatet kan meget vel blive at vi kommer til at se en periode med relativ stabilitet i prisen på det aktuelle niveau for smørfedt, og endnu enkelte stigninger for de øvrige produkter. Det store interventionslager af skummetmælkspulver lægger ganske vist pres på proteinprisen, medens de disponible smørlagre ikke har nogen større effekt på fedtprisen, da de er relativt begrænsede for årstiden.