SPOT en styringsfilosofi i udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPOT en styringsfilosofi i udvikling"

Transkript

1 SPOT en styringsfilosofi i udvikling Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Danmark A/S peter.christensen@swarco.com Det adaptive signalstyringssystem SPOT har været i drift i Norden siden midten af 1990 erne. Styringsfilosofien er særlig avanceret, da den i modsætning til øvrige adaptive signalstyringer kombinerer trafikstyring, samordning og prioritering af kollektive køretøjer på en meget fleksibel måde. Der investeres mange ressourcer i at videreudvikle systemet, så det i endnu højere grad end i dag, bliver tilpasset nordiske signalstyringsmetoder. Senest er der i forbindelse med en doktorafhandling i Norge indarbejdet nye algoritmer i softwaren og der ligger klare anbefalinger for fremtidige forbedringer. 1. Baggrund Det adaptive signalstyringssystem UTOPIA/SPOT blev udviklet af italienske Mizar Automazione Spa i Torino i slutningen af 1980 erne. Hovedformålet var at lave et integreret system med intelligente trafiksignaler, prioritering af kollektiv trafik og trafikantinformation. Konceptet blev kaldt UTOPIA og den senere mere kendte lokale intelligente signalstyring blev kaldt SPOT. I dag anvendes navnet UTOPIA som oftest om den overordnede signalstyring og SPOT om den lokale signalstyring. I Norden har systemet været i drift siden midten af 1990 erne. Der er løbende foretaget justeringer af systemet i takt med udbredelsen til Nordeuropa. Til trods for at SPOT allerede i begyndelsen fremstod som et robust system, var der aspekter som kunne forbedres set ud fra et nordisk synspunkt. Her skal man tænke på at SPOT er udviklet i Italien, hvor der hersker en anden trafikkultur og et andet styringskoncept for signalanlæg. Mizar og Swarco (tidligere Peek Traffic) har længe samarbejdet for at få produktet gjort mere nordisk. Nogle tiltag er løbende blevet integreret i SPOT. Den seneste aktivitet i den forbindelse har været nordmanden Gunnar Arvelands doktorafhandling om SPOT, hvor flere forbedringer af algoritmerne er blevet implementeret. Desuden er der klare anbefalinger og mål for fremtidige forbedringer. I indlægget vil SPOT s virkemåde samt de foretagne forbedringer og kommende udfordringer til systemets forbedring blive gennemgået. 2. Optimeringsopgaven Ideen med anvendelsen af UTOPIA/SPOT er at kunne optimere signalvisningen ved dynamisk (i realtid) at beregne og indstille grøntider og offset-indstillinger i samtlige signalanlæg i et defineret område. Signalopdateringerne skal foregå hyppigt, således at signalvisningen hele tiden tager hensyn til den helt aktuelle trafiksituation. Man kan kalde det avanceret trafikstyret samordning af signalanlæggene. Andre signalstyringsprincipper besidder ikke samme fleksibilitet mht. fri trafikstyring og indbyrdes koordinering mellem signalanlæggene. Derudover kan systemet samtidig håndtere prioritering af kollektive køretøjer. Da det ikke, uden enorm datakraft og høj kommunikationshastighed, er muligt at optimere et stort net af signalanlæg i én proces, bliver signaloptimeringen delt op i en række delproblemer (delsystemer). Opløsningen i delsystemer gøres ved at hele området inddeles i overlappende zoner, hvor hver zone bliver logisk centreret om et signalanlæg og tilstødende

2 signalanlæg. I nedenstående figur 1 er vist et eksempel, hvor kryds D i sin optimering tager hensyn til nabosignalanlæggene B, C og E. Det samme sker for de øvrige signalanlæg. Figur 1. De to niveauer i UTOPIA/SPOT konceptet samt princippet i opdeling af optimeringsproceduren i delproblemer. Da signalstyringen på områdeniveau (UTOPIA) kun anvendes i meget store net, og så vidt vides endnu ikke er anvendt i Norden, vil den følgende gennemgang koncentrere sig om styringen på lokalniveau, SPOT. 3. SPOT styringsprincippet på lokalniveau På det lokale niveau samarbejder SPOT i det enkelte kryds med SPOT i nabokrydsene. Ved selve signaloptimeringen anvendes hovedsageligt modulerne Observatør og Styrefunktion. Processen er forenklet illustreret i figur 2, idet der findes flere delmoduler, der dog ikke direkte har andel i optimeringsprocessen. SPOT Observatør Database Styreapparat Styrefunktion Figur 2. Forenklet procesdiagram for hver SPOT-enhed. Databasen Hvert signalanlæg programmeres ind i en database, der indeholder oplysninger om krydsets geometri, fordelinger af kørespor, signalfaser, minimums- og maksimumsgrøntider for signalfaser, mellemtider, detektorplaceringer, evt. kollektiv trafik, forbindelse med nabokryds m.m. Observatøren

3 Ved hjælp af en matematisk krydsmodel skal Observatøren - ud fra detektorinformationer - bestemme den mest nøjagtige beskrivelse af den virkelige situation vedr. antal ankommende køretøjer i hver deltilfart. Desuden modtages fra styreapparatet besked om den nuværende signalstatus og fra tilstødende kryds modtages besked om planlagt signalafvikling. Alt sammen sker hvert 3. sekund. Observatøren bestemmer herudfra antallet af køretøjer i hver deltilfart, idet disse lagres som en ankomstmatrix, hvor hver vektor svarer til et step på 3 sekunder, der skal modsvare køretiden frem til stoplinien. For et kryds fås en matrix, der indeholder oplysninger om ankommende køretøjer i hver delfart opdelt i tidsperioder på 3 sekunder. Der er i alt 40 tidsperioder, d.v.s. at man ser 120 sekunder frem i tiden for at vurdere, hvor mange køretøjer der vil ankomme til stoplinien. Ved hver afsluttet tidsperiode på tre sekunder skiftes værdierne til venstre i matricen, hvilket modsvarer en køretøjsflytning i løbet af tre sekunder. Den første kolonne i ankomstmatricen lagres som en køvektor, der således beskriver situationen ved stoplinien i alle deltilfarter (kø). Når køretøjerne i en given tilfart gives grønt lys, afvikles køen med mætningsniveauet, mens rødt lys medfører, at køen vokser inden for hvert nyt tidsinterval på tre sekunder. Processen er forenklet vist i figur 3. Figur 3. Forenklet procesdiagram for hver SPOT-enhed. Detektorinformation fra deltilfarter ankommende trafik pr. tilfart ANKOMSTMATRIX Detektorinformation fra frafarter Definition af "tidsvindue" : SVINGPROCENT MÆTNINGSNIVEAU Styrefunktionen - matematisk optimeringsmodel Nuværende signalstatus køsituation KØVEKTOR Ankomstmatricen indeholder de tilstandsvariabler, som udnyttes ved optimeringen. For at en korrekt beregning af tilstandsvariablerne kan ske, kræves yderligere viden om den aktuelle trafiksituation. Observatøren beregner kontinuerligt mætningsniveauet og andelen af svingende trafik. Teknikken der benyttes, når parametrene bestemmes, bygger på et defineret tidsinterval, inden for hvilket detektorberegninger foretages. Ved brug af rekursive formler, der benytter oplysninger fra foregående omløb, kan der gives en fin beskrivelse af deltilfarternes mætningsniveau og svingprocenter for køretøjerne. Ved hjælp af samme teknik, som beskrevet ovenfor, kan det også bestemmes, om evt. køretøjer opstår i systemet eller pludselig forsvinder. Dette kan f.eks. være biler, der kommer ind i nettet fra en ubetydelig sidegade eller evt. udkørsel eller køretøjer, der bliver parkeret på strækningen. Styrefunktionen I Styrefunktionen bestemmes den mest optimale signalafvikling for de næste 120 sekunder. Signaloptimeringen opdateres, som for Observatøren, hvert 3. sekund. Den aktuelle signalstatus, der er blevet besluttet ved optimeringen, er altså kun gældende i tre sekunder, hvorefter en ny optimeringsrunde begynder. Man kan kalde det at styre efter en rullende horisont.

4 Optimeringen sker på baggrund af en stærk interaktion med nabokrydsene mellem hvem der udveksles informationer om signalstatus og strategi. Optimeringsproceduren, der bestemmer den fremtidige strategi for det enkelte kryds, sker konkret ved at mindske en cost-funktion, der indeholder elementerne: Forsinkede køretøjer i tilfarterne og frafarterne Stoppede køretøjer i tilfarterne og frafarterne Kritiske kølængder i tilfarterne og frafarterne Forsinkede kollektive køretøjer (hvis busprioritering indgår) Terminalomkostninger (dvs. den omkostning som strategien for de næste to minutter vil give for perioden derefter) Valget af bedste strategi udgøres af den fasefølge, der giver den mindste totale cost inden for de nærmeste 120 sekunder. Heri indgår også begrænsninger i forhold til de enkelte signalfasers minimums- og maksimumsgrøntider. Det er muligt at vægte de forskellige costparametre efter eget ønske. Der er mulighed for selv at vægte udvalgte trafikstrømme og retninger højere og dermed få foretaget en målrettet optimering af trafikafviklingen. Detektorsystem Det væsentligste grundlag for signalstyringen er at systemet er udstyret med tilstrækkelige målepunkter. Der benyttes et forholdsvis simpelt opbygget detektorsystem til estimering af trafikken i systemet. Som udgangspunkt udstyres frafarterne i hvert kryds med spoler (én spole pr. kørespor), der samtidig benyttes som tilfartsspoler i det efterfølgende kryds. Hvis der er tale om et kryds uden tilstødende SPOT-kryds i alle retninger etableres nye tilfartsspoler. Af hensyn til SPOT s optimale virkemåde er det vigtigt at de yderste spoler i de yderste signalanlæg er placeret så langt væk fra krydset, at der ikke under normale forhold er risiko for at en kø vokser ud over spolens placering, da SPOT er afhængig af at det rigtige antal køretøjer tælles ind i systemet. Spoler der benyttes til SPOT-styringen måler såvel trafikintensitet (antal køretøjer) som belægningsgrad (passagetid). 4 Udfordringer med SPOT Det er naturligt, at den oprindelige filosofi for SPOT har taget udgangspunkt i trafiksituationen i hjemlandet, Italien. Man har i alle lande trafikafviklingsproblemer, der skal løses, men forsinkelse og kø kan have forskellig betydning i København og Rom. Da SPOT blev introduceret i Norden skete det uden større problemer. Men efterhånden som der blev foretaget flere installationer kom det frem, at SPOT ikke på alle områder helt forstod at tilpasse sin signaloptimering til de forhold, der hersker i Norden. Swarco (tidligere Peek Traffic) og Mizar har længe samarbejdet for at få produktet gjort mere nordisk. I forbindelse med nordmanden Gunnar Arvelands doktorafhandling om SPOT er der beskrevet de mest hensigtsmæssige forbedringer af SPOT. Et område, hvor der har været basis for forbedringer, er i de algoritmer som bestemmer de fremtidige hændelser såvel på kort som på lang sigt. I den forbindelse arbejdes med algoritmer, der vil kunne beregne konsekvensen af forskellige fasevekslinger i forhold til den nuværende situation. Det er disse forbedringer af de såkaldte terminalomkostninger, der har været kernen i afhandlingen og denne nye forbedrede funktion er nu gennemført i praksis. Den mest markante ændring, der ligger lidt ude i fremtiden, handler om en ændring af styringsfilosofien i SPOT fra et fasestyret til et signalgruppestyret princip.

5 Terminalomkostninger SPOT opererer med en tidshorisont på kun 120 sekunder. I realiteten anvendes oven i købet en kortere tidshorisont, sekunder, pga. begrænset regne- og kommunikationshastighed. Der er derfor brug for at kunne få et beregningsmæssigt overblik over hvilke konsekvenser den valgte styringsstrategi har for perioden ud over de 120 sekunder (eller de sekunder). Til at beregne konsekvensen af det der sker i perioden efter tidshorisonten, har man hidtil tages udgangspunkt i at trafikken ankommer tilfældigt og uafhængigt. Dette er en udmærket antagelse, når man befinder sig yderkanten af et område, men virker mindre korrekt inden for selve systemet. Da tidshorisonten ofte er kortere end et signalomløb, har systemet begrænset mulighed for at beregne omkostningen ved antal stoppede køretøjer samt at identificere næste ankommende kolonne af køretøjer. Problemet er illustreret i figur 4. Ankomstprofil i hovedretning Kolonne af køretøjer Næste kolonne af køretøjer Minimumsgrøntid Tidshorisont Mulig grøntid Tidshorisont Maksimumsgrøntid Minimumsrødtid Figur 4. Problemet med begrænset eller unøjagtig tidshorisont. Problemet opstår f.eks. ved at SPOT i sin økonomiske beregning hellere holder gang i grønt for en hovedretning med få biler (og dermed måske udmåler maksimumstiden) end skifter til sideretningen selvom man herved stopper nogle få køretøjer. Fordelen ville dog herefter være, at man kunne skifte til grønt for hovedretningen, når den nye kolonne af køretøjer ankommer og starte forfra med en ny grøntidsperiode. I forbindelse med doktorafhandlingen er der derfor indført nye algoritmer, der inddrager en længere tidshorisont, idet der tages udgangspunkt i et gennemsnit af trafikbelastningen i de sidste afviklede signalomløb. Fasestyring/Signalgruppestyring I storbyer i Sydeuropa er man tilbøjelig til at sprede trafikken ud på flere parallelle gader, hvorved der ofte forekommer et rimeligt jævnt fordelt tryk i alle systemets retninger. Et fasestyret system som SPOT er en perfekt styringsstrategi for et sådan net, da alle retninger hele tiden formodes at have et vist behov for grønt lys. I byer i Norden er gadenettet ofte koncentreret på få gennemgående strækninger samt begrænsninger af trafikken på omkringliggende strækninger og områder. Dette giver nogle strækninger med en meget skæv trafikfordeling, dvs. strækninger med lille og i perioder

6 ingen sidevejstrafik. Dette stiller større krav til de enkelte signalgruppers smidighed i modsætning til et mere stift fasestyret system. Hovedmålet med at gøre SPOT mere nordisk er at få gjort styringsfilosofien signalgruppestyret. For at få gang i projektet har man allerede introduceret nogen tilnærmelser til gruppestyring, idet specielle signalgrupper kan indkobles i en signalfase eller man kan lade de signalgrupper som ikke er i konflikt blive eller forblive grønne. Dette giver en vis fleksibilitet, men da gruppen tilhører en signalfase, kan gruppen ikke blive rød før fasen slutter. Italienerne er ikke kendt med signalgruppestyring og problemet er her at få dem til at lave et system baseret på en styringsfilosofi, de ikke kender. Det er ikke muligt uden videre at flytte de algoritmer der bruges i dag direkte over på en enhed, der er signalgruppestyret. Derfor kommer arbejdet til at bestå af en omskrivning af store dele af systemsoftwaren. Referencer Arveland, Gunnar : Adaptiv Kjøretøystyring med spot i gatenett med skjev trafikkfordeling, Doktoravhandlinger ved NTNU 2005:115.

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed

Læs mere

Simulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg

Simulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg Simulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg Forfattere: Civilingeniør Azhar Saeed, COWI A/S og Civilingeniør René Hollen Pedersen, Aalborg Kommune Aalborg Kommune står over for at skulle

Læs mere

Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik

Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik Vejdirektoratet Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik Trafikteknisk detailprojekt for 3 signalregulerede kryds på Udgivelsesdato : 18. november 2010 Projekt : 21.9090.01 Version

Læs mere

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Forår 2009 Titel: Undertitel: Det adaptive signalstyringsprincip MOTION Undersøgelse af MOTION s

Læs mere

Busprioritering med GPS-detektering

Busprioritering med GPS-detektering Busprioritering med GPS-detektering Trafikingeniør Anders Boye Madsen, Københavns Kommune, BJ39@tmf.kk.dk, og Civilingeniør Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg, jak@afhh.dk For at forbedre bussernes

Læs mere

ADAPTIV SIGNAL- STYRING I REALTID Mikkel Færgemand, COWI Andreas B. Eriksen, AAU

ADAPTIV SIGNAL- STYRING I REALTID Mikkel Færgemand, COWI Andreas B. Eriksen, AAU ADAPTIV SIGNAL- STYRING I REALTID Mikkel Færgemand, COWI (mifm@cowi.com) Andreas B. Eriksen, AAU (andreasb@cs.aau.dk) Projektbaggrund Stigende trafik, trængsel etc. Mia. km. 60 50 40 Personbiler pr. 1.000

Læs mere

Er der forskelle i resultaterne fra VISSIM og DanKap?

Er der forskelle i resultaterne fra VISSIM og DanKap? Af Civilingeniør Søren Olesen, Carl Bro as Er der forskelle i resultaterne fra og? Flere og flere er begyndt at anvende trafiksimuleringsprogrammet til kapacitets og fremkommelighedsanalyser idet programmet

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 7/

SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 7/ SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 1 INDHOLD PRÆSENTATION Baggrund for projektet Lokalitet Funktionalitet af signalanlæg uden omløbstid Simulering af ETA-radar og signalanlæg uden omløbstid

Læs mere

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt

Læs mere

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen Endepunkterne for strækningen er Åmarken Station og Nordhavn Station. Jagtvej-linjen inkluderer Gammel Køge Landevej, Toftegårds

Læs mere

6 Anmeldelse og forlængelse 4. Signalanlægget har følgende signalgrupper:

6 Anmeldelse og forlængelse 4. Signalanlægget har følgende signalgrupper: VEJDIREKTORATET FUNTIONSBESKRIVELSE FOR NYT SIGNALANLÆG VED KOLLEKOLLEVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Signalgrupper

Læs mere

UDKAST. Gladsaxe Kommune

UDKAST. Gladsaxe Kommune UDKAST Trafik- og Teknikudvalget 27.01.2014 Punkt 6, bilag 1 Projektering af busfremkommelighedstiltag for linje 200S Projektbeskrivelse NOTAT 18. december 2013 ph/tak 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen Revideret 17.06.2015/ATM Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen Endepunkterne for strækningen er Åmarken Station og Nordhavn Station. Jagtvej-linjen er delt op i to etaper: Etape 1 inkluderer

Læs mere

Samfundsbesparelser ved bedre signalanlæg

Samfundsbesparelser ved bedre signalanlæg Samfundsbesparelser ved bedre signalanlæg af civiling. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet (email: ste@vd.dk) Vejdirektoratet har ved COWIs hjælp gennemført en analyse af betydningen af, at signalanlæg er

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ

NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ Projekt Trafikafvikling i krydset Usserød /Breeltevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. V2 Dato 2017-12-04 Til Charlotte Skov Fra

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Trafiksikkerhed. Uheldsanalyser og forebyggelse. VEJ-EU Copyright Tekst og billeder på denne slide må ikke bruges i andre sammenhænge.

Trafiksikkerhed. Uheldsanalyser og forebyggelse. VEJ-EU Copyright Tekst og billeder på denne slide må ikke bruges i andre sammenhænge. Trafiksikkerhed Uheldsanalyser og forebyggelse Konfliktpunkter Konfliktpunkter i knudepunkter Kryds Rundkørsel 32 konflikter bil-bil 4 konflikter bil-bil 24 konflikter bil-fodgænger 36 konflikter cykel-bil

Læs mere

Fastlæggelse af sikkerhedstider i signalanlæg

Fastlæggelse af sikkerhedstider i signalanlæg Fastlæggelse af sikkerhedstider i signalanlæg Program for Workshoppen: Indledning og rammesætning af workshoppen 3 korte indlæg: Hvorfor behov for bedre grundlag for fastlæggelse af sikkerhedstider? (Baggrund

Læs mere

Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken

Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2014-09-17 Til Noreen Ilyas Din Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken

Læs mere

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt. NOTAT Projekt Vurdering af minirundkørsel i krydset Dronning Margrethes Vej- -Kapacitetsvurdering med VISSIM-simulering Kunde Roskilde Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-09-10 Til Fra Jesper Larsen 1. Indledning

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Miljøoptimering af signalanlæg

Miljøoptimering af signalanlæg Miljøoptimering af signalanlæg Steen Lauritzen, Vejdirektoratet Dette paper beskriver mulighederne for at forbedre luftkvaliteten i byområder gennem en bedre indstilling af samordnede signalanlæg, således

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune. v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen

Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune. v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen Vej & Park, Københavns Kommune Trafikstyret programvalg er en overordnet signalstyring, der automatisk

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje. Henning Sørensen Vejdirektoratet

Model til fremkommelighedsprognose på veje. Henning Sørensen Vejdirektoratet Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen Vejdirektoratet Fremkommelighedsprognose 1)Problemstilling 2)Modelbeskrivelse 3)Eksempler på anvendelse Prognose for årsdøgntrafik ÅDT 2020 Prognose

Læs mere

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg for signalanlæg CVR 48233511 for signalanlæg Udgivelsesdato : 19. maj 2015 Vores reference : 22.2790.01 Udarbejdet : Dennis Bjørn-Pedersen, Sara Elisabeth Svantesson Kontrolleret : Ute Stemmann 1 for signalanlæg

Læs mere

Vejdirektoratet. Afdeling hos kunden/bygherren. Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej. Trafikteknisk notat

Vejdirektoratet. Afdeling hos kunden/bygherren. Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej. Trafikteknisk notat Vejdirektoratet Afdeling hos kunden/bygherren Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej Trafikteknisk notat 4920not003, Rev. 0, 6.6.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Side 1 1. Indledning I forbindelse

Læs mere

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1.

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1. Vejdirektoratet Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen Signalregulering af rampekryds 4429not002, Rev. 2, 24.1.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Godkendt: TW Side 1 1. Indledning I forbindelse

Læs mere

Notat. 1 Notatets formål. Projekt: Krydsombygning Højnæsvej. Emne: Kapacitet og signaloptimering. Notat nr.: Rev.: Fordeling:

Notat. 1 Notatets formål. Projekt: Krydsombygning Højnæsvej. Emne: Kapacitet og signaloptimering. Notat nr.: Rev.: Fordeling: Notat Dato: 17.07.2015 Projekt nr.: 1004095-001 T: +45 2540 0108 E: ivi@moe.dk Projekt: Krydsombygning Højnæsvej Emne: Kapacitet og signaloptimering Notat nr.: Rev.: Fordeling: Birgit Knudsholt Ramus Peter

Læs mere

Juni Den smarte vej frem. Platform

Juni Den smarte vej frem. Platform Juni 2018 Den smarte vej frem latform Fremtidens mobilitet Nye teknologier vil få stor betydning for fremtidens mobilitet: Køretøjer bliver selvkørende med mulighed for andre aktiviteter under kørslen

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Anvendt Metode* Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid 9 5 4

Anvendt Metode* Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid 9 5 4 nr.: Kommune: Rødovre Rødovre Parkvej/Brandholms Alle () Nyt eller allerede foreslået tiltag Der er i dag busstyring af signalanlægget ved Brandholms Alle, men denne vurderes at kunne udvides med mere

Læs mere

Gode signaler for en sikkerheds skyld

Gode signaler for en sikkerheds skyld Gode signaler for en sikkerheds skyld Af Lars Bo Frederiksen, Center for Trafik, Københavns Kommune, larfre@tmf.kk.dk Claus Rosenkilde, Center for Trafik, Københavns Kommune, claros@tmf.kk.dk I Københavns

Læs mere

Radardetektering i signalanlæg

Radardetektering i signalanlæg Radardetektering i signalanlæg Trafikingeniør / Trafiksikkerhedsrevisor Lars H. Jakobsen Indhold af indlægget Baggrund for undersøgelsen af radar Test af radar Ny funktion ETA Estimeret Tid til Ankomst

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

MODELLERING AF CYKELKAPACITET KRISTINE WALLIN JENSEN PROJEKTMEDARBEJDER, CYKELPROGRAMMET LARS JØRGENSEN Rambøll

MODELLERING AF CYKELKAPACITET KRISTINE WALLIN JENSEN PROJEKTMEDARBEJDER, CYKELPROGRAMMET LARS JØRGENSEN Rambøll MODELLERING AF CYKELKAPACITET KRISTINE WALLIN JENSEN PROJEKTMEDARBEJDER, CYKELPROGRAMMET LARS JØRGENSEN Rambøll FRA GOD TIL VERDENS BEDSTE!? TORVEGADE/ KNIPPELSBRO 38.600 CYKLER 27.300 BILER DRONNING

Læs mere

Tilfartsregulering til motorveje Har det nogen effekt?

Tilfartsregulering til motorveje Har det nogen effekt? Tilfartsregulering til motorveje Har det nogen effekt? Af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Vejtrafikken er gennem de seneste 15 år steget kraftig. På motorvejene har der været en særlig

Læs mere

SIGNALTYPER. 3-lys 1-lys. 3-lys pil 1-lys pil. 2-lys lydsignal. 2-lys - minusgrønt. Pilsignal. Cykelsignal. Fodgængersignal. Hovedsignal.

SIGNALTYPER. 3-lys 1-lys. 3-lys pil 1-lys pil. 2-lys lydsignal. 2-lys - minusgrønt. Pilsignal. Cykelsignal. Fodgængersignal. Hovedsignal. SIGNALOPSTILLING SIGNALTYPER Pilsignal 3-lys 1-lys Cykelsignal 3-lys 3-lys pil 1-lys pil Hovedsignal 3-lys 2-lys - minusgrønt Fodgængersignal 2-lys lydsignal Bussignal 3-lys 2-lys SIGNALSIGNATURER MASTER

Læs mere

2-sporede rundkørsler

2-sporede rundkørsler 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3

Læs mere

2 Busprioritering i 4 signalanlæg

2 Busprioritering i 4 signalanlæg FURESØ KOMMUNE FORBEDRING AF BUSFREMKOMMELIGHEDEN FOR LINJE 500S GENNEM FARUM ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD

Læs mere

ANALYSE AF RØD- OG GULKØRSLER INDHOLD. 1 Baggrund 2

ANALYSE AF RØD- OG GULKØRSLER INDHOLD. 1 Baggrund 2 ÅRHUS KOMMUNE ANALYSE AF RØD- OG GULKØRSLER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk RESULTATER OG METODE - FØRUNDERSØGELSE INDHOLD 1 Baggrund 2 2

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Næstved Kommune. Trafikteknisk gennemgang af 8 signalanlæg. Beskrivelse og anbefalinger

Næstved Kommune. Trafikteknisk gennemgang af 8 signalanlæg. Beskrivelse og anbefalinger Skelbykrydset Tappernøjekrydset Karrebækkrydset Næstved Kommune Trafikteknisk gennemgang af 8 signalanlæg Beskrivelse og anbefalinger Udarbejdet af Niels Chresten Johannessen nctrafik, Version 1 Baggrund

Læs mere

Signalregulering i et Dynamisk ruderanlæg Vejforum, 6. december 2017

Signalregulering i et Dynamisk ruderanlæg Vejforum, 6. december 2017 Signalregulering i et Dynamisk ruderanlæg Vejforum, 6. december 2017 Eric Gautier, ÅF Infrastructure Planning Jacob Ravn Jønsson, Vejdirektoratet 1 Dynamisk ruderanlæg TSA 52 Odense SV - Assensvej (Google

Læs mere

RØDOVRE NORD - ISLEV INDHOLD. 1 Indledning

RØDOVRE NORD - ISLEV INDHOLD. 1 Indledning RØDOVRE KOMMUNE RØDOVRE NORD - ISLEV TRAFIKANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Grundtrafikken 2 2.1 Fordeling

Læs mere

Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3

Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3 Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3 Morten Hedelund COWI A/S 1 Baggrund Etablering af en Letbane på Ring 3 i København Fakta: Længde: 27 km Antal stationer: 27 Køretid: 55

Læs mere

NOTAT. 1. Trafikale forudsætninger

NOTAT. 1. Trafikale forudsætninger NOTAT Projekt Usserød Kongevej trafiksimulering Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 1100025067-02 Dato 2017-12-11 Til Fra Charlotte Skov Rambøll - By og Trafik 1. Trafikale forudsætninger En række byudviklingsprojekter

Læs mere

A4 Signalregulering med radar Forbedret trafikstyring i trafiksignalanlæg ved anvendelse af ny radarteknologi. Bo Westhausen

A4 Signalregulering med radar Forbedret trafikstyring i trafiksignalanlæg ved anvendelse af ny radarteknologi. Bo Westhausen A4 Signalregulering med radar Forbedret trafikstyring i trafiksignalanlæg ved anvendelse af ny radarteknologi Bo Westhausen Vejdirektoratet har igangsat et FUD-projekt, der bl.a. skal afprøve og anbefale

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling Projektgruppen har i samarbejde med COWI udvalgt

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

MOTION i Valby adaptivt signalstyresystem

MOTION i Valby adaptivt signalstyresystem MOTION i Valby adaptivt signalstyresystem Forfattere: civilingeniør Torben Abildgaard Knudsen, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) civilingeniør Peter Bäcker Hansen, Københavns Kommune, Vej & Park civilingeniør

Læs mere

Historisk tilbageblik. Baggrund for etablering af trafikregner. Af akademiingeniør Bente Hansen, Fyns Amt, bh@vej.fyns-amt.dk

Historisk tilbageblik. Baggrund for etablering af trafikregner. Af akademiingeniør Bente Hansen, Fyns Amt, bh@vej.fyns-amt.dk Etablering af trafikregneren i Odense tilrettelæggelse og evaluering af de tekniske muligheder Af akademiingeniør Bente Hansen, Fyns Amt, bh@vej.fyns-amt.dk Historisk tilbageblik I årene 1990-1993 foretog

Læs mere

Teknisk notat. Søborg Hovedgade/Andersen Nexø Vej - trafikvurdering Forventet trafikal effekt af nyt butiksområde. Vedlagt : Kopi til :

Teknisk notat. Søborg Hovedgade/Andersen Nexø Vej - trafikvurdering Forventet trafikal effekt af nyt butiksområde. Vedlagt : Kopi til : Teknisk notat Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Søborg Hovedgade/Andersen Nexø Vej - trafikvurdering Forventet

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA

UDKAST. Dragør Kommune. Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA UDKAST Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA 1 Indledning... 2 2 Nuværende trafik... 3 3 Fremtidig trafik... 4 4 Krydset Ndr. Dragørvej/Hartkornsvej... 5 4.1

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA/KSC OWJ KSC

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA/KSC OWJ KSC GRUE + KIRKGAARD NY BEBYGGELSE VED VIBORGVEJ I MEJRUP ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKAL VURDERING INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 1.1

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sammenfatning 2. 3 Ny dagligvarebutik mv.

TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sammenfatning 2. 3 Ny dagligvarebutik mv. FL-CONSULT APS TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKNOTAT INDHOLD

Læs mere

TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 VEJDIREKTORATET TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk EVALUERING AF ETABLERING AF DYNAMISK

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse.

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse. Hørsholm Kommune Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest Trafikanalyse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nyt erhvervsbyggeri på Vandtårnsvej. Akticon Erhvervsejendomme A/S. Trafiksimulering for Gladsaxe Møllevej.

Indholdsfortegnelse. Nyt erhvervsbyggeri på Vandtårnsvej. Akticon Erhvervsejendomme A/S. Trafiksimulering for Gladsaxe Møllevej. Akticon Erhvervsejendomme A/S Nyt erhvervsbyggeri på Vandtårnsvej Trafiksimulering for Gladsaxe Møllevej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nedtællingssignaler for fodgængere

Nedtællingssignaler for fodgængere Nedtællingssignaler for fodgængere Supplerende evaluering August 2006 Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Supplerende evaluering

Læs mere

USSERØD KONGEVEJ FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN

USSERØD KONGEVEJ FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN USSERØD KONGEVEJ FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN WWW.RAMBOLL.COM INDHOLD Baggrund Nuværende trafik Trafikken i fremtiden Tiltag Busprioritering Nyt signalanlæg ved Birkevej Optimering af samordning mellem

Læs mere

Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid?

Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid? Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid? Det korte svar ja! Rasmus Albrink, Plan og trafik, RSAL@COWI.DK 1 1 OKTOBER 2015 Agenda Lidt historie om rejsetider og CitySense Rejsetider beregnet

Læs mere

Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Frederik Barfods Skole

Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Frederik Barfods Skole Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé Eksisterende forhold Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Ny Hollænderskolen Frederik Barfods Skole

Læs mere

Anlæg og. Drift. kryds. Udført: MWE/EG. Kontrolleret:

Anlæg og. Drift. kryds. Udført: MWE/EG. Kontrolleret: Vejdirektoratet Anlæg og Drift H05011 Rampeombygning, 65 Kolding S Signalanlæg, Tankedalsvej. Rampek kryds Trafikteknisk beskrivelse 4993not001, Rev. 2, 03.06.2014 Udført: MWE/EG Kontrolleret: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV

RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT 2016.05.20 Projektforslag TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE-SCT BENDTSGADE-NØRREGADE-TORVET Der

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

Dynamisk programmering

Dynamisk programmering Dynamisk programmering Dynamisk programmering Optimeringsproblem: man ønsker at finde bedste den kombinatoriske struktur blandt mange mulige. Dynamisk programmering Optimeringsproblem: man ønsker at finde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger

Indholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger Slagelse Kommune Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej mm Trafiktekniske vurderinger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22

Læs mere

Analyse af etableringen af en letbane i Århus

Analyse af etableringen af en letbane i Århus Analyse af etableringen af en letbane i Århus Søren Frost COWI sfr@cowi.com 1 Århus 2. største by i Danmark 800.000 indbyggere heraf 250.000 i bymidten 2 Projektet Analysen indeholdte VISUM beregninger

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

Traffic signals. Thomas Werdelin ÅF

Traffic signals. Thomas Werdelin ÅF Traffic signals Thomas Werdelin ÅF The effect of traffic signals in DK Approx. 2800 traffic signals in total. Potential road user savings of approx. 175.000.000 / 1.300.000.000 DKK per year. The report

Læs mere

Rundkørsel i Bredsten

Rundkørsel i Bredsten Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376

Læs mere

Den trafikale vurdering omfatter:

Den trafikale vurdering omfatter: UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med

Læs mere

Case: Rundkørslen på Paludan-Müllers Vej og Randersvej, Aarhus

Case: Rundkørslen på Paludan-Müllers Vej og Randersvej, Aarhus Præsentation på Vejforum Doseringsanlæg ved rundkørsel Case: Rundkørslen på Paludan-Müllers Vej og Randersvej, Aarhus 1 Præsentation på Vejforum Indhold Baggrund Trafiktælling med drone Trafiksimulering

Læs mere

ITS til prioritering af cyklister

ITS til prioritering af cyklister ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005

Læs mere

Adaptiv signalstyrring i realtid Intelligent signalstyring ved anvendelse af maskinlæring og objektdetektering

Adaptiv signalstyrring i realtid Intelligent signalstyring ved anvendelse af maskinlæring og objektdetektering Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notatet indeholder en afrapportering af trafiksimuleringen og DanKap beregningerne, herunder de anvendte forudsætninger, samt resultater.

Notatet indeholder en afrapportering af trafiksimuleringen og DanKap beregningerne, herunder de anvendte forudsætninger, samt resultater. Notat Projekt: Bogensevej/Gl. Hovedvej Dato: 12.09.2016 Projekt nr.: 1006064 T: +45 2540 0108 E: ivi@moe.dk Dato: 07.09.2016 Emne: Kapacitetsanalyse af to-sporet rundkørsel Notat nr.: 001 Rev.: 1 Fordeling:

Læs mere

KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411

KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411 KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411 Konsekvenser for trafikanter og samfund BEDRE TRAFIKSIGNALER Rapport 411-2012 DATO: April 2012 LAYOUT: Vejdirektoratet / MONTAGEbureauet

Læs mere

Effekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler.

Effekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler. Effekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler. I forbindelse med udbygningen af Motorring 3 forventes anlægsarbejderne at medføre en omlejring af trafik til bl.a. (se figur 1). For

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7 Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Status og arbejdsnotat Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS

Sammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS Sammenfatning Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 22. september 2014 servicemål og principper for prioritering af trafikken. Servicemålene er fastsat for cykler, fodgængere, busser og biler på udvalgte

Læs mere

Dynamisk programmering

Dynamisk programmering Dynamisk programmering Dynamisk programmering Et algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Har en hvis lighed med divide-and-conquer: Begge opbygger løsninger til større problemer

Læs mere

NOTAT. Halsnæs Kommune

NOTAT. Halsnæs Kommune NOTAT Halsnæs Kommune Lukning af jernbaneoverskæring ved Havnevej Trafik- og afviklingsanalyse BILAG 1 NOTAT 28. maj 2010 ph/psa Dette notat er baseret på et teknisk notat med tilhørende bilag. Indholdsfortegnelse

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Nov RBJN LAAG ADKK

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Nov RBJN LAAG ADKK KAPACITETSVURDERING RINGSTED OUTLET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Sammenfatning 2 3 Forudsætninger 4 3.1

Læs mere

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

Samfundsmæssig nytte af bedre trafiksignaler

Samfundsmæssig nytte af bedre trafiksignaler Samfundsmæssig nytte af bedre trafiksignaler af civiling. Steen Merlach Lauritzen Kompetencecenter Trafikledelse Vejdirektoratet email: ste@vd.dk Revision 1.1 Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

Læs mere

Trafikale konsekvenser ved nyt boligområde

Trafikale konsekvenser ved nyt boligområde Notat Dato: 12.09.2016 Projekt nr.: 1005832 T: +45 2540 0382 E: tfj@moe.dk Projekt: Nyt boligområde Tommerup Vest Emne: Trafikale konsekvenser ved nyt boligområde Notat nr.: 001 Rev.: 1 Fordeling: Jimmy

Læs mere

Dynamisk programmering

Dynamisk programmering Dynamisk programmering Dynamisk programmering Optimeringsproblem: man ønsker at finde bedste den kombinatoriske struktur (struktur opbygget af et endeligt antal enkeltdele) blandt mange mulige. Eksempler:

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

RAPPORT PROJEKT NR BUSFREMKOMMELIGHED 3A BLEGDAMSVEJ PROJEKTFORSLAG TEKNISK PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTNUMMER

RAPPORT PROJEKT NR BUSFREMKOMMELIGHED 3A BLEGDAMSVEJ PROJEKTFORSLAG TEKNISK PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTNUMMER PROJEKTNUMMER 22.2814.01 PROJEKT NR. 001303 BUSFREMKOMMELIGHED 3A BLEGDAMSVEJ PROJEKTFORSLAG TEKNISK PROJEKTBESKRIVELSE SWECO DANMARK A/S Københavns Kommune DKJELS Sweco Ændringsliste VER. DATO ÆNDRINGEN

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Konsekvensanalyse af trafikale påvirkninger på vejnettet omkring Kornmarksvej 25

Konsekvensanalyse af trafikale påvirkninger på vejnettet omkring Kornmarksvej 25 Notat Dato: 13.12.2016 Projekt nr.: 1006456 T: +45 2429 4987 E: bklh@moe.dk Projekt: Etablering af dagligvarebutik på Kornmarksvej 25 Emne: Notat nr.: 001 Konsekvensanalyse af trafikale påvirkninger på

Læs mere