Afrapporteringsskema. - Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet

Transkript

1 - Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet Læsevejledning: Nærværende afrapporteringsskema anvendes som skabelon for skriftlig tilbagemelding til tilbud i forbindelse med pilottest af Undersøgelse af brugeroplevet kvalitet på 30 regionale tilbud i et tager udgangspunkt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale områdes standarder og anvender faste undersøgelsesspørgsmål for at have en ensartet, metodisk ramme for brugernes oplevelser på tværs af undersøgelsesbesøg. Under undersøgelsesbesøget reflekteres over hvordan borgerne tilkendegiver kvaliteten på botilbuddet, disse tilkendegivelser rubriceres som tilkendegivelser af positivt karakter og/eller tilkendegivelser som kræver opmærksomhed i forhold til borgeroplevet kvalitet. Den sidste del af rapporteringsskemaet består af et opsummeringsfelt, hvor den regionale undersøger skriver en sammenfatning. Oplysninger Tilbuddets navn: Nødebogård Dato: d. 21. juni 2017 Beskrivelse af målgruppe: Hentet fra tilbuddets hjemmeside: Institutionens overordnede målgruppe er børn, unge og voksne med psykiatriske lidelser og udviklingsforstyrrelser - i alderen fra ca år indenfor følgende diagnose-grupper: Skizotypisk sindslidelse og psykosenære tilstande Skizofreni Gennemgribende udviklingsforstyrelse (Asperger syndrom og infantil autisme) Nervøse og stressrelaterede tilstande (OCD og fobiske tilstande) Affektiv sindslidelse Personlighedsforstyrrelse Børn og unge med træk fra en eller flere af ovennævnte diagnosegrupper og med overbygning af adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser Beskrivelse af rammerne for metoden, som fx antal interviewpersoner i fokusgruppeinterview/antal enkeltinterview/beskrivelse af rammerne for observation o. lign.: Der blev afholdt 3 interviews, hvor to interviews var enkeltinterviews og et interview var med to borgere. Borgerne repræsenterede målgruppen bredt i forhold til funktionsniveau. Tilbuddet har to boenheder, som også blev repræsenteret idet tre af borgerne var fra det ene, Udsigten, og en borger fra det andet, Søhuset. En af borgerne var over 18 år. I alle interviews var der personale til stede efter ønske fra de interviewede borgere. På et enkelt Side 1 af 10

2 tidspunkt under interviewet med de to borgere forlader personalet lokalet, da en af respondenterne på forespørgsel fra mig - ønsker det. Udover interviews blev jeg vist rundt på matriklen af forstanderen, og en af respondenterne viste på forespørgsel sit værelse frem. Interviews blev suppleret med deltagende observation fra rundgang på tilbuddet og dagen i øvrigt. Undersøger: Stine Arent Larsen, Region Sjælland 1. Side 2 af 10

3 1. Kommunikation Som har fokus på: I hvilken grad er der kontinuerligt fokus på at fremme borgernes mulighed for at kommunikere med omverdenen? I hvilken grad evner medarbejderne at forstå og respektere borgernes udtryksmåder? Alle interviewede borgere giver udtryk for, at de kan tale med de fleste i personalegruppen. En borger fortæller, at der er mange fra personalet, han kan fortælle ting til, hvorefter han nævner en række navne på medarbejdere. Borgeren fortæller ligeledes, at han er i gang med at skrive en historie. Medarbejderen, der er til stede, supplerer og fortæller, at borgeren dikterer en historie, som en medarbejder skriver ned. En borger fortæller: En ting jeg har lagt mærke til, det er at det ikke bliver så overpædagogisk [ ], der er god stemning. En anden borger fortæller, at borgeren er glad for en bestemt medarbejder: Han kan altid få mig ud af værelset [ ]. Han er bare altid så frisk. Han er god til at lave sjov. En borger fortæller at han godt kunne tænke sig en anden form for kommunikation fra medarbejder side. Borgeren fortæller om en nylig situation som eksempel på, hvornår han kunne ønske sig en anden kommunikation og hvor det er svært med regler i huset: Borgeren drikker en energidrik, mens han ser TV sammen med andre beboere. Borgeren gengiver medarbejderens ord: "Det der må du ikke drikke". Borgeren spørger hvorfor og får at vide, at det er fordi der er koffein i, hvortil borgeren siger, at det er der også i kaffe, som han godt må drikke. Borgeren kunne godt ønske sig, at medarbejderen havde sagt det i enerum, fordi han føler sig udstillet foran de andre. En borger giver udtryk for, at borgeren ikke taler godt med sin kontaktperson, men at borgeren har fået at vide, at det ikke er muligt at få en ny. En borger giver udtryk for, at kontaktpersonen er lidt hård. Borgeren giver et eksempel på, at borgeren forsøger at fortælle kontaktpersonen, at det er svært for borgeren at sige, hvornår borgeren er sulten og derfor har borgeren en masse slik på værelset, som så er det eneste borgeren spiser mellem måltiderne. Jeg har problemer med at gå ud og spørge om jeg kan få noget at spise på grund af angst". Borgeren oplever desuden, at nye beboere får noget at spise uden at de har givet udtryk for, at de er sultne, og det synes borgeren er urimeligt. Borgeren ople- Side 3 af 10

4 På spørgsmålet om, hvad der bliver talt om på beboermøderne siger en borger: jeg synes, at der bliver ikke, at kontaktpersonen lytter til borgerens udfordring, selvom borgeren gerne vil hjælpes. Kontaktpersonen siger bare, at de nye beboere har andre problemstillinger end borgeren og derfor hjælpes på den vis. Borgeren er selv opmærksom på, at borgeren har taget på og det derfor ikke er godt at spise slik på værelset i stedet for mad. Medarbejderen, der medvirker i interviewet, spørger til, hvad borgeren godt kunne tænke sig. Borgeren svarer: at der bare en gang imellem var nogen, der kom ned og spurgte om jeg var sulten, så turde jeg i det mindste svare. Medarbejder og borger laver herefter en aftale om, at medarbejderen må tage episoden med tilbage, så de kan lave nogle af tingene om. 2. Indflydelse på eget liv, Som har fokus på: I hvilken grad har borgerne mulighed for at få indflydelse på eget liv? Alle interviewede borgere tilkendegiver, at de selv har bestemt, hvordan deres værelse ser ud og hvordan de går klædt. På besøg hos en af de interviewede borgere, er det tydeligt, at borgeren har en særlig interesse, der får meget plads på et bord og rundt omkring på værelset. Desuden hænger, der en post-it på et skab, hvor der står at X ønsker, at det kun er X selv, der åbner det specifikke skab. En borger giver udtryk for, at borgeren synes at der er mange regler. Han forstår godt, at det er nødvendigt med visse regler, men samtidig føler borgeren også, at det er myndighedsberøvende på nogle punkter, fordi borgeren er 18 år. Borgeren fortæller, at der er ind imellem refereres til regler, som borgeren ikke kender, fordi der ikke tidligere har været talt om dem. En borger er utilfreds med flere forhold, omkring skole og varigheden af at være hos forældrene henholdsvis på Nødebogård. Borgeren oplever ikke, at det er noget, som borgeren kan gøre noget ved. Side 4 af 10

5 Støtter medarbejderne borgerne i at forbedre muligheder for dennes livsudfoldelse/ indflydelse på eget liv? Alle interviewede borgere fortæller, at der er beboermøder i husene og at de har mulighed for at komme med punkter til dagsordenen. Alle borgere giver også udtryk for, at det er frivilligt at deltage i beboermøderne og at det også er forskelligt, hvor meget de deltager. ver talt mest om hygiejne og på spørgsmålet om, hvem der vil tale om det: det er de voksne. En anden borger oplever til tider, at beboermøderne er en undskyldning for, at de [personalet] bare godt vil sige et eller andet til os alle sammen [ ]. Nu er der lavet nye regler [ ]. Nu er der lavet en ny regel, så nu [lukker] vi sådan og sådan. Det giver en følelse af at hov, nu har vi lavet om på tingene igen. Samtidig siger borgeren også, at de har indflydelse på ting på beboermøderne om end uden at give eksempler. Tages der udgangspunkt i borgerens ønsker og behov? Der bliver på forskellig vis givet udtryk for, at de interviewede borgere oplever, at der bliver lyttet til deres ønsker og behov. En borger fortæller, at han synes, at der bliver lyttet til borgerens ønsker i forhold til uddannelse (STU) og borgeren har derfor blandt andet været i praktik i forhold til det, han interesserer sig for. En anden borger fortæller, at borgeren selv kan bestemme om borgeren vil til en fritidsaktivitet, som finder sted en gang om ugen uden for Nødebogård. En tredje borger fortæller, at han spiller computer på værelset det meste af dagen, og at han er tilfreds med det. Side 5 af 10

6 3. Fremtid Som henviser til standarden individuelle planer, som har fokus på: Er borger inddraget i udarbejdelse af en målrettet og sammenhængende indsats for borgeren? Bliver planen til i samarbejde med borgerne? To af borgerne giver udtryk for at have kendskab til, at der er en (individuel) plan med mål og delmål for dem. En tredje borger fortæller, at der er en madplan, som svar på om han kender til, at der er plan eller mål i forhold til ham. En borger kan huske at han har ønsket at arbejde med at kunne tage offentlig transport, at komme til at arbejde og at bo selv. Borgeren er i tvivl om, hvorvidt det er kommet med i en plan. De to borgere giver udtryk for ikke at være direkte involverede i at bestemme, hvilke mål, der er i planen. De fortæller, at deres forældre er med til nogle møder, hvor der bliver talt om dem, men at de ikke selv må deltage i disse møder. Den ene borger (over 18 år), har været med på en del af et statusmøde. Oplever borger at have tilstrækkelig indflydelse på udformningen? Borgeren over 18 år giver udtryk for at: de er gode til at inddrage mig til møder og sådan, mine forældre kommer op og så er jeg med til sidst [ ]. Borgeren oplever, at der er styr på det rent behandlingsmæssigt. Side 6 af 10

7 4. Hjælp og støtte Som referer til standarden kompetenceudvikling, som omhandler: Har tilbuddet relevante, faglige kompetencer til at levere en kvalificeret indsats? De interviewede borgere udtrykker på forskellig vis, at de får den hjælp og støtte, de har brug for. En borger fortæller, at: jeg sidder på mit værelse næsten hele dagen, så jeg har ikke så meget brug for hjælp. På spørgsmålet om, hvorvidt personalet kommer ind og siger hej en gang imellem, svarer borgeren: Ja og de spørger, hvad jeg vil have at spise. En borger oplever, at der er styr på det rent behandlingsmæssigt. En borger fortæller, at borgeren et par gange har oplevet, at han har ønsket at tale om et emne, men at det ikke var et emne medarbejderen ville/kunne tale om. Medarbejderen henviste i stedet til, at borgeren kunne tale med en psykolog om emnet. Borgeren synes, at det var fint nok og har følt sig tryg nok til at kunne sige det videre. En borger har haft særligt brug for hjælp om aftenen, og oplever, at personalet er opmærksomme på borgeren og hjælper borgeren, når der er behov for det. Side 7 af 10

8 5. Fysisk og mental sundhed Som har fokus på: Støtter personalet op om at fremme borgernes sundhed og trivsel? Enkelte af borgerne giver på forskellig vis udtryk for, at de bliver hjulpet til at motionere. En borger fortæller, at han cykler med personalet. En anden, at borgeren kommer af sted til en fritidsaktivitet, når borgeren vil det. Støttes borgeren og har denne adgang til relevante sundhedsfremmende tiltag og sundhedsfaglige kompetencer? En borger fortæller, at han er særligt glad for stegt flæsk, hot wings, skinkeschnitzel, krebinetter, pizza, og pitabrød, men kun hvis der er bacon til, hvad der ikke er. Borgeren fortæller også, at der er madplan for, hvad de spiser. Det blev tydeligt under de afholdte interiews, at flere af borgerne er glade for slik. Der var en fin forplejning med sodavand og slik, hvor et par borgerne spiste en del slik. Den tilstedeværende medarbejder gjorde en borger opmærksom på at holde en pause, som borgeren efterkom. En borger fortæller, at personalet hjælper borgeren med at vaske sig, og at det er godt. En anden fortæller, at borgeren får hjælp til at få børstet tænder, fordi borgeren har problemer med tænderne. En borger fortæller også, hvordan kontaktpersonen hjælper med at smøre et sår efter aftale med lægen. Side 8 af 10

9 6. Forebyggelse af overgreb Som omhandler: Evner medarbejderne på tilbuddet at forebygge fysiske, psykiske og seksuelle overgreb? Er personalet i stand til at forebygge konfliktoptrappende adfærd? Alle interviewede borgere giver udtryk for, at de føler sig trygge på Nødebogård. Flere af borgerne siger, at de ikke skændes. Enkelte af borgerne fortæller, at de går på deres værelse, hvis de kan mærke, at der er noget på vej, og at personalet er opmærksomme, hvis de kan mærke, at der noget. En borger fortæller, at borgeren ikke synes at personalet gør nok, når der er nogen, der driller hende. Borgeren kunne godt tænke sig, at der var flere konsekvenser, når nogen drillede. Sammenfatning af undersøgelsesdagen: 1. Kommunikation Side 9 af 10

10 De interviewede borgere er generelt tilfredse med kommunikationen med medarbejderne. Der er enkelte opmærksomhedspunkter i forhold til levering af beskeder til den unge og i forhold til dialogen mellem den unge, dennes pårørende og medarbejdere. 2. Indflydelse på eget liv De interviewede borgere fortæller alle, at de har indflydelse på tøj og deres værelse. Enkelte borgere udtrykker, at personalet bruger husmøderne til at levere fællesbeskeder. 3. Fremtid - Individuelle planer De interviewede borgere har ikke noget med den individuelle plan at gøre. En borger fortæller, at vedkommende føler sig inddraget i forhold til møder om vedkommende. 4. Hjælp og støtte - Kompetenceudvikling De interviewede borgere udtrykker på forskellig vis, at de modtager den hjælp og støtte, som de har brug for. 5. Sundhed - Fysisk og mental sundhed og trivsel De interviwede borgere fortæller om en madplan. Enkelte af borgerne giver på forskellig vis udtryk for, at de bliver hjulpet til at motionere. 6. Tryghed Forebyggelse af overgreb De interviewede borgere giver udtryk for, at de føler sig trygge på Nødebogård. Side 10 af 10