Bilag 2. GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Økonomi og Analyse. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Økonomi og Analyse Bilag 2 Børne- og Undervisningsudvalget , Punkt 142. Realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Dato: Indholdsfortegnelse BILAG INDLEDNING OVERORDNET ØKONOMISK RAMME ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED UDMØNTNING AF SKOLEREFORMEN I GLADSAXE KOMMUNE ÆNDRING AF FRITIDSKLUBBEN TIL ET FRITIDSTILBUD I HENHOLD TIL FOLKESKOLELOVEN (SKOLEKLUB) NY LEDELSESSTRUKTUR FOLKESKOLEREFORMENS PERSONALEMÆSSIGE KONSEKVENSER ETABLERING AF ARBEJDSPLADSER PÅ SKOLERNE FOR SKOLENS PERSONALE FORSLAG TIL UDNYTTELSE AF SKOLELOKALER OG KLUBBERNES FYSISKE FACILITETER.. 23 BILAG 2-1. BESKRIVELSE AF BUDGETMODELLERNE FOR HENHOLDSVIS SKOLE- OG KLUBOMRÅDET 25 C:\Users\bkfdob\AppData\Local\Temp\notes62127F\Bilag 2_økonomi_ _nyt bilag.docx

2 1. Indledning Den 7. juni 2013 blev der indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen mellem Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni. Det betyder, at reformen - med undtagelse af elementerne vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden - træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Efter næste folketingsvalg træder også disse elementer i kraft. Reformen fastlægger et minimumstimetal for den gennemsnitlige skoleuges længde for hvert klassetrin. Reformen træder i kraft i to trin. Kommunerne skal fra skoleårets start i august 2014 implementere reformen, herunder det forudsatte ugentlige timetal på: 30 timer i børnehaveklasse - 3. klasse. 33 timer fra klasse. 35 timer fra klasse. En afgørende forudsætning for finansieringen af reformen er, at der sker en omprioritering af lærernes arbejdstid i retning af mere tid sammen med eleverne. Det indgår som en forudsætning i økonomiaftalen, at lærernes arbejdstid omprioriteres således, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser svarende til ca. to klokketimer mere i fagopdelt undervisning om ugen. Forudsætningen skal ses i sammenhæng med ophævelse af de hidtidige arbejdstidsregler, hvilket indebærer, at der ikke længere indgår aftalebestemte timenormer, og det derfor er muligt at anvende lærerens arbejdstid mere fleksibelt. På pædagogområdet har BUPL og Kommunernes Landsforening indgået forlig om ændring af arbejdstidsreglerne for skolepædagoger, der muliggør en mere fleksibel og effektiv anvendelse af arbejdstiden i forhold til pædagogernes arbejdsopgaver. Den længere skoledag vil betyde, at eleverne i indskoling vil tilbringe kortere tid i SFO, og at eleverne på mellemtrinet vil bruge mindre tid i klubber. Dermed vil der frigøres ressourcer i disse tilbud, der kan anvendes i den nye skoledag med flere undervisningstimer og understøttende undervisning Nærværende notat beskriver de økonomiske sammenhænge i forslag til implementering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune under givne forudsætninger. 2. Overordnet økonomisk ramme Skolereformen finansieres ved omprioritering inden for Børne- og Undervisningsudvalgets samlede økonomiske ramme med de korrektioner, der følger af økonomiaftalen 2014 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). Midler fra Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets område kan medgå til skabelse af et sammenhængende ungdomsmiljø. Korrektioner ved Økonomiaftalen 2014 KL og Regeringen har indgået aftale om, at kommunerne til implementering af skolereformen tildeles et permanent løft af bloktilskuddet. Det betyder, at kommunernes bloktilskud samlet set øges med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem. Gladsaxe Kommunes andel af det permanente tilskud udgør 2,4 mio. kr. i 2014 og 4,8 mio. kr. i 2015 og frem. Herudover øges bloktilskuddet midlertidigt. Det midlertidige løft på landsplan er på 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 og 300 mio. kr. i 2017, hvorefter det bortfalder. Det midlertidige tilskud fordeles i 2014 med et grundtilskud på i alt 100 mio. kr. primært efter antallet af folkeskoleelever i den enkelte kommune. Gladsaxe Kommunes andel af dette tilskud udgør 1,1 mio. kr. i Side 2 af 26

3 Det resterende midlertidige tilskud på 200 mio. kr. i 2014 fordeles til kommuner med økonomiske udfordringer efter følgende kriterier: - Kommuner med et relativt lavt potentiale for øget brug af lærerpersonale til undervisning, men også et højt behov for øget antal undervisningstimer. - Kommuner med et vanskeligere udgangspunkt for en effektiv skolestruktur på grund af lav befolkningstæthed. - Kommuner med et relativt lavt potentiale for frigørelse af midler ved reduceret pasningsbehov i SFO, fritidshjem og klubtilbud. Gladsaxe Kommune tildeles ikke midlertidigt tilskud heraf, da Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelser viser, at Gladsaxe ikke har udfordringer, der falder ind under disse kriterier. Dette er heller ikke tilfældet for de øvrige kommuner i Region Hovedstaden bortset fra Halsnæs og Bornholm. I 2015 forventes det, at det midlertidige tilskud til Gladsaxe i lighed med 2014 vil udgøre 1,1 mio. kr. For 2016 og 2017 forventes det, at Gladsaxe ikke vil modtage en andel af det midlertidige tilskud, da tilskuddet i disse to år udelukkende forventes tildelt til kommuner med økonomiske udfordringer, jævnfør ovenstående. Herudover udmøntes 700 mio. kr. til kommunerne frem mod 2020 til kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen. Gladsaxe Kommunes andel af dette beløb forventes at udgøre 1,2 mio. kr. årligt frem mod Det samlede løft til implementering af folkeskolereformen i Gladsaxe udgør dermed 4,7 mio. kr. i 2014, 7,1 mio. kr. i 2015 samt 6,0 mio. kr. i 2016 og frem mod Herefter vil det permanente tilskud udgøre 4,8 mio. kr. årligt. Tabel 1. Det samlede aftalte løft jævnfør Økonomiaftalen 2014, I kr Permanent DUT-kompensation Kompetencedækning (frem til 2020) Midlertidigt tilskud I alt, driftstilskud Den samlede ramme for skolereformen i Gladsaxe Kommune Rammen for skolereformen udgøres af den eksisterende økonomiske ramme på skoleområdet og klubområdet, og det samlede aftalte løft herfor jævnfør tabel 1, samt af prioriteringer og omprioriteringer inden for Børne- og Undervisningsudvalgets samlede økonomiske ramme. I tabel 2 neden for dækker overskriften I budgetmodel det samlede budget til de decentrale enheder, som er fordelt i de to budgetmodeller på henholdsvis skole/sfo og klub. Betegnelsen Udenfor budgetmodellen beskriver det opgjorte nettobudget til demografi, forældrebetaling, søskendetilskud og fripladstilskud. Tabel 2. Den samlede økonomiske ramme for 2014 og overslagsår ekskl. fællesudgifter Side 3 af 26

4 Skole inkl. SFO I budgetmodel Udenfor budgetmodel Klubområde I budgetmodel Udenfor budgetmodel Løft jf. Økonomiaftalen I alt Ud over ovenstående kan midler fra Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets område medgå til skabelse af et sammenhængende ungdomsmiljø. Budgetmodeller for skoleområde og klubområde Budgetmodellerne for skole- og klubområderne er politisk besluttede. Modellerne er aktivitetsbaserede og fastlægger fordeling af områdernes bevillinger ud på de enkelte skoler og klubber i forhold til antal elever og børn. Budgetmodellerne består af aktivitetsafhængige taxameterbevillinger, ikke-aktivitetsafhængige bevillingselementer i form af grundtilskud samt puljebevillinger. Budgetmodellerne for skole- og klubområdet er kort beskrevet i bilag 2-1. Budgetmodellerne skal efterfølgende tilpasses i forhold til de konsekvenser, som implementering af den ny skolereform resulterer i, således at budgetmodellerne fortsat kan fastlægge den økonomi, som den enkelte enhed, skole eller ungdomsklub, har budgetansvar for, i overensstemmelse med den valgte organisering og skolernes og klubbernes aktiviteter og opgaver. Folkeskolereformen træder i kraft pr I budgetår 2014 vil de gældende budgetmodeller for henholdsvis skoleområdet og klubområdet således finde anvendelse i årets 7 første måneder. Det foreslås, at de eksisterende budgetmodeller overordnet videreføres i de 5 sidste måneder af 2014, dog således, at de nedenfor skitserede ændringer gennemføres. Det vil dreje sig om tilpasning af grundtilskud i forhold til opdeling af fritidsklub og ungdomsklub samt ændringer i ledelsesstrukturen, og tilpasning i taksterne i forhold til øvrige beslutninger. I foråret 2014 udarbejdes forslag til nye budgetmodeller for de implicerede områder med henblik på ikrafttræden pr De nye budgetmodeller skal konstrueres, så de afspejler og understøtter intentionerne i den ny folkeskolereform og intentionerne i den kommende organisering af ungeområdet Økonomiske konsekvenser ved udmøntning af skolereformen i Gladsaxe Kommune I dette kapitel beskrives de økonomiske konsekvenser ved implementering af forslag til udmøntning af skolereformen i Gladsaxe Kommune. Beskrivelsen er opdelt i foreslåede ændringer, der medfører flere udgifter, f.eks. flere fagopdelte undervisningstimer, længere skoledag og nedsættelse af forældrebetaling for SFO og klub, og i ændringer, der bidrager til finansieringen. Sidstnævnte er f.eks. omlægning af lærernes og pædagogernes arbejdstid og frigjorte ressourcer ved kortere åbningstid i SFO og fritidsklub. Det betyder også, at de elementer i budgetmodellerne, for henholdsvis skoleområdet og klubområdet, der ikke berøres, fortsat er til stede i de respektive økonomier. Det drejer sig Side 4 af 26

5 f.eks. om grundtilskudselementer, deletimer i skolen, midler til familieklasser m.v. Kun, hvor der sker ændringer i bevillingerne, som følge af forslaget til implementering af folkeskolereformen, er det beskrevet i følgende. Oversigten nedenfor giver et kortfattet overordnet overblik over specifikke elementer i den foreslåede model for implementering af folkeskolereformen. Det er for eksempel, hvor mange fagopdelte timer, der tillægges i forhold til nuværende niveau, andelen af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning, omprioritering af personalets arbejdstid mv. Elementerne uddybes i det efterfølgende afsnit. Det skal pointeres, at der i nedenstående, og i de efterfølgende kapitler, er tale om beregningsmæssige forudsætninger, og at disse i sig selv ikke må forstås som bindinger eller krav om niveauer for den enkelte skole eller den enkelte klub i Gladsaxe Kommune. De opstillede beregningsforudsætninger definerer således ikke den enkelte skoles eller klubs råderum eller kompetence til at udmønte de økonomiske ressourcer. Det vil fortsat være den enkelte skole eller klub, der disponerer sin egen økonomiske ramme under hensyntagen til lovgivning, byrådsbeslutninger, politikker mv., dog i respekt for eventuelle beslutninger i forbindelse med indfasning af skolereformen, for eksempel om omplacering af personale og lignende. Efter næste folketingsvalg vil det være obligatorisk for skolerne at tilbyde faglig fordybelse og lektiehjælp som en del af den længere skoledag. I perioden indtil næste folkeskoletingsvalg vil skolerne skulle tilbyde lektiehjælp i ydertimerne om eftermiddagen. Eleverne vil i denne periode kunne fravælge lektiehjælp og dermed få en kortere skoledag. Beregningsforudsætninger vedrørende undervisning Det ugentlige timetal er 30 timer for børnehaveklasse 3. klasse, 33 timer for klasse og 35 timer klasse. Lærernes undervisningstimetal øges fra det nuværende gennemsnit på 656 årlige timer til 746 årlige timer. Forøgelsen svarer til 2 timer og 15 minutter om ugen pr. lærer. Børnehaveklasseledernes undervisningstimetal øges fra nuværende gennemsnit på 735 årlige timer til 825 årlige timer. Forøgelsen svarer til 2 timer og 15 minutter om ugen pr. børnehaveklasseleder. I tilrettelæggelsen af den understøttende undervisning forudsættes det, at lærere kan undervise i gennemsnit timer årligt, hvis de alene underviser i understøttende undervisning. Det samme gælder, hvor den understøttende undervisning varetages af andre medarbejdere med relevante kompetencer, herunder pædagoger. Den fagopdelte undervisning i klasse tager udgangspunkt i den foreslåede timefordelingsplan for Gladsaxe Kommune (bilag 1-7). Fagopdelt undervisning i børnehaveklassen øges med 30 timer fra nuværende timetal på 750 timer til 780 timer pr. klasse. Det årlige timetal til undervisning i 10. klasse fastholdes på 930 timer årligt pr. klasse. Den understøttende undervisning i klasse varetages af pædagoger i 65 pct. af tiden og af lærere i 35 pct. af tiden. Side 5 af 26

6 Den understøttende undervisning i klasse varetages af pædagoger i 50 pct. af tiden og af lærere i 50 pct. af tiden. Den understøttende undervisning i bh. kl. varetages af børnehaveklasseledere i 15 pct. af tiden og af pædagoger i 85 pct. af tiden. Ud over børnehaveklasselederen, er der forudsat lærere i børnehaveklassen i 450 årlige timer ud over den understøttende undervisning. Der er afsat 135 årlige pædagogtimer pr. klasse på klassetrin ud over den understøttende undervisning. Der er afsat midler til pædagoger ud over den understøttende undervisning i kl. I 2014 og 2015 er beregningsforudsætningen, at fordelingen mellem uddannede pædagoger og uuddannede pædagoger er 70/30. Fra 2016 og frem er der afsat midler til forøgelse af andelen af uddannede pædagoger. Det er hensigten, at skolerne udvikler fag-fagligheden gennem inddragelse af relevante eksterne parter i skolens aktiviteter. Dette kan ske ved, at den enkelte skole reserverer 1 pct. af lønsummen til samarbejde med idræts-, kultur- og foreningslivet og 1,5 pct. af lønsummen til gensidigt samarbejde med Musik- og Billedskolen. For specialgrupperne på Gladsaxe Kommunes folkeskoler er der forudsat en skoledag, hvor længden og antallet af timer til henholdsvis fagopdelt undervisning og understøttende undervisning svarer til de almene klasser på samme klassetrin. Beregningsforudsætning vedrørende puljer på skoleområdet Inklusionspuljen, puljen til fastholdelse af skolebegyndere i normalundervisningen og tosprogspuljens timetal fastholdes på nuværende niveau. Fordelingen af timerne i inklusionspuljen og puljen til fastholdelse af skolebegyndere ændres således, at timerne fremadrettet varetages af pædagoger i 15 pct. af tiden og af lærere i 85 pct. af tiden, hvor timerne i dag er forudsat varetaget udelukkende af lærere. Der er indregnet en effektivisering af de tre puljer, der indgår i den samlede finansiering af folkeskolereformen. Effektiviseringen realiseres, fordi det tillige er forudsat, at lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal hæves med to klokketimer og 15 min. ugentligt. Pulje til nedsættelse af skoletid 1 på grund af alder udfases fra Udfasningen er beregnet ud fra den nuværende alderssammensætning. 1 Skoletid er i denne sammenhæng defineret, jævnfør arbejdstidsaftale 2008, som den tid, der ud over lærerens individuelle tid, anvendes til udførelse af arbejdet. Side 6 af 26

7 Beregningsforudsætninger vedrørende klubtilbuddet Fritidstilbuddet for klasse etableres fremadrettet efter folkeskoleloven, og ikke efter dagtilbudsloven. Fritidstilbuddet integreres i folkeskolen og benævnes i nedenstående skoleklub. Som følge af, at fritidstilbuddet (skoleklub) for klasse etableres efter folkeskoleloven, vil der være ekstraudgifter til søskendetilskud. Ungdomsklubtilbuddet drives fortsat efter dagtilbudsloven, men uden forældrebetaling. Reduktion i åbningstiden som følge af den længere skoledag: SFO: 5 timer, hvilket betyder, at den fremtidige ugentlige åbningstid er på 19,5 timer. Skoleklub: 12,5 timer, hvilket betyder, at den fremtidige ugentlige åbningstid er på 17,5 timer. Ungdomsklub/overgangsordning UK-Gladsaxe: Ingen reduktion i åbningstiden, men en forudsætning om ændret organisering, der muliggør længere åbningstid end i dag (eftermiddagsåbent). I en overgangsperiode på ét år afsættes der ekstra midler til den længere åbningstid. Forældrebetalingen ændres som følge af den kortere åbningstid: SFO: Forældrebetalingen nedsættes fra kroner til kroner om måneden. Skoleklub: Forældrebetalingen nedsættes fra 415 kroner til 100 kroner om måneden. Ungdomsklub: Tilbuddet gøres gratis. Tilslutningsprocenterne forudsættes på det nuværende niveau. Det er i beregningerne forudsat, at Grønnemose klub og Klub Værebro fortsat er uden forældrebetaling også i skoleklubben. Fordelingen mellem pædagoger og uuddannede pædagoger i skoleklub (nuværende fritidsklub) og ungdomsklub er i beregningsforudsætningen 70/30. Fra 2016 og frem er der afsat midler til forøgelse af andelen af uddannede pædagoger. Der afsættes midler til inddragelse af de unge i skabelse af et ungemiljø i kommunen, som de unge finder attraktivt og relevant. Herunder indgåelse af en samarbejdsaftale med et innovationsbureau, der har erfaring med samskabelsesprocesser med unge og de aktører, der er på ungeområdet. Det tværgående samarbejde og den løbende udvikling af ungemiljøet og dets tilbud forudsætter ressourcer til dialogen med de unge og til at drive processerne og skabe de nødvendige samarbejder og kontakter på tværs af foreningsliv, klubber, skoler og kulturinstitutioner og andre aktører på området. Nedenfor beskrives de enkelte elementer i forslaget for udmøntning af folkeskolereformen fordelt på tiltag, der påfører merudgifter og tiltag, der bidrager til finansieringen. I tabel 6 opsummeres der med en tabeloversigt, der tillige viser balancen mellem udgifter og finansiering for perioden Elementer i udmøntningsforslaget, der medfører flere udgifter Flere fagopdelte undervisningstimer i skolen Med den længere og varierede skoledag indføres flere undervisningstimer til den fagopdelte undervisning. For Gladsaxe Kommunes folkeskoler er der udarbejdet forslag til en timeforde- Side 7 af 26

8 lingsplan, der afspejler flere obligatoriske timer, udvidelse af fag over flere årgange, ændring og sammenlægning af fag samt indførelse af idræt som prøvefag. Timefordelingsplanen er vedhæftet i bilag 1-7. Fordelingen af undervisningstimetallet i bh.kl.-9. klasse mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning er beregnet på baggrund af Gladsaxes forslag til en ny timefordelingsplan og vist i tabel 3 neden for. Tabel 3. De nye timetal pr. klasse opdelt i fagopdelt og understøttende undervisning Klassetrin bh Elevtid pr. uge 30 timer 33 timer 35 timer Maksimalt årligt timetal heraf: Fagopdelt undervisning Understøttende undervisning Folkeskolereformens krav om flere fagopdelte timer omfatter ikke børnehaveklassen og 10. klasse. Skoledagens længde skal for børnehaveklassen, som for 1. til 3. klasse, være 30 timer ugentlig svarende til timer årligt. Det er i beregningen forudsat, at den faglige undervisning i børnehaveklassen øges med 30 timer fra det nuværende timetal på 750 årlige timer til 780 årlige timer. Det betyder, at den understøttende undervisning i børnehaveklassen vil udgøre 420 årlige timer, jævnfør tabel klasse har fortsat, i henhold til folkeskoleloven, et obligatorisk timetal på 840 årlige timer. Der er tale om et antal obligatoriske fag (dansk, matematik og engelsk), temalinjefag og valgfag (tysk og fysik). Timetallet for fagopdelt undervisning på 10. klasse i Gladsaxe er højere end det obligatoriske timetal og er på 930 timer årligt pr. klasse. Dette timetal fastholdes, og det foreslås, at der ved omprioriteringen af lærernes arbejdstid på 10. klasse overføres midler til den Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorienterede undervisning (UEA) i grundskolen. UEA-undervisningen skal have større fokus i den længere skoledag. Med opprioritering og professionalisering af UEA-undervisningen vil elevernes uddannelsesvalg kunne kvalificeres, og flere elever skal være i stand til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse første gang og gennemføre den i direkte forlængelse af folkeskolens obligatoriske forløb. Den samlede udgift til flere fagopdelte timer i folkeskolens almenklasser er 9,3 mio. kr. årligt. Understøttende undervisning Den understøttende undervisning skal bidrage til at fremme elevernes læring og trivsel og gøre skoledagen mere spændende og afvekslende. Den understøttende undervisning skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen, herunder også elevernes alsidige udvikling. Den understøttende undervisning kan både varetages af lærere og andre medarbejdere med relevante kompetencer, herunder pædagoger. Den understøttende undervisning indeholder blandt andet tid til motion og bevægelse, faglig fordybelse, anvendelsesorienterede læringsformer, elevsamtaler, klassens tid m.m. I beregningerne er forudsat, at den understøttende undervisning i klassetrin varetages af pædagoger i 65 pct. af tiden og lærere i 35 procent af tiden. I klasse varetages tiden Side 8 af 26

9 af pædagoger i 50 pct. af tiden og af lærere i 50 pct. af tiden, og i børnehaveklassen af pædagoger i 85 pct. af tiden og af børnehaveklasseledere i 15 pct. af tiden. Både lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger forudsættes at undervise i et omfang, som svarer til et gennemsnit på timer årligt, hvis de alene underviste i understøttende undervisning. Dette er i overensstemmelse med de beregningsforudsætninger, der ligger til grund for Kommunernes Landsforenings (KL s) økonomiske beregninger af skolereformen. Pausetid Elevernes pausetid er en del af ovenstående understøttende undervisning. Der er forudsat én times pause om dagen pr. klasse. Pausetiden vil typisk ligge midt på dagen, og det forudsættes, at der finder understøttende aktiviteter sted i den del af pausetiden, hvor eleverne ikke spiser. Beregningsmæssigt er der lagt understøttende aktiviteter i 50 pct. af pausetiden, varetaget af pædagoger. Der vil inden for ressourcen fortsat kunne disponeres med tilsyn med elever i spisepausen, hvilket er særlig aktuelt for de mindre klasser. Udgiften til den samlede understøttende undervisning vil under disse forudsætninger være 37,1 mio. kr. Flere voksne i skoledagen For at støtte op om intentionerne i reformen er der afsat midler således, at der kan være en ekstra voksen i dele af undervisningen. Disse ressourcer er ud over den understøttende undervisning. Børnehaveklassen Budgetforudsætningen i dag for en børnehaveklasse er én børnehaveklasseleder samt 450 årlige skolepædagogtimer og 150 årlige lærertimer. For at styrke den fagopdelte undervisning ændres budgetforudsætningen til én børnehaveklasseleder samt 450 årlige lærertimer. Indskoling og mellemtrin Der er i nuværende budgetmodel for skoleområdet disponeret med pædagoger i 160 årlige timer pr. klasse på klassetrin. For at sikre flere voksne i både indskoling og mellemtrin ændres budgetforudsætningen til 135 årlige timer pr. klasse på klassetrin varetaget af pædagoger. Udskolingen For at understøtte overgangen fra skole til ungdomsklub, og sikre, at pædagoger fra ungdomsklubben kan skabe relationer til de unge i udskolingen, er der i beregningerne forudsat midler til pædagoger i klasse ud over den understøttende undervisning. Hermed gøres det også muligt, at have pædagogstillinger med ugentlig arbejdstid svarende til i dag, set ud fra en gennemsnitlig betragtning. Der er budgetteret med seks timer pr. skole pr. dag i udskolingen. Den samlede udgift til flere voksne i skoledagen udgør 17,7 mio. kr. Søskendetilskud ved omdannelse af fritidsklub til skoleklub I dag drives fritids- og ungdomsklubberne i henhold til dagtilbudsloven. Det er i Gladsaxe Kommune politisk besluttet, at der ikke gives søskendetilskud til børn i klubberne. Fritidsklubberne skal fra være en integreret del af folkeskolen, og det foreslås derfor, at fritidstilbuddet (skoleklubben) fremadrettet drives i henhold til folkeskoleloven. Som konsekvens heraf vil der være en ekstraudgift til søskendetilskud. Det skyldes, at folkeskolelovens 50, stk. 2 fastlægger, at Kommunalbestyrelsen skal yde søskendetilskud til familier med mere end ét barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. efter regler fastlagt i dagtilbudsloven. Side 9 af 26

10 I beregningen af udgiften til søskendetilskud til børn i skoleklub er der taget udgangspunkt i antallet af indmeldte søskende i Desuden er det i beregningen forudsat, at forældrebetalingstaksten fastlægges til 100 kr. om måneden for en plads i skoleklub (se følgende afsnit om nedsættelse af forældrebetaling). Den forventede udgift til søskendetilskud i fritidsklubben vil være på 0,7 mio. kr. årligt. Nedsættelse af forældrebetaling Den længere skoledag betyder, at elever i indskolingen vil tilbringe kortere tid i SFO, og elever på mellemtrinnet vil bruge mindre tid i skoleklub (fritidsklub). I forlængelse heraf kan der ske en ændring af forældrebetalingen. Den andel, som forældrebetalingen i dag udgør af bruttodriftsudgifterne, er 33 procent for SFO og 20 procent for fritidsklub. Der er ikke loft over forældrebetalingen for et SFO-tilbud, mens dagtilbudsloven sætter loft for fritidsklubben på 20 procent. Omdannes fritidsklubben til et fritidstilbud i henhold til folkeskoleloven (skoleklub) fjernes dette loft. Nuværende forældrebetaling er kr. pr. mdr. for SFO, 415 kr. pr. mdr. for fritidsklub og 130 kr. pr. mdr. for ungdomsklub. Alle takster er for I dag er der to gratis klubtilbud, henholdsvis klubben ved Grønnemose Skole og Værebro klub. Det gratis klubtilbud i disse to klubber omfatter både fritidsklubben og ungdomsklubben. Hvis fritidsklubben omdannes til en skoleklub, er det ikke muligt at fortsætte med gratis skoleklub i de to klubber, da folkeskoleloven forudsætter forældrebetaling. Gladsaxe Kommune vil fremsende en ansøgning til Undervisningsministeriet med henblik på at opnå dispensation for loven som en forsøgsordning. Taksterne for forældrebetaling foreslås nedsat således, at de nye takster bliver kr. for SFO og 100 kr. for skoleklub. Dette giver et samlet fald i indtægterne fra forældrebetaling på 9,0 mio. kr. årligt, når der korrigeres for lavere udgifter til økonomisk friplads og søskendemoderation. I beregningerne er det forudsat, at skoleklubben ved Grønnemose Skole og Skovbrynet Skole fortsat er gratis for forældrene. Ud over SFO og skoleklub indgår det i beregningerne, at ungdomsklubtilbuddet generelt gøres til et tilbud uden forældrebetaling. Gratis klubtilbud for ungdomsklubberne vil medføre en udgift på 1,1 mio. kr. årligt. Ændring af takster skal besluttes af Byrådet og varsles overfor forældrene med 3 måneders varsel. Da reformen træder i kraft 1. august 2014 betyder det, at taksterne skal være godkendt inden udgangen af april Den lavere forældrebetaling indgår samlet set i økonomien med en mindreindtægt og dermed en ekstraudgift på 10,8 mio. kroner, når udgiften til indførelse af søskendetilskud for børn i skoleklub er medregnet. Forøgelse af andelen af uddannede pædagoger i skoleklub og ungdomsklub Fordelingen mellem pædagoger og uuddannede pædagoger i skoleklub (nuværende fritidsklub) og ungdomsklub er i beregningsforudsætningen 70/30. Dette svarer til den nuværende budgetforudsætning. Fra 2016 og frem er der afsat midler til forøgelse af andelen af uddannede pædagoger svarende til, at der årligt kan ansættes uddannede pædagoger i 30 pct. af de stillinger, der i dag besættes af uuddannede. Genbesættelse kan ske ved stillingsledighed. Der er i 2016 afsat 0,5 mio. kr. og i ,8 mio. kr. Side 10 af 26

11 Udgifter ved indfasning af ny ledelsesstruktur De økonomiske konsekvenser af forslag til ny ledelsesstruktur beskrives i afsnit 2-3 nedenfor. En præmis i implementeringen af den nye ledelsesstruktur er, at alle ledere, souschefer og afdelingsledere, som ikke fortsætter i lederstillinger i den ny struktur, bevarer deres lønindplacering som en personlig ordning. Der er afsat en pulje på 0,4 mio. kr. årligt for at imødegå denne udgift. Forlænget åbningstid på ungdomsklubområdet (overgangsordning) Fritidsklubberne skal fra være en integreret del af folkeskolen. For ungdomsklubområdet foreslås igangsat et udviklingsprojekt med det formål at beskrive en ungestrategi og udvikle en organisatorisk og indholdsmæssig ramme for de unges liv i Gladsaxe. Udviklingsprojektet tilrettelægges med henblik på implementering I perioden fra til vil den nuværende klubstruktur fortsætte som en overgangsordning. Åbningstiden for klubberne udvides i denne periode med tre timer dagligt således, at klubben åbner kl. 15 i forlængelse af skoledagen. Der er i beregningerne afsat midler til den udvidede åbningstid i ét år. De ekstra udgifter beløber sig til 2,9 mio. kr. på årsbasis, fordelt med 1,2 mio. kr. i 2014 og 1,7 mio. kr. i Der afsættes yderligere en tilsvarende pulje i 2015/2016, således at implementeringsperioden kan forlænges i ét år. Dette kan blive aktuelt, hvis det kræver yderligere tid at implementere en ny organisatorisk ramme for ungeområdet. Ungeområdet, udvikling og koordinering Med massiv inddragelse af de unge skal der skabes et ungemiljø i kommunen, som de unge finder attraktivt og relevant. De unge skal inddrages i innovative processer, hvor deres ønsker, behov og holdninger kan komme i spil, samtidig med at de unge opfordres og udfordres til at tænke i nye baner. De skal understøttes med viden og inspiration og være med til skabe rammerne for ungemiljøet sammen med aktørerne på området. De skal engageres på en måde, så de fra starten har indflydelse og får lyst til at indgå aktivt i udviklingen af tilbud, byliv og fremtidige ungemiljøer i kommune. I 2014 og 2015 skal der arbejdes med inddragelsesprocesser, herunder indgåelse af en samarbejdsaftale med et innovationsbureau, der har en bred erfaring med samskabelsesprocesser med unge og de aktører, der er på ungeområdet. Det tværgående samarbejde og den løbende udvikling af ungemiljøet og dets tilbud forudsætter ressourcer til dialogen med de unge og til at drive processerne og skabe de nødvendige samarbejder og kontakter på tværs af foreningsliv, klubber, skoler og kulturinstitutioner og andre aktører på området. Der afsættes 1,3 mio. kr. i 2014 og 0,7 mio. kr. fra 2015 til udvikling og koordinering af ungeområdet, herunder videreførelse af administrative opgaver i den ny model. Derudover forudsættes det, at Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, bidrager med yderligere 0,3 mio. kr. årligt. Midler til samarbejde med eksterne Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Side 11 af 26

12 Udover folkeskolens fag og formål generelt skal samarbejdet fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Det er således hensigten, at skolerne udvikler fag-fagligheden gennem inddragelse af relevante eksterne parter i skolens aktiviteter. Dette kan ske ved, at den enkelte skole reserverer 1 pct. af lønsummen til samarbejde med idræts-, kultur- og foreningslivet og 1,5 pct. af lønsummen til gensidigt samarbejde med Musik- og Billedskolen. Omfanget er illustreret i nedenstående tabel 4, ved at angive størrelse af 1 pct. af lønsummen på henholdsvis en lille og en stor skole. En stor skole er ca. 700 elever. En lille skole er ca. 430 elever. Tabel 4. En pct. af lønsummen for to skolestørrelser Skole SFO Skoleklub I alt Lønbudget heraf 1 pct. Lønbudget heraf 1 pct. Lønbudget heraf 1 pct. 1 pct. Stor skole Lille skole Indførelse af folkeskolereformen i specialgruppeordningerne Specialgruppeordningerne omfatter Læseskolen på Enghavegård Skole, Lundevanggrupper på Buddinge Skole, K-klasser og Taleklasse på Skovbrynet Skole, autistgrupperne på Grønnemose Skole og ADHD-grupper og obs.-grupper på Søborg Skole. En plads i en gruppeordning eller et special-fritidstilbud (SFO eller skoleklub) betales via takster fra budgettet til Støttekrævende børn og unge. Indførelse af folkeskolereformen og den længere skoledag betyder, at der skal ske en stigning i taksten for en skoleplads og en reduktion af taksten for en SFO/skoleklub-plads. I de nuværende takster for specialgruppeordningerne er der forudsat et vejledende timetal for indskoling, mellemtrin og udskoling, svarende til henholdsvis 750, 800 og 920 årlige timer. Den fagopdelte undervisning i specialgrupperne hæves i overensstemmelse med skolereformen til henholdsvis 780, 930 og 960 fagopdelte timer årligt. Sammen med indførelse af understøttende undervisning medfører dette en merudgift på 5,4 mio. kr. Disse udgifter finansieres, som for almenklasserne, ved omprioritering af lærernes arbejdstid samt reduktion af åbningstiden i SFO og klub. Der vil herefter være et mindre finansieringsbehov på 0,6 mio. kr. for implementering af folkeskolereformen i specialgruppeordningerne. Forøgelse af tilskuddet til de frie grundskoler Når de kommunale enhedsudgifter stiger som følge af flere timer i folkeskolen, vil tilskuddet til de frie grundskoler også automatisk stige. Regeringen har besluttet at forhøje tilskuddet allerede fra skoleåret 2014/2015. Privatskolerne får således, via det forhøjede tilskud, tilført ressourcer til at hæve antallet af timer i skoleugen for eleverne. Den kommunale bidragsprocent for elever på frie grundskoler i 2014 og frem forhøjes fra 90 til 91 pct. i perioden Den besluttede forhøjelse udgør på landsplan 42,3 mio. kr. fra , dog med halvårseffekt i 2014 og Kommunerne er kompenseret via bloktilskuddet jf. ovenstående. For Gladsaxe Kommune svarer det til en helårseffekt på 0,5 mio. kr. Side 12 af 26

13 SFO-tilskuddet til de frie grundskoler er, modsat elevtilskuddet, fuldt kommunalt finansieret. Tilskuddet betales som en fast takst pr. årselev indskrevet i SFO fra børnehaveklasse til 3. klasse. Når det forventes, at eleverne i de frie grundskoler vil modtage flere undervisningstimer, reduceres der i tilskuddet til SFO. Tilskuddet reduceret fra 2017 og frem. Finansiering af folkeskolereformen Omprioritering af lærernes, pædagogernes og børnehaveklasselederes arbejdstid Lærere og børnehaveklasseledere En afgørende forudsætning for finansiering af reformen er, at der sker en omprioritering af lærernes arbejdstid i retning af mere tid sammen med eleverne. Det indgår som en forudsætning i økonomiaftalen, at lærernes arbejdstid omprioriteres således, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid underviser svarende til ca. to klokketimer mere i fagopdelt undervisning om ugen. Læreres og børnehaveklasselederes gennemsnitlige undervisningstimetal er i Gladsaxes beregninger forudsat øget med to timer og 15 minutter om ugen, svarende til 90 årlige timer. Inden reformen var det kommunale gennemsnit i Gladsaxe Kommune 656 årlige undervisningstimer for lærere og 735 årlige undervisningstimer for børnehaveklasseledere. Med omprioritering af arbejdstiden hæves de gennemsnitlige timetal til 746 timer for lærere og 825 for børnehaveklasseledere. Omprioriteringen omfatter også tale/hørelærerne og de tosprogede lærere. I beregningerne indgår de fagopdelte undervisningstimer, puljer samt øvrig undervisning, der blandt andet omfatter timer til familieklasser og holddeling i de kreative fag. Puljer Inklusionspuljen (skoleområdet) udgør 11,7 mio. kr. Hvis inklusionspuljens timetal fastholdes på nuværende niveau, og timerne varetages af pædagoger i 15 pct. af tiden og af lærere i 85 pct. af tiden, vil der kunne omprioriteres 1,8 mio. kr. Provenuet skyldes dels, at en del af timerne varetages af pædagoger, dels lærernes øgede gennemsnitlige undervisningstimetal. Puljen til fastholdelse af skolestartere i normalundervisningen udgør 4,2 mio. kr. Hvis puljens timetal fastholdes på nuværende niveau, og timerne varetages af pædagoger i 15 pct. af tiden og af lærere i 85 pct. af tiden, vil der kunne omprioriteres 0,6 mio. kr. Provenuet skyldes dels, at en del af timerne varetages af pædagoger, dels lærernes øgede gennemsnitlige undervisningstimetal. Tosprogspuljen udgør 18,2 mio. kr. Puljen anvendes primært til undervisning i dansk som andet sprog. Undervisning i dansk som andetsprog skal varetages af lærere, der gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Der kan omprioriteres 2,2 mio. kr. baseret på det højere gennemsnitlige undervisningstimetal. Øvrig undervisning Den øvrige undervisning omfatter ca timer til undervisningstimer i familieklasse, holddelingstimer i de kreative fag m.v., hvor lærerens undervisningstimetal også er hævet. Omprioritering på 1,1 mio. kr. baserer sig på det højere gennemsnitlige undervisningstimetal. Skolepædagoger For skolepædagogers timer i børnehaveklasser og i den samordnede indskoling sker der i dag en omregning af timerne, således at én klokketime medregnes som 1,7 tilsynstime. Denne omregningsfaktor er nu fjernet ved forliget om en ny arbejdstidsaftale for det pædagogiske personale. Tilrettelæggelse af pædagogernes arbejdstid er i stedet et lokalt anlig- Side 13 af 26

14 gende på den enkelte skole. Der er i beregningerne forudsat en omprioritering af pædagogernes arbejdstid i børnehaveklasser og i den samordnede indskoling således, at det gennemsnitlige antal timer med børnene er årlige timer, svarende til niveauet ved varetagelse af understøttende undervisning. Samlet set kan der omprioriteres i arbejdstiden for 29,1 mio. kr. på årsbasis inkl. de fagopdelte undervisningstimer. Det skal understreges, at tilrettelæggelse af arbejdstiden for lærere og pædagoger sker lokalt. Skoleledelserne har med de nye arbejdstidsregler rum til at lede, til at sætte mål og rammer og foretage prioriteringer for personalets arbejde i skole, i SFO og i skoleklub i dialog og samarbejde med de ansatte. Ressourcer fra SFO og klub, der frigives ved kortere åbningstid Da eleverne skal have en længere skoledag, kan åbningstiden i SFO og skoleklub reduceres. Der er forudsat en reduktion på 5 timer om ugen i SFO og 12,5 timer om ugen i skoleklub. Lønudgifterne reduceres forholdsmæssigt ved en reduktion i åbningstiden. På nuværende tidspunkt er den ugentlige åbningstid henholdsvis 24,5 timer for SFO, 30 timer for fritidsklubtilbuddet og 25 timer for ungdomsklubtilbuddet. Den ugentlige åbningstid efter reformen bliver således på 19,5 timer for SFO, 17,5 timer for fritidsklubtilbuddet. SFO Morgenåbningen fra kl. 7-8 i SFO fortsætter uændret. Åbningstiden efter skoledagen ændres til kl (fredag 16:30), hvor den i dag er (fredag 16:30). Den samlede reduktion i åbningstiden er 5 timer ugentlig. I beregningerne tillagt 0,5 timer dagligt til forberedelse før åbning. Ændringen i åbningstiden bidrager med 4,0 mio. kr. i 2014 og 9,5 mio. kr. i 2015 og frem. Skoleklub (fritidsklub) Skoleklubben har ikke morgenåbent. Åbningstiden efter skoledagen ændres til kl. 14:30-18, hvor den i dag er Den samlede reduktion i åbningstiden er 12,5 timer ugentlig. I beregningerne tillagt 0,5 timer dagligt til forberedelse før åbning. Ændringen i åbningstiden bidrager med 3,1 mio. kr. i 2014 og 7,4 mio. kr. i 2015 og frem. I beregningerne er tilslutningsprocenten forudsat på det samme niveau som inden reformen. Det betyder, at der i beregningerne er forudsat, at der er en tilslutning på 99 procent for SFO, 74 procent for skoleklub (fritidsklub) og 27 procent for ungdomsklub. Når tilslutningsprocenterne er forudsat på nuværende niveau skyldes det en forventning om, at den nuværende tilslutning kan fastholdes på baggrund af den nedsatte forældrebetaling og den øgede integration mellem skole og skoleklub. DUT-kompensation og særligt tilskud Der er givet DUT-kompensation på 2,4 mio. kr. i 2014 og 4,8 mio. kr. i 2015 og frem samt et særlig tilskud i 2014 på 1,1 mio. kr. Der forventes et særtilskud af samme størrelse i Samlet set 3,5 mio. kr. i 2014, 5,9 mio. kr. i 2015 og 4,8 mio. kr. i 2015 og frem. Nuværende forbrug af timer, som skolepædagoger varetager i skoletiden Der er foretaget en konkret opgørelse af, i hvilket omfang pædagogerne i SFO indgår i skoletiden i indskolingen. Undersøgelsen viser, at en tredjedel af den samlede pædagogtid i SFO bliver anvendt i skoletiden. Derfor reduceres SFO taxameterbevillingen til løn forlods med 33 procent, der overføres til finansiering af pædagoger i skolen fremadrettet. Side 14 af 26

15 Denne ændring bidrager med 10,5 mio. kr. i 2014 og 25,1 mio. kr. i Profiltimer, Grønnemose og Skovbrynet skoler Som en del af projektet Styrket Social Indsats har Grønnemose og Skovbrynet skoler fået midler til profiltimer. Disse midler bruges til ekstra timer i idræt på Grønnemose Skole samt understøtning af brug af IT i undervisningen på Skovbrynet Skole. Det drejer sig om 2,0 mio. kr. årligt til Grønnemose Skole og 1,2 mio. kr. årligt til Skovbrynet Skole. Den længere skoledag, herunder flere timer til idræt og bevægelse betyder, at profiltimerne kan udmøntes inden for den sammenhængende skoledag. De ekstra midler, der har været tildelt inden folkeskolereformen tilbageføres derfor til finansiering af den samlede implementering af reformen. Afvikling af kompensation for nedsættelse af skoletid på grund af alder Lærere har i dag, fra det skoleår, hvor de fylder 60 år, ret til nedsættelse af skoletiden med 175 timer uden tilsvarende reduktion af lønnen. Som følge af Lov 409, Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område, afskaffes retten til aldersreduktion for lærere, der 1. august 2013 endnu ikke er fyldt 57 år. Skoleområdet har inden for budgetmodellen for folkeskolerne afsat en pulje på ca. 4 mio. kr. årligt til kompensation til skolerne for nedsættelse af skoletiden. Puljen fordeles forholdsmæssigt mellem skolerne på baggrund af antallet af lærere, der har nedsat skoletiden. Udfasningen af aldersreduktion betyder, at puljen kan afvikles fra og med 2016, efterhånden som færre lærere har ret til aldersreduktion. Som forudsætning for beregning af aldersreduktion er det skønnet, at 5 pct. af lærerne mellem 57 og 60 år stopper i Gladsaxe Kommune pr. år og 10 pct. af lærerne over 60 år stopper pr. år. Disse forlader Gladsaxes folkeskoler, fordi de finder andet arbejde, går på pension, efterløn eller lignende. Tabel 5. Skøn over udfasning af puljen til aldersreduktion i Gladsaxe Kommune Antal lærere Reduktion i antallet Forbrug af puljen* Frigjorte midler med ret til aldersreduktion af lærere med aldersreduktion % % % % % Afskaffelse af aldersreduktionen bidrager ikke med finansiering i de første år. Herefter bidrager den med 0,2 mio. kr. i 2016, 0,8 mio. kr. i 2017 og støt stigende de efterfølgende år. Samtidig med afskaffelsen af ret til aldersreduktion har lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt, når de fylder 60 år. Nedsættelse af arbejdstiden sker med en tilsvarende lønnedgang, men uændret pensionsoptjening. Den ekstra pensionsoptjening kommer imidlertid ikke til at have en væsentlig betydning for økonomien i folkeskolen i Gladsaxe. Først i 2023 kan Gladsaxe Kommune få en samlet udgift på op til ca for de 133 lærere, der kan få reduceret arbejdstid uden, at deres pension reduceres tilsvarende. Side 15 af 26

16 Tabel 6. Overblik over udgifter og finansiering ( ) i mio. kr Udgifter til skolereformen Flere fagopdelte undervisningstimer i bh. kl. -9. kl. 3,8 9,3 9,3 9,3 Indførelse af understøttende undervisning bh. kl. -9 kl. 15,5 37,1 37,1 37,1 Flere voksne i skoletiden 7,4 17,7 17,7 17,7 Lovpligtigt søskendetilskud, skoleklub 0,3 0,7 0,7 0,7 Nedsættelse af forældrebetaling SFO 1,2 2,9 2,9 2,9 Nedsættelse af forældrebetaling skoleklub 2,5 6,1 6,1 6,1 Nedsættelse af forældrebetaling Ungdomsklub (UK) 0,4 1,1 1,1 1,1 Forøgelse af andelen af uddannede pæd. i skoleklub og UK 0 0 0,5 0,8 Udgifter ved indfasning af ny ledelsesstruktur 0,2 0,4 0,4 0,4 Forlængelse af åbningstid i UK-Gladsaxe (overgangsordning) 1,2 2,9 1,7 0 Ungeområdet, udvikling og koordinering 1,3 0,7 0,7 0,7 Indførelse af skolereform i specialgrupperne 0,2 0,6 0,6 0,6 Forøgelse af tilskuddet til frie grundskoler, ,25 0,5 0,5 0,25 Udgift i alt 34,2 79,9 79,3 77,7 Finansiering Omprioritering af læreres, pædagogers og bh.kl.-lederes arbejdstid -12,1-29,1-29,1-29,1 Reduktion af åbningstid i SFO -4-9,5-9,5-9,5 Reduktion af åbningstid i skoleklub (nuv. fritidsklub) -3,1-7,4-7,4-7,4 DUT-kompensation og særligt tilskud -3,5-5,9-4,8-4,8 Nuværende omfang af skolepædagogtimer i skoletiden -10,5-25,1-25,1-25,1 Profiltimer, Grønnemose og Skovbrynet skoler -1,3-3,2-3,2-3,2 Afvikling af nedsættelse af skoletid på grund af alder 0 0-0,2-0,8 Finansiering i alt -34,5-80,2-79,3-79,9 Balance 0,3 0,3 0,0 2,2 Lærernes arbejdstid antal arbejdsdage Ifølge Lov nr. 409, Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område ophæves bestemmelsen om, at lærere højst har 209 arbejdsdage. Dette indebærer, at lærerne kan arbejde op til 227 dage (skoleåret 2014/15). Gladsaxe Byråd kan tage stilling til, om antallet af lærernes arbejdsdage skal fastlægges kommunalt, eller om beslutningen skal delegeres til den enkelte skoleleder. For at sikre ensartede rammer for arbejdsforholdene for alle lærere i kommunen, anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at Gladsaxe Byråd fastlægger et antal arbejdsdage for alle lærere. Lærerens højeste arbejdstid for skoleåret , fraregnet weekender, 5 ugers ferie samt søn- og helligdage, er 1679,8. Lærerens arbejdsdage anvendes til undervisning, fælles forberedelse, møder, egen forberedelse elevsamtaler med mere. Side 16 af 26

17 Ved at læreren har 215 arbejdsdage på skolen er der yderligere 88,8 timer til hjem/skole samarbejde, egen forberedelse, kompetenceudvikling med mere. Der er tale om en fleksibel ordning, således at timerne kan reguleres efter behov. De 15 dage, hvor der ikke er undervisning kan placeres på de dage, hvor eleverne har fri fra skole. Lærernes 6. ferieuge kan indregnes i årsnormen, udbetales eller afholdes i uge 7, hvor eleverne har vinterferie. For lærere på deltid beregnes undervisningstiden forholdsmæssigt på baggrund af medarbejderens ugentlige timetal. Arbejdstidens placering aftales mellem lederen og den enkelte medarbejder. Pædagogernes arbejdstid Den nye aftale mellem Kommunernes Landsforening og BUPL sidestiller pædagogernes arbejdstid med arbejdstiden for lærere. Udgangspunktet er, at pædagogernes tid anvendes på skolen. Ligeledes får pædagoger og lærere samme vilkår i forhold til deltagelse i lejrskoler og kolonier samt arbejde i weekend. Pædagogernes årsnorm er fortsat 1924 timer. Den skal opgøres en gang årligt ved skoleårets afslutning. Byrådet kan dog beslutte, at den årlige arbejdstid opgøres ved ferieårets afslutning (30.04.). I Gladsaxe Kommune opgøres skolepædagogernes arbejdstid i dag med udgangen af maj måned. Pædagogernes 6. ferieuge afvikles som resten af arbejdsmarkedet. Hvis den nye arbejdstidsaftale forkastes af parternes kompetente forsamlinger, er parterne forpligtet til at overholde gældende overenskomst og aftale. Side 17 af 26

18 2.2. Ændring af fritidsklubben til et fritidstilbud i henhold til folkeskoleloven (skoleklub) Skoleklub (folkeskoleloven) eller fritidstilbud (dagtilbudsloven) Fritids- og klubtilbuddene kan i praksis være oprettet efter dagtilbudsloven eller folkeskoleloven (skoleklub). Klubtilbud efter dagtilbudsloven Klubtilbud oprettet efter dagtilbudsloven skal leve op til den generelle formålsbestemmelse for dagtilbudsloven, men har også en selvstændig formålsbestemmelse i lovgivningen. Klubtilbuddet har sin egen leder (evt. på tværs af flere institutioner). Der er ingen krav om forældreindflydelse, men Byrådet skal sikre, at børn/unge får indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Klubtilbud efter dagtilbudsloven kan både drives som kommunalt, selvejende og privat tilbud. Der er et maksimum på forældrebetalingen svarende til 20 procent af bruttodriftsudgiften. Fripladstilbuddet er lovpligtigt, mens søskendetilskud ikke er lovpligtigt. Det er Byrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt søskendetilskud også skal gælde klubtilbud. Fritidstilbud efter folkeskoleloven Fritidstilbud oprettet efter folkeskoleloven skal leve op til folkeskolens overordnede formålsbestemmelse, og herudover er der et krav om, at Byrådet skal fastlægge og offentliggøre mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne. Der skelnes ikke i folkeskoleloven mellem SFO på forskellige aldersgrupper. Det er skolelederen, der også er overordnet leder af fritidstilbuddet. Forældre involveres som en del af skolebestyrelsens arbejde. Herudover er der, jævnfør reformteksten, ikke noget til hinder for, at forældrene på de forskellige afdelinger opretter forældreråd eller lignende. Fritidstilbud efter folkeskoleloven kan kun drives som kommunal eller som en del af en selvejende fri grundskole. Der er ikke noget maksimum på forældrebetalingen. Det er op til Byrådet at beslutte, hvor stor en andel af bruttodriftsudgifterne, forældrebetalingen skal udgøre. Det er dog ikke muligt at gøre tilbuddet gratis. Både fripladstilskud og søskendetilskud er lovpligtigt. Forsyningsforpligtigelse Forpligtigelsen til at tilbyde klubtilbud fremgår af dagtilbudslovens bestemmelser for klubtilbud ( 4), som beskriver, at kommunerne har pligt til at sikre, at der er det nødvendige udbud af pladser i klubtilbud mv. til kommunens børn og unge i aldersgruppen. Uanset om klubtilbuddet oprettes efter dagtilbudsloven eller efter folkeskoleloven gælder forsyningsforpligtigelsen fra dagtilbudsloven, og Gladsaxe Kommune er således forpligtet til at sikre, at der er det nødvendige udbud af pladser. I fremsat lovforslag om ændring af lov om dagtilbud, som følge af indførsel af en længere og mere varieret skoledag, præciseres det, at Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud m.v. anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tidsrum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor. I beregningerne er det forudsat, at fritidstilbuddet til elever i klasse drives i henhold til folkeskoleloven (skoleklub), mens tilbuddet til de årige (ungdomsklub) drives efter dagtilbudsloven, idet denne organisering vurderes at understøtte integrationen mellem skole og fritidsklub (skoleklub) bedst muligt. Side 18 af 26