NÅR DET IKKE LÆNGERE ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD

Transkript

1 NÅR DET IKKE LÆNGERE ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD November 2017

2 De fleste oplever beslutningen om ikke længere at skulle leve sammen som svær og uoverskuelig både rent menneskeligt og praktisk. Beslutningen medfører mange overvejelser, som det kan være vanskeligt at forholde sig til, som f.eks. hvem der skal overtage boligen, og hvor børnene skal bo. Denne vejledning forsøger at give et overblik over de overvejelser, som typisk vil være relevante. Vejledningen kan forhåbentlig være med til at gøre overvejelserne mere overskuelige. Det er vigtigt at understrege, at vejledningen ikke kan erstatte en advokats professionelle viden og bistand. Mange af de valg, der skal træffes efter beslutningen om ikke længere at skulle leve sammen, kan få afgørende betydning for fremtiden, og valgene kan ikke altid bare lige ændres. Derfor anbefales du at søge rådgivning hos en advokat, inden du træffer afgørende valg, herunder skriver under på diverse aftaler. Du og din ægtefælle/samlever bør rådgives af hver sin advokat. Det skyldes, at det er vanskeligt for én advokat at skulle varetage begge jeres interesser. Vejledningen indeholder fire dele. Første del omhandler den situation, hvor parret er gift. Anden del omhandler den situation, hvor parret er ugifte samlevende. Tredje del omhandler fælles børn, som ægteparret eller de ugifte samlevende har. Fjerde del indeholder oplysninger om, hvor du kan få hjælp. Vejledningen er forsynet med en ordliste. Ordene i ordlisten er i vejledningen markeret med *. 2

3 Indholdsfortegnelse FØRSTE DEL PARRET ER GIFT 1. Forskellen mellem separation og skilsmisse Betingelser for separation og skilsmisse Betingelser for separation Betingelser for skilsmisse Ægtefællerne er enige Ægtefællerne er ikke enige Hvordan separation eller skilsmisse foregår Separation eller skilsmisse og vilkårene herfor Ægtefællerne er enige om separation eller skilsmisse og vilkårene Ægtefællerne er enige om separation eller skilsmisse, men ikke om vilkårene/ægtefællerne er hverken enige om at ønske separation eller skilsmisse eller om vilkårene Ægtefællebidrag Ægtefællerne er enige Ægtefællerne er ikke enige Bidragets størrelse Omstændigheder, der lægges vægt på ved afgørelse om bidragspligt, varigheden af pligten og bidragets størrelse Bortfald af bidrag Ændring af bidrag Skat m.m Retten til leje/andelsbolig Ægtefællerne er enige Ægtefællerne er ikke enige De økonomiske forhold Hvem foretager boopgørelse og bodeling? Ægtefællerne er enige Ægtefællerne er ikke enige Boopgørelsen og bodelingen

4 Værdiansættelse af aktiver, der indgår i bodelingen Hvilken ægtefælle får hvilke genstande? Aktiver og passiver, der ikke indgår i bodelingen og således ikke skal deles Særligt om pensionsrettigheder Særligt om gæld Retten til at arve Ægtefællerne ophæver samlivet, men bliver hverken separeret eller skilt De økonomiske forhold Fortsat forsørgelsespligt Ingen bodeling Retten til at arve Retten til leje/andelsbolig ANDEN DEL PARRET ER UGIFTE SAMLEVENDE 6. De økonomiske forhold Deling af boet Kompensation for bidrag til den anden parts formue Retten til leje/andelsbolig Retten til at arve TREDJE DEL FÆLLES BØRN 9. Forældremyndighed Forældrene er enige Forældrene er ikke enige Genoptagelse af samliv Bopæl Forældrene er enige Forældrene er ikke enige Samvær Forældrene er enige Forældrene er ikke enige Anden kontakt Fremgangsmåden, når forældrene ikke er enige om forældremyndighed, bopæl, m.v Ansøgning indgives til statsforvaltningen Statsforvaltningen indkalder til møde

5 13.3. Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling Børnesagkyndige undersøgelser Inddragelse af barnet Indbringelse for retten Midlertidig afgørelse Børnebidrag Forældrene er enige Forældrene er ikke enige Børnetilskud Hvor kan du få hjælp? Advokatbistand Advokatvagt Retshjælp Fri proces ORDLISTE

6 FØRSTE DEL PARRET ER GIFT 1. Forskellen mellem separation og skilsmisse Separation er en form for suspension af ægteskabet*, som dog stadig består. Formålet med separation er at give ægtefællerne en betænkningstid, hvori de kan overveje konsekvenserne af en eventuel skilsmisse. Fortsætter ægtefællerne samlivet eller flytter sammen igen efter at være blevet separeret, vil separationen automatisk falde bort. I praksis tages der dog hensyn til, at det kan være nødvendigt for ægtefællerne at blive boende sammen et par måneder efter separationen, f.eks. fordi den ene ægtefælle søger en ny bolig. Er separationen faldet bort, og ønsker ægtefællerne på et senere tidspunkt at blive separerede, skal de separeres på ny. Der gælder ikke tidsmæssige grænser for, hvor længe et ægtepar kan være separeret. Ægtefæller, der er separerede, kan ikke indgå et nyt ægteskab. Skilsmisse medfører ophør af ægteskabet, og de tidligere ægtefæller kan indgå et nyt ægteskab. 2. Betingelser for separation og skilsmisse 2.1. Betingelser for separation En ægtefælle har ret til at blive separeret fra den anden ægtefælle. Dette gælder også, selv om den anden ægtefælle ikke ønsker at blive separeret. Der gælder derfor ingen betingelser for separation, og den ægtefælle, der ønsker separation, behøver ikke at angive en begrundelse herfor Betingelser for skilsmisse Betingelserne for skilsmisse afhænger af, om ægtefællerne er enige om at blive skilt Ægtefællerne er enige Et ægtepar kan blive skilt uden forudgående separation, hvis parret er enige herom. Der gælder ingen yderligere betingelser end enighed mellem ægtefællerne Ægtefællerne er ikke enige Modsætter en af ægtefællerne sig skilsmisse, kan skilsmisse først finde sted, når ægtefællerne har været separeret i 6 måneder. En ægtefælle har imidlertid ret til skilsmisse uden forudgående separation i følgende tilfælde: Ægtefællerne har på grund af uoverensstemmelser levet adskilt de sidste to år Den anden ægtefælle har været utro 6

7 Den anden ægtefælle er gift med en anden (bigami) Den anden ægtefælle har begået vold og/eller seksuelle overgreb mod ægtefællen eller ægtefællernes børn m.fl. Den anden ægtefælle har bortført ægtefællens barn til udlandet eller tilbageholder ulovligt barnet i udlandet. En advokat kan rådgive nærmere om betingelserne for ret til skilsmisse i den konkrete situation, herunder om frister for indgivelse af anmodning om skilsmisse. En ægtefælle, der har ret til skilsmisse uden forudgående separation, kan vælge separation i stedet for skilsmisse. 3. Hvordan separation eller skilsmisse foregår Ansøgning om separation eller skilsmisse skal indgives til statsforvaltningen. Der skal betales et gebyr på 420 kr. (gælder for år 2017) ved indgivelse af ansøgningen. På statsforvaltningens hjemmeside findes oplysning om, hvordan gebyret betales, ligesom der findes blanketter, der kan anvendes til at søge om separation eller skilsmisse. En del af de spørgsmål, der skal tages stilling til i forbindelse med separation og skilsmisse kaldes vilkår. Vilkår omfatter spørgsmål om: hvorvidt den ene ægtefælle skal betale bidrag til den anden ægtefælle (ægtefællebidrag), herunder hvor længe, og hvem af ægtefællerne der skal fortsætte lejemålet, hvis ægtefællerne bor i en leje- eller andelsbolig (retten til leje/andelsbolig). Efter at have modtaget en ansøgning om separation eller skilsmisse, indkalder statsforvaltningen ægtefællerne til et møde, hvor ægtefællerne skal aftale vilkårene for separationen eller skilsmissen (vilkårsforhandling). Deltager ægtefællerne i vilkårsforhandlingen, koster det 950 kr. (gælder for år 2017). Den videre fremgangsmåde afhænger af, hvorvidt ægtefællerne er eller under vilkårsforhandlingen bliver enige om at ønske separation eller skilsmisse og vilkårene herfor Separation eller skilsmisse og vilkårene herfor Ægtefællerne er enige om separation eller skilsmisse og vilkårene Separation eller skilsmisse kan opnås ved bevilling fra statsforvaltningen, hvis ægtefællerne er enige om at ønske separation eller skilsmisse og om vilkårene herfor, dvs. enige om retten til leje/andelsbolig og om, hvorvidt der skal betales ægtefællebidrag og i givet fald hvor længe. Det skal bemærkes, at ægtefællerne ikke behøver at være enige om størrelsen af et eventuelt ægtefællebidrag. Er ægtefællerne ikke enige herom, fastsætter statsforvaltningen bidragets størrelse. Der kan klages over statsforvaltningens afgørelse herom til Ankestyrelsen. Ægtefællerne behøver som udgangspunkt ikke at komme til et møde i statsforvaltningen, hvis de er enige om separation eller skilsmisse og vilkårene herfor. 7

8 Et ægtepar, der er enige om vilkårene, kan imidlertid vælge at deltage i vilkårsforhandlingen med henblik på at få råd og vejledning om retsvirkningerne af en separation eller skilsmisse og de vilkår, som ægtefællerne har aftalt. Ægtefællerne kan også vælge at drøfte de aftalte vilkår med en advokat, inden der skrives under på en aftale. Statsforvaltningen kan også beslutte, at ægtefæller, der er enige, skal deltage i vilkårsforhandlingen, f.eks. hvis der er tvivl om, hvorvidt begge ægtefæller forstår betydningen af separationen eller skilsmissen og vilkårene herfor, f.eks. pga.: utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog, hvor det efter et langvarigt ægteskab* med betydelig forskel i ægtefællernes indtægt er aftalt, at der ikke skal betales ægtefællebidrag, eller hvor der er mistanke om, at vilkårsaftalen er indgået under utilbørligt pres. Hvis statsforvaltningen beslutter, at der skal afholdes vilkårsforhandling, skal ægtefællerne ikke betale gebyr herfor. Statsforvaltningen kan meddele bevilling til skilsmisse efter separation, hvis ægtefællerne er enige herom og vilkårene for separationen også gælder for tiden efter skilsmissen. Hvis de ikke følges, følges fremgangsmåden beskrevet under pkt Ægtefællerne er enige om separation eller skilsmisse, men ikke om vilkårene/ægtefællerne er hverken enige om at ønske separation eller skilsmisse eller om vilkårene Statsforvaltningen vil under vilkårsforhandlingen forsøge at hjælpe ægtefællerne med at opnå enighed, hvis: ægtefællerne er enige om at ønske separation eller skilsmisse, men uenige om vilkårene herfor, eller ægtefællerne er uenige om, hvorvidt de skal separeres eller skilles og om vilkårene for en separation eller skilsmisse. Statsforvaltningen kan tilbyde ægtefællerne at deltage i konfliktmægling. Bliver ægtefællerne under vilkårsforhandlingen eller efter eventuel konfliktmægling enige om vilkårene, kan separation eller skilsmisse opnås ved bevilling fra statsforvaltningen. Bliver ægtefællerne ikke enige om vilkårene, afslutter statsforvaltningen sagen. Hvis ægtefællerne beder herom, indbringer statsforvaltningen sagen for retten. Indbringes sagen for retten, vil der være et eller flere retsmøder, hvor ægtefællerne skal deltage. Retten tager ved dom stilling til, hvorvidt der kan meddeles separation eller skilsmisse, og hvilke vilkår der skal gælde herfor. 8

9 Beslutter retten, at den ene ægtefælle skal yde ægtefællebidrag til den anden ægtefælle, tager retten også stilling til længden af den periode, hvori der skal ydes bidrag. Statsforvaltningen fastsætter efterfølgende bidragets størrelse. Rettens afgørelse kan ankes til landsretten. En advokat kan vejlede herom. Der kan klages over statsforvaltningens afgørelse om bidragets størrelse til Ankestyrelsen Ægtefællebidrag Ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden. Pligten falder bort, når ægtefællerne bliver separeret eller skilt. Ægtefællerne kan dog aftale, at den ene skal yde et bidrag til den anden, ligesom retten kan pålægge den ene ægtefælle dette Ægtefællerne er enige Ægtefællerne kan i forbindelse med separation eller skilsmisse selv aftale, at den ene skal yde den anden et bidrag. Ægtefællerne kan også selv aftale, hvor længe ægtefællen skal betale et bidrag. Ægtefællernes aftale kan få væsentlig betydning for ægtefællernes fremtid. Ægtefællerne bør derfor overveje at søge vejledning hos en advokat, før de skriver under på en aftale. Se mere om ægtefællernes mulighed for at lave aftaler vedrørende bidraget i ankestyrelsens pjece om skilsmisse og separation på herunder om betydningen af ægtefællebidrags betydning for udbetaling af ægtefællepension Ægtefællerne er ikke enige Kan ægtefællerne ikke blive enige om, hvorvidt den ene ægtefælle skal yde den anden ægtefælle bidrag og hvor længe, kan statsforvaltningen efter ægtefællernes anmodning herom indbringe sagen for retten, som træffer afgørelse ved dom. Retten kan komme frem til tre forskellige afgørelser: ingen bidragspligt, tidsbegrænset bidragspligt (typisk højst i op til 10 år), eller tidsubegrænset bidragspligt. Træffer retten afgørelse om, at der skal ydes bidrag, fastsætter statsforvaltningen bidragets størrelse. 9

10 Rettens dom kan ankes til landsretten. En advokat kan yde nærmere vejledning herom Bidragets størrelse Ægtefællerne behøver som sagt ikke at være enige om bidragets størrelse for at være enige om vilkårene. Ægtefæller kan dog selv aftale bidragets størrelse. Ægtefællernes aftale kan få væsentlig betydning for ægtefællernes fremtid. Ægtefællerne bør derfor søge vejledning hos en advokat, før de skriver under på en aftale. Kan ægtefællerne ikke blive enige om bidragets størrelse, fastsætter statsforvaltningen størrelsen. Der kan klages til Ankestyrelsen over statsforvaltningens afgørelse om bidragets størrelse Omstændigheder, der lægges vægt på ved afgørelse om bidragspligt, varigheden af pligten og bidragets størrelse Ved afgørelse om, hvorvidt den ene ægtefælle skal pålægges at yde den anden ægtefælle bidrag, hvor længe der skal betales bidrag og bidragets størrelse lægges der vægt på følgende: i hvilket omfang den ægtefælle, der ønsker bidrag, selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold (behovet), hvorvidt den ægtefælle, der eventuelt skal betale bidrag, efter sine økonomiske forhold og øvrige omstændigheder formår at betale bidrag (evnen), ægteskabets* varighed, og hvorvidt den ægtefælle, der ønsker bidrag, har behov for støtte til uddannelse eller lignende. I praksis ses der ved bedømmelsen af behovet særligt på den eventuelt berettigedes forhold, herunder alder, mulighed for at opnå arbejdsindtægt, helbredstilstand, om en ægtefælles vanskelige økonomiske forhold skyldes ægteskabet, f.eks. fordi ægtefællen har gået hjemme og passet børnene, mens den anden ægtefælle har taget uddannelse og/eller arbejdet, og om den pågældende har mindreårige børn boende. Evnen bedømmes i praksis efter bruttoindtægt og andre forsørgelsespligter, men også muligheden for at opnå en indtægt eller højere indtægt. I praksis tillægges ægteskabets varighed stor betydning. Førægteskabeligt samliv kan tælles med, omvendt kan længerevarende samlivsophævelsesperioder trækkes fra. 10

11 Bortfald af bidrag Bidragspligten ophører, når en af ægtefællerne dør, eller den ægtefælle, der modtager bidrag, gifter sig på ny. Bidragspligten ophører ikke, selvom den ægtefælle, der modtager bidrag, flytter sammen med en anden. Statsforvaltningen kan dog nedsætte bidraget til 0 kr., hvis modtagerægtefællen får et sådant personligt og/eller økonomisk fællesskab med en anden, at det vil være urimeligt, at ægtefællen fortsat modtager bidrag. Har ægtefællerne aftalt bidragspligt, kan pligten falde bort, hvis forudsætningerne i aftalen for ydelse af bidrag ikke længere er til stede Ændring af bidrag Ægtefællernes aftale om bidragspligt og bidragets størrelse kan ændres ved dom, hvis det pga. af væsentlig forandrede forhold vil være urimeligt at opretholde aftalen. Rettens afgørelse om bidragspligt kan ændres ved ny dom, hvis væsentlig forandrede forhold og særlige grunde taler for det. Statsforvaltningens afgørelse om bidragets størrelse kan ændres af statsforvaltningen, hvis omstændighederne taler for det Skat m.m. Betaling af ægtefællebidrag kan trækkes fra på selvangivelsen. Ægtefællebidrag udgør en skattepligtig personlig indkomst for den ægtefælle, der modtager bidrag Retten til leje/andelsbolig Hvis ægtefællerne bor til leje, skal der i forbindelse med en separation eller skilsmisse tages stilling til, hvem der skal fortsætte lejemålet. Det samme gør sig gældende for så vidt angår andelsboliger Ægtefællerne er enige Ægtefællerne kan selv aftale, hvem der skal blive boende. Det er uden betydning, hvem af ægtefællerne der har skrevet under på lejekontrakten eller andelsbeviset. Hvis det er en funktionærbolig, kan alene funktionæren blive boende. 11

12 Ægtefællerne er ikke enige Kan ægtefællerne ikke blive enige om, hvem der skal fortsætte et lejemål, træffer retten afgørelse. En ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til et forretningslokale, har fortrinsret til dette og en dertil hørende beboelse. Herudover lægger retten vægt på, hvem af ægtefællerne der skal have eventuelle børn boende og oplysninger om alder, helbred, økonomi, tilknytningen til lejligheden og området samt hvorvidt en af ægtefællerne havde lejligheden før ægteskabets*/samlivets begyndelse. 4. De økonomiske forhold Som udgangspunkt har et ægtepar formuefællesskab* også kaldet fælleseje*. Formuefællesskab/fælleseje betyder ikke, at ægtefællerne ejer ting m.m. i sameje*, at de råder over noget sammen eller hæfter for hinandens gæld sammen. Fælleseje betyder derimod, at ægteparret i tilfælde af separation eller skilsmisse eller ved den ene parts død skal give halvdelen af egen positive formue til den anden ægtefælle. Et ægtepar kan imidlertid også have særeje. Ægtefællerne kan selv indgå aftale om særeje. En sådan aftale kaldes en ægtepagt*. En ægtepagt skal være skriftlig, underskrives af begge ægtefæller og tinglyses for at være gyldig. Ægtefællerne kan også have fået særeje som gave eller arv, fordi gavegiver eller arvelader har bestemt, at gaven/arven skulle være den ene ægtefælles særeje. Der findes to former for særeje: skilsmissesæreje* og fuldstændigt særeje*. De to former kan kombineres på forskellige måder. Skilsmissesæreje betyder, at hver ægtefælle beholder egen formue ved separation eller skilsmisse, dvs. uden at skulle dele med den anden ægtefælle, mens der er formuefællesskab i tilfælde af ægtefællernes død. Fuldstændigt særeje betyder, at hver ægtefælle beholder egen formue ved separation, skilsmisse og død, dvs. uden at skulle dele med den anden. Særejet falder i arv. Ved separation eller skilsmisse skal der foretages en boopgørelse, dvs. en opgørelse af ægtefællernes formue, og en bodeling*, dvs. en deling af fællesboet, nærmere bestemt en deling af fælles gæld og positiv nettoformue, som ikke er særeje Hvem foretager boopgørelse og bodeling? 12

13 Ægtefællerne er enige Ægtefæller kan selv opgøre boet og aftale, hvordan delingen af boet, skal ske. Det kaldes et privat skifte*. Ægtefællerne kan få bistand fra skifteretten* til det private skifte, f.eks. til at udmelde en sagkyndig til at foretage en vurdering af indbo. Deling af boet kan få stor betydning for ægtefællernes fremtid. Det anbefales derfor at søge rådgivning hos en advokat, inden der skrives under på en aftale om delingen af boet Ægtefællerne er ikke enige Kan ægtefællerne ikke blive enige, kan skifteretten* stå for boopgørelsen og bodelingen*. Det kaldes et offentligt skifte*. Offentligt skifte kræver, at en eller begge ægtefæller beder skifteretten herom. Ægtefællerne behøver således ikke være enige om at få skifterettens hjælp. Ønskes offentligt skifte, skal der indgives en ansøgning til skifteretten. Der kan først søges om offentligt skifte, når der er indgivet ansøgning til statsforvaltningen om separation eller skilsmisse. På domstolenes hjemmeside findes der en blanket, der kan bruges til at ansøge skifteretten om at stå for boopgørelsen og bodelingen. Der skal betales retsafgift på 400 kr. (gælder for 2017). Der skal eventuelt også betales yderligere afgifter, der beregnes på baggrund af størrelsen af boets formuemasse. Se mere herom på Omkostningerne deles som udgangspunkt lige mellem ægtefællerne. Det behøver ikke være hele boet, der indbringes for skifteretten. Ægtefællerne kan nøjes med at få skifteretten til at tage stilling til enkelte tvister om boet, f.eks. tvist om den fælles bolig. Skifterretten indkalder ægtefællerne til et møde, hvor retten yder rådgivning og forsøger at hjælpe ægtefællerne til at nå til enighed. Der kan afholdes flere møder. Bliver ægtefællerne ikke enige, hæver skifteretten sagen, medmindre en eller begge ægtefæller beder skifteretten om at udpege en bobehandler. Bobehandleren vejleder ægtefællerne om deres retsstilling, bistår ved praktiske spørgsmål og kommer med sin juridiske vurdering af sagen. Er en eller begge ægtefæller uenige i bobehandlerens henstillinger eller vurderinger, kan skifteretten efter anmodning tage stilling hertil. Bobehandleren laver et udkast til en boopgørelse. Er en eller begge ægtefæller uenige i boopgørelsen, tager skifteretten efter anmodning herom stilling til boopgørelsen og retter eventuelle fejl eller anmoder bobehandleren om at genoptage bobehandlingen. Skifteretten slutter sagens behandling ved at stadfæste (erklære sig enig i) boopgørelsen. En boopgørelse stadfæstet af skifteretten kan tvangsfuldbyrdes. Skifterettens afgørelse kan kæres. 13

14 4.2. Boopgørelsen og bodelingen Ægtefæller, der har særeje, skal ikke dele deres respektive formuer i forbindelse med separation eller skilsmisse. Ægtefæller, der har formuefællesskab*, skal ved separation eller skilsmisse dele hver sin positive nettobodel, dvs. hver sin positive formue, lige. Fælleseje* omfatter alt, som ægtefællerne hver især har bragt med sig ind i ægteskabet* og senere erhvervet under ægteskabet, medmindre ægtefællerne ved ægtepagt* eller tredjemand har truffet bestemmelse om særeje. Ved separation eller skilsmisse skal der foretages boopgørelse. En boopgørelse er en opgørelse af de aktiver, dvs. positiv formue/værdier, og passiver, dvs. negativ formue/gæld, som hver ægtefælle har. Boopgørelsen består af to bodele* mandens og hustruens. Ved beregning af en ægtefælles bodel opgøres alle ægtefællens aktiver. Ved at lægge aktiverne sammen findes ægtefællens bruttoformue. Herefter skal passiverne opgøres og trækkes fra bruttoformuen for at finde frem til ægtefællens nettoformue. Halvdelen af ægtefællens positive nettoformue fordeles til den anden ægtefælle. Har ægtefællen større passiver end aktiver, har ægtefællen en negativ nettoformue. Den anden ægtefælle skal ikke vedstå halvdelen af negativ nettoformue. Gæld deles således ikke. Gæld, der er stiftet i begge ægtefællers navn, deles imidlertid. Er ægtefællerne ikke enige og kan det ikke bevises, til hvilken bodel et aktiv hører, betragtes aktivet som hørende til begge bodele med halvdelen til hver. Her er nogle eksempler på, hvordan en bodeling* kan se ud. Eksempel 1: Mandens bodel: Hus kr. Bil kr. Indbo kr. Bankkonti kr. Bruttoformue kr. Gæld kr. Nettoformue kr. Hustruens bodel: Indbo kr. Bruttoformue kr. Gæld kr. Nettoformue kr. Det er i eksemplet opgjort, hvilke aktiver og passiver ægtefællerne hver især har, og nettoformuen er opgjort på baggrund heraf. Hver ægtefælle skal afgive halvdelen af sin positive nettoformue til den anden ægtefælle. Manden skal afgive halvdelen af kr., dvs kr., til hustruen. Hustruen skal afgive halvdelen af kr., dvs kr. til manden. Bodelingen efterlader således såvel manden som hustruen med kr. 14

15 Eksempel 2: Mandens bodel: Bil kr. Indbo kr. Bruttoformue kr. Gammel skat kr. Studiegæld kr. Gl. børnebidrag kr. Nettoformue kr. Hustruens bodel: Bil kr. Indbo kr. Båd kr. Bankkonto kr. Bruttoformue kr. Gæld 0 kr. Nettoformue kr. I dette eksempel er mandens passiver større end hans aktiver. Manden har således en negativ nettoformue på kr. Dette underskud skal hustruen ikke have overført halvdelen af. Hustruen skal dog afgive halvdelen af sin egen positive nettoformue, dvs kr. til manden. Bodelingen efterlader således hustruen med kr. og manden med en negativ nettoformue på kr. Eksempel 3: Manden har: Sommerhus kr. Indbo kr. Bankkonto kr. Bil kr. Bruttoformue kr. Kassekredit på kr., hvoraf hustruen hæfter for halvdelen kr. Gæld til bil kr. Gæld til sin far kr. Nettoformue kr. Hustruen har: Indbo kr. Bruttoformue kr. Kassekredit på kr., hvoraf hustruen hæfter for halvdelen kr. Studiegæld kr. Nettoformue kr. I eksemplet har begge ægtefæller en negativ nettoformue på henholdsvis kr. og kr. Den negative nettoformue skal ikke deles mellem ægtefællerne. Manden har således fortsat en negativ nettoformue på kr., mens hustruen har en negativ nettoformue på kr Værdiansættelse af aktiver, der indgår i bodelingen Udgangen af det døgn, hvori der er indgivet ansøgning til statsforvaltningen om separation eller skilsmisse afgør, hvilke aktiver og passiver der skal indgå i bodelingen*. Tidspunktet kaldes for ophørsdagen*. Aktiver og passiver erhvervet eller stiftet forud herfor indgår i formuefællesskabet* i modsætning til aktiver og passiver erhvervet eller stiftet efter dette tidspunkt. 15

16 Ægtefæller kan dog aftale, at et andet tidspunkt skal være afgørende. Aktiverne skal værdiansættes og skal som udgangspunkt indgå i bodelingen med deres handelsværdi, dvs. den pris de kan sælges for til en udenforstående. Aktiver og passiver skal normalt indgå i bodelingen med den værdi, de har på udlægstidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor en eller begge ægtefæller udtager* nogle af aktiverne med henblik på at beholde dem efter bodelingen, eller ved skiftets* afslutning, hvis de ikke er udlagt forinden Hvilken ægtefælle får hvilke genstande? Hovedreglen ved delingen af aktiver er, at den ægtefælle, til hvis bodel* et aktiv hører, har udtagelsesret*, dvs. førsteret til at vælge det pågældende aktiv. En ægtefælle kan således f.eks. vælge en lampe, som ægtefællen havde før ægteskabet*, under ægteskabet har købt for egne penge eller fået som gave eller arv. Der er flere undtagelser til hovedreglen. Fælles for dem alle er, at den anden ægtefælle, dvs. den ægtefælle, til hvis bodel aktivet ikke hører, har en stærkere interesse i at udtage* aktivet. Undtagelserne er: ejerbolig, der udelukkende eller hovedsagelig tjener som familiens bolig, hvis boligen skønnes at være af væsentlig betydning for den anden ægtefælle af hensyn til at opretholde hjemmet, f.eks. fordi børnene skal have bopæl hos denne ægtefælle, ejerbolig, der har tjent til sommerbolig for familien, hvis sommerboligen skønnes at være af væsentligste betydning for den anden ægtefælle, f.eks. fordi ægtefællen har lagt meget arbejde i vedligeholdelse, erhvervsvirksomhed, hvis virksomheden udelukkende eller dog i det væsentligste er blevet drevet af den anden ægtefælle, arbejdsredskaber og andre genstande brugt til erhverv, hvis det skønnes rimeligt af hensyn til fortsættelsen af erhvervet, eller indbo og andre genstande, der har hørt til det fælles hjem, hvis det skønnes rimeligt af hensyn til at opretholde hjemmet, eller i øvrigt fordi genstandene særligt har tjent den anden ægtefælles behov. Overstiger værdien af aktivet ægtefællens boslod*, kan ægtefællen udtage aktivet ved at betale det overskydende beløb til den anden ægtefælle. Der skal som udgangspunkt ske kontant betaling. Vil ingen af ægtefællerne udtage aktivet, må aktivet sælges, evt. på en offentlig auktion. 16

17 Aktiver og passiver, der ikke indgår i bodelingen og således ikke skal deles Udgangen af det døgn, hvori der er indgivet ansøgning til statsforvaltningen om separation eller skilsmisse afgør, hvilke aktiver og passiver der skal indgå i bodelingen*. Tidspunktet kaldes for ophørsdagen*. Aktiver og passiver erhvervet eller stiftet efter dette tidspunkt indgår ikke i bodelingen. F.eks. indgår løn optjent efter ophørsdagen ikke i bodelingen og skal således ikke deles. Vær opmærksom på, at tidspunktet for optjening og ikke udbetaling er afgørende. Ægtefæller kan aftale, at et andet tidspunkt skal være afgørende. Nogle aktiver og passiver skal ikke deles, uanset hvornår de er erhvervet eller stiftet. Eksempler på aktiver og passiver, som uanset erhvervelses- eller stiftelsestidspunkt ikke indgår i bodelingen: Særeje. Ægtefællerne kan selv have indgået aftale om særeje ved en ægtepagt*. En ægtefælle kan også have fået særeje ved modtagelse af en gave eller arv, fordi giveren har bestemt, at gaven eller arven skal udgøre særeje. Det kaldes tredjemandsbestemt særeje. Visse rettigheder, der er uoverdragelige eller af personlig art, f.eks. personskadeerstatning og personlig goodwill. Aktiver til ægtefællernes personlige brug, f.eks. tøj og smykker. Aktiverne må ikke være i misforhold til formueforholdene. Den ægtefælle, som børnene skal have bopæl hos, kan forlods udtage* aktiver til børnenes brug. I et kortvarigt ægteskab* uden økonomisk fællesskab af betydning kan det besluttes, at en ægtefælle, der har indbragt den væsentligste del af fællesboet, kan udtage sin egen bodel*. Det kan besluttes, at en ægtefælle, der efter bodelingen ikke vil have det fornødne til at opretholde et hjem, skal have en større del af boet. Visse pensionsrettigheder. Se mere under afsnit Særligt om pensionsrettigheder Skal pensionsrettighederne deles eller ej En ægtefælles rimelige pensionsrettigheder skal ikke indgå i bodelingen* og skal således ikke deles, idet ægtefællen har ret til forlods udtagelse*. Afgørende er, om pensionsrettighederne er sædvanlige efter ægtefællens uddannelses- og arbejdsmæssige niveau/situation. Beløb fra rimelige kapitalpensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt, skal heller ikke indgå i bodelingen og dermed deles, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Beløbene må ikke ved udbetalingen have mistet deres karakter af pensionsopsparing, dvs. de skal være udbetalt til pensionsformål. Surrogater, f.eks. en bil købt for beløbene, og indtægter af beløbene skal heller ikke indgå i bodelingen. Værdien af øvrige pensionsrettigheder skal deles og indgår således i bodelingen. 17

18 Har et ægteskab* været af kortere varighed, dvs. som udgangspunkt mindre end 5 år, indgår pensionsrettigheder ikke i bodelingen, uanset om de er rimelige. Hvis pensionsrettigheder indgår i bodelingen og dermed skal deles, skal ægtefællerne udtage* pensionsrettighederne, medmindre de kan ophæves Kompensation Skifteretten* kan bestemme, at en ægtefælle skal betale et beløb til den anden ægtefælle i to situationer: hvis den anden ægtefælle under ægteskabet* har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsopsparing for den pågældende, og det skyldes, at denne ægtefælle af hensyn til familien eller ægtefællen helt eller delvist har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid (fællesskabskompensation), eller ægteskabet har været af længere varighed, dvs. som udgangspunkt mindst 15 år inkl. evt. forudgående samliv, og der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder (rimelighedskompensation). Beløbet skal som udgangspunkt betales kontant Ægtefællepension Ved separation eller skilsmisse bortfalder retten til ægtefællepension, medmindre ægteskabet* har varet i mere end 5 år, og der efter separationen eller skilsmissen er bidragspligt. Det gælder, hvis den tidligere ægtefælle har en: tjenestemandspension, ægtefælledækning som led i eller oprettet som led i et ansættelsesforhold, pensionsordning i ATP (og indbetalt inden 1. januar 2002), eller pensionsordning, hvor ægtefællepensionen er kollektivt beregnet (kollektivt beregnet betyder, at ægtefællepensionen er knyttet til hovedpensionsordningen på en sådan måde, at pensionsbidragenes størrelse og betaling er uafhængige af, om den pågældende er gift eller ugift). En ægtefælle er som udgangspunkt berettiget til ægtefællepension i samme tidsrum, som pågældende er berettiget til bidrag, dvs. er der tidsbegrænset bidragspligt i 5 år fra separationen eller skilsmissen, er ægtefællen berettiget til ægtefællepension i 5 år efter separationen eller skilsmissen. Gifter den ægtefælle, der er berettiget til ægtefællepension, sig igen, bortfalder retten til ægtefællepension Særligt om gæld Ægtefæller hæfter for egen gæld, som ikke indgår i bodelingen* og således ikke skal deles. 18

19 Begge ægtefæller hæfter imidlertid for gæld, som ægtefællerne har stiftet sammen, f.eks. ved køb af hus eller bil. Ægtefæller kan ved separation eller skilsmisse aftale, at en ægtefælle overtager en fælles gæld. Indgås en sådan aftale, skal ægtefællerne have aftalen godkendt af kreditor Retten til at arve Separation eller skilsmisse betyder, at ægtefællerne ikke længere automatisk arver hinanden. Det gælder som udgangspunkt også, selv om ægtefællerne har skrevet testamente til fordel for hinanden. Det afhænger dog af formuleringen af testamentet. Hvis ægtefællerne stadig ønsker at arve hinanden efter separation eller skilsmisse, skal der som udgangspunkt oprettes et (nyt) testamente. 5. Ægtefællerne ophæver samlivet, men bliver hverken separeret eller skilt Nogle ægtefæller ophæver deres samliv uden at blive separeret eller skilt. Nedenfor angives, hvad dette betyder for ægtefællerne i forhold til en række områder, som er centrale i dagligdagen De økonomiske forhold Fortsat forsørgelsespligt Ægtefæller, der ophæver deres samliv uden at blive separeret eller skilt, har fortsat pligt til at forsørge hinanden Ingen bodeling Ægtefællerne, der ophæver deres samliv uden at blive separeret eller skilt, skal ikke som i tilfælde af separation og skilsmisse opgøre og dele deres bodele*, dvs. deres respektive positive nettoformue Retten til at arve Ægtefællerne, der ikke længere lever sammen, men ikke er separeret eller skilt, arver hinanden. 19

20 5.2. Retten til leje/andelsbolig Her gør det samme sig gældende som ved separation eller skilsmisse. Der henvises til afsnit 3.4. ANDEN DEL PARRET ER UGIFTE SAMLEVENDE Når et papirløst forhold går i opløsning, er det et langt stykke af vejen det samme, der gør sig gældende, som hvis parterne havde indgået ægteskab* og således havde papir på hinanden. Nedenfor angives, hvad der gør sig gældende, når parterne, der ikke er gift, ophæver deres samliv. 6. De økonomiske forhold 6.1. Deling af boet Et par, der lever sammen uden at være gift, har ikke formuefællesskab* eller pligt til at forsørge hinanden. Der findes ikke regler om opgørelse eller deling af parrets aktiver, dvs. positiv formue/værdier, og passiver, dvs. negativ formue/gæld, efter ophævelse af et papirløst samliv. Som udgangspunkt tager hver part de aktiver og passiver med sig, som vedkommende bragte med sig ind i forholdet og har erhvervet under forholdet. Det betyder, at parret beholder hver sin formue og gæld, ligesom parret beholder egne genstande. Hvis parret ejer noget i sameje* parret har f.eks. købt indbo, som de begge har betalt for må parret finde ud af at dele genstandene i fællesskab. Det kan f.eks. foregå således, at parret deler genstandene lige mellem sig, eller at en part får alle genstandene mod at betale den anden part halvdelen af genstandenes handelsværdi, dvs. det beløb, genstandene ville kunne sælges for. Har parret fælles gæld, f.eks. som følge af fælles køb af en bil eller bolig, hæfter begge for gælden. Den ene part kan dog overtage hele gælden, hvis kreditor godkender det. Kan parret ikke blive enige, må stridsspørgsmålet indbringes for retten af en eller begge parter. Hvis parret er uenige om flere aktiver, f.eks. både om delingen af bil og bolig, kan skifteretten* behandle sagen. Er parterne kun uenige om deling af et aktiv, f.eks. bilen, kan skifteretten ikke behandle sagen Kompensation for bidrag til den anden parts formue Der er ikke regler, der giver ugifte samlevende mulighed for ægtefællebidrag eller lignende efter samlivsophævelse. 20

21 Der kan i visse tilfælde, hvor samlivet har varet i mange år, og hvor den ene part har bidraget til den anden parts formue, f.eks. ved gennem mange år at betale til et hus, som den anden part ejer, ydes parten kompensation herfor. En advokat vil kunne rådgive nærmere herom. 7. Retten til leje/andelsbolig Normalt vil den, der har underskrevet lejekontrakten, have ret til at blive boende. Hvis parterne har levet sammen i op til 2 år frem til samlivets ophør, kan de aftale, hvem der skal fortsætte lejemålet. Kan parterne ikke blive enige, må spørgsmålet indbringes for retten af parterne. Retten vil ved sin afgørelse lægge vægt på, hvem der skal have eventuelle børn boende og oplysninger om alder, helbred, økonomi, tilknytningen til lejligheden og området, samt om en af parterne havde lejligheden før samlivets begyndelse. Har den ene part erhvervsvirksomhed, som er knyttet til et forretningslokale, har vedkommende fortrinsret til dette og en dertil hørende beboelse. De samme regler gælder for andelsboliger. 8. Retten til at arve Ugifte samlevende arver ikke hinanden. Ugifte samlevende kan dog have tilgodeset hinanden i et testamente. Samlivsophævelsen kan have betydning i forhold til et oprettet testamente, således at dette ikke længere er gyldigt. Et udvidet samlevertestamente vil således ikke gælde efter samlivsophævelse. TREDJE DEL FÆLLES BØRN Noget af det vanskeligste ved en separation/skilsmisse og samlivsophævelse er typisk at blive enige om, hvad der skal ske med parrets fælles barn. Nedenfor forsøges det at give svar på nogle af de spørgsmål, der typisk opstår: Hvad sker der med forældremyndigheden? Hvor skal barnet have bopæl? Skal barnet have samvær med den anden forælder 21

22 og i givet fald hvor meget? Skal der betales børnebidrag? 9. Forældremyndighed Ved separation/skilsmisse eller samlivsophævelse bevarer forældre med fælles forældremyndighed som udgangspunkt den fælles forældremyndighed over et fælles barn. Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Dette gælder f.eks. spørgsmål om flytning til udlandet, religion, væsentlige lægelige indgreb, skole, deltagelse i risikobetonede fritidsaktiviteter som f.eks. motorsport. Forhold, der kan indebære overvejelser med et længerevarende tidsperspektiv for barnet, f.eks. valg af skoleretning, videreuddannelse mv., vil som udgangspunkt også kræve enighed mellem forældrene Forældrene er enige Forældrene kan aftale, at en af dem skal have forældremyndigheden alene. En sådan aftale skal anmeldes til statsforvaltningen for at være gyldig. Bliver aftalen indgået, efter at sag om forældremyndighed er indbragt for retten, skal anmeldelse af aftalen ske til retten Forældrene er ikke enige Ansøgning om ændring af forældremyndighed skal sendes til statsforvaltningen. Hvis forældrene ikke kan blive enige om forældremyndigheden, kan statsforvaltningen videresende sagen til retten. Retten afgør, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af dem skal have forældremyndigheden alene. Retten kan som udgangspunkt kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Uenighed om enkelte væsentlige spørgsmål, f.eks. skolevalg, bør ikke føre til ophævelse af den fælles forældremyndighed. Det centrale er, om forældrene er i stand til at håndtere eventuelle uoverensstemmelser således, at det ikke går ud over barnet. Retten kan dog også ophæve den fælles forældremyndighed, hvis en forælder har udøvet vold, begået seksuelle krænkelser eller lignende mod den anden forælder, barnet eller andre i familien, eller en forælder er uegnet som forældremyndighedsindehaver pga. misbrug, alvorlig psykisk lidelse eller lignende Genoptagelse af samliv Genoptager forældre, der er separerede, samlivet, indtræder der automatisk fælles forældremyndighed 22

23 igen. Dette gælder ikke skilte forældre eller forældre, der aldrig har været gift. 10. Bopæl Når forældrene har fælles forældremyndighed, men ikke længere bor sammen, skal der tages stilling til, hvor deres fælles barn skal have bopæl. Der skal tages stilling til spørgsmålet om bopæl, uanset at barnet en uge ad gangen skal bo på skift hos forældrene. Barnet kan ikke have delt bopæl, dvs. folkeregisteradresse to steder Forældrene er enige Forældre, der har fælles forældremyndighed, men ikke lever sammen, kan selv aftale, hvor deres fælles barn skal have bopæl. Retten kan imidlertid ændre forældrenes aftale om barnets bopæl Forældrene er ikke enige Ansøgning om barnets bopæl skal sendes til statsforvaltningen. Hvis forældrene ikke kan nå til enighed, videresender statsforvaltningen sagen til retten. Retten træffer herefter afgørelse om, hvor barnet skal have bopæl. Retten lægger vægt på, hvad der er bedst for barnet. Retten lægger i den forbindelse vægt på barnets tilknytning til forældrene, forældrenes forældrekompetencer og på, hvordan barnet må forventes at reagere på eventuelt at skulle skifte skole, institution, mv. 11. Samvær Barnet har ret til samvær med den forælder, barnet ikke bor hos. Det gælder, uanset om forældrene har fælles forældremyndighed eller ej. Barnets ret til samvær betyder ikke, at den forælder, som barnet ikke bor hos, har pligt til at have samvær med barnet. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos og for transporten af barnet i forbindelse med samvær. 23

24 11.1. Forældrene er enige Forældrene kan selv indgå aftaler om samvær, herunder om og i givet fald, hvor meget samvær der skal være. Statsforvaltningen kan ændre forældrenes aftale om samvær, hvis en af forældrene anmoder statsforvaltningen herom. En ændring af samvær, der praktiseres, vil som udgangspunkt kræve, at der er tale om væsentlig forandrede forhold Forældrene er ikke enige Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan en eller begge forældre bede statsforvaltningen om at træffe afgørelse herom. Statsforvaltningen træffer afgørelsen ud fra en konkret vurdering af barnets forhold. Statsforvaltningen tager hensyn til barnets trivsel, alder og udvikling. I takt med barnets alder lægges der stigende vægt på barnets eget synspunkt om omfanget af samvær. Forældrenes bopælsforhold, arbejdstider, mv. har også betydning ved fastsættelse af samvær. Når statsforvaltningen fastsætter samvær, er den mest almindelige samværsordning fra fredag aften til mandag morgen hver anden weekend, samvær i skolernes ferier samt nogle dage i forbindelse med jul og påske. Statsforvaltningen kan også fastsætte samvær på hverdage, f.eks. hver anden tirsdag fra efter skoletid til onsdag morgen. Hverdagssamvær kan være en god idé, hvis der er tale om et mindre barn, således at der ikke går for lang tid mellem, at barnet ser samværsforælderen. Juleaften og nytårsaften veksler som udgangspunkt mellem forældrene. Statsforvaltningens udgangspunkt er således ikke en deleordning, hvor barnet opholder sig halvdelen af tiden hos samværsforælderen, f.eks. 7 dage ud af 14 dage, eller 14 dage ud af 28 dage. Statsforvaltningen kan dog fastsætte en sådan deleordning, hvis barnet i en årrække har boet sammen med begge forældre frem til samlivsophævelsen og der i umiddelbar forlængelse heraf anmodes om samvær, eller forældrene hidtil har praktiseret en sådan deleordning. Ordningen skal kunne fungere rent praktisk. Det forudsætter ofte, at forældrene bor i umiddelbar nærhed af hinanden. Der vil f.eks. ikke kunne fastsættes en deleordning, hvis dette kræver, at barnet er indmeldt i to institutioner. Statsforvaltningen kan afslå at fastsætte samvær, hvis dette vil være bedst for barnet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis barnet har psykiske, fysiske eller sociale belastninger, hvis samværsforælderen har psykiske eller misbrugsproblemer eller på grund af forældrenes høje konfliktniveau. Ophæves eller afslås samvær, kan der indgives en ny ansøgning om samvær, når de omstændigheder, der begrundede ophævelsen eller afslaget, er ændrede. 12. Anden kontakt 24

25 Statsforvaltningen har mulighed for i særlige tilfælde at træffe afgørelse om anden kontakt med barnet i form af telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post, fotografier eller lignende. 13. Fremgangsmåden, når forældrene ikke er enige om forældremyndighed, bopæl, m.v Ansøgning indgives til statsforvaltningen Når forældrene er uenige om forældremyndighed, bopæl, samvær og anden kontakt, kan en eller begge forældre indgive en ansøgning til statsforvaltningen ved digital selvbetjening. Se mere om digital selvbetjening på statsforvaltningens hjemmeside Statsforvaltningen indkalder til møde Når statsforvaltningen har modtaget en ansøgning, indkalder den forældrene til et møde i statsforvaltningen. Statsforvaltningen indkalder ikke til møde, hvis henvendelsen egner sig til at blive behandlet på skriftligt grundlag, eller hvis det vil være formålsløst at afholde møde. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forældrene på forhånd har anmodet om konfliktløsning, eller hvis konfliktmægling for kort tid siden forgæves har været forsøgt gennemført. Forældrene har som udgangspunkt pligt til at deltage i mødet. Det skyldes, at statsforvaltningen har brug for begge forældres oplysninger for at få sagen fuldt oplyst Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling Statsforvaltningen kan tilbyde forældre børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, eller hvis der i øvrigt er et særligt behov herfor. Statsforvaltningen kan undlade at tilbyde rådgivning eller konfliktmægling, hvis det er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt, f.eks. fordi der for nylig forgæves har været gennemført konfliktmægling Børnesagkyndige undersøgelser Statsforvaltningen kan iværksætte børnesagkyndige undersøgelser og indhente sagkyndige erklæringer om forældre i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. En børnesagkyndig undersøgelse kan f.eks. være relevant, hvor forældrenes forhold er meget konfliktfyldt, den ene forælder er misbruger eller har en alvorlig psykisk lidelse. 25

26 13.5. Inddragelse af barnet Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så barnets synspunkter kan komme til udtryk. Det kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde. Samtaler føres som udgangspunkt alene med et større barn. Drejer det sig om et mindre barn, kan barnets perspektiv belyses ved indhentelse af en udtalelse fra barnets institution, gennem en børnesagkyndig undersøgelse eller på anden måde Indbringelse for retten Statsforvaltningen afslutter en sag om forældremyndighed og bopæl, hvis forældrene ikke kan blive enige. Statsforvaltningen indbringer sagen for retten, hvis en af forældrene anmoder herom inden for 4 uger efter, at have fået meddelelse om, at statsforvaltningen har afsluttet sagen. Det gælder dog ikke, hvis afslutningen af sagen skyldes, at pågældende selv er udeblevet fra et møde i statsforvaltningen. Statsforvaltningen oversender sagen til retten, hvis en af forældrene anmoder herom og: forældrene har modtaget vejledning på et møde i statsforvaltningen uden at nå til enighed om forældremyndigheden eller barnets bopæl, og en eller begge forældre hverken ønsker børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, eller de efter at have deltaget i konfliktmægling eller modtaget børnesagkyndig rådgivning ikke er nået til enighed, pågældende forælder har deltaget i et møde, mens den anden forælder udeblev trods to indkaldelser, eller hvis der er tale om særlige tilfælde, f.eks. hvis der for kort tid siden forgæves har været gennemført omfattende forligsbestræbelser. Hvis sagen bliver indbragt for retten, skal forældrene have hver sin advokat. Forældrene vil skulle deltage i mindst ét møde i retten. Rettens afgørelse kan ankes til landsretten. Forældrenes advokat vil kunne vejlede nærmere herom Midlertidig afgørelse Under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt kan der træffes midlertidig afgørelse herom, hvis en eller begge forældre anmoder om det. En sådan afgørelse gælder som udgangspunkt under sagens behandling. 26

27 Afgørelse om midlertidig forældremyndighed og/eller bopæl træffes af statsforvaltningen eller retten afhængig af, hvilken af de to myndigheder der behandler sagen. Afgørelse om midlertidigt samvær og/eller anden kontakt træffes af statsforvaltningen. 14. Børnebidrag Forældre er forpligtet til at forsørge deres barn. En forælder, der forsømmer sin forsørgelsespligt kan pålægges at betale børnebidrag. I praksis betales børnebidrag typisk af den forælder, som ikke har barnet boende Forældrene er enige Forældrene kan selv indgå en aftale om, hvorvidt den forælder, der ikke har barnet boende, skal betale til barnet, og i givet fald hvor meget. Forældrenes aftale kan ændres af statsforvaltningen, hvis aftalen skønnes åbenbart urimelig, når forholdene har forandret sig væsentligt, eller aftalen strider mod barnets bedste Forældrene er ikke enige Er forældrene ikke enige om bidragets størrelse, kan den forælder, som har barnet boende og afholder udgifterne til barnets forsørgelse, ansøge statsforvaltningen om at fastsætte bidragspligt til den anden forælder. Statsforvaltningen fastsætter bidraget under hensyn til barnets bedste. Bidraget vil som udgangspunkt udgøre normalbidraget, som er kr. om måneden (gælder for 2017). Statsforvaltningen kan fastsætte et højere bidrag end normalbidraget, hvis indkomstforholdene hos den forælder, der skal betale bidraget, taler herfor. Bidragspligten ophører som udgangspunkt, når barnet fylder 18 år. Bidragene er som udgangspunkt fradragsberettigede. 15. Børnetilskud 27