Mættet fedt til malkekøer, Palme50 kontra Bergafat F-100
|
|
- Tina Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer, Palme50 kontra Bergafat F-100 Forsøg udført af KFK August 2002 NLM/KFK Side 1 af 12
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammendrag 3 Baggrund 3 Preface 4 Conclusion and comments 4 Materialer og metoder 5 Forsøgsplan 5 Forsøgsdyr og design 5 Beskrivelse af forsøgsproduktet 5 Statistiske metoder 6 Resultater og diskussion 7 Produktionsresultater 7 Økonomisk værdi af forsøgsproduktet 8 Konklusion 8 Tabel 1 Sammensætning i % 9 Tabel 2 Næringsstofindhold 10 Tabel 3 Produktionsresultater 11 Tabel 4 Ydelseskontrolleringer 12 Side 2 af 12
3 Sammendrag Dette forsøg viser en statistisk sikker højere mælkeydelse målt i både kg mælk/ko/dag og kg EKM/ko/dag og et uændret indhold af fedt og protein i mælken ved brug af mættet fedt i form af Palme50 frem for Bergafat i en fedtrig kraftfoderblanding. Forsøget viste en merydelse på 2,2 kg mælk/ko/dag. Denne ydelsestigning svarer, at en fedtrig kraftfoderblanding med Palme50 har en merværdi på ca. 78 kr./hkg i forhold til en fedtrig kraftfoderblanding med en traditionel type mættet fedt som f.eks. Bergafat F-100. Baggrund Fodring efter en høj fedtprocent i mælken kræver kraftfoder med et højt indhold af fedtsyrer. For at undgå forstyrrelser af omsætningen i vommen er det vigtigt, at en del af fedtet stammer fra mættet fedt. Erfaringer fra praksis viser dog, at anvendelse af store mængder ( > 400 g fedtsyrer/dag) af traditionel mættet fedt, som består af rene fedtsyrer, kan medfører en ringere udnyttelse af fedtet, hvilket er konstateret dels gennem en mere fedtet gødning fra køerne og dels ved en manglende respons af de høje niveauer af mættet fedt. Mættet fedt består i hovedreglen af de frie fedtsyrer palmitinsyre (C 16 ) og stearinsyre (C 18 ), der begge har et smeltepunkt på ca o C. På grund af det høje smeltepunkt blandes fedtet ikke med vomvæsken og kan dermed ikke forstyrrer mikrofloraens omsætning af foderet. Koen optager disse fedtsyrer i tarmen, men inden de kan optages skal de sammen med bl.a. glycerol danne såkaldte miceller. Udnyttelsen af det mættede fedt afhænger således af i hvor høj grad, der er glycerol tilstede, og i hvor høj grad det mættede fedt har emulgerende egenskaber. Den nye type mættet fedt, Palme50, består af mættede fedtsyrer, som netop er bundet op på glycerol, hvilket giver en forventning om en bedre udnyttelse af fedtet og dermed også en forventning om en højere mælkeydelse og/eller fedtydelse. Dette forsøg har til formål, at undersøge effekten af Palme50 på køernes mælkeproduktion set i forhold til anvendelse af en traditionel type mættet fedt med handelsnavnet Bergafat. Side 3 af 12
4 Preface Maintaining or reaching for a high fat content in the milk calls for the use of compound feed with a high content of fatty acids. But in order to maintain proper fermentation in the rumen it is crucial, that part of the added fat is protected fat. Experiences with practical diets for high yielding dairy cows containing high amounts of protected fat (> 400 g of fatty acids /cow/day), which consist of 99% free fatty acids, have shown poor utilisation of the protected fat. The poor utilisation were visualised through a more sticky and greasy manure and a lack of response in higher milk production to the high amounts of protected fat. The protected fat often used consist of palmic- og stearicacid and their melting point is higher than the temperature in the rumen, which means that the protected fat are not mixed with the ruminal fluid and therefore the micro flora are left undisturbed. In the duodenum the fatty acids are absorbed, but the absorption depends on the formation of the so-called micelles. Glycerol plays along with other components a vital role in the formation of micelles. The absorption rate and efficiency largely depends on the availability of glycerol and also if there are other types of fats with emulsifying characteristics. The new type of protected fat Palme50 consist mainly of palmic- and stearicacids bound to glycerol forming mono-, di- and triglycerides. This composition should theoretically improve the absorption and thereby the utilisation of the protected fat, which in the end should improve milk- and milk fat yield. The purpose of this trail is to see if the milkproduction is affected when using Palme50 instead of Bergafat F-100, which is the commercial name for a typical protected fat, in a compound feed with a high fat content. Conclusion and comments This trial have shown that high yielding cows (9000 kg ECM/year) have responded positively to using 5% Palme50 instead of 5% Bergafat F-100 in a compound feed with a high fat content. Control TipTop with Bergafat Trial TipTop with Palme50 P-value Number of cows in trail Lactation number 1,9 2,0 Days from calving 118,2 123,7 Milk/cow/day, kg 28,3a 30,5b < 0,05 Fat, % 4,14 4,10 0,65 Protein, % 3,23 3,27 0,43 ECM/cow/day, kg 28,4a 30,2b < 0,05 The difference between the control- and the trial group were 2,2 kg milk/cow/day, and measured in Energy Corrected Milk the difference were 1,8 kg ECM. The statistical analysis showed that the higher milk yield in the trialgroup is statistical different to the milk yield in the controlgroup. This trail showed no difference in milkfat % or protein %. Due to the higher milkyield a compound feed with a high fat content is worth 78 Dkr. more pr. 100 kg feed when using Palme50 instead of the traditional Bergafat F-100. Side 4 af 12
5 Materialer og metoder Forsøget blev gennemført i perioden 29. marts maj 2001 hos: Finn Mortensen Hestvangvej 19, Understed 9900 Frederikshavn Besætningen var ved forsøgets start på ca. 100 SDM køer med en forventet årsydelse på 9000 kg EKM. Køerne var opstaldet i en løsdriftstald med sengebåse og malket 2 gange dagligt i en sildebens malkestald med opsamling af data vedr. daglig mælkeydelse og kraftfoderoptagelse. I forsøget blev køerne fodret med en grundration, og kraftfoder efter ydelse i kraftfoderautomat og i malkestald. Alle køer fik 2 kg/dag i malkestalden af kontrolblandingen. Grundrationen bestod af græsensilage, helsæd og GranuMin 3. FORSØGSPLAN Kontrolhold: Forsøgshold: TipTop med 5% Bergafat efter ydelse TipTop med 5% Palme50 efter ydelse + 2 kg TipTop med Bergafat Blandingssammensætningen fremgår af tabel 1. Alle køer havde lige adgang til grundrationen. FORSØGSDYR OG DESIGN Køerne blev inddelt i par efter: 1. Laktations nr. (1. kalvs, 2. kalv, 3. kalvs og senere) 2. Dage fra kælvning 3. Kg EKM ved sidste kontrollering 4. Forventet foderniveau I forsøgsperioden blev køerne ydelseskontrolleret af den lokale kontrolforening 3 gange fordelt på følgende datoer: 31. marts april maj 2001 BESKRIVELSE AF FORSØGSPRODUKTET Bergafat F-100 indeholder 99% fedt af delvis hydrogeneret palmeolie med et meget højt indhold af palmitin- og stearinsyre. Indholdet af frie fedtsyrer er ca. 99%. Palme50 er sammensat af 50% palmestearin, der består af triglycerider, hvorpå palmitin- og stearinsyre er bundet. Den resterende del af Palme50 består af en blanding af mono- og diglycerider, hvorpå der ligeledes er bundet palmitin- og/eller stearinsyre. Side 5 af 12
6 Blandingen af mono- og diglycerider er et restprodukt fra en margarineproduktion, hvor palmeog solsikkeolie og GMO-fri sojaolie er råvarer. Med fedtsyrer bundet til glycerol indeholder Palme50 kun ca. 88% fedtsyrer og 5-9% frie fedtsyrer. Skematisk kan den væsentlige forskel mellem fedttyperne illustreres på følgende måde. Der er ingen forskel i indkøbspris mellem de to produkter. STATISTISKE METODER De foretagende ydelseskontrolleringer danner datasæt til analyse for om Palme50 i forhold til Bergafat har effekt på køernes mælkeproduktion. Ved forsøgets start var der 36 køer på hvert hold, det vil sige 36 par. Ved forsøgets afslutning og gennemgang af datamaterialet er der af forskellige årsager udgået 7 køer fordelt på begge hold. Det totale antal køer som er taget ud af opgørelsen er således 14 køer, da makkeren til den ko der tages ud også bliver trukket ud af opgørelsen. På den måde sikres et afbalanceret datasæt med hensyn til laktations nr. og dage fra kælvning. Ved den statistiske behandling af data er hver kontrollering pr. ko betragtet som en observation. Analyserne blev udført efter en variansanalysemodel på hvert af de følgende registrerede parametre pr. ydelseskontrollering: Kg mælk Fedt % Protein % Kg Energi Korrigeret Mælk, EKM Resultaterne blev analyseret for, om der var forskel i laktationsnr. eller dage fra kælvning. I så tilfælde indgik de som covariabler i variansanalysemodellen. Side 6 af 12
7 Resultater og diskussion PRODUKTIONSRESULTATER Som det fremgår af tabel 3 har køerne på kontrolholdet i forsøgsperioden i gennemsnit af de tre kontrolleringer ydet 28,3 kg mælk/ko/dag med 4,14% fedt og 3,23% protein, hvilket samlet giver en ydelse på 28,4 kg EKM/ko/dag. Køerne på forsøgsholdet har i gennemsnit af de tre kontrolleringer præsteret en højere daglig mælkeydelse på 30,5 kg mælk/ko/dag. Da fedtprocenten på forsøgsholdet er en anelse under fedtprocenten på kontrolholdet og proteinprocenten omvendt er en anelse over, så giver det samlet et gennemsnit på 30,2 kg EKM/ko/dag på forsøgsholdet. Forskellen på henholdsvis 2,2 kg mælk/ko/dag og 1,8 kg EKM/ko/dag i forsøgsholdets favør er statistisk sikker, hvilket vil sige, at anvendelse af Palme50 frem for Bergafat i TipTop har påvirket køernes mælkeproduktion i retning mod en højere mælkeydelse og uændret produktion af indholdsstoffer. Forsøget giver ikke en entydig forklaring på, hvorfor anvendelse af Palme50 frem for Bergafat giver en højere mælkeydelse. Teoretisk set burde det være omvendt da Bergafat har et højere indhold af fedtsyrer og dermed også teoretisk set en højere energiværdi til gavn for mælkeydelsen. Men det højere indhold af fedtsyrer i Bergafat er uden værdi, hvis den højtydende ko ikke i tilstrækkelig grad kan fordøje og optage det tildelte mættede fedt. Palme50 har den fordel, at dens sammensætning teoretisk set forbedrer både fordøjelsen men også optagelsen af fedtsyrerne fra tarmen. Den højere mælkeydelse, som brug af Palme50 resulterer i, skyldes teoretisk set, at en øget fordøjelighed af det mættede fedt giver koen en højere energioptagelse og samtidig sparer koen glukose i forbindelse med optagelsen af fedtet. En højere energioptagelse samt en større glukosepulje giver koen mulighed for en højere mælkeydelse. Teori bag højere fordøjelighed af Palme50 i forhold til Bergafat Emulgering: Mono- og diglycerid samt glycerol forbedrer emulgeringen i tyndtarmen. Hermed forbedres micelledannelsen, som er en forudsætning for absorption af fedtsyrer Frie fedtsyrer har ringe emulgeringsevne, og de er i langt højere grad afhængige af tilstedeværelsen af fosforlipider, galdesalte samt evt. glycerol for at indgå i en micelledannelse Calciumforsæbet fedtsyrer kan fælde ud i tarmen (bliver tungtopløseligt) og fortsætter bagud Resyntese - optagelse af fedt fra tarmen til kroppen: Ved micellernes passage af tarmepitelet (simpel diffusion) skal fedtsyrer med en kædelængde over C:12 resyntetiseres til triglycerider ved hjælp af bl.a. glycerol Glycerol til resyntese af triglycerider kommer enten fra foderets indhold af glycerol eller det syntetiseres intermediært ud fra glukose Højtydende køer har mangel på glukose, derfor vil den intermediære syntese af glycerol til brug i resyntesen af triglycerider ofte være utilstrækkelig Glycerol via foderet kan afhjælpe denne mangel situation Side 7 af 12
8 Ovenstående er en opsamling på telefonsamtale den 5. juli 2001 med Søren Krogh Jensen DJF Foulum, CBJ og PL. Merydelse pr. dag: 2,2 kg mælk x 2,35 kr./kg = 5,17 kr. Øget foderbehov ved 85% foderudnyttelse: 2,2 kg mælk x 1,2 kr./fe 2,5 kg mælk/fe x 0,85 = 1,24 kr. Øget dækningsbidrag pr. ko pr. dag: 3,94 kr. Merværdi pr. hkg foderblanding m. Palme50: 3,94 kr./dag x 100 kg 5 kg kraftfoder/dag = 78,60 kr. ØKONOMISK VÆRDI AF FORSØGSPRODUKTET Konklusion Dette forsøg viser en statistisk sikker højere mælkeydelse målt i både kg mælk/ko/dag og kg EKM/ko/dag og et uændret indhold af fedt og protein i mælken ved brug af mættet fedt i form af Palme50 frem for Bergafat i en fedtrig kraftfoderblanding. Forsøget viste en merydelse på 2,2 kg mælk/ko/dag. Denne ydelsestigning svarer, at en fedtrig kraftfoderblanding med Palme50 har en merværdi på ca. 78 kr./hkg i forhold til en fedtrig kraftfoderblanding med en traditionel type mættet fedt som f.eks. Bergafat F-100. Side 8 af 12
9 TABEL 1 SAMMENSÆTNING I % Hold 1 2 TipTop med Bergafat TipTop med Palme50 Majsbærme, tørret 18,00 18,00 Rapskage, dobbeltlav 12,00 12,00 Sojaskaller, toasted 12,00 12,00 Solsikkeskrå, afskallet 10,00 10,00 Citruskvas, tørret 8,00 8,00 Sojaskrå, toasted 6,00 6,00 Roepiller 6,00 6,00 Majsglutenfoder 5,00 5,00 Bergafat 5,00 Palme50 5,00 Rug 4,00 4,00 Soyaekstrakt 4,00 4,00 Lucernepiller, Dk 3,00 3,00 Vegetabilsk fedt 3,00 3,00 Soypass 2,00 2,00 Fodersalt 1,00 1,00 Calciumcarbonat 0,60 0,60 Forblanding 5 0,20 0,20 Magnesiumoxid 0,20 0,20 I alt 100,00 100,00 Side 9 af 12
10 TABEL 2 NÆRINGSSTOFINDHOLD % af varen Tilsat blandingen Indhold pr. FE Kontrol Forsøg Enhed TipTop med Bergafat TipTop med Palme50 Råprotein 20,0 20,0 Råfedt 12,0 12,0 Træstof 12,0 12,0 Råaske 7,0 7,0 Vand 14,0 14,0 Calcium 0,70 0,70 Fosfor 0,60 0,60 Magnesium 0,35 0,35 Natrium 0,40 0,40 A-vit. I.E./g 6 6 D 3 -vit. I.E./g 1,2 1,2 E-vit. mg/kg Mangan mg/kg Zink mg/kg Kobber mg/kg 2,2 2,2 Kobolt mg/kg 0,21 0,21 Selen mg/kg 0,30 0,30 Jod mg/kg 0,70 0,70 FE hkg Ford. råprotein, g AAT g PBV g Fedtsyrer g Sukker g Stivelse g Ford. cellevægge g Side 10 af 12
11 TABEL 3 PRODUKTIONSRESULTATER Kontrol TipTop med Bergafat Forsøg TipTop med Palme50 Antal køer i forsøg, stk Kælvning nr. 1,9 2,0 Dage fra kælvning ved start 118,2 123,7 P-værdi Mælk/ko/dag, kg 28,3a 30,5b < 0,05 Fedt, % 4,14 4,10 0,65 Protein, % 3,23 3,27 0,43 EKM/ko/dag, kg 28,4a 30,2b < 0,05 Forskellig bogstav angiver statistisk sikker forskel, P< 0,05 Side 11 af 12
12 TABEL 4 YDELSESKONTROLLERINGER Kontroldato Hold Mælk, kg Fedt % Protein % EKM, kg , 1 30,2 3,79 3,18 28,9 holdinddeling 2 29,5 3,91 3,19 28, ,8 4,29 3,24 29,7 2 30,6 4,32 3,32 31,3 1 28,6 4,24 3,27 29,0 2 30,7 4,12 3,27 30,5 1 27,5 3,91 3,19 26,5 2 30,2 3,87 3,23 29,0 Side 12 af 12
Mættet fedt til malkekøer
FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2
Læs mereSådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder
Sådan finder du 25.000 kr. på kontoen for indkøbt foder Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Konsulent Jens Møller Dansk Kvæg Højeste dækningsbidrag ved lav udgift til indkøbt foder og hjælpestoffer
Læs mereBetydningen af kraftfoderets smag i et AMS system
Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereOmsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum
Omsætning af fedt i mavetarmkanalen Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Indhold Hvorfor er fedt/tilskud
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereEffekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Læs mereMineraler og deres betydning. Årsmøde 2015
Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereFEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør
Læs mereFOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Læs mereMollerup Mølle. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors
2015 Kalvefoder Mollerup Mølle Østervang 51, 7900 Nykøbing Mors 2 Kalvefoder fra Mollerup Mølle Tusindvis af kalve har gennem årene nydt godt af Mollerup Mølles s egen udvikling og samarbejde med førende
Læs mereKraftfoderstrategier i et AMS system
Kraftfoderstrategier i et AMS system Martin R. Weisbjerg og Lene Munksgaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sammendrag Automatisk
Læs mereGARANETRET I HUNDEMADEN. Food for uniq dogs UNIQ KVALITET. Når din hund har smagt et UniQ-produkt, går den aldrig mere på kompromis med kvaliteten.
GARANETRET I HUNDEMADEN Food for uniq dogs UNIQ KVALITET Når din hund har smagt et UniQ-produkt, går den aldrig mere på kompromis med kvaliteten. UNIQ START er et super premium kvalitets hundefoder udviklet
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereEffekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer
ringsdagen,. september 208 Bilag til Fod- Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer Af Nicolaj Ingemann Nielsen & Martin Øvli Kristensen, Husdyrinnovation, SEGES Introduktion Ældre infusionsforsøg
Læs mereIndledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Læs mereBeskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen
Beskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen Af Martin Øvli Kristensen, Nicolaj Ingemann Nielsen og Anne Mette Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Introduktion Brugen af beskyttet metionin er et omdiskuteret
Læs mereNyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt
Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning
Læs mereRapport 116. Standard Laktationskurver til produktionskontrol. anvendelse og udformning
Rapport 116 Standard Laktationskurver til produktionskontrol anvendelse og udformning Standard Laktationskurver til Produktionskontrol anvendelse og udformning 2005 Tekst og Redaktion Flemming Skjøth og
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereDANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Læs merehvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereVi tilbyder gratis foderrådgivning til alle HorseLux kunder. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
HorseLux hestefoder udvikles og sammensættes af Miljøfoder og produceres af Vestjyllands Andel. Vores målsætning for HorseLux hestefoder er, at tilbyde et foder i højeste kvalitet til en fornuftig pris.
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereBetydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskil else Introduktion Hvad er fedt? Fedt i fodermidler
Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Weisbjerg, M.R., Larsen, M.K. & Brask, M, Institut for Husdyrbrug og Institut for Fødevarer, AU Foulum,
Læs mereCarsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereBÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereHvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen
Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Temadag om
Læs mereAkoFeed Vegetabilske olier og fedtstoffer til landbrugsdyr. The Co-Development Company
Vegetabilske olier og fedtstoffer til landbrugsdyr The Co-Development Company HO O O Mættede fedtsyrer (stearinsyre) HO Omega-3 fedtsyre (α-linolensyre) HO O Omega-6 fedtsyre (γ-linolensyre) O HO Omega-9-fedtsyre
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning
Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)
Læs mereSodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting
Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol er velkendte fodermidler til malkekvæg, selvom de tidligere
Læs mere- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen
Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer
Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov
Læs mereHestefoder. Viden Kvalitet Troværdighed
Hestefoder Viden Kvalitet Troværdighed MM Hestefoder Hvorfor vælge hestefoder fra Mollerup Mølle? Vores hestefoder er sammensat med henblik på at dække hestens behov i flest mulige situationer, så man
Læs mereMollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors
2015 Kvægfoder Mollerup Mølle A/S Østervang 51, 7900 Nykøbing Mors 2 Kvægfoderprogram Mollerup Mølles kvægfoderprogram består af en række standard- og optiko blandinger. Optiko blandinger Optiko er skræddersyede
Læs mereHULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING
AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I
Læs mereVomfyldekorrektion i tidlig laktation
Vomfyldekorrektion i tidlig laktation Resultater fra projektet vægt på fodereffektivitet i praksis Udarbejdet af: Vivi M. Thorup, Auning Data vmt@thorupconsult.dk Vomfyldekorrektion i tidlig laktation
Læs mereBETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET
Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs mereØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER
ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER
Læs mereKompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?
ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereFASEFODRING MED PROTEIN
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereHvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske
Læs merePROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER
AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =
Læs mereForsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter
2017 Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter SEGES Anlæg og miljø 31-12-2017 Specialkonsulent Morten Lindgaard Jensen Forsøget er udført som en del af projekt Kvægbrugets Testplatform til udvikling
Læs mereSidste nyt inden for fodring med majsensilage
Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Fordøjelighed af cellevægge Udnyttelse af stivelse Anbefalet snitlængde Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Høj fordøjelighed af grovfoderet giver højere foderoptagelse
Læs mereFodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013
Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,
Læs mereNettoudbytte og foderværdi
Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.
Læs mereOptimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Læs mereKUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER
KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER s Året re d n islæ ed nyh ICELAND 15 KG, BIG BAG Bestseller fuldfoderblanding. Særlig udviklet til at dække den islandske hests behov Iceland er et fuldfoder udviklet specielt
Læs mereMælkeproduktion uden grovfoder
Mælkeproduktion uden grovfoder Betina Amdisen Røjen, HusdyrInnovation, SEGES Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation, SEGES KVÆGKONGRES 2019 I Juli 2018 så skrækscenariet ud til at lure lige om hjørnet!
Læs mereS O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG
S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af
Læs mereHøjere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement
Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Januar 2010 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereStudietur til Israel 3-8 Juni 2012
Studietur til Israel 3-8 Juni 2012 Hvorfor studietur til Israel? 120.000 malkekøer 11.600 kg mælk/årsko Vi skal lære af nogle der er bedre end os selv! 11.600 kg mælk 3,66 3,28 På trods af Ekstremt klima
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereSEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring
Sorø 6/1-017 Niels Bastian Kristensen KOENS VINKEL. GIV HENDE DEN BEDST MULIGE OVERGANG FRA GOLDPERIODE TIL LAKTATION. Succesfuld laktation er når vi lykkes med kritiske overgange og langvarig stabilitet
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereBeregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereBiprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele
Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk
Læs mereOpnået
Driftsenhed: 99999 Kvæg Opdateret: 27.05.2015 Besætning(er): 99999 KPO Rapport Dækningsbidrag, pr. årsko inkl. opdræt (1) Bruttoudbytte 33.109 32.517 30.735 31.961 36.844 Sum mælk Kr 30.917 29.458 28.510
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereFodring af geder Jens Chr. Skov
Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned
Læs mereFODERLOVGIVNING. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERLOVGIVNING SEGES Svineproduktion Foder 2018 BEHOV FOR LOVGIVNING? Sammenhæng til fødevareforordningen FODERLOVGIVNING Formål: At sikre dyrs og menneskers sundhed og miljøet Lovgivningen skal beskytte
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereAvaila Organiske mikromineraler til køer
Organiske mikromineraler til køer Erfaringer med tilskud af organiske mikromineraler til køer har i danske og udenlandske undersøgelser vist: Højere mælkeydelse Bedre yversundhed Øget frugtbarhed Større
Læs mereOptimér den økologiske foderforsyning
Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine F. Jørgensen VFL, Økologi KvægKongres Tirsdag den 26. februar 2013 Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug GROVFODER MAJS kontra GRÆS Udbytte
Læs mereNorFor. Normer og behov
NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereFuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
Læs mereFra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland
Ny KvægForskning Nr. 1, 9. årgang, Februar 2011 Store forskelle i mælkens ostningsevne Side 4 Automatisk klovvask virker! Side 2 Aktiv planlægning for sundhed og velfærd Side 6 Sodahvede og glycerol til
Læs mereVejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereErfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater
Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater af Henning Lyngsø FOGED, Per LARSEN, Frank Skov HANSEN & Egon ANDERSEN I et konkret forsøg har malkekøer optaget
Læs merePerspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
Læs mereNDF-omsætningen i mave-tarmkanalen
NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Læs mereFodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting
Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra
Læs mereBETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE
Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND
Læs mere