HVORDAN FORBEDRER VI MAD- OG MÅLTIDSVANER BLANDT BØRN OG UNGE? HVAD VISER DEN VIDENSKABELIGE LITTERATUR?

Transkript

1 HVORDAN FORBEDRER VI MAD- OG MÅLTIDSVANER BLANDT BØRN OG UNGE? HVAD VISER DEN VIDENSKABELIGE LITTERATUR? INGE TETENS, PROFESSOR, FORMAND FOR ARBEJDSGRUPPEN BAG RAPPORTEN, MEDLEM AF VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE 1. MARTS 2018 ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

2 HVAD VISER DEN VIDENSKABELIGE LITTERATUR? SIDE 2

3 FORMÅL MED RAPPORTEN SIDE 3 I forhold til fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge at: - skabe overblik over udvikling og status - samle og vurdere den videnskabelige viden om, hvilke indsatser og/eller indsatskomponenter der har effekt - vurdere, om dokumentationen er tilstrækkelig til råd til specifikke indsatser

4 HVAD MENER VI MED INDSATS OG/ ELLER INDSATSKOMPONENT? SIDE 4 Indsatser er tiltag, hvor effekten er undersøgt i interventionsstudier Indsatser ift sundhedsfremme Indsatser, der har mål for indtag af mad og/eller måltider. En indsatskomponent defineres bredt - fx vejledning, undervisning, sociale aktiviteter og ændringer af de fysiske eller strukturelle forhold

5 HVAD MENER VI MED SUND KOST? SIDE 5

6 DER ER MANGE BUD PÅ SUND KOST! SIDE 6

7 DE OFFICIELLE KOSTRÅD SIDE 7

8 BEGREBSRAMME SIDE 8

9 LITTERATURENS BESKAFFENHED SIDE 9 Mange sundhedsfremmende indsatser i grundskolen, mens indsatser i hjemmet, børnehaven, erhvervsskoler og gymnasier, lokalsamfundet og samfundet er mere begrænset. Størstedelen har forsøgt at øge børn og unges indtag af frugt og/eller grønt. Indsatser målrettet andre fødevaregrupper er mere begrænset. Studierne er generelt meget forskelligartede og inddrager mange forskellige indsatskomponenter og niveauer. Kun få studier har gennemført procesevaluering, og der mangler viden om, hvor bæredygtige indsatserne er, når indsatsen stopper. Kun få studier har undersøgt, om de opnåede effekter er forskellige i forhold til social baggrund og etnisk herkomst.

10 HOVEDKONKLUSION SIDE 10 En stor del af de gennemførte indsatser undersøgt i RCT design giver positive resultater, uanset ramme (dvs. hjem, børnehave, skole, lokalsamfund og samfund), der er tale om. Særligt de komplekse indsatser virker Brug for indsatser, der samtidig påvirker individets viden, holdninger og engagement og fokuserer på de sociale, fysiske og strukturelle rammer. Vigtigt, at børnene og de unge involveres i indsatserne og får mulighed for at tage et medansvar. Tilgangen skal være helhedsorienteret, og man skal sørge for, at de enkelte rammer, fx hjem, børnehave, skole og lokalsamfund, understøtter hinanden. Det er ikke muligt at identificere hvordan en succesfuld indsats skal se ud. Der kan dog peges på en række væsentlige råd!

11 RÅD - HJEMMET SIDE 11 Effektive indsatser i hjemmet indebærer, at: der sikres nem adgang til sunde madvarer der skabes gode sociale rammer for familiemåltiderne i hjemmet forældre fremstår som gode rollemodeller i forhold til måltidshyppighed, madpraksis og -præferencer.

12 RÅD - BØRNEHAVEN SIDE 12 Effektive indsatser i børnehaven er kendetegnet ved, at: være komplekse (fx samtidig øgning af børns viden om sunde madog måltidsvaner og strukturelle ændringer i institutionen (fx etablering/tilpasning af mad- og måltidspolitikker) forældrene involveres tæt i indsatsen.

13 RÅD - SKOLEN SIDE 13 Effektive indsatser i grundskolen er kendetegnet ved, at: være komplekse, dvs. hvor kompetenceudvikling kombineres med strukturelle tiltag, der fremmer tilgængelighed af sund mad i skolen, samt involvering af forældre og/eller lokalområde inddrage flere niveauer samtidigt, herunder specielt sikre opbakning på skoleledelsesniveau (inkl. skoleforvaltningen) inddrage elever, lærere og pædagoger i udviklingen af indsatsen være tilpasset skolernes kerneopgaver som beskrevet i fag og fælles mål med tilhørende kompetenceområder.

14 EN TYPISK UGE FOR 9X I VALBY S I D E 14

15 RÅD - LOKALSAMFUNDET SIDE 15 Effektive indsatser i lokalsamfundet er kendetegnet ved at: være komplekse, dvs. der inddrages flere forskellige indsatskomponenter samtidigt have fokus på at sikre sunde rammer og strukturer (fx nem adgang til sund mad) sikre den nødvendige viden og relevante kompetencer blandt centrale nøglepersoner i lokalsamfundet inddrage hele lokalsamfundet frem for kun at have børn og unge som målgruppe. KK1

16 Slide nummer 15 KK1 denne synes jeg skal uddybes ved konferencen, ligesom den er på slidet om råd til børnehaven og råd til skolen. Du kan evt. bede ulla om at sende et par ord til dig Kirstine Krogholm;

17 RÅD - SAMFUNDET SIDE 16 Effektive indsatser i samfundet er kendetegnet ved at understøtte nem og billig adgang til sunde føde- og drikkevarer til alle, hvilket kan ske gennem: lovpligtig regulering, der sikrer mindre portions- og emballagestørrelser på især usunde føde- og drikkevarer afgifter på usunde føde- og drikkevarer (fx sukkersødede drikkevarer og slik, chokolade m.m.) og tilskud der sikrer lavere pris på sunde føde- og drikkevarer (fx frugt og grønt) forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn offentlig regulering, der sikrer sund mad i skoler og børnehaver, og indsatser, der fremmer større og bedre tilgængelighed af sund mad i fx restauranter og supermarkeder.

18 RÅD PÅ TVÆRS AF RAMMER SIDE 17 Oplagte indsatser for forbedring af de samlede mad- og måltidsvaner blandt børn og unge er: indsatser, der nedbryder den sociale ulighed i mad- og måltidsvaner blandt børn og unge indsatser, der forbedrer mad- og måltidsvaner i weekenderne indsatser, der bredt retter sig mod en reduktion i indtaget af sukkerige fødeog drikkevarer fortsættelse af formidlingsindsatser af budskabet om sukkers potentielt skadelige effekt på tandsundheden indsatser, der forbedrer mad- og måltidsvaner, specielt blandt de årige.

19 OPSAMLING SIDE 18 - Hvad det er for indsatser der virker? Komplekse sundhedsfremmende indsatser På skoler hvor kompetenceudvikling kombineres med strukturelle tiltag Blandt de yngre børn (op til 12-års alderen)

20 PERSPEKTIVER SIDE 19 - Hvor er de største potentialer? Indsatser, der sikrer nem adgang til sunde madvarer i de rum, børn og unge færdes i Komplekse sundhedsfremmende indsatser, der er målrettet de årige Indsatser, der nedbryder den sociale ulighed i mad- og måltidsvaner