Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Demenskoordination Stationsvej Holstebro

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering: Demenskoordination i Holstebro Kommune er organiseret i forvaltningen: Social, sundhed og arbejdsmarked med fælles direktør. Leder af træning og sundhedsfremme er nærmeste leder for demenskonsulenter og leder af dagtilbud er personalemæssig leder for demensvejleder og sosuhjælper. Det faglige ansvar varetages af demenskonsulent. Demenskonsulenter har sammen med ledelsen det overordnede ansvar for demens området. Tilknyttet organisationen er dels et aktivitetstilbud til borgere med let til middelsvær demens og et dagshjemstilbud til borgere med middelsvær til svær demens. Personalesammensætning: 4 demenskonsulenter 3 sygeplejersker og 1 ergoterapeut. 2 demensvejledere social- og sundhedsassistenter. 1 social- og sundhedshjælper. Demenskonsulenter uddelegerer opgaver til demensvejledere. Demensvejleder har ofte strukturende og motiverende opgaver i hjemmet hos borger med demens. Det tilstræbes at personale ansat i demenskoordination har diplom i demens. Demenskoordinationen er uddannelsessted for sygeplejestuderende på 6. semester. Samarbejdsrelationer: Der er gode muligheder for at arbejde såvel tværprofessionelt som tværsektorielt. Demenskoordination samarbejder med borger med demens, pårørende, personale ansat i hjemmeplejen, plejeboliger, dagcenter området, forebyggende medarbejder, psykiatri og handicap, visitation, arbejdsmarkedsafdelingen, terapeuter mv. Desuden samarbejdes med praktiserende læger, udredningsenheder, regionale tilbud og frivillige. Alle samarbejdsparter kan henvise til demenskoordination. Se Holstebro Kommunes tilbud til borger med demens og pårørende: For en overordnet organisationsplan for Holstebro Kommune se: Sygeplejen følger de overordnede værdier i Holstebro Kommune, der sætter borgeren i centrum gennem glæde, udvikling og udsyn. Se mere på: aspx Ligeledes arbejder vi i Holstebro Kommune ud fra kommunens sundhedspolitik. Se mere på: 2/8

3 Holstebro Kommunes tilbud til borgere med demens og deres pårørende Hjælpemidler udredning samarbejde struktur jura undervisning pårørende grupper udviklings- og projektarbejde Visitation og Myndighed Demens koordination Driftsenheder Plejeboliger - MTO Hjemmepleje Træning Sundhedsfremme og forebyggelse Civilsamfund Dagtilbud Aktivhuset Colstrup Frivillige Seniorhuset Birkehuset Cafe Sommerfuglen Resto Sommerfuglen Besøgsvenner Følgevenner 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier i demenskoordinationen Demenskoordination arbejder ud fra et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv med fokus på ressourcer og rehabilitering frem for begrænsninger. Der arbejdes ud fra en neuropsykologisk og socialpædagogisk tilgang, hvor alle borgere er unikke og har behov for individuel tilpassede tilbud og behandling. Der er over 200 forskellige årsager til demens. Demens er neurologiske sygdomme som udover kognitive symptomer kan have psykiatriske symptomer. På engelsk benævnes psykiatriske symptomer 'behavioral and psychiatric symptoms of dementia - BPSD. De mest almindelige typer af demens er: Alzheimers demens Vaskulær demens Lewy Body demens Demens ved Parkinson sygdom Frontotemporal demens 3/8

4 Demens er en irreversibel sygdom som inddeles i let demens, middelsvær demens og svær demens Der arbejdes ud fra Sundhedsloven, Lov om social service og magtanvendelsesloven. Demenskonsulenter har myndighed på magtanvendelse. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer i demensområdet er mangfoldige og dækker over mødet med borger, som ikke er udredt eller har mild kognitive impairment (MCI) til mødet med borger, som har svær demens og evt. BPSD enten i eget hjem eller i plejebolig. Ud fra en konkret og individuel vurdering samarbejdes med borger som har demens eller hukommelsesproblemer, deres pårørende og personale. I samarbejdet er det nødvendigt at kunne arbejde helhedsorienteret og der er gode muligheder for at arbejde med pædagogik, situationsbestemt kommunikation, dokumentation, klinisk lederskab og beslutningstagen. I mødet med borgeren med demens er den gode relation omdrejningspunktet for etablering af et godt samarbejde. Relationen er indgangen til at få lov til at hjælpe og motivere til f.eks aktiviteter og dagtilbud. Samarbejdet bygger på ligeværdighed og stiller store krav til situationsbestemt kommunikation. Mange borger med demens har ikke sygdomsindsigt, hvilket kan medføre etiske dilemmaer i forhold til: Selvbestemmelse / omsorgssvigt Magtanvendelser Lov om social service og sundhedsloven. Kørekort Behov for hjælp til personlig forhold og praktisk bistand Flytning til anden bolig Behov for behandling og sygepleje. Andre sygeplejeproblemstillinger kan være: Nedsat mestringsevne Depression Social isolation Ændret dømmekraft Delir Ernæring og tandstatus Sanse problematikker Søvnproblemer Problematikker vedr. medicin Palliation Andre medicinske sygdomme (fx Diabetes, KOL, Hypertension) Borger med demens kan profitere af velfærdteknologiske løsninger. Pårørende til borger med demens er ofte i krise og i risiko for selv at blive syge, fysisk og/eller psykisk. Mange pårørende har brug for undervisning, sparring og vejledning. Mange deltager i pårørende grupper. Personale har behov for supervision, vejledning, undervisning og konkrete anvisninger i komplekse forløb. 4/8

5 Demenskoordination er observerende og facilliterende i forhold til enkeltstående forløb. Målet er ofte, at skabe rammer for refleksion over egen praksis og samspillet med borger med demens samt udarbejdelse af socialpædagogisk handleplan hvor den enkeltes personlighed, biografi, fysiske og psykiske ressourcer samt interesser beskrives og kommer i spil. For at sikre et demensvenligt samfund samarbejdes med frivillige og civilsamfundet. Metoder i klinisk praksis Der arbejdes med følgende metoder i praksis: Tom Kitwoods blomstringsunivers og demensligning Anerkendende tilgang Motivationsarbejde Narrativ tilgang Situationsbestemt kommunikation Fysisk og kognitiv stimulation og reminiscens Mini Mental State Examination (MMSE) Nonfarmakologiske metoder Identifikation, refleksion og analyse af sundhedsfaglige dilemmaer Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, må, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Anvendelse af det sundhedsfaglige skøn Skriftlig dokumentation i Nexus - Fællessprog 3 Marta Meo Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel Fælles medicin kort (FMK) Inddragelse, vurdering og analyse af relevant klinisk kvalitets-, innovations-, udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejen heraf videndeling- og udvikling VAR 4 Lærings- og uddannelsesmuligheder Semestrets struktur og opbygning Semestret består af 20 ugers klinisk uddannelse. Forløbet afvikles enten som to gange 10 uger i to forskellige kliniske uddannelsessteder, eller som et samlet forløb indeholdende minimum 4 ugers klinik i et andet klinisk uddannelsessted. Du skal deltage i tre obligatoriske kliniske studieaktiviteter som forudsætning for at gå til prøve på semestret. Semestret afsluttes med en intern klinisk prøve, der afprøver semestrets læringsudbytte. Ud af semestrets 30 ECTS afvikles 10 ECTS tværprofessionelle uddannelseselementer i klinisk undervisning. Tema 6. Semester Temaet retter sig mod selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv og at kunne samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. Der arbejdes med klinisk lederskab og beslutningstagen samt prioritering og ansvar i udøvelse af sygepleje i et foranderligt sundhedsvæsen. Der fokuseres på metoder til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og teknologiske løsninger samt metoder til innovation, udvikling og forskning for at kunne reflektere over sygepleje. (Studieordningen, VIA 2016) 5/8

6 Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Læringsudbytter jf. studieordningen fordelt på kompetencer: Den studerende skal: Selvstændigt håndtere, organisere, vurdere, justere og dokumentere pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger på tværs af professioner, sektorer og organisationer og professioner i det hele sundhedsvæsen. Selvstændigt tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning samt inden for en rammedelegation ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt involvere patient, pårørende og andre fagprofessionelle. Indgå empatisk, etisk og refleksivt i sygeplejesituationer og patient/borger situationer præget af forskellige kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver samt intervenere inden for rammerne af gældende kodeks og lovgivning nationalt og internationalt. Selvstændigt håndtere klinisk lederskab samt sikre og udvikle kvalitet der understøtter patient- og borgeroplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i patientens og borgerens hjem. Selvstændigt håndtere teknologier i planlægning, udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling. Selvstændigt tage ansvar for og anvende pædagogiske interventioner i vejledning, undervisning og formidling til patient/borger, pårørende og fagprofessionelle. Selvstændigt indgå i situationsbestemt kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i ligeværdige, dialogbaserede og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere. Selvstændigt at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv at understøtte borgerne og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb. Håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Udvise selvstændighed i at søge, vurdere og anvende national og international praksisudviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over semesterets tema. Udvise ansvarlighed og holde sig faglig ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. 6/8

7 Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger. Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser. Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Minimums krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren. Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan. Deltager aktivt i sygeplejeopgaver. Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og underviser. Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov. 7/8

8 Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder. 8/8