Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG)"

Transkript

1 Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) HOECHST AKTIENGESELLSCHAFT, FRANKFURT (MAIN), 1976 Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Inge Gry Hyldkrog KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr

2 Undersøgelser på polyethylenglykol (PEG) Jesper Frederiksen og Inge Gry Hyldkrog Indholdsfortegnelse Problemformulering 1. Standardrække Rf-værdier og pletlængder af standardrække. Rene PEG-stoffer uden påvirkning fra opvarmning, tørring, syre, ioner og elektrisk spænding. 2. Varmepåvirkning Rf-værdier og pletlængder af standarder. PEG-4000, 2000, 400 efter opløsning og tørring i ovn ved 80 C. PEG-4000, 2000, 400 efter opløsning, men uden opvarmning og tørret ved stuetemperatur. PEG-4000, 2000, 400 rene ubehandlede stoffer. PEG-2000 under påvirkning af forskellige varmegrader C og tørret ved stuetemperatur. 3. Syrepåvirkning Rf-værdier og pletlængder af standard. PEG-2000 under påvirkning af forsk. konc. syre. 0-10%, 15% og 20%. 4. Ion- og spændingspåvirkning Rf-værdier og pletlængder af standarder. PEG-4000, 2000, 400 under påvirkning af iongenerator. 5. Laboratoriestyret kontrolforsøg Tidskontrol af PEG-2000-opløsning fra laboratoriet. Under påvirkning af opvarmning, 1-1,5% eddikesyre (80%), og hhv. tørring ved 80 C og tørring ved stuetemperatur. 6. Processkontrol Kontrol af PEG-2000-opløsninger fra kar. Koncentrationsbestemmelse og nedbrydning. Konklusion 1

3 Problemformulering For at imprægnere arkæologisk-vanddrukkent træ, benyttes polyethylenglykol (PEG) Dette foregår i store væskefyldte kar ved ca C. På grund af temperaturen og de store mængder kulhydrater har dette sted de ideelle levebetingelser for mikroorganismer. For at hindre denne vækst, som er skadelig for træet, bliver der brugt en iongenerator, der udskiller kobber- og sølvioner over et elektrisk felt. Disse ioner nedbryder mikroorganismernes cellevæg. Dette har i praksis vist sig ikke at være tilstrækkeligt, hvorfor der forsøgsmæssigt er tilsat eddikesyre 80%. Fortyndet i karrene til en koncentration på ca. 1-1,5%. Dette skulle så, pga. den lave ph ca. 4, hindre mikroorganismevækst. Da det har været usikkert, om alle disse tiltag har nogen nedbrydende effekt på selve PEG-molekylerne, kører der en række forsøg for at afdække dette spørgsmål. For at undersøge de forskellige påvirkninger, såsom varme, elektrisk spænding, kobber- og sølvioner, eddikesyre og konserveringstid, er der kørt en forsøgsrække med rene, ubrugte standardstoffer. Der er samtidig kørt en kontrolrække over selve processen i konserveringskarrene, hvor den samlede påvirkning sker i praksis. Undersøgelsesmetoderne, der er brugt, er: Refraktometri og tørstofbestemmelse til kontrol af PEG-koncentra tionen, og Tyndtlagschromatografi (TLC) til kontrol af molekylenedbrydningen. 2

4 KAP. 1 Standardrække For at have et sammenligningsgrundlag til de øvrige forsøg er der lavet en standardrække på rene stoffer uden påvirkning fra opvarmning, tørring, syre og ioner: PEG-400, 600, 800, 1000, 1500, 2000, 3000 og 4000, som er opløst i demineraliseret vand ved stuetemperatur, er derefter påsat kiselgelplader til tyndtlagschromatografi (TLC). Derved kan man bestemme Rf-værdierne (relativ vandringslængde) og pletlængder. Resultater PEG Rf-værdi 0,78-0,80 0,74-0,76 0,72-0,75 0,69-0,71 0,63-0,67 Gennemsnit* 0,79 0,75 0,74 0,70 0,65 Pletlængde, mm Gennemsnit** PEG Blanding Rf-værdi 0,56-0,59 0,46-0,52 0,37-0,43 0,68-0,70 Gennemsnit* 0,58 0,49 0,40 0,69 Pletlængde, mm Gennemsnit** Ca. værdier: Væskefrontens vandringslængde = (57-60) 59 mm ± 3 mm. * Gennemsnitsværdi ± 0,03. ** Gennemsnitsværdi ± 3 mm. Se kurve på bilag. Beregning af Rf-værdi = vandringslængde prøve (fra øverste kant) vandringslængde mobil fase Delkonklusion Standardrækken har tydelige og afgrænsede størrelser for hvert stof (se kurve), men som det også ses (se skema), er afvigelsen på de enkelte resultater for høje til præcise målinger/forsøg: Rf-værdi afvigelse = ± 0,03 0,06/Rf-værdi. Pletlængdeafvigelse = ± 3mm 6 mm/pletlængde. 3

5 Rf-værdier og pletlængder af standardrække (Kap. 1) Prøver afsat tre gange og angiver afvigelser indenfor det enkelte stof. 4

6 KAP. 2 Varmepåvirkning For at undersøge om opvarmning har en nedbrydende effekt på PEGmolekylerne, er der lavet en standardrække på rene stoffer: PEG-4000, 2000, 400 efter opløsning og tørring i ovn ved 80 C. PEG-4000, 2000, 400 efter opløsning, men uden opvarmning og tørret ved stuetemperatur. PEG-4000, 2000, 400 rene ubehandlede stoffer. PEG-2000 under påvirkning af forskellige varmegrader fra C og tørret ved stuetemperatur. Derefter påsat TLC-plader til sammenligning med standardrækken. Resultater Gennemsnitlig Rf-værdi og pletlængde af standardstoffer tørret ved hhv. 80 C og 20 C, ± 0,03 og 3mm: Gennemsnit* St. række** Ubehandlet Koldtørret Ovntørret PEG 4000 PEG 2000 PEG 400 PEG Blanding Rf-værdi 0,40 0,43 0,57 0,70 Pletlængde, mm Rf-værdi 0,58 0,59 0,62 0,69 Pletlængde, mm Rf-værdi 0,79 0,76 0,79 0,72 Pletlængde, mm Rf-værdi 0,69 0,73 0,73 0,77 Pletlængde, mm * Gennemsnit ± 0,03 og 3 mm. ** Standardrækkens værdier er fra Kap. 1. Se kurve på bilag. PEG-4000 rent. Svag opdeling i PEG-4000 og PEG-blanding rent. Kun opdelt i PEG-2000 og 400. PEG-4000 tørret v. 80 C. Tydelig opdeling i PEG-4000 og PEG-blanding ovntørret. Tydelig opdeling i PEG-4000, 2000 og 400. PEG-opløsning ovntørret. Tydelig fraktionering/nedbrydning af både PEG-4000, 2000, 400 og blandingen. 5

7 Gennemsnitlig Rf-værdi og pletlængde af standardstof opvarmet fra C, ± 0,03 og 3 mm: Temperatur Rf-værdi Pletlængde, mm 5 C 0, C 0, C 0, C 0, C 0, C 0, C 0, C 0, C 0, C 0, C 0, C 0, C 0, C 0, C 0, C 0, C 0, C 0, C 0, C 0,62 17 Delkonklusion Som det ses af kurverne for de enkelte PEG-stoffer, er der en klar nedbrydning af PEG-opløsningernes molekyler, når de ovntørres ved 80 C. Det kan også ses, at bare det at opløse stoffet og gentørre det har haft en nedbrydende effekt i forhold til det rene ubehandlede stof. Hvor PEG har den tydeligste nedbrydningsgrad. Opvarmningsforsøget mislykkedes, som det ses af skemaet. Der skal bruges en længere opvarmningsperiode, da de afsatte 10 min. ikke er nok tid til, at en nedbrydning kan nå at ske. 6

8 Rf-værdier og pletlængder af standardrække (Kap. 2) 7

9 Rf-værdier og pletlængder af standardrække (Kap. 2, fortsat) 8

10 KAP. 3 Syrepåvirkning For at undersøge om eddikesyre har nogen nedbrydende effekt på PEGmolekylerne, er der lavet en række PEG-2000 prøver (rent stof) i forskellige koncentrationer eddikesyre opløsning: 1%, 2%, 3%, 4%, 5%, 6%, 7%, 8%, 9%, 10%, 15% og 20%. De er derefter påsat TLC-plader til sammenligning med standardrækken. Resultater Gennemsnitlig Rf-værdi og pletlængde af PEG-2000 påvirket af forskellige syrekoncentrationer, ± 0,03 og 3mm: Syrekonc. 1% 2% 3% 4% 5% 6% Rf-værdi 0,59 0,59 0,59 0,59 0,59 0,59 Pletlængde Syrekonc. 7% 8% 9% 10% 15% 20% Rf-værdi 0,59 0,59 0,59 0,59 0,59 0,59 Pletlængde Se kurve 1 på bilag. Gennemsnitlig Rf-værdi og pletlængde af PEG-2000 pr. forsøg (datoer hvor prøver er udtaget af opløsningerne), ± 0,03 og 3mm: Forsøg 28/8 29/8 4/9 11/9 1/10 11/11 Gennemsnit Rf-værdi 0,57 0,59 0,58 0,60 0,59 0,62 0,59 Pletlængde Se kurve 2 på bilag. Delkonklusion Som det ses af resultaterne, er der ingen nedbrydning af betydning, selv ikke i de høje syrekoncentrationer. De forskellige opløsningers ph: Demineraliseret vand: 4 Postevand: 7 80% Eddikesyre: % Eddikesyre: 2-3 Rent, smeltet PEG-4000, 2000, 400 og blanding: 5 PEG opløst i dem. vand: 4-4,5 PEG opløst i postevand: 6 PEG tørret og genopløst i dem. vand: 3-4 PEG-opløsning fra laboratoriet: 4,5 PEG-opløsninger fra imprægneringskar: 4 9

11 Rf-værdier og pletlængder af standardrække (Kap. 3) Kurve 1 Kurve 2 10

12 KAP. 4 Ion- og spændingspåvirkning For at undersøge om iongeneratoren (elektrisk spænding, kobber- og sølvioner) har nogen nedbrydende effekt på PEG-molekylerne, er der lavet en standardrække på rene stoffer, PEG-4000, 2000 og 400, opløst i en vandprøve, hvori iongeneratoren har kørt en vis tid. De er derefter påsat TLC-plader til sammenligning med standardrækken. Resultater Dette forsøg er ikke kørt, da resultaterne fra opløsningerne i karrene (Kap. 6) viser sig ikke at have nogen påvirkning fra iongeneratoren. Derudover ville mængden af opløsninger, der skulle bruges til forsøget, blive for store, da der skal en hel del opløsning til for at kunne få iongeneratoren til at køre. 11

13 KAP. 5 Laboratoriestyret kontrolforsøg Der er foretaget en tidskontrol af en PEG-opløsning, der er opstillet under kontrollerede forsøgsbetingelser i laboratoriet: 50% PEG-2000, 1-1,5% eddikesyre(80%), 72 C varmepåvirkning, 2 gange tørring ved 80 C samt tørring ved stuetemperatur. Under processen foretages der bestemmelse af nedbrydningsgrad pr. tid. Resultater Rf-værdier (± 0,03) af den laboratoriekontrollerede PEG-opløsning: Opløsning 1. dag 2. uge 4. uge 6. uge 8. uge 10. uge 1. ovntørring 0,68 0,65 0,67 0,72 0,71 0,74 2. ovntørring 0,64 0,69 0,69 0,71 0,71 0,70 Tørret v. 20 C Opløsning 12. uge 14. uge 16. uge 18. uge 20. uge 1. ovntørring 0, ovntørring 0,71 0, Tørret v. 20 C - 0,86 0,88 0,88 0,86 Pletlængder (i mm ± 3 mm) af den laboratoriekontrollerede PEG-opløsning: Opløsning 1. dag 2. uge 4. uge 6. uge 8. uge 10. uge 1. ovntørring ovntørring Tørret v. 20 C Opløsning 12. uge 14. uge 16. uge 18. uge 20. uge 1. ovntørring ovntørring Tørret v. 20 C Se kurver på bilag. Delkonklusion Da der i dette forsøg er for mange parametre på samme tid, er det svært at udlede nogen endelig konklusion. Det er tydeligt, at der sker en nedbrydning allerede fra starten, og det skyldes den kraftige varme (80 C) fra ovntørringen. Men det ses, at også de prøver, der er udtaget og tørret ved stuetemperatur, er kraftigt nedbrudt. Og det skyldes sandsynligvis den alt for høje varmepåvirkning (72 C) fra varmepladen. 12

14 Tidskontrol af opløsning fra laboratoriet (Kap. 5) 13

15 KAP. 6 Proceskontrol Der er foretaget en tidskontrol af PEG-opløsningerne i konserveringskarrene under hele procesforløbet (normale betingelser): Fra 0% til ca.45% PEG-2000 koncentration, 1-1,5% eddikesyre og C varmepåvirkning. Under processen foretages der koncentrationsbestemmelse og nedbrydningsgrad pr. tid. Resultater Resultater fra det lille plast-imprægneringskar i maskinhuset (ved 36 C): Opstart (33,0-35,5%) 34,5% (34,5-37,5%) 36,0% (42,5-47,0%) 44,5% (42,5-46,5%) 44,5% (42,5-47,0%) 44,5% Rf-værdier og pletlængder ± 0,03 og 3mm: Dato Rf-værdi 0,58 0,57 0,57 0,58 0,58 Pletlængde, mm Se kurve 1 på bilag. Resultater fra kobberkarret i frysetørringshallen (ved 38 C): opstart opstart, pga. uheld (15,5-17,0%) 16,0% opstart, pga. uheld (23,5-25,5%) 24,5% (34,5-37,0%) 36,0% (39,0-42,0%) 40,5% (42,0-46,5%) 44,5% (42,5-47,0%) 45,0% (42,5-47,0%) 45,0% (42,5-47,0%) 45,0% Rf-værdier og pletlængder ± 0,03 og 3 mm: Dato Rf-værdi 0,58 0,59 0,59 0,59 0,60 0,59 0,59 0,58 Pletlængde, mm Se kurve 2 på bilag. Delkonklusion Som det ses, er der ikke sket nogen nedbrydning af betydning af molekylerne i PEG-opløsningerne i karrene. 14

16 Kontrol af opløsninger fra kar (Kap. 6) Kurve 1 Kurve 2 15

17 Konklusion Usikkerheden på resultaterne er afhængig af de små mængder, der bliver benyttet i metoden samt metodens unøjagtighed. Og selv om den relative vandringslængde, Rf-værdien, skulle tage højde for dette, er resultaterne stadig påvirket af: Forskelle i eluentsammensætning og anvendt mængde pr. forsøg. Forsøgstidsforskelle. Prøvekoncentration og påsat mængde pr. forsøg. Prøvesammensætning. Den samlede konklusion af de kørte forsøg er: Standardrækken har tydelige og afgrænsede størrelser for hvert stof, men på grund af metodeusikkerheden har forsøgene et relativt stort usikkerhedsinterval: Rf-værdi, usikkerhedsinterval = ± 0,03 0,06/Rf-værdi. Pletlængde, usikkerhedsinterval = ± 3 mm 6 mm/pletlængde, som gør, at afvigelsen på de enkelte resultater er for høje til præcise målinger/forsøg. Tyndtlagschromatografi kan dog bruges som vejledende metode til undersøgelse af, hvilket PEG-molekyle der er i brug, og om der er sket en nedbrydning eller ikke. Det kan dog konkluderes, at hverken påvirkning fra eddikesyre eller ion- og spændingspåvirkning fra iongeneratoren har nogen betydning for PEG-nedbrydningen. Den eneste parameter, der nedbryder PEG-molekylerne, er kraftig varmepåvirkning i en længere periode. Og af proceskontrollen af opløsningerne i karrene kan det ses, at temperaturen mindst skal være over 45 C. 16

18 Rapporterne fra Moesgårds konserverings- og naturvidenskabelig afdeling fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt arkæozoologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside. Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 17

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Ina Buhr KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 7 2003 Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Læs mere

Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum

Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum JENS KIRKEBY, MOESGÅRD MUSEUM Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Anne Cappeln KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 3 2003 1 Indfarvning

Læs mere

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 4 Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Læs mere

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø FHM 4427/8 Egehoved, Alrø KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af UTM Ø564900/N6189319, Marin st. 401284 Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG

Læs mere

EBM 814, Ørupgård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af. EBM 814, Ørupgård. Peter Hambro Mikkelsen

EBM 814, Ørupgård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af. EBM 814, Ørupgård. Peter Hambro Mikkelsen EBM 814, Ørupgård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af EBM 814, Ørupgård Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 2 2003 EBM

Læs mere

EBM 257, Gåsehagevraget

EBM 257, Gåsehagevraget EBM 257, Gåsehagevraget KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af Gåsehagevraget, 2003 Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG

Læs mere

Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre

Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 4 2005 Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Jesper Frederiksen

Læs mere

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver FHM 4427/4 Stinesmindevraget KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af Stinesmindevraget Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG

Læs mere

KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932)

KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932) KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932) Vedanatomisk analyse af træ fra palisade/hegnsforløb fra neolitikum Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 18 2016

Læs mere

HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Vedanatomisk bestemmelse af mulig hjuldel og nagle Jannie Holm Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 5 2015 HEM 4291, Ørskovvej (FHM

Læs mere

KHM 1400, Fuglsøgård Mose

KHM 1400, Fuglsøgård Mose KHM 1400, Fuglsøgård Mose KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Vedbestemmelse af træ fra KHM 1400 (FHM 4296/85) Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr.

Læs mere

SMS 654, Hellegård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen

SMS 654, Hellegård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen SMS 654, Hellegård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK

Læs mere

THY 3759, Grydehøj. Moesgård Museum. Forkullet materiale i gravhøj fra Enkeltgravskulturen. Peter Hambro Mikkelsen

THY 3759, Grydehøj. Moesgård Museum. Forkullet materiale i gravhøj fra Enkeltgravskulturen. Peter Hambro Mikkelsen THY 3759, Grydehøj Moesgård Museum Forkullet materiale i gravhøj fra Enkeltgravskulturen Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 3 2002 THY 3759, Grydehøj Forkullet materiale

Læs mere

TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355)

TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) Vedanatomisk analyse af træ fra en keramikovn fra yngre jernalder Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 11 2016 TAK 1550,

Læs mere

FHM 4201, Skt. Clemensborg

FHM 4201, Skt. Clemensborg FHM 4201, Skt. Clemensborg KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Vedbestemmelse af vanddrukket træ fra Århus midtby Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr.

Læs mere

ASR 1710, Østertoften

ASR 1710, Østertoften ASR 1710, Østertoften KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af ASR 1710, Østertoften Peter Hambro Mikkelsen & Peter Mose Jensen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK

Læs mere

MOE 00373, Krogen (FHM 4296/2136)

MOE 00373, Krogen (FHM 4296/2136) MOE 00373, Krogen (FHM 4296/2136) Vedanatomisk analyse af træ fra otte kogestensgruber fra ældre bronzealder Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 20 2016 MOE

Læs mere

SIM 8/2000, Sejs Snævringen (FHM 4427/9, RAS P3772/00)

SIM 8/2000, Sejs Snævringen (FHM 4427/9, RAS P3772/00) SIM 8/2000, Sejs Snævringen (FHM 4427/9, RAS P3772/00) KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedrørende registrering af undersøiske pælerækker Jesper Frederiksen og Claus Skriver

Læs mere

Pattedyr og fugl fra middelalderens Randers, FHM 4296/118

Pattedyr og fugl fra middelalderens Randers, FHM 4296/118 Pattedyr og fugl fra middelalderens Randers, FHM 4296/118 Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum En zooarkæologisk gennemgang af udvalgte knogler fra KHM 1556, Brødregade 6/Rådhusstræde 4

Læs mere

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) Vedanatomisk analyse af en offergrube og fem kogestensgruber Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 8 2015 OBM 7730, Tokkendrup

Læs mere

EBM 257, Gåsehagevraget

EBM 257, Gåsehagevraget EBM 257, Gåsehagevraget KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. fortsat observation af Gåsehagevraget, 2002 Jesper Frederiksen og Mikkel Haugstrup Thomsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK

Læs mere

FHM 4648, Anholt. Moesgård Museum. Marinarkæologisk undersøgelse af Anholt Nordstrands vrag. Jesper Frederiksen og Claus Skriver ANTIK VARISK AFDELING

FHM 4648, Anholt. Moesgård Museum. Marinarkæologisk undersøgelse af Anholt Nordstrands vrag. Jesper Frederiksen og Claus Skriver ANTIK VARISK AFDELING FHM 4648, Anholt KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Marinarkæologisk undersøgelse af Anholt Nordstrands vrag Jesper Frederiksen og Claus Skriver ANTIK VARISK AFDELING Nr. 1 2005 FHM 4648

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi I denne øvelse foretages to typer kromatografi, tyndtlagskromatografi (I) og gaskromatografi (II). I øvelsesdel I identificeres nogle aminosyrer ved tyndtlagskromatografi på alu-plader med cellulose. I

Læs mere

Måling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på?

Måling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på? Måling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på? www.insatech.com Agenda Kort om mig Hvad er ledningsevne Ledende opløsninger Termer, teori Måleteknikker Valg af sensor udfordringer

Læs mere

FHM 4534, Bytoften. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af formodet hørbearbejdningsgrube. Peter Mose Jensen

FHM 4534, Bytoften. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af formodet hørbearbejdningsgrube. Peter Mose Jensen FHM 4534, Bytoften KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af formodet hørbearbejdningsgrube Peter Mose Jensen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr.

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Identifikation af aminosyre

Identifikation af aminosyre Identifikation af aminosyre Kapitel 8: Bioteknologi proteiner, DNA og bioethanol Problemstilling Aminosyrer er opløselige i vand og har syre-baseegenskaber. Et 2-aminosyremolekyle indeholder mindst én

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

FHM 4951, Rummelihul I (FHM 4296/606)

FHM 4951, Rummelihul I (FHM 4296/606) FHM 4951, Rummelihul I (FHM 4296/606) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Pollenanalyse af en sedimentprøve Moesgård Museum Malene Kjærsgaard Sørensen AFDELING FOR KONSERVERING OG NATURVIDENSKAB Nr. 13

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 14/15

Læs mere

VKH 7403/1, Brendstrupvej (FHM 4296/1707)

VKH 7403/1, Brendstrupvej (FHM 4296/1707) VKH 7403/1, Brendstrupvej (FHM 4296/1707) Arkæobotanisk analyse af prøve fra forkullet lag i en høj fra tragtbægerkultur MN A Mads Bakken Thastrup & Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013-maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole - Vibenhus

Læs mere

Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland

Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) De zooarkæologiske analyser Susanne Østergaard Afdeling for Konservering og

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I PRÆSTATIONSPRØVNING - SAMMENLIGNING MELLEM BKG. 866 OG FORSLAG TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE 1 Baggrund Ved høring af revideret bekendtgørelse om analysekvalitet

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Du skal gennemgå eksperimentet Fyrfadslys inddrag gerne dine forsøgsresultater og vurder om de understøtter modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere give eksempler på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Sommer 2019 Institution Horsens HF og VUC.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Sommer 2019 Institution Horsens HF og VUC. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Teknisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 17/18 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Peter

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 28. november 2014

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 11 Københavns tekniske

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013-maj 2015 Institution Københavns Tekniske Skole Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver 1 Anvendt kemi - ekstraopgaver Enthalpiberegninger Stoffet ethan (H6) kan afbrændes. a) Opskriv og afstem reaktionsskemaet for forbrændingen. b) Beregn H for reaktionen. Opgave Betragt følgende redoxreaktionsskema:

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand

Eksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand Eksamensspørgsmål KemiC (17KeC80) Med forbehold for censors godkendelse Oversigt Spørgsmål 1 + 14: Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål 2 + 15: Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand

Læs mere

THY 6115, Lodbjerg Fyr (FHM 4296/1221)

THY 6115, Lodbjerg Fyr (FHM 4296/1221) THY 6115, Lodbjerg Fyr (FHM 4296/1221) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Pollenanalyse af en sedimentprøve fra muldlag under megalittomt Moesgård Museum Malene Kjærsgaard Sørensen AFDELING FOR KONSERVERING

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori

Læs mere

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen

Læs mere

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE Nikolaj Hansen, SEGES HusdyrInnovation Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation Kvægkongres Herning, 28/2 2017 AEROB STABILITET Ensilagens evne til at modstå varmedannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Januar 2012 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi B Peter Lindhardt 1a keb Oversigt over gennemførte undervisningsforløb (foreløbig)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 17/18 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Peter

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand. 1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.8, Spildevand, renset og urenset Endeligt forslag til bilag 1.8 i bekendtgørelsen

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi enkeltfag

Læs mere

2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter

2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter Opgave I I mange statistiske undersøgelser benytter man binomialfordelingen til at beskrive den tilfældige variation. Spørgsmål I.1 (1): For hvilken af følgende 5 stokastiske variable kunne binomialfordelingen

Læs mere

OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252)

OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252) OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af kornprøve fra middelalderen Mads Bakken Thastrup AFDELING FOR KONSERVERING OG NATURVIDENSKAB Nr. 6 2015

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

REOLER I BAMBUS HOLDBART HÅNDVÆRK

REOLER I BAMBUS HOLDBART HÅNDVÆRK REOLER I BAMBUS HOLDBART HÅNDVÆRK A N N O 1 9 6 7 SÅDAN BLIVER EN BAMBUSPLADE TIL BAMBUSSEN HØSTES Efter bambussen er høstet fragtes bambusstænglerne på små lastbiler ned fra skovområderne i bjergene.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF & VUC Nordsjælland - Helsingør HF enkeltfag

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere