13 døgns. brandslukning. Generalforsamling Fuld opbakning til DIS-sagen. Kompetencer i verdensklasse Søfartens Lederes nye vision

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "13 døgns. brandslukning. Generalforsamling Fuld opbakning til DIS-sagen. Kompetencer i verdensklasse Søfartens Lederes nye vision"

Transkript

1 Generalforsamling Fuld opbakning til DIS-sagen Kompetencer i verdensklasse Søfartens Lederes nye vision Tema: Havvindmøller Giver jobs til søs og på havne 13 døgns brandslukning charlotte mærsk læs overstyrmandens beretning Nr

2 LEDER Stå sammen - så er foreningen stærk Anders Lindegaard Nielsen Næstformand Søfartens Lederes bestyrelsesmøde 25. april Nu er det nu, det gælder. Rederne har afvist flere forhandlinger om DIS-sagen og har opsagt hovedoverenskomsten. Det kan virke uoverskueligt, for hvad sker der så med lønningerne, med stillingerne og med kontrakterne? I mine øjne er det vigtigt at huske på, at det ikke nødvendigvis er en ulempe, at hovedoverenskomsten er væk. Jeg snakker med mange folk i erhvervet fra mange nicher, der ikke er bundet af en hovedoverenskomst, og det har bestemt ikke været en ulempe for dem. Jeg har en kammerat, der sejler som maskinchef på en luksusyacht, og som siger, at danskere generelt er meget efterspurgte og højt ansete. Han tjener væsentlig mere end en maskinchef i Maersk. Jeg har også en kammerat, der er overstyrmand i Viking Offshore, og de tjener det samme som i Maersk Supply dog med et tillæg på toppen, der gør, de tjener en del mere. Jeg har en kammerat, der er Driller i Maersk Drilling. Han tjener mere, end en kaptajn i Maersk og arbejder 2 uger ude og 4 uger hjemme. Jeg kender én, der er Tow Master for et firma i De arabiske Emirater En, jeg gik i skole med, sejler for et tysk heavylift rederi. En, jeg gik i skole med, er Skibsinspektør i rederiet Clipper. En, jeg gik i skole med, er ansat i Teknisk afdeling ved JL/Kosan sammen med endnu en fra min gamle klasse, der er befragter der. Og en anden er ansat i Nautisk Afdeling i DFDS. Jeg kunne blive ved længe endnu. Listen er lang. Vi er en attraktiv vare. Derfor er vores nye vision for Søfartens Ledere - Kompetencer i verdensklasse og de nye missioner, som man kan læse nærmere om i dette blad, i mine øjne helt rigtige. Sådan, som jeg ser det, er det kun godt at prøve at få markedskræfterne til at regere. I stedet for et gammeldags overenskomstsystem, hvor rederier som fx Torm, hvor det jo ikke går for godt for tiden, skal være med til at styre lønudviklingen i Maersk Supply Service. Det går jo ikke, det kan enhver se. Så vi skal nok få vores SKAT 2.0 hevet hjem. Selv om vi så skulle tabe retssagen, så vil alle de dygtige folk finde et andet job, hvis ikke rederierne i DIS vil betale og behandle os ordentligt. Lad os tage udfordringen. Det er nu, vi skal være klare i spyttet og det er nu, vi skal turde gennemføre retssagen. Skal vi have et DIS i fremtiden, skal vi have styr på dette her. Så alle mand, ind på hjemmesiden og få opdateret jeres medlemsdata. Giv os dit forhåndstilsagn til om nødvendigt at være med i en af retssagerne. Og hvis du kan få nogle af dine kolleger med også dem i maskinen er det endnu bedre. Stå sammen - så er foreningen stærk. Venlig Hilsen Anders Lindegaard Nielsen Næstformand Pt. Maersk Developer US GULF of Mexico Udgiver: Søfartens Ledere Havnegade 55 DK-1058 København K Tlf.: mail@soefartens.org Formand/ansvarshavende redaktør Jens Naldal jensnaldal@gmail.com Redaktionen: Redaktør, Lise Mortensen Høy (DJ) Telefon: lise@mortensen.mail.dk Journalist, Pia Elers (DJ) pia.elers@gmail.com Journalist, Jakob Wandel (DJ) Telefon: jw@soefartens.org Annoncer: Peter Friis Jespersen Telefon: Layout: camilla-thyrring.dk Tryk: JØRN THOMSEN/ELBO A/S Udgivelser 2012: Uge: 5, 14, 25, 35, 41, 48. Deadline: Tre uger før udgivelse Oplag: 6648 stk. Forsidefoto: Støtteskibets helikopter gør klar til at tanke brændstof mens den forbliver i luften kaldes HIFR (Helicopter In Flight Refueling) Distribution: Søfartens Ledere sendes til alle medlemmers hjemmeadresse i ind- og udland, alle dansk disponerede skibe, vel færds institutter, sømands kirker, rederier og myndigheder. Manglende levering til skibe m.v. meddeles udgiveren. Manglende eller uregelmæssig levering på hjemmeadressen meddeles Søfartens Ledere. Abonnement: Kr. 500,- årligt inkl. moms Artikler i Søfartens Ledere kan citeres med kildeangivlse jf. loven om ophavsret. Søfartens Lederes politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvoraf dette direkte fremgår.

3 Portrætstafet: Bo Cerup-Simonsen: Problemløseren. 28 INDHOLD 4 Generalforsamling 2012 Fuld opbaknng til DIS sagen. Vi strejker, vi lægger færgen stille, vi vil gøre alt, for at blive i Søfartens Ledere. Vi vil ikke over i Foa, lyder det samlet fra de otte navigatører på Ø-Færgen Ballastvand Nye IMO-regler om rensning af ballastvand koster millioner for rederne. Karriereskifte Fra containerstyrmand til barge engeneer. Fremtidens vindmølleinstallationsfartøj. Esbjerg og Grenå er vindmølle-havne. 38 HAVVINDMØLLETEMA HAVVINDMØLLETEMA Sikkerhed på danske hænder Læs om Danske Lodser. Tema: side HAVVINDMØLLETEMA

4 Af Lise Mortensen Høy og Jakob Wandel Generalforsamling 2012 Årets generalforsamling i Søfartens Ledere stod i overenskomstens tegn. Der var dog også stor interesse for foreningens visioner for fremtiden. Pernille Sædam Marstal blev valgt som dirigent og indledte generalforsamlingen med at konstatere, at der var lovligt indkaldt. 0 aktive medlemmer og studerende samt tre godkendte fuldmagter var repræsenteret; og dermed var generalforsamlingen beslutningsdygtig. Dagen var delt op, så første del af generalforsamlingen med beretning, regnskab og budget, bestyrelsesvalg og indkomne forslag blev gennemgået før frokost. Efter en god frokost var der workshops, hvor medlemmer, bestyrelse og sekretariat kunne diskutere de store emner fra beretningen. Overenskomst, vision mission, pirateri og Netværket Havn, lød overskrifterne på de fire arrangerede workshops. Dagen blev afrundet med godkendelse af årsberetningen samt oplæg fra de fire workshops. n Medlemmerne Svend Aino Lindbøl (billedet) og Fritz Troels Frederiksen havde fremsat et forslag til ændringer af foreningens vedtægter. (Er omtalt i de sidste to numre af fagbladet). Der blev foretaget skriftlig afstemning, der viste, at 18 stemte for forslaget, 70 stemte imod, og tre stemmesedler var blanke, og vedtægtsændringen blev dermed afvist af generalforsamlingen. Nye bestyrelsesmedlemmer på plads Da stemmerne ved valget til Søfartens Lederes bestyrelse var talt op, var der genvalg til flere kandidater, stor opbakning til formanden og to nye ansigter i bestyrelsen. Stemmefordelingen gav valg til følgende kandidater: I valggruppe 4 Skibsfører Jens Naldal, (132 stemmer) Overstyrmand Henrik Hjerl Carstensen, (54 stemmer) Havneassistent Jan Thorsen, (42 stemmer) Offshore Superintendent Gustav W. Bretton-Meyer, (48 stemmer) I valggruppe 2 Lods Ib Henriksen er valgt for en 2-årig periode, (36 stemmer) Stedfortræder i valggruppe 4 Umiddelbart efter valgresultatets offentliggørelse på generalforsamlingen valgte Gustav W. Bretton-Meyer at trække sig fra bestyrelsen af personlige årsager. Bestyrelsen skulle derfor udpege en stedfortræder til valggruppe 4, hvis mandat skal på valg til næste år. Bestyrelsen valgte derfor at give valg til overstyrmand Kresten Hjelm Pedersen, der var den kandidat, der fik flest stemmer (33) uden at opnå valg. De valgte bestyrelsesmedlemmer ønskes tillykke med valget. Skibsfører Arne Lykkebak Poulsen (2 stemmer) blev ikke genvalgt. 4 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2012

5 Danmarks Rederiforening har opsagt hovedoverenskomsten Søfartens Lederes formand, Jens Naldal, måtte ændre beretningen i sidste time, efter at Danmarks Rederiforening opsagde Hovedoverenskomsten. Vi var i går den 6. marts til en sidste forhandling med Danmarks Rederiforening for at se, om vi kunne få enderne til at mødes, sagde Jens Søfartens Lederres formand, Jens Naldal, og fortsatte: Det kunne vi ikke. Danmarks Rederiforening tilbød os den samme aftale, inklusive det såkaldte uenighedsprotokollat, som vi allerede har afvist sidste gang i juni Jeg føler, vi mødte anderledes konstruktivt op. Ved gårsdagens forhandlinger konkretiserede vi det ved at tilbyde, at vi kunne slå en streg over al udestående regulering af nettolønningerne, der som følge af skattelettelserne er givet til alle andre skatteborgere i Danmark i 2010 og Til gengæld skulle Rederiforeningen indgå en fremadrettet implementering af de skattelettelser, andre danskere fik i Forårspakke 2.0. Et tilbud til en værdi af mere end 115 mio.kr. Hovedoverenskomsten opsagt Vi tilbød endvidere, at man i en fremadrettet aftale også kunne indfase de stigninger i vores medlemmers nettoløn, som skattelettelserne i Forårspakke 2.0 giver. Vi bekræftede endnu en gang, at vi også var villige til i forbindelse med OK 2012-forhandlingerne at se på juniorofficerernes konkurrenceevne. Vi stillede som modkrav at få samme overenskomstresultat, som MAFO har indgået, samt at rederne skulle anerkende sammenhængen imellem det danske skattesystem og nettolønsordningen under DIS i en fremadrettet og robust aftale. Rederne meddelte efter 5 minutters betænkningstid, at de ikke ville anerkende sammenhængen mellem det danske skattesystem og nettolønsordningen, og at de derfor ikke mente at kunne indgå en overenskomst med Søfartens Ledere, hvorfor de meddelte hovedoverenskomstens samt alle tilknyttede særoverenskomsters bortfald. Ligeledes meddelte rederne, at DIS-rammeaftalen ville blive opsagt med 6 måneders varsel i forhold til Søfartens Ledere. Retssag - Vi står nu der, hvor næste skridt er at anlægge en retssag om sammenhængen mellem det danske skattesystem og nettolønningerne. Det bekymrer mig, at rederisiden ønsker denne sag, som også vil rette fokus på mulig ulovlig statsstøtte til det danske rederierhverv. En retssag, der risikerer at tiltrække sig EU-Kommissionens interesse for den danske statsstøtte og dermed grundlaget for DIS, understregede Jens Naldal og fortsatte: - Hvis jeg var reder, ville jeg tænke mig godt om, før rampelyset bliver rettet mod mine statsstøtteordninger. DIS er jo en fantastisk ordning for rederierne: skatterabat og lav omkostning på kompetente danske skibsofficerer, mens øvrige søfarende kan hyres billigst muligt uden danske overenskomster lovbestemt adgang til social dumping. - Men jeg er ikke reder, jeg er formand for Søfartens Ledere, og min > Det er klart, at vi er lidt nervøse hvor står vi nu kan vores reder finde på at skifte os alle sammen ud? Vi ved ikke noget, før retssagen er afgjort. Jeg synes, det er for dårligt at vores politikere først holder med os og så når de har fået ministerbilerne, siger de noget andet. Politikerne har stået og sagt, at alle danskere skal have skattelettelser, men vi får ikke del i det. Det skal ikke afhænge af redernes gode vilje vi skal have vores skattelettelser via lovgivningen. Søren Löwenstern, styrmand i DFDS SØFARTENS LEDERE / 2 /

6 Generalforsamling 2012 Jeg har fået en mail fra rederiet om, at hovedoverenskomsten er opsagt, men at jeg vil få tilsendt en ny kontrakt og at der ikke er nogen ændringer i mit ansættelsesforhold. - Jeg synes, at det er på tide, at der bliver gjort noget. Alle andre danskere har fået skattelettelser for at kompensere for de nye afgifter. Men vi har ikke fået dem, vi står med færre penge hver måned. Der er naturligvis en risiko for, at de udflager skibene, hvis vi vinder retssagen. Men vi kommer ingen vegne, hvis vi ikke gør noget. Winni Pedersen, dual juniorofficer, ansat på singlekontakt i DFDS opgave er at fremtidssikre vores interesser i DIS og det er nettolønsordningen. Er man dansk sømand, skal det jo hænge sammen med skattesystemet i Danmark. Året har været præget af brevudvekslinger med rederiforeningerne, brevudvekslinger med skatte- og erhvervsministre nye som gamle. Men resultaterne er udeblevet. Vi har også søgt at skabe opmærksomhed og debat om det problematiske i, at danske søfolk i DIS er kommet i klemme i forbindelse med omlægningen af det danske skattesystem. Den del, synes jeg, er lykkedes. Står alene De øvrige organisationer på lønmodtagersiden har indgået overenskomst 2010 med Danmarks Rederiforening. Parterne er tilsyneladende ikke enige om, hvorvidt kompensation for skattereformen er indeholdt i overenskomstresultatet præcis hovedårsagen til, at Søfartens Ledere afviste at indgå samme aftale. Søfartens Ledere står derfor alene tilbage med rederne, der afviser at forhandle, og ministrene, der afviser at bidrage til en forhandlingsløsning. Nu har rederne så valgt at lade overenskomsterne bortfalde for medlemmerne af Søfartens Ledere og opsige rammeaftalen, men jeg er ikke sikker på, at dette vil være i redernes egen interesse. Tror de danske rederier virkeligt, at blot fordi en dansk overstyrmand i Maersk Supply ikke længere er overenskomstdækket, vil han undvære sin skattelettelse og i øvrigt tage til takke med ringere løn- og arbejdsvilkår end f.eks. 1. mesteren, der stadig er omfattet af en overenskomst indgået med MAFO? Det er naivt at tro. Når vores medlemmer nu alle skal på individuelle kontrakter, og hvis selvsamme individuelle kontrakter er ringere end overenskomstens niveau, vil det jo være en falliterklæring i forhold til redernes mangeårige lovprisninger af de individuelle kontrakters lyksaligheder for alle parter inklusive den ansatte. Hviletidsregler ændret Rederne har på deres hjemmeside meddelt, at overenskomsternes bortfald ikke umiddelbart får nogen mærkbare konsekvenser for de Jeg er godt tilfreds med visionen om Verdensklasse. Det kan give et vink til rederne om at holde fødekæden kørende. Vi har en skandinavisk løsningsmodel og ledelsesstil, der går længere end at sejle et skib fra a til b. Mit ønske er en endnu stærkere og mere aktivt reagerende forening. Efter min mening har vi brugt for lang tid på DIS. Allan Jon Sydtoft, styrmand i Esvagt. Netværket Havns formand, Kim Sandahl, fortalte om netværket på en af dagens workshops. Netværket Havn har til formål at fastholde og samtidig styrke det sociale netværk, at styrke vidensdeling havnene imellem, samt for det enkelte medlem at udvikle de havnerelaterede kompetencer. Foreningen skal afholde mindst et årligt netværksarrangement. Find netværkets nye hjemmeside på enkelte ansatte, idet løn- og ansættelsesvilkår fortsætter som individuel aftale. Dette er ikke helt korrekt. Noget, der helt sikkert vil ske ved bortfald af overenskomsterne, er, at de kollektive aftaler om hviletidsflytninger bortfalder. Fra og med i dag gælder altså kun de helt generelle hviletidsregler for alle officerer, der er medlemmer af Søfartens Ledere. Ved redernes entydige og klare beslutning om at lade overenskomsterne bortfalde, kunne man få det indtryk, at overenskomster og rammeaftale KUN er en fordel for de ansatte og til ulempe for arbejdsgiveren. Jeg tror ikke, det er helt så sort og hvidt. De forskellige overenskom- 6 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2012

7 Opbakning og bekymring ster sikrede naturligvis sømanden et vist minimumsbeløb hver måned, men overenskomster virker samtidigt kontrollerende og dæmpende på reallønsudviklingen i tilfælde af mangel på arbejdskraft. Jeg har tidligere i bladet stillet spørgsmålstegn ved, om vores nuværende overenskomststruktur har spillet fallit, er forældet, når vi her knap to år efter udløb af den forrige overenskomst endnu ikke har kunnet nå til enighed, fordi den ene part blot siger nej på forskellige måder? Vi fik en del kommentarer til lederen ikke kun fra medlemmer, men også fra redersiden der udtrykte bekymring ved udsigten til bortfald af overenskomsten. Rederierne har med deres beslutning om at lade overenskomster og rammeaftale bortfalde næsten elimineret den sidste chance for at få løst skattespørgsmålet ved forhandling. Bestyrelsen skal nu beslutte den videre gang frem lægge kursen. Da muligheden for yderligere forhandlinger med rederne er udtømte, er der kun en juridisk prøvning tilbage. Mens en kommende retssag til afgørelse af ovennævnte problemstilling bliver forberedt og anlagt, vil vi en sidste gang konsultere det politiske system og de ansvarlige ministre med spørgsmålet skal der ske en regulering af nettolønningerne i "Vi har tiden til at vente og viljen til at få tingene løst," var medlemmernes budskab til generalforsamlingen. - Nu står det klart, at det eneste, der kan stoppe retssagen er, hvis rederne anerkender sammenhængen mellem DIS og det danske skattesystem og ved forhandlingsbordet viser vilje til at finde en løsning på det. Landets politikere kunne også langt om længe melde sig på banen og påtage sig et ansvar for DIS og løse det, der synes at kunne udvikle sig til en sag om ulovlig statsstøtte til det danske rederierhverv, siger Jens Naldal. Blandt medlemmerne var der en naturlig bekymring for, at den forestående retssag kan rokke ved fundamentet for DIS og dermed få konsekvenser for statsstøtten til erhvervet. Men den bekymring er de parat til at leve med. - Sagens vigtighed for medlemmerne og erhvervet opvejede klart bekymringen - også over, at vi ikke har en overenskomst i en periode, siger Jens Naldal. Han tilføjer, at medlemmerne var enige om, at retssagen skal anlægges, selvom der altid er en risiko for at tabe. DIS, når der sker ændringer i skattetrykket i Danmark? Gjort det grundigt Jeg tror, en del af jer i salen i dag synes, at vi har været for flinke, trukket den for længe og burde have anlagt en retssag allerede. Ting tager tid. Jeg synes, vi har gjort det grundigt og godt, så vi kan møde jer og sige, at vi har prøvet alt inden en juridisk prøvning. For mig personligt er sagen klar; vi skal bevare fokus og med de rigtige beslutninger sikre, at vore medlemmer på den lange bane ikke skal opleve en markant reallønsnedgang i takt med, at skatten flyttes fra lønindkomst til forbrug og fast ejendom. Jeg glæder mig meget til at høre, hvad I siger, og hvad vi sammen kommer frem til i dag. n Læs mere side 44 MAFO tilgodeser ikke sejlende maskinmestre, de har ikke gjort noget for at løse DIS-skattesagen vi er kun en lille procentdel af medlemmerne. Og så er Søfartens Lederes blad mere interessant end MAFO s. Palle Schirmer, 1. mester, A.P.Møller - I Norge har vi aldrig problemer med, at vi ikke bliver afløst til tiden. Dels fordi rederne værdsætter deres gode folk, og derfor behandler dem ordentligt. Desuden bliver rederierne straffet, hvis de ikke sørger for afløsning til tiden, fortæller Jan Richardt Gearbolk, har arbejdet offshore i Norge i 15 år: - Med hensyn til DIS-sagen, så mener jeg, at det ville have klædt rederne at forhandle. Alle andre danskere har fået skattelettelser, det skal søfolkene på DIS naturligvis også have. > SØFARTENS LEDERE / 2 /

8 Af Jakob Wandel Kompetencer i verdensklasse Søfartens Ledere har ved et seminar for talsmænd, medlemmer, bestyrelse og sekretariat udarbejdet ny vision og mission; der var emne på en workshop. VISION søfartens Ledere Kompetencer i verdensklasse MISSION Globalisering Søfartens Lederes skal, med udsyn og positivt fokus på globaliseringen, samarbejde med de organisationer, nationer og personer, der kan bidrage til at varetage udviklingen af medlemmernes kort- og langsigtede interesser og muligheder. Vi skal være åbne over for nye samarbejdspartnere i erkendelse af, at vejen til verdensklasse ikke nødvendigvis går gennem de traditionelle samarbejdspartnere og organisationer. Vi skal styrke direkte samarbejdsrelationer med de udenlandske organisationer, der organiserer medlemmernes udenlandske kolleger i danske skibe. Vi skal ud i verden og søge nye områder, hvor der er behov for danske maritime kompetencer i verdensklasse. Løn OG overenskomst Søfartens Ledere skal sikre medlemmerne et lønniveau, der modsvarer deres kompetencer og efterspørgslen efter deres arbejdskraft. Vi vil undersøge og dokumentere sammenhængen mellem løn og kompetencer i den maritime verden. Vi skal forhandle individuelle og kollektive ansættelsesforhold på de områder, hvor det giver mening. Vi skal styrke medlemmernes individuelle forhandlingsmuligheder. Vi skal gennemføre lønstatistikker og undersøge værdien af medlemmers maritime kompetencer. Kommunikation Søfartens Ledere skal skabe klarhed over, og udfordre sammenhængen i dansk skibsfartspolitik, så det står klart, at Søfartens Lederes medlemmer er Danmarks globale, maritime kompetencer. Vi skal placere Søfartens Ledere synligt i det danske mediebillede. Vi skal deltage i enhver relevant debat inden for vores område og gøre vores holdning gældende. Vi skal fastholde kompetencerne - Vigtigste mission er, at vi fastholder kompetencer i verdensklasse også i forhold til den globale verden, lød meldingen fra den workshop, der arbejdede med vision og mission på generalforsamlingen: - Spørgsmålet er, har vi allerede i dag de kompetencer, som står i visionen, eller om vi skal udvikle værktøjer, således at medlemmerne kan opfylde/leve op til et globalt arbejdsmarked? Gruppen pegede på, at det er vigtigt, at foreningen arbejder på, at medlemmerne hele tiden har muligheden for kunne opgradere og udvikle deres kompetencer, evt. ved at vi selv arrangerer kurser fx DP certifikater, og måske laver vores egne maritime lederuddannelser. - Vi skal arbejde på at blive det første valg som forening både for danske og udenlandske officerer. Vores medlemmernes kompetencer skal sikres altid at være i verdensklasse således, at nationale/ globale arbejdsgivere altid vil vælge vores medlemmer ved nyansættelser. Nyuddannede skal sikres Der ud over pegede gruppen på, at det er vigtigt, at vi sikrer at nyuddannede bliver sikret deres nødvendige sejltid. Vi skal sikre et glidende flow af duale/nyuddannede medlemmer således, at erhvervet hele tiden bliver 8 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2012

9 Vi skal udvikle os i takt med medierne og udnytte nye, teknologiske muligheder. Politisk indflydelse Med synlighed og troværdighed skal Søfartens Ledere forsvare medlemmernes langsigtede, samfundsmæssige betydning og arbejde for, at dansk skibsfartspolitik i højere grad har fokus på at sikre og udvikle Danmarks fremtidige, maritime kompetencer. Vi skal kortlægge samfundskontrakten for det danske skibsfartserhverv. Vi skal sikre sammenhængen mellem DIS og det danske skattesystem og skabe lige økonomiske muligheder for at gøre maritim karriere i udlandet. Vi skal sikre øget investering i rekruttering, uddannelse og beskæftigelse af danske juniorofficerer. Job- OG KARRIere Med udgangspunkt i kompetencer i verdensklasse skal Søfartens Ledere over for alverdens arbejdsgivere synliggøre og dokumentere værdien af medlemmernes faglige og personlige kompetencer. Over for medlemmerne skal Søfartens Ledere synliggøre og udvikle deres globale job- og karrieremuligheder. Vi skal tilbyde en altid aktuel og kompetent rådgivning, målrettet job under fremmed flag og maritime jobs i udlandet, som gør det attraktivt, naturligt og sikkert for medlemmerne at søge en karriere uden for Danmark. Igennem investeringen i Job2Sea skal vi over for medlemmerne samle og synliggøre deres maritime job- og karrieremuligheder i Danmark såvel som i udlandet. Vi skal synliggøre værdien af medlemmernes kompetencer i verdensklasse over for relevante arbejdsgivere på det globale jobmarked. Uddannelse Søfartens Ledere skal præge udviklingen af fremtidens maritime uddannelser, med fokus på værdien af den danske kultur og skibsfartstradition, i en moderne kobling mellem maritim faglighed og ledelse. Vi skal opnå ny, langsigtet enighed i erhvervet om fremtidens maritime uddannelser. Vi skal påvirke udviklingen af efteruddannelses- og kursustilbud, der i den globale konkurrence styrker Danmarks maritime kompetencer. Vi skal udvikle vores egen lederuddannelse, der kobler medlemmernes maritime faglighed med moderne ledelse og skaber verdensklasse. Organisation Søfartens Ledere skal udvikle sig med medlemmerne i centrum og sikre den bedste, individuelle hjælp og rådgivning inden for maritime job, karriere, løn, ansættelse og juridiske problemstillinger. Foreningens skal samtidig tilbyde et stærkt fagligt fællesskab med udgangspunkt i medlemmernes maritime kompetencer til søs og på land. Vi skal tiltrække og udvikle de bedste kompetencer i foreningens sekretariat. Vi skal markedsføre Søfartens Ledere som det naturlige førstevalg for skibsofficerer og andre professionelle i den maritime branche og skabe et økonomisk fundament for fortsat vækst. Vi skal udvikle nye medlemstilbud, der kan udvikle og styrke medlemmernes kompetencer. n Generalforsamling 2012 tilført nyt blod samt fastholde flowet indtil seniorofficers tidspunkt. Vi skal synliggøre, at vi også kan varetage medlemmer, der arbejder i udlandet, således at de kan fastholde deres medlemskab i foreningen, og vi skal udvikle den danske ledelsesform, som er langt bedre og mere fleksibel end de udenlandske, lød det fra gruppen. Fire indsatsområder Endelig pegede gruppen på fire vigtige indsatsområder: Vi skal arbejde på at markedsføre, at vi er DEN fagforening, der varetager interesserne for alle, der arbejder inden for det maritime erhverv til lands- og til vands. Vi skal fremme, at politikerne dem på tinget bliver klædt på til at forstå/vide, hvad søfart er, således at de kan arbejde for vores interesser. Vi skal søge den størst mulige indflydelse på alle lovgivende instanser. Vi skal fokusere, øge vores indflydelse både på de danske og internationale markeder, sikre vores medlemmer de bedst mulige arbejdsbetingelser løn- og ansættelsesforhold. SØFARTENS LEDERE / 2 / 2012

10 Bliver pension mere interessant, BAre fordi vi Bruger en rockstjerne? Nej. Det kræver, at du møder os. Vi ved, at pensionsordninger kan være kedelige. Men vi synes nu, at emnet er for vigtigt til reklametricks. Derfor vil vi gerne mødes og rådgive dig ordentligt på baggrund af vores mangeårige viden om markedet. Vi kalder det en kvalificeret anbefaling. Den slags kan ikke klares med en rockstjerne uanset hvor flabet han kan se ud. Mød os, og få en kvalificeret anbefaling.

11 Af PFA Efterløn: Kontanter eller sikkerhed Læs, hvordan du finder ud af, hvad der kan betale sig for dig. Den 2. april 2012 og seks måneder frem tilbydes 1,1 million danskere at udtræde af efterlønsordningen - og det gælder også, når man er ansat under DIS. Reformen indføres med en overgangsordning og gælder fuldt ud for dig, der er født i andet halvår af 15 og frem. Efterlønsreformen i KORTe træk: Folkepensionsalderen hæves til 67 år Efterlønsperioden nedsættes fra 5 til 3 år Efterlønsydelsen hæves til dagpengeniveau, som er på cirka kr. om året Efterlønsydelsen nedsættes med 4 pct. af pensionsformuen mod tidligere 3 pct. Skattefri præmie bevares, cirka kr. Folkepensionsalderen kan stige yderligere, første gang for årgang 163 Fordele ved at hæve dine efterlønsbidrag Tilbuddet om at hæve dine efterlønsbidrag skattefrit er unægteligt fristende. Især fordi det er en mulighed for at trække sig ud af ordningen, inden den forringes yderligere og med en særdeles fin forrentning svarende til 7 pct. p.a. efter skat. Pengene kan du frit bruge efter behov: til forbrug, til at tilbagebetale gæld eller som indskud på en pensionsordning. Ulemper ved at hæve dine efterlønsbidrag For nogle danskere vil det i høj grad stadig kunne betale sig at blive i ordningen. Det afhænger af din alder, din pensionsopsparings størrelse og naturligvis dine egne forventninger til efterlønsordningen på længere sigt. Nedenfor er et overblik. Ved udmeldelse fraskriver du dig dog retten til fleksydelse og seniorjob, og du kan ikke fortryde din beslutning. Læs mere på borger.dk. Født i eller før 155 (fyldte 56 år eller mere i 2011) For dig er efterlønsordningen fortsat attraktiv, da du følger de gamle regler. Undtagelsesvist kan det bedre betale sig at hæve, hvis efterlønsordningen allerede i dag er uden værdi. Det er tilfældet, hvis du ønsker at gå på pension tidligt og med en meget stor pension. Født 160 eller senere (fyldte 51 år eller mindre i 2011) For dig er efterlønsordningen attraktiv, hvis din samlede pensionsopsparing bliver lille. For med en stor pension bliver efterlønsydelsen reduceret på grund af modregning. Hvis du yderligere betaler topskat er det særligt attraktivt at hæve efterlønsbidrag og indskyde på pension. Født fra 156 til 15 (fyldte mellem 52 og 55 år i 2011) For dig er efterlønsordningen formodentlig fortsat attraktiv. Det skyldes især den skattefri præmie på kr., som du får ved at arbejde i stedet for at bruge efterlønsordningen, og som er mere attraktiv end at hæve og spare op på egen hånd. Du rammes dog af de nye modregningsregler, så brug vores beregner for at få en prognose for din efterlønsydelse. Hvis prognosen for efterlønsydelsen er lav, kan du overveje at hæve og spare op på egen hånd. Fordelen er, at så er pengene med sikkerhed dine, hvorimod du kun er berettiget til at få den skattefri præmie, hvis du rent faktisk arbejder helt frem til folkepensionsalderen. Bliv klogere på, hvad du skal gøre med PFAs efterlønsberegner PFA har udviklet en beregner, der giver dig et skøn over, hvor stor din efterlønsydelse bliver, og om det er en fordel for dig at forlade ordningen eller at blive. Find efterlønsberegneren på Søfartens Lederes hjemmeside: n SØFARTENS LEDERE / 2 /

12 Af Jakob Wandel og Lise Mortensen Høy Fotos: Jakob Wandel/Esbjerg Havn Krisen blæser uden om Esbjerg Havn Optimisme og fremgang præger Esbjerg Havn. Ikke mindst offshore-sektoren og udskibning af vindmøller driver væksten. HAVVINDMØLLETEMA HAVVINDMØLLETEMA HAVVINDMØLLETEMA En køretur på Esbjerg Havn vidner om et offshore-eventyr, der trodser alle meldinger om langvarig finanskrise, arbejdsløshed og lavt blus. - Når jeg kigger rundt på havnen, på de flere hundreder virksomheder og de mange tusinde arbejdspladser, vi har samlet her, oplever jeg tegn på optimisme og fremgang. Endnu er det en forsigtig optimisme på grund af den ustabile økonomiske situation, som ikke mindst Europa befinder sig i, men ikke desto mindre en mærkbar optimisme, siger Ole Ingrisch, havnedirektør i Esbjerg. Udvider med m 2 Esbjerg Havn ligger strategisk heldigt med hensyn til udskibning af vindmøller til Englands enorme havmølleparker og lignende projekter i blandt andet Tyskland, Spanien, Italien og Holland. Og udviklingen inden for havvindmøller præger da også Esbjerg Havn markant. Langs motorvejen strækker arealer med vindmøllevinger, tårne og turbiner sig så langt øjet rækker, men trods det overvældende omfang, slår det slet ikke til. Derfor er Esbjerg Havn i fuld gang med en udvidelse af havnearealet på 1 mio. kvadratmeter, opfyldt med 4 mio. kubikmeter oppumpet sand, hvoraf størstedelen kommer fra den tilhørende uddybning af havnen. Første etape på kvadratmeter forventes færdiggjort i 2013 sammen med yderligere 1 km kaj med en vanddybde på,3 meter et anlægsarbejde, der kommer til at runde de 600 mio. kr. og forventes at stå færdigt i Der er endnu ikke disponeret over den enorme havneudvidelse, og det er ikke meningen, at vindindustrien skal lægge beslag på alle de nye kvadratmeter. - Sammen med markedet finder vi ud af, hvad det nye område skal bruges til, siger Søren Clemmensen, salgschef i Esbjerg Havn. 12 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2012

13 Års satsninger Faktisk startede arbejdet med at få havvindmøllerne til Esbjerg Havn allerede for 12 år siden, da Horns Rev 1 blev projekteret. - På det tidspunkt havde havnen kun afskibet landvindmøller. Men nu fik man øjnene op for havvind. Det er anderledes end afskibning af en almindelig vindmølle, det kræver mere og dermed giver det flere arbejdspladser, forklarer Søren Clemmensen: - I 2002 besluttede havnen at satse på havvindmøller, blandt andet ved at opfylde store arealer, så der var ledig kapacitet. I perioden 2002 til 2008 skete der ikke så meget, men i 2008 blev Esbjerg valgt som udskibningshavn til en stor engelsk havvindmøllepark: Lynn & Inner Dowsing. I blev Horns Rev 2 udskibet fra Esbjerg, og havnen fik derefter en kontrakt med Siemens om flere faciliteter til udskibning. - Udskibning af havvindmøller er naturligvis en god aktivitet for havnen. Og samtidig er der mange jobs i det, fordi en havvindmølle bliver samlet mest muligt på land. Det betyder, at der er blomstret en lang række virksomheder op i forsyningskæden til havvindmøllerne, ligesom der er varigt arbejde med at servicere parkerne, forklarer Søren Clemmensen, der peger på, at havvindmøller og offshore olie/gas har mange fællesnævnere, og derfor kan virksomhederne benytte deres knowhow, skibe og udstyr i begge sektorer: - Blandt andet har det betydning, at sikkerhedsstandarderne er meget høje i begge områder. 4-sporet motorvej - Vi håber at kunne sikre os en position som en førende havn i Europa inden for ro-ro-transport, vind, havvind samt olie og gas og at kunne blive ved med at forbedre infrastrukturen, så godsbaner, landevejstransport og den maritime transport spiller optimalt sammen, siger Ole Ingrisch. Og infrastrukturen er allerede under udvikling. I midten af november sidste år åbnede en del af den nye, to km lange udvidelse af E20, der forbinder motorvejen med Esbjerg Havn. Udvidelsen er specifikt bygget til at forbinde havnen med E20 og er bl.a. dimensioneret til I runde tal er der i dag i alt 3 gigawatt havvindmøller i Nordsøen, og de 2 gigawatt er udskibet fra Esbjerg. transport af vindmølledele og andet stort gods, der skal udskibes fra Esbjerg Havn, og den giver adgang direkte til havnen for de lange mølletransporter. Forlængelsen af E20 er finansieret af Staten og EU. Udvidelsen af motorvejen er et markant løft af infrastrukturen omkring havnen og forbedrer mulighederne for, at landtransport og maritim transport kan gå op i en højere enhed. Sidste etape af den udvidede E20 er planlagt til at åbne i slutningen af Vi gør os ikke illusioner om, at der ikke kommer andre havne på banen; både Siemens og Vestas har aktuelle planer om faciliteter i England. Men planerne for havvindmøller er så store, at der så at sige er nok til alle, slutter Søren Clemmensen. n > SØFARTENS LEDERE / 2 /

14 Af Lise Mortensen Høy og Jakob Wandel Fotos: Jakob Wandel og MPI MPI Discovery HAVVINDMØLLETEMA vindmøllegigant på første job State of the art MPI Discovery er 138 meter lang, 41 meter bred, kan laste ni havvindmøller og installere dem med ekstrem nøjagtighed. Velkommen om bord på fremtidens vindmølleinstallationsfartøj. MPI Discovery er næste generation af vindmølleinstallationsskibe. Konceptet er afprøvet med søsterskibet MPI Adventure. MPI Discovery er et usædvanligt fartøj, og dets størrelse i forhold til omgivelserne er overvældende. Vi går om bord i Esbjerg, hvor skibet står jacked up, som det hedder ti meter fra kajen, på seks store ben, og højt hævet over både kajen og vandet. Faktisk rører skroget slet ikke vandet. MPI Discovery kom til Esbjerg sidst i 2011 efter at have gennemgået en krantest på Malta. Det er midt i januar, og det store vindmølleinstallationsfartøj er ved at blive klargjort til opsætning af møller i den engelske havmøllepark London Array (LAL), fortæller Klaus Odby Jensen. Klaus er leder af skibsmæglerafdelingen i Blue Water Shipping i Esbjerg, der medvirker til at skaffe de mange fornødenheder til det usædvanlige fartøj; og han har formid- 14 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2012

15 De seks store ben gør det muligt for MPI Discovery at jacke up på 40 meter vand. Benene sammen med kraner og dækslast og en dybdegang på kun 5,5 meter kan give MPI Discovery en afdrift på op til 30 grader under sejlads. let kontakten til rederiet, så vi kan komme om bord denne kolde januardag. Da vi går over dækket, passerer vi 12 fastsurringssokler til mølletårne. Soklerne er hver især på størrelse med en lastbil. De er ved at blive svejset fast i dækket, og med den nuværende opsætning har fartøjet kapacitet til at transportere 6 komplette havvindmøller til London Array. Tårnene deles i to sektioner og lastes, så de står lodret i soklerne under sejladsen fra Esbjerg havn til opsætningsstedet ud for den engelske kyst. Længere agter er der monteret specialdesignede kæmperammer til 18 havvindmøllevinger, der, når de er lastet, kommer til at ligge vandret hele vejen tværs over dækket og videre 23 meter ud over bagbord side af skibet. En halv meters nøjagtighed Vi går ind i apteringen og starter på opstigningen til styrehuset. Her tager kaptajn Paul Lewis imod i fartøjets enorme styrehus operationsrum er nok en bedre betegnelse. Imod fartøjets stævn er der de almindelige funktioner til manøvrering og navigation. Fra den anden del af operationsrummet med udsyn agterud over dækket og kranerne styres de operationer, der er fartøjets hovedopgave. Kaptajnen viser os hen til skibets hovednerve, manøvrepulten, der med en halv meters nøjagtighed kan lægge fartøjet i position, når vindmøllefundamenterne skal på plads. Selv under besværlige vindforhold. DP hedder systemet, Dynamic Positioning; et system, som Paul Lewis har arbejdet med i timer dokumenteret i hans logbog, som en del af det krævede DP operators Certifikat. - Først sejler skibet via traditionel navigation ind til ca. 300 meter fra positionen. Herefter tager navigatøren over og manøvrerer med joystik ind til 100 meter fra positionen. Derfra tager DP en over; via to forskellige, tilkoblede GPS-systemer styrer den fartøjets tre azimuth-propeller agter og tre bovpropeller, så positionen findes inden for en halv meter, forklarer han. - Nogle kunder ønsker endnu større nøjagtighed. De har så mulighed for selv at tage et GPS-system med pejlinger til landpositioner med om bord, forklarer Poul Lewis. Når fartøjet er i den rette position, sikrer DP-systemet, at positionen holdes, indtil MPI Discovery er jacked up. Seks komplette møller Fra styrehuset ser vi ud over dækket og for resten er udsigten ganske flot; solen skinner over det meste af Esbjerg. Alt er voldsomt stort. Fartøjets kran kan løfte op til 1000 ton i en operationsradius på 25 meter højeste kroghøjde er 104 meter. Kranen har desuden et særligt løftesystem, der fastholder møllevingerne, så de ikke kommer i svingninger, når kranen løfter dem på plads. Paul Lewis fortæller, at fartøjet kan laste mere end 6000 tons på - Besætningstransport i helikoptere er endnu ikke slået igennem i vindmøllebranchen, men det er klart, at når vindmølleparkerne rykker længere ud lige som oliefelterne vil det blive udbredt med helikoptere, mener Paul Lewis. dækket svarende til ni komplette 3,6 megawatt havvindmøller. Discovery er bygget til at kunne operere i op til 21 m/sek., men Siemens, der har chartret fartøjet, har en sikkerhedspolitik, der stopper operationerne ved 12 m/sek., og desuden forhindrer skibet i at jacked up, hvis søerne er over 1,5 meter høje. - Det er klart, at det giver mange timer, hvor vi ikke kan operere. Men til gengæld kan vi udnytte alle vinduer i vejret optimalt, forklarer Paul Lewis. Discovery kan holde en fart på 12 knob, når fartøjet skal fra position til position og under normale omstændigheder kan fartøjet jacke up, sejle til en ny position og jacke up igen på fire timer. > SØFARTENS LEDERE / 2 /

16 Når Discovery er jacked up, er fartøjet først nivelleret på plads, når poolbordet i opholdsrummet kan benyttes, fortæller kaptajn Paul Lewis. Kaptajnen regner med, at skibet kan sejle ud, installere seks vindmøller på fundamenter og være tilbage i Esbjerg Havn på ca. 10 dage naturligvis afhængigt af vejret. I første omgang skal Discovery sætte møller op på den engelske havvindmøllepark London Array, der med en samlet kapacitet på MW bliver en af verdens største. Besætningen Der er aptering til 112 mand om bord. Kaptajnen fortæller, at rigtig mange af folkene kommer fra offshore branchen olie og gas. Selv startede han i tankskibe, hvor han var i 13 år, herefter 16 år i rørlægnings- og dykkerfartøjer, og nu sejler han på sjette år i vindmøllebranchen: - Vi har flest britiske officerer. Det skyldes, at kommunikationen er altafgørende i den type operationer, vi udfører, siger han og tilføjer, at hvis danske navigatører søger hyre om bord, bliver de ikke diskvalificeret på grund af nationalitet: - Vi ser på deres kvalifikationer, lover kaptajnen. Ud over Paul Lewis, er der en overstyrmand og to 2. styrmænd. Der er altid to navigatører på vagt, og vagterne er på 12 timer. Dæksbesætningen er dog filippinsk. Officerernes tørn er to uger hver vej, og de hentes af mandskabsbåde, så tørnen overholdes. n 16 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2012

17 Af Lise Mortensen Høy Fotos: Grenå Havn Vindmøllehavnen Grenå Den nye vindmøllepark ved Anholt skal udskibes fra Grenå. Arbejdet gik i gang ved årsskiftet og kommer til at vare to år. HAVVINDMØLLETEMA Det var en stor begivenhed, da DONG Energy den 13. januar markerede, at anlægningsarbejdet på Anholt Havmøllepark nu er skudt i gang. Selve installationen kommer til at vare små to år; møllerne skal efter planen være i drift ved udgangen af DONG Energy kalder projektet en state-of-the-art havmøllepark med 111 vindmøller, som er 140 meter høje, og hvis vingefang dækker et areal svarende til to fodboldbaner. Da regeringen vedtog projektet i 2008, lød forventningerne på, at arbejdet vil skabe ca arbejdspladser i byggeperioden, og at der placeres ordrer for næsten 7 mia. kroner hos danske virksomheder ud over landet. - Vi kan allerede mærke effekten her i Grenå, fortæller en glad Henning Laursen, adm. direktør ved Grenaa Havn A/S. Udvidede havnen Grenaa Havn har været underlagt en større udbygning for at komme i betragtning som attraktiv udskibningshavn for den store havvindmøllepark. - Havnen skulle alligevel udvide landarealerne i blandt andet til en bioethanolfabrik, og da vi alligevel var i gang med de store skærvelæs, blev der etableret i alt kvadratmeter havnenært areal til kommende vindmølleprojekter, fortæller Henning Laursen. Hertil kommer nye kajanlæg på 45 meter ud over de nuværende 660 meter kaj med 11 meters vanddybde. Alle meter kaj er desuden forberedt til 15 meters vanddybde. - Det er klart, at der er tale om store investeringer, men vi er ikke i tvivl om, at økonomipilen peger opad, både for havnen og for lokalområdet, siger Henning Laursen. Djurs Windpower For at kunne servicere aktørerne ved vindmølleparken bedst muligt har de aktuelle virksomheder i Grenå etableret netværket Djurs Wind Power: Her er de aktuelle ca. 30 servicevirksomheder samlet smede, elektrikere, tømrere, osv. og ordrerne fra vindmølleparken har allerede rundet 100 mio. kroner. Henning Laursen påpeger, at der er to faser i arbejdet. Først er der de to år, hvor vindmøllerne bliver sat op her syder havnen af aktivitet. - Men det gode er, at havvindmøllerne på langt sigt også skal serviceres. Til det formål har DONG allerede købt kontor- og lagerbygninger på havnen, og forventningen er, at der skal fastansættes 50 personer. Blandt andet kommer her til at ligge tre crewbåde der jo også skal bemandes, fortæller Henning Laursen. n Anholt Vindmøllepark får en samlet kapacitet på 400 MW, når den står færdig i Det placerer den blandt verdens største, og den kommer til at dække ca husstandes elforbrug. Afstanden fra Grenaa Havn til Anholt Havmøllepark er sømil, svarende til minutter med serviceskib. Når arbejdet med havmøllerne er på sit højeste, vil der være mellem 150 og 180 mand beskæftiget på pladsen. SØFARTENS LEDERE / 2 /

18 Af Pia Elers Fotos: EMUC/Maersk Nye regler for ballastvand på trapperne Store udfordringer venter søfartserhvervet, når IMOs nye regler om ballastvand som forventet træder i kraft inden for de næste to år. De danske redere kræver mere tid til at få installeret nye anlæg på skibene. Allerede om to år kan det være slut med at køre ubehandlet ballastvand direkte tilbage i havet, når den internationale konvention om ballastvand som forventet træder i kraft. Og det kan kun gå for langsomt, var budskabet fra miljøminister Ida Auken, da hun tidligere på måneden åbnede en velbesøgt international konference om ballastvand i København. Her var der sat fokus på dels de miljømæssige problemer, der følger med udledning af ballastvand med fremmede arter dels de omkostninger, som de skærpede regler omkring ballastvand vil pålægge en i forvejen økonomisk presset skibsbranche. Peter Olsen, kontorchef i Danmarks Rederiforening siger: Vi bakker da op om ideen og hele grundlaget for konventionen, men vi mener, det er helt urealistisk, at de nye regler skal begynde at træde i kraft allerede fra 2014, sådan som det er skitseret i den oprindelige konvention. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre inden for ganske få år at retrofitte altså installere rensningsanlæg til ballastvand på de skibe, som verdens samlede handelsflåde består af. Ratificeret af 33 lande Det er faktisk otte år siden, konventionen om ballastvand blev vedtaget af FNs søfartsorganisation, IMO, med det formål at mindske udbredelsen af invasive arter, der i værste fald kan gøre ubodelig skade på det lokale økosystem. Konventionen indebærer, at alle skibe afhængig af byggedato og ballastkapacitet fremover skal rense eller neutralisere ballastvand, inden det pumpes tilbage i havet. Det kan foregå på en række forskellige måder ved hjælp af filtre, gas, bestråling med UV-lys eller tilsætning af aktive stoffer som biocider. Konventionen træder først i kraft 12 måneder efter, at den er ratificeret af mindst 30 lande, der mindst skal have registreret 35 % af verdenshandelsflådens tonnage. I skrivende stund er status, at konventionen er tiltrådt af 33 lande svarende til 26,5 % af verdens tonnage, så der er et Nu da tidsfristen nærmer sig, er der stadig store uklarheder om, hvordan de nye regler om rensning af ballastvandet vil blive udformet. Bo Cerup-Simonsen stykke vej endnu. Det ventes dog, at målet vil blive nået inden årets udgang, således at de nye regler kan træde i kraft allerede i Et rederi som Mærsk er allerede gået i gang med at forberede sig på at opfylde de nye krav. Vi har simpelt hen for længst nedsat projektteams, der i detaljer forbereder hvilke typer af installationer, der vil være velegnet til hvilke skibe, og hvilke underleverandører der kan tilbyde nogle fornuftige løsninger. Det er helt afhængigt af skibstype, hvor stor er ballastkapaciteten, hvor hurtigt skal ballastoperationen foregå, og hvor stort et anlæg er der plads til på skibet, for- Der er registeret 43 invasive arter i danske farvande, og blandt de mest kendte er: Ribbegopler også kaldet dræbergopler fra Nordamerika har siden 2006 spredt sig i danske farvande, hvor de mistænkes for at kunne ødelægge store mængder fiskeæg og yngel. Butbladet sargassotang fra Japan fortrænger i Limfjorden den hjemmehørende blæretang. Sortmundet kutling, der oprindelig kommer fra Sortehavet, breder sig i danske farvande, efter at æg fra dens naturlige levesteder er spredt med ballastvand. Endelig er der svovlormen, en art børsteorm, som man frygter, kan volde skade på kystområder, fordi den forårsager lave iltkoncentrationer i modsætning til fx sandormen, som ilter havbunden ved sin tilstedeværelse.

19 Invasive arter kan komme til at brede sig umådeholdent på bekostning af de lokale dyr og planter. Havbiolog Ulrik Berggreen For rederiet Mærsk er der tale om en bekostelig affære, da det drejer sig om at installere disse anlæg på omkring 700 skibe, og at der formentlig skal investeres mellem 1 og 5,5 mio. USD pr. skib, forklarer Bo Cerup-Simonsen, chef for Mærsk Marine Technology. klarer Bo Cerup-Simonsen, chef for Mærsk Marine Technology. Vi skal faktisk helt ned og kigge på detaljerede tegninger for hvert enkelt skib for at vurdere hvilken type anlæg, der vil være bedst egnet til netop det skib. I et containerskib vil sådan et anlæg optage lasteplads, og i et tankskib skal man tage hensyn til risiko for eksplosionsfare. Selvom Danmark endnu ikke har tiltrådt konventionen, forventer vi, at de nye regler bliver skrevet ind i den danske lovtekst inden for de næste par år, sådan som miljøministeren lagde op til på konferencen her i København. Kravene stadig uklare For rederiet Mærsk er der tale om en bekostelig affære, da det drejer sig om at installere disse anlæg på omkring 700 skibe, og at der formentlig skal investeres mellem 1 og 5,5 mio. USD pr. skib. Men som Bo Cerup-Simonsen påpeger, er det værste næsten, at det stadig er uklart, hvordan havnemyndighederne i de forskellige lande vil teste systemerne: Der er meget stor forskel på kvaliteten af de forskellige anlæg til behandling af ballastvand, også selvom de er typegodkendt. For det er stadig usikkert, hvorledes kravene egentlig skal opfyldes både når vi taler certifikater og test af ballastvand hvordan skal man som rederi så vide, hvilke anlæg man skal investere i? spørger Bo Cerup-Simonsen og uddyber sådan her: Man kan risikere, at et skib har taget ballastvand ind et sted med skadelige bakterier, der burde have været dræbt i rensnings- eller neutraliseringsprocessen om bord. Men hvis det godkendte anlæg ikke er konstrueret til worst-case-scenario, så kan man som reder risikere at blive straffet af Port State Control for ikke at opfylde reglerne, også selv om man har handlet i god tro ved at installere et certificeret anlæg." Forlænget frist Det er langt fra alle rederier, der er nået lige så langt i forberedelserne som Mærsk. Danmarks Rederiforening har derfor opfordret regeringen til allerede nu at arbejde for at få justeret konventionen i stedet for at vente, til alle har ratificeret. I praksis betyder det, at rederne vil have forlænget fristen for implementering af konventionen. Nu, da tidsfristen nærmer sig, er der stadig store uklarheder om, hvordan de nye regler om rensning af ballastvandet vil blive udformet. Og med så stor en usikkerhed har rederne ikke turdet investere i store, dyre anlæg. Derfor vil vi have denne tidsfrist udsat, fastslår kontorchef Peter Olsen, der til gengæld mener, man kan pålægge skibene at opfylde første del af konventionen. Det går ud på at skifte ballastvand undervejs, dvs. skifte vandet i tankene i søen umiddelbart, inden man går i havn. Derved kan man på en ret simpel måde reducere risikoen for at indføre fremmede invasive arter. n Blinde PASSAGerer i BALLASTTANKen Dræbergopler og uldhåndkrabber er blandt de organismer, der har taget turen som blinde passager fra fjerne egne af kloden til de danske farvande, hvor de kan komme til at true den oprindelige natur. Det er dog ikke kun et dansk fænomen, men gælder over hele verden, hvor skibe hælder dyr og planter ud med ballastvandet langt fra deres oprindelsessted. Det kan give en skadelig ubalance, fordi de fremmede såkaldte invasive arter kan komme til at brede sig umådeholdent på bekostning af de lokale dyr og planter. Enten fordi de ingen fjender har, eller fordi de udkonkurrerer og overtager pladsen fra hjemmehørende arter. Og det kan på længere sigt få nogle endog meget skadelige virkninger for havmiljøet. Det er først og fremmest et globalt problem med globale effekter. Antallet af ikkehjemmehørende arter i europæiske farvande udgør over 1000, heraf findes langt de fleste i Middelhavet. I denne sammenhæng må vi sige, at Danmark kun er relativt mildt ramt af effekter, siger havbiolog Ulrik Berggreen fra Naturstyrelsen og tilføjer, at der faktisk ikke er forsket særligt meget i, hvilke konsekvenser tilstedeværelsen af disse fremmede arter har på det danske havmiljø. Spredning via ballastvand er dog ikke den eneste årsag til, at der kommer fremmede arter til de hjemlige farvande. En del af disse organismer transporteres også via begroning på skibsskrog, og endelig får man også tilført fremmedarter via akvakultur. SØFARTENS LEDERE / 2 /

20 Af Lise Mortensen Høy Søfartens Ledere på Ærø 1 navigatører fra Ærøfærgerne var til orienteringsmøde og skipperlabskovs. Hvorfor er der ikke nogen, der spørger os? lød et af de mange spørgsmål på mødet den 25. januar i Marstal. Der var to på vagt og to på ferie resten af Søfartens Lederes medlemmer på Ærøfærgerne mødte op klokken syv om aftenen en kold januaraften for at få en tallerken skipperlabskovs og en grundig orientering om deres fremtidige fagforeningsforhold af Søfartens Lederes jurist, Pernille Sædam Marstal. Baggrunden er, at Ærøfærgerne pr. 1. april 2011 overgik fra at være drevet af et privatejet færgerederi til at være kommunale. Selv om både navigatørerne selv, Ærø Kommune, Kommunernes Landsforening og Søfartens Ledere er enige om, at navigatørerne hører til i Søfartens Ledere, har FOA nu meldt ud, at de vil anlægge en sag i Arbejdsretten for at få forhandlingsretten over navigatørerne. Umoderne - Hvorfor vil FOA have os, når vi siger, at vi ikke vil melde os ind og ikke ønsker at FOA skal forhandle for os? - Vi burde kunne sige: Hvad kan FOA tilbyde og hvad kan Søfartens Ledere tilbyde og så selv vælge. - Det er underligt, at forhandlingerne foregår hen over hovedet på os medlemmer der er ingen, der har spurgt os, som forhandlingerne handler om, lød det fra bordet. - Ja, man må sige, at det virker en anelse umoderne at ville forhandle for nogen, der ikke ønsker det, lød kommentaren fra Pernille Sædam Marstal: - Det er ikke særligt klædeligt, at FOA går imod dem, det egentlig handler om. Som fagforening er det både min personlige og Søfartens Lederes helt grundlæggende holdning, at vi er her for medlemmernes skyld og at vi skal undersøge, hvilke ønsker og krav medlemmerne har. Hvis man bare kræver forhandlingsretten med en begrundelse om, at man er størst på området har man underskrevet sin egen dødsdom som fagforening. - Her adskiller Søfartens Ledere sig fra FOA, vi går ind for organisationsfrihed. FOA kunne jo vælge at sige, at hvis der ikke er nogen medlemmer, hvorfor så have en overenskomst? Men man tænker åbenbart anderledes i FOA, lød det fra Pernille Sædam Marstal, der tilføjede: - Den danske model er sådan, at det er det enkelte medlems rettighed at vælge fagforening. Men denne rettighed er løsrevet fra forhandlingsretten. Hvis en fagforening først én gang har overenskomstdækket et område, er det svært at flytte på. Bliv stående - Hvorfor skal jeg betale til Søfartens Ledere, hvis det er FOA, der har forhandlingsretten? lød et spørgsmål. - Jeg vil sige det på den måde, at forhandlingsretten handler om det, der foregår hvert tredje eller hvert fjerde år, når overenskomsten bliver underskrevet, lød svaret fra Pernille Sædam Marstal: - Men de allerfleste ting sker i de tre eller fire år imellem overenskomsterne på en almindelig tirsdag og her har vi i Søfartens Ledere nogle andre varer på hylden, som vi tilbyder alle medlemmer, også dem, der er under FOAs overenskomst: Det kan være at forhandle individuel Ny Løn, der bliver aktuelt, når I er ansat i en kommune. Det kan være faglig juridisk hjælp, hvis én af jer fx sejler en lystsejler ned eller er involveret i en anden ulykke. Juridisk hjælp, hvis I får problemer med arbejdsgiveren eller med en kollega. En anden hyldevarer er psykologhjælp over nettet, hvor psykologerne vel at mærke kender dagligdagen på et skib. - Der er rigtig mange, der foretrækker at få hjælp fra en fagforening, der kender til medlemmernes fag og deres hverdag, og vi har mange medlemmer fra færgeoverfarter, hvor FOA har forhandlingsretten. - Hvad med pensionen skal vi over i PenSam? lød et spørgsmål fra salen. 20 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2012

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank Tal efterløn med din rådgiver Feriepenge og forsikring i ét kort Få et MasterCard nu, så er du klar til sommerferien. Vind billetter på Facebook Vi udlodder ti billetter til Faaborg

Læs mere

Søfartens Ledere. I tillæg hertil ønsker vi kort at redegøre mundtligt for følgende fire emner/problemstillinger:

Søfartens Ledere. I tillæg hertil ønsker vi kort at redegøre mundtligt for følgende fire emner/problemstillinger: Skatteudvalget 2015-16 L 16 Bilag 7 Offentligt Søfartens Ledere NOTAT Introduktion til Søfartens Lederes punkter ved foretræde i Skatteudvalget 19. november 2015 kl. 10.15 om udvidelse af DIS og tonnageskat

Læs mere

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Danmark skal fortsætte med at være en stærk søfartsnation, og I er en vigtig del af vores fælles maritime historie. Tak for det.

Danmark skal fortsætte med at være en stærk søfartsnation, og I er en vigtig del af vores fælles maritime historie. Tak for det. 1 Kære alle dimittender, Allerførst vil jeg ønske alle dimittender hjertelig Tillykke med jeres overståede eksamen og jeres nye titler som hhv kystskipper, sætteskipper og skibsfører. Det maritime pulsslag

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen 2010/1 BSF 120 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Bjarne Laustsen (S), Christine Antorini (S), Orla Hav (S), Kim Mortensen (S) og

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december

Læs mere

Referat fra Garantloekkens generalforsamling

Referat fra Garantloekkens generalforsamling Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 16. marts 2013 kl. 14 i Løkken. Referat: Indledning ved Kristian Andersen.

Læs mere

Guide: Få styr på dine efterlønspenge

Guide: Få styr på dine efterlønspenge Guide: Få styr på dine efterlønspenge Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg, september 2012 03 Sidste udkald for

Læs mere

NÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER,

NÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER, NÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER, BYGGER NOGLE LÆHEGN ANDRE VINDMØLLER DJURS Wind Power Facts om parken Samlet effekt: 400 MW Antal møller: 111 88 km² Møllestørrelse: 3,6 MW Rotordiameter: 120 meter Byggeperiode:

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

onsdag d. 4. februar 2014

onsdag d. 4. februar 2014 A/B Lørups Ridehus Referat af Bestyrelsesmøde onsdag d. 4. februar 2014 Tilstede: Ole Sebbelov, Alice Fanøe, David Noack, Klaus Jacobsen,G. A., Nicolai Giødesen og Lone Pinnerup Frederiksen (ref.) Gæst:

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Referat af ekstraordinær generalforsamling 2009 i E/F Strandbo

Referat af ekstraordinær generalforsamling 2009 i E/F Strandbo Referat af ekstraordinær generalforsamling 2009 i E/F Strandbo År 2009 den 28. september kl. 19.00 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i E/F Strandbo II. Den ekstraordinære generalforsamling blev

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013

Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 130 Offentligt Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013 Tak for invitationen. Jeg er glad for

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Fagforening vendte alt på hovedet - så meldte udlændingene sig ind - UgebrevetA4.dk

Fagforening vendte alt på hovedet - så meldte udlændingene sig ind - UgebrevetA4.dk ERFARINGER FRA METROBYGGERIET Fagforening vendte alt på hovedet - så meldte udlændingene sig ind Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Fredag den 22. december 2017 Da byggeriet af metroen i København

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti?

Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti? Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti? Flere hundredtusinde pensionskunder bliver tilbudt gigantbonusser, hvis de skifter ordning, men de forgyldes bare med deres egne penge, kritiserer

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

kket opsving giver nye tomme kontorer

kket opsving giver nye tomme kontorer Kn¾ kket opsving giver nye tomme kontorer Antallet af gabende tomme kontorlokaler stiger atter efter en periode med lidt mere gang i udlejningen først på året. Frygten for en ny nedtur i verdensøkonomien

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

PORT OF OPPORTUNITIES SÆT KURS MOD FREMTIDEN

PORT OF OPPORTUNITIES SÆT KURS MOD FREMTIDEN PORT OF OPPORTUNITIES SÆT KURS MOD FREMTIDEN 1 ALT PÅ ET STED. NÅR DU VÆLGER PORT OF FREDERIKSHAVN, ER DU I KNUDEPUNKTET FOR DEN NORDEUROPÆISKE SØFART. EN HAVN MED maritim service i verdensklasse, miljø-

Læs mere

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi 2017-2018 1 FORORD Danmarks bedste medlemsservice er titlen på Dansk Byggeris nye strategi. Grunden til, at vi har valgt netop den titel, er fordi,

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets Dirigent. Lasse takkede for valget og satte mødet i gang med at konstatere

Læs mere

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale Kunsten at gå til en god jobsamtale Tillykke Du er nu udvalgt til at komme til samtale hos en virksomhed omkring et job. Du skal derfor i gang med at forberede dig på at præsentere dig selv, så du bliver

Læs mere

TALE VED ÅBNINGSDEBATTEN 2017 JAKOB ELLEMANN-JENSEN. Det talte ord gælder

TALE VED ÅBNINGSDEBATTEN 2017 JAKOB ELLEMANN-JENSEN. Det talte ord gælder TALE VED ÅBNINGSDEBATTEN 2017 JAKOB ELLEMANN-JENSEN Det talte ord gælder Der er partier, som gerne vil fremtiden, og som arbejder for at gøre Danmark til et bedre samfund at bo og leve i partier som vil

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Guide til tillidsrepræsentanten pa en konfliktramt arbejdsplads

Guide til tillidsrepræsentanten pa en konfliktramt arbejdsplads Guide til tillidsrepræsentanten pa en konfliktramt arbejdsplads De akademiske organisationer har i fællesskab udarbejdet denne guide, og du kan som BF-tillidsrepræsentant tage det du kan bruge af vejledningen.

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Grete Christensens oplæg til Sundhedskartellets stormøde om OK11 d. 11. marts 2011 i Tivoli Kongrescenter

Grete Christensens oplæg til Sundhedskartellets stormøde om OK11 d. 11. marts 2011 i Tivoli Kongrescenter Grete Christensens oplæg til Sundhedskartellets stormøde om OK11 d. 11. marts 2011 i Tivoli Kongrescenter Velkommen til Sundhedskartellets stormøde om OK11. Det er snart et år siden, vi mødtes til vores

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Vedtægter for VikarBranchen i DI

Vedtægter for VikarBranchen i DI Vedtægter for VikarBranchen i DI Foreningens navn er VikarBranchen. Foreningens hjemsted er København. Foreningens formål er at fremme vikar- og rekrutteringsvirksomheders markedsforhold og medvirke til,

Læs mere

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn Nyt job god løn SNYD IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER Nyt job til den rigtige løn Danske Fysioterapeuter har valgt at sætte fokus på de muligheder og faldgruber der er, når man skal have løn og vilkår

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

A-kasser advarer mod at hæve efterlønnen 1EFTERLØN

A-kasser advarer mod at hæve efterlønnen 1EFTERLØN A-kasser advarer mod at hæve efterlønnen Seniorer. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti åbner for en ny runde med udbetaling af efterlønsbidrag TEKST: JIM JÆGER ILLUSTRATION: COLOURBOX Skal skal

Læs mere

Side 1 af 5. Den hurtigste vej til job for en flygtning eller indvandrer i Danmark går gennem en. dansk erhvervsuddannelse.

Side 1 af 5. Den hurtigste vej til job for en flygtning eller indvandrer i Danmark går gennem en. dansk erhvervsuddannelse. HURTIG I JOB? Flygtninge med erhvervsuddannelser har størst chance for job Af Allan Christensen @journallan Onsdag den 7. juni 2017 Modsat etniske danskere får flygtninge og ikke-vestlige indvandrere i

Læs mere

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks

Læs mere

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Spørgsmål fra husejerne og tilhørende svar fra Bestyrelsen: 2. Bestyrelsens beretning for år 2015 v/formand John Bünger Svar: Spørgsmål fra salen:

Læs mere

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller Baggrund Energistyrelsen har med sit udbud af 450 MW møller i en række kystnæreområder, skabt mulighed for øget havneaktivitet

Læs mere

2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3. Indledning

2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3. Indledning 2015 i hovedtræk 2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3 Indledning 2015 var et år præget af stor volatilitet i verdensøkonomien og en oliepris, der ved årets udgang var faldet til 36 dollars for første gang

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017

Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017 Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017 Den 2. september havde jeg fornøjelsen af at hilse på Nikolaj Mazur, som netop er flyttet til Odense for at læse til fysioterapeut. Nikolaj

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen)

1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen) 1 1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen) Mon ikke der er mange 1. maj talere, som jeg selv, der har set en ekstra gang på deres tale efter Store Bededags ferien og ikke mindst efter lørdag

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i PLØKS, Skovlunde klatreklub 6. februar 2011

Referat af ordinær generalforsamling i PLØKS, Skovlunde klatreklub 6. februar 2011 Referat af ordinær generalforsamling i PLØKS, Skovlunde klatreklub 6. februar 2011 Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Formandens beretning 3. Forslag til vedtægtsændring 4. Forslag fra bestyrelsen

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

Et år med markant fremgang

Et år med markant fremgang Et år med markant fremgang Formand Per Jørgensen aflagde på bestyrelsens vegne følgende mundtlige beretning på Maskinmestrenes Forenings 140. ordinære generalforsamling onsdag 14. marts i Odense. Gode

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009

Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009 Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009 Sekretariatet. Kokholm 3C. 6000 Kolding. Tlf.: 3927 0087. Fax: 3917 8955. E-mail: ml@maskinlev.dk 2 Indholdsfortegnelse VELKOMST... 3 BRANCHEN I 2009... 3

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Se skabelon til mail om kontaktoplysninger, som du kan sende til dine kolleger nederst på denne side.

Se skabelon til mail om kontaktoplysninger, som du kan sende til dine kolleger nederst på denne side. Tillidsrepræsentant på en konfliktramt arbejdsplads - en guide til dig, der er tillidsrepræsentant på en arbejdsplads, der er ramt af strejke eller lock out. Lige nu ser du ind i en helt ny og uvant rolle,

Læs mere

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6 TILTRÆKKENDE MODEL Danmark vinder suverænt EM i at få folk i job Af Thomas Sæhl @ThomasSaehl Tirsdag den 24. april 2018 Der er jobfest i Danmark. Langtidsledigheden er helt nede på 1,3 procent. Ingen andre

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

RÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale

RÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Vedtægter for VikarBranchen i DI

Vedtægter for VikarBranchen i DI Vedtægter for VikarBranchen i DI Foreningens navn er VikarBranchen. Foreningens hjemsted er København. Foreningens formål er, at fremme vikar- og rekrutteringsvirksomhed markedsforhold og medvirke til

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde 16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler?

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Et erhvervsliv i vækst, som har brug for dig 2 Vækst, innovation og gode

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Referat. Vindmølleindustriens generalforsamling den 19. marts 2013

Referat. Vindmølleindustriens generalforsamling den 19. marts 2013 Referat Dato: 19-03-2013 Vindmølleindustriens generalforsamling den 19. marts 2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse af det udsendte regnskab for 2012 til godkendelse

Læs mere

DHF generalforsamling lørdag d. 1. feb.2014. Godkendelse af dagsorden, samt indkaldelsen. Godkendt af de 11 fremmødte. Inkl. Bestyrelsen.

DHF generalforsamling lørdag d. 1. feb.2014. Godkendelse af dagsorden, samt indkaldelsen. Godkendt af de 11 fremmødte. Inkl. Bestyrelsen. DHF generalforsamling lørdag d. 1. feb.2014 1.Valg af dirigent. Thor Rasmussen blev valgt. Godkendelse af dagsorden, samt indkaldelsen. Godkendt af de 11 fremmødte. Inkl. Bestyrelsen. 2. Beretninger fra

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere