Rapport 5 Tilsyn med Haderslev Realskole

Transkript

1 Rapport 5 Tilsyn med Haderslev Realskole ved Kim Eriksen forældrekredsens valgte tilsynsførende Tilsynsførende eller selvevaluering Af sidste nyhedsbrev fra Danmarks Privatskoleforening den 8. april 2011 fremgår det, at forældrekredsen og bestyrelsen fremover vil kunne vælge en form for selvevaluering som alternativ til det eksterne tilsyn. En selvevaluering ville i givet fald skulle indeholde en vurdering af følgende punkter: Skolens profil Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Elevens alsidige personlige udvikling Frihed og folkestyre Tilbud om undervisning i 10. klasse Specialundervisning Dansk som andetsprog Elevens videre forløb i uddannelsessystemet Skoleledelsens kvalitetssikring og udvikling af undervisningen Samlet vurdering og handlingsplan Der er ikke tvivl om, at der her er nævnt en række punkter, som går langt videre end hvad denne og de foregående tilsynsrapporter vil kunne honorere. Disse tilsynsrapporter står dog heldigvis ikke alene, idet der på Realskolen i det daglige er en udviklet selvevalueringskultur. Mit tilsyn giver løbende indsigt i lærernes og skoleledelsens arbejde med kvalitetssikring og udvikling af undervisningen. Ligesom der med en tæt kontakt til ungdomsuddannelserne indhentes erfaringer om elevernes videre forløb i uddannelsessystemet. Ligesom der løbende arbejdes med skolens profil og elevernes alsidige personlige udvikling, så eleverne kan blive den næste generation, der kan tage medansvar for frihed og folkestyre. Jeg er meget glad for den tillid forældrekredsen har vist mig ved at betro mig hvervet som tilsynsførende og fortsætter gerne. Modsat er det min opfattelse, at forældrekredsen og bestyrelsen bør overveje perspektiverne i selvevalueringsmodellen og i alt fald sikre de elementer heri som denne og de øvrige tilsynsrapporter ikke kan honorere.

2 Tilsyn den 20. januar 2011 Med baggrund i det stadige fokus der er i samfundet på danskundervisningen og styrkelse af læsefærdighederne havde jeg bedt om at følge danskundervisningen som den ene del og billedkunst og natur og teknik som den anden del. Skoleleder Henrik Pors havde sammen med lærerne sammensat følgende skema: 1. lektion: Billedkunst i 3. klasse 2. lektion: Dansk i 10. kl. 3. lektion: Dansk i 7. kl. 4. lektion: Møde med skolelederen Frokost 5. lektion: Fysik/kemi i 7. kl. 6. lektion: Dansk i 1. kl. 7. lektion: Læseløft for en enkelt elev 1. lektion Billedkunst i 3. kl. Om billekunst er der angivet som overordnet mål: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. Dette overordnede formål var omdrejningspunktet for en spændende billedkunsttime i 3. A. I en tidligere time var der blevet talt om digteren og maleren Hans Scherfig og nu repeteret hvad tankegangen bag hans naivistiske malerstil var. Nu handlede det så om at lave en parafrase over dyrene fra Scherfigs billeder ved at anbringe dem i nye overraskende omgivelser. Ved at en løve placeres i et hotelværelse, en elefant i en svømmehal og en giraf i en storby. Miljøerne blev skabt på en malet baggrund med udklip fra farvestrålende magasiner og blade. Alle klipper og klistrer. Atmosfæren er hyggelig. Alle arbejder godt. Der er stor lyst til at vise hinanden, hvad man er i gang med. Det betyder også, at man hjælper hinanden med gode udklip, når man falder over noget en anden kan bruge. Og undervejs er der god mulighed for læreren til at gå rundt og hjælpe de elever der tøver med næste skridt. Ligeledes er det nemt for læreren at få alles opmærksomhed, når hun undervejs sammen med eleverne for repeteret, hvad der er et billedes kompositoriske opbygning med billedets baggrund, mellemgrund og forgrund. Billeder har en stor kommunikativ rolle i det moderne mediebillede, hvorfor faget billedkunst er indlysende vigtig for at forstå billeder som kommunikations- og udtryksmiddel. 2. lektion Dansk i 10. kl. Det er umuligt fyldestgørende at redegøre for, hvor fantastisk en undervisning jeg blev præsenteret for i denne dansktime i 10. klasse. Klassen havde læst Karen Blixens skæbnefortælling: Ringen. Og fortællingen blev nu i fællesskab analyseret, idet der undervejs blev anvendt en række analytiske modeller.

3 Der blev talt om intertekstualitet idet fortællingen blev kædet sammen med H. C. Andersens Den grimme ælling, Henrik Pontoppidans Ørneflugt og Henrik Ibsens Et dukkehjem. Der blev også analyseret på forskellen mellem natur og kultur og overvejet hvordan Syndefaldsmyten spiller med. Endelig blev fortællingen også set i forhold til forfatterens eget liv. Fortællingen om Conrad og Lise er fortællingen om et adeligt hjem i trygge rammer. Den perfekte idyl der har det med at gøre ægtefællerne naive og deres reaktioner barnagtige. Så kommer tyven som ulven i Rødhætte og bringer uorden og oprør i de kendte mønstre. Men krisen i ægteskabet modner og bringer begge ægtefæller på højde med virkeligheden. Giver mod til at gå alene og træffe valg. Ikke en ny idyl men en voksende ansvarlighed for eget og andres liv. Alle er tydeligvis med og stort set alle tager ordet. Og jeg er dybt imponeret over de kloge svar eleverne giver. Også imponeret over hvor dybsindigt der reflekteres over fortællingens sammenhæng med elevernes eget liv. Hvilket i samtalen bliver til en fælles erkendelse af, at man ikke kan leve uden kontakt til en dybere og sandere virkelighed, der kalder på ansvar og meninger og grundlæggende holdninger. Klassen kom tæt på det med frihed og folkestyre. Og dybt ind i en eksistentiel refleksion over, hvor vigtigt det er at turde have drømme og også udleve dem men ikke på bekostning af andre og fællesskabet. 3. lektion Dansk i 7. kl. Én ting er at kunne læse for sig selv. En anden ting som er lidt af en udfordring er at kunne læse højt for andre. Det havde alle forberedt sig på til denne time, hvor hver elev havde fået sit afsnit af fortællingen om Den tapre skrædder. Man læser på skift og de andre lytter. Det er tydeligvis en god klasse med stor gensidig solidaritet. De andres kommentarer er mest af alt ros. Der er meget god arbejdsro. Der bliver talt om endelser. Om vigtigheden af pauserne. Om rytmen. Om at læse højt og tydeligt. Om at læse med indlevelse. Der foregår i det hele taget noget meget smukt i rummet takket være lærerens helt fantastiske evne til at bibringe eleverne en konstruktiv men også dybt ærlig kritik. Og det blev da også til skuffelse for én af dem, der nok havde glædet sig mest. Skuldrene sank lidt. Men jeg tænkte: Man kan ikke pakke eleverne ind i vat og beskytte dem mod enhver skuffelse. Der er også læring i det. Selv om det ikke (i Jakob Knudsen sk forstand) skal glorificeres at opdragelse og dannelse primært skulle være et resultat af at møde modstand. Møde med skolelederen Lærernes undervisning er kernen i en god skole. Men en god skole skabes også af en god og tydelig og dynamisk ledelse. Der igen er støttet af en engageret bestyrelse. Og jeg bliver igen og igen bekræftet i, hvor meget man står sammen om at lave en god skole på Realskolen, både hvad angår det fysiske og psykiske læringsmiljø. Henrik Pors præsenterede mig for resultatet af den Undervisningsmiljøundersøgelse som var blevet foretaget i efteråret 2010 og som nu kunne sammenlignes med de tilsvarende resultater fra Og tilfredsheden hos eleverne var meget høj. Det er et flot resultat. Og endda bedre på en række

4 punkter end de tilsvarende flotte resultater fra Eneste markante undtagelse er tilfredsheden med toiletterne. Det er ikke mit gebet men noget jeg ved man agter at gøre noget ved. Et andet punkt og det har naturligvis min interesse er elevernes negative vurdering af vikartimerne. Her kunne jeg med glæde høre Henrik Pors fortælle, at der i forlængelse af undersøgelsen blev arbejdet meget målrettet med at sikre, at vikarerne på den ene side fik en fyldestgørende besked om, hvad den fraværende lærer forventede gennemgået; og på den anden side at der blev sikret en tilbagemelding på, hvad vikaren rent faktisk havde undervist i og nået i vikartimen. 5. lektion Fysik i 7. kl. Samtalen om vikartimerne fik uheldigvis straks aktualitet, idet læreren fra timens start kunne konstatere, at det stof, som hun havde forventet vikaren havde gennemgået i den foregående fysiktime og som dagens undervisning skulle bygge på, ikke var blevet gennemgået. Det skabte en umiddelbar usikkerhed, som dog hurtig blev afløst af en meget kompetent revurdering af indholdet af dagens undervisning. Som læreren sagde: Vi kan ikke gå videre før vi har helt styr på det med syre og baser og det neutrale PH 7. Så der blev repeteret om hvad der ætser og hvad de forskellige tilstandsformer er. Også inddraget eksempler fra dagligdagen med syren i frugt og de basiske rengøringsmidler. Så gik man til øvelserne der handlede om at måle værdien i postevand, mættet kalk, eddikesyre, demineraliseret vand osv. Der blev givet gode instruktioner om sikkerhedsudstyret: Forklæder og handsker og beskyttelsesbriller. Men hvem har herefter ansvaret, når klare instrukser er givet? Læreren eller eleverne? Jeg fik ikke talt med læreren efterfølgende, da jeg skulle ile videre til næste time. Men det generede mig at se især pigerne konsekvent anbringe brillerne på smukkeste vis oppe i håret. Men der udgør de ikke nogen form for sikkerhed. Det kalder på en vigtig og god samtale om ansvarlighed. For læreren kan ikke kontrollere alt, når der samtidig skal gives vigtig instruktion i en anden del af rummet. 6. lektion Dansk i 1. kl. Dagen sluttede forrygende festligt med dansk i en første klasse. Jeg kom lidt for sent og nåede ikke at høre eleverne læse det, de havde haft for. Men det kunne de med garanti flot. For hvor kan de allerede meget efter et halvt år i 1. klasse! Der var 1, der var 2, der var 6 lærere på. Det skyldtes, at 4 lærerstuderende var i praktik. Og jeg tænker, at de er blevet dybt inspireret. For der blev arbejdet godt og sjovt med mange forskellige legende indfaldsvikler til det at lære bogstavernes lyd og karakter at kende. I grupper på to og tre cirkulerede man rundt til forskellige opgaver. En terning slås og man rykker frem til et bogstav. Hvordan lyder det? Hvilket ord indgå det bogstav i? Der er stavplader man vikler snor omkring. Der er billeder i en cirkel, hvor man skal skrive de sidste stavelser. Sandelig endelser på flere svære ord. Der er rimekort: Flue skrue, soldat tomat osv. Det er en fornøjelse at se, hvor meget elverne går op i det og alle er med. Og vi taler altså om dagens sidste time. Til slut taler man om, hvordan timen er gået. Lærerne roser eleverne og med god grund. De har arbejdet godt. Og jeg har lyst til at være næsegrus af beundring for lærernes smittende energi. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig at en undervisning kan gøres bedre.

5 7. lektion - Læseløft Og så var skoledagen alligevel ikke helt slut. Heller ikke for den pige der skulle nyde godt af skolens sidste tilbud til hende den dag: Et tilbud om specialundervisning: Læseløft. Hvor er det godt, at der findes ressourcer til at sætte målrettet ind for at hjælpe de elever der har svært ved at knække koden til bogstavernes forunderlige verden. Det er et frygteligt handicap ikke at kunne læse og det er tilsvarende en stor gave til enhver elev der får det lært. Og med læseløft skabes der små mirakler med børn der vokser deraf og får selvtillid. Afsluttende generel vurdering og konklusion Det er min klare vurdering efter en meget dejlig skoledag, at undervisningen på Haderslev Realskole fuldt ud lever op til de fælles mål Undervisningsministeriet har sat for de enkelte fag i folkeskolen og som en fri skole ifølge bekendtgørelsen af lov om friskoler og private grundskoler m.v. er forpligtet til som minimum at leve op til. Det er endvidere en glæde at kunne tilkendegive over for forældrekredsen, at tilsynet som overordnet indtryk atter var, at Haderslev Realskole er en rigtig god skole med godt arbejdende elever og meget engagerede lærere. Skolen får igen min bedste anbefaling!