Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Transkript

1 Det gode liv for ældre Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

2 2 Forord At formulere en ny politik er en vigtig opgave, som hver gang kræver stor omhu og omtanke. Det er også tilfældet med værdighedspolitikken, der sætter fokus på noget helt grundlæggende nemlig respekten for det enkelte menneske. Politikken er et resultat af Folketingets beslutning om, at alle landets kommuner skal vedtage en værdighedspolitik. I Sønderborg Kommune har vi allerede i nogle år bygget vores ældrepleje på værdierne nærvær, tryghed og respekt. Alligevel synes vi, at der ligger en sund udfordring i at formulere en værdighedspolitik med afsæt i spørgsmålene: Hvordan vil jeg som ældre gerne opleve plejen, så jeg føler mig som et helt og værdigt menneske? Så jeg stadig har et godt liv? Seniorudvalget og ældrerådet har arbejdet tæt sammen om politikken, ligesom bl.a. repræsentanter fra frivillige foreninger, bruger- og pårørenderåd, handicaprådet samt socialudvalg og sundhedsudvalg har bidraget med synspunkter om, hvad værdig ældrepleje er. Det føles godt at fundere en politik på et grundlag, der afspejler, hvad der ligger borgerne på sinde. På baggrund af de mange input kunne ét svar på spørgsmålene oven for være at: Det handler om, at jeg som borger føler mig i fokus, når medarbejdere kommer. At jeg bliver set, hørt og respekteret. At jeg klarer mig selv så længe, jeg kan, og får støtte til det. At jeg har gode oplevelser, inddrages og deltager i at finde de bedste løsninger for mig i min hverdag. Med værdighedspolitikken sætter vi rammen for fremtidens ældrepleje i Sønderborg Kommune. Visionen, værdierne og fokusområderne viser vejen, så vi i fællesskab borgere, medarbejdere, pårørende og frivillige understøtter, at også vores ældre borgere oplever byrådets vision om Det gode Liv. Vi ser frem til, at vi med værdighedspolitikken i hånden kan understøtte og styrke det fortsatte arbejde for at skabe det værdige og Det gode Liv for vores ældre borgere. Venlig hilsen Preben Storm, formand for seniorudvalget i Sønderborg Kommune Der er ikke noget bedre end at se en ældre, der smiler.

3 Indledning Værdighed handler om, at vi med respekt sætter den enkelte borger i fokus. I Sønderborg Kommune er borgeren i fokus. Vi søger at finde løsninger, der giver værdi for borgeren og tager udgangspunkt i den enkeltes behov, ønsker og prioriteringer. Hensynet til borge ren er helt centralt. Denne tilgang er også grundlæggende i Sønderborg Kommunes værdighedspolitik. En politik, som beskriver de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje. Værdighedspolitikken erstatter ældrepolitikken og demenspolitikken. Dermed bliver to politikker til én. Udmøntningen af politikken sker ud fra gældende serviceniveau. Værdighedspolitikkens målgruppe er borgere over folkepensionsalderen, som har brug for kommunens støtte og hjælp i hverdagen. Politikken har samtidig fokus på pårørende, frivillige og andre medborgere, som spiller en central rolle for målgruppen. Der er allerede mange gode initiativer og indsatser på ældreområdet, og værdighedspolitikken kan i høj grad bygge videre på igangværende initiativer og erfaringer. Her tænkes bl.a. på metoderne i I sikre hænder, rehabiliteringsstrategien og konkrete aktiviteter. Samtidig spiller Sønderborg Kommunes tværgående sundhedspolitik og medborgerskabspolitik en central rolle på ældreområdet, og værdighedspolitikken skal ses i samspil med de øvrige politikker. Det helt afgørende er, at det er sammen med borgeren, vi skaber forudsætningerne for Det gode Liv for den enkelte. Det gode Liv, som et aktivt liv, hvor borgerne kan udfolde sig og trives både fysisk, psykisk og socialt. (Byrådets visioner for Sønderborg Kommune ) Fremtidens velfærd skabes i fællesskab. Værdighedspolitikkens vision, værdier og fokusområder bliver skabt i samspillet mellem borger, pårørende, kommunen og det øvrige samfund. Sammen kan vi sikre og understøtte Det gode Liv. Værdighed er, når man stadig bliver set og hørt som det menneske, man er, og bliver talt til som et selvstændigt menneske. 3

4 Vision og værdier for værdighedspolitikken Visionen for værdighedspolitikken i Sønderborg Kommune er: Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg Visionen er udarbejdet i forbindelse med den tidligere ældreplan. Den er allerede godt rodfæstet hos medarbejderne på seniorområdet og er fortsat et vigtigt pejlemærke for fremtiden. Visionen er derfor løftet videre i værdighedspolitikken. Værdier: Anerkendelse viser sig ved at borgerne i en respektfuld og ligeværdig relation bliver set, hørt og mødt på deres behov, ønsker og prioriteter. Engagement viser sig ved et medmenneskeligt og fagligt engagement i samværet med borgeren, hvor borgerens muligheder for Det gode Liv understøttes. Dialog viser sig ved at vi lytter til hinanden og skaber en fælles forståelse for situationen og hvad der kan give livskvalitet og et godt liv for den enkelte. Samarbejde viser sig ved et samspil med borgere, pårørende og frivillige om en fælles sammenhængende indsats i relation til borgernes behov, ønsker og prioriteringer. Når værdierne er i spil oplever borgerne nærvær, tryghed og respekt i mødet med kommunens medarbejdere. Værdighed i ældreplejen er, når jeg kan deltage i aktiviteter, der interesserer mig. 4

5 Fokusområder Værdighedspolitikken er delt op i de fem fokusområder, Sønderborg Kommune fokuserer på i : Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død Livskvalitet er at fortsætte med at leve et liv tættest muligt på det, som man er vant til og glad for Borgerne oplever en medmenneskelig og faglig interesse og respekt for dem som det menneske, de er. Der arbejdes med borgernes livshistorie med fokus på det, som har været vigtigt i deres liv, deres drømme og håb for fremtiden. Det betyder, at borgerne så vidt muligt støttes i at gøre de ting og leve det liv, som giver dem livskvalitet. Værdighed er, når den, der plejer og hjælper én, stadig kan se og respektere, at man har ønsker og følelser, selvom man ikke altid formår at forklare. at være selvhjulpen længst muligt Borgerne oplever gode rammer og støtte til at klare sig selv og være aktive i eget liv så vidt muligt. Det gælder uanset om de er udfordret af fysiske funktionstab, en demenssygdom eller sociale problemer. Det betyder, at der i et tæt samarbejde arbejdes målrettet med forebyggelse, træning og rehabilitering for at understøtte borgerne i at mestre eget liv og forbedre eller bevare deres funktionsevne. Udgangspunktet er borgernes ønsker, behov og egne ressourcer, og der arbejdes efter mål og med indsatser, som borgerne i videst mulig omfang er med til at definere. Medarbejderne er nærværende og støtter borgerne i at gøre tingene selv, så de styrker deres færdigheder. Velfærdsteknologi er med til at understøtte borgernes mulighed for et hverdagsliv med størst mulig selvstændighed, værdighed og tryghed. Det er vigtigt, at borgerne får et godt kendskab til teknologien, så de er trygge ved den og kan få størst mulig gavn af den. I den forbindelse er medinddragelsen af borgerne helt central. muligheden for at have et aktivt og socialt liv Borgerne har mulighed for at have et liv med aktiviteter og samvær, som de nyder, og som bidrager til deres livskvalitet. Det betyder også, at ingen som udgangspunkt skal føle sig alene. Borgernes mulighed for og lyst til at være aktive og have et socialt liv på forskellig vis understøttes således i kraft af tilbud og indsatser i kommunen og i det øvrige samfund. 5

6 Selvbestemmelse er at den enkelte borgers behov og ønsker er i fokus Borgerne oplever, at deres ønsker og behov er i fokus i en hverdag med færre faste rutiner. Hverdagens fleksible rammer betyder, at medarbejderne stopper op og tager udgangspunkt i borgernes aktuelle situation og ønsker. I et tæt samspil mellem borgernes ønsker og medarbejdernes faglige indsigt og sunde fornuft er der både plads til borgernes små indskydelser og til at sikre den basale pleje. Det betyder at borgerne kan have mulighed for at komme en lille tur ud i det gode vejr i stedet for at bruge tiden på det ellers planlagte bad. I relation hertil er der en gensidig fleksibilitet og forståelse mellem borgerne og medarbejderne, som tager udgangspunkt i dialog og samarbejde og betyder, at begge parter har blik for, at tingene skal hænge sammen. at være den, man er Borgerne oplever, at der er plads til at være sig selv, og at de så vidt muligt kan fastholde de vaner og rytmer, som de trives med. Det betyder, at borgerne har en dagligdag, som de har det godt med, og at deres muligheder for selv at bestemme rytmen understøttes. Således tages der afsæt i borgernes ønsker og tidligere liv, i forhold til døgnrytme og valg af tøj. 6 at have mulighed for at fortsætte et liv med nærhed og som par Der er grundlæggende respekt for og anerkendelse af borgernes behov for nærhed og kærlighed hele livet igennem. Der er plads til at fortsætte et liv som par på forskellig vis og til, at nye forhold opstår. Det betyder, at parrene bliver hørt og set, og at der søges de bedst mulige løsninger for dem, så de kan fortsætte et selvstændigt liv som par med nærvær og samvær.

7 at sikre de allersvageste borgeres ønsker og behov I de situationer, hvor borgerne ikke selv er i stand til at tage vare på eget liv, er kontakt til og samarbejde med pårørende helt centralt. Med fokus på at understøtte det gode liv for borgerne i relation til den aktuelle situation og livshistorien søges en fælles vej gennem tæt dialog mellem de pårørende og medarbejderne. Hos de borgere, som ikke har pårørende eller netværk, er medarbejdernes medmenneskelighed og faglighed helt afgørende for at sikre, at borgernes liv er værdigt og godt og så vidt muligt i tråd med livshistorien. Der er således en grundlæggende opmærksomhed og støtte til dem, som ikke kan tage vare på sig selv, så de kan få en meningsfuld hverdag med gode øjeblikke på trods af sygdom. Den enkelte har mulighed for at være i eget liv, så længe som overhovedet muligt. Der bliver taget hånd om dem, som ikke selv kan tage vare på sig selv. 7

8 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen er at tingene glider og der er sammenhæng i plejen Borgerne oplever, at der er sammenhæng og forudsigelighed i plejen og den samlede indsats. Det betyder, at tingene glider og borgerne ved, hvad der skal ske. Det betyder også, at der er fokus på at sikre en god opstart hos nye borgere samtidig med, at de svageste borgere så vidt muligt får besøg af de samme medarbejdere. Det er med til at sikre tryghed og kontinuitet i ofte komplekse forløb. Kommunikation og tværgående samarbejde på tværs af sektorer og fagligheder betyder, at der arbejdes efter fælles mål, som samlet giver mening for borgerne. Hverdagen er således forudsigelig og tryg og der er kontinuitet i plejen. det rette tilbud for den enkelte Med udgangspunkt i borgerne og et individuelt skøn søges de bedst mulige løsninger og tilbud. Løsninger, der så vidt muligt tager højde for egnede rammer, høj faglighed og kendskab til borgernes interesser og udfordringer. Her er der en særlig opmærksomhed i forhold til socialt udsatte borgere og borgere med demens, sindslidelser og fysisk- og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Det betyder, at borgere, der flytter fra et sted til et andet, fortsat oplever værdige og egnede tilbud, bl.a. via velfungerende tværfagligt samarbejde. 8 anerkendende og fagligt dygtige medarbejdere med respekt for det enkelte menneske Borgerne oplever nærværende, positive og fagligt dygtige medarbejdere. Medarbejderne har en grundlæggende ligeværdig, medmenneskelig og respektfuld måde at være sammen med, inddrage og tale med borgerne på. Det er medarbejderne, som er uddannet eller oplært til at arbejde med det, de gør, og der er overensstemmelse mellem kompetencer og opgaver. Samtidig er med arbejderne på forkant, det vil sige, at de er forudseende og til stede i den aktuelle situation, så de sammen med borgerne hele tiden kan sikre og skabe de bedste forudsætninger for det gode liv.

9 et stærkt og tæt samarbejde med pårørende Med respekt for borgernes selvbestemmelse inddrages pårøren de, når det er relevant. De pårørende er oftest helt centrale i borgernes liv og skal i størst mulig omfang inddrages og anerkendes som centrale samarbejdsparter. I mødet med kommunen oplever de pårørende åbne og imødekommende rammer, som helt naturligt giver dem lyst til og mulighed for at tage del i borgernes liv. Samtaler om hvad der er vigtigt, information og løbende kontakt er med til at sikre det gode samarbejde. Samtidig er der ro til den nødvendige støtte, som pårørende til borgere med demens kan have brug for. anerkendende samarbejde med frivillige Frivillige spiller en stor rolle i forhold til at skabe livskvalitet og livsglæde for ældre. En rolle, som kommunen ønsker at understøtte og udbygge. Det er derfor vigtigt at invitere til et ligeværdigt og anerkendende samarbejde mellem frivillige og kommunen, hvor der er plads til selvbestemmelse og fleksibilitet for de frivillige. Et øget samarbejde i gode rammer kan være med til at skabe endnu flere netværk og tilbud, som kan være med til at reducere fx ensomhed. De frivillige kan hjælpe med at skabe sociale spise steder og få de ældre sammen. Man kan fx benytte ledige lokaler, hvor de ældre kan komme. 9

10 Mad og ernæring er et måltid, som vækker appetit og giver velbehag Borgerne oplever måltidet som indbydende, så de får lyst til spise. Det tilstræbes, at der er ro og nærvær og behagelige omgivelser at spise i, og medarbejderne er med til skabe en god stemning, som vækker den enkeltes appetit og giver livskvalitet. På plejecentret og i boenhederne er der således gode rammer for hyggeligt samvær med andre og for at spise i egen bolig, hvis det er det, man ønsker. Der er opmærksomhed i forhold til borgere i eget hjem og deres muligheder for at spise sammen med andre. At livet er så tæt på det, det var engang, at der fx er plads til at få vin og øl til maden. 10 plads til vaner og ønsker i forhold til mad og drikke Borgerne oplever, at der er respekt for og rum til deres vaner og ønsker i forhold til mad og drikke. Det betyder, at borgerne op lever, at der er plads til fleksibilitet i forhold til spisetider og hvilken mad og drikke, de ønsker. et liv med sund og nærende kost Borgerne får mad, som er varieret og af god ernæringsmæssig kvalitet, og at den kan tilpasses den enkelte borger. For borgere med særlige behov og småtspisende er der mulighed for rådgivning om en ernæringsrigtig kost og omsorgstandpleje. Måltidet skal være en dejlig oplevelse med duft af mad.

11 En værdig død er en værdig afslutning på livet for den enkelte Borgerne oplever, at de mødes med respekt og anerkendelse, og at der tages udgangspunkt i deres livshistorie, situation og behov i relation til den forestående død. Der er mulighed for støtte, nærvær og én at holde i hånden. Der tages afsæt i borgernes ønsker for livets afslutning i de situationer, hvor det er muligt. Det betyder, at deres ønsker til, hvem der skal være hos dem, og hvor de ønsker at være i den afsluttende fase af deres liv, respekteres. I relation hertil oplever borgerne også medarbejdere, der med omtanke støtter borgerne i, at der i tide skrives et livstestamente, hvis de ønsker det. når der er et velfungerende samarbejde om den døende Borgerne oplever, at de er i fokus for et velfungerende tværfagligt samarbejde mellem de parter, som er centrale for en værdig afslutning på livet. Det betyder, at medarbejderne understøtter koordinering med praktiserende læge, palliative team, hospice, sygehus, frivillige og pårørende m.fl. I den forbindelse er der også fokus på tilbud om smertelindring, så borgernes livskvalitet kan sikres i den sidste tid. Borgeres og pårørendes kendskab til vågekoneordningen betyder, at de kan involveres i den sidste tid, hvis det ønskes. Det kan være med til at skabe ekstra tryghed og nærvær for borgere, der ikke har pårørende eller som aflastning til pårørende. Der tages hånd om borgeren og deres ønsker om at have nogen omkring sig i den sidste tid. Lad borgeren tage stilling til sin egen død. Hvad der skal ske før, under og efter. Tal med lægen om det og få det defineret. Det kunne tages op på temamøder i ældrerådet. omsorg og støtte til pårørende De pårørende oplever, at der er tid og ro til at sige farvel. De oplever medarbejdere, som står til rådighed med støtte og rådgivning igennem hele forløbet og kan tage en snak med dem om den aktuelle situation. For de borgere, som har mistet en samlever eller ægtefælle, vil der være mulighed for opfølgende samtale med henblik på at understøtte den efterladtes livskvalitet. 11

12 Kommunikation Jeg kan godt lide, når jeg bliver betragtet som et selvstændigt menneske, der kan klare sig selv, og det har jeg så også gjort i mange år. En borger i hjemmeplejen Sønderborg Kommune Social og Senior Ellegårdvej 25 A 6400 Sønderborg T socialogsenior@sonderborg.dk