Skolereformens betydning for pædagogers arbejdsvilkår og psykiske arbejdsmiljø i skole-, klub- og fritidsordninger i Nordsjælland.
|
|
- Mathilde Ebbesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolereformens betydning for pædagogers arbejdsvilkår og psykiske arbejdsmiljø i skole-, klub- og fritidsordninger i Nordsjælland Maj
2 Introduktion Den 1. august i år træder en ny skolereform i kraft. Den medfører bl.a., at skoledagen forlænges. Hensigten er, at der skal frigives tid til at gøre skoledagen mere varieret, så alle børn lærer mere og trives bedre. I reformen står der, at den nye skolestruktur skal realiseres i et fagligt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Det er dermed en forudsætning for, at målene med reformen kan indfries, at pædagoger bliver en naturlig del af skolen. Denne undersøgelse udgør et statustjek på, hvordan skolereformen realiseres i Nordsjælland med særligt fokus på den rolle pædagoger tiltænkes i skolen her 1,5 måned inden reformen træder i kraft, og de arbejdsvilkår som arbejdet op til reformen afleder. Undersøgelsen er besvaret af 405 pædagoger og dækker kommunerne: Allerød-, Egedal-, Fredensborg-, Frederikssund-, Gentofte-, Gribskov-, Halsnæs-, Hillerød-, Helsingør-, Hørsholm-, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune. Resume af hovedpointer Børns behov og tværfagligt samarbejde (se data s. 8 og 17) - Kun 20 pct. af pædagogerne mener, at deres kommune har sat børnenes behov i centrum for skolereformen procent mener, at børns forudsætning for læring forbedres af et stærkt pædagog- og lærersamarbejde. 98 procent mener, at børns trivsel forbedres. - Kun 27 pct. mener, at kommunerne anser pædagogernes bidrag til fremtidens skole for at være ligeså vigtigt som lærernes, og kun 15 procent mener, at der er skabt forudsætninger for et ligeværdigt samarbejde. Medindflydelse og medinddragelse (se data s. 11 og 20) 71 pct. af klub-, skole-, og SFO-pædagogerne mener ikke, at deres kommune har givet dem tilstrækkelig information om skolereformens betydning for deres stilling. Kun 24 pct. opfatter kommunens kommunikation om skolereformen som troværdig. 60 procent mener ikke, at kommunen har inddraget pædagoger og ledere nok i arbejdet med at realisere reformen. 36 pct. svarer ja til, at de er i risiko for at miste deres job, og 73 procent svarer, at de er i risiko for at få forringet vilkårene for deres arbejde. 60 pct. af pædagogerne forventer at få flere arbejdstimer i skolen. Pædagogers opgaver i skolen - I gennemsnit mener 74 pct af pædagogerne, at de fagligt er i stand til at varetage nye funktioner i skolen såsom at stå for den understøttende undervisning, sikre børns, trivsel, planlægge en varieret skoledag, arbejde med inklusion og sikre trygge overgange mellem daginstitution (se alle opgaver i tabellen s. 13 ). 61 procent forventer i gennemsnit at skulle varetage disse opgaver procent ved nu 1,5 måned inden reformen træder i kraft ikke, om de skal varetage de nye opgaver. 2
3 Baggrundsdata Undersøgelsen er foretaget blandt BUPL Nordsjællands medlemmer på klub- SFO- og skoleområdet. Undersøgelsen er blevet udsendt til ca modtagere i perioden d april 2014 og den er blevet gennemført med en svarprocent på 33 %. Denne undersøgelse vil både fremhæve resultater fra Nordsjælland generelt og for Helsingør Kommune isoleret set. Dette valg er foretaget fordi, at forandringerne på det pædagogiske arbejdsområde i Helsingør Kommune er betydeligt større end i de øvrige kommuner, hvorfor en særskilt gennemgang af resultaterne herfra er meningsgivende. Respondenterne i undersøgelsen er fordelt således på nedenstående kommuner og arbejdsområder: I hvilken kommune arbejder du? Allerød 6% 23 Egedal 11% 45 Gentofte 12% 47 Gribskov 6% 24 Halsnæs 4% 18 Helsingør 24% 96 Hillerød 10% 39 Hørsholm 0% 2 Fredensborg 7% 27 Frederikssund 6% 26 Lyngby-Taarbæk 13% 53 Rudersdal 1% 5 100% 405 Hvor arbejder du i dag? (Vælg evt. flere svar) SFO / fritidsordning (inkl. specialområdet) 59% 239 Klub (inkl. specialområdet) 24% 96 Skole (inkl. specialområdet) 31% 127 Andet 3% % 474 3
4 Er du leder? Ja 17% 67 Nej 83% % 405 4
5 Medindflydelse og medinddragelse Følgende data omhandler, hvordan respondenterne oplever kommunens håndtering af forberedelserne til skolereformen. Vigtigste resultater: - 71 pct. af klub-, skole-, og SFO-pædagogerne mener ikke, at kommunen har givet dem tilstrækkeligt med information om skolereformens betydning for deres stilling. - Kun 24 pct. opfatter kommunens kommunikation om skolereformen som troværdig pct mener ikke kommunen har inddraget pædagoger og ledere nok i arbejdet med at realisere reformen % pct svarer ja til, at de er i risiko for at miste deres job, og 73 pct svarer, at de er i risiko for at få forringet vilkårene for deres arbejde pct. af pædagogerne forventer at få flere arbejdstimer i skolen. Datagrundlag: Mener du, at din kommune har informeret dig tilstrækkeligt om, hvilken betydning skolereformen vil få for din stilling? Ja 16% 64 Nej 71% 288 Ved ikke 13% % 405 Opfatter du din kommunes kommunikation om skolereformen som troværdig? Ja 24% 99 Nej 43% 176 Ved ikke 32% % 405 Mener du, at din kommune i tilstrækkelig grad har inddraget pædagoger og ledere i arbejdet med at realisere skolereformen? Ja 19% 78 Nej 60% 243 Ved ikke 21% % 405 5
6 Jeg er i risiko for at miste mit job, når skolereformen træder i kraft Ja 36% 144 Nej 48% 193 Ved ikke 17% % 405 Jeg er i risiko for, at vilkårene for mit arbejde (fx timetal, timefordeling, arbejdsområde mv.) forringes, når skolereformen træder i kraft. Ja 73% 294 Nej 15% 62 Ved ikke 12% % 405 Jeg forventer at få flere arbejdstimer i skolen, når skolereformen træder i kraft Ja 60% 242 Nej 22% 91 Ved ikke 18% % 405 Jeg forventer at skifte jobfunktion, når skolereformen træder i kraft Ja 33% 135 Nej 36% 144 Ved ikke 31% % 405 6
7 Jeg forventer at få nye opgaver i skolen, når skolereformen træder i kraft Ja 66% 267 Nej 16% 66 Ved ikke 18% % 405 Forventer du forsat at arbejde som leder, når reformen træder i kraft? Ja, i samme stilling 45% 30 Ja. men på et lavere ledelsesniveau 9% 6 Ja, men på et højere ledelsesniveau 6% 4 Ja, men i en ny ledelsesfunktion 34% 23 Nej 6% 4 100% 67 Tværfagligt samarbejde Dette afsnit belyser gevinsterne af, vilkårene for og den aktuelle oplevelse af det tværfaglige samarbejde mellem pædagoger og lærere. De vigtigste resultater - Kun 20 pct. pædagoger mener, at kommunen har sat børnenes behov i centrum for skolereformen pct. mener, at børns forudsætning for læring forbedres af et stærkt pædagog- og lærersamarbejde. 98 procent mener, at børns trivsel forbedres. - Kun 27 pct. mener, at kommunerne anser pædagogernes bidrag til fremtidens skole for at være ligeså vigtigt som lærernes, og kun 15 procent mener, at der er skabt forudsætninger for et ligeværdigt samarbejde. Datagrundlag: Børns forudsætninger for læring kan forbedres af et stærkt pædagog/lærersamarbejde? Ja 96% 388 Nej 1% 5 Ved ikke 3% 12 7
8 100% 405 Børns trivsel kan forbedres af et stærkt pædagog/lærersamarbejde? Ja 98% 395 Nej 0% 2 Ved ikke 2% 8 100% 405 Min kommune anser pædagogernes bidrag til den nye skole for at være ligeså vigtigt som lærernes Ja 27% 109 Nej 32% 130 Ved ikke 41% % 405 Min kommune har skabt forudsætninger for et ligeværdigt pædagog/lærersamarbejde Ja 15% 59 Nej 45% 182 Ved ikke 40% % 405 Min kommune har sat børnenes behov i centrum for skolereformen Ja 20% 80 Nej 40% 162 Ved ikke 40% % 405 8
9 Min kommune har skabt forudsætninger for et styrket samarbejde mellem skole og fritidstilbud. Ja 21% 85 Nej 40% 160 Ved ikke 40% % 405 Pædagogerne i min kommune ser frem til at samarbejde med lærerne om børns læring Ja 57% 229 Nej 10% 41 Ved ikke 33% % 405 Lærerne i min kommune ser frem til at samarbejde med pædagogerne om børns læring Ja 18% 72 Nej 27% 110 Ved ikke 55% % 405 Skolelederne i min kommune er indstillet på at give pædagoger et større ansvar i skolen Ja 31% 127 Nej 17% 70 Ved ikke 51% % 405 9
10 (kun ledere adspurgt) Min kommune har skabt forudsætninger for et ligeværdigt samarbejde mellem de pædagogiske ledere og skoleledelsen Ja 31% 21 Nej 33% 22 Ved ikke 36% % 67 (kun ledere adspurgt) De pædagogiske ledere i min kommune ser frem til at samarbejde med skolelederne Ja 57% 38 Nej 9% 6 Ved ikke 34% % 67 (kun ledere adspurgt) Skolelederne i min kommune ser frem til at samarbejde med de pædagogiske ledere Ja 37% 25 Nej 10% 7 Ved ikke 52% % 67 Pædagogers opgaver i skolen Nedenfor ses hvilke opgaver i fremtidens skole pædagogerne hhv. kan løfte og forventer at skulle løfte. Den store andel ved ikke svar i spørgsmålet om, hvilke opgaver, pædagogerne skal løfte kan sammenholdes med den betydelige usikkerhed, der er ift. kommunens kommunikation om reformens betydning for de pædagogiske stillinger. Vigtigste resultater: 10
11 - I gennemsnit mener 74 pct af pædagogerne, at de fagligt er i stand til at varetage nye funktioner i skolen såsom at stå for den understøttende undervisning, sikre børnenes. trivsel, planlægge en varieret skoledag, arbejde med inklusion og sikre trygge overgange mellem daginstitution. 61 procent forventer i gennemsnit at skulle varetage disse opgaver procent ved nu 1,5 måned inden reformen træder i kraft ikke, om de skal varetage de nye opgaver. (ledere ikke adspurgt) Er du fagligt i stand til at løfte følgende opgaver i skolen? Ja Nej Ved ikke Den understøttende undervisning 83% 279 4% 14 13% % 338 Undervisning i fx dansk og matematik på de nederste 64% % 79 13% % 338 klassetrin Udvikle undervisningsformen så den tilgodeser børns 68% % 51 17% % 338 forskellige læringsstile Planlægge en varieret skoledag 79% 268 7% 22 14% % 338 Gennemføre gruppearbejde og øvelser som en del af 85% 287 6% 21 9% % 338 undervisningen Varetage antimobning 89% 301 4% 12 7% % 338 Sikre det enkelte barns trivsel 92% 311 1% 4 7% % 338 Sikre børnefællesskabets trivsel 92% 310 1% 5 7% % 338 Skabe sammenhæng i overgangene mellem 81% 275 4% 13 15% % 338 undervisning og frikvarter Løse konflikter mellem eleverne i og udenfor 97% 327 1% 3 2% 8 100% 338 undervisningen Skabe sammenhæng mellem skole- og fritidsliv i 85% 286 4% 12 12% % 338 klub og/eller SFO Inddrage andre aktører i skolen fx musikklubben 43% % 61 39% % 338 eller idrætsforeninger Stå for lektiehjælp 71% % 60 11% % 338 Skabe trygge overgange mellem daginstitutioner og 80% 269 5% 17 15% % 338 indskolingen Skabe trygge overgange mellem skole og 45% % 83 31% % 338 ungdomsuddannelser Rådgive om valg af ungdomsuddannelse 20% 66 53% % % 338 Varetage inklusionen af børn med særlige behov i skolen 74% % 34 16% %
12 Varetage skole/forældresamarbejdet 91% 308 3% 10 6% % % % % % 6084 (ledere ikke adspurgt) Forventer du at skulle løfte følgende opgaver i skolen, når skolereformen træder i kraft? Ja Nej Ved ikke Den understøttende undervisning 81% 274 7% 24 12% % 338 Undervisning i fx dansk og matematik på de nederste 30% % % % 338 klassetrin Udvikle undervisningsformen så den tilgodeser børns 56% % 71 23% % 338 forskellige læringsstile Planlægge en varieret skoledag 58% % 67 22% % 338 Gennemføre gruppearbejde og øvelser som en del af 67% % 37 22% % 338 undervisningen Varetage antimobning 74% 249 7% 24 19% % 338 Sikre det enkelte barns trivsel 85% 288 4% 12 11% % 338 Sikre børnefællesskabets trivsel 86% 290 4% 12 11% % 338 Skabe sammenhæng i overgangene mellem 75% 252 6% 21 19% % 338 undervisning og frikvarter Løse konflikter mellem eleverne i og udenfor 87% 295 4% 13 9% % 338 undervisningen Skabe sammenhæng mellem skole- og fritidsliv i 82% 276 6% 21 12% % 338 klub og/eller SFO Inddrage andre aktører i skolen fx musikklubben 32% % 95 40% % 338 eller idrætsforeninger Stå for lektiehjælp 46% % 84 30% % 338 Skabe trygge overgange mellem daginstitutioner og 62% % 61 20% % 338 indskolingen Skabe trygge overgange mellem skole og 25% 83 44% % % 338 ungdomsuddannelser Rådgive om valg af ungdomsuddannelse 13% 43 58% % % 338 Varetage inklusionen af børn med særlige behov i skolen 77% 260 7% 25 16% %
13 Varetage skole/forældresamarbejdet 72% % 39 16% % % % % % 6084 Resultater for Helsingør Kommune Undersøgelsen er foretaget blandt BUPL Nordsjællands medlemmer på klub- SFO- og skoleområdet i Helsingør. Undersøgelsen er blevet udsendt til ca. 290 modtagere i perioden d april, og den er blevet gennemført med en svarprocent på ca. 33 % (96 besvarelser). Respondenterne i undersøgelsen er fordelt således på nedenstående: Hvor arbejder du i dag? (Vælg evt. flere svar) SFO / fritidsordning (inkl. specialområdet) 52% 50 Klub (inkl. specialområdet) 28% 27 Skole (inkl. specialområdet) 26% 25 Andet 1% 1 107% 103 Er du leder? Ja 17% 16 Nej 83% % 96 13
14 Medindflydelse og medinddragelse Følgende data omhandler, hvordan respondenterne oplever Helsingør Kommunes håndtering af forberedelserne til skolereformen. Vigtigste resultater: - 86 pct. af klub-, skole-, og SFO-pædagogerne mener ikke, at kommunen har givet dem tilstrækkeligt med information om skolereformens betydning for deres stilling. - Kun 11 pct. opfatter kommunens kommunikation om skolereformen som troværdig pct. mener ikke kommunen har inddraget pædagoger og ledere nok i arbejdet med at realisere reformen pct. svarer ja til, at de er i risiko for at miste deres job, og 79 procent svarer, at de er i risiko for at få forringet vilkårene for deres arbejde pct. af pædagogerne forventer at få flere arbejdstimer i skolen. Datagrundlag: Mener du, at din kommune har informeret dig tilstrækkeligt om, hvilken betydning skolereformen vil få for din stilling? Ja 6% 6 Nej 86% 83 Ved ikke 7% 7 100% 96 Opfatter du din kommunes kommunikation om skolereformen som troværdig? Ja 11% 11 Nej 70% 67 Ved ikke 19% % 96 Mener du, at din kommune i tilstrækkelig grad har inddraget pædagoger og ledere i arbejdet med at realisere skolereformen? Ja 13% 12 Nej 73% 70 Ved ikke 15% % 96 14
15 Jeg er i risiko for at miste mit job, når skolereformen træder i kraft Ja 55% 53 Nej 27% 26 Ved ikke 18% % 96 Jeg er i risiko for, at vilkårene for mit arbejde (fx timetal, timefordeling, arbejdsområde mv.) forringes, når skolereformen træder i kraft. Ja 79% 76 Nej 10% 10 Ved ikke 10% % 96 Jeg forventer at få flere arbejdstimer i skolen, når skolereformen træder i kraft Ja 51% 49 Nej 20% 19 Ved ikke 29% % 96 Jeg forventer at skifte jobfunktion, når skolereformen træder i kraft Ja 40% 38 Nej 24% 23 Ved ikke 36% % 96 15
16 Jeg forventer at få nye opgaver i skolen, når skolereformen træder i kraft Ja 61% 59 Nej 13% 12 Ved ikke 26% % 96 (Kun ledere adspurgt) Forventer du forsat at arbejde som leder, når reformen træder i kraft? Ja, i samme stilling 31% 5 Ja. men på et lavere ledelsesniveau 19% 3 Ja, men på et højere ledelsesniveau 6% 1 Ja, men i en ny ledelsesfunktion 44% 7 Nej 0% 0 100% 16 Tværfagligt samarbejde Dette afsnit belyser gevinsterne af, vilkårene for og den aktuelle oplevelse af det tværfaglige samarbejde mellem pædagoger og lærere. De vigtigste resultater: - Kun 14 pct. af pædagogerne mener, at kommunen har sat børnenes behov i centrum for skolereformen pct. mener, at børns forudsætning for læring forbedres af et stærkt pædagog- og lærersamarbejde. 99 pct. mener, at børns trivsel forbedres. - Kun 9 procent mener, at kommunerne anser pædagogernes bidrag til fremtidens skole for at være ligeså vigtigt som lærernes, og kun 5 pct. mener, at der er skabt forudsætninger for et ligeværdigt samarbejde. Datagrundlag: Børns forudsætninger for læring kan forbedres af et stærkt pædagog/lærersamarbejde? Ja 98% 94 Nej 1% 1 Ved ikke 1% 1 100% 96 16
17 Børns trivsel kan forbedres af et stærkt pædagog/lærersamarbejde? Ja 99% 95 Nej 0% 0 Ved ikke 1% 1 100% 96 Min kommune anser pædagogernes bidrag til den nye skole for at være ligeså vigtigt som lærernes Ja 9% 9 Nej 51% 49 Ved ikke 40% % 96 Min kommune har skabt forudsætninger for et ligeværdigt pædagog/lærersamarbejde Ja 5% 5 Nej 70% 67 Ved ikke 25% % 96 Min kommune har sat børnenes behov i centrum for skolereformen Ja 14% 13 Nej 59% 57 Ved ikke 27% % 96 17
18 Min kommune har skabt forudsætninger for et styrket samarbejde mellem skole og fritidstilbud. Ja 16% 15 Nej 64% 61 Ved ikke 21% % 96 Pædagogerne i min kommune ser frem til at samarbejde med lærerne om børns læring Ja 59% 57 Nej 7% 7 Ved ikke 33% % 96 Lærerne i min kommune ser frem til at samarbejde med pædagogerne om børns læring Ja 18% 17 Nej 28% 27 Ved ikke 54% % 96 Skolelederne i min kommune er indstillet på at give pædagoger et større ansvar i skolen Ja 17% 16 Nej 27% 26 Ved ikke 56% % 96 18
19 (Kun ledere adspurgt) Min kommune har skabt forudsætninger for et ligeværdigt samarbejde mellem de pædagogiske ledere og skoleledelsen Ja 13% 2 Nej 63% 10 Ved ikke 25% 4 100% 16 (Kun ledere adspurgt) De pædagogiske ledere i min kommune ser frem til at samarbejde med skolelederne Ja 63% 10 Nej 0% 0 Ved ikke 38% 6 100% 16 (Kun ledere adspurgt) Skolelederne i min kommune ser frem til at samarbejde med de pædagogiske ledere Ja 31% 5 Nej 19% 3 Ved ikke 50% 8 100% 16 Pædagogers opgaver i skolen Nedenfor ses hvilke opgaver i fremtidens skole pædagogerne hhv. kan løfte og forventer at skulle løfte. Den store andel ved ikke svar i spørgsmålet om, hvilke opgaver, pædagogerne skal løfte kan sammenholdes med den betydelige usikkerhed, der er ift. kommunens kommunikation om reformens betydning for de pædagogiske stillinger. Vigtigste resultater: - I gennemsnit mener 78 pct. af pædagogerne, at de fagligt er i stand til at varetage nye funktioner i skolen såsom at stå for den understøttende undervisning, sikre børns trivsel, planlægge en varieret skoledag, arbejde med inklusion og sikre trygge overgange mellem daginstitution (se alle opgaver i tabellen nedenfor). 61 pct. forventer i gennemsnit at skulle varetage disse opgaver. 19
20 - 24 pct. ved nu 1,5 måned inden reformen træder i kraft ikke, om de skal varetage de nye opgaver. (Ledere ikke adspurgt) Er du fagligt i stand til at løfte følgende opgaver i skolen? Ja Nej Ved ikke Den understøttende undervisning 80% 64 4% 3 16% % 80 Undervisning i fx dansk og matematik på de nederste 56% 45 30% 24 14% % 80 klassetrin Udvikle undervisningsformen så den tilgodeser børns 74% 59 13% 10 14% % 80 forskellige læringsstile Planlægge en varieret skoledag 83% 66 4% 3 14% % 80 Gennemføre gruppearbejde og øvelser som en del af 86% 69 4% 3 10% 8 100% 80 undervisningen Varetage antimobning 93% 74 3% 2 5% 4 100% 80 Sikre det enkelte barns trivsel 95% 76 0% 0 5% 4 100% 80 Sikre børnefællesskabets trivsel 91% 73 1% 1 8% 6 100% 80 Skabe sammenhæng i overgangene mellem 83% 66 4% 3 14% % 80 undervisning og frikvarter Løse konflikter mellem eleverne i og udenfor 99% 79 0% 0 1% 1 100% 80 undervisningen Skabe sammenhæng mellem skole- og fritidsliv i 91% 73 3% 2 6% 5 100% 80 klub og/eller SFO Inddrage andre aktører i skolen fx musikklubben 51% 41 14% 11 35% % 80 eller idrætsforeninger Stå for lektiehjælp 80% 64 11% 9 9% 7 100% 80 Skabe trygge overgange mellem daginstitutioner og 90% 72 3% 2 8% 6 100% 80 indskolingen Skabe trygge overgange mellem skole og 50% 40 26% 21 24% % 80 ungdomsuddannelser Rådgive om valg af ungdomsuddannelse 19% 15 48% 38 34% % 80 Varetage inklusionen af børn med særlige behov i 83% 66 4% 3 14% % 80 skolen Varetage skole/forældresamarbejdet 95% 76 1% 1 4% 3 100% 80 78% % % %
21 (Ledere ikke adspurgt) Forventer du at skulle løfte følgende opgaver i skolen, når skolereformen træder i kraft? Ja Nej Ved ikke Den understøttende undervisning 79% 63 5% 4 16% % 80 Undervisning i fx dansk og matematik på de nederste 23% 18 41% 33 36% % 80 klassetrin Udvikle undervisningsformen så den tilgodeser børns 56% 45 18% 14 26% % 80 forskellige læringsstile Planlægge en varieret skoledag 64% 51 15% 12 21% % 80 Gennemføre gruppearbejde og øvelser som en del af 70% 56 8% 6 23% % 80 undervisningen Varetage antimobning 76% 61 4% 3 20% % 80 Sikre det enkelte barns trivsel 83% 66 3% 2 15% % 80 Sikre børnefællesskabets trivsel 83% 66 3% 2 15% % 80 Skabe sammenhæng i overgangene mellem 75% 60 5% 4 20% % 80 undervisning og frikvarter Løse konflikter mellem eleverne i og udenfor 84% 67 1% 1 15% % 80 undervisningen Skabe sammenhæng mellem skole- og fritidsliv i 75% 60 5% 4 20% % 80 klub og/eller SFO Inddrage andre aktører i skolen fx musikklubben 35% 28 20% 16 45% % 80 eller idrætsforeninger Stå for lektiehjælp 59% 47 11% 9 30% % 80 Skabe trygge overgange mellem daginstitutioner og 65% 52 13% 10 23% % 80 indskolingen Skabe trygge overgange mellem skole og 23% 18 40% 32 38% % 80 ungdomsuddannelser Rådgive om valg af ungdomsuddannelse 9% 7 56% 45 35% % 80 Varetage inklusionen af børn med særlige behov i 78% 62 4% 3 19% % 80 skolen Varetage skole/forældresamarbejdet 70% 56 11% 9 19% % 80 61% % % %
22 22
Undersøgelse - Pædagoger i Nordsjælland
Undersøgelse - Pædagoger i Nordsjælland Udgivet 7. juni 2013 af BUPL Nordsjælland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Hovedresultater... 3 3. Baggrundsdata... 4 4. Undersøgelsens resultater... 6
Læs mereSkole- og fritidsundersøgelse 2015
Skole- og fritidsundersøgelse 2015 Afdækning af pædagogiske vilkår og børns trivsel og læring i Nordsjælland BUPL Nordsjælland Indholdsfortegnelse 1. Opsummering... 2 2. Hovedtal... 3 3. Børns trivsel
Læs mereEfteruddannelsesundersøgelse
Efteruddannelsesundersøgelse 2014 Nordsjællands pædagogers adgang til og deltagelse i efter- og videreuddannelse. Formålet med undersøgelsen er at afdække pædagoger og lederes adgang til efteruddannelse
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereBilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde
Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Serviceudgifter til 85 (botilbudslignende), 107 og 108 Udgifterne er i løbende priser, hvorfor en svag stigning svarer
Læs mereSådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne
Læs mereForældretilfredshed og Indhold
Forældretilfredshed og Indhold Sammenfatning de vigtigste resultater 2 Baggrund 3 Svarprocenter og svarfordeling 4 Tilfredshed med skole, SFO og klub 5 Faglighed og læring i skolen 8 Trivsel og mobning
Læs mereBilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt
Læs mereBiblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen
Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSamleanalyse for kredsenes inklusionsundersøgelser
ANALYSENOTAT Samleanalyse for kredsenes inklusionsundersøgelser April 2017 Danmarks Lærerforenings lokale kredse har i efteråret 2016 og vinteren 2017 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om inklusion.
Læs mereS y d j y l l a n d. Undersøgelsens resultater deler sig i tre: Fritidsdel, skoledel og udsatte børn. Resultater herfra findes på de følgende sider.
S y d j y l l a n d ANALYSENOTAT August 2017 BUPL har i maj-juni 2017 gennemført en undersøgelse blandt medlemmer, som arbejder med de 6-18-årige børn og unge i de sydjyske kommuner. Størstedelen af disse
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs merePædagoger: Vi er glade for samarbejdet med lærerne, men det halter med tiden til forberedelse
PRESSEMEDDELELSE OG ANALYSENOTAT HADERSLEV (DEL 1): August 2019 Pædagoger: Vi er glade for samarbejdet med lærerne, men det halter med tiden til forberedelse Den hidtil største kortlægning af pædagogers
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereTAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN
1 TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at kl på pilen i
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereDragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling
Side nr. 1 Baggrund for notat Dragør Kommunes afdeling for Skole, Kultur og Fritid har udarbejdet dette notat om baggrunden for en ændret skolestruktur. Notatet belyser de politiske målsætninger for skoleområdet
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereLæring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder
Læring til livet En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder Læring til livet er ikke en afgrænset størrelse Læring foregår alle steder Alle skal være med Hvad er klubbernes
Læs mereTal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet
1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs merePlanlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016
Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereData om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område
Baggrundsmateriale til dialog om strategier og mål for brugen af Den regionale uddannelsespulje Det regionale arbejdsmarkedsråd 1. maj 2017 Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune
2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereNøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse har besluttet, at KL skal udarbejde et nyt nøgletalskoncept
Læs mereVækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Greater Copenhagen Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører
Læs merePædagoger: Vi mangler tid til at arbejde med børns trivsel i fritiden
PRESSEMEDDELELSE OG ANALYSENOTAT BILLUND (DEL 2): August 2019 Pædagoger: Vi mangler tid til at arbejde med børns trivsel i fritiden Den hidtil største kortlægning af pædagogers vilkår på skole- og fritidsområdet
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereSkoleområdet 12 skoler
Skoleområdet 12 skoler Folkeskolerne Byskovskolen (Special-afd) 0.-9. årgang 644 elever Campusskolen (Modtager-kl) 7.-10. årgang 695 elever Dagmarskolen (Modtager-kl) 0.-6. årgang 501 elever Kildeskolen
Læs mereEksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri
Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning BILAG 1 Direkte 38666080 Journal-nr.: 17013661 Ref.: CLUN Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri Dato: 21. august 2018 Hvis der etableres
Læs mereBØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Region Hovedstaden
MELLEMKOMMUNALE BETALINGSAFTALER SKOLE og SFO Aftaler om betaling i forbindelse med frit valg på skoleområdet Aftalen gælder den fulde mellemkommunale afregning for elever, der har benyttet folkeskolelovens
Læs mereFRITIDSTILBUD I GLADSAXE. v/ Michael Mariendal
FRITIDSTILBUD I GLADSAXE v/ Michael Mariendal Rammerne for skolereformen i Gladsaxe Alle aktiviteter i skolen skal have fokus på den enkelte elevs læring og livsduelighed Fra undervisning til den enkelte
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereLægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen
Lægedækningsundersøgelse for 2019 Center for Sundhed Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 76,6%
Aarhus Kommune beelser: 910 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 76,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereLedelsesoverblik. Sundhedsaftaler
REGION HOVEDSTADEN CENTER FOR SUNDHED ENHED FOR TVÆRSEKTORIELT UDVIKLING Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: Færdigbehandlede dage Periode januar til juni 2018 Særudgave af data omkring
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereLægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling
Lægedækningsundersøgelse for 2017 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen
Læs mereTotalrapport Svarprocent: 40,1% Antal besvarelser: Skolerapport
FORÆLDRETILFREDSHED 2018 Totalrapport Svarprocent: 4% Antal besvarelser: 1.051 Skolerapport LÆSEVEJLEDNING I figuren vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget
Læs mereledige skulle overgå til job enten gennem NRS jobordrer, eller i forlængelse af tværkommunale kursuskøb og efterfølgende job.
8. februar 09 Rapport fra Nordsjællands Rekrutterings Service for 08 Denne rapport giver en oversigt over resultater for NRS i 08. Målene for 08 var:. 70 procent af jobordrerne til NRS skulle besættes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereMålopfølgning på skolerne efter den ny skolereform
Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad
Læs mereGallup om skole. Gallup om skole. TNS Dato: 13. maj 2014 Projekt: 61191
n Feltperiode: Den 12. juni til 19 juni 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre til børn i grundskolen Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.003 personer Stikprøven er uvejet
Læs mereVækstbarometer. Arbejdskraft. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereTil: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi
Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 66 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk
Læs mereLægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling
Lægedækningsundersøgelse for 2018 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereTillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO
Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING Bøgeskovskolens SFO 1. Basisoplysninger Bøgeskovskolens SFO Koldskær 8, 8850 Bjerringbro 0.kl-3.kl. 2. Udmøntning af
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,5%
Aarhus Kommune beelser: 442 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,5% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereVelkommen i vores folkeskoler
Velkommen i vores folkeskoler Oktober 2018 Center for Skole og Dagtilbud Velkommen i skole Egedal Kommune byder velkommen til vores folkeskoler. At starte i skole er begyndelsen på en ny og vigtig tid
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,
Læs mereFolkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard
Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere
Læs mereRettidighed for alle kontant- og starthjælpsmodtagere
for alle kontant- og starthjælpsmodtagere (kontant- og starthjælpsmodtagere) Jobsamtaler november 2009 Hovedstaden og Sjælland Kontant- og starthjælpsmodtagere Første aktiveringstilbud Gentagende tilbud
Læs mereJobsikkerhed for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter
11. juni 2014 Jobsikkerhed for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter FOA har i perioden 28. april til 9. maj 2014 gennemført en undersøgelse om jobsikkerhed for pædagogmedhjælpere og pædagogiske
Læs mereVækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereResultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.
AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,9%
Aarhus Kommune beelser: 287 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereDer er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.
Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereTemamøde i Børne- og Ungdomsudvalget om skolereformen, den 9.1.2014
Temamøde i Børne- og Ungdomsudvalget om skolereformen, den 9.1.2014 Skolereformen; en introduktion oplæg ved Vibeke Post Madsen, undervisningschef Vores udmøntning af reformen oplæg ved Vibeke Post Madsen,
Læs mereEvaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende
Evaluering af klinik på modul 1 Efterår 2015 (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Gennemførelsesoversigt primær... 3 Gennemførelsesoversigt for psykiatri...
Læs mereMedlemsundersøgelse om understøttende undervisning
ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereRisbjergskolen. Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget
Risbjergskolen Risbjergskolen Risbjergvej 10-20 2650 Hvidovre Tlf: 3678 3997 www.risbjergskolen.hvidovre.dk Dato: 18.8.2016 Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget Hvidovre Kommune
Læs mereTil: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi
Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk
Læs mereGF 2019 Christa Thestrup, 51 år Opstillingsgrundlag som kasserer:
Jeg hedder Pernille Riis. Jeg har nu efter mange år som faglig sekretær og næstformand været formand i BUPL Nordsjælland i to år. I al ydmyghed vil jeg gerne stille min viden, erfaring, mit faglige engagement
Læs mereVELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE
1 VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE Vejledning Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at kl på pilen i nederste højre hjørne. Du bevæger dig frem
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 74%
Skanderborgvej beelser: 489 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 74% Forældretilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Kommune har i perioden oktober november 2015 gennemført
Læs mereVej-Skole-Politi projektgruppen
Vej-Skole-Politi projektgruppen Andreas Elkjær (formand) Helsingør Kommune (SF) ael08@helsingor.dk Christina Thrane Rudersdal Kommune (SF) CHT@rudersdal.dk Sofie Caspersen Frederikssund Kommune (VF) scasp@frederikssund.dk
Læs mereNøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel
Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene
Læs mereStatus på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning
ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs merePlanlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,
Læs mereSkolelederforeningens undersøgelse om kvalitet i ledelsesvilkår 2017 UDGAVE: O51217 JAMO/NV
Skolelederforeningens undersøgelse om kvalitet i ledelsesvilkår 2017 UDGAVE: O51217 JAMO/NV Grundlæggende fakta. 1. Hvad er du ansat som? 2. Hvilken kommune arbejder du i? Antal besvarelser i kommunen
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,6%
Aarhus Kommune beelser: 337 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,9%
Aarhus Kommune beelser: 619 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mere