Kollektive overenskomster i et konkurrenceretligt perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kollektive overenskomster i et konkurrenceretligt perspektiv"

Transkript

1 Kollektive overenskomster i et konkurrenceretligt perspektiv - når to hensyn kolliderer Forfatter: Tina Rasmussen Vejleder: Ole Hasselbalch Handelshøjskolen i Århus Forår 2006

2 FORORD It was not by gold or by silver, but by labour, that the wealth of the world was originally purchased. Adam Smith Min deltagelse i kurset Master Class i juridisk analyse ved Handelshøjskolen i Århus har dannet baggrund for nærværende afhandling. Ved kursets afslutning indleverede jeg en artikel om problemstillingen: Kollektive overenskomsters status overfor konkurrenceretten. Artiklen er ikke del af afhandlingen, men har givet inspiration til at udbygge problemstillingen omkring kollektive overenskomsters status overfor konkurrenceretten. Der skal rettes en særlig tak til de mennesker, der har været ved min side, mens jeg har udarbejdet denne afhandling gennem såvel glædesrus som tilspidsede situationer. Det er med stor glæde og lille portion lettelse, at jeg nu afleverer min afhandling til bedømmelse og ønsker læserne god fornøjelse ved gennemlæsningen. Tina Rasmussen Stud. merc. (jur.) Aalborg i april 2006

3 IINDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFHANDLINGENS SYSTEMATIK METODEVALG AFGRÆNSNING HISTORIK INDLEDNING TIDEN FØR KONKURRENCELOVGIVNING I DANMARK LAUGSORDNINGERNE DEN KOLLEKTIVE DIMENSION TUGTHUSLOVEN KONKURRENCERETTENS TILBLIVELSE FØRSTE SKRIDT MOD KONKURRENCELOVGIVNING DANSK KONKURRENCERET KONKURRENCELOVENE I DANMARK EUROPÆISK KONKURRENCERET FREIBURGSKOLEN OG DENS BETYDNING DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE SAMMENFATNING OG DISKUSSION SAMFUNDSMÆSSIGE PERSPEKTIVER INTRODUKTION KONKURRENCEREGLERNES FORMÅL I EU OG DANMARK ARBEJDSMARKEDETS REGULERING ORGANISATIONSOPBYGNINGEN I DANMARK FORHOLDET MELLEM ARBEJDSMARKEDETS PARTER KOLLEKTIVE FORHANDLINGER INDIVIDUELLE FORHANDLINGER

4 3.4 SAMMENFATNING OG DISKUSSION EU-KONKURRENCERET INTRODUKTION FORBUD MOD KONKURRENCEBEGRÆNSENDE AFTALER VIRKSOMHEDSBEGREBET GENERELT ARBEJDSTAGERE SAMMENSLUTNINGER AF ARBEJDSTAGERE ARBEJDSGIVERE SAMT SAMMENSLUTNINGER AF ARBEJDSGIVERE HVORNÅR FORELIGGER DER EN AFTALE? KOLLEKTIV OVERENSKOMST EFFEKT PÅ HANDLEN MELLEM MEDLEMSSTATER KONKURRENCEBEGRÆNSNINGER I KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER SAMMENFATNING AF DE FIRE BETINGELSER KONKURRENCERET OG KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER I NYERE TID SEPTEMBER-TRIOLOGIEN INDLEDNING SAGERNES BAGGRUND GENERALADVOKATENS UDTALELSE DOMSTOLENS AFGØRELSE ANALYSE AF SEPTEMBER-TRIOLOGIEN DET ANVENDTE REGELSÆT IMMUNITETET RATIONE PERSONAE IMMUNITET RATIONE MATERIAE KONSEKVENSER AF SEPTEMBER-TRIOLOGIEN SAMMENFATNING OG DISKUSSION DANSK KONKURRENCERET INTRODUKTION KONKURRENCEMYNDIGHEDERNE KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCERÅDET KONKURRENCEANKENÆVNET KONKURRENCELOVEN FORARBEJDER

5 5.3.2 UDGANGSPUNKTET FOR UNDTAGELSEN GENNEM U H AFGRÆNSNINGEN OVERFOR ERHVERVSVIRKSOMHED OMFATTET AF EN KOLLEKTIV OVERENSKOMST AFGRÆNSNINGEN AF FAGRETLIGE FORHOLD PÅVIRKNING AF TREJDEMANDS ERHVERVSINTERESSER ARBEJDSTAGERS KOLLEKTIVE AKTIONER VEDTÆGTER OM STILLINGSKONTROL SAMMENFATNING OG DISKUSSION FORHOLDET MELLEM DANSK OG EU KONKURRENCERET PERSPEKTIVER KONKLUSION SUMMARY LITTERATURLISTE BILAG BILAG 1 EF-TRAKTATENS ARTIKEL BILAG 2 SEPTEMBER-TRIOLOGIEN SAG 67/96 ALBANY SAG C-115/97-C-117/97 BRENTJENS SAG C-219/97 DRIJVENDE BOKKEN

6 1 INDLEDNING Et konkurrencebaseret og åbent indre marked er den bedste garanti for, at de europæiske virksomheder kan øge deres effektivitet og innovationspotentiel. En stærk konkurrence er således en vigtig drivkraft bag konkurrenceevne og økonomisk vækst. Konkurrencepolitikken er en af mange fællesskabspolitikker, som har betydning for Europas økonomiske ydeevne. Den er et vigtigt element i en sammenhængende og integreret politik med henblik på at fremme den europæiske industris konkurrenceevne og opfylde målene i Lissabon-strategien 1. En proaktiv konkurrencepolitik er karakteriseret ved:. en forbedring af regelrammerne for konkurrence, som baner vejen for sprudlende erhvervsaktivitet, bred vidensformidling, bedre vilkår for forbrugerne og en effektiv økonomisk omstrukturering overalt på det indre marked, og. en håndhævelsespraksis, som aktivt fjerner de adgangsbarrierer og hindringer for en effektiv konkurrence, som alvorligst skader konkurrencen på det indre marked og underminerer de europæiske virksomheders konkurrenceevne. 2 Konkurrencen på et givent marked afhænger af aktørerne 3, der agerer på det pågældende marked. Aktørerne kan opnå fordele ved at begrænse konkurrencen mellem sig, hvorfor dette kan medføre, at der indgås aftaler, der begrænser konkurrencen. Et eksempel kan være, at aktørerne bliver enige om at fastsætte en pris på en vare, således ingen sælger billigere end den fastsatte pris. Derved begrænses konkurrencen, og aktørerne kan opnå en højere pris på varen, end hvis der eksisterede konkurrence. For at modvirke virkningerne af begrænset konkurrence, vil staten beskytte konkurrencen gennem lovregulering, således at den endelige forbruger sikres en pris, der er fastsat i fri konkurrence. Konkurrenceretten er bygget på antagelsen, at en effektiv markedsøkonomi med fri og effektiv konkurrence er det bedste alternativ for samfundet. 4 Der kan imidlertid opstå problemer i forbindelse med at afgøre 1 Lissabon-strategien er EU s vækststrategi, der skal skabe en mere konkurrencedygtig og vidensbaseret økonomi med flere og bedre arbejdspladser. Se mere om Lissabon-strategien på: 2 Meddelelse fra Kommissionen, KOM (2004) 293, En proaktiv konkurrencepolitik for et konkurrencebaseret Europa, side 1. 3 Aktørerne kan være selvstændige erhvervsdrivende eller virksomheder. For at være omfattet af konkurrencereglerne i såvel Danmark som EU, skal aktøren være omfattet af virksomhedsbegrebet, jf. afsnit 4.1.1, hvor begrebet analyseres yderligere. 4 Se Christensen, Andreas, Konkurrenceretten i EU, side 1, hvor det bemærkes, at det er en velkendt antagelse, som der henvises til i størstedelen af litteraturen på området

7 hvilket hensyn bør have forrang, når hensyn til konkurrence kolliderer med hensyn til arbejdsmarkedet. I Danmark reguleres en væsentlig del af arbejdsmarkedet ved brug af kollektive overenskomster 5, således at arbejdsmarkedets parter har en høj grad af selvbestemmelse i deres indbyrdes forhold. Når arbejdsmarkedets parter vælger at indgå kollektive overenskomster, sker det med baggrund i deres modsatrettede interesser. Arbejdstagerne ønsker en høj løn og gode arbejdsforhold. Arbejdsgiveren er fokuseret på at minimere sine omkostninger og sikre virksomheden en rentabel drift. Derved tilgodeses såvel arbejdsgiversom arbejdstagersides ønsker, når der forhandles og indgås kollektive overenskomster. Ingen af parterne har imidlertid incitament til at tilgodese hensynet til den frie konkurrence, trods deres modsatrettede interesser. Specielt arbejdsgiverne kan tværtimod have en interesse i at begrænse konkurrencen, eftersom det kan stille dem bedre i konkurrencen i forhold til andre virksomheder. Samtidig kan det være betydningsfuldt for arbejdstagerne ikke at være underlagt konkurrencereglerne, når der forhandles kollektive overenskomster. Det kan nemlig lægge en begrænsning på, hvad arbejdstagerne kan forlange i forhold til arbejdsgiveren. Kollektive overenskomster har naturligvis ikke som deres primære sigte at begrænse konkurrencen, men der findes eksempler på overenskomster, der har haft en konkurrencebegrænsende effekt. De modsatrettede partsinteresser sikrer ikke mod konkurrencebegrænsende bestemmelser i kollektive overenskomster, eftersom parterne er styret af hensyn til løn- og arbejdsforhold og ikke hensyn til konkurrencen på et givent marked. At parterne vedtager konkurrencebegrænsende bestemmelser kan anses illegitim i et konkurrenceretligt perspektiv. Kollektive overenskomsters status overfor konkurrenceretten behandles gennem nærværende afhandling. Kollektive overenskomsters status overfor konkurrenceretten har været genstand for afgørelse ved EF-Domstolen (efterfølgende benævnt Domstolen). Arbejdsmarkedets parter havde gennem en kollektiv overenskomst vedtaget bestemmelser, der begrænsede konkurrencen. Dette var problemstillingen i tre sager: Albany, Brentjens og Drijvende Bokken 6 (efterfølgende benævnt September-triologien 7 ), hvor Domstolen for første gang tog stilling 5 For en nærmere gennemgang af kollektive overenskomster henvises til Hasselbalch, Ole, Kollektivarbejdsretten, side 2ff, samt jf. ydermere afsnit Sag C-67/96 Albany International, sagerne C-115/97, C-116/97 og C-117/97 Brentjens og sag C-219/97 Drijvende Bokken. Dommene behandles særskilt i afsnit Dommene blev alle afsagt den 21. september 1999 og er nærved enslydende, jf. i øvrigt også Neergaard, Ulla, Når en - 2 -

8 til, hvorvidt kollektive overenskomster var omfattet af konkurrencelovgivningen i EU. Domstolen indfortolkede en fritagelse overfor kollektive overenskomster i forhold til konkurrencelovgivningen i EU. 8 Dermed er der i EU-retten åbnet op for, at kollektive overenskomster ikke skal vurderes efter konkurrencelovgivningen. Samme udgangspunkt gør sig gældende i dansk ret, hvor lovgiver gennem Konkurrencelovens 3 har undtaget kollektive overenskomster i det omfang, der er tale om løn- og arbejdsforhold. Beskyttelse af den frie konkurrence er et vigtigt mål på såvel europæisk som nationalt i de enkelte medlemsstater i EU. Fællesskabet i EU opnås gennem en række politikker, som er medtaget i artikel 3 i EF-traktaten (efterfølgende benævnt Traktaten) og konkurrencepolitikken er en af disse. Det er i særlig grad relevant at sikre en ordning, der modvirker fordrejning af konkurrencen på markedet. Konkurrencen beskyttes for EU s vedkommende gennem bestemmelserne i Traktaten, artikel 81 til 89. I nærværende fremstilling er særlig forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, indeholdt i artikel 81 interessant. For Danmarks vedkommende er beskyttelsen af konkurrencen på nationalt plan hjemlet via Konkurrenceloven. 1.1 PROBLEMFORMULERING Nærværende afhandling omhandler kollektive overenskomster i forhold til konkurrenceretten i europæisk og dansk ret. Fremstillingen skal tjene til at undersøge, hvilken status kollektive overenskomster har overfor konkurrenceretten. Som indledningen indikerer, er der allerede på nuværende tidspunkt givet immunitet til kollektive overenskomster, hvorfor forfatteren vil analysere, hvor langt denne immunitet rækker. Problemstillingen har været behandlet i udenlandsk litteratur, men har kun været udsat for en beskeden diskussion i dansk litteratur 9, hvorfor dette speciale skal udgøre en samlet fremstilling af området. Gennem en vurdering af lovgivning og praksis på området vil forfatteren afdække hvilke argumenter, der har medført, at kollektive overenskomster som udgangspunkt er immune overfor konkurrenceretten. Dette sættes i forhold til det forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler, der findes i europæisk og dansk ret. Der er knyttet betingelser til forbuddet i artikel 81. Disse gennemgås i forhold til arbejdsmarkedet og kollektiv overenskomstindgåelse. Dette virksomhed ikke er en virksomhed, side 163f, der ligeledes benævner de tre domme September-triologien. 8 Nielsen, Ruth, Kollektive overenskomster og konkurrenceretten, side 30f. 9 Bruun, Niklas og Hellsten, Jari, Collective Agreements and Competition Law in the EU, Jf. landerapport fra Nielsen, Ruth, side

9 sker for at undersøge, hvorvidt kollektive overenskomster opfylder disse fire betingelser for at være omfattet af konkurrencereguleringen. Derudover behandles forholdet mellem europæisk og dansk ret for at perspektivere afhandlingen. Det vurderes herigennem, hvorvidt EU- og dansk ret er overensstemmende, eller der er forskel i den immunitet, der er givet kollektive overenskomster overfor konkurrenceretten. Endelig vil fremstillingen indeholde et samfundsmæssigt perspektiv, hvor forfatteren vil analysere de fordele og ulemper for samfundet, der er forbundet med arbejdsmarkedets parters forhandling af og indgåelse af kollektive overenskomster. Dette vil ske indledningsvist, da en klarlægning af de samfundsmæssige aspekter vil give overblik til den efterfølgende fremstilling. Konkurrenceretten er funderet på økonomiske rationaler, hvorfor afsnittet indeholder en kortere gennemgang af konkurrencereglernes formål. Derudover vil afhandlingen indeholde et historikafsnit, eftersom den historiske udvikling i konkurrencereglerne og den kollektive dimension kan være af betydning for afklaringen af, hvilken status kollektive overenskomster har overfor lovgivning som konkurrenceretten. Historien bag tilblivelsen af konkurrencereglerne i EU og Danmark vil blive gennemgået, samtidig med at forfatteren medtager en kort gennemgang af historien bag den kollektive dimensions udvikling. 1.2 AFHANDLINGENS SYSTEMATIK Gennem afsnit 2 vil historikken bag den danske model og konkurrencereglerne på nationalt og europæisk plan blive gennemgået. Dette afsnit beskriver baggrunden for konkurrencereglernes tilblivelse og medvirker til at give overblik for de efterfølgende afsnit. Vægten vil primært blive lagt på konkurrencereglerne, men afsnittet er ledsaget af en kort gennemgang af historien bag den kollektive dimension. Analysen i afsnit 3 vil være af overvejende samfundsmæssig karakter. Indledningsvist gennemgås, hvorfor konkurrence er gavnligt for samfundet. Udgangspunktet tages i konkurrencereglernes formål i Traktaten og Konkurrenceloven, da de illustrerer hvilke mål, der søges opnået. Afsnittet indeholder ligeledes en gennemgang af arbejdsmarkedet, set gennem et økonomisk perspektiv. Samtidig vurderes, hvorledes økonomer forholder sig til, at arbejdsmarkedet reguleres gennem lovgivning, kollektive overenskomster og individuelle aftaler. Herunder analyseres hvilke fordele og ulemper, det indebærer for samfundet, at arbejdsmarkedet forhandler aftaler på det kollektive og individuelle plan

10 Gennem afsnit 4 behandles EU-retten, hvor der indledningsvist vil være en gennemgang af de betingelser, der skal være opfyldt for, at artikel 81 i Traktaten finder anvendelse. Denne gennemgang er rettet mod kollektive overenskomster og arbejdsmarkedets parter, hvorfor gennemgangen har en konkret karakter, og har derfor meget få elementer. Derefter foretages en struktureret analyse af September-triologien, og hvilke konsekvenser disse domme medfører for kollektiv overenskomstindgåelse. Herefter behandles dansk ret i afsnit 5, hvor såvel undtagelsen i Konkurrenceloven diskuteres. Herunder vil forfatteren inddrage forarbejderne for at klarlægge, hvad der har medført, at lovgivningen som udgangspunkt har undtaget løn- og arbejdsforhold fra Konkurrenceloven. Samtidig vil den forholdsvis sparsomme praksis på området blive inddraget. Derefter vil forfatteren i afsnit behandle forholdet mellem EU-retten og dansk ret. Dette sker for at sammenligne, hvorvidt der er forskel i den immunitet, som henholdsvis EU-retten og dansk ret giver kollektive overenskomster. I samme afsnit undersøges kort forholdet mellem konkurrencereglerne i EU og medlemsstaterne med fokus på Danmark, hvor mulige løsninger på problemstillingen udsættes for en analyse. Afsnittet vil indeholde et komparativt element for at fremdrage, hvorledes andre lande har håndteret problemstillingen. Afslutningsvist indeholder afhandlingen i afsnit 7 en perspektivering, hvor forfatteren vil inddrage fremtidige problemstillinger for kollektiv overenskomstindgåelse. Sluttelig afrundes afhandlingen med en konklusion i afsnit 8. Endelig er afhandlingen struktureret således, at der efter hvert afsnit følger en sammenfatning samt diskussion, der sikrer overblikket for læseren. At der er medtaget plads til en diskussion medfører, at der kan følge en samlet kommentar på selve afsnittet, således at der ikke alene er tale om en sammenfatning. 1.3 METODEVALG Problemstillingen løses bedst ved anvendelse af retsdogmatisk fremstilling, hvor det primære sigte bliver at beskrive gældende ret for forholdet mellem kollektive overenskomster og konkurrenceretten. Afhandlingens sidste del (afsnit 6 og 7) indeholder dog en mere vurderende karakter, eftersom forfatteren undersøger alternativer til en egnet løsning til - 5 -

11 problemstillingen. I analysen af konkurrencereglerne på europæisk plan er der anvendt en del videnskabelige artikler, eftersom September-triologien har affødt en del debat blandt forskere i Europa. Litteraturen til den danske del af afhandlingen er anderledes sparsom, hvorfor praksis fra Domstolene og Konkurrencemyndigheder bliver vigtig for analysen. Det teoretiske grundlag underbygges af forarbejder til Konkurrenceloven. Eftersom problemstillingen i højere grad er behandlet i udenlandsk litteratur end i dansk litteratur, vil der naturligvis være en overvægt af udenlandsk litteratur. Desuden vil specialet indeholde artikler fra andre lande i Europa og USA i begrænset omfang. Her kan i særdeleshed fremhæves COLCOM-projektet 10, der undersøger skæringsfeltet mellem konkurrence og kollektive overenskomster, og derudover indeholder landerapporter. Anvendte internetadresser er alene medtaget i noter, hvorfor de ikke fremgår af litteraturlisten. En særlig bemærkning skal knyttes til litteraturlisten, eftersom den ikke er opdelt efter noget andet kriterium end alfabetisk listning af de anvendte kilder. Dette er sket for at lette overblikket i forbindelse med kildehenvisningerne. Samtidig er det værd at bemærke, at ikke samtlige kilder fremgår af noterne, som imidlertid er anvendt i et sådant omfang, at de har fundet berettigelse på litteraturlisten. Derudover har forfatteren gerne ville inddrage Konkurrencemyndighederne gennem et interview. Dette har Konkurrencemyndighederne imidlertid afslået pga. manglende ressourcer, hvorfor forfatteren alene har anvendt hjemmesiden, der er tilknyttet til Konkurrencemyndighederne AFGRÆNSNING September-triologien indeholder flere forskellige aspekter, i denne afhandling er det valgt at lægge vægten på anvendelsen af artikel 81 overfor kollektive overenskomster. Af den grund omfatter analysen ikke området for statens lovliggørelse af kollektive overenskomster, således de får bindende virkning for andre end aftalens parter. Her tænkes på, at staten har i visse tilfælde mulighed for at gøre kollektive overenskomster almengyldige, men da dette ikke er fremtrædende i Danmark bliver det ikke gjort til et selvstændigt punkt. I den sammenhæng vil det ikke blive undersøgt, hvorledes medlemsstaterne er stillet i forhold til konkurrencelovgivningen. Ydermere vil afhandlingen ikke behandle, hvorledes de parter, der bliver valgt som udbydere i en kollektiv overenskomst, er stillet. Fokus er primært på de 10 Bruun, Niklas og Hellsten Jari, Collective Agreements and Competition Law in the EU

12 parter, der tager del i den kollektive overenskomst, arbejdsgivere og arbejdstagere.afhandlingen indeholder ikke det individuelle plan i forbindelse med den juridiske analyse, eftersom det falder udenfor emnets naturlige afgrænsning. Ved gennemgangen af Traktaten har forfatteren valgt at koncentrere analysen af Septembertriologien om artikel 81, og ikke artikel 82. Dette hænger sammen med, at Septembertriologien er rettet mod anvendelse af artikel 81. Artikel 82 inddrages i begrænset omfang, hvor det findes relevant. Det samme er tilfældet med den danske konkurrencelovgivning, da det primært er bestemmelserne vedrørende formålet samt undtagelsen i den danske konkurrencelov, der analyseres. Der vil således ikke være tale om en analyse af samtlige bestemmelser i den gældende danske konkurrencelovgivning. KL 3, 2. pkt. gennemgås ikke, eftersom bestemmelsen alene er et supplement til KL 17 om Konkurrencerådets adgang til at kræve de oplysninger, der skønnes nødvendige til afgørelse af om et forhold er omfattet af loven. Desuden har bestemmelsen ikke har haft en selvstændig betydning i praksis. 12 Det findes ikke hensigtsmæssigt at foretage en begrebsfastlæggelse i det indledende afsnit, da begreberne analyseres og fastlægges gennem afhandlingen. I stedet indpasses det under de forskellige afsnit, hvor gennemgangen er nærværende. 12 Levinsen, Kirsten, Konkurrenceloven med kommentarer (2001), side

13 2 HISTORIK 2.1 INDLEDNING Gennem nedenstående afsnit gennemgås de elementer, der historisk har været med til at præge udviklingen inden for konkurrenceretten. Indledningsvist gennemgås historien før vedtagelse af konkurrencelovgivning i Danmark. Herunder ridses historien bag den kollektive dimensions udvikling kort op. Fokus rettes derefter på konkurrencerettens tilblivelse i såvel Danmark som EU, og hvilke elementer, der har præget denne udvikling. 2.2 TIDEN FØR KONKURRENCELOVGIVNING I DANMARK LAUGSORDNINGERNE Før der eksisterede en konkurrencelovgivning i Danmark, var markedet styret af laugsordningerne, som var kendt over hele Europa. Laugene var tvungne sammenslutninger af mestre og svende, som var blevet givet særlige monopoler. Udadtil skulle laugene stå som beskyttere af faglighed og kvalitet, men samtidig udgjorde de en konkurrencebegrænsning. Laugene kontrollerede kvaliteten af uddannelse af svende ved at opstille regler gennem lærlingetiden, og kontrollen gav rig mulighed for at regulere tilgangen til fagene. Derudover var konkurrencen begrænset gennem aftaler om faste priser. 13 I store træk var det primært byerne, der havde monopolerne, hvilket landboerne var utilfredse med. Landboernes utilfredshed over monopolerne blev støttet af økonomer i 1700-tallet, der var blevet uddannet med liberalismen som lektie. Dette gav grobund for andre tanker, hvor man så begrænsning af konkurrencen som et onde DEN KOLLEKTIVE DIMENSION Samtidig med disse liberaliseringstendenser skete der en udvikling på arbejdsmarkedet. Her startede udviklingen af den kollektive dimension, der gennemgik flere faser. Ole Hasselbalch opdeler faserne således: Repressions-, tolerance- og understøttelsesfasen. 14 Især i den første fase anvendte staten alle midler til at undertrykke arbejdstagernes organiseringsforsøg. Såvel 13 Boje, Per og Kallestrup, Morten, Marked, erhvervsliv og stat, side 18f. 14 Se bl.a. Hasselbalch, Ole, Arbejdsrettens almindelige del, side 30 samt af samme forfatter, Profiler af den nordiske arbejdsrets historie, side 14. Faserne skal ikke tages til udtryk for, at der er tale om en kronologisk udvikling, hvor man direkte kan se fasernes adskillelse. Faserne tjener til at skabe overblik over udviklingen, da man i praksis snarere har oplevet, at faserne har overlappet hinanden. Afhandlingen gennemgår ikke disse faser yderligere, hvorfor der henvises til ovenstående kilder

14 ved at kriminalisere organisering og som ved at forfølge fagforeningslederne. Perioden især omkring 1870 erne var præget af denne repression fra statens side. 15 Trods alle disse forsøg på at fortrænge den spirende fagbevægelse lykkedes dette ikke. Samtidig var der stadig flere fortalere for en mere tolerant holdning overfor organisationerne. En af disse var Adam Smith, hvis hovedværk Wealth of Nations samtidig fik betydning for, hvorledes lovgiver burde opfatte begreberne markedet og konkurrence, jf. afsnit 2.3. Tolerancen overfor arbejdstagernes organisering vandt indpas over hele Europa 16, og i Danmark blev septemberforliget startskuddet til den danske model 17, som samtidig påbegyndte understøttelsesfasen. Den danske fagbevægelse var tvunget i knæ i 1870 erne, som følge af statens repression. Fagbevægelsen forsøgte imidlertid at opbygge sig i 1880 erne, hvor det kom til en styrkeprøve inden for jernindustrien: Jern-lockouten i København i 1885, som antageligvis blev en kamp om arbejdstagernes ret til at organisere sig. Arbejdsgiverne var bestemt ikke interesseret i arbejdernes organisering, men ikke desto mindre blev der indgået en overenskomst med fagforeningen. Efter denne overenskomst fulgte flere i kølvandet, måske som følge af, at arbejdsgiverne havde opgivet kampen og indgåelse af overenskomster, var den eneste mulighed for at skaffe arbejdskraft. 18 Dannelsen af Dansk Arbejdsgiverforening, DA, og Landsorganisationen i Danmark, LO, skete i henholdsvis 1896 og Specielt arbejdsgivernes sammenslutning betød en forskydning i forhandlingsgrundlaget, eftersom der kunne ske forhandling på vegne af flere arbejdsgivere. Dermed opstod der en kollektivitet på arbejdsgiversiden, der skulle imødegå fagforeningernes kampskridt. 20 Fra start af var DA mere centralistisk styret end LO, eftersom det var vigtigt for arbejdsgiverne at kunne fremtræde som en samlet enhed, og man overlod derfor en stor kompetence til hovedbestyrelsen i DA. 21 Dette var medvirkende til at give arbejdsgiverne en ballast i relation til, hvor tyngden af overenskomstforhandlingerne skulle ligge var året, hvor der i Danmark udbrød en storkonflikt, der var medvirkende til tilblivelsen af Septemberforliget. Forud for dette havde en række begivenheder været med til at bane vejen for netop dette 15 Due, Jesper, Den danske Model, side Jf. Hasselbalch, Ole, Profiler af den nordiske arbejdsrets historie, side 16ff. 17 For en detaljeret gennemgang af den danske model se Due, Jesper m.fl., Den danske Model. 18 Se Due, Jesper m.fl., Den danske Model, side Mailand, Mikkel, Den Danske Model og Arbejdsmarkedspolitikken, side Due, Jesper m.fl., Den danske Model, side Knudsen, Knud, Arbejdskonflikternes historie i Danmark, side Mailand, Mikkel, Den Danske Model og arbejdsmarkedspolitikken, side

15 forlig, som var starten på den danske model. Dette var et stort antal konflikter i det 19. århundrede, det førte til, at ingen af parterne på arbejdsmarkedet længere kunne affinde sig med forholdene. 23 En del af dette forlig betød, at arbejdstagernes ret til organisering blev stadfæstet, kollektive overenskomster blev anerkendt som aftaleform på arbejdsmarkedet, arbejdsgiverens ledelsesret blev endelig knæsat samt fredspligten blev etableret. 24 Dermed var den kollektive dimension for alvor dannet, og har gennem tiderne udviklet sig til det, der i dag kendes som den danske model TUGTHUSLOVEN I 1927 fremsatte Venstre en lov, der igen modarbejdede fagforeningerne. 25 Lovens formål var rettet mod at sikre den enkeltes erhvervsfrihed, men havde ligeledes indirekte til formål at ramme arbejdstagerne. Baggrunden var en blokade etableret af Landarbejderforbundet, Dansk Landarbejderforbund (senere SiD) og De samvirkende Fagforbund (senere LO) mod en række gårdejere og købmænd. 26 Kolindssund ved Grenå var et inddæmmet areal med landbrugsjord, som blev brugt til dyrkning. I 1921 blev arealet solgt til en række gårdmænd, der dannede en sammenslutning. Den nye sammenslutning var ikke medlem af Dansk Arbejdsgiverforening. Af flere omgange blev lønnen nedsat, indtil Landarbejderforbundet forsøgte at indgå overenskomst. Ingen af medlemmerne af sammenslutningen på arbejdsgiverside mødte op til forhandlingerne, og snart var der lagt op til en blokade. Landarbejderforbundet havde svært ved at udøve indflydelse med egne kampskridt, hvorfor de henvendte sig til De samvirkende Fagforbund for at iværksætte en blokade over for sammenslutningen og de 12 største gårde. I løbet af 1924 begyndte blokaden at have sin virkning i Kolindsund. Gårdejerne havde problemer med at afsætte deres varer. En af ejerne måtte gå fra sin gård, og en anden var tvunget til at indgå akkord med sine kreditorer. Dette medførte, at gårdejerne indstævnede såvel Landarbejderforbundet, Arbejdsmandsforbundet som De samvirkende Fagforbund med et krav om erstatning for de tab, der var lidt under blokaden. Organisationerne fremførte, at der ikke forelå en overenskomst, hvorfor at blokaden ikke var retsstridig. Dette gav Landsretten 23 Se Ibsen, Flemming m.fl., Septemberforliget og det 21. århundrede, side 77ff. 24 Mailand, Mikkel, Den Danske Model og arbejdsmarkedspolitikken, side Rigsdagtidende 1926/27, tillæg A, spalte 3669, tillæg B, spalte FF spalte 1869 og Blokaden er kendt som Kolindsundsagen, se fx Knudsen, Knud, Arbejdskonflikternes historie i Danmark, side 223ff samt -

16 organisationerne medhold i, men gårdejerne ankede til Højesteret 27 hvor de fik medhold. Fagforbundene tabte, eftersom Højesteret anså blokadens omfang og de anvendte midler for retsstridige. Forbundene havde ligeledes offentliggjort navne på personer, der hjalp med afsætningen. Højesteret anførte: at de Indstævnte har tilstræbt helt at afskære Appellanterne fra Afsættelsen af deres Avl. Kort forinden dommen blev afsagt fremsatte Venstre i maj 1925 Lov om værn for erhvervs- og arbejdsfriheden 28 (populært kaldet Tugthusloven), der skulle illegalisere boykot og blokader og hindre kollektive overenskomster, der indskrænkede den enkeltes arbejdsfrihed. Trods megen modstand fra såvel arbejdsgiver- som arbejdstagerside blev loven vedtaget den 27. marts Af lovens 1 fulgte, at kollektive aftaler, der uberettiget begrænsede den enkeltes mulighed for adgang til arbejde, ikke kunne tillægges retsvirkning ved domstolene. Modstanden fra organisationer på arbejdstager- eller arbejdsgiverside bundede i, at loven kunne bruges mod arbejdsmarkedet og det kollektive aftalesystem, hvilket ingen af parterne havde interesse i. 30 Tugthusloven blev en af de mest forhadte love i arbejderklassen, men samtidig satte den punktum for et klassekampsårti med borgerskabets og landbovenstres aggressive kamp mod arbejderbevægelsen uden sidestykke i fagbevægelsens historie. 31 Frem til 1937 fandt loven ikke anvendelse, og den blev samme år ophævet af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. 32 Den fik praktisk betydning for arbejdsmarkedet 33, men kan ses som et eksempel på, at lovgiver ønskede mulighed for at regulere arbejdsmarkedet gennem konkurrencelovgivning, hvilket dog i senere lovgivning bliver ændret. 34 Dette skete i 1937 med Prisaftaleloven 35, hvor lovgiver vedtog en undtagelse overfor løn- og arbejdsforhold, jf. det følgende afsnit U 1926/649 H, dommen blev afsagt den 9. juli Lov nr. 70 af 27. marts Rigsdagstidende 1928/29, tillæg A, spalte 3075, tillæg B, spalte 463,1873, tillæg C, spalte 149 og 401. Trustkommissionens Betænkninger nr. 3, Konkurrencebegrænsning og monopol, side Boje, Per og Kallestrup, Morten., Marked, erhvervsliv og stat, side Boje, Per og Kallestrup, Morten, Marked, erhvervsliv og stat, side 92. Se ligeledes Sølvkjær, Evan, Konkurrenceloven med kommentarer, side Kobbernagel, Jan, Konkurrencens retlige regulering, side 79 samt Richter, Steen, Monopolloven med kommentarer, side Levinsen, Kirsten, Konkurrenceloven med kommentarer (2001) side 9 samt 56ff. Se ligeledes Trustkommissionens Betænkninger nr. 3, Konkurrencebegrænsning og monopol, side 49, hvor det anføres: tager denne den første danske lov om konkurrencebegrænsninger sigte på såvel arbejdsforhold som erhvervsforhold, samt side Lov nr. 158 af 18. maj

17 2.3 KONKURRENCERETTENS TILBLIVELSE FØRSTE SKRIDT MOD KONKURRENCELOVGIVNING Adam Smith faderen til den økonomiske liberalisme 36 hyldede den frie konkurrence, eftersom den var instrumentet til at sikre den rette allokering af ressourcer. Ifølge Adam Smith skulle der eksistere et minimum af regulering fra statens side. Det blev imidlertid klart at, fri konkurrence ikke opstod af sig selv, da virksomhederne havde incitament til begrænse den indbyrdes konkurrence for selv at stå stærkere. Til trods for et udbredt ønske om mindre regulering, opstod der i flere lande et behov for lovgivning, der kunne gennemtvinge konkurrence både overfor konkurrencebegrænsende aftaler mellem erhvervsdrivende, og store virksomheder, der havde kontrol med størsteparten af markedet. USA var et af de lande, hvor man tidligst så denne form for lovgivning. Retsudviklingen indenfor konkurrenceret i USA påbegyndtes som følge af industrialiseringen. Specielt den tekniske udvikling medførte, at virksomhederne kunne producere langt billigere. Magten polariseredes hurtigt i store foretagender, der havde kapital til at investere, således at virksomhederne derigennem kunne få kontrol med markedet. Virksomhederne opkøbte beslægtede industrier, og kunne derved udelukke eller begrænse konkurrencen i et sådant omfang, at disse imperier kom i lovgivningsmagtens søgelys. I 1887 nedsattes Interstate Commerce Commision, som skulle føre kontrol med handel og transport over enkeltstatsgrænserne. 37 Senere i 1890 vedtog Kongressen næsten enstemmigt Sherman Act 38, der forbød truster og andre monopolbestræbelser. Dette var det første eksempel på en antitrustlovgivning, der evnede at ramme erhvervslivet. Principperne bag Sherman Act var velkendte på dette tidspunkt fra engelsk common law 39, men havde ikke haft den fornødne gennemslagskraft over for erhvervslivets voksende imperier. I 1914 blev Clayton Act vedtaget for at klarificere og supplere Sherman Act, og den indeholdt en undtagelse fra antitrustlovgivningen overfor arbejdstagernes organisationer i det omfang, der alene var tale om ensidig fagforeningsvirksomhed i forhold til arbejdskonflikter. 40 Konkurrencereglerne i USA var ikke som udgangspunkt rettet mod arbejdsmarkedets parter og beskyttede på flere 36 Boje, Per og Kallestrup, Morten, Marked, erhvervsliv og stat, side 9. For en yderligere gennemgang henvises til Norberg, Per, Arbetsrätt och konkurrensrätt, side 45. Naturligvis ligeledes Smith, Adam, Wealth of nations. Se yderligere om Adam Smith hos Estrup, Hector m.fl., Den økonomiske teoris historie, side 39ff. 37 Boje, Per og Kallestrup, Morten, Marked, Erhvervsliv og Stat, side Norberg, Per, Arbetsrätt och konkurrensrätt, side 108f. 39 De stammer fra ældre engelsk Common Law, i princippet tilbage til den engelske Statute of Monopolies, der er fra Se yderligere hos Norberg, Per, Arbetsrätt och konkurrensrätt, side 81. Det er ligeledes omtalt hos von Eyben, W.E., Monopoler og Priser, Bind 1, side Se bl.a. Generaladvokatens udtalelse til September-triologien, pkt

18 områder arbejdstagernes organisationer og deres aktiviteter. 41 USA har været foregangsland hvad angår konkurrencelovgivning, og har formentlig af den grund påvirket udviklingen på europæisk plan. Udviklingen i USA har imidlertid sin egen historie og skal ikke forfølges yderligere her, hvorfor fokus rettes mod tilblivelsen af dansk og europæisk konkurrenceret DANSK KONKURRENCERET Adam Smiths værk The Wealth of Nations blev oversat til mange sprog, ligeledes til dansk. 42 Dette påvirkede de danske økonomer og politikere 43, og igennem 1800-tallet gik udviklingen i retningen af, at fri konkurrence skulle styrkes, og reguleringen minimeres, hvorfor regler, der var med at til hæmme fri konkurrence, blev ophævet. 44 En faktor, der i særlig grad hæmmede konkurrencen, var de føromtalte laugsordninger, jf. afsnit 2.3. Markedet skulle sættes frit, men de grupper, der tidligere var blevet givet fordele, som fx laugsordningerne, protesterede kraftigt. Laugene havde særlige monopoler, men disse blev ophævet i 1862, da Næringsloven af 1857 trådte i kraft. 45 Fra midten af 1890 erne blev der vedtaget lovgivning, der regulerede de tilladte midler i virksomhedernes indbyrdes konkurrence. 46 Til trods for et udbredt ønske om mindre regulering, var det nødvendigt, at der eksisterede en form for regulering, der kunne sikre de sociale vilkår hos alle borgere. Samtidig skulle reguleringen ligeledes sikre, at investeringer, der ville være nyttige for samfundet, blev foretaget. Dette kunne være tildeling af enerettigheder, der var med til at skabe monopoler. Debatten på den politiske scene var dog stadig præget af, hvor megen eller hvor lidt regulering, der var ønskelig. I starten af 1900-tallet blev de første forslag til konkurrencelovgivning vedtaget KONKURRENCELOVENE I DANMARK I 1919 fremsatte lovgiver en 5-årig forsøgslov om tilsyn med virksomheder af monopolagtig karakter. Lovforslaget blev ikke vedtaget til trods for, at det blev fremsat otte gange 47, men i 41 Norberg, Per, Arbetsrätt och konkurrensrätt, side Værket blev første gang udgivet i 1776, og blev udgivet på dansk allerede i Som et kuriusom kan forfatteren nævne, at man på den følgende internetadresse kan finde en artikel, der behandler, hvorfor værket så hurtigt blev oversat til dansk: 43 Boje, Per og Kallestrup Morten, Marked, Erhvervsliv og Stat, side I slutningen af 1800-tallet var konkurrenceret og regulering ikke det eneste punkt, der debatteredes på den politiske scene. På dette tidspunkt ca startede også debatten om velfærdssamfundet, jf. fx Ploug, Niels m.fl. (red.), Den danske velfærdsstats historie. Her argumenteres for, at det er ligeledes på dette tidspunkt, at velfærdsstatlig socialpolitik i Danmark begynder, jf. specielt side 71 samt 146f. 45 Knudsen, Knud, Arbejdskonflikternes historie i Danmark, side Boje, Per, Marked, Erhvervsliv og Stat, side Se mere i Trustkommissionens betænkning nr. 3, Konkurrencebegrænsning og monopol, fra

19 1931 blev en ny lov mod prisaftaler vedtaget. Prisaftaleloven 48 havde været længe undervejs, og den udgjorde begyndelsen på generel dansk konkurrencelovgivning. Lovens gyldighedsperiode blev 5 år, da man fra lovgivers side betragtede den som forsøgslovgivning. Den fik ingen signifikant betydning 49, og udløb den 31. december 1936, men blev forlænget til udgangen af april 1937, hvor en ny udgave blev vedtaget, og der oprettedes en offentlig tilsynsmyndighed: Priskontrolrådet. 50 Forbillederne for Prisaftaleloven af var dels den norske konkurrencelov af 1926 og Londonresolutionen. 52 Den interessante bestemmelse i nærværende sammenhæng, er undtagelsen, der er knyttet til arbejdsmarkedet. Første gang denne undtagelse eksplicit er medtaget i konkurrencelovgivningen er i Prisaftaleloven af 1937 i 1, 2. pkt.: Løn og arbejdsforhold falder uden for denne Lov 53 Baggrunden for, at undtagelsen først medtages i 1937 kan være, at lovforslaget på det tidspunkt var inspireret af norsk ret. Den dagældende norske konkurrencelov indeholdt en undtagelse i 1: Denne lov omhandler prismisbruk og kontrol med konkurranceindskrænkninger, og gjælder privat og kommunal erhvervsvirksomhet, bortset fra arbeide i andres tjeneste. 54 Undtagelsen er stadig indeholdt i den nugældende lov: Konkurrenceloven 3, dog med en anden ordlyd. Eftersom bestemmelsen i den danske lov har sin oprindelse i 1930 erne, har det oprindelig været prisdannelsen på arbejdskraft, der har været dækket af bestemmelsens kerneområde. 55 Siden Prisaftaleloven har man fra lovgivers side ønsket at friholde arbejdsmarkedets parter, når de indgår aftaler, der indeholder løn- og arbejdsforhold. Et princip, der er blevet fastholdt i efterfølgende konkurrencelovgivning. Ved siden af de permanente konkurrencelove har der eksisteret et antal midlertidige love, hvor staten opstillede regler for, hvorledes virksomhederne skulle beregne deres priser og avancer. De midlertidige pris- og avancelove har ligeledes undtaget løn- og arbejdsforhold, dog med en enkelt undtagelse: Prisstoploven fra december I denne var det fastsat, at lønstigninger, 48 Lov nr. 139 af 28. april Koktvedgaard, Mogens, Lærebog i konkurrenceret, side Boje, Per, Marked, Erhvervsliv og Stat, side Lov nr. 158 af 18. maj Se Rigsdagstidende 1936/37, tillæg A, spalte 5717, tillæg B, spalte 2641 og 3037 samt tillæg C, spalte 1977 og FF spalte 4547, 4919, 6704 og LF spalte 2392,2539 og Londonresolutionen blev vedtaget på Den interparlamentariske Unions møde i London i 1930 og opnåede enstemmig tilslutning. 53 Der var dog indeholdt en undtagelse i Prisaftaleloven af 1931, men det var ikke medtaget i lovens ordlyd. Undtagelsen udsprang af en fortolkning af den daværende lovs 1. Se Trustkommissionens betænkninger nr. 3, Konkurrencebegrænsning og monopol, fra 1953, side Samme ordlyd findes i den efterfølgende lov Monopolloven af Lov av 12. marts 1926 om kontrol med konkurranceindskrænkninger og om prismisbruk. (mine fremhævelser) 55 Levinsen, Kirsten, Konkurrenceloven med kommentarer (2001). side

20 der var opnået af arbejdstagerne ved brug af overenskomststridige kampskridt var ugyldige. 56 Den nærmere analyse af reglerne samt forarbejderne er placeret under gennemgangen af den danske konkurrencelov, jf. afsnit 5. Prisaftaleloven blev afløst af Monopolloven 57 i 1955, og denne lov introducerede kontrolprincippet i dansk ret. 58 Kontrolprincippet videreførtes i Konkurrenceloven 59, der trådte i kraft i Forbudsprincippet 60 efterfulgte kontrolprincippet i 1997 med en ændring af Konkurrenceloven 61, der havde været 4½ år undervejs. 62 Loven er senest ændret juni 2005 ved vedtagelsen af lovforslag L EUROPÆISK KONKURRENCERET De EU-retlige konkurrenceregler var som udgangspunkt inspireret af de amerikanske antitrustregler. 63 USA s involvering i Anden Verdenskrig, med efterfølgende besættelse af Tyskland, havde en del af betydningen. Ved afslutningen af Anden verdenskrig havde USA en fremtrædende position i Tyskland, og eftersom fri konkurrence var værdsat af amerikanerne, blev tankerne fra USA hurtigt spredt til Europa. Princippet om fri konkurrence blev inkorporeret gennem De-kartelliseringslovgivningen i Vesttyskland, som blev udstedt af de allierede styrker, og loven afspejlede i høj grad amerikanske antitrustprincipper. 64 Romtraktaten fra indeholdt konkurrenceregler, som til dels var inspireret af det amerikanske system. Konkurrencereglerne i EU har imidlertid deres egen historie, trods påvirkningen fra USA. Der kan spores væsentlige forskelle mellem systemerne i henholdsvis Europa og USA. 66 Det skyldtes, at den såkaldte Freiburgskole, også kaldet ordoliberalismen fik en stor betydning for udformningen af konkurrencereglerne, specielt artikel 81 og 82 i Traktaten, som de kendes i dag. 56 von Eyben, W. E., Monopoler og Priser, Bind 1, side 342f. 57 Lov nr. 102 af 31. marts Loven byggede i høj grad på Trustkommissionens betænkninger nr. 3, Konkurrencebegrænsning og monopol fra Efter kontrolprincippet, foreligger der ikke en overtrædelse af reglerne, førend konkurrenceyndighederne har statueret dette. Det indebærer, at alle former for begrænsninger af konkurrencen i princippet er tilladte indtil konkurrencemyndighederne griber ind. Efter forbudsprincippet er aftaler, der begrænser konkurrencen ulovlige, uagtet at konkurrencemyndighederne ikke har statueret dette. Dermed er der ikke behov for myndighedernes forudgående indgriben, til forskel fra kontrolprincippet Se fx Mortensen, Bent Ole Gram, Dansk Markedsret, side Lov nr. 370 af 7. juni Se om principperne hos Levinsen, Kirsten, Konkurrenceloven med kommentarer (2001), side 13f. 61 Lov nr. 384 af 10. juni Se yderligere hos Levinsen, Kirsten, Konkurrenceloven med kommentarer (2001), side Christensen, Andreas, Konkurrenceretten i EU, side Fejø, Jens, EU-konkurrenceret, side Dengang var benævnelsen Traktaten om det Europæiske Økonomiske Fællesskab. 66 Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, side 6. Se dog Gerber, David J., Law and Competition in Twentieht Centery Europe, hvor han argumenterer imod, at amerikanerne har spillet en specielt stor rolle i udformningen af de europæiske konkurrenceregler, side 3 samt specielt kapitel VII

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder 2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. juni 2002 i sag 01-172.007 Tandlæge Flemming Harder (advokat Knud Lundblad) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Sygeforsikringen danmarkctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.423, Sygeforsikringen "danmark" ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1.

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet 2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den16. januar 2001 i sag j.nr. 00-166.783 DVS Entertainment I/S (advokat Merete Clausen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

ALKA's aftaler med SID

ALKA's aftaler med SID 1 af 7 08-08-2012 13:48 ALKA's aftaler med SID Journal nr. 2:8032-365/Fødevarer/finans, ld Rådsmødet den 29. marts 2000 Resumé 1. Forsikrings-Aktieselskabet ALKA har anmeldt en aftale om kollektiv gruppeulykkesforsikring

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet 2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2001 i sag 00-200.925 Interflora-Danmark (advokat Hanne Magnussen v/ advokat Jens Ahrendt)

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

ALKAs aftale om kollektiv personsikring med Dansk Frisør og Kosmetiker

ALKAs aftale om kollektiv personsikring med Dansk Frisør og Kosmetiker 1 af 7 08-08-2012 13:42 ALKAs aftale om kollektiv personsikring med Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund Journal nr.2 : 8032-419 Rådsmødet den 23. februar 2000 1. Resumé Forsikrings-Aktieselskabet ALKA har

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Konkurrenceklausulen mellem Royal Greenland A/S og Maniitsoq Skindcenter A/S ikke omfattet af konkurrencelovens 6, stk. 1.

Konkurrenceklausulen mellem Royal Greenland A/S og Maniitsoq Skindcenter A/S ikke omfattet af konkurrencelovens 6, stk. 1. AFGØRELSE Sags nr. 2008-010185 03-04-2009 Konkurrenceklausulen mellem Royal Greenland A/S og Maniitsoq Skindcenter A/S ikke omfattet af konkurrencelovens 6, stk. 1. A T U I S A R T O Q A R N E R M U T

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG B1932002 - JRH UDS~FT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 1. februar 2002 af østre Landsrets 9. afdeling (landsdommerne Teilmann l Lodberg og Steen Mejer Hansen (kst.)). 9. afd. nr. B-1932-00: Advok

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 Sag 198/2013 Hovedstadens Lokalbaner A/S (advokat Tom Kári Kristjánsson) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) Hovedstadens

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner VIDEN I KONKURRENCE Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner 1 Kolofon 2 Titel: Viden I konkurrence Copyright: Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel Udgiver: Det Nationale Netværk for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 Sag 25/2012 (2. afdeling) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Peter Giersing) mod 1) Det Faglige Hus 2) Fagforeningen Danmark 3) Det Faglige Hus - A-kasse

Læs mere

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt 1 af 6 18-06-2012 14:47 Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt Journal nr. 2:801-455/Infrastruktur, mje Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Konkurrencestyrelsen har modtaget

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Anmeldelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening

Anmeldelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening 1 af 7 08-08-2012 11:24 Anmeldelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening Rådsmødet den 16. december 1998 J.nr. 2:8032-863/psoe 1. Resumé Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) har foretaget anmeldelse af foreningens

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

SAMMEN GØR VI DIG BEDRE. Jura Konkurrenceret. Afsætningsstrategi Efterår 2014

SAMMEN GØR VI DIG BEDRE. Jura Konkurrenceret. Afsætningsstrategi Efterår 2014 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Jura Konkurrenceret Afsætningsstrategi Efterår 2014 Marketingsprocessen Mission og vision Analyse af virksomhedens interne forhold Analyse af distributions-forhold Analyse af efterspørgsels-forhold

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

L 261/12 Den Europæiske Unions Tidende 6.10.2007

L 261/12 Den Europæiske Unions Tidende 6.10.2007 L 261/12 Den Europæiske Unions Tidende 6.10.2007 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1172/2007 af 5. oktober 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1891/2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE ? OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE Hvorfor skal jeg overholde konkurrencereglerne? Det kan have alvorlige konsekvenser at overtræde konkurrencereglerne. Hvis du ikke ved, hvad reglerne går

Læs mere