Revision af Kliniske Retningslinjer
|
|
- Merete Krog
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe
2 X X X
3 X X X X X X X X NY
4 Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre rygere med verificeret eller under udredning på mistanken om lungekræft optimal hjælp og vejledning i forhold til rygestop. Målgruppe Sundhedspersoner i primær og sekundær sektoren primært læger og sygeplejersker, der arbejder med udredning og/eller behandling af lungekræft. Metode Udarbejdet på baggrund af en litteraturgennemgang (Pubmed, Medline etc.). Eksisterende nationale og udenlandske retningslinjer har været vejledende.
5 Version 1 struktureret iht skabelon
6 Fælles Prolog for de kliniske retningslinjer Om denne kliniske retningslinje Denne kliniske retningslinje er udarbejdet i et samarbejde mellem Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram(RKKP). Retningslinjen er målrettet klinisk arbejdende sundhedsprofessionelle i det danske sundhedsvæsen og indeholder systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges som beslutningsstøtte af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. De kliniske retningslinjer på kræftområdet har karakter af faglig rådgivning. Retningslinjerne er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. Retningslinjen indeholder, udover de centrale anbefalinger (kapitel 1), en beskrivelse af grundlaget for anbefalingerne herunder den tilgrundliggende evidens (kapitel 3+4). Anbefalinger mærket A er stærkest, Anbefalinger mærket D er svagest. For yderligere information om styrke- og evidensvurderingen, der er udarbejdet efter Oxford Centre for Evidence-Based Medicine Levels of Evidence and Grades of Recommendations, læs mere her: Generelle oplysninger om bl.a. patientpopulationen (kapitel 2) og udviklingsmetoden (kapitel 5) er også beskrevet i retningslinjen. Se indholdsfortegnelsen for sidehenvisning til de ønskede kapitler.
7 1. Anbefalinger 1. Anbefalinger 1. Fremtidige screenings-studier for lungekræft bør have fremme af rygestop ved hjælp af en kombination af rådgivning om rygestop og farmakologisk behandling som målsætning, da succesen af interventionen i høj grad vil afhænge af, om man formår at fremme rygestop (C) Undersøgelser bekræfter, at rygere, der indgår i screeningsprogrammer for lungekræft og personer med nydiagnosticeret lungekræft er særligt motiverede for et umiddelbart rygestop. Der er imidlertid ikke sikre langtidseffekter. Det synes dog klart, at screening i sig selv ikke er nok det skal følges op med rådgivning om rygestop og farmakologisk behandling. Der foreligger ikke randomiserede kliniske studier, der kan fastslå effekten af rygestopsprogrammer til personer med lungekræft, men effekten af pågående studier afventes. 2. Tilstræb rygestop på alle tidspunkter under udrednings- og behandlingsforløbet, da effekterne kan være udtalte på niveau med dem der kendes fra den konventionelle lungekræftbehandling (kirurgi, stråling og kemoterapi) - og bestemt værd at gå efter (B) Det er veldokumenteret, at rygestop reducerer risikoen for at udvikle lungekræft samt forbedrer livskvaliteten, prognosen, og overlevelsen for personer med lungekræft. Omvendt kan vedvarende rygning efter diagnosticering af lungekræft nedsætte livskvaliteten, påvirke alle former for behandling negativt (kirurgi, stråling og kemoterapi) samt resulterer i reduceret overlevelse.
8 2. Introduktion 2. Introduktion I Danmark er lungekræft den næst-hyppigste kræftform for både kvinder (2231) og mænd (2404), der antalsog procentvis ( 12% af alle kræfttilfælde) nu rammes stort set ligeværdigt. Forekomsten af lungekræft stiger med alderen. Det er ualmindeligt at få lungekræft før 45-års alderen og mest almindeligt i alderen 75 til 84 år (1-3). Prognosen for lungekræft er i Danmark forbedret væsentligt over de seneste 10 år, hvor en stigning af 5-års overlevelsen fra 9 til 14% har fundet sted. Årsagen tilskrives bedre muligheder for tidlig og effektiv diagnostik samt bedre og personaliseret behandling. Imidlertid, er der antalsmæssigt vedvarende en stigning i antallet af nye lungekræftstilfælde over tid (1-3). Formål Det overordnede formål med retningslinjen er at understøtte en evidensbaseret kræftindsats af høj og ensartet kvalitet på tværs af Danmark. Det konkrete formål er at sikre rygere med verificeret - eller under udredning på mistanken om lungekræft optimal hjælp og vejledning i forhold til rygestop, da potentialet og muligheder ved en kombination af rådgivning om rygestop og farmakologisk behandling er lavt hængende og relativt ubenyttede frugter med et enormt potentiale til at forbedre alle outcomes for disse patienter både på den korte og den lange bane. Nærværende vejledning vil belyse effekterne af - og vejen til - et rygestop ved patienter med eller under mistanke for - lungekræft. Patientgruppe Alle rygere med verificeret - eller under udredning på mistanken om lungekræft Målgruppe for brug af retningslinjen Sundhedspersoner i primær og sekundær-sektoren primært læger og sygeplejersker, der arbejder med udredning og/eller behandling af lungekræft.
9 3. Evidensgrundlaget 3. Grundlag 1. Fremtidige screenings-studier for lungekræft bør have fremme af rygestop ved hjælp af en kombination af rådgivning om rygestop og farmakologisk behandling som målsætning, da succesen af interventionen i høj grad vil afhænge af, om man formår at fremme rygestop (C) Evidensvurdering CT-screening Samlet set resulterer screening for lungekræft med CT-skanning af lungerne ikke i rygestop; men deltagerne er i disse screenings-programmer mere motiverede for rygestop end baggrundsbefolkningen er, og godt og vel 10% ophører med rygning i løbet af en 4-5 års periode uden sammenhæng med tidspunktet for CT-skanningen. Noget kunne tyde på, at et positivt skanningssvar er forbundet med en kortsigtet øgning i rygestopfrekvensen hos rygere samt i mindre grad af tilbagefald hos personer med et nyligt rygestop, men der er imidlertid ikke sikre langtidseffekter. Det synes dog klart, at screening i sig selv ikke er nok det skal følges op med rådgivning og farmakologisk behandling (jævnfør nedenstående). Hvorvidt fremtidige screenings-studier for lungekræft opnår succes, vil nok i høj grad afhænge af, om man formår at fremme rygestop (4-6).
10 Dialog om format og indhold
11
12
13 Fagligt indholdsmæssigt færdig
14 3. Grundlag 1. Tilstræb rygestop på alle tidspunkter under udrednings- og behandlingsforløbet, da effekterne kan være udtalte på niveau med dem der kendes fra den konventionelle lungekræftbehandling (kirurgi, stråling og kemoterapi) - og bestemt værd at gå efter (A) Evidensvurdering Effekterne af rygeophør Det er veldokumenteret, at rygestop reducerer risikoen for at udvikle lungekræft ligesom rygestop forbedrer livskvaliteten, prognosen, og overlevelsen for personer med lungekræft. Omvendt kan vedvarende rygning efter diagnosticering af lungekræft nedsætte livskvaliteten, påvirke alle former for behandling negativt (kirurgi, stråling og kemoterapi), øger risikoen for udviklingen af sekundære cancerformer, der ofte er fatale, samt resulterer i reduceret overlevelse Effekterne kan være udtalte på niveau med dem der kendes fra den konventionelle lungekræftbehandling (kirurgi, stråling og kemoterapi) og er bestemt værd at gå efter (10-1b,13-1b,14-2b).
15 Layout og typografi bearbejdet
16 1. Anbefalinger 1. Tilstræb rygestop på alle tidspunkter under udrednings og behandlingsforløbet, da effekterne kan være udtalte på niveau med dem der kendes fra den konventionelle lungekræftbehandling (kirurgi, stråling og kemoterapi). (A) Det er veldokumenteret, at rygestop reducerer risikoen for at udvikle lungekræft samt forbedrer livskvaliteten, prognosen, og overlevelsen for personer med lungekræft. Omvendt kan vedvarende rygning efter diagnosticering af lungekræft nedsætte livskvaliteten, påvirke alle former for behandling negativt (kirurgi, stråling og kemoterapi) samt resulterer i reduceret overlevelse. 2. Rådgivning om rygestop bør altid gives sammen med farmakologisk behandling, da det giver størst chance for rygeophør. Vareniclin er dokumenteret mest effektivt, har ingen alvorlige bivirkninger, og bør derfor overvejes som førstevalg. (A) De anbefalinger, der gælder for alle andre rygere i almenbefolkningen, gør sig også gældende for personer med eller under udredning på mistanke om - lungekræft. Effekten af rådgivning i forbindelse med rygestop er veldokumenteret. Nikotinsubstitution (NRT), Bbupropion og Vareniclin er alle veldokumenterede til at befordre rygestop. Vareniclin er dokumenteret mest effektivt. Der er ingen forskel mellem effekt af Bupropion og NRT eller mellem de enkelte former for NRT. Kombination af flere NRT (f.eks. plaster i kombination med tyggegummi) eller kombination af Bupropion og Vareniclin kan muligvis øge effekten. Der foreligger ingen holdepunkter for additiv effekt af andre kombinationer. Fraset sjælden forekomst af kramper ved Bupropion er der ikke dokumenterede alvorlige bivirkninger ved ovennævnte præparater. Det er vigtigt, at instruere i korrekt anvendelse af rygestopmedicin, f.eks. nikotintyggegummi, for at opnå maksimal effekt og minimale bivirkninger.
17
18 Høringsfase
19 Godkendt!
20
21 DLCG kr. ~ 15 ugers lægefrikøb Visitation, Diagnostik og Stadieinddeling (2016) Patologi (2015) Kirurgi (2017) Onkologi (2017) Palliativt patientforløb (?) Rehabilitering/genoptræning [Ny] Dyspnø kræftpleje (?) Samlet 2 uger 1 uge 1 uge 2 uger 2 uger 3 uger 2 uger 15 uger
Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon
Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon
Læs mereRygeophør ved udredning og behandling for lungekræft
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Rygeophør ved udredning og behandling for lungekræft Version 1.0 GODKENDT Faglig godkendelse 5. Marts 2018 () Administrativ godkendelse 5. marts 2018(Sekretariatet for Kliniske
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereVISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER
VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER Lungecancer vs andre kræftformer Hver 4. kræftdødsfald er pga Lungekræft! MORTALITET Lungecancer Lungecancer KILDE: NORDCAN Vi er allerede nået langt!! - om end
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereIndspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV
NOTAT Dato: 2. marts 2016 Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV Den danske kræftbehandling er markant forbedret gennem de seneste 15 år. Det er der mange grunde til blandt andet kræftplanerne
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereSammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende
Læs mereMeget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA
Læs mereDOOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG)
DOOG Årsberetning 214 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereUlighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus
Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus Ulighed i Sundhed Something is rotten in the state of Denmark Forebyggende
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten
Læs mereDansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH
Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse
Læs mereValgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereDMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013
Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Implementering i Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 05-09-2013 Hvorfor
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereDOOG Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oculær Onkologi Gruppe (DOOG)
DOOG Årsberetning 2017 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oculær Onkologi Gruppe (DOOG) 0 Indholdsfortegnelse Rapportudarbejdelse og medlemmer... 2 Bestyrelse 2017... 2 Executive summary
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de
Læs mereHvordan kommer vi videre?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereDOOG Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Okulær Onkologi Gruppe (DOOG)
DOOG Årsberetning 2016 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Okulær Onkologi Gruppe (DOOG) 1 Indholdsfortegnelse Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3 Executive summary (statusbeskrivelse)..
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet Baggrund og formål Håndtering af patienter
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati) Baggrund og formål Nakkesmerter er hyppigt forekommende. Mellem
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge Baggrund og formål Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereRoadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg
Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter
Læs mere1) Virksomhedsgrundlag
Sydvestjysk Sygehus - Tværgående Sydvestjysk Sygehus - 1 LEDELSE - 1.01 Virksomhedsgrundlag - Politikker og strategier Dokumentbrugere: SVS Læseadgang: Alle Tværgående Sydvestjysk Sygehus Udskrevet er
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af Menières.
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af Menières. Baggrund og formål Menières er en sygdom i det indre øre, som kendetegnes ved høretab, spontane
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Læs mereDOOG Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe (DOOG)
DOOG Årsberetning 2015 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe (DOOG) 1 Indholdsfortegnelse Titelark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer...
Læs mereKan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri
Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereTidlig Diagnosticering hvordan kommer vi hurtigere fra start?
Tidlig Diagnosticering hvordan kommer vi hurtigere fra start? Berit Andersen Ledende overlæge i Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers Klinisk professor i screeningsadfærd og organisering
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereKan kvalitet reduceres til ét tal?
Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til
Læs mereUdviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde
Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Torsdag d. 30. Januar 2014, Odense Erik Jakobsen, Behandlingsresultater lungecancer DK 2003-2012
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereAlternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte
Alternativ Behandling Kræft Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte Agenda Alternativ behandling Definitionen af alternativ behandling
Læs mereNationale kliniske retningslinjer
Nationale kliniske retningslinjer Arbejdet i Dansk Selskab for Pediatrisk Fysioterapi Derek Curtis PT Msc Phd Adjunkt Bestyrelsesmedlem DSPF Faglig ansvarlig Nationale Kliniske Retningslinjer Nationale
Læs mereDen første kræftplan hvad er læren heraf? Cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Dansk kræftbehandling helt i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark? www.regionmidtjylland.dk Baggrund
Læs mereTASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 30. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 18. december 2013 kl. 13.00 16.00 i Sundhedsstyrelsen j.nr. 4-1612-13/1/SFK
Læs mereKliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Læs mereDanish Colorectal Cancer Group
Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk
Læs mereVEDTÆGTER FOR DANSK LUNGE CANCER GRUPPE DLCG
VEDTÆGTER FOR DANSK LUNGE CANCER GRUPPE DLCG Godkendt på DLCG bestyrelsesmøde d. 23. november 2016. Vedtægter for forretningsorden og arbejdsgange i Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG). DLCG s formål og aktivitet
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereNationale kliniske retningslinjer
Nationale kliniske retningslinjer Rød= Berører ikke kommunerne Grøn= Kun kommunal opgave Gul= Tværsektoriel opgave Hvid= Usikker Nr Emne Evt. uddybning af målgruppe Forslag til placering i følgegruppe
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereTASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 29. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 11. oktober 2013 kl. 13.00 15.15 i Sundhedsstyrelsen. 1. Orientering Opfølgning
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereSundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013
Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereDLCG/DLCR Årsmøde 2013
DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG
Læs mereSTANDARD FOR SMERTEBEHANDLING
STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs merePilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013
Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Muligheder og barrierer i genbrug af data Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013 Hvorfor DNKK? Dobbeltregistrering
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereOverblik over initiativer i Kræftplan IV
Patientforløb AC-Fuldmægtig Anders Koudal Cinicola Direkte +45 20305481 a.cinicola@rn.dk 13. januar 2017 NOTAT Overblik over initiativer i Kræftplan IV 1. Patienten først og fremmest Initiativ Indsatser
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs mereMDT som kvalitetsindikator. Pakkeforløb og MDTer
MDT som kvalitetsindikator Pakkeforløb og MDTer MDT som en del af Pakkeforløb og reviderede forløbstider for H&H 2012 30 28 26 24 Waiting time for RT (DAHANCA data base (n=4,000) Fast track for HN started
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereSpørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009
Spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009 1 Faglig vurdering af en række udvalgte forløb i Map of Medicine (MoM) Der skal udfyldes et skema pr. forløb/pathway (I MoM anvendes begrebet
Læs merefærre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Læs mere