Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000?
|
|
|
- Bent Danielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 6.1 Hvor langt er tallet fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan forklare hvert ciffers værdi i naturlige tal i talområdet AKTIVITET: I hver ramme finder eleverne ud af, hvor langt tallet på tallinjen er fra 5000 ved at finde forskellen mellem tallet og De kan tegne buer på tallinjen (brug evt. printark 1.3) for at finde forskellen og skal efterfølgende skrive resultatet på svarlinjen. I SKAL BRUGE: Evt. printark 1.3.
2 6.2 Hvor langt er tallet fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan forklare hvert ciffers værdi i naturlige tal i talområdet AKTIVITET: I hver ramme finder eleverne ud af, hvor langt tallet på tallinjen er fra 5000 ved at finde forskellen mellem tallet og De kan tegne buer på tallinjen (brug evt. printark 1.3) for at finde forskellen og skal efterfølgende skrive resultatet på svarlinjen. I SKAL BRUGE: Evt. printark 1.3.
3 7.1 Skriv tallene i rækkefølge FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan forklare hvert ciffers værdi i naturlige tal i talområdet Eleverne kan ordne firecifrede tal i rækkefølge efter værdi. AKTIVITET: Eleverne skriver tallene i hver ramme i rækkefølge efter stigende værdi.
4 7.2 Skriv et tal, der passer i rækkefølgen FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan forklare hvert ciffers værdi i naturlige tal i talområdet Eleverne kan ordne firecifrede tal i rækkefølge efter værdi. AKTIVITET: Eleverne indsætter et tal, som ligger imellem hvert af de to viste tal.
5 14.1 Regn plusstykker på forskellige måder FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan addere tre- og firecifrede tal med støtte i egne noter. Eleverne kan forklare deres metoder til addition med tre- og firecifrede tal. Eleverne kan vælge en hensigtsmæssig løsningsstrategi i forhold til et givent plus- eller minusstykke. AKTIVITET: Eleverne vælger blandt plusstykkerne øverst og overvejer, hvilke tre plusstykker de vil regne med Niels metode i de tre rammer øverst, hvilke to de vil regne på de to tallinjer, og hvilke de vil regne i hovedet. De viser deres beregninger i rammerne øverst og på tallinjerne og skriver hovedregningsstykkerne og deres resultater i rammen nederst.
6 14.2 Regn plusstykker på forskellige måder FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan addere tre- og firecifrede tal med støtte i egne noter. Eleverne kan forklare deres metoder til addition med tre- og firecifrede tal. Eleverne kan vælge en hensigtsmæssig løsningsstrategi i forhold til et givent plus- eller minusstykke. AKTIVITET: Eleverne vælger blandt plusstykkerne øverst og overvejer, hvilke tre plusstykker de vil regne med Niels metode i de tre rammer øverst, hvilke to de vil regne på de to tallinjer, og hvilke de vil regne i hovedet. De viser deres beregninger i rammerne øverst og på tallinjerne og skriver hovedregningsstykkerne og deres resultater i rammen nederst.
7 15.1 Regn minusstykker på forskellige måder FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan subtrahere tre- og firecifrede tal med støtte i egne noter. Eleverne kan forklare deres metoder til subtraktion med tre- og firecifrede tal. Eleverne kan vælge en hensigtsmæssig løsningsstrategi i forhold til et givent plus- eller minusstykke. AKTIVITET: Eleverne vælger blandt minusstykkerne øverst og overvejer, hvilke tre minusstykker de vil regne med Aminas metode i de tre rammer øverst, hvilke to de vil regne på de to tallinjer, og hvilke de vil regne i hovedet. De viser deres beregninger i rammerne øverst og på tallinjerne og skriver hovedregningsstykkerne og deres resultater i rammen nederst.
8 15.2 Regn minusstykker på forskellige måder FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan subtrahere tre- og firecifrede tal med støtte i egne noter. Eleverne kan forklare deres metoder til subtraktion med tre- og firecifrede tal. Eleverne kan vælge en hensigtsmæssig løsningsstrategi i forhold til et givent plus- eller minusstykke. AKTIVITET: Eleverne vælger blandt minusstykkerne øverst og overvejer, hvilke tre minusstykker de vil regne med Aminas metode i de tre rammer øverst, hvilke to de vil regne på de to tallinjer, og hvilke de vil regne i hovedet. De viser deres beregninger i rammerne øverst og på tallinjerne og skriver hovedregningsstykkerne og deres resultater i rammen nederst.
9 20.1 Hvilke møbler ønsker Anna sig? Seng til cirka 10 Stol til cirka 800 Madras til cirka 1200 Seng: Stol: Madras: Bord til cirka 700 Lampe til cirka 0 Reol til cirka 600 Bord: Lampe: Reol: 1 lampe og 1 stol til cirka 700 i alt. 1 seng og 1 madras til cirka 3300 i alt. 1 reol og 1 bord til cirka 1200 i alt. Lampe: Seng: Reol: Stol: Madras: Bord: Pris i alt: Pris i alt: Pris i alt: 2 reoler til cirka 00 i alt. 1 lampe og 1 seng til cirka 1300 i alt. 1 lampe, 1 bord og 1 stol til cirka 1300 i alt. Reol 1: Lampe: Lampe: Reol 2: Seng: Bord: Pris i alt: Pris i alt: Stol: Pris i alt: FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan afrunde naturlige tal i talområdet til nærmeste hundrede. Eleverne kan bruge overslagsregning i hverdagssituationer vedrørende enkle indkøb. AKTIVITET: Eleverne undersøger, hvilke møbler fra side 16 i elevbogen (eller printark 1.5) Anna kan tænke på, og skriver, hvad hvert møbels præcise pris er. I de to nederste rækker beregner de desuden møblernes samlede præcise pris, evt. vha. lommeregner. I SKAL BRUGE: Evt. printark 1.5 og evt. lommeregner.
10 21.1 Afrund til nærmeste hundrede Tal Afrundet tal Tal Afrundet tal Tal Afrundet tal Tal Afrundet tal Tal Afrundet tal Tal Afrundet tal FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan afrunde naturlige tal i talområdet til nærmeste hundrede. AKTIVITET: Eleverne afrunder hvert tal til nærmeste hundrede og skriver det afrundede tal.
11 34.1 Farv forskellige mønstre i flisemønstrene FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af flisemønstre på papir og i et geometriprogram. AKTIVITET: Eleverne farvelægger hvert flisemønster, så farverne danner forskellige mønstre.
12 35.1 Fortsæt flisemønstrene og farv dem FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af flisemønstre på papir og i et geometriprogram. AKTIVITET: Eleverne fortsætter hvert flisemønster og farvelægger det sådan, at farverne udgør et mønster i flisemønstret.
13 40.1 Tegn de figurer, som mangler i hver række FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af enkle tredimensionelle figurer, herunder med et geometriprogram. AKTIVITET: Eleverne tegner de manglende isometriske tegninger af figurer, der vokser efter et bestemt system i hver række og kolonne (figurerne bliver højere mod højre og bredere nedad arket).
14 41.1 Byg, fjern 2 og tegn 3D-figurer FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af enkle tredimensionelle figurer, herunder med et geometriprogram. AKTIVITET: Eleverne bygger 3D-figurerne til venstre af centicubes, fjerner to centicubes fra hver figur og tegner isometriske tegninger af de nye figurer i rammerne til højre. De kan evt. lave og tegne flere løsninger til hver figur. I SKAL BRUGE: 8 centicubes pr. elev.
15 41.2 Byg, fjern 2 og tegn 3D-figurer FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af enkle tredimensionelle figurer, herunder med et geometriprogram. AKTIVITET: Eleverne bygger 3D-figurerne til venstre af centicubes, fjerner to centicubes fra hver figur og tegner isometriske tegninger af de nye figurer i rammerne til højre. De kan evt. lave og tegne flere løsninger til hver figur. I SKAL BRUGE: centicubes pr. elev.
16 42.1 Byg og tegn 3D-figurer med 4 centicubes Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af enkle tredimensionelle figurer, herunder med et geometriprogram. Eleverne kan koble mellem projektionstegninger og isometriske tegninger af den samme tredimensionelle figur. AKTIVITET: Eleverne bygger 3D-figuren, som er vist i rammen nederst, samt to andre figurer med 4 centicubes (firlinger). Øverst tegner de figurerne set forfra, fra siden og fra oven (som projektionstegninger). I rammen nederst tegner de en isometrisk tegning af de to andre figurer, de har bygget. Lad evt. eleverne tegne flere figurer på printark 2.8 eller i et geometriprogram. I SKAL BRUGE: 12 centicubes pr. elev og evt. printark 2.8 eller et geometriprogram.
17 42.2 Byg og tegn 3D-figurer med 6 centicubes Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af enkle tredimensionelle figurer, herunder med et geometriprogram. Eleverne kan koble mellem projektionstegninger og isometriske tegninger af den samme tredimensionelle figur. AKTIVITET: Eleverne bygger 3D-figuren, som er vist i rammen nederst, samt to andre figurer med 6 centicubes (sekslinger). Øverst tegner de figurerne set forfra, fra siden og fra oven (som projektionstegninger). I rammen nederst tegner de en isometrisk tegning af de to andre figurer, de har bygget. Lad evt. eleverne tegne flere figurer på printark 2.8 eller i et geometriprogram. I SKAL BRUGE: 18 centicubes pr. elev og evt. printark 2.8 eller et geometriprogram.
18 43.1 Byg og tegn 3D-figurer Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af enkle tredimensionelle figurer, herunder med et geometriprogram. Eleverne kan koble mellem projektionstegninger og isometriske tegninger af den samme tredimensionelle figur. AKTIVITET: Eleverne bygger tre 3D-figurer ud fra de viste projektionstegninger øverst. Nederst tegner de en isometrisk tegning af hver figur. I SKAL BRUGE: 20 centicubes pr. elev.
19 43.2 Byg og tegn 3D-figurer Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af enkle tredimensionelle figurer, herunder med et geometriprogram. Eleverne kan koble mellem projektionstegninger og isometriske tegninger af den samme tredimensionelle figur. AKTIVITET: Eleverne bygger tre 3D-figurer ud fra de viste projektionstegninger øverst. Nederst tegner de en isometrisk tegning af hver figur. I SKAL BRUGE: 28 centicubes pr. elev.
20 50.1 Regn gangestykker med tegninger af talstænger = 6 3 = 7 3 = 4 5 = 2 5 = 1 6 = 3 6 = 4 8 = 6 7 = 3 2 = 5 9 = 4 9 = 6 8 = 8 9 = 7 = FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan multiplicere naturlige tal i talområdet 1- med støtte i tallinjer og tegninger af rektangler. Eleverne kan koble mellem billedlige og symbolske repræsentationer af multiplikation. AKTIVITET: Eleverne regner gangestykkerne med støtte i tegninger af talstænger og evt. konkrete materialer (centicubes). De kan først tegne i kvadratnettet i rammen nederst og fortsætte på printark 3.3. I nederste række skriver eleverne selv gangestykker, som de regner. I SKAL BRUGE: Printark 3.3 og evt. centicubes.
21 51.1 Regn gangestykker med tegninger på tallinjer = 8 3 = 7 4 = 4 6 = 4 2 = 6 5 = 5 = 7 2 = 5 8 = 6 9 = 8 2 = 9 3 = 7 8 = 9 7 = 4 = FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan multiplicere naturlige tal i talområdet 1- med støtte i tallinjer og tegninger af rektangler. Eleverne kan koble mellem billedlige og symbolske repræsentationer af multiplikation. AKTIVITET: Eleverne regner gangestykkerne med støtte i tegninger (af buer) på tallinjer og evt. konkrete materialer (centicubes). De kan først tegne på tallinjerne nederst og fortsætte på printark 3.4. I nederste række skriver eleverne selv gangestykker, som de regner. I SKAL BRUGE: Printark 3.4 og evt. centicubes.
22 56.1 Gangetabeller FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan multiplicere naturlige tal i talområdet 1- med støtte i tallinjer og tegninger af rektangler. AKTIVITET: Eleverne udfylder gangetabellerne, evt. med støtte i centicubes, printark 3.3 og/eller 3.4. I SKAL BRUGE: Evt. centicubes og/eller printark
23 57.1 Tegn eller skriv til gangestykker FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan oversætte (frem og tilbage) mellem regneudtryk og situationer, der kan knyttes til multiplikation. Eleverne kan koble mellem billedlige og symbolske repræsentationer af multiplikation. AKTIVITET: Eleverne tegner eller skriver et gangeproblem i hver ramme, der passer til hvert gangestykke og finder resultatet.
24 62.1 Hvor mange poser? 3 i hver pose Division: 5 i hver pose Division: 8 i hver pose Division: 8 i hver pose Division: 6 i hver pose Division: 5 i hver pose Division: 6 i hver pose Division: 7 i hver pose Division: FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan dividere naturlige tal i talområdet 1-50 med etcifrede tal med støtte i tallinjer og tegninger af ligedelinger. Eleverne kan oversætte (frem og tilbage) mellem regneudtryk og situationer, der kan knyttes til division. AKTIVITET: Eleverne beregner, hvor mange poser de skal bruge, når det viste antal pebernødder i hver ramme skal fordeles i poser med det angivne antal pebernødder i hver pose. På hver svarlinje skriver og regner de det divisionsstykke, som kan knyttes til problemet. Lad dem bruge centicubes og/eller printark 3.4 til beregningerne. I SKAL BRUGE: Centicubes og/eller printark 3.4.
25 63.1 Hvor mange til hver? Division: Division: Division: Division: Division: Division: Division: Division: FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan dividere naturlige tal i talområdet 1-50 med etcifrede tal med støtte i tallinjer og tegninger af ligedelinger. Eleverne kan oversætte (frem og tilbage) mellem regneudtryk og situationer, der kan knyttes til division. AKTIVITET: Eleverne beregner, hvor mange hvert barn kan få, hvis de skal dele lige/have lige mange hver. På hver svarlinje skriver og regner de det divisionsstykke, som kan knyttes til problemet. Lad dem bruge centicubes og/eller printark 3.5 til beregningerne. I SKAL BRUGE: Centicubes og/eller printark 3.5.
26 64.1 Tegn og regn divisionsstykker : 2 = 6 : 3 = 12 : 4 = 14 : 2 = : 5 = 24 : 4 = 30 : 6 = 15 : 5 = 32 : 4 = 36 : 6 = 35 : 5 = 40 : 4 = 16 : 8 = 27 : 9 = 20 : = FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan dividere naturlige tal i talområdet 1-50 med etcifrede tal med støtte i tallinjer og tegninger af ligedelinger. Eleverne kan koble mellem billedlige og symbolske repræsentationer af division. AKTIVITET: Eleverne regner divisionsstykkerne med støtte i egne tegninger og/eller noter og evt. konkrete materialer (centicubes). I nederste række skriver eleverne selv divisionsstykker, som de regner. I SKAL BRUGE: Evt. centicubes.
27 6 5.1 Tegn eller skriv til divisionsstykker 9 : 3 16 : 4 12 : 2 24 : 6 25 : 5 35 : 7 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan oversætte (frem og tilbage) mellem regneudtryk og situationer, der kan knyttes til division. Eleverne kan koble mellem billedlige og symbolske repræsentationer af division. AKTIVITET: Eleverne tegner eller skriver et divisionsproblem i hver ramme, der passer til hvert divisionsstykke og finder resultatet.
28 72.1 Antal minutter Hvor mange minutter brugte pigerne i 3. D på at komme i skole? Antal minutter: Matilde: 6 Emma: 8 Tilde: 16 Maria: 6 Smilla: Ester: 7 Ingrid: 6 Jusra: 14 Isabella: 11 Dagmar: 13 Signe: 6 Otilia: 8 Karen: Antal minutter Diagrammerne viser: FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille stolpediagrammer, der viser data sorteret efter størrelse, og krydsdiagrammer, der viser hyppigheder af værdier, herunder med regneark. Eleverne kan sammenligne forskellige diagrammer, der viser samme datasæt. AKTIVITET: Sedlen øverst til højre viser data fra en undersøgelse af, hvor mange minutter hver pige i 3. D brugte på at komme i skole en morgen. Eleverne sorterer data fra sedlen efter størrelse og viser dem i stolpediagrammet øverst. I krydsdiagrammet nedenunder viser de hyppigheder af værdierne. Nederst skriver eleverne, hvad diagrammerne viser, fx om forskellen mellem flest/færrest antal minutter og det typiske antal minutter.
29 73.1 Hvor mange minutter brugte drengene i 3. D på at komme i skole? Drenge i 3. D: Emil Kalle Søren Mads Kevin Antal minutter Alfred Frederik Jeppe Sofus Marius Antal minutter Alfred, Mads og Jeppe brugte kortest tid. Emil brugte længere tid end Sofus. Antal minutter FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille stolpediagrammer, der viser data sorteret efter størrelse, og krydsdiagrammer, der viser hyppigheder af værdier, herunder med regneark. AKTIVITET: Drengene i 3. D har lavet en undersøgelse af, hvor mange minutter de hver brugte på at komme i skole en morgen. Ud fra udsagnene i tegningen øverst til højre og krydsdiagrammet øverst laver eleverne to forskellige forslag til løsninger på, hvordan et stolpediagram, der viser data sorteret efter størrelse, kan se ud.
30 78.1 Computertid? Hvad er spørgsmålet og svaret? Antal rejser? Madpakke? Temperaturer om sommeren? svare på spørgsmålet stille et spørgsmål vise data indsamle data Lommepenge? SMS'er? stille et spørgsmål svare på spørgsmålet indsamle data vise data stille et spørgsmål svare på spørgsmålet indsamle data vise data Rikke Albert Lucca Mia Noah Hassan Heidi Amina Anna Johan Ida Kaj Aksel Thomas Elias Aisha Emil Stine Silje Vigga Emma Ole Bo Niels stille et spørgsmål svare på spørgsmålet indsamle data vise data FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan gennemføre en statistisk undersøgelse ved at stille et spørgsmål, indsamle data, vise data og svare på spørgsmålet. Eleverne kan behandle data i form af tal i en undersøgelse. AKTIVITET: Børnene i 3. A har lavet to forskellige undersøgelser og vist resultaterne i de to diagrammer på siden. Eleverne skriver, hvilket spørgsmål der kan have været udgangspunktet for hver af de to undersøgelser, og hvad diagrammerne viser/hvad svaret på spørgsmålet kan være.
31 79.1 Hvordan kan diagrammet se ud? stille et spørgsmål svare på spørgsmålet indsamle data vise data Hvor mange kæledyr har pigerne i 3. D? svare på spørgsmålet stille et spørgsmål vise data indsamle data Antal kæledyr 3 af de 13 piger har 1 kæledyr. 5 er det højeste antal kæledyr, en pige har. Flest piger har 0 kæledyr Antal kæledyr stille et spørgsmål svare på spørgsmålet indsamle data vise data Hvor mange kæledyr har drengene i 3. D? svare på spørgsmålet stille et spørgsmål vise data indsamle data Antal kæledyr 9 af de drenge har kæledyr. 4 er det højeste antal kæledyr, en dreng har. Flest drenge har 2 kæledyr Antal kæledyr FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan gennemføre en statistisk undersøgelse ved at stille et spørgsmål, indsamle data, vise data og svare på spørgsmålet. Eleverne kan behandle data i form af tal i en undersøgelse. AKTIVITET: Pigerne og drengene i 3. D har undersøgt, hvor mange kæledyr de har. Øverst står det spørgsmål, pigerne har stillet, og de svar undersøgelsen har medført. Nederst står det tilsvarende for drengene. Eleverne tegner med udgangspunkt i svarene for hver undersøgelse to forskellige forslag til, hvordan tilhørende krydsdiagrammer, der viser hyppigheder af værdierne, kan se ud.
32 84.1 Hvem har størst chance for at vinde? Jeg vinder, hvis terningen viser mindre end 3. Jeg vinder, hvis terningen viser 3 eller mere. Hvem vinder? Gæt: Mindre end 3 3 eller mere Resultat Hvilke forskellige terningkast? Hvor mange forskellige terningkast? Mindre end 3 3 eller mere Hvem har størst chance for at vinde? Forklar hvorfor. Mindre end 3 3 eller mere FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan beskrive sammenhængen mellem resultatet af et eksperiment og antallet af måder, hvert udfald kan forekomme på. Eleverne kan forklare chancestørrelser ud fra eksperimenter og udfaldsrum. AKTIVITET: Anna og Kaj kaster en terning 30 gange og skriver, om øjentallet bliver mindre end 3 eller 3 eller mere. Anna vinder, hvis de har fået flest mindre end 3, og Kaj vinder, hvis de har fået flest 3 eller mere. Øverst gætter eleverne på, hvem der vinder. Dernæst kaster de 30 gange med en terning og noterer deres resultater i krydsdiagrammet øverst. I skemaet midt på siden skriver de, hvilke og hvor mange terningkast/øjental der er hhv. mindre end 3 og 3 eller mere. Nederst viser de antal forskellige terningkast til hhv. mindre end 3 og 3 eller mere i et krydsdiagram og forklarer Annas og Kajs vinderchancer. I SKAL BRUGE: En terning.
33 85.1 Hvilket øjental er der størst chance for at få med en tisidet terning? Jeg tror, der er størst chance for at få 9. Jeg tror, der er størst chance for at få 5. Jeg tror, der er lige stor chance for at få 4 og 6. Hvilket øjental er der størst chance for at få? Gæt: Forskellige diagrammer kast: 0 kast: Sammenlign diagrammerne på siden. Hvilket diagram viser bedst, hvor stor chancen er for at få de forskellige øjental? Forklar hvorfor. FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan beskrive sammenhængen mellem resultatet af et eksperiment og antallet af måder, hvert udfald kan forekomme på. Eleverne kan forklare chancestørrelser ud fra eksperimenter og udfaldsrum. AKTIVITET: Øverst gætter eleverne på, hvilket øjental der er størst chance for at få ved kast med en tisidet terning. Eleverne kaster dernæst en tisidet terning 50 gange og noterer deres resultater i krydsdiagrammet øverst. Nederst forklarer eleverne, hvilket af diagrammerne på siden der bedst viser chancen for hvert af de forskellige øjental ved kast med en tisidet terning. I SKAL BRUGE: En tisidet terning.
12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte.
12.1 Plustavle + 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte. Farv ens resultater med den samme farve. FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne
6.1 ØVEARK. Tæl og skriv tal
6.1 Tæl og skriv tal 1 2 3 4 6 11 12 13 14 1 16 1 1 1 20 0 30 1 30 1 0 30 30 1 1 0 30 1 30 1 0 1 30 1 0 30 30 1 JUICE JUICE JUICE JUICE JUICE JUICE JUICE JUICE JUICE JUICE JUICE JUICE JUICE JUICE JUICE
12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte.
12.1 Plustavle + 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte. Farv ens resultater med den samme farve. FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne
64.1 ØVEARK. Hvor mange søskende? Har du. Har du. Har du. Har du. Har du. Har du. 0? x. 1? x. 1? x. 1? x. 2? x. 2? x. Har du. Har du. Har du.
64.1 Hvor mange søskende? x x x x x x x x x x x x Hvor mange søskende? 1 2 3 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan omsætte enkle data fra spørgeskemaundersøgelser til tabeller og stolpediagrammer. Eleverne
Format 2 - Mål og årsplaner
Format 2 - Mål og årsplaner Fælles Mål: Der angives 5-10 Fælles Mål per kapitel med angivelse af faser. Antallet inkluderer både færdigheds- og vidensmål samt kompetencer. Læringsmål: Der opstilles ét
Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen
Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på
Årsplan for Matematik hold 1. (0. og 1. klasse) Skoleåret 2017/2018
Årsplan for Matematik hold 1. (0. og 1. klasse) Skoleåret 2017/2018 Uger Emne Materialer Evaluering 32-34 Tal fra 0-10 Eleven kan læse og ordne etcifrede naturlige tal Eleverne kan aflæse et tal på en
EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter
FAG: Matematik KLASSETRIN: 2. Klasse I 2. klasse arbejder vi i grundbogen Kontext+, der er delt i to bøger. Hvert kapitel er beregnet til ca. 4-5 uger. Der vil til hvert kapitel blive brugt supplerende
Årsplan klasse matematik Skoleåret Lærer: Kamilla Horsholt og Pernille Rokkjær
Årsplan 2.-3. klasse matematik Skoleåret 2019-2020 Lærer: Kamilla Horsholt og Pernille Rokkjær Årsplanen er udarbejdet ud fra gældende kompetencemål i faget matematik efter 3. klasse: Eleven kan handle
Fase 1: Førtanken: Klassesamtalen, målsættelse og erfaringer gennem værkstedsarbejde. Fase 2: Opgaveløsning matematisk fordybelse og træning
Årsplan i matematik 1. og 2. - 3. klasse En del af matematiktimerne i 1., 2. og 3., klasse kommer til at foregå sammenlagt. Der vil altid være 2 lærere på, når der er holdtimer. Derudover har både 1. klasse
Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål
Matematik 2. klasse Årsplan Årets emner med delmål Regn (side 1 14 + kopisider) opnå større fortrolighed med plus og minus anvende plus og minus til antalsbestemmelse anvende forskellige metoder til løsning
Årsplan i matematik for 1. klasse
Årsplan i matematik for 1. klasse Der arbejdes med bogsystemet Multi 1A og 1B Periode Emne/ Målet for forløbet er, at eleverne: Handleplan Evaluering fokuspunkt Uge 33-36 Tal bliver fortrolige med matematikbogens
Kolorit 3. klasse - LV, Evalueringssider, Blandet 3A og 3B ny udgave. Kolorit 3. klasse - Lærervejledning (ny net-udgave) Bog 3A
Kolorit 3. klasse - LV, Evalueringssider, Blandet 3A og 3B ny udgave Kolorit 3. klasse - Lærervejledning (ny net-udgave) Bog 3A Ny side 14 I kan evt. bruge: Talkort med tallene 10, 20, 30, 40, 50, 60 og
Matematikprofilen, 3. klasse
Kategori 1 - Begyndt Problembehandling Modellering Ræsonnement og tankegang Repræsentation og symbolbehandling Kommunikation Hjælpemidler Tal og algebra Hvis elever i denne kategori har opnået point, er
Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Værksteder fra Kontext plus, Positionsspil, Geogebra, EVA ark.
Uge Emne Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af forløb Øvrige oplysninger 32 1.-8.kl. overnatning torsdag-fredag 33 1. skoledag tirsdag 34 35 Kunst-uge 36 Fredag: jubilæum 37 43 38 Tal til
Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring
Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger
Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
MaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii
Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne
Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii
Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for
Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 3B Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Andre tal Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer (fase
Årsplan for 2. kl. matematik
Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.
TRIX. Træningshæfte 2 FACITLISTE. Side 1. Side 2 Side 3. FACIT, side 1-3 Trix, Træningshæfte 2 Alinea. Byg og tegn
TRIX Træningshæfte Side J a o u - - - - - - e t u r i g v b n Fra oven p FACITLISTE Forfra Fra siden Jubii Side Side Femkanter Veksle mønter Farv rødt Farv gult Jubii Positionssystemet Øverst: Eksperimenter
Årsplan for matematik 2.kl. på Herborg Friskole
Uge Emne Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af forløb Øvrige oplysninger 32 1.-8.kl. overnatning torsdag-fredag 33 1. skoledag tirsdag 34 Tal til 1000 Eleven kan anvende flercifrede naturlige
Årsplan Matematik klasse Færdigheds- og Læringsmål. opgaver i delemnerne: 38 Hvor mange er Eleven kan afrunde
32 Introuge 33 Tegn fra prik til prik 34 Tal til 1000 tælle frem KonteXt 2a Lektier. 35 og tilbage fra vilkårlige anvende flercifrede bestemme et tal 0 og værksteder Samtale på tal mellem 10 og 1000. naturlige
Matematik 3. klasse v. JEM
Matematik 3. klasse 2017-2018 v. JEM Læringsmål er fortrinsvis taget fra: Undervisningsministeriets Fælles Mål Matematik 2014. Trinmål for faget matematik efter 3. klassetrin. Undervisningen vil indeholde
Årsplan for Format 4 Ret til ændringer forbeholdes. I løbet af året vil vi arbejde sammen på tværs af årgangene med relevante opgaver.
Årsplan for Format 4 Ret til ændringer forbeholdes. I løbet af året vil vi arbejde sammen på tværs af årgangene med relevante opgaver. Kapitel 1 - Tal Forløb og varighed Færdigheds- og vidensmål Læringsmål
Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger
Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft
Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik
Årsplan for 2.klasse 2018/19 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 3A Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Decimaltal og store tal Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal
Årsplan. 2. klasse. Sommer i Danmark. Tivoli Træer Sørøvere Fødselsdag Vild med dyr Kolonihaven Gårdbutikken
Årsplan 2. klasse Sommer i Danmark Tivoli Træer Sørøvere Fødselsdag Vild med dyr Kolonihaven Gårdbutikken ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca.
Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang
Årsplan matematik 5. klasse Kapitel : Godt i gang I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i 4. klasse. Kapitlet er udformet som en storyline
Årsplan 4. Årgang
Årsplan 4. Årgang 2019-2020 Eleverne går fra engangsmaterialer til Grundbog med skrivehæfte. Det kan være en stor omvæltning for nogle elever. Vi bruger følgende materialer: - Matematrix grundbog - Matematrix
Færdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars 6./7. Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 6. og 7. klasse. Da der er et stort spring i emnerne i mellem disse trin er årsplanen udformet ud fra Format 7, hvortil
dynamisk geometriprogram regneark Fælles mål På MULTIs hjemmeside er der en oversigt over, hvilke Fælles Mål der er sat op for arbejdet med kapitlet.
Algebra og ligninger - Facitliste Om kapitlet I dette kapitel om algebra og ligninger skal eleverne lære at regne med variable, få erfaringer med at benytte variable Elevmål for kapitlet Målet er, at eleverne:
Årsplan matematik 2. klasse
Årsplan matematik 2. klasse 2019-2020 Undervisningen tager udgangspunkt i bogsystemet Kontext+ for 2. klasse. Materialet består af elevbog A og B, samt kopiark. Andet materiale vil blive inddraget i det
7,00 kr. 12,50 kr. 19,00 kr. 65,50 kr. 123,00 kr. 45,28 kr. 70,00 kr. 61,00 kr. 45,50 kr. 92,00 kr. 20,00 kr. 34,18 kr.
Spørg, svar og byt Nr. 23 7,23 kr. 12,43 kr. 18,83 kr. 65,56 kr. 123,15 kr. 7,00 kr. 12,50 kr. 19,00 kr. 65,50 kr. 123,00 kr. 69,83 kr. 60,75 kr. 45,28 kr. 92,24 kr. 19,95 kr. 70,00 kr. 61,00 kr. 45,50
Årsplan 4. Årgang
Årsplan 4. Årgang 2016-2017 Ved denne plan skal der tage der tages højde for at ændringer kan forekomme i løbet af året. Eleverne går fra engangsmaterialer til Grundbog med skrivehæfte. Det kan være en
Matematik 3. klasse Årsplan
Matematik 3. klasse Årsplan Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier: Tal og algebra Kende positionssystemet. Kunne veksle mellem titusinder og hundredetusinder. Kunne gange med 10. Kunne gange
Statistik og sandsynlighed
Statistik og sandsynlighed Statistik handler om at beskrive og analysere en stor mængde data. som I eller andre har indsamlet. Det kan fx være tal, der fortæller om, hvor mange lynnedslag der er i Danmark
Årsplan. 3. klasse. Kapitel 1: Pizzeria. Pizzeria Trafik Chance på spil Dyrehandlen Æsker Mejeriet På arbejde De Olympiske Lege
Årsplan 3. klasse Pizzeria Trafik Chance på spil Dyrehandlen Æsker Mejeriet På arbejde De Olympiske Lege ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5
Højere eller lavere kort?
Højere eller lavere kort? 119 ntal spillere: 2 Materialer: Et spil kort og spillebrikker et gælder om at være god til at gætte et kort. Sådan gør du: land 13 kort af samme slags, og læg dem i en bunke
Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15
Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at
Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring
Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de
ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)
Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed
Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle
Årsplan 1. klasse Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Bageriet Loppearabere marked ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger
Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Regnestrategier Færdighedsmål
Klasse: Venus mat Skoleår: 16/17 Alle elever arbejder med bogsystemet format for 2. klasse, for at styrke deres forståelse og derved skabe et bredere grundlag at bygge videre på. Der vil løbende blive
Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019
Uger Emne Materialer Evaluering 33 Kom godt i gang Hæfter fra matematikfessor.dk Repetition fra 2. klasse Eleverne arbejder med genopfriskning af matematik fra 2. klasse gennem blandede opgaver. 34 TAL
Årets overordnede mål inddelt i kategorier
Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,
Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet
Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet penge Periode Mål Eleverne skal: Lære at anvende simpel hovedregning gennem leg og praktiske anvende addition og
Kompetencer
anvendelse af lommeregner, så energien ikke bruges på selve udregningen. Eleverne skal arbejde med forskellige hverdagsbegreber, som beskriver situationer, hvor der henholdsvis skal lægges til eller trækkes
Årsplan for matematik i 1.-2. kl.
Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne
ÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål
Klasse: Jorden mat Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 4. og 5. klasse. Bøgerne er bygget op, så emnerne følger hinanden hele vejen, hvorfor årsplanen er opbygget efter disse.
Årsplan for matematik 2.b (HSØ)
Årsplan for matematik 2.b (HSØ) Bøger, supplerende materiale og andet relevant I undervisningen bruger vi Kolorit. Der suppleres med kopiark fra den tilhørende kopimappe + andre kopiark, som passer til
Årsplan for Matematik 0. og 1. klasse Skoleåret 2018/2019
+ Uger Emne Materialer Evaluering 33-34 Tal fra 0-10 Eleven kan læse og ordne etcifrede naturlige tal Eleverne kan aflæse et tal på en tallinje fra 1-10 Eleverne kan bestemme et tal på en tallinje fra
Decimaltal, brøker og procent Negative tal Potens, rødder og pi Reelle og irrationale tal
Navn: Nr.: Klasse: Prøvedato: mat7 Noter: Kompetencemål efter 9. klassetrin Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser Tal og algebra Tal Titalssystem Decimaltal, brøker
Fag matematik 1. klasse 17/18
Fag matematik 1. klasse 17/18 UGER TEMA MATERIALER Uge 33-38 Kontext 1 elevbog a: s. 2-27 Tal og tælling Vi arbejder vi arbejder med forskellige begreber, hvor mange er der, flest eller færrest, hvad koster
Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)
Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.) Undervisningsministeriets forenklede fælles mål: Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik Problembehandling
Årsplan for Matematik Lillemellem Skoleåret 2017/2018. Emne Materialer Evaluering
Uger Emne Materialer Evaluering 32-35 Addition og Subtraktion Eleven kan udvikle metoder til addition og subtraktion med naturlige tal Eleverne kan addere 4-cifrede tal med 4-cifrede tal Eleverne kan addere
Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12
Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer
Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik
Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder
Trinmål Matematik Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd Evaluering Matematiske kompetencer Talforståelse Mængder Regnesymboler Problemløsning have kendskab til tal og tælleremser opbygge talforståelse
Matematik Delmål og slutmål
Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse
Årsplan 5. Årgang
Årsplan 5. Årgang 2017-2018 Materialer til 5.årgang: - Matematrix grundbog 5.kl - Matematrix arbejdsbog 5.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 5.kl - Computer Vi skal i løbet af året arbejde
Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Matematik - undervisningsplan
I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes
Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)
Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende
EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 18/19
ÅRSPLAN 18/19 Lærer: LH Fag: Matematik i 4. klasse Eleverne skal i 4. klasse primært arbejde i webbogen, der kommer rundt om de forskellige matematiske emner. De skal derudover i undervisningen blandt
Årsplan 5. Årgang
Årsplan 5. Årgang 2016-2017 Materialer til 5.årgang: - Matematrix grundbog 5.kl - Matematrix arbejdsbog 5.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 5.kl - Computer Vi skal i løbet af året arbejde
Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach
BASIS: Klassen består af 25 elever og der er afsat 5 ugentlige timer, hvoraf en af timerne bliver en fast Regne-time. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 2A og 2B, de tilhørende kopisider + CD-rom,
Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13
Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13 Undervisningsbeskrivelse for matematik Undervisningen tager udgangspunkt i materialet Kolorit, der består af to grundbøger. Hver bog er inddelt i 6-7 forløb,
Årsplan for skoleåret
Årsplan for skoleåret 2018-2019 Matematik i 1. klasse Lærer: Peter Møller Denne årsplan er sidst revideret d. 27.8.18 Generelt Matematik på 1. klassetrin består af fire ugentlige lektioner á 45 minutter;
Årsplan for matematik i 3. klasse
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik
2 Brøker, decimaltal og procent
2 Brøker, decimaltal og procent Faglige mål Kapitlet Brøker, decimaltal og procent tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Brøker: kunne opstille brøker efter størrelse samt finde det antal af en helhed,
Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16
ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16 Kapitel 1: Tal til 1000 Hvor mange er der? Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge Eleven har viden om naturlige tals opbygning
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål
5. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi
Undersøgende og eksperimenterende matematikundervisning i indskolingen. Ole Freil Matematik i marts den 11. april 2018
Undersøgende og eksperimenterende matematikundervisning i indskolingen Ole Freil Matematik i marts den 11. april 2018 Program Kl. 14.30: Præsentation - Hvordan kan eleverne arbejde undersøgende og udvikle
Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.
Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer
Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)
Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog
Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål
4. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier!!!* Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi
Reformen. Forenklede Fælles Mål
Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke
Årsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format.
Årsplan for matematik 2. Absalon (MA): Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format. Systemet er bygget op om en elevbog som det bærende element. Vi vil bruge elevbogen som
Matematik. Odense 12. september 2014
Matematik Odense 12. september 2014 Fra undervisningsmål til læringsmål Fokus på elevernes læring Kompetencemål Målstyret undervisning Forenkling og præcisering klaus.fink@uvm.dk Side 2 Fagformål Fælles
Matematikevaluering for 4. klasse Talforståelse og Addition Subtraktion positionssystem Multiplikation Division Brøker
Matematikevaluering for 4. klasse A NAVN: KLASSE: Talforståelse og positionssystem Addition Subtraktion Multiplikation Division Brøker Ligninger og funktioner Omregning Koordinatsystemet Diagrammer og
Årsplan for Matematik 2. klasse Skoleåret 2018/2019
Uger Emne Materialer Evaluering 33-34 Talforståelse Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge Pirana side 2-12 35-37 Plus 1 Eleverne kan forstå begreberne større
T-1.24; Spil læg 3 til.
T-1.24; Spil læg 3 til. Faglige mål: Addition. At SPØRGE og SVARE i, med, om matematik. At omgås SPROG og REDSKABER i matematik. Lektionsmål: * Kan adderer med 2 og 3. * Stiller spørgsmål, der er relevante
Niveau Eksempler Beskrivelser 2 9 og 15 Korrekt besvarelse. 1 9
I B-delen skal du vurdere elevernes besvarelser ud fra ud fra såkaldte rubrics. En rubric beskriver med tekst og eksempler forskellige niveauer i en opgavebesvarelse. Med udgangspunkt i disse skal du vurdere,
MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:
MATEMATIK Basismål i matematik på 1. klassetrin: at kunne indgå i samtale om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik at kunne afkode og anvende tal og regnetegn og forbinde dem
2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!
2014-15 2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere
2. Christian den Fjerde. Årsplan 2015 2016 (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11
Lærer. Pernille Holst Overgaard Lærebogsmateriale. Format 2 Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 33-36 Elevbog s. 2-11 Additions måder. Vi kende forskellige måder at Addition arbejder med addition
5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK
Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation
Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5
Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af