2. Løn og konkurrenceevne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Løn og konkurrenceevne"

Transkript

1 2. Løn og konkurrenceevne 2.1 Sammenfatning Løn afgørende for konkurrenceevne Lønmodtagerens gevinst ved at arbejde Danmark taber markedsandele 92 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:38

2 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:38

3 2.1 Sammenfatning Det koster betydeligt mere for en dansk virksomhed at have en person ansat end for en tysk, engelsk eller hollandsk virksomhed. Inden for fremstilling koster det 3 kr. mere i timen i Danmark at have en medarbejder ansat end i Tyskland. Inden for handel 5 kr. mere, og i bygge- og anlægsbranchen 75 kr. mere i timen. Danske lønmodtagere er dyrere end i lande omkring os I otte ud af ti tilfælde vil danske medarbejderomkostninger ligge over medarbejderomkostningerne i Holland, Storbritannien, Sverige og Tyskland i konkrete arbejdsfunktioner inden for delbrancherne. De høje danske medarbejderomkostninger skyldes, at de danske lønninger hvert eneste år fra 1996 til 21 er steget knap 1 pct. mere end lønningerne i de lande, danske virksomheder konkurrerer med. Dermed er den danske lønkonkurrenceevne svækket markant. Dansk løn er steget knap 1 pct. mere end udenlandsk i 15 år Hvis så bare, at danskerne havde været mere produktive. Det er ikke tilfældet. Derfor har danske virksomheder tabt større markedsandele end Sverige, Tyskland og Holland. Det har gjort det danske samfund fattigere, end det kunne have været. Havde danske politikere gennemført reformer langt tidligere og i langt større omfang, kunne det danske samfund have været lige så konkurrencedygtigt som det tyske. Dermed ville der på langt sigt være skabt 65. flere arbejdspladser i den private sektor. Og velstanden pr. dansker ville være knap 1. kr. højere. Trods den lavere lønudvikling vil den årlige disponible indkomst for en LO-familie på sigt stige med 17. kr. Det har reduceret dansk velstand og beskæftigelse Mindstelønnen i Danmark er også høj. Høje sociale ydelser presser mindstelønnen op. De høje mindstelønninger gør integrationen på arbejdsmarkedet vanskelig, fordi job til personer med lav produktivitet kun bliver oprettet i begrænset omfang. Der bliver dermed stillet forholdsvis store krav til den indsats, en medar- 63 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:38

4 bejder skal levere. Krav, som et betydeligt antal danskere kan have vanskeligt ved at imødekomme, og de ender dermed at modtage offentlig forsørgelse. Et job til en lavere løn er en god start til en højere livsindkomst Selv om de umiddelbare økonomiske gevinster ved at tage et lavere lønnet job kan være ringe, er en start på arbejdsmarkedet i et lavere lønnet job en god start. En betydelig del af de personer, der har et lavere lønnet job, får hurtigt en højere løn. Erhvervserfaring og kompetencer erhvervet på arbejde lønner sig. 64 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:38

5 2.2 Løn vigtig for konkurrenceevne Lønnen er afgørende for virksomheders muligheder for at konkurrere om at sælge varer og tjenester. Dansk økonomi er mere følsom over for lønstigninger, fordi lønomkostningerne udgør mere af værdien af, hvad danskerne skaber, sammenlignet med de andre fire lande. Som det eneste af de fem lande er lønnens andel af bruttoværditilvæksten i Danmark steget de sidste 15 år, mens den er faldet i de fire andre lande, jf. OECD (212b). Fra 1996 til 21 er de danske lønomkostninger inden for fremstilling steget mere i Danmark end i udlandet hvert eneste år. Dansk løn steget mere end udenlandsk løn i 15 år Lønkonkurrenceevnen, det vil sige forskellen i vækst i medarbejderomkostninger i udlandet sammenlignet med Danmark, er i gennemsnit blevet forringet med knap 1 pct.point om året siden 1996, jf. figur 2.1. Dansk løn steget mere end løn i udlandet Figur Årlig ændring i medarbejderomkostninger, fremstilling, pct. Danmark Udlandet ANM.: Søjler viser forskel mellem stigningstakten i danske og udenlandske medarbejderomkostninger. Udlandet omfatter Danmarks 21 største samhandelslande på baggrund af Nationalbankens vægte i det effektive kronekursindeks. For 21 og 211 benyttes udviklingen i timefortjenesten opgjort i OECD s og DA s internationale lønstatistik. Det antages implicit, at udviklingen i medarbejderomkostningerne er den samme som i timefortjenesten. KILDE: Bureau of Labour Statistics, DA (International LønStatistik), OECD, Nationalbanken og egne beregninger. 65 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

6 I 211 steg danske lønninger knapt ¼ pct.point mindre end udenlandske. I 212 har den udenlandske lønudvikling ligget ½-1 pct.point over den danske, jf. DA (212d). Hvis de danske lønninger også fremover stiger mindre end udlandets, vil det tage omkring 15 år at opveje den forværring af lønkonkurrenceevnen, der har været siden 2, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet (212a). Forskel på medarbejderomkostninger og løn Dansk løn er steget meget mere end tysk løn Figur 2.2 Medarbejderomkostninger måler, hvad det koster en virksomhed at have en person ansat til at udføre arbejdet. Fortjeneste måler, hvad lønmodtageren får for sit arbejde. Forskellen mellem de to er øvrige medarbejderomkostninger som for eksempel lovbestemte udgifter i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf. boks 2.1. I Storbritannien og Sverige har udviklingen i medarbejderomkostninger været lige så høj som i Danmark. Siden 1995 er medarbejderomkostningerne steget med 8 pct. i Danmark mod bare det halve i Tyskland, jf. figur 2.2. Medarbejderomkostninger steget i DK 2 Medarbejderomkostninger i fremstilling, 1995= Danmark Storbritannien Holland Sverige Tyskland ANM.: Indeks for udvikling i medarbejderomkostninger er beregnet på baggrund af den årlige stigning. Stigningstakterne er delvist renset for strukturforskydninger. Derfor er det ikke muligt at beregne det absolutte niveau tilbage i tiden på baggrund af stigningstakterne. KILDE: DA, International LønStatistik. Lønudvikling afspejler konkurrencevilkår Lønudviklingen afspejler markedet, den konkurrence og de rammer, som virksomheder er underlagt. Forværringen af den danske position i den internationale 66 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

7 handel skyldes i høj grad, at den indenlandske efterspørgsel har været meget høj de seneste 15 år, blandt andet på grund af kraftigt stigende offentligt forbrug, jf. DA (211a). Havde politikerne gennemført reformer på arbejdsmarkedet langt tidligere og i langt større omfang, kunne det danske samfund have været lige så konkurrencedygtigt som for eksempel det tyske. En dansk lønudvikling på niveau med den tyske i en ti-årig periode ville have krævet, at arbejdsstyrken var udvidet med. personer. Det scenarie ville have haft afgørende betydning for Danmarks velstand. Hvis Danmark havde haft samme lønudvikling som Tyskland i perioden , ville velstanden for hver dansker have været knap fire pct. eller omkring 13. kr. højere i 22 end ellers. Afdæmpet lønudvikling har stor positiv effekt på velstand Beskæftigelsen i den private sektor ville være ca. 11. personer højere, fordi virksomhedernes konkurrenceevne ville være betydelig bedre, jf. tabel 2.1. Bedre konkurrenceevne øger velstand Tabel 2.1 Forskel mellem forløbet med samme lønudvikling som i Tyskland og et forløb med faktisk lønudvikling i perioden Ændring ift. faktisk forløb 25 Pct., faste priser Eksport 5,4 2, BNP pr. capita 3,8 2,8 Disponible indkomster 3,6 3,8 1. personer Beskæftigede Ledige Arbejdsstyrke ANM: Dette eksperiment beskriver den samfundsøkonomiske udvikling, hvis den danske gennemsnitlige løn havde udviklet sig som i Tyskland i perioden Dermed ville de danske lønninger være steget med 23 pct. i stedet for 46 pct. Der er ikke taget højde for forskelle i produktivitetsudvikling. Det kan kun lade sig gøre, fordi arbejdsstyrken udvides markant. Denne udvidelse er antaget at komme fra færre på offentlig forsørgelse på efterløn, kontanthjælp og førtidspension og fra indvandring (halvt af hver). Færre offentlige udgifter til offentlig forsørgelse og stigende skatteindtægter udbetales som skattelettelser fra 26 svarende til en reduktion i indkomstskattetrykket på 2,8 pct. point. Lønnen bliver endogen fra 26. Effekten på beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke i 22 afhænger af timingen af skattelettelser og udvidelse af arbejdsudbud. I 24 er der tale om den langsigtede effekt. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik på ADAM. 67 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

8 I dette tænkte eksempel er der gennemført reformer, der udvider arbejdsstyrken med næsten. personer på kort sigt. Udvidelsen kommer dels fra færre i offentlig forsørgelse og dels fra flere indvandrere. En større arbejdsstyrke øger beskæftigelsen og styrker virksomhedernes konkurrenceevne og dermed eksporten. På sigt vil den øgede beskæftigelse lægge pres på lønningerne, og de positive effekter på eksporten aftager. Selv 3-4 år efter reformerne vil beskæftigelsen være 64. personer højere, end det ellers ville have været tilfældet. Samtidig vil de disponible indkomster stige med knap 3½-4 pct. på længere sigt som følge af færre offentlige udgifter, der betales tilbage som skattelettelser. Det svarer til 17. kr. mere i årlig disponibel indkomst for en LO-familie. Det er ikke, fordi danskere har været vaksere Svag dansk produktivitetsvækst siden 1995 De danske lønstigninger kan ikke forklares ved, at danskerne er blevet mere produktive end deres kollegaer i andre lande. Den danske produktivitetsvækst har været svag siden midten af 199 erne, jf. Erhvervsog Vækstministeriet (212). I Danmark er lønnen vokset hurtigere end produktiviteten pr. arbejdstime i perioden I den periode er det samlet set blevet dyrere at producere en vare, jf. figur Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

9 Løn steget hurtigere end produktivitet i DK Figur Ændring, pct., indeks 1995= Løn Produktivitet ANM.: Arbejdsproduktiviteten er målt som BNP pr. arbejdstime. Lønnen er fortjeneste pr. præsteret time inden for fremstilling (nominelt). KILDE: Erhvervs- og vækstministeriet, Factbook 212 og DA, International LønStatistik. Siden krisen er væksten i produktiviteten steget. Ikke bare i Danmark, men også i andre lande. Det skyldes, at produktionen typisk tilpasses hurtigere end beskæftigelsen til ændringer i efterspørgslen. Virksomhederne er tøvende med at ansætte flere medarbejdere, når efterspørgslen stiger. Uanset konjunkturmæssige udsving har der over en meget lang periode været en nedadgående tendens i produktivitetsvæksten. De seneste år har den trendmæssige realvækst i produktiviteten været knap ½ pct. årligt, jf. Erhvervs- og Vækstministeriet (212). Blandt Danmarks største samhandelslande er lønnen steget mindre eller har været på niveau med udviklingen i produktiviteten. Særligt Tyskland har øget produktiviteten væsentligt mere, end lønningerne er steget. Her er sket en forbedring af konkurrenceevnen, fordi tyske virksomheder kan producere varerne billigere nu end tidligere, jf. figur 2.4. I Tyskland og Sverige er det blevet billigere at producere 69 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

10 Figur Indeks 1995= Tyskland 18 2 Indeks 1995= Sverige 2 16 Produktivitet Produktivitet Løn Løn Storbritannien Holland Indeks 1995= 2 2 Indeks 1995= Produktivitet Produktivitet Løn Løn ANM.: Se figur 2.3. KILDE: Erhvervs- og Vækstministeriet, Factbook 212 og DA, International LønStatistik. Valutakurser kan også påvirke konkurrenceevnen Lønstigninger årsag til halvdel af dårlig konkurrenceevne Konkurrenceevnen kan også blive bedre, hvis et lands valuta bliver billigere i forhold til andre landes valutaer, fordi landets varer bliver billigere for udlandet at købe. Den effektive kronekurs, det vil sige en sammenvejet valutakurs for Danmarks vigtigste samhandelspartnere, har været stigende i perioden 2-29 og har bidraget til at forringe konkurrenceevnen i den periode. I 21 og 211 er den effektive valutakurs faldet og har dermed trukket den modsatte vej. Alt i alt er den valutakorrigerede lønkonkurrenceevne pr. enhed forværret med 2 pct. siden 2. Omkring halvdelen af den forværring skyldes de højere danske lønstigninger, en fjerdedel den dårligere danske produktivitetsudvikling og den resterende fjerdedel dyrere dansk valuta, jf. figur Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

11 Løn har stor betydning for konkurrenceevne Figur Ændring i lønkonkurrenceevne i forhold til 2, pct. Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Samlet ændring i lønkonkurrenceevne ANM.: Lønkonkurrenceevnen er målt ved udviklingen i de relative enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed mellem Danmark og udlandet. Udviklingen er dekomponeret i den relative udvikling for løn og produktivitet mellem Danmark og udlandet samt udviklingen i den effektive nominelle kronekurs. KILDE: Økonomi- og indenrigsministeriet (212b). De danske lønninger er i top De langvarige høje stigninger i danske medarbejderomkostninger har gjort danske lønninger til verdenens 4. dyreste. I Danmark er medarbejderomkostningen for en person ansat inden for fremstilling ca. 285 kr. pr. time. Det er 3 kr. mere pr. time, end en virksomhed betaler i Tyskland, og næsten det dobbelte af, hvad en engelsk virksomhed betaler, jf. figur 2.6. Lønomkostninger er højest i Sverige og Danmark 71 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

12 Figur 2.6 Medarbejderomkostninger 4. højest i DK Medarbejderomkostning pr. præsteret time, fremstilling, kr., 211 Norge Belgien Sverige Danmark Frankrig Tyskland Finland Holland Østrig Irland Luxembourg Italien Japan USA Spanien Storbritannien Grækenland Slovenien Portugal Tjekkiet Malta Slovakiet Ungarn Polen Litauen Letland Rumænien Bulgarien ANM.: Omfatter alle lønmodtagere, inklusiv elever og unge. Tallene for udlandet er Eurostat s niveautal for 21 fremskrevet med Eurostats Labour cost index for 211. Tal er trukket i national valuta og er omregnet med Nationalbankens valutakurs til danske kroner. For USA, Norge og Japan er der anvendt tal fra Bureau of Labour Statistic. Tallet for Danmark er baseret på DA s egen Strukturstatistik. Valutakurser påvirker landenes placering. I 29 lå Sverige på en 6. plads primært på grund af valutakursen. KILDE: Eurostat, Bureau of Labour Statistics, DA, Nationalbanken og egne beregninger. Også højere inden for bygge og anlæg og handel Også inden for bygge og anlæg ligger de danske medarbejderomkostninger væsentligt over omkostningerne i særligt Tyskland og Storbritannien. I Tyskland er medarbejderomkostningerne 75 kr. lavere pr. time. Det svarer til 3 pct. Inden for handel ligger medarbejderomkostningerne i gennemsnit 5 kr. lavere pr. time i Tyskland sammenlignet med Danmark. Det svarer til omkring 2 pct., jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Høje medarbejderomkostninger i Danmark Medarbejderomkostninger, kr./time, 211 Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien Fremstilling Bygge og anlæg Handel ANM.: Se figur 2.6. KILDE: Eurostat, DA, Nationalbanken og egne beregninger. 72 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

13 Ud over den direkte løn til lønmodtageren indeholder medarbejderomkostninger også udgifter til for eksempel forsikringer, udgifter til uddannelse, arbejdstøj og lønsumsafgift. Udgifter som ikke direkte går til lønmodtageren som betaling, jf. boks 2.1. Arbejdsgiver har flere udgifter ud over direkte løn Lønbegreber i international lønstatistik Der findes to begreber i den internationale lønstatistik, der viser forskelle i lønniveauer mellem brancher, arbejdsfunktioner og uddannelsesgrupper i forskellige lande. Det er henholdsvis fortjeneste og medarbejderomkostninger. Fortjeneste måler, hvad lønmodtageren får for sit arbejde, mens medarbejderomkostninger måler, hvad det koster arbejdsgiveren at have en person ansat til at udføre arbejdet. Fortjeneste opgjort pr. betalt time omfatter arbejdsgivers direkte løn til lønmodtageren før skat eller fradrag til øvrige sociale sikringsordninger. Pensionsbidrag indgår i lønbegrebet ligesom betalinger for fravær som ferie og sygdom. Uregelmæssige betalinger indgår ikke. Samlede medarbejderomkostninger pr. præsteret arbejdstime omfatter fortjenesten tillagt øvrige arbejdsomkostninger, som omfatter lovbundne og kollektivt aftalte udgifter samt individuelle udgifter til sociale sikringsordninger så som: (a) sygdom-, ulykkes-, arbejdsskades-, arbejdsløsheds- og sundhedsforsikringer; (b) andre kollektive udgifter afholdt af arbejdsgiver som barselsfond, AERbidrag og andre sociale fonde; samt (c) udgifter til uddannelse, rekruttering, arbejdstøj, kantine, andre personalegoder og lønsumsafgift. Refusioner og subsidier, som arbejdsgiver modtager for udgifter vedrørende ansatte, indgår med negativt fortegn. Fortjenesten er således en delmængde af de samlede arbejdsomkostninger, som ud over fortjeneste også indeholder punkt a-c som beskrevet ovenfor. Boks Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

14 Desuden er der forskel på timeopgørelsen, hvor de samlede arbejdsomkostninger opgøres pr. præsteret time, det vil sige udgifter til sygefravær og ferie sættes i forhold til, hvor mange timer, man har præsteret. Højt sygefravær og/eller lang ferie vil øge lønomkostningerne pr. præsteret time. Det vil ikke påvirke fortjenesten, som opgøres pr. betalt time. Her vil lønbegrebet ikke opfange forskelle i omfanget af betalt fravær mellem landene. Kilde: DA (211b). Danmark er det land, hvor den største del af de samlede medarbejderomkostninger går direkte til lønmodtageren. Ud over løn drejer det sig om betalinger for overarbejde, ferie, bonus og personalegoder. I Danmark går godt omkring 9 pct. af de gennemsnitlige medarbejderomkostninger direkte til lønmodtageren. I Tyskland er det omkring 8 pct., og i Sverige er det to tredjedele, jf. figur 2.7. Figur 2.7 Mest direkte betaling til lønmodtageren i DK Andel af medarbejderomkostninger, pct., 21 Direkte til lønmodtageren Indirekte Danmark Storbritannien Tyskland Holland Sverige ANM.: Opgørelsen omfatter den private sektor. Andelen af medarbejderomkostningerne, der går direkte til lønmodtageren, omfatter direkte løn samt betalinger i forbindelse med overarbejde, bonus, personalegoder m.v. Desuden indgår betalinger i forbindelse med ferie. Derimod indgår arbejdsgivers pensionsbidrag og betalinger ved sygdom ikke og dermed afviger de direkte arbejdsomkostninger her fra fortjenesten, jf. boks 2.1. Indirekte medarbejderomkostninger omfatter lovbundne og kollektivt aftalte udgifter, samt individuelle udgifter til sociale sikringsordninger. KILDE: Eurostat, Labour cost statistics. 74 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

15 Aflønningen af medarbejdere er i gennemsnit som oftest højere i Danmark end i de fire øvrige lande inden for arbejdsfunktioner opdelt på delbrancher. Otte ud af ti gange vil de gennemsnitlige medarbejderomkostninger pr. time være højere i Danmark end i de fire andre lande. Otte ud af ti gange er lønnen i gennemsnit højere i Danmark Arbejdsgivere i Danmark betaler nogenlunde det samme for en metalarbejder pr. time som arbejdsgivere i Sverige og Tyskland. Derimod koster metalarbejdere omkring 5 kr. mindre i timen i Holland. Prisen for en metalarbejder er lavest i Storbritannien. Det samme mønster er der for håndværkere. Dog er omkostningen for tyske håndværkere op imod kr. lavere pr. time sammenlignet med Danmark. En håndværker i Tyskland koster kr. pr. time, mens prisen er kr. i timen i Danmark, jf. figur 2.8. Danske og svenske håndværkere koster mest Figur 2.8 Samlede medarbejderomkostninger pr. time, 21, kr. Håndværkere Metal- og maskinarbejdere < <125 Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien ANM.: Håndværkere arbejder med håndværkspræget arbejde inden for byggeri (disco 71) i byggeog anlægssektoren. Metal- og maskinarbejdere er disco 72 inden for fremstilling. Se i øvrigt boks 2.2. KILDE: Specialkørsel fra Eurostat og egne beregninger. 75 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:4

16 Det er dyrest at have medarbejdere, der arbejder med kundeservice, ansat i Danmark sammenlignet med de fire andre lande. I Danmark koster det kr. i timen at beskæftige en person, der betjener kunder. I Tyskland og Holland koster det kr. i timen og i Storbritannien under 125 kr. i timen. Der er også stor forskel på, hvad det koster at få udført kontor- og sekretærarbejde. I Danmark og Sverige koster det kr. i timen. I Tyskland og Holland ligger medarbejderomkostningerne for kontor- og sekretærarbejde på kr. i timen, det vil sige op imod 5 kr. lavere pr. time sammenlignet med Danmark. Lavest er Storbritannien, hvor det koster mindre end 125 kr. i timen, jf. figur 2.9. Figur 2.9 Kundeservice koster mest i Danmark Samlede medarbejderomkostninger pr. time, 21, kr. Kontor- og sekretærarbejde Kundeservice < <125 Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien ANM.: Kontor- og sekretærarbejde er disco 41, og kundeservice er disco 42 begge inden for servicebranchen. Se i øvrigt boks 2.2. KILDE: Specialkørsel fra Eurostat og egne beregninger. Ingeniører er lige dyre i Tyskland og Danmark Ingeniører og personer, der arbejder med naturvidenskab, har generelt et højere lønniveau, der afspejler deres uddannelseslængde. Ingeniører koster kr. i timen at have ansat i Tyskland og Danmark. Lidt mindre i Sverige og igen mindst i Storbritannien, hvor en ingeniør koster kr. i timen. Spredningen i omkostningsniveauet for personer, der arbejder med elektricitet og elektronik, er mindre end 76 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:4

17 for ingeniører. I Danmark koster det kr. i timen for arbejdsgiveren at få udført elektriker- og elektronikarbejde. I Tyskland koster det kr. i timen og i Sverige kr., jf. figur 2.1. Danske og tyske ingeniører er dyrest Figur 2.1 Samlede medarbejderomkostninger pr. time, 21, kr. Ingeniører Elektriker- og elektronikarbejde <125 <125 Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien ANM.: Ingeniører arbejder med naturvidenskab og ingeniørvirksomhed (disco 21) inden for fremstilling. Elektriker- og elektronikarbejde er arbejde inden for det elektriske og elektroniske område (disco 74) inden for bygge og anlæg. Se i øvrigt boks 2.2. KILDE: Specialkørsel fra Eurostat og egne beregninger. Også for omsorgsarbejde i den private sektor varierer medarbejderomkostningerne en del. De er højest i Danmark og Holland med kr. pr. time, hvilket er omkring 5 kr. mere i timen end i Tyskland. Det koster en dansk og svensk virksomhed kr. i timen at få udført rednings- og overvågningsarbejde mod kr. i Holland. Billigst er det i Storbritannien, hvor det koster under 125 kr. i timen, jf. figur Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:41

18 Figur 2.11 Også omsorgsarbejde er dyrt i Danmark Samlede medarbejderomkostninger pr. time, 21, kr. Omsorgsarbejde Rednings- og overvågningsarbejde < <125 Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien ANM.: Omsorgsarbejde er disco 53 og rednings- og overvågningsarbejde er disco 54 begge inden for servicebranchen. Se i øvrigt boks 2.2. KILDE: Specialkørsel fra Eurostat og egne beregninger. Boks 2.2 Beregning af medarbejderomkostninger for arbejdsfunktioner Eurostat offentliggør fortjeneste pr. betalt time på 1-cifret arbejdsfunktionsniveau. Men de indsamler data på 2-cifret niveau, som DA har fået stillet til rådighed. Opgørelsen er for alle ansatte ekskl. elever og omfatter virksomheder med mere end 1 ansatte. Fortjeneste pr. betalt time siger noget om, hvor meget lønmodtageren får for sit arbejde, men ikke noget om, hvad det samlet set koster arbejdsgiveren at have vedkommende ansat. Det skyldes, at arbejdsgiverens udgifter til for eksempel sociale ordninger som forsikring i forbindelse med ledighed og sygdom ikke indgår i fortjenesten, ligesom timebegrebet ikke fraregner fraværstimer m.v. 78 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:41

19 Da der er forskel på størrelsen af arbejdsgivernes sociale bidrag m.v., korrigeres fortjenesten for de enkelte arbejdsfunktioner med en faktor, der forsøger at tage højde for dette. Faktoren er beregnet som forholdet mellem medarbejderomkostninger pr. præsteret time (Labour costs fra Eurostat) og fortjeneste pr. betalt time (Structure of Earning Survey fra Eurostat) opgjort for de tre hovedbrancher i den private sektor. Det er det bedst mulige, men ikke korrekt, da blandt andet timeopgørelsen er forskellig i de to begreber. Denne usikkerhed betyder, at de konkrete lønniveauer ikke offentliggøres, men i stedet illustreres inden for et spænd på 5 kr. i timen, jf. figur Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:41

20 2.3 Lønmodtagerens gevinst ved at arbejde De samlede medarbejderomkostninger måler arbejdsgiverens udgift ved at have en person beskæftiget. Medarbejderomkostningerne påvirker dermed virksomhedernes konkurrenceevne. Men ikke alle disse udgifter går til lønmodtageren som lønindkomst. Lønindkomsten direkte til lønmodtageren har betydning for, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. Der er stor forskel på, hvordan fordelingen af fortjeneste ser ud i de fem lande. I Danmark tjener de ti pct. af lønmodtagerne med de laveste lønindkomster i gennemsnit 257. kr. om året. Det er kr. mere årligt end de ti pct. lavestlønnede tjener i Holland og Sverige og omkring mere end i Storbritannien og Tyskland, jf. figur Figur 2.12 Lavere lønnede har høj løn i DK Fortjeneste, 1. kr., pr. år, Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien ANM.: Tallene omfatter fortjeneste inklusiv uregelmæssige betalinger som bonus, ferietillæg osv. for fuldtidsansatte lønmodtagere. Lønmodtagerne er opdelt i deciler efter den årlige løn, således at 1. decil indeholder de 1 pct. af lønmodtagerne med de laveste lønindkomster, 5. decil svarer til medianindkomsten for gruppen. KILDE: Eurostat, Structure of earnings survey 21. De 1 pct. danske lønmodtagere med de laveste lønninger tjener mere end eller nogenlunde det samme som de lønmodtagere, der ligger midt i lønfordelingen i Storbritannien, Sverige og Tyskland 8 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:41

21 I midten af lønfordelingen tjener danske lønmodtagere 85. kr. mere om året end deres hollandske kollegaer og 132. kr. mere end deres svenske kollegaer. I toppen af lønfordelingen tjener de danske lønmodtagere ca. 62. kr. om året. Det er 225. kr. mere end deres svenske kollegaer og 18. kr. mere end i Holland og Tyskland. Den relative forskel er dog betydeligt mindre end i bunden af lønfordelingen. Hvis det var muligt at tage højde for arbejdsgivernes indirekte medarbejderomkostninger ud over den direkte løn, ville forskellen i lønfordelingen set fra virksomhedens perspektiv blive indsnævret. I Sverige udgør de indirekte medarbejderomkostninger en tredjedel af de samlede medarbejderomkostninger og i Danmark kun omkring 1 pct., jf. figur 2.7 ovenfor. Virksomheder med ansatte i Danmark betaler gennem høje lønninger en stor del af den offentlige sektor i Danmark. Efter skat bliver forskellen markant indsnævret mellem Danmark og de øvrige lande. Indirekte medarbejderomkostninger ville nok indsnævre forskel De store indkomstforskelle mellem landene indsnævres efter skat En gennemsnitlig dansk lønmodtager har ca kr. om året efter skat. Det er ca. 18. kr. mere end en gennemsnitlig lønmodtager i Sverige, men før skat var forskellen knap 9. kr. Sammenlignet med en tysk lønmodtager har den danske lønmodtager 43. kr. mere efter skat, men før skat havde vedkommende 6. kr. mere om året, jf. figur Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:41

22 Figur 2.13 Lønforskelle indsnævres efter skat Årlig indkomst for en gennemsnitlig lønmodtager, 1. kr., 21 Før skat Efter skat Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien ANM.: Beregnet for en enlig person uden børn. I Danmark får vedkommende boligtilskud på ca. 3. kr. årligt. I ingen af de andre lande får vedkommende boligtilskud. KILDE: OECD,Tax Benefit calculator, Eurostat og egne beregninger. Skat på lønindkomst højest i Tyskland og Danmark I Danmark er beskatningen af lønindkomst knap 4 pct. og dermed på niveau med Tyskland. I Sverige og Storbritannien er beskatningen af lønindkomst helt nede på 25 pct. og i Holland godt 3 pct., jf. figur Figur 2.14 Indkomstskat højest i Tyskland og DK Indkomstskat og lønmodtagers sociale bidrag i pct. af lønnen, 211 Tyskland Danmark Holland Storbritannien Sverige ANM.: Figuren viser indkomstskat og lønmodtageres sociale bidrag i pct. af bruttolønnen for en enlig gennemsnitlig lønmodtager uden børn. Skattereformen fra foråret 212 vil styrke incitamentet til at arbejde. Grænsen for, hvornår man skal betale topskat, øges, beskæftigelsesfradraget bliver næsten fordoblet og der indføres særligt beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. I modsat retning trækker finanslovsaftalen for 213, hvor bundfradraget sænkes og bundskatten øges. KILDE: OECD, Tax Database. 82 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:42

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Nye lønbegreber hos DA

Nye lønbegreber hos DA 11-0715 - poul - 25.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Nye lønbegreber hos DA DA har skiftet navne på lønbegreberne i Netstat fra og med 2010 strukturstatistikken. Nedenfor

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

En analyse af dagpengesystemets dækning

En analyse af dagpengesystemets dækning 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere