Afrapporteringsskema. - Til afrapportering af pårørendeoplevet kvalitet

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område DEFACTUM Olof Palmes Allé Aarhus N - Til afrapportering af pårørendeoplevet kvalitet Læsevejledning: Nærværende afrapporteringsskema anvendes som skabelon for skriftlig tilbagemelding til botilbud i forbindelse med Pårørendeundersøgelse ved regionale sociale botilbud. Undersøgelsen har fokus på, hvordan deres oplevelse som pårørende er af tilbuddet, og om de er tilfredse med tilbuddet. et tager udgangspunkt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale områdes standarder og anvender faste undersøgelsesspørgsmål for at have en ensartet, metodisk ramme for brugernes oplevelser på tværs af undersøgelsesbesøg. Under undersøgelsesbesøget reflekteres over hvordan pårørende tilkendegiver deres oplevelse af kvaliteten på botilbuddet, disse tilkendegivelser rubriceres som tilkendegivelser af positivt karakter og/eller tilkendegivelser som kræver opmærksomhed. Den sidste del af rapporteringsskemaet består af et opsummeringsfelt, hvor den regionale undersøger skriver en sammenfatning. Oplysninger Tilbuddets navn: Trekløveren, Margueritten Dato: Undersøger: Jaco Hansen Kermenoglou Bemærkninger til gennemførelsen af undersøgelsen: Interviewet blev gennemført en eftermiddag i et lokale på 3kløveren. Der deltog tre pårørende i interviewet, der varede 1,5 time. De pårørende var alle mødre til børn, der har været på 3kløveren mellem 0,5 og 2,5 år. Børnene er mellem 9 og 17 år. Der var ikke nogle medarbejdere fra 3kløveren tilstede i interviewet. Side 1 af 7

2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område DEFACTUM Olof Palmes Allé Aarhus N 1. Kommunikation Som har fokus på: Hvordan kommunikationen mellem pårørende og tilbud opleves. Hvordan kommunikationen mellem borgere og tilbud opleves. To forældre fortæller, at de har en fast ringedag, mens en forælder fortæller, at hun har en fast besøgsdag. Forældrene fortæller, at de altid kan komme i kontakt med tilbuddet og deres pårørende. Der udtrykkes tilfredshed hermed og den måde det foregår på. Alle giver udtryk for at deres pårørende har en kontaktperson. Den ene forælder kan ikke rigtig huske, hvem der er kontaktperson. De to andre fortæller, at hvis der er tale om akutte sager så kontakter de alle personalerne men hvis det er mere almindelige ting så henvender de sig til kontaktpersonen. Ingen udtrykker utilfredshed hermed. Flere pårørende fortæller, at de i starten af opholdet kunne være i tvivl om, hvorvidt de informationer de gav til det personale, der var på arbejde blev delt eller efterkommet eller om det kun var kontaktpersonen eller ledelsespersoner, der kunne/måtte handle på de pårørendes henvendelser. De har efter nogen tid oplevet, at de altid kan henvende sig og at informationer bliver delt mellem personale hvilket har gjort dem mere trygge i forhold til bare at sige/skrive, hvad de tænker, er relevant. Alle forældre fortæller, at det i starten af ens barns ophold på bostedet kan være svært at håndtere, og kunne stole på at man får alle de informationer man gerne vil have fra tilbuddet. Ligeledes fortæller de, at man i starten, som pårørende, er meget opmærksom på om medarbejderne husker, og er opmærksomme på de informationer som Forældrene fortæller, at de i opstartsfasen godt kunne have tænkt sig at få lidt mere information om, hvem personalet var på stedet. Således fik de billeder af de andre børn på bostedet/afdelingen men ikke billeder af personalet. En af forældrene foreslår at det måske ville kunne gøre det lidt mere trygt i starten, hvis man fik billeder og lidt information om de medarbejdere der skulle have med ens barn at gøre. De havde kun mødt kontaktpersonen og ledelsen inden indflytning. De pårørende fortæller at det i opstartsfasen ville være rigtig rart at kunne sætte ansigt på. En forælder fortæller, at hun ved sit barns indskrivning fik nogle meget lange spørgeskemaer, - men at hun i starten oplevede, at de konkrete informationer hun afgav i forbindelse med spørgeskemaet i nogle tilfælde ikke blev efterlevet. Side 2 af 7

3 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område DEFACTUM Olof Palmes Allé Aarhus N forældrene giver, bliver efterlevet i det daglige omkring deres børn. Flere forældre fortæller i den forbindelse, at de med tiden får mere tillid til personalerne, når de oplever at personalet husker aftaler og efterlever de ting som der er aftalt, og når de oplever at personalet også er villige til at efterkomme forældrenes ønsker i forhold til barnet. Men allervigtigst er det for forældrene, at opleve at tilbuddet generelt udvikler barnet og at behandlingsindsatsen er den rigtige. Flere forældre fortæller, at det i starten handler om at være meget fremme i skoen og bare sige det som man gerne vil have det, eller hvis man undrer sig over noget. Her har medarbejderne været gode til at tage imod og reagere på henvendelser. Side 3 af 7

4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område DEFACTUM Olof Palmes Allé Aarhus N 2. Indflydelse på eget liv, Som har fokus på at: Der kontinuerligt er fokus på at fremme beboernes muligheder for at få indflydelse på eget liv ud fra dennes ønsker og forudsætninger. Medarbejderne støtter beboerne i at forbedre muligheder for livsudfoldelse/indflydelse på eget liv. Alle forældrene udtrykker stor tilfredshed omkring medarbejdernes konstante fokus på individuel tilpasning og fokus på individuelle udviklingsmuligheder for deres børn. De giver en lang række eksempler herpå, der går på individuel tilpasning af show my day, valg i forhold til spisning, udvikling af barnets udfoldelsesmuligheder, individuelt tilpassede aktiviteter og tilpasninger, såsom ridning, musik, mad mv. På forespørgsel svarer flere af de pårørende, at de ikke kan komme i tanker om områder, hvor deres pårørende kunne have en større mulighed for indflydelse på eget liv. Dette skyldes, ifølge en forælder, at personalet er rigtig gode til aflæse barnets udviklingsniveau og udviklingsmuligheder, og at tilbuddet derefter tilrettelægger indholdet i dagen efter dette på en måde, hvor de pårørende også oplever at der sker udvikling. En af forældrene udtrykker utilfredshed med aktivitetsniveauet i en ferieperiode. Her har der ifølge hende været lavere aktivitetsniveau end uden for ferieperioderne, når det gælder aktiviteter med børnene. Hun udtrykker, at der i forrige sommerferie ikke skete noget, idet der var mange vikarer". Det blev meget bedre sommeren efter, idet hun havde påpeget problematikkerne over for afdelingen. Det blev der handlet på sommeren efter, hvor der var langt flere aktiviteter. En anden forælder fortæller, at hendes barn, grundet funktionsniveau, ikke kan have meget indflydelse på eget liv barnet skal guides i forhold til at træffe valg. I forhold til de valgmuligheder som personalet stiller op, fortæller forælderen at valgmulighederne er spot on. De pårørende giver samstemmende udtryk for, at personalet er særligt gode til er at lære de unge at træffe valg inden for de forudsætninger de unge har. Side 4 af 7

5 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område DEFACTUM Olof Palmes Allé Aarhus N 3. Fremtid Som henviser til standarden individuelle planer, som har fokus på: Hvordan de pårørendes viden anvendes/efterspørges. Hvordan samarbejdet mellem kommune og botilbud opleves. To af forældrene fortæller, at de deltager i handleplans- og opfølgningsmøder med kommunen. To af forældrene giver udtryk for, at de kan se, at der sammenhæng i udviklingsindsatserne på tilbuddet og at der sammenhæng mellem planer mellem skole, botilbud og kommune. De arbejder samme vej. Ingen af forældrene giver udtryk for, at der er noget, der mangler i informationen omkring samarbejdet med kommunen. De mangler heller ikke materiale i forhold til handleplaner, aftaler med kommuner mv. De udtrykker tryghed omkring den kommunikation som bostedet og kommunen har. En af forældrene fortæller, at hun med tiden har fundet ud af, hvad hun skal have at vide, og hvad bostedet skal have at vide i kommunikationen med handlekommunen. En af forældrene fortæller, at hun intet har hørt fra kommunen, mens hendes barn har været der kun et indledende møde på kommunen. Hun ved heller ikke, hvad hun skal bruge kommunen til bare de ikke lige pludselig finder på, at der skal ske et eller andet. Hun roser dog også kommunen for at have valgt dette bosted til hendes barn, for det har vist sig at være det helt rigtige. En af forældrene fortæller, at de har engageret en privat sagsbehandler, bl.a. for at være på forkant med kommunen, således at hun er sikker på, at hendes barn kommer godt videre, og forældrene og barnet får de rette støtte muligheder. Flere forældre giver udtryk for, at det er rart, at bostedet er aktive i forhold til at kommunikere løbende med kommunen og selv at søge om midler til de ting som børnene mangler. Herudover giver forældrene også udtryk for, at de synes det virker som om kommunerne er mere villige til at efterkomme forespørgsler fra bostedet, end når forældrene selv har søgt om støtte førhen. Side 5 af 7

6 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område DEFACTUM Olof Palmes Allé Aarhus N 4. Hjælp og støtte Som referer til standarden faglige tilgange, metoder og resultater, som omhandler: Om de pårørende oplever at tilbuddet er tilstrækkeligt kompetent ("er de trygge ved tilbuddet"). Forældrene udtrykker sig generelt i meget positive vendinger om medarbejdernes kompetencer i forhold til deres børns ophold og udvikling. De giver alle udtryk for, at de ville anbefale bostedet til andre. En udtaler om de gamle erfarne medarbejdere på bostedet: Personalerne brænder så meget for det. De betragter nærmest børnene som deres egne. Herudover udtrykker forældrene tilfredshed med fleksibiliteten på tilbuddet - der er ingen smalle steder. Endelig fortæller de, at stedet er hjemligt, og personalerne skaber rammerne for glade børn og glade forældre. De udtrykker ligeledes generel tryghed omkring deres børn ophold og udvikling og personalernes kompetencer ift. skabe tryghed og glæde. Forældrene giver udtryk for, at det ofte er de unge personaler, der har det sværest, idet de ikke kender børnene helt så godt som de erfarne og måske heller ikke har helt den samme tilgang til arbejdet, som de erfarne, fordi det måske bare er et job, som de har i en overgang. Flere af forældrene fortæller, at de er trygge ved medarbejdernes evne til at planlægge en god dag for børnene og de er tilfredse med det. Forældrene udtrykker alle tilfredshed med de personaler, som er gode til at aflæse og forstå børnene og handle derefter. Personalerne er overvejende rigtig gode til dette. Når det går galt, er Samtlige forældre fortæller, at de i starten oplevede, at det kunne være meget svært med barnet på tilbuddet. Den ene giver udtryk for, at hun oplevede, at det kun var én personale, der tog beslutninger og var aktiv sammen med hendes barn i starten, fordi de andre ikke kendte barnet. Hun tænkte i starten kom nu I må da kunne lave noget mere med mit barn En anden forælder giver udtryk for, at hun var nervøs for, om det var de rette indsatser hendes barn fik i starten hun synes simpelthen ikke det var nogen hjælp og om han udviklede sig her og havde det godt. Senere har hun dog oplevet, at tingene fungerer, og der er fokus på hans udvikling og udviklingsmuligheder. En forælder fortæller herudover, at hendes barn i starten havde nogle vanskeligheder, som typisk havde sin årsag i at nogle bestemte personaler trickede barnet, og at hendes barn kom i skole uden briller. Personalet har dog senere organiseret arbejdet, og lært barnet bedre at kende, således at der forekommer meget færre af disse episoder nu. Side 6 af 7

7 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område DEFACTUM Olof Palmes Allé Aarhus N det ofte, fordi personalerne ikke formår at aflæse børnene. Overordnet er ledelsen/medarbejderne også gode til at forsøge at afhjælpe de svære episoder, der er, på en god måde bl.a. ved at give børnene god tid og ro til at lære nye personaler at kende eller individuelt tilpasse personalerne til børnene. En af forældrene udtrykker utilfredshed med, at der på et tidspunkt blev ansat en ung mand, der ikke kunne lide at skifte ble på børn. Hun undrer sig over, hvordan han kunne blive ansat. En af forældrene udtrykker tilfredshed med medarbejdernes kompetencer i forhold til at få hendes barn til at deltage i aktiviteter, som de ikke havde set komme på nuværende tidspunkt eksempelvis ridning. 5. Fysisk og mental sundhed Som har fokus på: Op om at fremme beboernes sundhed og trivsel. Beboeren i at have adgang til relevante sundhedsfremmende tiltag og sundhedsfaglige kompetencer. Alle forældrene fortæller, at deres børn får den rigtige mad i forhold til deres behov og situation. Alle forældrene fortæller, at der er forskellige fokusområder ift. indtag af mad to af børnene skal tage på, mens en skal tabe sig. Alle forældre udtrykker tilfredshed i forhold til tilbuddets individuelt tilrettelagte fokus på mad og kost. Forældrene fortæller, at de selv kan vælge, i dialog med tilbuddet, hvad, og hvordan, de som pårørende gerne vil deltage ifm. tandlægebesøg, læge, psykiatri mv. De fortæller, at bostedet kan løse det hele, men de kan vælge at deltage i det de vil/ kan overskue. Forældrene udtrykker tilfredshed med at bostedet gør det muligt at være fleksible i forhold til dette. Flere forældre fortæller, at der er et fokusområde i forhold til breve fra sygehus, læge mv. To af forældrene giver eksempler på, at de ikke har modtaget et brev, fordi det blev sendt til botilbuddet, hvilket har givet anledning til forvirring. Flere forældre giver udtryk for, at de ikke helt kan forstå reglerne for kørsel. Side 7 af 7