UDVIDELSE AF GRAM SOLVARME VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT

Transkript

1 Til Haderslev Kommune Dokumenttype VVM-redegørelse og miljørapport Dato December 2013 UDVIDELSE AF GRAM SOLVARME VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Offentlig høring i 8 uger fra den 19. december 2013 og til den 13. februar 2014.

2 UDVIDELSE AF GRAM SOLVARME VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Revision 1 Dato 2013/11/21 Udarbejdet af BEG, SLA, RIBH, CHAB Kontrolleret af OGRG Godkendt af Beskrivelse BEG VVM-redegørelse og miljørapport, Udvidelse af Gram Solvarme Ref [xxxxx] T F

3 UDVIDELSE AF GRAM SOLVARME - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT INDHOLD 1. Indtroduktion til VVM-redegørelse Miljøvurderinger Fordebat Høring af berørte myndigheder Den videre proces Læsevejledning 2 2. Ikke-teknisk resumé Miljøvurderinger Projektbeskrivelse Lovgrundlag og planforhold Miljøpåvirkninger samlet vurdering Afværgeforanstaltninger Overvågning 7 3. Projektbeskrivelse Detailbeskrivelse af projektet Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Retablering efter endt drift Sikkerhed Alternativer Lovgrundlag og planforhold Planloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer VVM-bekendtgørelsen Øvrige lovgrundlag Forslag til vandplan Regional udviklingsplan for Region Syddanmark Råstofplan 2012 for Region Syddanmark Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune Lokalplaner Metode Miljøpåvirkninger Grundvand Jord Landskab og visuel påvirkning Geologi Kulturhistoriske interesser Rekreative forhold Natur, flora og fauna Luftforurening og klima Afledte socioøkonomiske forhold Andre miljøforhold Kumulative effekter Forslag til overvågningsprogram Sammenfatning Afværgeforanstaltninger 71

4 UDVIDELSE AF GRAM SOLVARME - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 9.2 Mangler og begrænsninger Samlet vurdering Referencer Bilag 77

5 1 1. INDTRODUKTION TIL VVM-REDEGØRELSE Haderslev Kommune ønsker at bidrage til udviklingen af vedvarende energi, og Byrådet har derfor valgt at igangsætte planlægningen for udvidelse af solvarmeanlægget i den sydlige del af Gram. Gram Fjernvarme anvender i dag naturgas som hovedbrændsel (ca. 85 %), suppleret med solvarme (ca. 15 %). Gram Fjernvarme ønsker nu at udvide det eksisterende solvarmeanlæg, således at andelen af solvarme øges til ca. 56 %. Dette er medvirkende til at reducere værkets samlede CO2-udledning med ca tons pr. år. Realiseringen af en udvidelse af det eksisterende solvarmeanlæg kræver et omfattende planlægningsarbejde, herunder udarbejdelse af miljøvurderinger. 1.1 Miljøvurderinger Haderslev Kommune har sammen med Gram Fjernvarme igangsat et omfattende planlægningsarbejde i forbindelse med udvidelsen af det eksisterende solvarmeanlæg ved Gram Fjernvarme. Solvarmeanlægget er omfattet af bilag 2, punkt 3a i VVM-bekendtgørelsen Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand, og Haderslev Kommune har truffet afgørelse om at projektet er VVM-pligtigt. Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVMreglerne fremgår af Miljøministeriets Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1. Solvarmeanlægget kan dermed ikke realiseres, før der er vedtaget retningslinjer i kommuneplanen om beliggenhed og udformning af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse, jf. planloven 2. VVM-redegørelsen danner grundlag for udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan for området samt udkast til VVM-tilladelse fra Haderslev Kommune. VVM-redegørelsen omfatter også miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer 3 skal der foretages en strategisk miljøvurdering af kommune- og lokalplaner, som fastsætter rammer for fremtidige anlægstilladelser til konkrete projekter. Denne miljøvurdering er integreret i nærværende VVMredegørelse. Nærværende dokument vil blive omtalt som VVM-redegørelse, som således omfatter både miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og VVM-redegørelse efter VVM-bekendtgørelsen i medfør af planloven. VVM-redegørelsen giver således en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan samt udkast til Haderslev Kommunes VVM-tilladelse. 1.2 Fordebat Forud for udarbejdelsen af denne kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport, er der gennemført en fordebat (idehøring) i perioden 28. juni til 9. august I denne fase blev der udsendt et debatoplæg, og med baggrund heri kunne borgere, myndigheder og andre interesserede kommentere det fremlagte projektforslag. Der kom ingen alternativer i idefasen. Ejer af den jord projektet skal foregå på indsendte bemærkninger om, at han ikke umiddelbart var begejstret for at lægge jord til projektet. 1.3 Høring af berørte myndigheder Haderslev Kommune har i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer foretaget en høring af berørte myndigheder. Der fremkom ingen bemærkninger. 1 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. BEK nr af 15/12/ Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013, 3 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 936 af 24/09/2009,

6 2 1.4 Den videre proces Denne VVM-redegørelse er udarbejdet af Haderslev Kommune i samarbejde med Gram Fjernvarme og Rambøll. Forslag til Kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og forslag til lokalplan fremlægges i offentlig høring i 8 uge. Efter den offentlige høring vil indkomne indsigelser og bemærkninger bliver behandlet og vurderet, og de vil indgå i kommunens beslutning om, hvorvidt der skal meddeles tilladelse til projektet. Som baggrund for beslutningen bliver der udarbejdet en sammenfattende redegørelse med miljøhensyn og indkomne bemærkninger. Afgørelsen fra Haderslev Kommune vil være vedtagelse af kommuneplantillæg samt en VVMtilladelse til projektet. Der skal også vedtages en lokalplan for området. Projektet kræver desuden tilladelse efter en række andre regler, som fremgår af kapitel 4 om lovgrundlag og planforhold. Der vil være klagemulighed og en klagevejledning i forbindelse med hver af afgørelserne. 1.5 Læsevejledning Denne VVM-redegørelse beskriver miljøpåvirkningerne fra projektet. Den er opbygget med følgende afsnit: Ikke teknisk resume Projektbeskrivelse Lovgrundlag og planforhold Metode Vurdering af miljøpåvirkninger Forslag til overvågningsprogram Sammenfatning Referencer For at få et overblik over miljørapportens hovedindhold kan man nøjes med at læse sammenfatningen og det ikke-tekniske resumé. Generelt kan hvert kapitel læses for sig selv. Det ikke-tekniske resumé er et letforståeligt resumé af den samlede rapport og de vigtigste konklusioner. Kapitlet om projektbeskrivelsen beskriver projektet, og hvordan det vil blive gennemført. Derudover beskrives et 0-alternativ, der gennem redegørelsen fungerer som et sammenligningsgrundlag, hvis projektet ikke gennemføres. Planforhold og øvrig relevant lovgivning er samlet i det næste kapitel. Derefter beskrives den overordnede metode for, hvordan miljøvurderingerne er gennemført. Selve vurderingerne af de enkelte miljøpåvirkninger er bygget op efter samme skabelon: En beskrivelse af metoden En beskrivelse af de nuværende forhold En beskrivelse af påvirkningerne som følge af projektet En vurdering af kumulative effekter (sammenhænge med andre projekter, der kan forstærke miljøpåvirkningerne) En vurdering af eventuelle afværgetiltag Et sammenfattende skema med vurderingen Næste kapitel omhandler forslag til overvågningsprogram af miljøpåvirkningerne. VVM-redegørelsen afsluttes med en sammenfatning på VVM-redegørelsen. Sammenfatningen omfatter ligeledes en opsummering på de foreslåede afværgeforanstaltninger, der kan undgå, minimere eller kompensere for indvirkningen på miljøet samt en beskrivelsen af mangler og begrænsninger i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen, der kan have betydning for vurdering af projektets virkning på miljøet.

7 Sidst i VVM-redegørelsen findes en fortegnelse over referencer samt bilag. Referencerne fremgår ligeledes gennem rapporten i fodnoter på de relevante sider. Hvor det er muligt at indsat et link til referencen. God læselyst 3

8 4 2. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Det ikke-tekniske resumé er et letforståeligt resumé af den samlede rapport og de vigtigste konklusioner 2.1 Miljøvurderinger Haderslev Kommune har igangsat planlægningsarbejdet for udvidelse af solvarmeanlægget ved Gram Fjernvarme. Haderslev Kommune har truffet afgørelse om, at der er VVM-pligt for projektet. Der er derfor gennemført en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og udarbejdet nærværende VVMredegørelse. De tilhørende planforslag kræver ligeledes udarbejdelse af en miljøvurdering, der stort set har samme krav til indhold som en VVM, hvorved VVM-redegørelsen udarbejdes, så den opfylder kravene i henhold til begge lovgivninger. 2.2 Projektbeskrivelse Solvarmeanlægget etableres i forlængelse af det eksisterende solvarmeanlæg i den sydlige del af Gram. Det nye område udgør ca. 10 ha og vil udvide anlægget med ca m 2 solpaneler. Figur 1 Illustrationsplan Hver solfanger er ca. 2,5 meter høj og opstilles i sydvendte rækker med en hældning på ca Solvarmeanlægget påfyldes en ugiftig frostvæske, der frostsikrer anlægget til minus 15 grader. Væsken transporteres i et lukket system i en frem og retur rørledning imellem varmevekslere og

9 5 de enkelte solpaneler. Der er et sikkerhedssystem til at forhindre lækager af solfangervæsken samt overkogning. For at kunne tømme anlægget for væsken etableres en opbevaringstank på max. 80 m 3. Figur 2 Eksisterende solfangere i Gram I tilknytning til solfangerne etableres et damvarmelager (sæsonvarmelager) for at kunne udnytte solfangeranlægget optimalt. Damvarmelageret vil have en samlet kapacitet på op til m 3 rent vand. Et principsnit af damvarmelageret ses på Figur 3, der illustrerer, at der rundt om damvarmelageret etableres jordvolde med en højde på maksimalt 6,5 meter, og der lægges et trædesikkert låg over varmelageret. Damvarmelageret vil blive indhegnet. For at kunne opfylde lageret med vand oprettes der en midlertidig vandboring tæt på solvarmeanlægget. Figur 3 Principsnit af damvarmelager Der etableres vejadgang til anlægget via Marbækvej, og langs både Marbækvej og Jenningvej plantes et minimum 4 meter bredt beplantningsbælte. Området vil blive tilsået med græs, som afgræsses af får og til disse kan der opsættes et shelter i området. Anlægsarbejderne løber over en periode på ca måneder, og solvarmeanlægget har en forventet levetid på år alternativ 0-alternativet svarer til den situation, hvor projektet ikke gennemføres og/eller lokalplan og kommuneplantillægget ikke vedtages. Det vil sige den situation, hvor der ikke opstilles solpaneler i området, og hvor den overordnede anvendelse af projektområdet forbliver landbrugsdrift.

10 En manglende realisering af projektet, dvs. 0-alternativet, vil medføre, at hovedbrændslet på Gram Fjernvarme fortsat vil være naturgas, som er tilfældet i dag, og der vil således ikke ske en væsentlig reduktion af værkets samlede CO 2 -udledning. 0-alternativet vurderes dog ikke at have væsentlige øvrige konsekvenser for miljøet, da området vil henligge til landbrugsdrift. 2.3 Lovgrundlag og planforhold Udover VVM-reglerne kræver projektet også tilladelse, dispensation og godkendelse efter vandforsyningsloven, varmeforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Projektet er i overensstemmelse med forslag til vandplan, Regional udviklingsplan for Region Syddanmark og Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. Projektet er omfattet af 4 retningslinjer i Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune: Erhvervsområder Højspændingsanlæg særligt værdifulde landbrugsområder Vejledende konsekvenszoner Projektet er ligeledes omfattet af 2 retningslinjer i forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune: Højspændingsanlæg Vejledende konsekvenszoner Projektet er i overensstemmelse med samtlige retningslinjer. En del af området er omfattet af kommuneplanramme TA.02 og lokalplan 1E5-1, der udlægger området til teknisk anlæg, og som indeholder det eksisterende solvarmeanlæg. I forbindelse med projektet udarbejdes et kommuneplantillæg og en ny lokalplan for hele projektområdet. 2.4 Miljøpåvirkninger samlet vurdering De forskellige miljøpåvirkninger er gennem rapporten behandlet på samme måde, hvor både metode, de nuværende forhold og afværgeforanstaltninger er beskrevet sammen med en vurdering af miljøpåvirkninger af både projektet. Ligeledes er de kumulative effekter vurderet, altså hvorvidt der er eksisterende eller fremtidige påvirkninger, der giver en væsentligt miljøpåvirkning i samspil med planens miljøpåvirkninger. Der er ingen miljøemner, som vurderes at give væsentlige eller moderate miljøkonsekvenser. Der er 3 miljøemner, hvor det vurderes, at der kan være mindre miljøkonsekvenser: Grundvand: Gram Vandværks indvindingsopland Grundvand: private enkeltvandsforsyningsanlæg Spildevand og overfladevand: bortledning af spildevand, hovedsaligt i anlægsfasen Det vurderes, at projektet kan have mindre miljøkonsekvenser for Gram Vandværks indvindingsopland og private enkeltvandsforsyningsanlæg, da projektet kan påvirke temperaturen i grundvandet lokalt. Grundet afstanden til indvindingsoplandet og private enkeltvandsforsyningsanlæg vurderes sandsynligheden for påvirkningen henholdsvis meget lille og lille. Det private enkeltvandsforsyningsanlæg kan ligeledes blive påvirket midlertidig af udslip af solfangervæske, dog anvendes anlægget ikke til indvinding af drikkevand. Der etableres omfattende tekniske overvågningssystemer der sikrer, at eventuelle udslip i størst muligt omfang begrænses. Det vurderes, at projektet kan give mindre miljøkonsekvenser for bortledning af spildevand, da solvarmeanlægget med jævne mellemrum kræver rengøring for tilbageholdt kalk og salt. Dette foregår med vand, der efterfølgende skal nedsives. Der er en meget stor sandsynlighed for påvirkningen, men den vil kun være kortvarig. Derudover indeholder det nedsivede vand ikke nogen problematiske stoffer og afstandskravene i forhold til nedsivning kan overholdes. 6

11 Udover de overstående miljøemner er følgende miljøemner ligeledes blevet behandlet i VVMredegørelsen: jord, landskab og visuel påvirkning, geologi, kulturhistoriske interesser, rekreative forhold, natur, flora og fauna, luftforurening og klima, afledte socioøkonomiske forhold, sundhed, affald, støj og vibrationer samt trafik. Det vurderes for alle disse miljøemner, at projektet kan give ingen/ubetydelig miljøkonsekvenser. Dette skyldes bl.a., at: 7 Et solvarmeanlæg vil give en lille sandsynlighed for jordforurening Lille visuel påvirkning, da eksisterende læbælter, skove og planlagte nye beplantningsbælter sikrer, at man ikke kan se anlægget på kort og lang afstand projektområdet er et landbrugsområde, hvorved der ikke er nogen geologisk værdi, kendte kulturhistoriske interesser, rekreative værdier eller 3 områder i selve projektområdet Eventuelle ukendte fortidsminder tages der hånd om ved en forundersøgelse af området, og de mindre 3 søer(vandhuller), der er i nærheden af området bliver ikke berørt, da indvindingen af vand sker fra det dybe magasin, hvorved der er ingen direkte kontakt med beskyttede søer og vandløb Projektområdet ligger i en væsentlig afstand på natur- og vildtreservater samt Natura områder med henholdsvis 15 og 6 km Klimamæssigt bidrager anlægget til en mindre reduktion af CO 2, og klimatiske ændringer vil ikke påvirke projektet pga. dets levetid De sandsynlige miljømæssige konsekvenser ved en udvidelse af solvarmeanlægget vil ikke have et omfang, der vil medføre væsentlige socioøkonomiske konsekvenser for befolkning og lokalsamfund Lille påvirkning ifht. sundhed, da der ikke er nogen særlige rekreative interesser i området samt ingen støj og ingen emissioner i driftsfasen Nedsivning af overfladevand vil kun være regnvand fra låget af damvarmelageret Det er begrænsede mængder råstoffer, der skal anvendes for etableringen af damvarmelageret og solfangeranlægget Der vil komme en lille mængde ufarligt affald i anlægs- og driftsfasen Der kan i anlægsfasen være en midlertidig påvirkning pga. støj og vibrationer, men det vil være i dagtimer og opleves som almindelige bygge- og anlægsarbejder I anlægsfasen vil der være en mindre forøgelse af trafikken i området, men den er begrænset til meget korte perioder i opstarts- og afslutningsfasen. I driftsfasen sker der ingen forøgelse af trafikken 2.5 Afværgeforanstaltninger Da det er museets vurdering, at der er risiko for, at træffe på væsentlige jordfaste fortidsminder ved anlægsarbejde på området, skal der gennemføres en forundersøgelse af området, inden anlægsarbejdet går i gang. Der skal ved projektering af damvarmelagerets jordvold sikres, at jordvolden overholder gældende krav til sikkerhed. Jordvolden skal dimensioneres således, at der ikke kan opstå et brud i jordvolden der kan forårsage, at varmt vand strømmer ud i området. 2.6 Overvågning Der foreslås ingen overvågningstiltag.

12 8 3. PROJEKTBESKRIVELSE Gram Fjernvarme ønsker at udvide eksisterende solvarmeanlæg. Udvidelsen omfatter nye solfangere og damvarmelager. Gram Fjernvarme anvender i dag naturgas som hovedbrændsel (ca. 85 %), suppleret med solvarme (ca. 15 %). Ved en udvidelse af solvarmeanlægget øges andelen af solvarme til ca. 60 % af den samlede varmeproduktion. 3.1 Detailbeskrivelse af projektet Solvarmeanlægget etableres i forlængelse af det eksisterende solvarmeanlæg i den sydlige del af Gram, matr. nr. 301a, Gram Ejerlav, Gram. Det nye område udgør ca. 10 ha. Figur 4 Illustrationsplan Solfangere Det eksisterende anlæg ønskes udvidet med ca m 2 solpaneler. Hver solfanger er ca. 2,5 meter høj og opstilles i sydvendte rækker med en hældning på ca

13 9 Figur 5 Eksisterende solvarmeanlæg i Gram Panelerne forbindes indbyrdes med forbindelsesslanger, der er beklædt med egnet isoleringsmateriale og dækkappe. Enderne af det enkelte rør forbindes til et opstanderrør, der er påsvejset solvarmefremløb/- retur til varmeværket. Hvert enkelt panel har et areal på 12,5-14 m 2 og med en højde på 2 m. Dertil kommer betonfundamenter på 0,2 0,5 meters højde. Solfangerne har en vægt på ca. 360 kg. Alle solfangere er forsynet med antirefleksbehandlet glas. Solfangerne opstilles på betonfundamenter, der placeres på eksisterende terræn. Alternativt opstilles solfangerne på aluminiumspæler. I dele af området kan det være aktuelt, at gennemføre mindre terrænreguleringer (+/- 0,5 m) inden solfangerne opstilles. Figur 6 Solpaneler opstillet på betonfundamenter Solfangerarealet vil blive tilsået med græs, som afgræsses af får. Der opstilles et shelter på ca. 50 m 2 til fårene. Solvarmeanlægget påfyldes propylenglycol 4, som er en ugiftig frostvæske, der frostsikrer anlægget til minus 15 grader. Ved temperaturer lavere end minus 10 grader cirkulerer væsken 4 Bilag 1, Produktdatablad Brenntag solfangervæske.

14 10 på solfangerne, således at forstsprængning undgås. Samlet set er der ca. 80 m 3 glykol i anlægget. Væsken transporteres i et lukket system i en frem og retur rørledning imellem varmevekslerne og de enkelte solpaneler. Evt. lækage detekteres ved en alarmtråd, der er indbygget i frem og retur rørledninger. Endvidere er anlægget bestykket med overvågning af både lavt tryk (rørbrud) og højt tryk (kogning). I tilfælde af overkogning eller reparationer på anlægget ledes væsken via en overtryksventil til en opbevaringstank. I øvrigt vil det nye solvarmeanlæg af hensyn til driftssikkerheden blive opdelt i 2 lige store separate anlæg. På den måde sikres det i tilfælde af en kritisk fejl, at det kun vil påvirke den ene halvdel af solvarmeanlægget Damvarmelager Det varme vand, der produceres, når solen skinner, gemmes i et damvarmelager (sæsonvarmelager) med en samlet kapacitet på op til m 3 rent vand. Vandtemperaturen i damvarmelageret varierer fra ca. 30 grader i bunden, og op til ca. 90 grader i toppen. Varmelageret graves ud som en stor, omvendt pyramidestub beklædt med en tæt plastmembran i bund og sider. Varmelageret fyldes op med demineraliseret vand. Vandet transporteres i et lukket system i en frem og retur rørledning imellem varmevekslerne og damvarmelageret, som vist på Figur 8. På toppen udlægges en tæt trædesikker isolering for at holde på varmen i vandet. Damvarmelageret etableres med volde på op til 6,5 m over terræn. Jordvoldene skal udføres med en maksimal hældning på 1:1,5. Damvarmlagerets dybde bliver ca. 16 m, jf. nedenstående principsnit. Afvanding af damvarmelagerets låg sker ved nedsivning på egen grund. Figur 7 Principsnit damvarmelager Jordvolden udføres med opgravende materialer fra udgravningen af bassinet. Materialerne indbygges i jordvolden under skærpet tilsyn, og der udføres kontrol af det indbyggede materiale, således det kan dokumenteres, at de i beregningerne forudsatte geotekniske parametre og krav opnås ved opbygningen af volden Opbevaringstank solfangervæske (glykol) I tilfælde af overkogning eller reparationer på anlægget ledes væsken via en overtryksventil til en opbevaringstank på max. 80 m 3. Under daglig drift står der max. 5 m 3 væske i tanken, som via ventiler er afspærret fra det øvrige solvarmeanlæg. Øvrige væskeudvidelser optages af et antal af standart ekspansionsbeholdere. Tanken placeres i et teknikrum, der integreres i damvarmelagerets jordvold. Under den daglige drift af anlægget, overvåges væskeniveauet i beholderen af en niveautransmitter, der er tilkoblet værkets centrale overvågningssystem Vandindvinding Damvarmelageret opfyldes med ca m 3 vand, men der skal indvindes ca m 3 vand da det forventes at der i forbindelse med rensning af vandet, som beskrevet i kap , vil være en del rejektvand. Der etableres en vandboring boring tæt på solvarmeanlægget Midlertidigt vandbehandlingsanlæg I forbindelse med opfyldning af damvarmelageret skal der etableres et midlertidigt vandbehandlingsanlæg med et formål, at demineralisere vandet. Demineraliseret vand eller totalt afsaltet vand, er almindeligt postevand, hvor alle mineraler er blevet fjernet, så man står tilbage med rent vand. Processen skal forhindre, at der opstår korrosionsskader på de tekniske installationer. Demineraliseringen sker ved en såkaldt omvendt osmose. Vandet i damvarmelageret tilsættes efterfølgende natriumhydroxid (NaOH), der har til formål, at hæve ph-værdien til ca. 9,8. Anlægget placeres tæt på damvarmelageret.

15 11 Eventuelt rejektvand (rent vand) skal nedsive på egen grund Principper for solvarme Nedenstående figur skitserer princippet for vandtransporten i solvarmeanlægget. Anlægget består af 3 lukkede systemer: Solfangerne: Ved hjælp af solen opvarmes det vand, der løber gennem solfangerne, der efterfølgende pumpes i et lukket system til en varmeveksler. Det afkølede vand returneres til solfangerne. Sæsonvarmelager: Det kolde vand fra damvarmelageret opvarmes, når det løber gennem varmeveksleren ved solfangerne. Det varme vand pumpes efterfølgende op i damvarmelageret. Fjernvarme: Det varme vand i damvarmelageret pumpes til en varmeveksler ved varmeværket, der har til formål, at hæve temperaturen på fjernvarmevandet. Figur 8 Princip for solvarme Trafik, veje og stier Eksisterende anlæg har vejadgang til Marbækvej, og det forventes, at der i anlægsfasen etableres en ny vejadgang til Marbækvej i den sydlige ende af området. I anlægsfasen, der varer ca mdr., vil der blive anlægstrafik i form af lastbiler, anlægsmaskiner mv. Anlægsarbejderne gennemføres inden for normal arbejdstid. I driftsfasen vil der være begrænset trafik i form af daglig tilsyn og service Højspændingsledninger Der løber en højspændingsledning gennem området. Gældende krav til respektafstand til ledningen skal overholdes. Alternativt skal luftledningen kabellægges Beplantning Langs Jenningvej og Marbækvej udlægges der areal til minimum 4 m bredt beplantningsbælte i form af levende hegn.

16 12 Figur 9 Eksisterende beplantningsbælte mod Marbækvej 3.2 Aktiviteter i anlægsfasen Det forventes, at anlægsarbejderne løber over en periode på ca mdr., og vil omfatte: Etablering af damvarmelager: Udgravning af damvarmelageret Etablering af jordvolde omkring damvarmelageret Montering af membran Opfyldning af damvarmelageret fra nærliggende midlertidig vandboring. Bortledning af eventuelt rejektvand fra midlertidigt renseanlæg Etablering af mindre teknikbygning til pumper o.l. Etablering af et flydende låg på toppen af damvarmelageret Etablering af solfangeranlæg: Mindre terrænregulering af solfangerfeltet Etablering af ny vejadgang Placering og montering af fundamenter og solpaneler Nedgravning af interne rørforbindelser Etablering af beplantningsbælte som beskrevet i lokalplanen Andre aktiviteter Etablering af trådhegn omkring solfangeranlægget Etablering af shelter for får Tilslutning til eksisterende transmissionsledning fra projektområdet til Gram Fjernvarme Etablering af vandboring til opfyldning af damvarmelager Etablering af vandledning til opfyldning af damvarmelager Anlægsarbejderne gennemføres som udgangspunkt inden for normal arbejdstid (kl. 7 18) 3.3 Aktiviteter i driftsfasen Aktiviteterne i driftsfasen begrænser sig til daglig tilsyn. Overfladevand fra damvarmelagerets låg opsamles i dræn og nedsiver inden for projektområdet. 3.4 Retablering efter endt drift Solvarmeanlægget har en forventet levetid på år. Efter endt drift fjernes fundamenter og solfangere, og området vil kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Damvarmelageret kan evt. anvendes til natur og rekreativt område. 3.5 Sikkerhed Damvarmelager Området omkring damvarmelageret indhegnes. På toppen af damvarmelageret udlægges der et trædesikkert låg (isolering) for at holde på varmen i vandet.

17 13 I forbindelse med etablering af et damvarmelager for Vojens Fjernvarme etableres der et vandbassin dels under niveau af omkringliggende terræn og delvis over. Mod syd bliver der således tale om en ca. 4 m høj jordvold for bassinet. Jordvolden beregnes efter forskrifterne i Eurocode 7: Geoteknik del 1: Generelle regler og DS/EN DK NA:2013 (nationalt anneks), samlet kaldet geoteknik normen. Kravene til beregninger af jordvolden er givet i normen og sikkerhedsniveauet for jordvolden er tilsvarende som for en støttevægskonstruktion. Jordvolden udføres med opgravende materialer fra udgravningen af bassinet. Materialerne indbygges i jordvolden under skærpet tilsyn, og der udføres kontrol af det indbyggede materiale, således det kan dokumenteres, at de i beregningerne forudsatte geotekniske parametre og krav opnås ved opbygningen af volden. Sikkerhedsforanstaltninger i solvarmeanlægget Sikkerhedsforanstaltningerne mod lækage på et solvarmeanlæg til fjernvarmesystemer består af følgende: Løbende trykovervågning af anlægget Løbende overvågning af fugtighed i isoleringslaget i præisolerede fjernvarmerør i jord Løbende inspektion af anlægget Det nye solvarmeanlæg vil af hensyn til driftssikkerheden blive opdelt i 2 lige store separate anlæg. På den måde sikres det i tilfælde af en kritisk fejl, at det kun vil påvirke den ene halvdel af solvarmeanlægget. Varmeværkets alarm -og vagtsystem På varmeværket er der etableret følgende alarmovervågning: Fjernvarmeværket er normalt bemandet inden for normal arbejdstid i hverdagene. Uden for normal arbejdstid har de ansatte en vagtturnus. Hvis der forekommer en alarm tilkaldes vagten med et automatisk telefonopkald. Samtidigt kommer der en sms med alarm tekst. Værkets tekniske personale indgår i en rullende vagtordning. Der er en bagvagt, som vagthavende kan tilkalde til krævende opgaver. Kritiske alarmer medfører at anlægget selv stopper og lukker ned i sikker position, mens mindre kritiske alarmer medfører tilkald, hvor fejlen skal rettes inden et tidsrum. Alarm "A" medfører et umiddelbart stop af anlægget med en fortsat kontrol over de væsentlige sikkerhedsfunktioner på anlægget (såkaldt hårdt stop). Alarm "B" medfører at anlægget bliver stoppet og sat i sikker venteposition (såkaldt blødt stop). Såfremt der sker et spild af solfangervæske skal opsamling af solfangervæske igangsættes, og kommunen skal straks informeres jf. Miljøbeskyttelseslovens 21, og der skal tages en drøftelse med miljømyndigheden af omfanget af en evt. afgravning af forurenet jord. I vurderingen af hvorvidt, der skal foretages afgravning af jord, skal risikoen for grundvandsressource og recipient indgå. Utilsigtet trykstigning solvarmeanlægget koger Trykket på solvarmeanlæggets glykolkreds overvåges kontinuerligt således, at der gives alarm, og nødvendig aktion tages, i tilfælde af trykstigning i systemet. I tilfælde af der ikke aftages varme fra anlægget, ved svigtende pumpe- eller lagerkapacitet (nødstilfælde fx udfald af elforsyning) og der er høj solindstråling, vil solvarmeanlægget opbygge tryk i rørsystemet, hvilket vil resultere i at sikkerhedsventilerne vil lette. På systemet sidder 2 sikkerhedsventiler som letter ved hhv. 4,0 bar og 4,5 bar. Solvarmevæsken vil ved en sådan trykstigning ledes via sikkerhedsventilerne til opsamlingstanken. Anlægget designes til at kunne modstå en kogning, sådan at al solvarmevæsken opsamles og ikke kommer til det fri. Når anlægget er klar til drift igen pumpes væsken tilbage på anlægget. Påfyldning af væske på anlægget foregår manuelt, så der i

18 14 forbindelse med påfyldningen vil ske direkte overvågning af trykket. Under den daglige drift er der kun en minimal mængde solvarmevæske i opsamlingstanken til reserve. Opsamlingstanken(ene) er dimensioneret til at kunne indeholde mængden fra fremløbsledningen eller returledningen (den med størst mængde), samt hele væskemængden i solfangerne, som vil blive presset ud i tilfælde af en kogning. Det vil teoretisk være muligt at frem- eller returledning samt solfangerpanelerne tømmes, hvis der skal repareres en lækage på frem- eller returledning til feltet. Det er ikke sandsynligt at hele anlæggets væskemængde skal opbevares i tanken(e) samtidigt. Utilsigtet trykfald lækage på solvarmekredsen Trykket på solvarmeanlæggets glykolkreds overvåges kontinuerligt således, at der gives alarm, og nødvendig aktion tages i tilfælde af trykfald i systemet. Hvis der sker en mindre lækage på et panel eller en slange falder trykket langsomt i anlægget. Der gives "B" alarm til vagthavende for faldende (lavt) tryk på anlægget. Vagthavende stopper anlægget og afspærrer ekspansionssystemet. Herefter kan det fejlramte panel/ slange findes. Der afspærres i begge ender af rækken, og væsken kan tappes af den fejlramte række i transportabel beholder. Herefter kan det øvrige anlæg sættes i drift igen. Det fejlramte panel tages ud af drift og resten af rækken påfyldes væske igen, imens reparation pågår. Ved pludseligt stort trykfald i systemet (slangebrud) giver anlægget "A" alarm til vagthavende for faldende (lavt) tryk og anlægget stopper automatisk. Dette bevirker at cirkulationspumpen stoppes. Vagthavende afspærrer hovedventiler på værket ud til feltet, og lækagen kan herefter findes. Den største risiko for lækage er erfaringsmæssigt ved slangerne som forbinder panelerne. I sjældnere tilfælde ses utætte paneler. I begge tilfælde altså synlige lækager over jorden, som vil medføre at solvarmevæske ledes ud på jorden. Der er meget lille risiko og stort set ingen eksempler på lækage i de præisolerede fjernvarmerør i jord. Størst risiko for lækage er i forbindelse med den første opstart af anlægget eller umiddelbart derefter, som følge af eventuelle fabrikations- eller montagefejl. I denne periode er der fra fjernvarmeværket og leverandøren typisk stor fokus på driften af anlægget, og en lækage vil derfor typisk hurtigt blive opdaget og udbedret. I tilfælde af et uheld, hvor der sker udslip til jord nedsiver produktet langsomt og det vil være muligt at bortgrave det forurenede jord efter et udslip. Det maksimale flow i en række er 2,5-5,0 m 3 /h, afhængig af fabrikat og rækkelængde. En typisk lækage vil være af en karakter, hvor det ikke er hele flowet som spildes det fri. I sjældnere tilfælde kan en slange springe helt af og hele rækkens flow vil ledes ud på jorden. Det vurderes derfor at mængden af solvarmevæske som vil spildes ud på jorden typisk vil være 1-2 m 3 inden rækken afspærres. Ved en eventuel lækage vil Haderslev Kommune blive orienteret, jf. miljøbeskyttelseslovens 21. Inspektion og vedligehold I forbindelse med driften af anlægget runderes veksler og pumpeinstallation dagligt og der kontrolleres manuelt for fejl og tryk. Marken med solpanelerne inspiceres ugentligt. Ekspansionsbeholdere kontrolleres for funktion 1 gang pr. måned. Sikkerhedsfunktioner på anlægget (B alarm ved faldende tryk, A alarm og pumpestop ved lavt tryk) afprøves 1 gang hvert halve år. Der gennemføres planlagt vedligehold på pumper, veksler og frekvensomformere iht. leverandørens forskrifter.

19 15 Solindstrålingen på anlægget måles på 2 separate pyranometre, som afgiver alarm ved for stor afvigelse, disse inspiceres for tilsmudsning en gang om måneden. Opsamlingstanken inspiceres visuelt af godkendt kontrolinstans hvert 5.år. 3.6 Alternativer Da projektet omfatter en udvidelse af eksisterende solvarmeprojekt, er der ikke vurderet en alternativ placering af det nye solvarmeanlæg alternativ 0-alternativet svarer til den situation, hvor projektet ikke gennemføres og/eller lokalplan og kommuneplantillægget ikke vedtages. Det vil sige den situation, hvor der ikke opstilles solpaneler i området, og hvor den overordnede anvendelse af projektområdet forbliver landbrugsdrift. En manglende realisering af projektet, dvs. 0-alternativet, vil medføre, at hovedbrændslet på Gram Fjernvarme fortsat vil være naturgas, som er tilfældet i dag, og der vil således ikke ske en væsentlig reduktion af værkets samlede CO 2 -udledning. 0-alternativet vurderes dog ikke at have væsentlige øvrige konsekvenser for miljøet, da området vil henligge til landbrugsdrift.

20 16 4. LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD Etablering af solvarmeanlægget sker i henhold til gældende lovgivning, der omhandler regler om planlægning, naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse m.v. I det efterfølgende gennemgås det overordnede grundlag for de miljøvurderinger, tilladelser og godkendelser, der skal foreligge som led i realiseringen af anlægget. Derudover beskrives de relevante planforhold for projektet og dets næromgivelser. Der er indhentet oplysninger om gældende planlægning i kommuneplanen og lokalplaner. Derudover skal kommuneplanen være i overensstemmelse med de kommende vandplaner. 4.1 Planloven 5 Når et projekt er omfattet af planlovens jf. 11 g med krav om gennemførelse af en VVM, skal der vedtages kommuneplanretningslinjer som forudsætning for realisering af projektet. Proceduren for udarbejdelse og vedtagelse af et kommuneplantillæg følger planlovens bestemmelser for tilvejebringelse af planer. Kommuneplantillægget er således det juridiske grundlag for VVM-tilladelsen, og VVM-redegørelsen bliver dermed et bilag til forslaget til kommuneplantillæg, når det sendes i offentlig høring. I forbindelse med processen for gennemførelse af projektet skal der ændres i Haderslev Kommunes planlægning, og der vil blive udlagt nye rammer for den fremtidige anvendelse, for at projektet kan realiseres. I henhold til planloven skal der ligeledes for større bygge og anlægsarbejder udarbejdes en lokalplan. I forbindelse med planarbejdet vil der derfor blive udarbejdet en lokalplan for solvarmeanlægget. For at sikre den offentlige debat sendes lokalplanforslaget i høring parallelt med forslaget til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse, således at der er fuld åbenhed om den fremtidige anvendelse. Det er Haderslev Kommune, der er planmyndighed for projektet. 4.2 Lov om miljøvurdering af planer og programmer 6 Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der skal tilvejebringes planer inden for fysisk planlægning, hvis planen fastlægger rammer for anlægstilladelser for projekter omfattet af bilag 3 eller 4, eller hvis planen påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Kommuneplantillægget og lokalplanen er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslagene fastlægger rammer for projekter, der er omfattet af bilag 3, punkt 3a Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Planforslagene er ikke omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse, 3, stk. 2. Der er derfor udarbejdet en miljøvurdering, der indeholder de oplysninger, som er nævnt i bekendtgørelsens bilag 1. Denne miljøvurdering indgår som en del af denne VVM-redegørelse, jf. afsnit VVM-bekendtgørelsen 7 VVM-reglerne har baggrund i et EU direktiv 8 og er implementeret i planloven og VVMbekendtgørelsen. De forskellige anlægsprojekter, der er omfattet af VVM-reglerne er opdelt i to lister, bilag 1, hvor der er obligatorisk VVM-pligt og bilag 2, hvor det skal vurderes, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt, og at der derfor skal gennemføres en VVM-screening, inden projektet gennemføres. 5 Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013, 6 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03/07/2013, 7 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK nr af 15/12/2010, 8 Direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011,

21 17 Solvarmeanlægget er omfattet af bilag 2, punkt 3a i VVM-bekendtgørelsen Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Haderslev Kommune har derfor foretaget en VVM-screening i henhold til VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Kommunen har truffet afgørelse om, at anlægget er VVM-pligtigt, da det ikke kan afvises, at anlægget kan få væsentligt indvirkning på miljøet. Der er derfor udarbejdet en VVMredegørelse, der indeholder de oplysninger, som er nævnt i bekendtgørelsens bilag Øvrige lovgrundlag Udover VVM reglerne kræver projektet også tilladelse, dispensation og godkendelse efter: Vandforsyningsloven Varmeforsyningsloven Miljøbeskyttelsesloven I det følgende er der kort redegjort for lovene Vandforsyningsloven 9 Det kræver en tilladelse efter vandforsyningsloven at indvinde vand eller udføre boringer til vandindvinding. Det kræver således tilladelse at etablere en boring og indvinde vand til opfyldning af damvarmelageret. Haderslev Kommune er myndighed Varmeforsyningsloven Etablering af solvarmeanlægget kræver tilladelse efter varmeforsyningsloven. Haderslev Kommune er myndighed Miljøbeskyttelsesloven 10 Stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Nedgravning af interne rørforbindelser og etablering af opbevaringstanken til solfangervæske (glykol) kræver dermed tilladelse. Nedsivning af regnvand og rejektvand kræver en tilladelse. Haderslev Kommune er myndighed. 4.5 Forslag til vandplan 11 Området er omfattet af forslag til vandplan for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Forslaget til vandplan er i høring indtil d. 23. december Projektområdet ligger uden for område med særlig drikkevandsinteresse (OSD-område), og uden for indvindingsoplande til almene vandværker. Forslaget til vandplaner er stadig i høring, og grundvandet er derfor beskyttet i henhold til bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer 12. I henhold til bekendtgørelsens 3 skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i OSD-områder samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for OSDområder eller inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Som særligt 9 Lov om vandforsyning m.v, LBK nr. 635 af 07/06/2010, 10 Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 879 af 26/06/2010, 11 Forslag til vandplan - Hovedopland 1.10 Vadehavet, F0FD3699C649/0/1_10_Vadehavet.pdf 12 Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer, BEK nr af 16/10/

22 grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. Projektets påvirkning af grundvandet er behandlet i afsnit 6.1. Da projektet ligger uden for OSD og indvindingsoplande, er det Haderslev Kommunes vurdering, at projektet og tilhørende planlægning er i overensstemmelse med forslag til vandplaner og bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer. 4.6 Regional udviklingsplan for Region Syddanmark Den Regionale Udviklingsplan sætter fokus på 4 initiativer: - Viden - Uddannelse - Infrastruktur & Mobilitet - Klima Det vurderes, at projektet ikke er i strid med initiativerne i den Regionale Udviklingsplan. 4.7 Råstofplan 2012 for Region Syddanmark Planområdet er ikke udlagt til graveområde elle råstofinteresseområde i Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. Det vurderes derfor, at projektet er i overensstemmelse med Råstofplan 2012 for Region Syddanmark Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune 13 I det følgende beskrives Haderslev Kommunes gældende relevante retningslinjer og rammer i Kommuneplan Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune er i offentlig høring og forventes vedtaget inden udgangen af Kommuneplanforslaget beskrives i afsnit Kommuneplanens retningslinjer Projektet er omfattet af følgende retningslinjer i Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune: Retningslinje Erhvervsområder Den nordlige del af projektområdet, hvor det eksisterende solvarmeanlæg ligger, er udlagt til erhvervsområde, jf. retningslinje I forhold til retningslinjen skal der ved Gram foretages en justering og udvidelse af det samlede erhvervsområde ved Industrivej i den sydlige del af byen. 13 Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune,

23 19 Figur 10 Erhvervsområder, jf. Kommuneplanens retningslinje Vurdering Det vurderes, at det ikke har nogen betydning, at det eksisterende solvarmeanlæg er udlagt til erhvervsområde, da retningslinjen kun beskriver, at der skal ske en justering og udvidelse af selve erhvervsområdet. Retningslinje Højspændingsanlæg I gennem projektområdet løber en højspændingsledning, jf. Figur 11. Omkring højspændingsledninger er der fastsat en vejledende konsekvenszone på 50 meter på hver side af ledningen. Inden for konsekvenszonerne må der som hovedregel ikke udlægges områder til miljøfølsom arealanvendelse eller til spredt bebyggelse.

24 20 Figur 11 Højspændingsledninger Vurdering Det pågældende solvarmeanlæg kan ikke karakteriseres som miljøfølsom arealanvendelse eller spredt bebyggelse. Det vurderes på den baggrund, at projektet er i overensstemmelse med retningslinje i Kommuneplan Retningslinje Særligt værdigfulde landbrugsområder En del af projektområdet, ca. 6 ha., er karakteriseret som særligt værdigfuldt landbrugsareal. Her gælder at: Når landbrugsjord inddrages til andre formål end jordbrug, skal det dokumenteres, at der er taget de størst mulige hensyn til landbruget. Arealudlæg til andre formål end jordbrug kræver en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for den valgte placering.

25 21 Figur 12 Særligt værdigfuldt landbrugsområder Vurdering Det særligt værdifulde landbrugsområde afgrænses midt i projektområdet. Ved realisering af projektet vil der således ikke ske en deling af det særlige værdigefulde landbrugsområde, men ca. 6 ha udtages af området. Udvidelsen af Gram Solvarmeanlæg er placeret syd for det eksisterende solvarmeanlæg for at skabe en funktionel sammenhæng med det eksisterende anlæg. Dette vurderes som den mest hensigtsmæssige placering, da både det eksisterende anlæg og udvidelsen derved vil blive afgrænset af Jenningvej og Marbækvej og større samlede Jordbrugsområder bevares på de andre sider af vejene. Det vurderes på den baggrund, at projektet er i overensstemmelse med retningslinje i Kommuneplan Retningslinje Vejledende konsekvenszoner En del af projektområdet, inkl. de eksisterende solfangere er omfattet af en vejledende konsekvenszone fra erhvervsområdet nordvest for området. I konsekvenszonen må der ikke ændres arealanvendelse til miljøfølsom anvendelse, herunder etablering af spredt bebyggelse.

26 22 Figur 13 Vejledende konsekvenszoner Vurdering Etablering af solfangere kategoriseres hverken som miljøfølsom anvendelse eller spredt bebyggelse, hvorved projektet er i overensstemmelse med retningslinjen Kommuneplanens rammeområder En del af projektområdet er omfattet af rammeområde TA.02, der er udlagt til teknisk anlæg, og som indeholder det eksisterende solvarmeanlæg.

27 23 Figur 14 Eksisterende kommuneplanrammer Vurdering Det eksisterende rammeområde TA.02 udvides, således at det indeholder hele projektområdet. 4.9 Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune Haderslev Byråd vedtog den 25. juni 2013 at fremlægge "Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune" i offentlig høring i perioden 3. september oktober I det følgende beskrives Haderslev Kommunes forslag til relevante retningslinjer og rammer i forslag til Kommuneplan Kommuneplanforslagets retningslinjer Projektet er omfattet af følgende retningslinjer i forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune: Retningslinje Højspændingsanlæg Projektområdet er omfattet af retningslinjen om højspændingsanlæg. I forhold til retningslinje i Kommuneplan 2009, jf. Afsnit 4.8.1, er jordkablerne tilføjet. Højspændingsledningerne fremgår på Figur 15. Omkring vekselstrømsjordkabler på kv fastsættes en vejledende konsekvenszone på 10 meter på hver side af ledningen. Inden for konsekvenszonerne må der som hovedregel ikke udlægges områder til miljøfølsom arealanvendelse, herunder til spredt bebyggelse.

28 24 Figur 15 Højspændingsledninger Vurdering: Det pågældende solvarmeanlæg kan ikke karakteriseres som miljøfølsom arealanvendelse eller spredt bebyggelse. Det vurderes på den baggrund, at projektet er i overensstemmelse med retningslinje i Forslag til Kommuneplan Retningslinje Vejledende konsekvenszoner Retningslinjen er identisk med retningslinje i den eksisterende kommuneplan. Retningslinje om erhvervsområder og særligt værdifuldt landbrugsområde De eksisterende retningslinjer om erhvervsområder og særligt værdigfuldt landbrugsområde i Kommuneplan 2009 justeres i forslag til Kommuneplan 2013, således at projektområdet hverken er kategoriseres som erhvervsområde eller særligt værdifuldt landbrugsområde Kommuneplanforslagets rammer I forslag til Kommuneplan 2013 er projektområdet udlagt til de samme rammeområder og rammebestemmelser som Kommuneplan 2009, jf. Afsnit Lokalplaner En del af projektområdet er omfattet af lokalplan nr. 1E5-1 Solvarme for Gram Fjernvarme og indeholder det eksisterende solvarmeanlæg.

29 25 Figur 16 Eksisterende lokalplaner Vurdering Der udarbejdes en ny samlet lokalplan for projektområdet, der inkluderer det eksisterende solvarmeanlæg, hvorved den eksisterende lokalplan nr. 1E5-1 ophæves i sin helhed i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen.

30 26 5. METODE VVM-redegørelsen er valgt struktureret ud fra de emner, som er vurderet væsentlige i forbindelse med udvidelsen af solvarmeanlægget i Gram. Ifølge VVM-reglerne skal VVM-redegørelsen forholde sig til alle miljøemner, uanset omfanget af påvirkning. For at bibringe overblik over påvirkningen er der derfor i denne VVM-redegørelse lavet en skematisk opsamling efter hvert emne, der opsummerer de vurderede konsekvenser af påvirkningen. De enkelte emner er desuden opbygget efter samme struktur: En beskrivelse af metoden En beskrivelse af de nuværende forhold En beskrivelse af påvirkningen fra projektet En beskrivelse af kumulative forhold En beskrivelse af afværgeforanstaltninger Opsamling i form af et skema Skema med opsamling I slutningen af hvert afsnit, er der lavet en skematisk opsamling af konsekvenserne af påvirkningen: Miljøemne Geografisk udbredelse Påvirkningsgrad Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Miljøemne 1 Miljøemne 2 Miljøemnet er det emne, der behandles i det pågældende afsnit. Hvor det er relevant vurderes der på underemner eller lokaliteter. Påvirkningsgraden defineres som: Stor: Det pågældende miljøforhold vil i høj grad blive påvirket. Der kan ske tab af struktur eller funktion. Mellem: Det pågældende miljøforhold vil i nogen grad blive påvirket og kan delvist gå tabt. Lille: Det pågældende miljøforhold vil i mindre grad blive påvirket. Områdets funktion og struktur vil blive bevaret. Ingen: Det pågældende miljøforhold vil ikke blive påvirket. Påvirkningens geografiske udbredelse defineres som: International: Påvirkningen vil brede sig over landegrænsen National: Påvirkningen omfatter en større del af Danmark (både hav og land) Regional: Påvirkningen er begrænset til projektområdet og et område i en afstand på op til ca km Lokal: Påvirkningerne er begrænset til projektområdet og områder umiddelbart uden for projektområdet Sandsynligheden defineres som: Meget stor: Den pågældende påvirkning vil med vished indtræde Stor: Der er overvejende sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde Mellem: Der er en rimelig sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde. Lille: Der er lille sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde. Meget lille: Der er ikke noget, der tyder på, at den pågældende påvirkning vil forekomme Påvirkningens varighed defineres som: Vedvarende/på lang sigt: Påvirkningen varer i mere end 5 år efter, at anlægsfasen er afsluttet Midlertidig/på mellemlang sigt: Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen og op til 5 år efter Kortvarig: Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen. -: Der er ingen påvirkning, hvorved det ikke er relevant at forholde sig til påvirkningens varighed. På baggrund af kategoriseringerne samt en vurdering af de enkelte miljøforhold vurderes projektets konsekvenser i relation til det enkelte emne:

31 27 Væsentlig: Konsekvenserne er så betydende, at det bør overvejes at ændre projektet, gennemføre afværgetiltag for at mindske påvirkningen eller afveje konsekvenserne i forbindelse med beslutningsprocessen om projektets realisering. Moderat: Konsekvenser er af en betydning, som kræver overvejelser om afværgeforanstaltninger som led i realiseringen af projektet. Mindre: Konsekvenser er så begrænset, at der ikke vurderes behov for afværgeforanstaltninger. Ingen/ubetydelig: Konsekvenser er så små, at de ikke er relevante at tage højde for ved projektets realisering. Positive miljøpåvirkninger kategoriseres ikke jævnfør ovenstående, men beskrives i ord. Et udfyldt skema kan f.eks. se således ud; Miljøemne Geografisk udbredelse Påvirkningsgrad Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Miljøemne 1 Lille Regional Lille Vedvarende Mindre Miljøemne 2 Mellem Lokal Mellem Kortvarig Mindre Miljøemne 3 Stor Regional Stor Vedvarende Væsentlig Væsentlige konsekvenser vil blive fremhævet med rød og moderate påvirkninger med gul. For hvert afsnit er der desuden en skematisk vurdering af kvaliteten af de tilgængelige oplysninger og data. Vurderingen af tilgængeligt materiale står under metode i de enkelte kapitler. God Tilstrækkelig Der findes tidsserier og veldokumenteret viden og/eller der er udført feltundersøgelser og modelberegninger. Der findes spredte data, enkelte feltforsøg og dokumenteret viden. Begrænset Der findes spredte data og dårligt dokumenteret viden.

32 28 6. MILJØPÅVIRKNINGER 6.1 Grundvand Dette afsnit har til formål at belyse om anlægget vil udgøre en risiko for den nuværende og fremtidige grundvandsressource i område med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker. Endvidere om anlægget kan udgøre en risiko for påvirkning af drikkevandet i private enkeltvandsforsyningsanlæg uden for OSD og indvindingsoplande Metode På baggrund af eksisterende data og nuværende vidensniveau er der opstillet en model, som beskriver de geologiske og hydrogeologiske forhold. På baggrund heraf er der lavet en konkret vurdering, som belyser, hvorvidt anlægget vil udgøre en forureningsrisiko for den nuværende og fremtidige drikkevandsressource inden for OSD og inden for indvindingsoplande til almene vandværker og påvirkning af enkeltvandsforsyningsanlæg uden for OSD og indvindingsoplande. Naturstyrelsen (NST) er i gang med at kortlægge de sårbare grundvandsforekomster i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning og forventer at være færdig ultimo Denne kortlægning kan have betydning for den endelige afgrænsning af indvindingsoplandet til Gram Vandværks indvindingsboringer og udpegning af sårbare områder inden for indvindingsoplandet. Det nuværende nationale dataniveau er suppleret med geotekniske boringer og geofysiske undersøgelser i og omkring projektområdet. Derfor vurderes det, at dataniveauet er tilstrækkeligt. Konkret vurdering: Belyse hvorvidt spild, uheld og lækage fra anlægget med propylenglycol, hvortil der er tilsat frostsikringsmidler og antikorrosionsmidler, kan sprede sig med grundvandets strømningsretning og forårsage forurening af den nuværende og fremtidige drikkevandsressource i OSD og indvindingoplande uden for OSD samt påvirkning af private enkeltvandsforsyningsanlæg med krav om overholdelse af drikkevandskvalitetskravene. Belyse om varmeudbredelsen fra damvarmelageret kan have konsekvenser for den nuværende og fremtidige drikkevandsressource i OSD og indvindingsoplande uden for OSD samt påvirke private enkeltvandsforsyningsanlæg. Belyse om indvindingen af ca m 3 grundvand fra boringer, der etableres i forbindelse med projektet vil påvirke det omkring liggende natur og miljø væsentligt. Belyse om udsivning og afledning af vandet fra damvarmelageret i forbindelse med lækage vil udgøre en risiko for grundvandet. Belyse om det er muligt og miljømæssigt forsvarligt at nedsive procesvandet (retentatet) dannet i forbindelse med afsaltning af vandet, der tilføres damvarmelageret. I forbindelse med risikovurdering af anlægget i forhold til grundvandet vurderes det, at panelerne/solfangerne i sig selv ikke udgør en forureningsrisiko. Der anvendes ikke afisningsmidler eller andre miljøfremmede stoffer til at drive disse. Solfangerne kan have indflydelse på grundvandsdannelsen lokalt i området, hvilket der ikke redegøres for, da projektet ligger uden for område med særlig drikkevandsinteresse (OSD) Eksisterende forhold Projektområdet ligger syd for Gram by uden for område med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og uden for indvindingsoplande til almene vandværker. Indvindingsoplandet til Gram Vandværk ligger ca. 500 m øst for projektområdet og er givetvis afgrænset på baggrund af et potentiale toppunkt øst for projektområdet, jf. Figur 17.

33 29 Figur 17 Indvindingsoplandet til Gram Vandværk er vist med blå skravering. Grundvandets trykniveau og dermed grundvandets strømningsretning er vist ved det regionale potentialekort, som er leveret af Haderslev kommune (sorte linjer). Pilen mod vest illustrerer grundvandets strømningsretning fra projektområdet mod vest væk fra Gram Vandværks indvindingsopland. Gram Vandværks almene indvindingsboringer ligger ca m nord øst for projektområdet og indvindingsoplandet ligger ca. 500 m øst for projektområdet, hvilket fremgår på Figur 17. Der ligger private indvindingsboringer til indvinding af drikkevand ca m fra projektområdet, jf. Figur 18. Der er flere private vandforsyningsanlæg i området. I Jupiter databasen, Danmarks geologiske & hydrologiske database, er der registreret to enkeltvandsforsyningsanlæg, hvortil der er krav om drikkevandskvalitet. Fire markvandingsanlæg, en anden indvinding, samt fire boringer som ikke er knyttet til et anlæg i Jupiter. Det er uvist, om der er knyttet en tilladelse til indvinding af drikkevand til disse anlæg, jf. tabel 1. Haderslev Kommune har fokus på DGU nr (markvanding) og (anden indvinding), jf. tabel 1.

34 30 Vandværk/Vandforsyning Aktive indvindingsboringer DGU nr. Status Indvindingsanlæg Afstand til projektområdet meter Gram Vandværk V V V V V V V V Private indvindingsanlæg V Ikke knyttet til anlæg i 1400 Jupiter Ikke knyttet til anlæg i 1200 Jupiter V Ikke knyttet til anlæg i Jupiter 1100 Tabel 1 Viser mulige aktive indvindingsboringer med DGU nr. og status for anvendelse, samt afstand til projektområdet. V02 er private almene vandværker V40 markvanding V95 enkeltvandsforsyningsanlæg med krav om drikkevandskvalitet 1-2 husstande V80 anden indvinding. Figur 18 Projektområdet vis med gult. Indvindingsoplandet til Gram Vandværks indvindingsboringer vist med blå skravering. Registrerede DGU boringer med DGU nr. er vist, heraf er der private enkeltvandsforsyningsanlæg, som indvinder vand af drikkevandskvalitet vist med pil. Øvrige DGU boringer er geotekniske boringer eller indvinder vand hvortil der ikke er krav om drikkevandskvalitet. De geologiske forhold På baggrund af sammenstilling af de geofysiske undersøgelser, boringsbeskrivelser og vandspejl er der opsat en model, hvorfra der er udarbejdet geologisk principskitse over lagserien i området, hvilket ses af Figur 19.

35 31 Sand 1 Figur 19 Geologisk tværsnit af projektområdet fra vest mod øst. Figuren illustrerer tykke lag af sand, med lag af moræneler til at beskytte grundvandet. Gram Vandværk indvinder fra den primære grundvandsforekomst - Sand 2, den blå linje viser grundvandsstanden i Sand 2. I området er der fundet tykke serier af sammenhængende sand, hvor et op til 40 m tykt lag af moræneler (Ler 2) adskiller det øvre kvartære sandlag fra det nedre både kvartære og tertiære sandlag. Der kan indvindes vand fra både Sand 1 og Sand 2, hvor det nedre sandlag typisk er det lag hvorfra de almene vandværker indvinder. Gram Vandværk indvinder 135 meter under terræn i Sand 2. Grundvandsspejlet for det primære magasin (Sand 2) omkring projektområdet ligger i kote 30 m, ca. 15 m under terræn, jf. Figur 17 og Figur 19. Nyeste pejlinger i de geotekniske boringer inden for selve projektområdet viser, at grundvandsspejlet i Sand 1 (givetvis sekundær grundvandsspejl) ligger i kote 40 (5-10 meter under terrænet). Det regionale potentialekort indikerer, at grundvandet strømmer mod vest væk fra indvindingsoplandet tilhørende Gram Vandværk, jf. Figur Vurdering af påvirkninger På baggrund af eksisterende data og nuværende vidensniveau viser tolkningen af de lokalgeologiske forhold, at projektområdets centrale og vestlige del ligger i et leret område med op til 40 m tykke lag af moræneler (Ler 1 og Ler 2), som strækker sig mod vest. Mod øst aftager lertykkelsen for Ler 1, og i den østlige del af projektområdet er der boringer, som viser, at Sand 1 har kontakt til terræn, jf. Figur 19. Risikovurdering ved spild og uheld med væsken i solfangeanlægget 14 I forbindelse med opførelse af et solfangeranlæg skal der udføres en risikovurdering, da et eventuelt udslip af væsken fra anlægget potentielt kan udgøre en risiko over for grundvandet. Solfangervæsken består af vand og frostsikringsmiddel evt. tilsat antikorrosionsmidler. I dette tilfælde har Gram Fjernvarme oplyst, at de vil anvende MPG-Varmetrans BS 30 % rød, se sikkerhedsdatablad i bilag 1. Denne solfangervæske indeholder propan-1,2-diol også kaldet propylenglycol (27,9 %), natrium-2-ethylhexanoat (<0,8 %) og dinatrium-4-hydroxy-3-[(4- sulfonatonaphthyl)azo]naphthalensulfonat også kaldet azorubin (0,004 %), se Bilag 1. I anlægget er der 80 m 3 solfangervæske. Der er en opsamlingstank på 80 m 3 som etableres i den nordvestlige del af projektområdet. Anlægget indrettet således, at utætheder i anlægget maks kan forårsage et spild på liter. 14 Bilag 2, Notat: Vurdering af indholdsstoffer i MPG-Varmetrans BS 30 %.