Herning Kommune. Børnehuset Solstrålen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Herning Kommune Børnehuset Solstrålen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 4 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 7 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 9 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 15 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 18 6 AFSLUTNING 19

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning Læreplanen for Børnehuset Solstrålen er udarbejdet ud fra de input og refleksioner personalegruppen bidrog med til en pædagogisk dag i efteråret Dagtilbuddets bestyrelse har godkendt og bidraget med konstruktiv kritik. Ledelsen har været ansvarlig for processen og udarbejdelsen af læreplanen. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. Illustration Værdier Dagtilbuddets værdier

4 Værdigrundlaget for Børnehuset Solstrålen tager sit afsæt i trivsel. Trivsel skal ses og opleves i samspillet i forhold til børn, medarbejdere og forældre med udgangspunkt i den daglige dialog omkring det enkelte barn. Anerkendelse i relationen: - Vi udviser imødekommenhed - Vi udviser respekt og forståelse for forskelligheder - Vi støtter op omkring individuelle kompetencer, ressourcer og behov - Vi anser den enkelte som værdifuld og ligeværdig Læring og udvikling: - Vi sikrer at udfordringer passer til den enkelte - Vi er involverende - Vi udviser engagement Børnehuset Solstrålen har fokus på muligheder og det der virker. Værdigrundlaget relaterer til Herning Kommunes værdier: professionalisme, god dømmekraft, udfoldelsesmuligheder og økonomisk sans. 1.3 Pædagogiske principper Dagtilbuddets principper 1. Princip: Vi arbejder ligeligt med alle 6 læreplanstemaer i løbet af året, gennem brug af dokumentationsredskabet SMTTE modellen. 2. Princip: Vi inkluderer børn med særlige behov i læreplansarbejdet på lige fod med alle andre børn 3. Princip: Vi etablerer læringsmiljøer, der giver barnet mulighed for, at udvikle sig 4. Princip: Vi arbejder ud fra en struktureret og forudsigelig hverdag, med plads til udfoldelsesfrihed. 5. Princip: Vi arbejder ud fra en anerkende tilgang til den enkelte 6. Princip: Vi inddrager forældrene som aktive og ligeværdige samarbejdspartnere 1.4 Læringsforståelse Dagtilbuddets læringsforståelse Den nærværende og anerkendende relation mellem barn og voksen er grundlaget for, at læring kan finde sted børnene skal opleve, at de er i trygge rammer med varme, engagerede voksne og de skal opleve, at de bliver set, hørt og forstået. Det er i legen, børn får lov til at afprøve sig selv og skaber nære relationer til andre børn og voksne. Vi sigter mod at støtte barnet i dets nærmeste udviklingszone (Vygotsky ) Læringsaktiviteterne tager udgangspunkt i vores læreplan. I løbet af året kommer vi igennem alle seks læreplanstemaer. Aktiviteterne sker igennem ugen, og kan tage afsæt i mange ting. Hverdagens mange situationer og læringsmiljøer stimulerer barnets sanser og understøtter barnets læring og udvikling. F.eks.: måltidet, gåture, legepladsen, tema og projektarbejde, af- og påklædning, Vi italesætter handlinger og begreber.

5 Illustration 2

6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Dagtilbuddets overordnede læringsmål: Overordnede læringsmål Vi tager i afsæt i Herning Kommunes 2 overordnede mål i deres børn- & unge politik: Børn skal blive så dygtige som de kan. Børn skal blive en del af fællesskabet. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov: Vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets specielle udfordringer. Vi vil inkludere barnet med øje for at det kan udvikle sine kompetencer i fællesskabet. Vi har et tæt samarbejde med CBF Center for Børn & Forebyggelse - og kan hente sparring og hjælp her, når vi oplever et barn ikke trives. Dette samarbejde sker i tæt dialog med forældrene. Vi har, i institutionen, en uddannet AKT medarbejder, der ligeledes med observationen og vejledning er støtte og sparring for det øvrige personale. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Vi arbejder med læringsrum, hvor tydelig struktur, visualisering og gentagelser danner rammen for det inkluderende fællesskab og læring. Vores SMTTE model er udvidet, hvor vi forholder os til tiltag, der skal være med til at inkludere børn med særlige behov. 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Dagtilbuddets sprogindsats: Vi arbejder på at det enkelte barn får mulighed og lyst til at lege med sproget. Dette gør vi både struktureret og spontant i hverdagen gennem visualisering af både billeder og tekst. Vi arbejder ud fra Herning Kommunes sprogindsats, Hjernen og Hjertet. Metodemæssigt understøttes det primært gennem dialogisk læsning og sang & musik. Den tidlige sprogindsats understøttes metodemæssigt gennem brug af og baby tegn i vuggestuen.

7 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng: Samarbejdet med forældrene starter ved, at vi i institutionen sender et velkomstbrev, hvor familien bliver inviteret til et besøg. Ved besøget aftales nærmere om hvordan opstarten skal være, for at støtte barnet bedst muligt, med fokus på de individuelle behov, og dermed sikre den bedst mulige overgang. Vi har internt et tæt samarbejde afdelingerne imellem, med fokus på den gode overgang, for såvel børn som forældre. Det gælder i såvel overgangen fra yngste til ældste vuggestue gruppe/vuggestue til børnehave/børnehave til børnehave. Der er lavet strukturerede rammer for hvordan personalet arbejder med de enkelte overgange internt i organisationen. Fx i form af besøg afdelingerne imellem inden overgangene. Vores samarbejde med såvel SFO som skole fungerer rigtig godt og er med til at sikre en god brobygning på tværs af institutionerne og skole. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: Se forrige afsnit. Illustration 3

8 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Børnehuset Solstrålen er en kommunal daginstitution der består af tre afdelinger: Bakken (vuggestue afd. & børnehave afd.), Engen (Børnehave afd.) og Skoven (Naturbørnehave). Institution rummer ca. 160 børn i alderen fra 0 år til 6 år. -Vuggestue, der er normeret til 34 børn. -Børnehaven, der er normeret til 132 børn. Personalesammensætningen er d.d. 15 pædagoger, 9 medhjælpere, 2 studerende samt 3 ledere. Kønsfordelingen er d.d. 24 kvinder og 5 mænd. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling. Kommentar De seks læreplanstemaer prioriteres og vægtes ligeligt, da vi ikke mener at noget læreplanstema kan stå alene, og altid vil overlappe hinanden. Der arbejdes med de seks læreplanstemaer hen over året, ud fra et årshjul, hvor vi sikre at vi kommer gennem hvert læreplanstema. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Foto Børnegruppen generelt:dagbøger via NembørnBørn med særlige behov:dagbøger via NembørnTosprogede/børn med sproglige udfordringerdagbøger via Nembørn Børnegruppen generelt:den udvidede SMTTEmodeller / opslag til forældrebørn med særlige behov:smttemodeller / opslag til forældretosprogede/børn med sproglige udfordringersmttemodeller / opslag til forældre børnegruppen generelt:visualisering

9 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: SMTTE 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: I den udvidede SMTTE har vi forholdt os til, at både børnene og personalets refleksioner, er en del af evalueringen af læreplanerne. Desuden har vi også i den udvidede SMTTE forholdt os til, hvordan forældrene kan understøtte arbejdet med læreplanstemaerne derhjemme. Illustration 4

10 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Alsidig personlig udvikling definerer vi som: Udvikling af selvfølelse og selvforståelse, evne til at rumme andre og at sætte grænser i forholdet til andre. Udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evnen til stillingtagen og vedholdenhed. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At barnet skal føle sig værdifuldt og føle sig som en aktiv del af fællesskabet, hvor vi ser og hører det enkelte barn og giver mulighed for at komme med ideer ind i hverdagens aktiviteter og samvær. Delmål Disse defineres af personalet, i det konkrete arbejde med SMTTE, ud fra et valgt overordnet mål. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet får gode oplevelser af sammenhæng og viser glæde. 2. Tegn: At barnet kender egne grænser og tror på egne evner. 3. Tegn: At man tør og bidrage ind i fællesskabet. 4. Tegn: At barnet udvikles i sin selvhjulpenhed både fysisk og psykisk. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: (Disse defineres af personalet, ud fra valgte delmål nedenstående er forslag.) 2. Tiltag: At se barnet og sige godmorgen med navns nævnelse. 3. Tiltag: At være nærværende voksne ved at vi er på gulvet med børnene og guider og coacher/roser i legen(herningmodellen) 4. Tiltag: At være troværdige voksne ved at der er sammenhæng i det vi siger og det vi gør i samværet med børnene (dannelselsebegrebet hvordan er vi overfor hinanden så alle kan være sammen på en god og ordentlig måde) 5. Tiltag: At vi har nogle faste strukturer på hvordan samles vi inden formiddags mad. Hvem er her i dag og hvem mangler vi, for at bevidstgøre børnene om at vi alle er vigtige, også når vi ikke er der. 6. Tiltag: At vi anerkender barnets forskellige følelser ved at benævne og coache og guide. 7. Tiltag: At støtte barnet i at sige fra på en hensigtsmæssig måde (guide børnene i at bruge en stille stophånd, så de ikke behøver at bruge en stor stop stemme)

11 8. Tiltag: At støtte barnet i at udfordre dem til at skubbe egne grænser lidt og fx guide dem til at tilbyde sig i en leg og guide børnene til at modtage nye ind i legen. 9. Tiltag: Vi ser alles ressourcer ind i fællesskabet ved at vi inddrager både forældre og børn når der er mulighed for det i den pædagogiske praksis 10. Tiltag: At vi vil hjælpe med at styrke barnet selvhjulpenhed i alle henseender ud fra zonen for nærmeste udvikling 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Sociale kompetencer definerer vi som: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. At barnet får tilegnet sig kompetencer som problemløsning/forhandling. Samt hvad det vil sige at være en god ven. Vi arbejder ud fra inklusionsstrategien og vil dermed sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet i hele børnegruppen. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børn lærer sociale spilleregler. Empati, respekt og accept af hinanden. At børn danner venskaber. At inklusion bliver en integreret og udbredt del i børnegruppen. At lære at dele At vente på tur (behovsudsættelse) Delmål Disse defineres af personalet, i det konkrete arbejde med SMTTE, ud fra et valgt overordnet mål. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene prøver at løse deres egne konflikter 2. Tegn: At børnene tager kontakt til hinanden og indbyder til leg 3. Tegn: At børn udviser tolerance og accept over for andre og deres forskelligheder. 4. Tegn: At barnet er glad og viser tegn på, at det trives sammen med andre børn. 5. Tegn: At have empati, respekt og accept af hinanden 6. Tegn: At danne gode relationer i barn og voksen situationer 7. Tegn: Inklusion bliver integreret i børnegruppen

12 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: (Disse defineres af personalet, ud fra valgte delmål nedenstående er forslag.) 2. Tiltag: Vi hjælper børnene med at skabe en god dialog imellem hinanden 3. Tiltag: Give plads til børnenes egen konfliktløsning. 4. Tiltag: At synliggøre børnene, hvor alle børn får mulighed for at indgå i betydningsfulde relationer. 5. Tiltag: Vi italesætter børnenes forskelligheder, kompetencer/forskelligheder overfor hinanden. 6. Tiltag: Vi roser (naboros) ved ønsket adfærd 7. Tiltag: Vi bruger proaktive strategier 8. Tiltag: De voksne udviser empati 9. Tiltag: Vi sætter ord på følelser for det enkelte barn og børnegruppen 10. Tiltag: Vi udviser imødekommenhed 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Sprog definerer vi som: udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal, bogstaver, former og symboler og hvad de kan bruges til. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At styrke det enkelte barns sprog (verbale). At lære børn om kropssprog (nonverbale). Udvikling af ordforråd og interesse for tegn og symboler. At kunne forstå og bruge sproget situations uafhængig At udvide børnenes begrebsverden og ordforråd. At der hver dag synges sammen med børnene Et førsprog` inden de kan udtale ord (babytegn) De voksne italesætter hverdagen, f.eks. børnenes følelser, aktiviteter, rutiner osv. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene på eget initiativ læser, synger og laver sanglege/bevægelses/fagte sanglege 2. Tegn: At børn fortæller om oplevelser. 3. Tegn: At børnene er aktive i samlingsstunden. 4. Tegn: At børnene vrøvler og leger med ordene. 5. Tegn: At børnene kan bruge sproget til at få sin mening frem

13 6. Tegn: At barnet kan bruge sproget til at løse konflikter med 7. Tegn: At børnene i hverdagen kan få udviklet deres ordforråd/begrebsverden vedr. som i eksemplet det enkelte dyr (f.eks.: høne: - udvikling hønen lægger æg) 8. Tegn: At børnene genkender sangene, synger med og er glade 9. Tegn: At børnene bruger babytegnene 10. Tegn: At børnene sætter ord på, f.eks.: (Jeg er) glad TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: (Disse defineres af personalet, ud fra valgte delmål nedenstående er forslag.) 2. Tiltag: Højtlæsning, rim og remser, sang og musik samt sanglege 3. Tiltag: Dialogisk læsning i mindre grupper på 2-3 børn 4. Tiltag: At lære børn at aflæse andres følelser ved kropssprog fx. se han blev ked af det. 5. Tiltag: De voksne kommunikerer med børnene via babytegn, som understøttes af, at de voksne sætter ord på. 6. Tiltag: At vi anvender `Musikkufferten`. I kufferten er der visuelt materiale til sangene, hvorved børnene genkender de forskellige sange 7. Tiltag: At bruge`snakkepakker`, overordnet tema/begreb, hvor man benævner hvad fx dyrene hedder, dyrenes lyde mm 8. Tiltag: Spørge interesseret ind til ting og oplevelser. 9. Tiltag: At vække børnenes interesse for sproget, fx ved at give dem opgaver og anvende IT materiale ipads m.m Tiltag: At vi skaber rum for sproglig udfoldelse. 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Under dette punkt er nøglebegreberne: Sundhed, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grov motoriske bevægelser, stimuli af de tre grundsanser (Taktil sansen/føle, versti-kulær/balance og muskel led sansen.) MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At styrke det enkelte barn i sine motoriske færdigheder. Kropsbevidsthed At børnene opnår nogle motoriske færdigheder og veludviklede grundsanser. At børnene har lyst til at bevæge sig. At barnet oplever glæde ved, accept, forståelse for deres egen krop At barnet udviser selvhjulpenhed

14 Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet, på eget initiativ, opmuntrer til fysiske/kropslige aktiviteter 2. Tegn: At barnet er nysgerrig overfor den mad vi serverer i Vuggestuen 3. Tegn: At barnet gerne vil selv, når det kan 4. Tegn: At barnet udviser kropsbevidsthed. 5. Tegn: At barnet udviser selvhjulpenhed i hverdagen. 6. Tegn: At børnene fortæller om det de har lavet. 7. Tegn: At børnene spørger ind til aktiviteten fx hvornår skal vi rutche, tumle mm 8. Tegn: Glade og tilfredse børn. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: (Disse defineres af personalet, ud fra valgte delmål nedenstående er forslag.) 2. Tiltag: At lege både ude og inde. 3. Tiltag: At lege til fx sang og musik. 4. Tiltag: At bruge legepladsen, der stimulerer børnenes kroppe og grundsanser. 5. Tiltag: At de voksne deltager (rollemodeller, fælles treide, går foran) 6. Tiltag: vi benævner og roser (nabo ros) udvikling hos det enkelte barn og børnegruppen 7. Tiltag: Vi inspirerer det enkelte barn med sanglege og fysiske aktiviteter (forhindringsbane) 8. Tiltag: Vi udøver Wellness med børnegruppen og det enkelte barn så de mærker deres egen krop i ro 9. Tiltag: Vi opmuntrer det enkelte barn og børnegruppen til selvhjulpenhed 10. Tiltag: Vuggestuen tilbyder en sund og varieret kost 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til begreber som vægt, form og antal. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål:

15 At give børnene kendskab og viden om begreber i naturen som fx årtidernes skiften At få mange sanseoplevelser. At have meget ude liv. At bruge naturen kreativt. At værne om naturen. At vi arbejder fra jord til bord. At få kendskab til dyreliv. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene er glade og udforsker hver en krog på legepladsen 2. Tegn: At forældrene ligger mærke til de tiltag vi gør overfor deres børn og benævner dette til os 3. Tegn: At børnene viser/mærker deres sanser ved fx at komme ud i frostvejr 4. Tegn: At børnene er nysgerrige og kommer med spørgsmål 5. Tegn: At børnene begynder at benævne tingene i naturen og de visuelle ting i huset 6. Tegn: At barnet kender og kan nævne de flest almindelig dyr, insekter og planter. 7. Tegn: At børnene foreslår ture ud i naturen 8. Tegn: At børn fortæller hinanden, at vi skal passe på de ting der er i naturen. 9. Tegn: At barnet kender og kan nævne de flest almindelig dyr, insekter og planter. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: (Disse defineres af personalet, ud fra valgte delmål nedenstående er forslag.) 2. Tiltag: Finde forskelligt billedmateriale om årstider, fx sne, rim og frost 3. Tiltag: Tage børnene med ud i årstiden benævne og vise forandringer (tale om det kan være glat, koldt og vådt mm.) 4. Tiltag: Tage naturen med ind (lave visuelle ting i karton el. lign fx snemænd, snefnug frost mm 5. Tiltag: Finde sange om naturen/vinter (fx snemand frost og frk. tø) 6. Tiltag: Lave en musik kuffert med fx temaet vinter 7. Tiltag: få kroppen med og få børnene til at hjælpe med at lave en snemand 8. Tiltag: Tage sne med ind og se den smelter, lave forsøg med ting fra naturen 9. Tiltag: At eksperimentere med mudder, vand, sand, vægt, form og antal mv. 10. Tiltag: At bruge legepladsen hele året og opleve vejrskifte. 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Under dette punkt er nøgleordene: Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer, herunder traditioner og værdier, udvikling og brug af sanser ved hjælp af musik, m.v. MÅLSÆTNING OG TEGN

16 følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Mulighed for kunstneriske og kulturelle aktiviteter At komme udenfor huset og opleve kunst, som fx kan indbyde til leg Børnene bliver præsenteret for traditioner. Børnene bliver præsenteret for forskellige udtryksformer Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene viser glæde ved kreativ aktivitet. 2. Tegn: At børnene oplever glæden ved højtiderne 3. Tegn: Børnene fortæller om ture og oplevelser fra kulturelle ture ud af huset 4. Tegn: Fællesskab og samhørighed i hverdagen 5. Tegn: Forældre og børn sammen snakker om oplevelser. 6. Tegn: Børnene peger på, snakker om fx påskeharer, påskekylling, viser interesse for karsen de selv har været med til at så. 7. Tegn: Børnene hygger sig og er glade, hvor vi har tid til at nyde maden og snakke. 8. Tegn: Vi igennem billeder, kan vise hvordan børnenes oplevelse/reaktion på nye oplevelser og nye materialer ved kreativitet. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: (Disse defineres af personalet, ud fra valgte delmål nedenstående er forslag.) 2. Tiltag: At tegne og male lave egne udstillinger 3. Tiltag: At lære børnene sange og sanglege. 4. Tiltag: At fejre fødselsdage. 5. Tiltag: Bogkufferter. 6. Tiltag: At tage til Herning Kunstmuseum - Udstille billeder fra turen med fokus på kunsten. 7. Tiltag: kreative aktiviteter udklip, klippe, klistre, så karse mm. 8. Tiltag: Påskefrokost, julefrokost mm. (hygge om måltidet) 9. Tiltag: Afprøve at tegne, male, (pensler, fingre), modellervoks, fjer, perler, glimmer, collage Illustration 5

17

18 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Arbejdet med et godt børnemiljø ligger som en del af de pædagogiske principper - værktøjerne i Herning model dagtilbud understøtter ligeledes arbejdet med et godt børnemiljø - værktøjerne i fri for mobberi understøtter ligeledes arbejdet med et godt børnemiljø I den udvidede smtte har vi også udtalelser fra børnene med i vores evaluering 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Vi arbejder med læreplanen således at den er tilpasset muligheden for handlefrihed ud fra det enkelte barns behov og gruppesammensætningen i perioderne der arbejdes med de enkelte læreplanstemaer.

19 6 AFSLUTNING Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden:

20 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1