Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Skolebørnsafsnit C, Ambulatorie, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland (BUC) er en afdeling under Psykiatri og Social. Vi har det overordnede ansvar for den sygehusbaserede indsats for børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Vi har en række sengeafsnit, men den overvejende del af vores behandling sker ambulant. BUC er ét samlet center for børne- og ungdomspsykiatri i regionen, og har afsnit i både Risskov, Herning og Viborg. BUC varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. Vi varetager desuden udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen. Du kan læse mere om BUC på vores hjemmeside: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Skolebørnsafsnittet i Risskov består af Skolebørnsambulatorium samt et døgnafsnit. Vi udreder og behandler børn i alderen 7-14 år. Børnene er oftest henvist fra PPR i kommunerne eller fra praktiserende læge. Vi varetager udredning af alle børnepsykiatriske lidelser eksempelvis: Opmærksomhedsforstyrrelser Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Psykoser Angst OCD 2/6

3 Tilknytningsforstyrrelser Depression I ambulatoriet i Risskov er der udredende teams bestående af psykologer, pædagoger og sygeplejersker i samarbejde med læger og speciallæger. Desuden er der et medicinsk ambulatorium bestående af sygeplejersker og læger, hvor den medicinske behandling til børnene bliver fulgt og kontrolleret. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Al arbejde omkring det ambulante barn foregår tværfagligt. Som sygeplejerske arbejdes der tæt sammen med læge, psykologer, pædagoger og socialrådgivere. Endvidere arbejdes der tværsektorielt, da der inddrages samarbejdspartnere fra primær sektor blandt andet PPR, socialrådgiver fra kommunen og egen læge. Sygeplejen i børnepsykiatrien tager udgangspunkt i barnets normale udvikling og afvigelserne herfra gennem observationer (samvær med barnet, skoleobservationer mm.) og samtaler. I forbindelse med medicinkontroller vurderes barnets BT og puls og barnet vejes og måles. Ligeledes indsamles oplysninger om trivsel på tværs af miljøer og eventuelle støtteforanstaltninger samt særlige forhold i familien og nært netværk. Sygeplejersken gør sig observationer omkring den somatiske tilstand og vurderer effekt og evt. bivirkninger ved medicinsk behandling, hvorefter der enten selvstændigt eller i samråd med læge handles på observationerne. Metoder i klinisk praksis I ambulatoriet indledes kontakt efter henvisning med indkaldelse til en afklarende samtale. Herefter er der eventuelt tilbud om børnepsykiatrisk udredning og behandling, hvilket vurderes i samråd med Speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri. Den første samtale er en samtale, hvor både barn og forældre deltager. Udredningen består af samtale(r) med forældrene (eller andet nært netværk) med henblik på indsamling af anamnestiske oplysninger. Der foretages somatisk undersøgelse og miljøobservationer af barnet. Der inddrages forskellige screeningsredskaber, herunder ernæringsscreening og selvmordsscreening. I Medicinsk Ambulatorium foretages kontroller relateret til den igangsatte medicinske behandling af fx. ADHD/ADD, depression, OCD eller Angst. Kontrollerne foretages mindst hvert halve år som anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Det individuelle behov vurderes for det enkelte barn. Der kontrolleres BT, puls, vægt og højde. I nogle tilfælde kontrolleres blodprøver. Der observeres og indsamles data vedrørende effekt/bivirkninger af medicin og barnets trivsel psykisk, socialt og fagligt søges afklaret. Centralt indhold Patient-/sygeplejeperspektivet Patient/sygeplejerelation kontaktpersonsfunktion i ambulant regi, relationsdannelse i korte kontakter og modtagelse af nye patienter Patientoplevelser Assessments, patientologi og narrativ tilgang 3/6

4 Patient/borger og pårørendeinvolvering interview, samtaler, inddragelse af pårørende under samtaler, netværksmøder mm. Etiske dilemmaer - tavshedspligt, dokumentation/datasikkerhed, inddragelse af barn/forældre i beslutningstagen og underretninger Kommunikation, vejledning og undervisning Den svære samtale situationsbestemt kommunikation, formidling, deeskalering, forældresamtaler, den professionelle samtale, samtale i korte kontakter, interview ud fra guides og uddybe anamnese Interkulturel kommunikation - andre sygdomsforståelser og tolkning Digitalt medieret kommunikation - videokonferencer med netværket Vejledning og undervisning psykoedukation til barn, forældre og netværk, behandlingsmøder med læringsperspektiv og faggruppemøder Sundhedspædagogik - psykoedukation af børn og forældre og sociale historier samt didaktiske overvejelser i planlægning af samvær og samtaler med barn og forældre Patientuddannelse psykoedukation og patientskole Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Stabile, komplekse og akutte pleje- og behandlingsforløb - Sygeplejeinterventioner som jegstøttende/styrkende sygepleje, Assesment, miljøterapi, psykoedukation og vejledning til forældre Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde - Læger, psykologer, pædagoger, kontakt til kommunale sagsbehandlere, lærere, støtte-kontaktpersoner og egen læge Sundheds- og velfærdsteknologi - Diverse apps, Piktogrammer, kalendersystemer og alarmsystemer/time-timer i forhold til medicin og struktur Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - UTH, kvalitetskoordinatorer, kvalitetsnøglepersoner, databaser og personalemøder Sundhedsfremmende, rehabiliterende, behandlende og forebyggende sygepleje Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde - behandlingskonferencer, kontaktpersonsordning, netværksmøder, anamnese fra skole og netværk Forskningsmetoder Metoder til kvalitets-, innovations-, udviklings- og forskningsarbejde - Standarder og kliniske retningslinjer, E-dok, kvalitetskoordinatorer og nøglepersoner i organisationen, uddannelse og undervisningstilbud til personalet Studiekompetence Personlig og social udvikling indgå i praksisfællesskab, ansvar for egen læring, være forberedt til vejledning, brug af studiedage og opsøg vejledning Informationskompetence selvvalgt pensum, dele observationer og refleksioner, opsøg personale når der er behov for sparring 4/6

5 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Som studerende vil du i løbet af de 10 uger følges med både klinisk vejleder og daglige vejledere, som kan være pædagoger, psykologer, læger eller sygeplejersker. Du vil både være med som observatør, og når tid er varetage dele af samtalerne på egen hånd men med en kollega ved din side. Du får mulighed for at deltage i netværksmøder, skoleobservationer, konferencer og tests. Der vil i klinikken blive mulighed for, at du udvikler viden, færdigheder og kompetencer i forhold til den tværfaglige børnepsykiatriske udredning og behandling. Der vil blandt andet være mulighed for at: etablere, bevare og afvikle relationer til børn med psykiske udfordringer og deres forældre følge patientforløb fra henvisning til afslutning jævnfør den politiske vedtagne udrednings- og behandlingsgaranti (UBR) få viden om og forståelse for forskellige børnepsykiatriske diagnoser og deres betydning for barnet såvel som for familien foretage planlagte og ikke-planlagte observationer i forbindelse med behandlersamtaler og undersøgelser mv forberede og følge op på diverse undersøgelser og tests anvende dokumentationsredskaber især EPJ stifte bekendtskab med psykiatriloven og dens anvendelse samt varetage opgaver og vurderinger i forbindelse hermed opnå særlig viden om specifik medicinsk behandling herunder kompetencer i forbindelse med kontrol af behandlingen samt handling på observationer og data gøre brug af sygeplejeprocessen og kommunikative teorier træne kommunikation og samvær med psykisk sårbare børn og deres forældre med afsæt i den/de enkeltes forudsætninger træne fagprofessionel kommunikation fx. i forbindelse med konferencer møde og reflektere over etiske dilemmaer og temaer opnå forståelse for og færdigheder til at kunne handle ud fra viden om organisatoriske niveauer medvirke i understøttelse af barnets sundhedsadfærd med inddragelse af forældre og netværk deltage i psykoedukative forløb i forbindelse med forældregruppevejledning Alle af ovenstående eksempler indeholder dele af Klinisk beslutningstagen, Klinisk lederskab samt Situationsbestemt kommunikation. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. 5/6

6 Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i afdelingens fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen, som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskravet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6