Resultater af danske skolebørns forståelse af grammatik belyst ved TROG-2dk Af Kristine Jensen de López & Ane Knüppel

Transkript

1 Resultater af danske skolebørns forståelse af grammatik belyst ved TROG-2dk Af Kristine Jensen de López & Ane Knüppel I følgende artikel præsenteres de første data fra pilotversionen af TROG-2dk (TROG:Test for Reception of Grammar), som er en modificeret dansk udgave af Dorothy Bishops receptive grammatiske test (version 2). Artiklen indeholder data fra 102 normalt udviklende skolebørn i alderen 8 til 13 år, og resultaterne peger på, at testen er valid og pålidelig som test materiale til at undersøge udviklingen i danske skolebørns grammatiske forståelse. Der redegøres for implikationer af studiet for udarbejdelse af en endelig dansk version af TROG-2 samt nogle af de væsentlige forcer ved testen. Den standardiserede og validerede version af TROG-2dk med danske normer udkommer i sommer På institut for kommunikation og psykologi ved Aalborg Universitet har vi udarbejdet den danske version af anden udgave af Test for Reception of Grammar (TROG-2), som er en omfattende test, der opfanger receptiv grammatik. Testen er oprindeligt udviklet af professor og forsker i sprogforstyrrelser Dorothy Bishop, som er ansat på psykologiafdelingen ved Oxford Universitet. Den endelige danske version af TROG-2, som vil være en standardiseret og valideret version med danske normer fra alderen 4 til 70 år forventes klar i sommeren Standardiseringsprocessen er et af kerne-forskningsprojekterne under et forskningsstyrelsefinansieret projekt: NASUD (Normal og Atypisk Sproglig Udvikling hos Danske førskolebørn og skolebørn), der dagligt ledes af lektor i udviklingspsykologi Kristine Jensen de López, som ligeledes er leder af Cognitive Psychology Unit (CPU) ved Aalborg Universitet. Motivationen for at udvikle et standardiseret og valideret testmateriale med danske normer, der kan give et billede af de sproglige og kognitive færdigheder hos normal og atypisk udviklende danske børn, er primært udsprunget af et reelt forskningsbehov på forskningsenheden Cognitive Psychology Unit, hvor der drives anerkendt international tværkulturel og tværsproglig forskning i anvendt neuro-, udviklings- og kognitionspsykologi. På centret forskes der blandt andet i, hvad det er, der karakteriserer de sproglige, kognitive og udviklingspsykologiske vanskeligheder hos danske børn med sprogforstyrrelser. Udarbejdelsen af den danske version af TROG2 og de danske normer bidrager således også til anvendelsesorienteret psykolingvistisk, udviklingspsykologisk og klinisk psykologisk praksis. TROG-2s historie og karakteristika TROG-2 er en receptiv grammatisk test, som kan anvendes fra alderen 4 år og opefter. Testen er højt anerkendt i internationale forskningssammenhænge såvel som i den kliniske praksis. Her kan testen anvendes til kliniske grupper såsom personer med specifikke sproglige vanskeligheder, nedsat hørelse, indlæringsvanskeligheder, erhvervet afasi samt fysiske handikaps påvirkende taleproduktion. Testen er designet til at kunne anvendes af både talepædagoger, audiologopæder, psykologer og undervisere til døve. Den første udgave af TROG blev publiceret i 1983 af Dorothy Bishop, og i 2003 blev anden udgave af TROG publiceret, først og fremmest fordi, der var behov for en ny standardisering. I forbindelse med udarbejdelsen af TROG2 blev der bl.a. konstrueret nye testsætninger med tilhørende billeder for hvert item, og testens sværhedsgrad blev øget ved at udelade enkelte lette items fra TROG-1 og tilføje sværere items i TROG-2 (Bishop, 2003). TROG-2 består af i alt 80 sætninger fordelt på 20 blokke, som tester hver sin grammatiske konstruktion med stigende sværhedsgrad for hver blok. For at bestå en given blok skal testpersonen 1

2 have alle testsætninger korrekte indenfor denne blok. TROG-2 er opbygget som multiple-choice, og testpersonen har således fire billeder at vælge imellem for hver præsenteret sætning. Udover det korrekte billede illustrerende testsætningen, illustrerer de øvrige tre billeder sætninger med et ændret leksikalt eller grammatisk element sammenlignet med testsætningen. Det betyder, at TROG- 2 ikke bare kan vurdere en persons grammatiske forståelse sammenlignet med normen, men også påpege personens specifikke problemområder (Bishop, 2003). Denne evne er en klar force ved testen i forhold til dens anvendelse i klinisk praksis. TROG-2dk afprøvet på danske skolebørn TROG-2 blev i 2007 modificeret og adapteret til dansk grammatik og derefter afprøvet på en større gruppe af danske skolebørn i forbindelse med en undersøgelse udarbejdet på Aalborg Universitet. Et uddrag fra undersøgelsen og de vigtigste resultater herfra præsenteres herunder. Deltagere 102 børn i aldersgruppen 8-13 år deltog i undersøgelsen. Antallet af børn på hvert alderstrin fordelt på drenge og piger samt alderstrinnets gennemsnitsalder ses i tabel 1. Tabel 1. Antal børn fordelt på alderstrin og køn. Gennemsnitsalder (M) og standardafvigelse (SD) er angivet. Børnene kom alle fra samme folkeskole i Aalborg kommune, hvor de fulgte den normale undervisning på klassetrin. Antal børn på hvert klassetrin fordelt på alder ses i tabel 2. Tabel 2. Antal børn fordelt på klassetrin og alderstrin. Det skal bemærkes, at klassetrin ikke er balanceret i forhold til alder. Endvidere består børnene i 7. kl. udelukkende af en enkelt aldersgruppe, ligesom de 8-årige børn udelukkende går i 2. kl. Dette faktum skal der tages hensyn til i fortolkningen af undersøgelsens resultater af hensyn til undersøgelsens reliabilitet. Rekruttering skete gennem skriftlig henvendelse til børnenes forældre ved brug af en samtykkeerklæring og et mindre spørgeskema omhandlende faktorer, som ofte sættes i forbindelse med sprogudvikling og sprogvanskeligheder (Bishop, 1997). Det drejer sig om socioøkonomisk status, barnets søskendeforhold og modersmål, evt. tosprogethed, evt. sproglige og/eller 2

3 læsevanskeligheder hos barnet og/eller nærmeste familie og evt. hørenedsættelse hos barnet. Ud af de udleverede samtykkeerklæringer kom ca. 55 % retur i underskrevet tilstand, og børnene blev herefter indskrevet på en liste over potentielle deltagere med navn, klasse og fødselsdato. Det enkelte barn blev tilfældigt udtaget fra listen, dog med hensyntagen til barnets alder grundet aldersgruppernes størrelse. Dataindsamlingen stoppede efter en på forhånd fastsat deadline. Børnenes sociale baggrund vurderes til at være nogenlunde ens ud fra forældrenes uddannelseslængde og nuværende beskæftigelse. Forældrene har enten en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse og er i arbejde 1. Kun hos 2 børn har ingen af forældrene en uddannelse udover folkeskoleniveau, og hos 2 børn er begge forældre hjemmegående. Tosprogede børn blev testet, men resultaterne herfra indgår ikke i denne undersøgelse. Der er 10 børn, hvor forældrene opgav sprog- og/eller læsevanskeligheder hos barnet, og 17 børn, hvor forældrene opgav sprogog/eller læsevanskeligheder hos nærmeste familie. 3 børn er nævnt i begge disse grupper. Sidst er der 20 børn, som tidligere har haft hørenedsættelse, oftest pga. langvarig mellemørebetændelse. Enkelte børn har en nuværende hørenedsættelse. Procedure og udarbejdelse af TROG-2dk Børnene blev testet individuelt med TROG-2dk. Testningen varede ca. 15 minutter og foregik på skolen eller i skolefritidsordningen i rolige omgivelser med samme person som tester. Barnet blev tilbudt pauser efter behov, og der var mulighed for at afbryde undersøgelsen på ethvert tidspunkt. Alle børnene gennemførte undersøgelsen, og ingen bad om pauser. Forud for testen blev barnet præsenteret for to træningssætninger. Her blev barnet rettet og hjulpet, hvis ikke det i første omgang forstod testproceduren. Alle børnene havde begge træningssætninger korrekte. Under selve testningen modtog barnet generel opmuntring for sin deltagelse, men ingen konkret hjælp til at angive det korrekte svar. Barnet havde mulighed for at få den enkelte sætning gentaget, og der var ingen tidsbegrænsning på testningen. En forudgående afprøvning af TROG-2dk på andre skolebørn viste forståelse af testens konstruktion, oversættelse og billeder. Endvidere viste forudgående afprøvning af TROG-2dk på en gruppe voksne tydelig lofteffekt. TROG-2 er ikke tidligere modificeret til dansk grammatik. Den danske udgave af TROG-2 anvendt i denne undersøgelse er modificeret med udgangspunkt i den engelske udgave. Der har været to centrale problemer i modificeringsprocessen. For det første har danske substantiver to køn (fælleskøn eller intetkøn), som bestemmer adjektivets form (Allan, Holmes & Lundskær-Nielsen, 2000). Det betyder, at adjektivet skal passe til substantivets køn i en sætning som følgende; bogen er på halstørklædet og er blå. Dvs. at det i det nævnte tilfælde kun kan være bogen, der er blå og ikke halstørklædet, da det ville være blåt. Lignende sætninger findes der i alt fire af i TROG-2. Barnet, der er bevidst herom, kan derfor anvende denne grammatiske regel som cue til at finde det rigtige billede. Dog kan barnet ikke anvende denne cue til at bestå en hel blok, da hver blok maksimalt indeholder én sætning med ovenfornævnte karakteristika. For det andet findes der to passivformer på dansk; den morfologiske og den perifrastiske passivform. Den morfologiske passivform dannes ved at tilføje s til verbets infinitivform, ex. drengen skubbes af elefanten. Den perifrastiske passivform dannes derimod ved hjælp af et hjælpeverbum og et verbum i præteritum participium, ex drengen bliver skubbet af elefanten. Vores 1 Inspireret af Bishop (2003) tages der udgangspunkt i den forælder, som har den længste uddannelse. Klassificeringen af socioøkonomisk status i de tre hovedgrupper; folkeskoleniveau, gymnasieniveau og videregående uddannelsesniveau, er desuden inspireret af Hansson & Nettelbladt (2002). 3

4 tidligere studier af danske børn i alderen 3 til 5 år viste, at de to passivformer ikke bliver tilegnet på samme tid (Sundahl, 2006; Sundahl & Jensen de López, 2008). I pilotversionen af TROG-2dk valgte vi at inddrage begge de danske passivformer. I praksis betød det, at samme billedmateriale blev præsenteret for barnet to gange, og det var således først ved testens afslutning, at den morfologiske passivform fremgik i den selvkonstruerede blok U. Den endelige version af TROG-2dk indeholder kun den perifrastiske passivform med den teoretiske begrundelse, at sætningerne i TROG-2 omhandler en enkelt konkret handling i modsætning til det generelle eller en given norm. I sådanne situationer anvendes den perifrastiske passivform oftest. Derudover er den perifrastiske passivform den mest almindelige (Allan, Holmes & Lundskær-Nielsen, 2000; Heltoft & Jakobsen, 1996). I den engelske standardiserede version bliver testen stoppet, når barnet har haft fejl i fem på hinanden følgende blokke. Idet rækkefølgen i danske børns tilegnelse af de i TROG-2dk anvendte grammatiske strukturer ikke var bestemt på forhånd, deltog børnene i denne undersøgelse i hele testen uanset antallet af fejl. Normalfordeling af data Data fra TROG-2dk er ikke normalfordelt, hvorfor der i nedenstående analyser anvendes ikkeparametriske statistiske tests. Hver enkelt analyse blev dog udarbejdet med både en ikkeparametrisk test og den tilsvarende parametriske test, men i ingen af analyserne viste der sig at være afgørende forskelle mellem de to tests resultater. Når klassetrin indgår som variabel, er der udelukkende anvendt ikke-parametriske tests, da klassetrin kan karakteriseres som ordinaldata. Der er anvendt et signifikansniveau på Da testscorer for TROG-2dk er intervaldata er alle procenttal i den deskriptive analyse - trods den ikke fuldstændige normalfordeling af data - beregnet ud fra gennemsnitstal. Standardafvigelse (SD) og variationsbredde (V) er angivet som mål for datas spredning. Resultater fra TROG-2dk Alle børnene gennemførte hele testen, dvs. ingen børn havde fejl i fem på hinanden følgende blokke. Børnene som samlet gruppe svarer gennemsnitligt korrekt i 85 % af blokkene (SD=2,10; V=10). I nedenstående analyser tages der udgangspunkt i samplen opdelt enten efter alder eller klassetrin. Køn indgår ikke som variabel, da en Mann-Whitney test viste, at der ikke var signifikant forskel på drenge og pigers samlede score i TROG-2dk. I nedenstående tabeller 3a og 3b ses proportionen af børnenes gennemsnitlige antal rigtige blokke i TROG-2dk i procent opdelt henholdsvis efter alder og klassetrin. Der ses en tydelig forskel fra de ældste grupper af børn til de yngste grupper af børn, således at de ældste børn har en større proportion af korrekte blokke. Samme mønster gør sig gældende i en sammenligning mellem de ældste og yngste klasser. En korrelationsanalyse af forholdet mellem korrekt svar på TROG-2dk og henholdsvis alder og klassetrin viste en høj-signifikant positiv korrelation for alder (r=0.34, N=102, p=.00, 2-halet) og for klassetrin (r=0.37, N=102, p=.00, 2-halet). Alder og klassetrin kan hver for sig således siges at have en positiv sammenhæng med barnets generelle grammatiske færdigheder, hvilket indikerer, at barnet over tid får en bedre grammatisk forståelse. Disse sammenhænge er, hvad man vil forvente en valid og pålidelig udviklingspsykologisk test er i stand til at vise. 4

5 Tabel 3a og 3b. Det gennemsnitlige antal korrekte blokke i procent for hhv. alder (til venstre) og klassetrin (til højre). Standardafvigelse (SD) og variationsbredde (V) i parentes. Børnenes præstation i TROG-2dk stiger dog ikke konsekvent fra alderstrin til alderstrin eller fra klassetrin til klassetrin, hvilket bl.a. kan skyldes, at klassetrin ikke er balanceret i forhold til alder 2. Spredningen bliver generelt mindre, jo ældre barnet er, eller jo højere klasse barnet går i, dvs. bredden af individuelle forskelle mindskes generelt med barnets alder. Derudover synes klassetrin jf. figur 1a og 1b at give den bedste lineære kurve sammenlignet med alder for det pågældende datasæt. Figur 1a og 1b. TROG-2 score i forhold til alder (til venstre) og klassetrin (til højre). For at undersøge udviklingstendensen i børnenes sproglige færdigheder analyserede vi proportionen af børn, der svarede korrekt på de enkelte blokke opdelt efter alder. I figur 2 ses børnenes gennemsnitlige antal rigtige blokke i TROG-2dk opdelt efter alder. 2 I den engelske standardisering af TROG-2 udarbejdes der dog aldersgrupper baseret på barnets alder i måneder i stedet for år med det formål at maksimere den lineære stigning i antal beståede blokke (Bishop, 2003). Samme fremgangsmåde kunne tænkes at øge lineariteten for den danske data. 5

6 Figur 2. Gennemsnitsantal beståede blokke per aldersgruppe Den relativt lille stigning, der ses i figur 2, er et udtryk for, at impressiv grammatik (målt på TROG- 2dk) er forholdsvis veludviklet hos danske børn i den tidlige skolealder. Men ved 13 års alderen er dog endnu ikke på højde med voksnes sproglige kompetencer. Vi undersøgte efterfølgende, om udviklingen af impressiv grammatik hos danske skolebørn følger samme udvikling, som den, der ses hos gruppen af britiske børn, der deltog i standardiseringen af normerne i originalversionen af TROG-2. Figur 3 viser gennemsnitsantal beståede blokke i TROG- 2dk og i TROG-2 (tallene er redigeret fra Bishop, 2003). Der indgik i alt 314 børn i den britiske gruppe for de udvalgte aldersgrupper. Figur 3. Gennemsnitsantal beståede blokke per aldersgruppe for henholdsvis danske og britiske børn. Når man sammenligner resultaterne for danske og britiske børn på henholdsvis TROG-2dk og TROG-2, ses der overordnet en tendens til, at de danske børn er en smule mere avancerede i deres impressive sprog indenfor de enkelte aldersgrupper. Da vi ikke har adgang til de britiske rådata, er det ikke muligt at undersøge, om der er tale om signifikante statistiske forskelle mellem de to grupper børn. Forskellen kan under alle omstændigheder være et udtryk for den høje grad af homogenitet i den danske gruppe sammenlignet med den britiske gruppe, som er repræsentativ for hele England. Det faktum, at de danske data viser samme lineære kurve, som den der fremtræder i de britiske data, understreger en høj validitet allerede i første version af TROG-2dk. 6

7 Analyse af rækkefølge af items Endelig undersøgte vi, om rækkefølgen i de beståede blokke af TROG-2dk reflekterede en overordnet stigende sværhedsgrad i testen. I figur 4 ses proportionen af børn, som bestod de enkelte blokke. Resultaterne stemmer overens med resultaterne fra den britisk standardiserede version af TROG-2. Figur 4. Proportion af børn som bestod de enkelte blokke i TROG-2dk. I figur 4 ses, at børnene klarede blok 10 og blok 13 bedre, end de klarede blokkene 8, 9, 11 og 12. I blok 10 (som tester komparativ) ses der en lofteffekt for gruppen, og i blok 13 (pronomen genus/antal) er 94 % af børnene i stand til at svare korrekt. Det vil med andre ord sige, at der er en lofteffekt for blok 10 og 13, mens proportionen af børn, der klarede de tidligere blokke (henholdsvis blokkene 8, 9, 11 og 12) var mindre (mellem 73% og 84%). I de britiske normer er proportionen af børn i aldersklassen 8 til 13 år 3, som bestod blok 13 mellem 55% og 80%, mens proportionen for blok 10 er 95%. Man kunne dermed fristes til at rykke konstruktionerne i blokkene 10 og 13 frem i testen, således at de blev præsenteret som henholdsvis blok 8 og 9 og dermed tidligere i testen. Årsagen til, at blok 10 ikke er blevet rykket frem i den britiske version kunne skyldes, at når man undersøger udviklingstendensen for gruppen af britiske børn fra alderen 4 til 14 år indenfor de enkelte blokke, så ses der et støt fremskridt i proportionen af børn, som består de enkelte blokke. Med andre ord, selvom der kan være enkelte små svingninger på tværs af de enkelte blokke, så vil man, så længe der ses et gradvist udviklingsmæssigt fremskridt indenfor de enkelte blokke, konkludere, at progressionen i testen afspejler en høj grad af validitet. Intern reliabilitet Reliabilitetstesten viste en signifikant og acceptabel intern reliabilitet, når vi korrelerer resultaterne indenfor for de enkelte blokke med hinanden r =46, p <.001. Opsummering af resultaterne 3 Det er aldersklassen for den danske gruppe børn. 7

8 Et grundlæggende resultat fra nærværende undersøgelse er, at pilotversionen af TROG-2dk, ligesom den britiske version af TROG-2, har en god validitet og reliabilitet. Dette konkluderer vi på baggrund af; (1) resultaterne viser, at grammatisk forståelse fortsat udvikles i barnets skoleår, og at individuelle forskelle i grammatisk forståelse mindskes med barnets alder, og (2) resultaterne viser samme tendenser som de britiske standardiserede normer, og at resultaterne indenfor for de enkelte blokke korrelerer signifikant. Vi fandt en sammenhæng mellem børnenes evne til at svare korrekt i forhold til henholdsvis deres alder og det klassetrin, de gik i. Selvom det ikke er standard i udviklingspsykologisk forskning at anvende klassetrin som reference for børns udviklingspsykologiske progression, er det ikke overraskende, at klassetrin har en sammenhæng med barnets grammatiske forståelse. Først og fremmest fordi klassetrin og alder er tæt forbundne. Men også fordi barnets møde med den litterære verden sandsynligvis spiller en stor rolle, når svære og abstrakte grammatiske konstruktioner skal forstås. Det kan således antages, at erfaringer med at skrive og læse kan være en fremmende faktor i forhold til niveauet af barnets grammatiske forståelse. Resultaterne fra pilotundersøgelsen viser netop, at klassetrin giver en bedre lineær stigende kurve for TROG-2dk end alder. Anden forskning bekræfter sammenhængen mellem grammatisk forståelse og skolegang ved at vise, at nogle grammatiske færdigheder udvikles som et resultat af skolegang uafhængig af barnets alder (Hoff, 2005) og er i overensstemmelse med den kulturhistoriske skole (Cole, 1990). Undersøgelsens implikationer for den endelige version af TROG-2dk TROG-2dk synes at være anvendelig til at indfange den normale udvikling af receptiv grammatik, som den finder sted hos normalt udviklende danske børn. I det videre arbejde med standardisering og validering af den endelige version har vi vurderet, om der på dansk findes specifikke grammatiske konstruktioner, som yderligere burde inkluderes i testen for således at højne testens validitet i dansk sammenhæng. Hvis man vælger at lade testens væsentligste force ligge i, at den primært afprøver specialiteter i det danske eller skandinaviske sprog, mindsker man muligheden for at udføre tværsproglige sammenligninger af børns sproglige udvikling på tværs af grammatiske konstruktioner. Med dette i tankerne har vi i projekt NASUD efterfølgende justeret TROG-2dk yderligere således, at der er indsat danske sproglige specialiteter, hvor det kunne gøres uden at ændre på den overordnede konstruktion. For eksempel indgår der enkelte steder i den danske version positionelle verber som står som i sætningen køerne står under træet, hvor den engelske version blot angiver det, der svarer til køerne er under træet. Det har også været nødvendigt at ændre på enkelte af billederne. Derudover bør de enkelte blokkes rækkefølge gennemgås minutiøst for at sikre, at sværhedsgraden i de grammatiske konstruktioner stiger blok for blok. I projekt NASUD er vi i gang med yderligere dataindsamling med et større sæt yngre børn for at bestemme den normative rækkefølge for blokkene i henhold til normalt udviklende dansk-talende børn. TROG-2s pålidelighed som test er ganske god i den engelske standardiserede udgave, og vi forventer at fastholde en god reliabilitet i den endelige danske version. Det endelige datasæt for de danske normer for TROG-2dk forventes at bestå af 600 børn, unge og voksne. Som nævnt tidligere er ét af formålene med at udarbejde en dansk version af TROG-2 at identificere børn med forsinket og/eller atypisk samt afvigende receptiv sproglig udvikling. Derfor vil den standardiserede og validerede TROG-2dk ligeledes indeholde resultater fra en gruppe af børn med konstaterede sprogvanskeligheder. 8

9 TROG-2dk forventes at være klar i sommeren Kristine Jensen de López, phd og lektor i udviklingspsykologi, Leder af forskningsenheden Cognitive Psychology Unit og Projekt NASUD, Humanistisk Fakultet, Aalborg Universitet. kristine@hum.aau.dk Ane Knüppel, specialestuderende på psykologistudiet ved Aalborg Universitet. Litteratur: Allan, R., Holmes, P. & Lundskær-Nielsen, T. (2000). Danish: An essential grammar. London: Routledge. Bishop, D.V.M. (1997). Uncommon understanding: Development and disorders of language comprehension in children. Hove: Psychology Press. Bishop, D.V.M. (2003). Test for Reception of Grammar (version 2). London: Hartcourt Assessment. Cole, M. (1990). Cognitive Development and Formal Schooling: the Evidence from Cross- Cultural Research. I L. C. Moll (red.). Vygotsky and Education. Instructional Implications and Applications of Sociocultural Psychology. Cambridge: Cambridge University Press. Hansson, K. & Nettelbladt, U. (2002). Assessment of specific language impairment in Swedish. Logopedics Phoniatrics Vocology, 27, Heltoft, L. & Jakobsen, L. F. (1996): Danish passives and subject positions as a mood system - A content analysis. In: E. Engberg-Pedersen et al. (eds.), Content, expression and structure. Studies in Danish functional grammar, Amsterdam: John Benjamins. Hoff, E. (2005). Language development (3rd ed.). Belmont: Wadsworth. De La Mata, M. Sundahl, L. (2006). Tilegnelsen af passivkonstruktionen i dansk - en teoretisk og empirisk belysning af udviklingen af passivforståelse hos danske førskolebørn. Speciale i psykologi, Aalborg Universitet. Sundahl, L. & Jensen de López, K. (2008). Pragmatic-Semantic Factors and Input influence Danish Children s Comprehension of Passive Constructions. Poster præsenteret ved XI International Congress for the Study of Child Language. Edinburgh, 28 Juli 1 August,