13 døgns. brandslukning. Generalforsamling Fuld opbakning til DIS-sagen. Kompetencer i verdensklasse Søfartens Lederes nye vision

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "13 døgns. brandslukning. Generalforsamling Fuld opbakning til DIS-sagen. Kompetencer i verdensklasse Søfartens Lederes nye vision"

Transkript

1 Generalforsamling Fuld opbakning til DIS-sagen Kompetencer i verdensklasse Søfartens Lederes nye vision Tema: Havvindmøller Giver jobs til søs og på havne 13 døgns brandslukning charlotte mærsk læs overstyrmandens beretning Nr

2 LEDER Stå sammen - så er foreningen stærk Anders Lindegaard Nielsen Næstformand Søfartens Lederes bestyrelsesmøde 25. april Nu er det nu, det gælder. Rederne har afvist flere forhandlinger om DIS-sagen og har opsagt hovedoverenskomsten. Det kan virke uoverskueligt, for hvad sker der så med lønningerne, med stillingerne og med kontrakterne? I mine øjne er det vigtigt at huske på, at det ikke nødvendigvis er en ulempe, at hovedoverenskomsten er væk. Jeg snakker med mange folk i erhvervet fra mange nicher, der ikke er bundet af en hovedoverenskomst, og det har bestemt ikke været en ulempe for dem. Jeg har en kammerat, der sejler som maskinchef på en luksusyacht, og som siger, at danskere generelt er meget efterspurgte og højt ansete. Han tjener væsentlig mere end en maskinchef i Maersk. Jeg har også en kammerat, der er overstyrmand i Viking Offshore, og de tjener det samme som i Maersk Supply dog med et tillæg på toppen, der gør, de tjener en del mere. Jeg har en kammerat, der er Driller i Maersk Drilling. Han tjener mere, end en kaptajn i Maersk og arbejder 2 uger ude og 4 uger hjemme. Jeg kender én, der er Tow Master for et firma i De arabiske Emirater En, jeg gik i skole med, sejler for et tysk heavylift rederi. En, jeg gik i skole med, er Skibsinspektør i rederiet Clipper. En, jeg gik i skole med, er ansat i Teknisk afdeling ved JL/Kosan sammen med endnu en fra min gamle klasse, der er befragter der. Og en anden er ansat i Nautisk Afdeling i DFDS. Jeg kunne blive ved længe endnu. Listen er lang. Vi er en attraktiv vare. Derfor er vores nye vision for Søfartens Ledere - Kompetencer i verdensklasse og de nye missioner, som man kan læse nærmere om i dette blad, i mine øjne helt rigtige. Sådan, som jeg ser det, er det kun godt at prøve at få markedskræfterne til at regere. I stedet for et gammeldags overenskomstsystem, hvor rederier som fx Torm, hvor det jo ikke går for godt for tiden, skal være med til at styre lønudviklingen i Maersk Supply Service. Det går jo ikke, det kan enhver se. Så vi skal nok få vores SKAT 2.0 hevet hjem. Selv om vi så skulle tabe retssagen, så vil alle de dygtige folk finde et andet job, hvis ikke rederierne i DIS vil betale og behandle os ordentligt. Lad os tage udfordringen. Det er nu, vi skal være klare i spyttet og det er nu, vi skal turde gennemføre retssagen. Skal vi have et DIS i fremtiden, skal vi have styr på dette her. Så alle mand, ind på hjemmesiden og få opdateret jeres medlemsdata. Giv os dit forhåndstilsagn til om nødvendigt at være med i en af retssagerne. Og hvis du kan få nogle af dine kolleger med også dem i maskinen er det endnu bedre. Stå sammen - så er foreningen stærk. Venlig Hilsen Anders Lindegaard Nielsen Næstformand Pt. Maersk Developer US GULF of Mexico Udgiver: Søfartens Ledere Havnegade 55 DK-1058 København K Tlf.: Formand/ansvarshavende redaktør Jens Naldal Redaktionen: Redaktør, Lise Mortensen Høy (DJ) Telefon: Journalist, Pia Elers (DJ) Journalist, Jakob Wandel (DJ) Telefon: Annoncer: Peter Friis Jespersen Telefon: Layout: camilla-thyrring.dk Tryk: JØRN THOMSEN/ELBO A/S Udgivelser 2012: Uge: 5, 14, 25, 35, 41, 48. Deadline: Tre uger før udgivelse Oplag: 6648 stk. Forsidefoto: Støtteskibets helikopter gør klar til at tanke brændstof mens den forbliver i luften kaldes HIFR (Helicopter In Flight Refueling) Distribution: Søfartens Ledere sendes til alle medlemmers hjemmeadresse i ind- og udland, alle dansk disponerede skibe, vel færds institutter, sømands kirker, rederier og myndigheder. Manglende levering til skibe m.v. meddeles udgiveren. Manglende eller uregelmæssig levering på hjemmeadressen meddeles Søfartens Ledere. Abonnement: Kr. 500,- årligt inkl. moms Artikler i Søfartens Ledere kan citeres med kildeangivlse jf. loven om ophavsret. Søfartens Lederes politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvoraf dette direkte fremgår.

3 Portrætstafet: Bo Cerup-Simonsen: Problemløseren. 28 INDHOLD 4 Generalforsamling 2012 Fuld opbaknng til DIS sagen. Vi strejker, vi lægger færgen stille, vi vil gøre alt, for at blive i Søfartens Ledere. Vi vil ikke over i Foa, lyder det samlet fra de otte navigatører på Ø-Færgen Ballastvand Nye IMO-regler om rensning af ballastvand koster millioner for rederne. Karriereskifte Fra containerstyrmand til barge engeneer. Fremtidens vindmølleinstallationsfartøj. Esbjerg og Grenå er vindmølle-havne. 38 HAVVINDMØLLETEMA HAVVINDMØLLETEMA Sikkerhed på danske hænder Læs om Danske Lodser. Tema: side HAVVINDMØLLETEMA

4 Af Lise Mortensen Høy og Jakob Wandel Generalforsamling 2012 Årets generalforsamling i Søfartens Ledere stod i overenskomstens tegn. Der var dog også stor interesse for foreningens visioner for fremtiden. Pernille Sædam Marstal blev valgt som dirigent og indledte generalforsamlingen med at konstatere, at der var lovligt indkaldt. 0 aktive medlemmer og studerende samt tre godkendte fuldmagter var repræsenteret; og dermed var generalforsamlingen beslutningsdygtig. Dagen var delt op, så første del af generalforsamlingen med beretning, regnskab og budget, bestyrelsesvalg og indkomne forslag blev gennemgået før frokost. Efter en god frokost var der workshops, hvor medlemmer, bestyrelse og sekretariat kunne diskutere de store emner fra beretningen. Overenskomst, vision mission, pirateri og Netværket Havn, lød overskrifterne på de fire arrangerede workshops. Dagen blev afrundet med godkendelse af årsberetningen samt oplæg fra de fire workshops. n Medlemmerne Svend Aino Lindbøl (billedet) og Fritz Troels Frederiksen havde fremsat et forslag til ændringer af foreningens vedtægter. (Er omtalt i de sidste to numre af fagbladet). Der blev foretaget skriftlig afstemning, der viste, at 18 stemte for forslaget, 70 stemte imod, og tre stemmesedler var blanke, og vedtægtsændringen blev dermed afvist af generalforsamlingen. Nye bestyrelsesmedlemmer på plads Da stemmerne ved valget til Søfartens Lederes bestyrelse var talt op, var der genvalg til flere kandidater, stor opbakning til formanden og to nye ansigter i bestyrelsen. Stemmefordelingen gav valg til følgende kandidater: I valggruppe 4 Skibsfører Jens Naldal, (132 stemmer) Overstyrmand Henrik Hjerl Carstensen, (54 stemmer) Havneassistent Jan Thorsen, (42 stemmer) Offshore Superintendent Gustav W. Bretton-Meyer, (48 stemmer) I valggruppe 2 Lods Ib Henriksen er valgt for en 2-årig periode, (36 stemmer) Stedfortræder i valggruppe 4 Umiddelbart efter valgresultatets offentliggørelse på generalforsamlingen valgte Gustav W. Bretton-Meyer at trække sig fra bestyrelsen af personlige årsager. Bestyrelsen skulle derfor udpege en stedfortræder til valggruppe 4, hvis mandat skal på valg til næste år. Bestyrelsen valgte derfor at give valg til overstyrmand Kresten Hjelm Pedersen, der var den kandidat, der fik flest stemmer (33) uden at opnå valg. De valgte bestyrelsesmedlemmer ønskes tillykke med valget. Skibsfører Arne Lykkebak Poulsen (2 stemmer) blev ikke genvalgt. 4 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2012

5 Danmarks Rederiforening har opsagt hovedoverenskomsten Søfartens Lederes formand, Jens Naldal, måtte ændre beretningen i sidste time, efter at Danmarks Rederiforening opsagde Hovedoverenskomsten. Vi var i går den 6. marts til en sidste forhandling med Danmarks Rederiforening for at se, om vi kunne få enderne til at mødes, sagde Jens Søfartens Lederres formand, Jens Naldal, og fortsatte: Det kunne vi ikke. Danmarks Rederiforening tilbød os den samme aftale, inklusive det såkaldte uenighedsprotokollat, som vi allerede har afvist sidste gang i juni Jeg føler, vi mødte anderledes konstruktivt op. Ved gårsdagens forhandlinger konkretiserede vi det ved at tilbyde, at vi kunne slå en streg over al udestående regulering af nettolønningerne, der som følge af skattelettelserne er givet til alle andre skatteborgere i Danmark i 2010 og Til gengæld skulle Rederiforeningen indgå en fremadrettet implementering af de skattelettelser, andre danskere fik i Forårspakke 2.0. Et tilbud til en værdi af mere end 115 mio.kr. Hovedoverenskomsten opsagt Vi tilbød endvidere, at man i en fremadrettet aftale også kunne indfase de stigninger i vores medlemmers nettoløn, som skattelettelserne i Forårspakke 2.0 giver. Vi bekræftede endnu en gang, at vi også var villige til i forbindelse med OK 2012-forhandlingerne at se på juniorofficerernes konkurrenceevne. Vi stillede som modkrav at få samme overenskomstresultat, som MAFO har indgået, samt at rederne skulle anerkende sammenhængen imellem det danske skattesystem og nettolønsordningen under DIS i en fremadrettet og robust aftale. Rederne meddelte efter 5 minutters betænkningstid, at de ikke ville anerkende sammenhængen mellem det danske skattesystem og nettolønsordningen, og at de derfor ikke mente at kunne indgå en overenskomst med Søfartens Ledere, hvorfor de meddelte hovedoverenskomstens samt alle tilknyttede særoverenskomsters bortfald. Ligeledes meddelte rederne, at DIS-rammeaftalen ville blive opsagt med 6 måneders varsel i forhold til Søfartens Ledere. Retssag - Vi står nu der, hvor næste skridt er at anlægge en retssag om sammenhængen mellem det danske skattesystem og nettolønningerne. Det bekymrer mig, at rederisiden ønsker denne sag, som også vil rette fokus på mulig ulovlig statsstøtte til det danske rederierhverv. En retssag, der risikerer at tiltrække sig EU-Kommissionens interesse for den danske statsstøtte og dermed grundlaget for DIS, understregede Jens Naldal og fortsatte: - Hvis jeg var reder, ville jeg tænke mig godt om, før rampelyset bliver rettet mod mine statsstøtteordninger. DIS er jo en fantastisk ordning for rederierne: skatterabat og lav omkostning på kompetente danske skibsofficerer, mens øvrige søfarende kan hyres billigst muligt uden danske overenskomster lovbestemt adgang til social dumping. - Men jeg er ikke reder, jeg er formand for Søfartens Ledere, og min > Det er klart, at vi er lidt nervøse hvor står vi nu kan vores reder finde på at skifte os alle sammen ud? Vi ved ikke noget, før retssagen er afgjort. Jeg synes, det er for dårligt at vores politikere først holder med os og så når de har fået ministerbilerne, siger de noget andet. Politikerne har stået og sagt, at alle danskere skal have skattelettelser, men vi får ikke del i det. Det skal ikke afhænge af redernes gode vilje vi skal have vores skattelettelser via lovgivningen. Søren Löwenstern, styrmand i DFDS SØFARTENS LEDERE / 2 /

6 Generalforsamling 2012 Jeg har fået en mail fra rederiet om, at hovedoverenskomsten er opsagt, men at jeg vil få tilsendt en ny kontrakt og at der ikke er nogen ændringer i mit ansættelsesforhold. - Jeg synes, at det er på tide, at der bliver gjort noget. Alle andre danskere har fået skattelettelser for at kompensere for de nye afgifter. Men vi har ikke fået dem, vi står med færre penge hver måned. Der er naturligvis en risiko for, at de udflager skibene, hvis vi vinder retssagen. Men vi kommer ingen vegne, hvis vi ikke gør noget. Winni Pedersen, dual juniorofficer, ansat på singlekontakt i DFDS opgave er at fremtidssikre vores interesser i DIS og det er nettolønsordningen. Er man dansk sømand, skal det jo hænge sammen med skattesystemet i Danmark. Året har været præget af brevudvekslinger med rederiforeningerne, brevudvekslinger med skatte- og erhvervsministre nye som gamle. Men resultaterne er udeblevet. Vi har også søgt at skabe opmærksomhed og debat om det problematiske i, at danske søfolk i DIS er kommet i klemme i forbindelse med omlægningen af det danske skattesystem. Den del, synes jeg, er lykkedes. Står alene De øvrige organisationer på lønmodtagersiden har indgået overenskomst 2010 med Danmarks Rederiforening. Parterne er tilsyneladende ikke enige om, hvorvidt kompensation for skattereformen er indeholdt i overenskomstresultatet præcis hovedårsagen til, at Søfartens Ledere afviste at indgå samme aftale. Søfartens Ledere står derfor alene tilbage med rederne, der afviser at forhandle, og ministrene, der afviser at bidrage til en forhandlingsløsning. Nu har rederne så valgt at lade overenskomsterne bortfalde for medlemmerne af Søfartens Ledere og opsige rammeaftalen, men jeg er ikke sikker på, at dette vil være i redernes egen interesse. Tror de danske rederier virkeligt, at blot fordi en dansk overstyrmand i Maersk Supply ikke længere er overenskomstdækket, vil han undvære sin skattelettelse og i øvrigt tage til takke med ringere løn- og arbejdsvilkår end f.eks. 1. mesteren, der stadig er omfattet af en overenskomst indgået med MAFO? Det er naivt at tro. Når vores medlemmer nu alle skal på individuelle kontrakter, og hvis selvsamme individuelle kontrakter er ringere end overenskomstens niveau, vil det jo være en falliterklæring i forhold til redernes mangeårige lovprisninger af de individuelle kontrakters lyksaligheder for alle parter inklusive den ansatte. Hviletidsregler ændret Rederne har på deres hjemmeside meddelt, at overenskomsternes bortfald ikke umiddelbart får nogen mærkbare konsekvenser for de Jeg er godt tilfreds med visionen om Verdensklasse. Det kan give et vink til rederne om at holde fødekæden kørende. Vi har en skandinavisk løsningsmodel og ledelsesstil, der går længere end at sejle et skib fra a til b. Mit ønske er en endnu stærkere og mere aktivt reagerende forening. Efter min mening har vi brugt for lang tid på DIS. Allan Jon Sydtoft, styrmand i Esvagt. Netværket Havns formand, Kim Sandahl, fortalte om netværket på en af dagens workshops. Netværket Havn har til formål at fastholde og samtidig styrke det sociale netværk, at styrke vidensdeling havnene imellem, samt for det enkelte medlem at udvikle de havnerelaterede kompetencer. Foreningen skal afholde mindst et årligt netværksarrangement. Find netværkets nye hjemmeside på enkelte ansatte, idet løn- og ansættelsesvilkår fortsætter som individuel aftale. Dette er ikke helt korrekt. Noget, der helt sikkert vil ske ved bortfald af overenskomsterne, er, at de kollektive aftaler om hviletidsflytninger bortfalder. Fra og med i dag gælder altså kun de helt generelle hviletidsregler for alle officerer, der er medlemmer af Søfartens Ledere. Ved redernes entydige og klare beslutning om at lade overenskomsterne bortfalde, kunne man få det indtryk, at overenskomster og rammeaftale KUN er en fordel for de ansatte og til ulempe for arbejdsgiveren. Jeg tror ikke, det er helt så sort og hvidt. De forskellige overenskom- 6 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2012

7 Opbakning og bekymring ster sikrede naturligvis sømanden et vist minimumsbeløb hver måned, men overenskomster virker samtidigt kontrollerende og dæmpende på reallønsudviklingen i tilfælde af mangel på arbejdskraft. Jeg har tidligere i bladet stillet spørgsmålstegn ved, om vores nuværende overenskomststruktur har spillet fallit, er forældet, når vi her knap to år efter udløb af den forrige overenskomst endnu ikke har kunnet nå til enighed, fordi den ene part blot siger nej på forskellige måder? Vi fik en del kommentarer til lederen ikke kun fra medlemmer, men også fra redersiden der udtrykte bekymring ved udsigten til bortfald af overenskomsten. Rederierne har med deres beslutning om at lade overenskomster og rammeaftale bortfalde næsten elimineret den sidste chance for at få løst skattespørgsmålet ved forhandling. Bestyrelsen skal nu beslutte den videre gang frem lægge kursen. Da muligheden for yderligere forhandlinger med rederne er udtømte, er der kun en juridisk prøvning tilbage. Mens en kommende retssag til afgørelse af ovennævnte problemstilling bliver forberedt og anlagt, vil vi en sidste gang konsultere det politiske system og de ansvarlige ministre med spørgsmålet skal der ske en regulering af nettolønningerne i "Vi har tiden til at vente og viljen til at få tingene løst," var medlemmernes budskab til generalforsamlingen. - Nu står det klart, at det eneste, der kan stoppe retssagen er, hvis rederne anerkender sammenhængen mellem DIS og det danske skattesystem og ved forhandlingsbordet viser vilje til at finde en løsning på det. Landets politikere kunne også langt om længe melde sig på banen og påtage sig et ansvar for DIS og løse det, der synes at kunne udvikle sig til en sag om ulovlig statsstøtte til det danske rederierhverv, siger Jens Naldal. Blandt medlemmerne var der en naturlig bekymring for, at den forestående retssag kan rokke ved fundamentet for DIS og dermed få konsekvenser for statsstøtten til erhvervet. Men den bekymring er de parat til at leve med. - Sagens vigtighed for medlemmerne og erhvervet opvejede klart bekymringen - også over, at vi ikke har en overenskomst i en periode, siger Jens Naldal. Han tilføjer, at medlemmerne var enige om, at retssagen skal anlægges, selvom der altid er en risiko for at tabe. DIS, når der sker ændringer i skattetrykket i Danmark? Gjort det grundigt Jeg tror, en del af jer i salen i dag synes, at vi har været for flinke, trukket den for længe og burde have anlagt en retssag allerede. Ting tager tid. Jeg synes, vi har gjort det grundigt og godt, så vi kan møde jer og sige, at vi har prøvet alt inden en juridisk prøvning. For mig personligt er sagen klar; vi skal bevare fokus og med de rigtige beslutninger sikre, at vore medlemmer på den lange bane ikke skal opleve en markant reallønsnedgang i takt med, at skatten flyttes fra lønindkomst til forbrug og fast ejendom. Jeg glæder mig meget til at høre, hvad I siger, og hvad vi sammen kommer frem til i dag. n Læs mere side 44 MAFO tilgodeser ikke sejlende maskinmestre, de har ikke gjort noget for at løse DIS-skattesagen vi er kun en lille procentdel af medlemmerne. Og så er Søfartens Lederes blad mere interessant end MAFO s. Palle Schirmer, 1. mester, A.P.Møller - I Norge har vi aldrig problemer med, at vi ikke bliver afløst til tiden. Dels fordi rederne værdsætter deres gode folk, og derfor behandler dem ordentligt. Desuden bliver rederierne straffet, hvis de ikke sørger for afløsning til tiden, fortæller Jan Richardt Gearbolk, har arbejdet offshore i Norge i 15 år: - Med hensyn til DIS-sagen, så mener jeg, at det ville have klædt rederne at forhandle. Alle andre danskere har fået skattelettelser, det skal søfolkene på DIS naturligvis også have. > SØFARTENS LEDERE / 2 /

8 Af Jakob Wandel Kompetencer i verdensklasse Søfartens Ledere har ved et seminar for talsmænd, medlemmer, bestyrelse og sekretariat udarbejdet ny vision og mission; der var emne på en workshop. VISION søfartens Ledere Kompetencer i verdensklasse MISSION Globalisering Søfartens Lederes skal, med udsyn og positivt fokus på globaliseringen, samarbejde med de organisationer, nationer og personer, der kan bidrage til at varetage udviklingen af medlemmernes kort- og langsigtede interesser og muligheder. Vi skal være åbne over for nye samarbejdspartnere i erkendelse af, at vejen til verdensklasse ikke nødvendigvis går gennem de traditionelle samarbejdspartnere og organisationer. Vi skal styrke direkte samarbejdsrelationer med de udenlandske organisationer, der organiserer medlemmernes udenlandske kolleger i danske skibe. Vi skal ud i verden og søge nye områder, hvor der er behov for danske maritime kompetencer i verdensklasse. Løn OG overenskomst Søfartens Ledere skal sikre medlemmerne et lønniveau, der modsvarer deres kompetencer og efterspørgslen efter deres arbejdskraft. Vi vil undersøge og dokumentere sammenhængen mellem løn og kompetencer i den maritime verden. Vi skal forhandle individuelle og kollektive ansættelsesforhold på de områder, hvor det giver mening. Vi skal styrke medlemmernes individuelle forhandlingsmuligheder. Vi skal gennemføre lønstatistikker og undersøge værdien af medlemmers maritime kompetencer. Kommunikation Søfartens Ledere skal skabe klarhed over, og udfordre sammenhængen i dansk skibsfartspolitik, så det står klart, at Søfartens Lederes medlemmer er Danmarks globale, maritime kompetencer. Vi skal placere Søfartens Ledere synligt i det danske mediebillede. Vi skal deltage i enhver relevant debat inden for vores område og gøre vores holdning gældende. Vi skal fastholde kompetencerne - Vigtigste mission er, at vi fastholder kompetencer i verdensklasse også i forhold til den globale verden, lød meldingen fra den workshop, der arbejdede med vision og mission på generalforsamlingen: - Spørgsmålet er, har vi allerede i dag de kompetencer, som står i visionen, eller om vi skal udvikle værktøjer, således at medlemmerne kan opfylde/leve op til et globalt arbejdsmarked? Gruppen pegede på, at det er vigtigt, at foreningen arbejder på, at medlemmerne hele tiden har muligheden for kunne opgradere og udvikle deres kompetencer, evt. ved at vi selv arrangerer kurser fx DP certifikater, og måske laver vores egne maritime lederuddannelser. - Vi skal arbejde på at blive det første valg som forening både for danske og udenlandske officerer. Vores medlemmernes kompetencer skal sikres altid at være i verdensklasse således, at nationale/ globale arbejdsgivere altid vil vælge vores medlemmer ved nyansættelser. Nyuddannede skal sikres Der ud over pegede gruppen på, at det er vigtigt, at vi sikrer at nyuddannede bliver sikret deres nødvendige sejltid. Vi skal sikre et glidende flow af duale/nyuddannede medlemmer således, at erhvervet hele tiden bliver 8 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2012

9 Vi skal udvikle os i takt med medierne og udnytte nye, teknologiske muligheder. Politisk indflydelse Med synlighed og troværdighed skal Søfartens Ledere forsvare medlemmernes langsigtede, samfundsmæssige betydning og arbejde for, at dansk skibsfartspolitik i højere grad har fokus på at sikre og udvikle Danmarks fremtidige, maritime kompetencer. Vi skal kortlægge samfundskontrakten for det danske skibsfartserhverv. Vi skal sikre sammenhængen mellem DIS og det danske skattesystem og skabe lige økonomiske muligheder for at gøre maritim karriere i udlandet. Vi skal sikre øget investering i rekruttering, uddannelse og beskæftigelse af danske juniorofficerer. Job- OG KARRIere Med udgangspunkt i kompetencer i verdensklasse skal Søfartens Ledere over for alverdens arbejdsgivere synliggøre og dokumentere værdien af medlemmernes faglige og personlige kompetencer. Over for medlemmerne skal Søfartens Ledere synliggøre og udvikle deres globale job- og karrieremuligheder. Vi skal tilbyde en altid aktuel og kompetent rådgivning, målrettet job under fremmed flag og maritime jobs i udlandet, som gør det attraktivt, naturligt og sikkert for medlemmerne at søge en karriere uden for Danmark. Igennem investeringen i Job2Sea skal vi over for medlemmerne samle og synliggøre deres maritime job- og karrieremuligheder i Danmark såvel som i udlandet. Vi skal synliggøre værdien af medlemmernes kompetencer i verdensklasse over for relevante arbejdsgivere på det globale jobmarked. Uddannelse Søfartens Ledere skal præge udviklingen af fremtidens maritime uddannelser, med fokus på værdien af den danske kultur og skibsfartstradition, i en moderne kobling mellem maritim faglighed og ledelse. Vi skal opnå ny, langsigtet enighed i erhvervet om fremtidens maritime uddannelser. Vi skal påvirke udviklingen af efteruddannelses- og kursustilbud, der i den globale konkurrence styrker Danmarks maritime kompetencer. Vi skal udvikle vores egen lederuddannelse, der kobler medlemmernes maritime faglighed med moderne ledelse og skaber verdensklasse. Organisation Søfartens Ledere skal udvikle sig med medlemmerne i centrum og sikre den bedste, individuelle hjælp og rådgivning inden for maritime job, karriere, løn, ansættelse og juridiske problemstillinger. Foreningens skal samtidig tilbyde et stærkt fagligt fællesskab med udgangspunkt i medlemmernes maritime kompetencer til søs og på land. Vi skal tiltrække og udvikle de bedste kompetencer i foreningens sekretariat. Vi skal markedsføre Søfartens Ledere som det naturlige førstevalg for skibsofficerer og andre professionelle i den maritime branche og skabe et økonomisk fundament for fortsat vækst. Vi skal udvikle nye medlemstilbud, der kan udvikle og styrke medlemmernes kompetencer. n Generalforsamling 2012 tilført nyt blod samt fastholde flowet indtil seniorofficers tidspunkt. Vi skal synliggøre, at vi også kan varetage medlemmer, der arbejder i udlandet, således at de kan fastholde deres medlemskab i foreningen, og vi skal udvikle den danske ledelsesform, som er langt bedre og mere fleksibel end de udenlandske, lød det fra gruppen. Fire indsatsområder Endelig pegede gruppen på fire vigtige indsatsområder: Vi skal arbejde på at markedsføre, at vi er DEN fagforening, der varetager interesserne for alle, der arbejder inden for det maritime erhverv til lands- og til vands. Vi skal fremme, at politikerne dem på tinget bliver klædt på til at forstå/vide, hvad søfart er, således at de kan arbejde for vores interesser. Vi skal søge den størst mulige indflydelse på alle lovgivende instanser. Vi skal fokusere, øge vores indflydelse både på de danske og internationale markeder, sikre vores medlemmer de bedst mulige arbejdsbetingelser løn- og ansættelsesforhold. SØFARTENS LEDERE / 2 / 2012

10 Bliver pension mere interessant, BAre fordi vi Bruger en rockstjerne? Nej. Det kræver, at du møder os. Vi ved, at pensionsordninger kan være kedelige. Men vi synes nu, at emnet er for vigtigt til reklametricks. Derfor vil vi gerne mødes og rådgive dig ordentligt på baggrund af vores mangeårige viden om markedet. Vi kalder det en kvalificeret anbefaling. Den slags kan ikke klares med en rockstjerne uanset hvor flabet han kan se ud. Mød os, og få en kvalificeret anbefaling.

11 Af PFA Efterløn: Kontanter eller sikkerhed Læs, hvordan du finder ud af, hvad der kan betale sig for dig. Den 2. april 2012 og seks måneder frem tilbydes 1,1 million danskere at udtræde af efterlønsordningen - og det gælder også, når man er ansat under DIS. Reformen indføres med en overgangsordning og gælder fuldt ud for dig, der er født i andet halvår af 15 og frem. Efterlønsreformen i KORTe træk: Folkepensionsalderen hæves til 67 år Efterlønsperioden nedsættes fra 5 til 3 år Efterlønsydelsen hæves til dagpengeniveau, som er på cirka kr. om året Efterlønsydelsen nedsættes med 4 pct. af pensionsformuen mod tidligere 3 pct. Skattefri præmie bevares, cirka kr. Folkepensionsalderen kan stige yderligere, første gang for årgang 163 Fordele ved at hæve dine efterlønsbidrag Tilbuddet om at hæve dine efterlønsbidrag skattefrit er unægteligt fristende. Især fordi det er en mulighed for at trække sig ud af ordningen, inden den forringes yderligere og med en særdeles fin forrentning svarende til 7 pct. p.a. efter skat. Pengene kan du frit bruge efter behov: til forbrug, til at tilbagebetale gæld eller som indskud på en pensionsordning. Ulemper ved at hæve dine efterlønsbidrag For nogle danskere vil det i høj grad stadig kunne betale sig at blive i ordningen. Det afhænger af din alder, din pensionsopsparings størrelse og naturligvis dine egne forventninger til efterlønsordningen på længere sigt. Nedenfor er et overblik. Ved udmeldelse fraskriver du dig dog retten til fleksydelse og seniorjob, og du kan ikke fortryde din beslutning. Læs mere på borger.dk. Født i eller før 155 (fyldte 56 år eller mere i 2011) For dig er efterlønsordningen fortsat attraktiv, da du følger de gamle regler. Undtagelsesvist kan det bedre betale sig at hæve, hvis efterlønsordningen allerede i dag er uden værdi. Det er tilfældet, hvis du ønsker at gå på pension tidligt og med en meget stor pension. Født 160 eller senere (fyldte 51 år eller mindre i 2011) For dig er efterlønsordningen attraktiv, hvis din samlede pensionsopsparing bliver lille. For med en stor pension bliver efterlønsydelsen reduceret på grund af modregning. Hvis du yderligere betaler topskat er det særligt attraktivt at hæve efterlønsbidrag og indskyde på pension. Født fra 156 til 15 (fyldte mellem 52 og 55 år i 2011) For dig er efterlønsordningen formodentlig fortsat attraktiv. Det skyldes især den skattefri præmie på kr., som du får ved at arbejde i stedet for at bruge efterlønsordningen, og som er mere attraktiv end at hæve og spare op på egen hånd. Du rammes dog af de nye modregningsregler, så brug vores beregner for at få en prognose for din efterlønsydelse. Hvis prognosen for efterlønsydelsen er lav, kan du overveje at hæve og spare op på egen hånd. Fordelen er, at så er pengene med sikkerhed dine, hvorimod du kun er berettiget til at få den skattefri præmie, hvis du rent faktisk arbejder helt frem til folkepensionsalderen. Bliv klogere på, hvad du skal gøre med PFAs efterlønsberegner PFA har udviklet en beregner, der giver dig et skøn over, hvor stor din efterlønsydelse bliver, og om det er en fordel for dig at forlade ordningen eller at blive. Find efterlønsberegneren på Søfartens Lederes hjemmeside: n SØFARTENS LEDERE / 2 /

12 Af Jakob Wandel og Lise Mortensen Høy Fotos: Jakob Wandel/Esbjerg Havn Krisen blæser uden om Esbjerg Havn Optimisme og fremgang præger Esbjerg Havn. Ikke mindst offshore-sektoren og udskibning af vindmøller driver væksten. HAVVINDMØLLETEMA HAVVINDMØLLETEMA HAVVINDMØLLETEMA En køretur på Esbjerg Havn vidner om et offshore-eventyr, der trodser alle meldinger om langvarig finanskrise, arbejdsløshed og lavt blus. - Når jeg kigger rundt på havnen, på de flere hundreder virksomheder og de mange tusinde arbejdspladser, vi har samlet her, oplever jeg tegn på optimisme og fremgang. Endnu er det en forsigtig optimisme på grund af den ustabile økonomiske situation, som ikke mindst Europa befinder sig i, men ikke desto mindre en mærkbar optimisme, siger Ole Ingrisch, havnedirektør i Esbjerg. Udvider med m 2 Esbjerg Havn ligger strategisk heldigt med hensyn til udskibning af vindmøller til Englands enorme havmølleparker og lignende projekter i blandt andet Tyskland, Spanien, Italien og Holland. Og udviklingen inden for havvindmøller præger da også Esbjerg Havn markant. Langs motorvejen strækker arealer med vindmøllevinger, tårne og turbiner sig så langt øjet rækker, men trods det overvældende omfang, slår det slet ikke til. Derfor er Esbjerg Havn i fuld gang med en udvidelse af havnearealet på 1 mio. kvadratmeter, opfyldt med 4 mio. kubikmeter oppumpet sand, hvoraf størstedelen kommer fra den tilhørende uddybning af havnen. Første etape på kvadratmeter forventes færdiggjort i 2013 sammen med yderligere 1 km kaj med en vanddybde på,3 meter et anlægsarbejde, der kommer til at runde de 600 mio. kr. og forventes at stå færdigt i Der er endnu ikke disponeret over den enorme havneudvidelse, og det er ikke meningen, at vindindustrien skal lægge beslag på alle de nye kvadratmeter. - Sammen med markedet finder vi ud af, hvad det nye område skal bruges til, siger Søren Clemmensen, salgschef i Esbjerg Havn. 12 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2012

13 Års satsninger Faktisk startede arbejdet med at få havvindmøllerne til Esbjerg Havn allerede for 12 år siden, da Horns Rev 1 blev projekteret. - På det tidspunkt havde havnen kun afskibet landvindmøller. Men nu fik man øjnene op for havvind. Det er anderledes end afskibning af en almindelig vindmølle, det kræver mere og dermed giver det flere arbejdspladser, forklarer Søren Clemmensen: - I 2002 besluttede havnen at satse på havvindmøller, blandt andet ved at opfylde store arealer, så der var ledig kapacitet. I perioden 2002 til 2008 skete der ikke så meget, men i 2008 blev Esbjerg valgt som udskibningshavn til en stor engelsk havvindmøllepark: Lynn & Inner Dowsing. I blev Horns Rev 2 udskibet fra Esbjerg, og havnen fik derefter en kontrakt med Siemens om flere faciliteter til udskibning. - Udskibning af havvindmøller er naturligvis en god aktivitet for havnen. Og samtidig er der mange jobs i det, fordi en havvindmølle bliver samlet mest muligt på land. Det betyder, at der er blomstret en lang række virksomheder op i forsyningskæden til havvindmøllerne, ligesom der er varigt arbejde med at servicere parkerne, forklarer Søren Clemmensen, der peger på, at havvindmøller og offshore olie/gas har mange fællesnævnere, og derfor kan virksomhederne benytte deres knowhow, skibe og udstyr i begge sektorer: - Blandt andet har det betydning, at sikkerhedsstandarderne er meget høje i begge områder. 4-sporet motorvej - Vi håber at kunne sikre os en position som en førende havn i Europa inden for ro-ro-transport, vind, havvind samt olie og gas og at kunne blive ved med at forbedre infrastrukturen, så godsbaner, landevejstransport og den maritime transport spiller optimalt sammen, siger Ole Ingrisch. Og infrastrukturen er allerede under udvikling. I midten af november sidste år åbnede en del af den nye, to km lange udvidelse af E20, der forbinder motorvejen med Esbjerg Havn. Udvidelsen er specifikt bygget til at forbinde havnen med E20 og er bl.a. dimensioneret til I runde tal er der i dag i alt 3 gigawatt havvindmøller i Nordsøen, og de 2 gigawatt er udskibet fra Esbjerg. transport af vindmølledele og andet stort gods, der skal udskibes fra Esbjerg Havn, og den giver adgang direkte til havnen for de lange mølletransporter. Forlængelsen af E20 er finansieret af Staten og EU. Udvidelsen af motorvejen er et markant løft af infrastrukturen omkring havnen og forbedrer mulighederne for, at landtransport og maritim transport kan gå op i en højere enhed. Sidste etape af den udvidede E20 er planlagt til at åbne i slutningen af Vi gør os ikke illusioner om, at der ikke kommer andre havne på banen; både Siemens og Vestas har aktuelle planer om faciliteter i England. Men planerne for havvindmøller er så store, at der så at sige er nok til alle, slutter Søren Clemmensen. n > SØFARTENS LEDERE / 2 /

14 Af Lise Mortensen Høy og Jakob Wandel Fotos: Jakob Wandel og MPI MPI Discovery HAVVINDMØLLETEMA vindmøllegigant på første job State of the art MPI Discovery er 138 meter lang, 41 meter bred, kan laste ni havvindmøller og installere dem med ekstrem nøjagtighed. Velkommen om bord på fremtidens vindmølleinstallationsfartøj. MPI Discovery er næste generation af vindmølleinstallationsskibe. Konceptet er afprøvet med søsterskibet MPI Adventure. MPI Discovery er et usædvanligt fartøj, og dets størrelse i forhold til omgivelserne er overvældende. Vi går om bord i Esbjerg, hvor skibet står jacked up, som det hedder ti meter fra kajen, på seks store ben, og højt hævet over både kajen og vandet. Faktisk rører skroget slet ikke vandet. MPI Discovery kom til Esbjerg sidst i 2011 efter at have gennemgået en krantest på Malta. Det er midt i januar, og det store vindmølleinstallationsfartøj er ved at blive klargjort til opsætning af møller i den engelske havmøllepark London Array (LAL), fortæller Klaus Odby Jensen. Klaus er leder af skibsmæglerafdelingen i Blue Water Shipping i Esbjerg, der medvirker til at skaffe de mange fornødenheder til det usædvanlige fartøj; og han har formid- 14 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2012

15 De seks store ben gør det muligt for MPI Discovery at jacke up på 40 meter vand. Benene sammen med kraner og dækslast og en dybdegang på kun 5,5 meter kan give MPI Discovery en afdrift på op til 30 grader under sejlads. let kontakten til rederiet, så vi kan komme om bord denne kolde januardag. Da vi går over dækket, passerer vi 12 fastsurringssokler til mølletårne. Soklerne er hver især på størrelse med en lastbil. De er ved at blive svejset fast i dækket, og med den nuværende opsætning har fartøjet kapacitet til at transportere 6 komplette havvindmøller til London Array. Tårnene deles i to sektioner og lastes, så de står lodret i soklerne under sejladsen fra Esbjerg havn til opsætningsstedet ud for den engelske kyst. Længere agter er der monteret specialdesignede kæmperammer til 18 havvindmøllevinger, der, når de er lastet, kommer til at ligge vandret hele vejen tværs over dækket og videre 23 meter ud over bagbord side af skibet. En halv meters nøjagtighed Vi går ind i apteringen og starter på opstigningen til styrehuset. Her tager kaptajn Paul Lewis imod i fartøjets enorme styrehus operationsrum er nok en bedre betegnelse. Imod fartøjets stævn er der de almindelige funktioner til manøvrering og navigation. Fra den anden del af operationsrummet med udsyn agterud over dækket og kranerne styres de operationer, der er fartøjets hovedopgave. Kaptajnen viser os hen til skibets hovednerve, manøvrepulten, der med en halv meters nøjagtighed kan lægge fartøjet i position, når vindmøllefundamenterne skal på plads. Selv under besværlige vindforhold. DP hedder systemet, Dynamic Positioning; et system, som Paul Lewis har arbejdet med i timer dokumenteret i hans logbog, som en del af det krævede DP operators Certifikat. - Først sejler skibet via traditionel navigation ind til ca. 300 meter fra positionen. Herefter tager navigatøren over og manøvrerer med joystik ind til 100 meter fra positionen. Derfra tager DP en over; via to forskellige, tilkoblede GPS-systemer styrer den fartøjets tre azimuth-propeller agter og tre bovpropeller, så positionen findes inden for en halv meter, forklarer han. - Nogle kunder ønsker endnu større nøjagtighed. De har så mulighed for selv at tage et GPS-system med pejlinger til landpositioner med om bord, forklarer Poul Lewis. Når fartøjet er i den rette position, sikrer DP-systemet, at positionen holdes, indtil MPI Discovery er jacked up. Seks komplette møller Fra styrehuset ser vi ud over dækket og for resten er udsigten ganske flot; solen skinner over det meste af Esbjerg. Alt er voldsomt stort. Fartøjets kran kan løfte op til 1000 ton i en operationsradius på 25 meter højeste kroghøjde er 104 meter. Kranen har desuden et særligt løftesystem, der fastholder møllevingerne, så de ikke kommer i svingninger, når kranen løfter dem på plads. Paul Lewis fortæller, at fartøjet kan laste mere end 6000 tons på - Besætningstransport i helikoptere er endnu ikke slået igennem i vindmøllebranchen, men det er klart, at når vindmølleparkerne rykker længere ud lige som oliefelterne vil det blive udbredt med helikoptere, mener Paul Lewis. dækket svarende til ni komplette 3,6 megawatt havvindmøller. Discovery er bygget til at kunne operere i op til 21 m/sek., men Siemens, der har chartret fartøjet, har en sikkerhedspolitik, der stopper operationerne ved 12 m/sek., og desuden forhindrer skibet i at jacked up, hvis søerne er over 1,5 meter høje. - Det er klart, at det giver mange timer, hvor vi ikke kan operere. Men til gengæld kan vi udnytte alle vinduer i vejret optimalt, forklarer Paul Lewis. Discovery kan holde en fart på 12 knob, når fartøjet skal fra position til position og under normale omstændigheder kan fartøjet jacke up, sejle til en ny position og jacke up igen på fire timer. > SØFARTENS LEDERE / 2 /

16 Når Discovery er jacked up, er fartøjet først nivelleret på plads, når poolbordet i opholdsrummet kan benyttes, fortæller kaptajn Paul Lewis. Kaptajnen regner med, at skibet kan sejle ud, installere seks vindmøller på fundamenter og være tilbage i Esbjerg Havn på ca. 10 dage naturligvis afhængigt af vejret. I første omgang skal Discovery sætte møller op på den engelske havvindmøllepark London Array, der med en samlet kapacitet på MW bliver en af verdens største. Besætningen Der er aptering til 112 mand om bord. Kaptajnen fortæller, at rigtig mange af folkene kommer fra offshore branchen olie og gas. Selv startede han i tankskibe, hvor han var i 13 år, herefter 16 år i rørlægnings- og dykkerfartøjer, og nu sejler han på sjette år i vindmøllebranchen: - Vi har flest britiske officerer. Det skyldes, at kommunikationen er altafgørende i den type operationer, vi udfører, siger han og tilføjer, at hvis danske navigatører søger hyre om bord, bliver de ikke diskvalificeret på grund af nationalitet: - Vi ser på deres kvalifikationer, lover kaptajnen. Ud over Paul Lewis, er der en overstyrmand og to 2. styrmænd. Der er altid to navigatører på vagt, og vagterne er på 12 timer. Dæksbesætningen er dog filippinsk. Officerernes tørn er to uger hver vej, og de hentes af mandskabsbåde, så tørnen overholdes. n 16 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2012

17 Af Lise Mortensen Høy Fotos: Grenå Havn Vindmøllehavnen Grenå Den nye vindmøllepark ved Anholt skal udskibes fra Grenå. Arbejdet gik i gang ved årsskiftet og kommer til at vare to år. HAVVINDMØLLETEMA Det var en stor begivenhed, da DONG Energy den 13. januar markerede, at anlægningsarbejdet på Anholt Havmøllepark nu er skudt i gang. Selve installationen kommer til at vare små to år; møllerne skal efter planen være i drift ved udgangen af DONG Energy kalder projektet en state-of-the-art havmøllepark med 111 vindmøller, som er 140 meter høje, og hvis vingefang dækker et areal svarende til to fodboldbaner. Da regeringen vedtog projektet i 2008, lød forventningerne på, at arbejdet vil skabe ca arbejdspladser i byggeperioden, og at der placeres ordrer for næsten 7 mia. kroner hos danske virksomheder ud over landet. - Vi kan allerede mærke effekten her i Grenå, fortæller en glad Henning Laursen, adm. direktør ved Grenaa Havn A/S. Udvidede havnen Grenaa Havn har været underlagt en større udbygning for at komme i betragtning som attraktiv udskibningshavn for den store havvindmøllepark. - Havnen skulle alligevel udvide landarealerne i blandt andet til en bioethanolfabrik, og da vi alligevel var i gang med de store skærvelæs, blev der etableret i alt kvadratmeter havnenært areal til kommende vindmølleprojekter, fortæller Henning Laursen. Hertil kommer nye kajanlæg på 45 meter ud over de nuværende 660 meter kaj med 11 meters vanddybde. Alle meter kaj er desuden forberedt til 15 meters vanddybde. - Det er klart, at der er tale om store investeringer, men vi er ikke i tvivl om, at økonomipilen peger opad, både for havnen og for lokalområdet, siger Henning Laursen. Djurs Windpower For at kunne servicere aktørerne ved vindmølleparken bedst muligt har de aktuelle virksomheder i Grenå etableret netværket Djurs Wind Power: Her er de aktuelle ca. 30 servicevirksomheder samlet smede, elektrikere, tømrere, osv. og ordrerne fra vindmølleparken har allerede rundet 100 mio. kroner. Henning Laursen påpeger, at der er to faser i arbejdet. Først er der de to år, hvor vindmøllerne bliver sat op her syder havnen af aktivitet. - Men det gode er, at havvindmøllerne på langt sigt også skal serviceres. Til det formål har DONG allerede købt kontor- og lagerbygninger på havnen, og forventningen er, at der skal fastansættes 50 personer. Blandt andet kommer her til at ligge tre crewbåde der jo også skal bemandes, fortæller Henning Laursen. n Anholt Vindmøllepark får en samlet kapacitet på 400 MW, når den står færdig i Det placerer den blandt verdens største, og den kommer til at dække ca husstandes elforbrug. Afstanden fra Grenaa Havn til Anholt Havmøllepark er sømil, svarende til minutter med serviceskib. Når arbejdet med havmøllerne er på sit højeste, vil der være mellem 150 og 180 mand beskæftiget på pladsen. SØFARTENS LEDERE / 2 /

18 Af Pia Elers Fotos: EMUC/Maersk Nye regler for ballastvand på trapperne Store udfordringer venter søfartserhvervet, når IMOs nye regler om ballastvand som forventet træder i kraft inden for de næste to år. De danske redere kræver mere tid til at få installeret nye anlæg på skibene. Allerede om to år kan det være slut med at køre ubehandlet ballastvand direkte tilbage i havet, når den internationale konvention om ballastvand som forventet træder i kraft. Og det kan kun gå for langsomt, var budskabet fra miljøminister Ida Auken, da hun tidligere på måneden åbnede en velbesøgt international konference om ballastvand i København. Her var der sat fokus på dels de miljømæssige problemer, der følger med udledning af ballastvand med fremmede arter dels de omkostninger, som de skærpede regler omkring ballastvand vil pålægge en i forvejen økonomisk presset skibsbranche. Peter Olsen, kontorchef i Danmarks Rederiforening siger: Vi bakker da op om ideen og hele grundlaget for konventionen, men vi mener, det er helt urealistisk, at de nye regler skal begynde at træde i kraft allerede fra 2014, sådan som det er skitseret i den oprindelige konvention. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre inden for ganske få år at retrofitte altså installere rensningsanlæg til ballastvand på de skibe, som verdens samlede handelsflåde består af. Ratificeret af 33 lande Det er faktisk otte år siden, konventionen om ballastvand blev vedtaget af FNs søfartsorganisation, IMO, med det formål at mindske udbredelsen af invasive arter, der i værste fald kan gøre ubodelig skade på det lokale økosystem. Konventionen indebærer, at alle skibe afhængig af byggedato og ballastkapacitet fremover skal rense eller neutralisere ballastvand, inden det pumpes tilbage i havet. Det kan foregå på en række forskellige måder ved hjælp af filtre, gas, bestråling med UV-lys eller tilsætning af aktive stoffer som biocider. Konventionen træder først i kraft 12 måneder efter, at den er ratificeret af mindst 30 lande, der mindst skal have registreret 35 % af verdenshandelsflådens tonnage. I skrivende stund er status, at konventionen er tiltrådt af 33 lande svarende til 26,5 % af verdens tonnage, så der er et Nu da tidsfristen nærmer sig, er der stadig store uklarheder om, hvordan de nye regler om rensning af ballastvandet vil blive udformet. Bo Cerup-Simonsen stykke vej endnu. Det ventes dog, at målet vil blive nået inden årets udgang, således at de nye regler kan træde i kraft allerede i Et rederi som Mærsk er allerede gået i gang med at forberede sig på at opfylde de nye krav. Vi har simpelt hen for længst nedsat projektteams, der i detaljer forbereder hvilke typer af installationer, der vil være velegnet til hvilke skibe, og hvilke underleverandører der kan tilbyde nogle fornuftige løsninger. Det er helt afhængigt af skibstype, hvor stor er ballastkapaciteten, hvor hurtigt skal ballastoperationen foregå, og hvor stort et anlæg er der plads til på skibet, for- Der er registeret 43 invasive arter i danske farvande, og blandt de mest kendte er: Ribbegopler også kaldet dræbergopler fra Nordamerika har siden 2006 spredt sig i danske farvande, hvor de mistænkes for at kunne ødelægge store mængder fiskeæg og yngel. Butbladet sargassotang fra Japan fortrænger i Limfjorden den hjemmehørende blæretang. Sortmundet kutling, der oprindelig kommer fra Sortehavet, breder sig i danske farvande, efter at æg fra dens naturlige levesteder er spredt med ballastvand. Endelig er der svovlormen, en art børsteorm, som man frygter, kan volde skade på kystområder, fordi den forårsager lave iltkoncentrationer i modsætning til fx sandormen, som ilter havbunden ved sin tilstedeværelse.

19 Invasive arter kan komme til at brede sig umådeholdent på bekostning af de lokale dyr og planter. Havbiolog Ulrik Berggreen For rederiet Mærsk er der tale om en bekostelig affære, da det drejer sig om at installere disse anlæg på omkring 700 skibe, og at der formentlig skal investeres mellem 1 og 5,5 mio. USD pr. skib, forklarer Bo Cerup-Simonsen, chef for Mærsk Marine Technology. klarer Bo Cerup-Simonsen, chef for Mærsk Marine Technology. Vi skal faktisk helt ned og kigge på detaljerede tegninger for hvert enkelt skib for at vurdere hvilken type anlæg, der vil være bedst egnet til netop det skib. I et containerskib vil sådan et anlæg optage lasteplads, og i et tankskib skal man tage hensyn til risiko for eksplosionsfare. Selvom Danmark endnu ikke har tiltrådt konventionen, forventer vi, at de nye regler bliver skrevet ind i den danske lovtekst inden for de næste par år, sådan som miljøministeren lagde op til på konferencen her i København. Kravene stadig uklare For rederiet Mærsk er der tale om en bekostelig affære, da det drejer sig om at installere disse anlæg på omkring 700 skibe, og at der formentlig skal investeres mellem 1 og 5,5 mio. USD pr. skib. Men som Bo Cerup-Simonsen påpeger, er det værste næsten, at det stadig er uklart, hvordan havnemyndighederne i de forskellige lande vil teste systemerne: Der er meget stor forskel på kvaliteten af de forskellige anlæg til behandling af ballastvand, også selvom de er typegodkendt. For det er stadig usikkert, hvorledes kravene egentlig skal opfyldes både når vi taler certifikater og test af ballastvand hvordan skal man som rederi så vide, hvilke anlæg man skal investere i? spørger Bo Cerup-Simonsen og uddyber sådan her: Man kan risikere, at et skib har taget ballastvand ind et sted med skadelige bakterier, der burde have været dræbt i rensnings- eller neutraliseringsprocessen om bord. Men hvis det godkendte anlæg ikke er konstrueret til worst-case-scenario, så kan man som reder risikere at blive straffet af Port State Control for ikke at opfylde reglerne, også selv om man har handlet i god tro ved at installere et certificeret anlæg." Forlænget frist Det er langt fra alle rederier, der er nået lige så langt i forberedelserne som Mærsk. Danmarks Rederiforening har derfor opfordret regeringen til allerede nu at arbejde for at få justeret konventionen i stedet for at vente, til alle har ratificeret. I praksis betyder det, at rederne vil have forlænget fristen for implementering af konventionen. Nu, da tidsfristen nærmer sig, er der stadig store uklarheder om, hvordan de nye regler om rensning af ballastvandet vil blive udformet. Og med så stor en usikkerhed har rederne ikke turdet investere i store, dyre anlæg. Derfor vil vi have denne tidsfrist udsat, fastslår kontorchef Peter Olsen, der til gengæld mener, man kan pålægge skibene at opfylde første del af konventionen. Det går ud på at skifte ballastvand undervejs, dvs. skifte vandet i tankene i søen umiddelbart, inden man går i havn. Derved kan man på en ret simpel måde reducere risikoen for at indføre fremmede invasive arter. n Blinde PASSAGerer i BALLASTTANKen Dræbergopler og uldhåndkrabber er blandt de organismer, der har taget turen som blinde passager fra fjerne egne af kloden til de danske farvande, hvor de kan komme til at true den oprindelige natur. Det er dog ikke kun et dansk fænomen, men gælder over hele verden, hvor skibe hælder dyr og planter ud med ballastvandet langt fra deres oprindelsessted. Det kan give en skadelig ubalance, fordi de fremmede såkaldte invasive arter kan komme til at brede sig umådeholdent på bekostning af de lokale dyr og planter. Enten fordi de ingen fjender har, eller fordi de udkonkurrerer og overtager pladsen fra hjemmehørende arter. Og det kan på længere sigt få nogle endog meget skadelige virkninger for havmiljøet. Det er først og fremmest et globalt problem med globale effekter. Antallet af ikkehjemmehørende arter i europæiske farvande udgør over 1000, heraf findes langt de fleste i Middelhavet. I denne sammenhæng må vi sige, at Danmark kun er relativt mildt ramt af effekter, siger havbiolog Ulrik Berggreen fra Naturstyrelsen og tilføjer, at der faktisk ikke er forsket særligt meget i, hvilke konsekvenser tilstedeværelsen af disse fremmede arter har på det danske havmiljø. Spredning via ballastvand er dog ikke den eneste årsag til, at der kommer fremmede arter til de hjemlige farvande. En del af disse organismer transporteres også via begroning på skibsskrog, og endelig får man også tilført fremmedarter via akvakultur. SØFARTENS LEDERE / 2 /

20 Af Lise Mortensen Høy Søfartens Ledere på Ærø 1 navigatører fra Ærøfærgerne var til orienteringsmøde og skipperlabskovs. Hvorfor er der ikke nogen, der spørger os? lød et af de mange spørgsmål på mødet den 25. januar i Marstal. Der var to på vagt og to på ferie resten af Søfartens Lederes medlemmer på Ærøfærgerne mødte op klokken syv om aftenen en kold januaraften for at få en tallerken skipperlabskovs og en grundig orientering om deres fremtidige fagforeningsforhold af Søfartens Lederes jurist, Pernille Sædam Marstal. Baggrunden er, at Ærøfærgerne pr. 1. april 2011 overgik fra at være drevet af et privatejet færgerederi til at være kommunale. Selv om både navigatørerne selv, Ærø Kommune, Kommunernes Landsforening og Søfartens Ledere er enige om, at navigatørerne hører til i Søfartens Ledere, har FOA nu meldt ud, at de vil anlægge en sag i Arbejdsretten for at få forhandlingsretten over navigatørerne. Umoderne - Hvorfor vil FOA have os, når vi siger, at vi ikke vil melde os ind og ikke ønsker at FOA skal forhandle for os? - Vi burde kunne sige: Hvad kan FOA tilbyde og hvad kan Søfartens Ledere tilbyde og så selv vælge. - Det er underligt, at forhandlingerne foregår hen over hovedet på os medlemmer der er ingen, der har spurgt os, som forhandlingerne handler om, lød det fra bordet. - Ja, man må sige, at det virker en anelse umoderne at ville forhandle for nogen, der ikke ønsker det, lød kommentaren fra Pernille Sædam Marstal: - Det er ikke særligt klædeligt, at FOA går imod dem, det egentlig handler om. Som fagforening er det både min personlige og Søfartens Lederes helt grundlæggende holdning, at vi er her for medlemmernes skyld og at vi skal undersøge, hvilke ønsker og krav medlemmerne har. Hvis man bare kræver forhandlingsretten med en begrundelse om, at man er størst på området har man underskrevet sin egen dødsdom som fagforening. - Her adskiller Søfartens Ledere sig fra FOA, vi går ind for organisationsfrihed. FOA kunne jo vælge at sige, at hvis der ikke er nogen medlemmer, hvorfor så have en overenskomst? Men man tænker åbenbart anderledes i FOA, lød det fra Pernille Sædam Marstal, der tilføjede: - Den danske model er sådan, at det er det enkelte medlems rettighed at vælge fagforening. Men denne rettighed er løsrevet fra forhandlingsretten. Hvis en fagforening først én gang har overenskomstdækket et område, er det svært at flytte på. Bliv stående - Hvorfor skal jeg betale til Søfartens Ledere, hvis det er FOA, der har forhandlingsretten? lød et spørgsmål. - Jeg vil sige det på den måde, at forhandlingsretten handler om det, der foregår hvert tredje eller hvert fjerde år, når overenskomsten bliver underskrevet, lød svaret fra Pernille Sædam Marstal: - Men de allerfleste ting sker i de tre eller fire år imellem overenskomsterne på en almindelig tirsdag og her har vi i Søfartens Ledere nogle andre varer på hylden, som vi tilbyder alle medlemmer, også dem, der er under FOAs overenskomst: Det kan være at forhandle individuel Ny Løn, der bliver aktuelt, når I er ansat i en kommune. Det kan være faglig juridisk hjælp, hvis én af jer fx sejler en lystsejler ned eller er involveret i en anden ulykke. Juridisk hjælp, hvis I får problemer med arbejdsgiveren eller med en kollega. En anden hyldevarer er psykologhjælp over nettet, hvor psykologerne vel at mærke kender dagligdagen på et skib. - Der er rigtig mange, der foretrækker at få hjælp fra en fagforening, der kender til medlemmernes fag og deres hverdag, og vi har mange medlemmer fra færgeoverfarter, hvor FOA har forhandlingsretten. - Hvad med pensionen skal vi over i PenSam? lød et spørgsmål fra salen. 20 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2012

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank Tal efterløn med din rådgiver Feriepenge og forsikring i ét kort Få et MasterCard nu, så er du klar til sommerferien. Vind billetter på Facebook Vi udlodder ti billetter til Faaborg

Læs mere

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Søfartsstyrelsen har registreret følgende aftaler i hovedoverenskomster, særoverenskomster og i lokale

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19

Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19 Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19 Den 22. april 2013 kl. 15.00 afholdtes der ordinær generalforsamling hos Investeringsgruppen Danmark A/S, Tuborg Havnevej 18, 1, 2900 Hellerup. Dagsordenen

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S

Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S 1. Generelle forhold: Alene medlemmer af Dansk Metals Maritime Afdeling

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden

Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden 2014 i hovedtræk 2014 i hovedtræk Esbjerg Havn 3 INDLEDNING Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden 2014 var det første år i Esbjerg Havns nye 10 års-strategi. Dermed giver året fingerpeg

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Danmarks Rederiforening Etableret 1884 Branche- og arbejdsgiverorganisation Sekretariat for Bilfærgernes Rederiforening

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Vedtægter for VikarBranchen i DI

Vedtægter for VikarBranchen i DI Vedtægter for VikarBranchen i DI Foreningens navn er VikarBranchen. Foreningens hjemsted er København. Foreningens formål er, at fremme vikar- og rekrutteringsvirksomhed markedsforhold og medvirke til

Læs mere

Offshore vind sikkerhed og sundhed

Offshore vind sikkerhed og sundhed Offshore vind sikkerhed og sundhed 1. marts 2012 Professor Bent Ole Gram Mortensen, Syddansk Universitet Advokat Bo Sandroos, Sandroos advokatfirma 1 Baggrunden for vort oplæg Stigende risici inden for

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet 1 Foreningens navn Foreningens navn er RUC on. 2 Foreningens formål Stk. 1 Foreningens formål er, igennem selskabeligt samvær og fælles

Læs mere

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 05-08-2015 Søernes Grundejerforening, Tikøb Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 Pkt. 1 Pkt. 2 Pkt. 3 Valg af dirigent Henning Kabel blev valgt som dirigent. Henning konstaterede, at alle formalia

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ).

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). Vedtægter for Fonden Djurs Vand 1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). 2.0 Selskabets stifter 2.1. Selskabets stifter er Ebeltoft Kommune. 3.0

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE)

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) DANSK INTERNATIONALT SKIBREGISTER OVERENSKOMST AF 2. juni 2008 mellem DANMARKS REDERIFORENING og SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) Gældende fra 1. juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30.

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Medborgerhuset, Kapelvej 44, 2200 København N Dagsorden 1) Valg af dirigent og referent 2) Formandens beretning 3) Godkendelse af regnskab

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister 2.

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

ROYAL ARCTIC LINE A/S

ROYAL ARCTIC LINE A/S DIS-SÆROVERENSKOMST MELLEM ROYAL ARCTIC LINE A/S OG DANSK METALS MARITIME AFDELING Skibsassistenter Gældende fra 1. marts 2012 DIS-SÆROVERENSKOMST MELLEM ROYAL ARCTIC LINE A/S OG DANSK METALS MARITIME

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Svendborg Vest Antenneforening

Svendborg Vest Antenneforening Svendborg Vest Antenneforening Referat fra generalforsamling d. 24.03.2014 afholdt i SG-huset. Formanden Kim Hybel bød velkommen til de 22 fremmødte medlemmer (excl bestyrelsen) og Tom Andersen fra Stofa.

Læs mere

VELKOMMEN Kære Læser. Med venlig hilsen. Jens Mørk Adm. direktør, Mühlhan

VELKOMMEN Kære Læser. Med venlig hilsen. Jens Mørk Adm. direktør, Mühlhan VELKOMMEN Kære Læser Mühlhan Danmark er et datterselskab af Mühlhan Surface Protection International, der er et af verdens største firmaer inden for overfladebehandling. Vi har mere end hundrede års erfaring

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Side 1 af 5 FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Slide 1 - Forside Kære aktionærer, medarbejdere og gæster: hjertelig velkommen til denne ekstraordinære

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

herning motorflyveklub

herning motorflyveklub herning Referat af ordinær generalforsamling i Herning Motorflyveklub Afholdt den 23. februar 2013 kl. 10:00 Skinderhoimvej 25, 7400 Herning. 1) VALG AF DIRIGENT Dagsorden ifølge vedtægter 1, Valg af dirigent

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø, Hotel Nyborg Strand, 26.-27. august 2010 Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Henrik Sornn-Friese Center for Shipping

Læs mere

onsdag d. 4. februar 2014

onsdag d. 4. februar 2014 A/B Lørups Ridehus Referat af Bestyrelsesmøde onsdag d. 4. februar 2014 Tilstede: Ole Sebbelov, Alice Fanøe, David Noack, Klaus Jacobsen,G. A., Nicolai Giødesen og Lone Pinnerup Frederiksen (ref.) Gæst:

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

OVERENSKOMST AF 1. APRIL 2014 MELLEM DANMARKS REDERIFORENING DANSK EL-FORBUND. Gældende 1. april 2014 31. marts 2017

OVERENSKOMST AF 1. APRIL 2014 MELLEM DANMARKS REDERIFORENING DANSK EL-FORBUND. Gældende 1. april 2014 31. marts 2017 DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER OVERENSKOMST AF 1. APRIL 2014 MELLEM DANMARKS REDERIFORENING OG DANSK EL-FORBUND Gældende 1. april 2014 31. marts 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 - ANSÆTTELSE OG OPSIGELSE...

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti?

Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti? Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti? Flere hundredtusinde pensionskunder bliver tilbudt gigantbonusser, hvis de skifter ordning, men de forgyldes bare med deres egne penge, kritiserer

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Vedtægter. For. Forenede Danske El-bilister, FDEL

Vedtægter. For. Forenede Danske El-bilister, FDEL Vedtægter For Forenede Danske El-bilister, FDEL 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Forenede Danske El-bilister, FDEL. 1.2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. 2. Formål 2.1 Foreningens

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre 1 Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Rungsted Havn A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Hørsholm Kommune. 2 Formål 2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og

Læs mere

b) Foreningen er en selvstændig forening hjemmehørende i Syddjurs kommune.

b) Foreningen er en selvstændig forening hjemmehørende i Syddjurs kommune. 1. NAVN OG HJEMSTED: a) Foreningens navn er Mørke - Ådalens Net. b) Foreningen er en selvstændig forening hjemmehørende i Syddjurs kommune. 2. FORMÅL: Mørke - Ådalens Net er en almennyttig og ukommerciel

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere