2. Løn og konkurrenceevne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Løn og konkurrenceevne"

Transkript

1 2. Løn og konkurrenceevne 2.1 Sammenfatning Løn afgørende for konkurrenceevne Lønmodtagerens gevinst ved at arbejde Danmark taber markedsandele 92 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:38

2 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:38

3 2.1 Sammenfatning Det koster betydeligt mere for en dansk virksomhed at have en person ansat end for en tysk, engelsk eller hollandsk virksomhed. Inden for fremstilling koster det 3 kr. mere i timen i Danmark at have en medarbejder ansat end i Tyskland. Inden for handel 5 kr. mere, og i bygge- og anlægsbranchen 75 kr. mere i timen. Danske lønmodtagere er dyrere end i lande omkring os I otte ud af ti tilfælde vil danske medarbejderomkostninger ligge over medarbejderomkostningerne i Holland, Storbritannien, Sverige og Tyskland i konkrete arbejdsfunktioner inden for delbrancherne. De høje danske medarbejderomkostninger skyldes, at de danske lønninger hvert eneste år fra 1996 til 21 er steget knap 1 pct. mere end lønningerne i de lande, danske virksomheder konkurrerer med. Dermed er den danske lønkonkurrenceevne svækket markant. Dansk løn er steget knap 1 pct. mere end udenlandsk i 15 år Hvis så bare, at danskerne havde været mere produktive. Det er ikke tilfældet. Derfor har danske virksomheder tabt større markedsandele end Sverige, Tyskland og Holland. Det har gjort det danske samfund fattigere, end det kunne have været. Havde danske politikere gennemført reformer langt tidligere og i langt større omfang, kunne det danske samfund have været lige så konkurrencedygtigt som det tyske. Dermed ville der på langt sigt være skabt 65. flere arbejdspladser i den private sektor. Og velstanden pr. dansker ville være knap 1. kr. højere. Trods den lavere lønudvikling vil den årlige disponible indkomst for en LO-familie på sigt stige med 17. kr. Det har reduceret dansk velstand og beskæftigelse Mindstelønnen i Danmark er også høj. Høje sociale ydelser presser mindstelønnen op. De høje mindstelønninger gør integrationen på arbejdsmarkedet vanskelig, fordi job til personer med lav produktivitet kun bliver oprettet i begrænset omfang. Der bliver dermed stillet forholdsvis store krav til den indsats, en medar- 63 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:38

4 bejder skal levere. Krav, som et betydeligt antal danskere kan have vanskeligt ved at imødekomme, og de ender dermed at modtage offentlig forsørgelse. Et job til en lavere løn er en god start til en højere livsindkomst Selv om de umiddelbare økonomiske gevinster ved at tage et lavere lønnet job kan være ringe, er en start på arbejdsmarkedet i et lavere lønnet job en god start. En betydelig del af de personer, der har et lavere lønnet job, får hurtigt en højere løn. Erhvervserfaring og kompetencer erhvervet på arbejde lønner sig. 64 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:38

5 2.2 Løn vigtig for konkurrenceevne Lønnen er afgørende for virksomheders muligheder for at konkurrere om at sælge varer og tjenester. Dansk økonomi er mere følsom over for lønstigninger, fordi lønomkostningerne udgør mere af værdien af, hvad danskerne skaber, sammenlignet med de andre fire lande. Som det eneste af de fem lande er lønnens andel af bruttoværditilvæksten i Danmark steget de sidste 15 år, mens den er faldet i de fire andre lande, jf. OECD (212b). Fra 1996 til 21 er de danske lønomkostninger inden for fremstilling steget mere i Danmark end i udlandet hvert eneste år. Dansk løn steget mere end udenlandsk løn i 15 år Lønkonkurrenceevnen, det vil sige forskellen i vækst i medarbejderomkostninger i udlandet sammenlignet med Danmark, er i gennemsnit blevet forringet med knap 1 pct.point om året siden 1996, jf. figur 2.1. Dansk løn steget mere end løn i udlandet Figur Årlig ændring i medarbejderomkostninger, fremstilling, pct. Danmark Udlandet ANM.: Søjler viser forskel mellem stigningstakten i danske og udenlandske medarbejderomkostninger. Udlandet omfatter Danmarks 21 største samhandelslande på baggrund af Nationalbankens vægte i det effektive kronekursindeks. For 21 og 211 benyttes udviklingen i timefortjenesten opgjort i OECD s og DA s internationale lønstatistik. Det antages implicit, at udviklingen i medarbejderomkostningerne er den samme som i timefortjenesten. KILDE: Bureau of Labour Statistics, DA (International LønStatistik), OECD, Nationalbanken og egne beregninger. 65 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

6 I 211 steg danske lønninger knapt ¼ pct.point mindre end udenlandske. I 212 har den udenlandske lønudvikling ligget ½-1 pct.point over den danske, jf. DA (212d). Hvis de danske lønninger også fremover stiger mindre end udlandets, vil det tage omkring 15 år at opveje den forværring af lønkonkurrenceevnen, der har været siden 2, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet (212a). Forskel på medarbejderomkostninger og løn Dansk løn er steget meget mere end tysk løn Figur 2.2 Medarbejderomkostninger måler, hvad det koster en virksomhed at have en person ansat til at udføre arbejdet. Fortjeneste måler, hvad lønmodtageren får for sit arbejde. Forskellen mellem de to er øvrige medarbejderomkostninger som for eksempel lovbestemte udgifter i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf. boks 2.1. I Storbritannien og Sverige har udviklingen i medarbejderomkostninger været lige så høj som i Danmark. Siden 1995 er medarbejderomkostningerne steget med 8 pct. i Danmark mod bare det halve i Tyskland, jf. figur 2.2. Medarbejderomkostninger steget i DK 2 Medarbejderomkostninger i fremstilling, 1995= Danmark Storbritannien Holland Sverige Tyskland ANM.: Indeks for udvikling i medarbejderomkostninger er beregnet på baggrund af den årlige stigning. Stigningstakterne er delvist renset for strukturforskydninger. Derfor er det ikke muligt at beregne det absolutte niveau tilbage i tiden på baggrund af stigningstakterne. KILDE: DA, International LønStatistik. Lønudvikling afspejler konkurrencevilkår Lønudviklingen afspejler markedet, den konkurrence og de rammer, som virksomheder er underlagt. Forværringen af den danske position i den internationale 66 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

7 handel skyldes i høj grad, at den indenlandske efterspørgsel har været meget høj de seneste 15 år, blandt andet på grund af kraftigt stigende offentligt forbrug, jf. DA (211a). Havde politikerne gennemført reformer på arbejdsmarkedet langt tidligere og i langt større omfang, kunne det danske samfund have været lige så konkurrencedygtigt som for eksempel det tyske. En dansk lønudvikling på niveau med den tyske i en ti-årig periode ville have krævet, at arbejdsstyrken var udvidet med. personer. Det scenarie ville have haft afgørende betydning for Danmarks velstand. Hvis Danmark havde haft samme lønudvikling som Tyskland i perioden , ville velstanden for hver dansker have været knap fire pct. eller omkring 13. kr. højere i 22 end ellers. Afdæmpet lønudvikling har stor positiv effekt på velstand Beskæftigelsen i den private sektor ville være ca. 11. personer højere, fordi virksomhedernes konkurrenceevne ville være betydelig bedre, jf. tabel 2.1. Bedre konkurrenceevne øger velstand Tabel 2.1 Forskel mellem forløbet med samme lønudvikling som i Tyskland og et forløb med faktisk lønudvikling i perioden Ændring ift. faktisk forløb 25 Pct., faste priser Eksport 5,4 2, BNP pr. capita 3,8 2,8 Disponible indkomster 3,6 3,8 1. personer Beskæftigede Ledige Arbejdsstyrke ANM: Dette eksperiment beskriver den samfundsøkonomiske udvikling, hvis den danske gennemsnitlige løn havde udviklet sig som i Tyskland i perioden Dermed ville de danske lønninger være steget med 23 pct. i stedet for 46 pct. Der er ikke taget højde for forskelle i produktivitetsudvikling. Det kan kun lade sig gøre, fordi arbejdsstyrken udvides markant. Denne udvidelse er antaget at komme fra færre på offentlig forsørgelse på efterløn, kontanthjælp og førtidspension og fra indvandring (halvt af hver). Færre offentlige udgifter til offentlig forsørgelse og stigende skatteindtægter udbetales som skattelettelser fra 26 svarende til en reduktion i indkomstskattetrykket på 2,8 pct. point. Lønnen bliver endogen fra 26. Effekten på beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke i 22 afhænger af timingen af skattelettelser og udvidelse af arbejdsudbud. I 24 er der tale om den langsigtede effekt. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik på ADAM. 67 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

8 I dette tænkte eksempel er der gennemført reformer, der udvider arbejdsstyrken med næsten. personer på kort sigt. Udvidelsen kommer dels fra færre i offentlig forsørgelse og dels fra flere indvandrere. En større arbejdsstyrke øger beskæftigelsen og styrker virksomhedernes konkurrenceevne og dermed eksporten. På sigt vil den øgede beskæftigelse lægge pres på lønningerne, og de positive effekter på eksporten aftager. Selv 3-4 år efter reformerne vil beskæftigelsen være 64. personer højere, end det ellers ville have været tilfældet. Samtidig vil de disponible indkomster stige med knap 3½-4 pct. på længere sigt som følge af færre offentlige udgifter, der betales tilbage som skattelettelser. Det svarer til 17. kr. mere i årlig disponibel indkomst for en LO-familie. Det er ikke, fordi danskere har været vaksere Svag dansk produktivitetsvækst siden 1995 De danske lønstigninger kan ikke forklares ved, at danskerne er blevet mere produktive end deres kollegaer i andre lande. Den danske produktivitetsvækst har været svag siden midten af 199 erne, jf. Erhvervsog Vækstministeriet (212). I Danmark er lønnen vokset hurtigere end produktiviteten pr. arbejdstime i perioden I den periode er det samlet set blevet dyrere at producere en vare, jf. figur Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

9 Løn steget hurtigere end produktivitet i DK Figur Ændring, pct., indeks 1995= Løn Produktivitet ANM.: Arbejdsproduktiviteten er målt som BNP pr. arbejdstime. Lønnen er fortjeneste pr. præsteret time inden for fremstilling (nominelt). KILDE: Erhvervs- og vækstministeriet, Factbook 212 og DA, International LønStatistik. Siden krisen er væksten i produktiviteten steget. Ikke bare i Danmark, men også i andre lande. Det skyldes, at produktionen typisk tilpasses hurtigere end beskæftigelsen til ændringer i efterspørgslen. Virksomhederne er tøvende med at ansætte flere medarbejdere, når efterspørgslen stiger. Uanset konjunkturmæssige udsving har der over en meget lang periode været en nedadgående tendens i produktivitetsvæksten. De seneste år har den trendmæssige realvækst i produktiviteten været knap ½ pct. årligt, jf. Erhvervs- og Vækstministeriet (212). Blandt Danmarks største samhandelslande er lønnen steget mindre eller har været på niveau med udviklingen i produktiviteten. Særligt Tyskland har øget produktiviteten væsentligt mere, end lønningerne er steget. Her er sket en forbedring af konkurrenceevnen, fordi tyske virksomheder kan producere varerne billigere nu end tidligere, jf. figur 2.4. I Tyskland og Sverige er det blevet billigere at producere 69 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

10 Figur Indeks 1995= Tyskland 18 2 Indeks 1995= Sverige 2 16 Produktivitet Produktivitet Løn Løn Storbritannien Holland Indeks 1995= 2 2 Indeks 1995= Produktivitet Produktivitet Løn Løn ANM.: Se figur 2.3. KILDE: Erhvervs- og Vækstministeriet, Factbook 212 og DA, International LønStatistik. Valutakurser kan også påvirke konkurrenceevnen Lønstigninger årsag til halvdel af dårlig konkurrenceevne Konkurrenceevnen kan også blive bedre, hvis et lands valuta bliver billigere i forhold til andre landes valutaer, fordi landets varer bliver billigere for udlandet at købe. Den effektive kronekurs, det vil sige en sammenvejet valutakurs for Danmarks vigtigste samhandelspartnere, har været stigende i perioden 2-29 og har bidraget til at forringe konkurrenceevnen i den periode. I 21 og 211 er den effektive valutakurs faldet og har dermed trukket den modsatte vej. Alt i alt er den valutakorrigerede lønkonkurrenceevne pr. enhed forværret med 2 pct. siden 2. Omkring halvdelen af den forværring skyldes de højere danske lønstigninger, en fjerdedel den dårligere danske produktivitetsudvikling og den resterende fjerdedel dyrere dansk valuta, jf. figur Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

11 Løn har stor betydning for konkurrenceevne Figur Ændring i lønkonkurrenceevne i forhold til 2, pct. Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Samlet ændring i lønkonkurrenceevne ANM.: Lønkonkurrenceevnen er målt ved udviklingen i de relative enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed mellem Danmark og udlandet. Udviklingen er dekomponeret i den relative udvikling for løn og produktivitet mellem Danmark og udlandet samt udviklingen i den effektive nominelle kronekurs. KILDE: Økonomi- og indenrigsministeriet (212b). De danske lønninger er i top De langvarige høje stigninger i danske medarbejderomkostninger har gjort danske lønninger til verdenens 4. dyreste. I Danmark er medarbejderomkostningen for en person ansat inden for fremstilling ca. 285 kr. pr. time. Det er 3 kr. mere pr. time, end en virksomhed betaler i Tyskland, og næsten det dobbelte af, hvad en engelsk virksomhed betaler, jf. figur 2.6. Lønomkostninger er højest i Sverige og Danmark 71 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

12 Figur 2.6 Medarbejderomkostninger 4. højest i DK Medarbejderomkostning pr. præsteret time, fremstilling, kr., 211 Norge Belgien Sverige Danmark Frankrig Tyskland Finland Holland Østrig Irland Luxembourg Italien Japan USA Spanien Storbritannien Grækenland Slovenien Portugal Tjekkiet Malta Slovakiet Ungarn Polen Litauen Letland Rumænien Bulgarien ANM.: Omfatter alle lønmodtagere, inklusiv elever og unge. Tallene for udlandet er Eurostat s niveautal for 21 fremskrevet med Eurostats Labour cost index for 211. Tal er trukket i national valuta og er omregnet med Nationalbankens valutakurs til danske kroner. For USA, Norge og Japan er der anvendt tal fra Bureau of Labour Statistic. Tallet for Danmark er baseret på DA s egen Strukturstatistik. Valutakurser påvirker landenes placering. I 29 lå Sverige på en 6. plads primært på grund af valutakursen. KILDE: Eurostat, Bureau of Labour Statistics, DA, Nationalbanken og egne beregninger. Også højere inden for bygge og anlæg og handel Også inden for bygge og anlæg ligger de danske medarbejderomkostninger væsentligt over omkostningerne i særligt Tyskland og Storbritannien. I Tyskland er medarbejderomkostningerne 75 kr. lavere pr. time. Det svarer til 3 pct. Inden for handel ligger medarbejderomkostningerne i gennemsnit 5 kr. lavere pr. time i Tyskland sammenlignet med Danmark. Det svarer til omkring 2 pct., jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Høje medarbejderomkostninger i Danmark Medarbejderomkostninger, kr./time, 211 Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien Fremstilling Bygge og anlæg Handel ANM.: Se figur 2.6. KILDE: Eurostat, DA, Nationalbanken og egne beregninger. 72 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

13 Ud over den direkte løn til lønmodtageren indeholder medarbejderomkostninger også udgifter til for eksempel forsikringer, udgifter til uddannelse, arbejdstøj og lønsumsafgift. Udgifter som ikke direkte går til lønmodtageren som betaling, jf. boks 2.1. Arbejdsgiver har flere udgifter ud over direkte løn Lønbegreber i international lønstatistik Der findes to begreber i den internationale lønstatistik, der viser forskelle i lønniveauer mellem brancher, arbejdsfunktioner og uddannelsesgrupper i forskellige lande. Det er henholdsvis fortjeneste og medarbejderomkostninger. Fortjeneste måler, hvad lønmodtageren får for sit arbejde, mens medarbejderomkostninger måler, hvad det koster arbejdsgiveren at have en person ansat til at udføre arbejdet. Fortjeneste opgjort pr. betalt time omfatter arbejdsgivers direkte løn til lønmodtageren før skat eller fradrag til øvrige sociale sikringsordninger. Pensionsbidrag indgår i lønbegrebet ligesom betalinger for fravær som ferie og sygdom. Uregelmæssige betalinger indgår ikke. Samlede medarbejderomkostninger pr. præsteret arbejdstime omfatter fortjenesten tillagt øvrige arbejdsomkostninger, som omfatter lovbundne og kollektivt aftalte udgifter samt individuelle udgifter til sociale sikringsordninger så som: (a) sygdom-, ulykkes-, arbejdsskades-, arbejdsløsheds- og sundhedsforsikringer; (b) andre kollektive udgifter afholdt af arbejdsgiver som barselsfond, AERbidrag og andre sociale fonde; samt (c) udgifter til uddannelse, rekruttering, arbejdstøj, kantine, andre personalegoder og lønsumsafgift. Refusioner og subsidier, som arbejdsgiver modtager for udgifter vedrørende ansatte, indgår med negativt fortegn. Fortjenesten er således en delmængde af de samlede arbejdsomkostninger, som ud over fortjeneste også indeholder punkt a-c som beskrevet ovenfor. Boks Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

14 Desuden er der forskel på timeopgørelsen, hvor de samlede arbejdsomkostninger opgøres pr. præsteret time, det vil sige udgifter til sygefravær og ferie sættes i forhold til, hvor mange timer, man har præsteret. Højt sygefravær og/eller lang ferie vil øge lønomkostningerne pr. præsteret time. Det vil ikke påvirke fortjenesten, som opgøres pr. betalt time. Her vil lønbegrebet ikke opfange forskelle i omfanget af betalt fravær mellem landene. Kilde: DA (211b). Danmark er det land, hvor den største del af de samlede medarbejderomkostninger går direkte til lønmodtageren. Ud over løn drejer det sig om betalinger for overarbejde, ferie, bonus og personalegoder. I Danmark går godt omkring 9 pct. af de gennemsnitlige medarbejderomkostninger direkte til lønmodtageren. I Tyskland er det omkring 8 pct., og i Sverige er det to tredjedele, jf. figur 2.7. Figur 2.7 Mest direkte betaling til lønmodtageren i DK Andel af medarbejderomkostninger, pct., 21 Direkte til lønmodtageren Indirekte Danmark Storbritannien Tyskland Holland Sverige ANM.: Opgørelsen omfatter den private sektor. Andelen af medarbejderomkostningerne, der går direkte til lønmodtageren, omfatter direkte løn samt betalinger i forbindelse med overarbejde, bonus, personalegoder m.v. Desuden indgår betalinger i forbindelse med ferie. Derimod indgår arbejdsgivers pensionsbidrag og betalinger ved sygdom ikke og dermed afviger de direkte arbejdsomkostninger her fra fortjenesten, jf. boks 2.1. Indirekte medarbejderomkostninger omfatter lovbundne og kollektivt aftalte udgifter, samt individuelle udgifter til sociale sikringsordninger. KILDE: Eurostat, Labour cost statistics. 74 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:39

15 Aflønningen af medarbejdere er i gennemsnit som oftest højere i Danmark end i de fire øvrige lande inden for arbejdsfunktioner opdelt på delbrancher. Otte ud af ti gange vil de gennemsnitlige medarbejderomkostninger pr. time være højere i Danmark end i de fire andre lande. Otte ud af ti gange er lønnen i gennemsnit højere i Danmark Arbejdsgivere i Danmark betaler nogenlunde det samme for en metalarbejder pr. time som arbejdsgivere i Sverige og Tyskland. Derimod koster metalarbejdere omkring 5 kr. mindre i timen i Holland. Prisen for en metalarbejder er lavest i Storbritannien. Det samme mønster er der for håndværkere. Dog er omkostningen for tyske håndværkere op imod kr. lavere pr. time sammenlignet med Danmark. En håndværker i Tyskland koster kr. pr. time, mens prisen er kr. i timen i Danmark, jf. figur 2.8. Danske og svenske håndværkere koster mest Figur 2.8 Samlede medarbejderomkostninger pr. time, 21, kr. Håndværkere Metal- og maskinarbejdere < <125 Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien ANM.: Håndværkere arbejder med håndværkspræget arbejde inden for byggeri (disco 71) i byggeog anlægssektoren. Metal- og maskinarbejdere er disco 72 inden for fremstilling. Se i øvrigt boks 2.2. KILDE: Specialkørsel fra Eurostat og egne beregninger. 75 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:4

16 Det er dyrest at have medarbejdere, der arbejder med kundeservice, ansat i Danmark sammenlignet med de fire andre lande. I Danmark koster det kr. i timen at beskæftige en person, der betjener kunder. I Tyskland og Holland koster det kr. i timen og i Storbritannien under 125 kr. i timen. Der er også stor forskel på, hvad det koster at få udført kontor- og sekretærarbejde. I Danmark og Sverige koster det kr. i timen. I Tyskland og Holland ligger medarbejderomkostningerne for kontor- og sekretærarbejde på kr. i timen, det vil sige op imod 5 kr. lavere pr. time sammenlignet med Danmark. Lavest er Storbritannien, hvor det koster mindre end 125 kr. i timen, jf. figur 2.9. Figur 2.9 Kundeservice koster mest i Danmark Samlede medarbejderomkostninger pr. time, 21, kr. Kontor- og sekretærarbejde Kundeservice < <125 Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien ANM.: Kontor- og sekretærarbejde er disco 41, og kundeservice er disco 42 begge inden for servicebranchen. Se i øvrigt boks 2.2. KILDE: Specialkørsel fra Eurostat og egne beregninger. Ingeniører er lige dyre i Tyskland og Danmark Ingeniører og personer, der arbejder med naturvidenskab, har generelt et højere lønniveau, der afspejler deres uddannelseslængde. Ingeniører koster kr. i timen at have ansat i Tyskland og Danmark. Lidt mindre i Sverige og igen mindst i Storbritannien, hvor en ingeniør koster kr. i timen. Spredningen i omkostningsniveauet for personer, der arbejder med elektricitet og elektronik, er mindre end 76 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:4

17 for ingeniører. I Danmark koster det kr. i timen for arbejdsgiveren at få udført elektriker- og elektronikarbejde. I Tyskland koster det kr. i timen og i Sverige kr., jf. figur 2.1. Danske og tyske ingeniører er dyrest Figur 2.1 Samlede medarbejderomkostninger pr. time, 21, kr. Ingeniører Elektriker- og elektronikarbejde <125 <125 Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien ANM.: Ingeniører arbejder med naturvidenskab og ingeniørvirksomhed (disco 21) inden for fremstilling. Elektriker- og elektronikarbejde er arbejde inden for det elektriske og elektroniske område (disco 74) inden for bygge og anlæg. Se i øvrigt boks 2.2. KILDE: Specialkørsel fra Eurostat og egne beregninger. Også for omsorgsarbejde i den private sektor varierer medarbejderomkostningerne en del. De er højest i Danmark og Holland med kr. pr. time, hvilket er omkring 5 kr. mere i timen end i Tyskland. Det koster en dansk og svensk virksomhed kr. i timen at få udført rednings- og overvågningsarbejde mod kr. i Holland. Billigst er det i Storbritannien, hvor det koster under 125 kr. i timen, jf. figur Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:41

18 Figur 2.11 Også omsorgsarbejde er dyrt i Danmark Samlede medarbejderomkostninger pr. time, 21, kr. Omsorgsarbejde Rednings- og overvågningsarbejde < <125 Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien ANM.: Omsorgsarbejde er disco 53 og rednings- og overvågningsarbejde er disco 54 begge inden for servicebranchen. Se i øvrigt boks 2.2. KILDE: Specialkørsel fra Eurostat og egne beregninger. Boks 2.2 Beregning af medarbejderomkostninger for arbejdsfunktioner Eurostat offentliggør fortjeneste pr. betalt time på 1-cifret arbejdsfunktionsniveau. Men de indsamler data på 2-cifret niveau, som DA har fået stillet til rådighed. Opgørelsen er for alle ansatte ekskl. elever og omfatter virksomheder med mere end 1 ansatte. Fortjeneste pr. betalt time siger noget om, hvor meget lønmodtageren får for sit arbejde, men ikke noget om, hvad det samlet set koster arbejdsgiveren at have vedkommende ansat. Det skyldes, at arbejdsgiverens udgifter til for eksempel sociale ordninger som forsikring i forbindelse med ledighed og sygdom ikke indgår i fortjenesten, ligesom timebegrebet ikke fraregner fraværstimer m.v. 78 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:41

19 Da der er forskel på størrelsen af arbejdsgivernes sociale bidrag m.v., korrigeres fortjenesten for de enkelte arbejdsfunktioner med en faktor, der forsøger at tage højde for dette. Faktoren er beregnet som forholdet mellem medarbejderomkostninger pr. præsteret time (Labour costs fra Eurostat) og fortjeneste pr. betalt time (Structure of Earning Survey fra Eurostat) opgjort for de tre hovedbrancher i den private sektor. Det er det bedst mulige, men ikke korrekt, da blandt andet timeopgørelsen er forskellig i de to begreber. Denne usikkerhed betyder, at de konkrete lønniveauer ikke offentliggøres, men i stedet illustreres inden for et spænd på 5 kr. i timen, jf. figur Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:41

20 2.3 Lønmodtagerens gevinst ved at arbejde De samlede medarbejderomkostninger måler arbejdsgiverens udgift ved at have en person beskæftiget. Medarbejderomkostningerne påvirker dermed virksomhedernes konkurrenceevne. Men ikke alle disse udgifter går til lønmodtageren som lønindkomst. Lønindkomsten direkte til lønmodtageren har betydning for, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. Der er stor forskel på, hvordan fordelingen af fortjeneste ser ud i de fem lande. I Danmark tjener de ti pct. af lønmodtagerne med de laveste lønindkomster i gennemsnit 257. kr. om året. Det er kr. mere årligt end de ti pct. lavestlønnede tjener i Holland og Sverige og omkring mere end i Storbritannien og Tyskland, jf. figur Figur 2.12 Lavere lønnede har høj løn i DK Fortjeneste, 1. kr., pr. år, Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien ANM.: Tallene omfatter fortjeneste inklusiv uregelmæssige betalinger som bonus, ferietillæg osv. for fuldtidsansatte lønmodtagere. Lønmodtagerne er opdelt i deciler efter den årlige løn, således at 1. decil indeholder de 1 pct. af lønmodtagerne med de laveste lønindkomster, 5. decil svarer til medianindkomsten for gruppen. KILDE: Eurostat, Structure of earnings survey 21. De 1 pct. danske lønmodtagere med de laveste lønninger tjener mere end eller nogenlunde det samme som de lønmodtagere, der ligger midt i lønfordelingen i Storbritannien, Sverige og Tyskland 8 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:41

21 I midten af lønfordelingen tjener danske lønmodtagere 85. kr. mere om året end deres hollandske kollegaer og 132. kr. mere end deres svenske kollegaer. I toppen af lønfordelingen tjener de danske lønmodtagere ca. 62. kr. om året. Det er 225. kr. mere end deres svenske kollegaer og 18. kr. mere end i Holland og Tyskland. Den relative forskel er dog betydeligt mindre end i bunden af lønfordelingen. Hvis det var muligt at tage højde for arbejdsgivernes indirekte medarbejderomkostninger ud over den direkte løn, ville forskellen i lønfordelingen set fra virksomhedens perspektiv blive indsnævret. I Sverige udgør de indirekte medarbejderomkostninger en tredjedel af de samlede medarbejderomkostninger og i Danmark kun omkring 1 pct., jf. figur 2.7 ovenfor. Virksomheder med ansatte i Danmark betaler gennem høje lønninger en stor del af den offentlige sektor i Danmark. Efter skat bliver forskellen markant indsnævret mellem Danmark og de øvrige lande. Indirekte medarbejderomkostninger ville nok indsnævre forskel De store indkomstforskelle mellem landene indsnævres efter skat En gennemsnitlig dansk lønmodtager har ca kr. om året efter skat. Det er ca. 18. kr. mere end en gennemsnitlig lønmodtager i Sverige, men før skat var forskellen knap 9. kr. Sammenlignet med en tysk lønmodtager har den danske lønmodtager 43. kr. mere efter skat, men før skat havde vedkommende 6. kr. mere om året, jf. figur Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:41

22 Figur 2.13 Lønforskelle indsnævres efter skat Årlig indkomst for en gennemsnitlig lønmodtager, 1. kr., 21 Før skat Efter skat Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien ANM.: Beregnet for en enlig person uden børn. I Danmark får vedkommende boligtilskud på ca. 3. kr. årligt. I ingen af de andre lande får vedkommende boligtilskud. KILDE: OECD,Tax Benefit calculator, Eurostat og egne beregninger. Skat på lønindkomst højest i Tyskland og Danmark I Danmark er beskatningen af lønindkomst knap 4 pct. og dermed på niveau med Tyskland. I Sverige og Storbritannien er beskatningen af lønindkomst helt nede på 25 pct. og i Holland godt 3 pct., jf. figur Figur 2.14 Indkomstskat højest i Tyskland og DK Indkomstskat og lønmodtagers sociale bidrag i pct. af lønnen, 211 Tyskland Danmark Holland Storbritannien Sverige ANM.: Figuren viser indkomstskat og lønmodtageres sociale bidrag i pct. af bruttolønnen for en enlig gennemsnitlig lønmodtager uden børn. Skattereformen fra foråret 212 vil styrke incitamentet til at arbejde. Grænsen for, hvornår man skal betale topskat, øges, beskæftigelsesfradraget bliver næsten fordoblet og der indføres særligt beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. I modsat retning trækker finanslovsaftalen for 213, hvor bundfradraget sænkes og bundskatten øges. KILDE: OECD, Tax Database. 82 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel 2.indd :22:42

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel,

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel, Åbne markeder, Konkurrence, international forbrugerforhold handel og investeringer og regulering 1 12 På åbne markeder handles og investeres der på tværs af landegrænser. Økonomisk integration med omverdenen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen Lønudviklingen 3. kvartal 2014 December 2014 Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen I 3. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,7 pct. Funktionærernes løn steg

Læs mere

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed

Læs mere

International lønstatistik 2. kvartal 2014

International lønstatistik 2. kvartal 2014 . september 214 International lønstatistik 2. kvartal 214 Revideret udgave Lønnen er tæt på at stige i samme takt i danmark som i udlandet Lønudviklingen i Danmark er fortsat lavere end hos vores største

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Lønforhandling for funktionærer. 15. apr. 13. Informationsmøde. Oversigt. 1 Konjunkturer. 2 Konkurrenceevne. 3 Lønudvikling

Lønforhandling for funktionærer. 15. apr. 13. Informationsmøde. Oversigt. 1 Konjunkturer. 2 Konkurrenceevne. 3 Lønudvikling Lokale lønforhandlinger for Lokale lønforhandlinger for Underdirektør Sanne Claudius Stadil, scs@di.dk Underdirektør Steen Nielsen, snn@di.dk Aktuelle konjunkturer og lønudvikling 3 Oversigt 1 Konjunkturer

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang Lønudviklingen 4. kvartal 2016 6. marts 2017 Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang I 4. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er 0,1 pct.-point højere end

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks 143 Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen

Læs mere

Det går godt for Danmark

Det går godt for Danmark NOTAT XX-XXXX - POUL - 07.10.2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Det går godt for Danmark Når lønudvikling i de enkelte lande vægtes med de pågældende landes betydning i samhandlen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 1. kvartal 2015 19. juni 2015 Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 1. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,8 pct. Funktionærernes løn

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet

Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2013 December 2013 Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,6 pct. i 3. kvartal 2013. Funktionærernes timefortjeneste

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Lønstigninger lavere end i udlandet

Lønstigninger lavere end i udlandet Lønudviklingen 4. kvartal 2013 Marts 2014 Lønstigninger lavere end i udlandet Den årlige ændring i lønstigningstakten på hele DA-området var 1,6 pct. i 4. kvartal 2013. Funktionærernes lønstigningstakt

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2016 5. december 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 3. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere