Lokal Udviklings Plan for Gl. Brabrand Dagtilbud LUP

Transkript

1 Lokal Udviklings Plan for Gl. Brabrand Dagtilbud LUP Giv børnene ret til at lege og lære, at drømme og forme, leve og være. Kun der, hvor børn kan føle sig trygge, gror det, de gamle kaldte for lykke. Carl Scharnberg Side 1

2 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Tre kerneværdier og adfærdsnormer Samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet Gl. Brabrand/Engdalskolen - Område Silkeborgvej Vores lokale indsatsområder Gl. Brabrand dagtilbud Udviklings- og tilsynspunkter for : Tidlig rettidige indsatser & forebyggelse... 8 Sprogarbejdet... 8 Forældresamarbejde og deltagelse... 9 Krop og bevægelse... 9 Robusthed og vedholdenhed... 9 Tidlig rettidige indsats og forebyggelsesmodel: Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet i ROYE-model Kommunikation og BørneIntra Den ønskede effekt De planlagte ydelser Organisering af indsatsen Konsekvenser for ressourcer Evaluering Den ønskede effekt De planlagte ydelser Organisering af indsatsen Konsekvenser for ressourcer Side 2

3 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen og hvordan vi vil sikre, at vi når dertil. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklingspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på, og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retningen for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder, og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 1.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de århusianske børn og unge kommer godt i vej men den viser samtidig også, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Derudover viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende 4 fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource. Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation, og det de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Vidensbaseret ledelse og praksis. At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vores kompetencer Side 3

4 Tidlige og forebyggende indsatser. Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer. Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både en opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, som hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børne- og ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 1.2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016 er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model, eller grundlæggende mind set, betyder for os og hvilke ændringer, det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. Refleksion Hos os har vores tolkning og forståelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: At vi vil arbejde på at forbedre de ledelsesmæssige kompetencer for at nå de organisatoriske målsætninger. Mere specifikt har vi gjort os følgende refleksioner over børne- og ungepolitikken: Deling af visionen og implementering af ledelsesmæssige tilgang til stærkere fællesskab er tænkt som en samskabelse mellem dagtilbuddets afdelinger, forældre og lokale samarbejdspartner omkring børnene. Vedholdenhed, forankring og ledelsesmæssig troværdighed. Udvikling på lang sigt (herunder ændringer af målsætninger og visioner) Side 4

5 Vision Gl. Brabrand dagtilbud vil være et stærkt fundament til fælleskab på tværs af afdelinger og mellem lokalområdets samarbejdspartnere. Vi vil samskabe et fælles ansvar for at skabe rum og rammer for høj trivsel og positiv udvikling af livsglade kreative og trygge børn og voksne. Vi vil være ærlige, åbne og lyttende over for hinandens opgaver, behov, succeser og udfordringer. Mental model Desuden mener vi, ud fra vores tolkning af børne- og ungepolitikken og Børn og Unges mentale model, at der kræves følgende ændringer i vores lokale samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre og strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre: Vi vil i det kommende år arbejde målrettet med forskellige indsatser inden for sprog i samarbejde med Engdalskolen. Dette vil vi bl.a. gøre med READ-metoden. Vi vil arbejde målrettet med data i evalueringen af læreplansteamene. Vi vil have særlig fokus på kommunikation, både digitalt og dialogisk Side 5

6 Dagtilbuddet skal danne rammen om en hverdag, hvor såvel børn som voksne føler sig trygge og får mulighed for at udfolde sig i en varm og medmenneskelig atmosfære. Nedenstående værdier knytter sig til rammerne for hverdagen i dagtilbuddet. Værdierne omfatter både kontakten barn/barn, barn/voksen samt voksen/voksen gennem: Samskabelse Forældre og mangfoldighed som ressource o Børnenes trivsel og udvikling er det overordnede mål forældre-personale-samarbejde. o Forældrenes opbakning og engagement i personalets arbejde er vigtig for barnets trivsel. o Fælleskaber er noget, vi skaber sammen. Vidensbaseret ledelse og praksis o Lederteamet arbejder med databaseret ledelse gennem LOKE, som udvikler teamets ledere. o Lederteamets målsætning er: Ved hjælp af mangfoldighed og fælleskab at udvikle en stærkere og bedre evalueringsform af læreplaner. Tidlig og forebyggende indsats o Vi har fokus på at styrke de beskyttende faktorer og mindske risikofaktorerne hos alle børn med afsæt i barnets og familiens perspektiv. o Vi tager udgangspunkt i, og bruger forebyggelsestrekanten. I forebyggelsestrekanten tager vi udgangspunkt i de grønne børn som har risiko for at blive gule børn. o I Lokaldistrikt Engdal har vi lavet aftaler og alliancer omkring arbejdet med de tidlige indsatser. I marts havde vi et møde mellem Engdalsskolens SFO-pædagoger, dagtilbuddets storebørnspædagoger samt konsulenter og praktikere fra Børn og Unge, der skal arbejde med hinandens forskellige faglige kompetencer. o Vi har fokus på evaluering i overgangen mellem børnehave og skole og fokus på at definere tidlig indsats. Vi er relativt skarpe på vejen ind i indskolingen, men vi kan blive bedre til at evaluere sammen med skolen. På den baggrund er der lavet et mødeforum, hvor vi evaluerer indskolingsprocessen med Engdalskoen en gange om året. Helhedssyn øget fokus på dannelse af børns karakter. Vi vil skabe robuste pædagogiske miljøer, hvor alle børn kan og vil indgå i åbne, anerkendende og forpligtende fællesskaber Side 6

7 1.3 Tre kerneværdier og adfærdsnormer For at skabe en ramme om dannelse af børns karakter i hverdagen, har vi særligt fokus på tre kerneværdier: Engagement glæde frihed fælleskab Adfærdsnormer: Vi støtter hinanden og etablere fælleskaber gennem nærvær og faglighed. Vi bevarer og opmuntrer til smil, nysgerrighed og gejst for arbejdet. Tillid - respekt trivsel Adfærdsnormer: Vi skaber ved at se, høre og forstå hinanden. Vi udviser gensidig faglig åbenhed og fortrolighed til hinanden. Troværdighed ærlighed ansvarlighed - synlighed Adfærdsnormer: Vi arbejder loyalt og troværdigt. Det vi beslutter i fælleskab, er det, vi gør. Ærlighed værdsættes og opmuntres. Vi står fast på vores faglighed og medmenneskelighed. 1.4 Samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet Gl. Brabrand/Engdalskolen - Område Silkeborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner (se afsnit 2.4 samt kapitel 3), samarbejder vi i lokaldistriktet Engdal med Engdalskolen i Område Silkeborgevej om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser, 0-18 år, på følgende punkter: Potentielle fælles indsatser: Lokaldistrikt - Overgange bygge videre på det gode, vi allerede gør og overveje, hvad vi kan gøre anderledes inden for realistiske rammer. - Uddannelse alle skal bliver så dygtige som mulig og få den bedst mulige start på uddannelseslivet (bl.a. deltagelse READ og naturfagsprojekt). - Dannelse og karakterdannelse robusthed og livsduelighed for børn, unge og forældre. Område Silkeborgvej - Sprog - Forældrene som ressource Engdalskolen og Gl. Brabrand dagtilbud har på et møde 16. juni 2016 aftalt og koordineret de overordnede indsatser for at sikre tidlig indsats, da det er vores erfaring, at netop et tæt og forpligtende samarbejde kan bidrage væsentligt til børns og unges muligheder for at mestre deres dagligdag og sikre bedst mulige fremtidsmuligheder. Temaet for årsmødet d.16. nov i lokaldistriktet var robusthed og dannelse Side 7

8 1.5 Vores lokale indsatsområder Gl. Brabrand dagtilbud I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport/-samtale for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte særlig fokus på følgende: 1.6 Udviklings- og tilsynspunkter for : Evaluering Udviklingspunkt Evaluering: skal indeholde mål, handleplaner og indsats gennem SMTTE samt forældre- og børneinterview. Vi kan systematisk spørge forældrene, om de kan mærke en forskel efter forløbet og digitalisere tilbagemeldingen. Kommunikation Udviklingspunkt Kommunikation: forventninger og BørneIntra. Skal måles ved at kigge på, hvor meget BørneIntra bliver brugt nu og se forandringen til næste gang. Målet er 80 % forældre på Intra. Forældretilfredshedsundersøgelsen skal stige på parametre om læreplanstemaer. 2 Tidlig rettidige indsatser og forebyggelse Vi har valgt at arbejde med de fælles udviklingspunkter vedr. tidlig indsats, som er udpeget for område Silkeborgvej for at styrke den fælles indsats ud fra følgende betragtninger: I Gl. Brabrand dagtilbud er der flere forskellige udfordringer. Nedenfor nævnes de områder, som hele dagtilbuddet har fokus på. Et fælles fokus i dagtilbuddet er med til at give fælles fodslag i forhold til retning og rammer. Vi skaber sammenhæng mellem de opgaver, vi skal løse, og de ressourcer, vi har til rådighed både i dagtilbuddet og i det lokale råderum. Vi vil arbejde med denne indsats ved at forbedre vores arbejde med de pædagogiske læreplaner, så der skabes en systematik, hvor vi kan sammenligne fælles data. Videre vil vi udvikle den daglige kommunikation, som bruges i dagtilbuddets hverdag, og som skaber mangfoldighed og stærkere fælleskaber. Sprogarbejdet Vores målsætning er, at alle børn i dagtilbuddet får et fundament, som gør dem i stand til at tage en ungdomsuddannelse, herunder at alle børn har gode sprogkompetencer ved skolestart. Derfor har vi sat spot på videreudvikling af samarbejde med Engdalskolen ved at deltage i READ-projektet. Vi udleverer materiale til forældre (konkret forpligtende nedslag) og laver sprogtest. Vi holder overgangsmøder mellem dagtilbud og skole/sfo. Et nyt tiltag er tilbageløbsmøde i november måned, hvor vi får feedback fra Engdalskolen ang. dagtilbuddets sprogarbejdet i forbindelse med skoleparathed. Vi har uddannede sprogpædagoger til at varetage sprogvurderinger Side 8

9 Forældresamarbejde og deltagelse Vi vil sætte fokus på forventningsafstemning med forældre angående pædagogiske læreplaner i afdelingerne og sikre bedre overgangssamtaler, herunder opstartssamtale. Vi mener, at forældrenes engagement og opbakning er vigtig for børnenes og personalets trivsel, ligesom forældreengagement er et vigtigt redskab i den tidlige indsats gennem forebyggelsesstrategien. Der afholdes fælles forældrerådsmøde for alle forældrerådene og bestyrelsen i dagtilbuddet. Der laves forskellige forsøg med andre mødefora med forældre - f. eks. afholdes der netværksmøder med nye forældre og spisearrangementer. Bestyrelsen vil udvikle flere fælles forældrearrangementer i dagtilbudsregi i Krop og bevægelse I alle afdelinger arbejdes der med sansemotorik og den indarbejdes i læreplansmålet at barnet udvikler sine primærsanser til grundlag for en sikker motorik. Målet kan aflæses i afdelingernes læreplaner inden oktober Der uddannes en ny motorikvejleder i dagtilbuddet, og der uddannes motorikassistenter i hver afdeling. Robusthed og vedholdenhed Vi vil skabe robuste miljøer, hvor alle børn kan og vil indgå i åbne, anerkendende og forpligtende fælleskaber. Dagtilbuddet tilgodeser alle børn med differentierede aktiviteter. Vi opfordrer til robusthed/selvhjulpenhed ud fra et anerkendende livssyn og sansemotorik. Vi arbejder med projektet Fri for Mobberi, og vi skaber tætte relationer mellem børnene ved at danne lege- og aktivitetsgrupper/forældregrupper. Vi går i dialog med forældre om børns sundhed og trivsel. Lederteamet vil arbejde for, at Engdalskolen og dagtilbuddet får fælles dannelsesmål. Vi vil i forbindelse med børnenes dannelse arbejde med nedenstående konkrete tiltag ud fra vores værdier og adfærdsnormer i punkt 2.3: At børnene lærer, at det er i orden at sige pyt, hvis en udfordring viser sig for stor og uoverkommelig i forhold til deres alder. At børnene kan sige tak, når de får hjælp og det er kutyme at sige tak. At børnene kan sige undskyld, når de har grund til at angre en handling. Tidlig rettidige indsats og forebyggelsesmodel: Helhedssyn på børnene Samskabelse med og om børnene Tidlig og forebyggende indsats 0-18 år Vidensbaseret udvikling af vores praksis Side 9

10 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet i ROYE-model 3.1 Kommunikation og BørneIntra Medarbejdere, forældre og børn oplever, at Gl. Brabrand dagtilbud er et godt dagtilbud, og videregiver deres oplevelser. Vi kommunikerer åbent, ærligt og anerkendende både internt og eksternt. Vi vil skabe en kommunikation i dagtilbuddet, hvor mangfoldigheden skaber vidensdeling. Forventninger til BørneIntra: Vi vil undersøge, hvor meget BørneIntra bliver brugt nu og hvor meget det bliver brugt i de kommende år. Målet er 80 % forældre på BørneIntra Den ønskede effekt Personale og forældre i dagtilbuddet oplever, at det er let at orienterer sig om kerneopgaven i hverdagen, bl.a. på BørneIntra. Vi taler med, ikke om, andre. Vi italesætter det, vi gør, og fortæller den gode historie. At det er enkelt og tidsbesparende for medarbejdere og forældre at bruge vores kommunikationsfora. Når vi oplever, at vi har et velfungerende samarbejde De planlagte ydelser Vi fortsætter med at have en god daglig kontakt mellem personale og forældre. Hjemmesiderne/BørneIntra holdes opdaterede. Relevante referater er tilgængelige på BørneIntra. Der bliver løbende udsendt nyhedsbreve. Vi har fokus på, at vores skriftlige kommunikation bliver sammenhængende, dynamisk og relevant Organisering af indsatsen Der er ansvarlige i hver afdeling, der har 1 ugentlig time til vedligehold af BørneIntra. HK er i fællesadministrationen har funktionen som konsulent for dette arbejdsområde. Lederteamet har særligt fokus på tydeligere kommunikation til forældre og personale Konsekvenser for ressourcer Vi har udpeget en ansvarlig for hele dagtilbuddet som vejleder for de BørneIntra-ansvarlige. Der afsat 2 timer ugentlig Side 10

11 3.2 Evaluering Der arbejdes i 2017 for at udvikle en stærkere og bedre evalueringsform af læreplanerne. Evalueringen skal også fange den daglige kommunikation om læreplanstemaerne i dagtilbuddet, så der skabes mangfoldighed og fællesskab til læreplansmålene. Lederteamet udarbejder en kommunikationsstrategi for dette. Bestyrelse og forældreråd har fokus på forventningsafstemning med hensyn til evalueringen mellem forældre og dagtilbud. Gennem relationelle fælleskaber og afstemte forventninger indgår forældre og dagtilbuddet i et gensidigt og forpligtende samarbejde om evaluering, som skaber fundament for barnets trivsel, læring og udvikling. Der eksperimenteres med nye mødefora og nye mødeformer Den ønskede effekt At vi systematisk spørger forældrene, om de kan mærke en forskel i indsatsen for læreplanstemaerne. At evalueringen skaber en fælles forventningsafstemthed på den pædagogiske praksis, og at vi digitaliserer tilbagemeldingen. At vi skaber en målrettet indsats for alle lærerplanstemaerne. At vi bruger evalueringen af læreplanerne til at udvikle en ny fælles evalueringskultur De planlagte ydelser Vi arbejder efter de 6 læreplanstemaer, og vi tilstræber, at alle er med i fællesskabet. Målet er, at alle børn får en ungdomsuddannelse. Evalueringen skal indeholde mål, handleplaner og indsats gennem en eller flere metoder: SMTTE, og forældre-/børneinterview, ROYE Organisering af indsatsen Læreplanstemaerne evalueres på afdelingsmøder efter afslutning af temaet. En gang om året evalueres det samlede læreplansarbejde i afdelingerne på personalemøder. Dernæst evalueres de samlede læreplanstemaer i ledelsesteamet ud fra en ny fælles model, som tager udgangspunkt i en fælles systematik, hvor vi kan indsamle fælles data Konsekvenser for ressourcer Lederteamet deltager og arbejder med at udvikle kompetencer og forbedre evalueringen på alle niveauer i dagtilbuddet. Der afsættes kr. til udvikling af den pædagogiske praksis og læreplaner i afdelingerne. Der er lavet en kompetenceplan for medarbejdere i 2016/17. Der er afsat kr. til kompetenceudvikling af personale i perioden Side 11