ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Transkript

1 ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå mange af biologiens faglige områder, er der i elevteksterne lagt op til en grundig indføring i cellens opbygning og funktion. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 9 Modellering Celler, mikrobiologi og bioteknologi (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering, herunder med digitale programmer dyre- og planteceller. Eleven skal kende til forskellige cellers opbygning og funktion. 1. Eleven kan fortælle, hvor celler findes, og hvilken funktion de har. 2. Eleven kan fortælle, hvor celler findes, og hvilken funktion de har samt skelne mellem en dyre- og en plantecelle. 3. Eleven kan fortælle, hvor celler findes, og hvilken funktion de har samt skelne mellem en dyre- og en plantecelle. Desuden kan eleven fortælle om nogle af cellens organeller og forklare om deres funktion. TEMA: Skoven UGE:37-40 Forløbet om skoven er tænkt som et forløb, hvor det vil være naturligt at kombinere arbejdet i naturen med arbejdet i laboratoriet og ved computeren. Det er vigtigt, at eleven oplever nytte af både at bruge sine sanser og sin undren umiddelbart, sin refleksion over det han/hun iagttager, det han/hun bliver gjort opmærksom på, samt sin evne til at knytte biologiske begreber og en biologisk teori til det, han/hun ser.

2 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 10 Undersøgelse Økosystemer (Fase 1) organismers livsbetingelser organismers livsfunktioner. Undersøgelse Økosystemer (Fase 2) organismers livsbetingelser i forskellige biotoper, herunder med kontinuerlig digital dataopsamling miljøfaktorer i forskellige biotoper. Modellering Økosystemer (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer stoffer i biologiske kredsløb. 1. Eleven skal lære om skovens karakteristika og dens betydning for mennesker, dyr og planter. 2. Eleven skal lære om planter og dyrs tilpasning og livsytringer samt om kredsløb i naturen. Læringsmål 1 1. Eleven kan fortælle om de forskellige planter og dyr, man finder i danske skove. 2. kan fortælle, hvilken betydning skoven har som økosystem for dyr og planter. 3. Eleven kan forklare, hvordan mennesker bruger skoven, og hvilken påvirkning det har på skoven som økosystem. Læringsmål 2 1. Eleven kan fortælle, hvordan dyr og planter lever og tilpasser sig til livet i skoven og give eksempler herpå. 2. Eleven kan fortælle om energiens kredsløb i skoven og forklare fotosyntese og respiration. TEMA: System i kaos UGE: Eleverne får i dette forløb et indblik i taksonomi, hvordan dyreriget og planteriget systematiseres, og hvordan arterne navngives.

3 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 5 Undersøgelse Evolution (Fase 1) organismers systematiske tilhørsforhold biologisk systematik og klassifikation. Eleven skal have kendskab til, hvordan organismer systematiseres i grupper, og hvordan arter navngives 1. Eleven kan forklare, hvad en art er, og jeg ved at organismer inddeles i forskellige kategorier. 2. Eleven kan forklare, hvad en art er, og eleven ved at organismer inddeles i forskellige riger og systematiseres efter deres slægtskab. 3. Eleven kan forklare, hvad en art er, og eleven ved at organismer inddeles i forskellige riger og systematiseres efter deres slægtskab. 4. Jeg kan også fortælle, hvordan man navngiver organismer. TEMA: sanser og nerver UGE:45-47 Forløbet er en gennemgang af sanser og nervers funktion, som kombineres med overordnet viden om nervesystemets behandling af sanseindtryk.

4 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 5 Modellering Krop og sundhed (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem sammenhænge mellem stimuli og respons. Eleven skal lære om menneskets sanser, hvordan de spiller sammen med hinanden og med nervesystem og hjerne. 1. Eleven kan fortælle, hvilke sanser vi har, og hvordan sanserne fungerer sammen. 2. Eleven kan fortælle, hvilke sanser vi har, og hvordan sanserne fungerer sammen. Desuden kan eleven forklare sansernes betydning for menneskers livsvilkår. 3. Eleven kan fortælle, hvilke sanser vi har, og hvordan sanserne fungerer sammen. Desuden kan eleven forklare sansernes betydning for vores livsvilkår, og forklare om sansernes sammenhæng med hjerne og nervesystem TEMA: Den enkeltes og samfundets udledning af UGE: Forløbet Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer en fællesfaglig vinkel på bl.a. CO2, hvor der arbejdes problemorienteret med forskellige skadelige udledninger. Forløbet bygger på elevernes viden fra en lang række forløb i alle tre fokus-portaler. I forløbet ridses en række områder op, hvortil eleverne kan formulere en problemstilling og efterfølgende undersøge den ved hjælp af tekster og aktiviteter fra biologifokus.dk, geografifokus.dk og fysik-kemifokus.dk. (3 i geografi, 6 i biologi og 6 i fysik/kemi) Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Fysik Modellering: Stof og stofkredsløb (Fase 3) Fysik, Biologi og Geografi Eleven skal lære at formulere en problemstilling og udarbejde Fysik, Biologi og Geografi 1. Eleven kan formulere og belyse en problemstilling med udgangspunkt i en af - Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen. tilhørende arbejdsspørgsmål. Samtidig skal eleven lære, hvordan udledning af stoffer påvirker vores naturgrundlag og levevilkår forløbets fagtekster med støtte fra læreren.

5 reaktioner og processer i centrale stofkredsløb Perspektivering: Stof og stofkredsløb (Fase 3) - Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer. samfundets brug og udledning af stoffer. 2. Eleven kan formulere en problemstilling og en række arbejdsspørgsmål, der er inspireret af en af forløbets fagtekster. 3. Eleven kan formulere en problemstilling og en række arbejdsspørgsmål, der er inspireret af en af forløbets fagtekster og desuden inddrage sin øvrige almene og faglige viden. Geografi Geografi: Undersøgelse Globalisering (Fase 3) miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse. Perspektivering: Jordkloden og dens klima (Fase 3) - Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning aktuelle klimaproblematikker, klimateorier og klimamodeller Perspektivering: Naturgrundlag og levevilkår (Fase 2)

6 - Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget. Biologi Modellering: Økosystemer (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer stoffer i biologiske kredsløb. Perspektivering: Økosystemer (Fase 3) - Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet. biodiversitet. Perspektivering: Krop og sundhed (Fase 2) - Eleven kan forklare miljø- og sundhedsproblemstillinger lokalt og globalt biologiske baggrunde for sundhedsproblemstillinger.

7 TEMA: Fordøjelsen UGE: 1-4 Grundlæggende bliver eleverne gjort bekendt med fordøjelsessystemets organer og deres funktioner, og hvordan maden bruges i cellernes stofskifte og som byggestoffer i kroppen. Desuden er der afsnit om, hvordan affaldet skaffes bort via tarm, nyrer, lever og lunger. Forløbet indeholder også et afsnit om vitaminer og mineraler og deres betydning. Det allersidste afsnit handler om vandets rolle i kroppen.

8 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 8 Undersøgelse Krop og sundhed (Fase 1) fødens sammensætning og energiindhold, herunder med digitale databaser kroppens næringsbehov og energiomsætning. Undersøgelse Krop og sundhed (Fase 2) bevægeapparat, organer og organsystemer ud fra biologisk materiale menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø. Undersøgelse Krop og sundhed (Fase 3) sundhedsmæssige sammenhænge mellem krop, kost og motion, herunder med digitale redskaber faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed og kondition. Eleven skal lære om madens betydning for kroppen, og kende til fordøjelseskanalens opbygning og funktioner. 1. Eleven kan forklare, at maden indeholder næringsstoffer, og fortælle hvordan maden nedbrydes og næringsstoffer optages i fordøjelseskanalen. 2. Eleven kan forklare, hvordan maden nedbrydes og sammensættes til nye stoffer ved hjælp af enzymer. 3. Eleven kan forklare, hvor glukose kommer fra, og hvilken betydning det har ved respiration og frigørelse af energi i cellen.

9 TEMA: Skelet, muskler og nerver UGE: 5-8 Undervisningsforløbet om skelet, muskler og nerver er bygget op, så eleverne både får kendskab til de enkelte elementers opbygning og funktion, og til hvordan skelettet, musklerne og nerverne fungerer sammen.

10 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 7 Undersøgelse Krop og sundhed (Fase 2) bevægeapparat, organer og organsystemer ud fra biologisk materiale menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø. Undersøgelse Krop og sundhed (Fase 3) sundhedsmæssige sammenhænge mellem krop, kost og motion, herunder med digitale redskaber faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed og kondition. Modellering Krop og sundhed (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem sammenhænge mellem stimuli og respons. Eleven skal lære om skelettets og om musklernes opbygning, og lære om sammenhængen mellem skelet, muskler og nerver samt vores livsstils indflydelse på bevægeapparatet. 1. Eleven kan forklare om skelettets og musklernes funktion. 2. Eleven kan forklare om skelettets og musklernes funktion og forklare sammenhængen mellem skelet, muskler og nerver. 3. Eleven kan forklare om skelettets og musklernes funktion og forklare sammenhængen mellem skelet, muskler og nerver. Desuden kan eleven forklare, hvordan livsstil påvirker bevægeapparatet. TEMA: Mikroorganismer UGE: 9-11

11 Forløbet handler om virus, bakterier og mikroskopiske svampe primært set i forhold til sundhed. Derfor er der afsnit om forebyggelse, helbredelse og kroppens forsvarsmekanismer, herunder en introduktion til immunforsvaret. Ligeledes er der afsnit om, hvordan bakterier og svampe benyttes i produktionen af forskellige næringsmidler.

12 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Undersøgelse Celler, mikrobiologi og bioteknologi (Fase 1) celler og mikroorganismer celler og mikroorganismers opbygning. Undersøgelse Celler, mikrobiologi og bioteknologi (Fase 2) celler og mikroorganismer ud fra biologisk materiale celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser. Undersøgelse Celler, mikrobiologi og bioteknologi (Fase 3) mikroorganismers funktion i forskellige miljøer mikroorganismers betydning i forhold til mennesker og økosystemer. Modellering Krop og sundhed (Fase 3) - Eleven kan med modeller forklare kroppens forsvarsmekanismer faktorer, der påvirker menneskets forsvarsmekanismer. Eleven skal lære om forskellige typer mikroorganismer - hvordan vi kan udnytte nogle typer, og hvordan vi beskytter os mod andre typer 1. Eleven kan forklare hvad mikroorganismer er, beskrive forskellige typer og fortælle hvor de findes. 2. Eleven kan fortælle, hvordan vi udnytter nogle typer mikroorganismer. 3. Eleven kan fortælle om kroppens immunforsvar, og forklare hvordan det beskytter os mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

13 TEMA: Energi nok til alle og energiteknologi UGE: Forløbet Energi nok til alle tager udgangspunkt i det fællesfaglige fokusområde Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. (8 i geografi, 8 i biologi og 12 i fysik/kemi) I forløbet arbejdes der ud fra den overordnede problemstilling Hvordan kan vi i dag arbejde for, at der i 2050 er en bæredygtig energiforsyning til Verdens 9. mia. mennesker? Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 12 Fysik Undersøgelse Energiomsætning (Fase 3) Fysik, Biologi og Geografi Eleven skal lære om verdens energiforsyning, herunder Fysik, Biologi, Geografi 1. Eleven kan forklare, hvorfor verdens samlede energiforbrug vil stige og transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer / bæredygtig energi, og eleven skal lære om udviklingen i verdens energiforbrug samt fordele og ulemper knyttet til forskellige samtidig redegøre for, hvad bæredygtig energi er og anvende definitionen for vedvarende energi. 2. Eleven kan beskrive det land/område, energiforsyning. energikilder som jeg har arbejdet med, og beherske de aktiviteter der underbygger Perspektivering Energiomsætning (Fase 3) landets/områdets udnyttelse af energi. 3. Eleven kan forklare, hvorfor man i mit - Eleven kan diskutere udvikling i samfundets energiforsyning valgte land/område udnytter netop den energikilde, som man gør.

14 udvikling i samfundets energibehov. Perspektivering Produktion og teknologi (Fase 3) - Eleven kan vurdere en teknologis bæredygtighed teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget.. 4. Eleven kan beskrive det land/område, som jeg har arbejdet med, og beherske de aktiviteter der underbygger landets/områdets udnyttelse af energi. 5. Eleven kan forklare, hvorfor man i mit valgte land/område udnytter netop den energikilde, som man gør. 6. Eleven kan anvende min nye viden i argumentation om bæredygtig energi. Biologi Perspektivering Økosystemer (Fase 2) - Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer biologiske, geografiske og fysiskkemiske forholds påvirkning af økosystemer. Perspektivering Anvendelse af naturgrundlaget (Fase 2)

15 - Eleven kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion principper for bæredygtig produktion. Geografi Undersøgelse Naturgrundlag og levevilkår (Fase 2) naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget. Perspektivering Naturgrundlag og levevilkår (Fase 1) - Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved udnyttelse af naturgrundlaget

16 interesser knyttet til energiog råstofudvinding og bæredygtig naturudnyttelse. Perspektivering Jordkloden og dens klima (Fase 2) - Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands og kulstofs kredsløb problematikker knyttet til vands og kulstofs kredsløb. - Forløbet Energiteknologi er enkeltfagligt og omhandler energiteknologier som fx vindenergi, solenergi og brændselsceller. Forløbet ligger op til at eleverne gruppevist skal undersøge en energiteknologi. Disse to forløb kan med fordel afvikles sideløbende, så det fællesfaglige fokusområde har flere i geografi og biologi, og fysik/kemi så bidrager med yderligere faglig viden fra forløbet Energiteknologi.

17 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring Undersøgelse Energiomsætning (Fase 3) transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer energiforsyning Modellering Energiomsætning (Fase 3) - Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger naturgivne og menneskeskabte energikæder. Modellering Jorden og universet (Fase 2) - Eleven kan visualisere vands kredsløb og Jordens energistrømme Jordens energistrømme. Eleven skal lære om forskellige energikilder, energikildernes effektivitet, konsekvenser ved valget af hver energikilde samt fordele og ulemper ved valg. 1. Eleven kan anvende definitionerne på vedvarende energi og lagerenergi og give eksempler på begge del samt forklare fordele og ulemper. 2. Eleven kan forklare uddybende om en specifik energikilde inkl. fordele og ulemper ved brug af denne, og kan skelne mellem CO2 neutrale og ikke-co2- neutrale energikilder. 3. Eleven kan forklare årsagerne til den stigende mængde CO2 i atmosfæren og konsekvenserne heraf, samt argumentere for hvad der kan gøres for at mindske den globale opvarmning. TEMA: Vandløb UGE: I forløbet præsenteres eleverne for vandløbet som økosystem samt dets betydning for landskab og miljø. Forløbet indeholder afsnit om bl.a. planter, insekter, fisk, tilpasning, leveforhold og forurening.

18 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 9 Undersøgelse Økosystemer (Fase 2) Eleven skal lære om vandløb, 1. Eleven kan fortælle om plante- og dyreliv organismers livsbetingelser i forskellige biotoper, herunder med kontinuerlig digital dataopsamling planter og dyr i og omkring vandløb samt vandløbets abiotiske faktorer og miljøpåvirkningers indflydelse på vandløbet som økosystem. i og omkring vandløbet. 2. Eleven kan fortælle om dyr og plantes livsvilkår samt tilpasning til de biotiske og abiotiske faktorer. 3. Eleven kan fortælle om menneskers miljøfaktorer i forskellige biotoper. udnyttelse og påvirkning af vandløb gennem tiden samt miljøtilstandens betydning for både udnyttelse, flora og Modellering Økosystemer (Fase 2) fauna. - Eleven kan med modeller af økosystemer forklare energistrømme energikrævende livsprocesser hos organismer i økosystemer. Perspektivering Økosystemer (Fase 2) - Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer biologiske, geografiske og fysiskkemiske forholds påvirkning af økosystemer. Perspektivering Økosystemer (Fase 3) - Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet biodiversitet.

19 TEMA: Bæredygtig produktion UGE: Fællesfagligt forløb hvor eleverne præsenteres for og arbejder med forskellige dyrkningsmønstre samt hvordan det kan påvirke naturgrundlaget. (4 i geografi, 6 i biologi og 6 i fysik/kemi) Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Fysik-kemi Undersøgelse Produktion og teknologi Fysik-kemi, Biologi og geografi Fysik-kemi, Biologi og geografi (Fase 1) Eleven skal lære, hvilke 1. Eleven kan formulere og belyse en miljømæssige faktorer der har problemstilling med udgangspunkt i en af fødevareproduktion indflydelse på bæredygtighed, og forløbets fagtekster med støtte fra min lære at vurdere forskellige lærer. næringsstoffer og produktionsformers 2. Eleven kan formulere en problemstilling tilsætningsstoffer i fødevarer. bæredygtighed og ud fra dette, og en række arbejdsspørgsmål, der er Undersøgelse Produktion og teknologi lære at lave en inspireret af en af forløbets fagtekster. (Fase 2) problemformulering med 3. Eleven kan formulere en problemstilling tilhørende arbejdsspørgsmål. og en række arbejdsspørgsmål, der er udnyttelse af råstoffer og dele. inspireret af en af forløbets fagtekster og af produktionsmetoder desuden inddrage sin øvrige almene og råstoffer og produktionsprocesser. faglige viden Geografi Undersøgelse Naturgrundlag og produktion (Fase 3) naturgrundlagets betydning for produktionsforhold sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion.

20 Modellering Naturgrundlag og produktion (Fase 3) - Eleven kan med modeller vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse begrebet bæredygtighed. Perspektivering Naturgrundlag og produktion (Fase 2) - Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af Biologi Perspektivering Anvendelse af naturgrundlaget (Fase 2) - Eleven kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion principper for bæredygtig produktion. Perspektivering Anvendelse af naturgrundlaget (Fase 3) - Eleven kan diskutere løsningsog handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af

21 naturgrundlaget lokalt og globalt naturforvaltning. Materialer: I Biologi arbejder vi digitalt, hvor vi benytter os af Alineas Biologifokus, som er et digitalt systemportal med dækkende indhold, der lever op til FFM. Ud af huset: I de forskellige Fællesfagligforløb vil vi arrangere besøg ud af huset, hvor eleverne kommer ud og får et billede af emnet i det virkelig verden. Vi vil bl.a. besøge Fynsværket og et vandværk i byen. *Der tages forbehold for ændringer. *Denne årsplan kan blive revideret ultimo oktober eller primo november, på basis af elevernes individuelle behov og faglige niveau