Hvordan er det gået de polioramte? Lise Kay Nete Munk Nielsen
|
|
- Sandra Carstensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan er det gået de polioramte? Lise Kay Nete Munk Nielsen
2 Deltagere i projektet: Lise Kay, overlæge, Specialhospitalet for Polio og Ulykkespatienter Nete Munk Nielsen, forsker, Statens Serum Institut Benedikte Wanscher, overlæge, Neurofysiologisk afdeling, Glostrup Hospital Poul Jennum, professor, Dansk center for Søvn medicin Jacob Kjellberg, professor, KORA (nu VIVE)
3 Projektet har modtaget støttet fra: Jacha fonden Ernst og Vibeke Husmans Fond/Frantz Hoffmanns Mindelegat Solarfonden
4 Ideen med projektet: Hvad har polio betydet for Hvordan er gået gennem livet for de polioramte mht: Sociale liv? Økonomiske forhold? Sygelighed? Dødelighed? Også for de non-paralytiske!
5 Hvad gjorde vi? Gennemgang af Blegdams- hospitalets gamle journaler 6000 journaler med diagnosen polio (non-paralytisk og paralytisk) Ved hjælp af navn, fødselsdato og fødested på journalen blev CPR nummeret fundet CPR nummeret bruges til at finde oplysninger i de landsdækkende offentlige registre
6 Men vi måtte have noget at sammenligne med: Kontroller = Danskere, der ikke havde været indlagt med polio på Blegdamshospitalet med tilsvarende: Køn Alder Oplysninger fra CPR registeret CPR nummeret bruges til at finde oplysninger i de landsdækkende offentlige registre
7 Fordele ved vores undersøgelse: Baseret på alle polioramte fra Blegdamshospitalet, og ikke udvalgte grupper fra f.eks. polioforeninger eller klinikker for behandling af polio-senfølger. Der er medtaget non-paralytiske polioramte Der sammenlignes med kontroller af samme alder og køn
8 Svagheder ved vores undersøgelse: Hvordan er diagnosen stillet? Blev alle poliotilfælde indlagt? Vi kan kun udtale os om hvad der er sket polioramte, som har overlevet til 1980 Kan resultaterne overføres til andre steder end Storkøbenhavn?
9 Personer i undersøgelsen: 2592 paralytiske og 2601 non-paralytiske poliopatienter indlagt på Blegdamshospitalet CPR 4536 har et CPR nummer. 336 dør under indlæggelse 118 dør før CPR 52 udrejst før CPR 151 kan ikke findes 2067 paralytisk polio 2469 non-paralytisk polio 1516 var stadig i live , <30 år ved akut polio CPR 2090 var stadig i live , <30 år ved akut polio CPR 5791 Kontroller 8004 Kontroller 3606 poliopatienter kontroller kobles til registre hos Danmarks Statistik.
10 Hvad fandt vi? Socialt og økonomisk Sygelighed og dødelighed
11 Andel af gifte, skilte og med børn blandt poliopatienter og deres kontroller Paralytisk polio og kontroller Non-paralytisk polio og kontroller Polio Kontrolletroller Polio Kon- % % % % Ægteskabelige status Været gift Været skilt Børn Ingen Børn Mindst et barn Fed kursiv: Forskelle som ikke er tilfældige statistisk set
12 Uddannelsesforhold og arbejdsløshed blandt poliopatienter og deres kontroller Paralytisk polio og kontroller Non-paralytisk polio og kontroller Polio Kontrolletroller Polio Kon- % % % % Uddannelse Folkeskolen Gymnasium Erhvervsuddannelse Universitet Vides ikke Fed kursiv: Forskelle som ikke er tilfældige statistisk set
13 Arbejdsløshed blandt poliopatienter og deres kontroller ved specifikke aldre. 9 8 * 7 6 % * år 50 år 60 år 66 år Paralytisk polio Kontroller (paralytisk) Nonparalytisk Kontroller (nonparalytisk) * Forskelle som ikke er tilfældige statistisk set
14 Andel af polioramte og deres kontroller som modtager førtidspension ved specifikke aldre 30 * 25 % 20 * * * * * * * 0 40 år 50 år 60 år 66 år Paralytisk polio Kontroller (paralytisk) Nonparalytisk Kontroller (nonparalytisk) * Forskelle som ikke er tilfældige statistisk set
15 Årlige lønindtægt i specifikke aldersintervaller blandt polioramte og kontroller Kr * år år år år år Paralytisk polio kontroller (paralytisk) Nonparalytisk polio kontroller (nonparalytisk) * Forskelle som ikke er tilfældige statistisk set
16 Årlige udgifter til sundhedssystemet, i specifikke aldersintervaller for polioramte og kontroller Paralytisk polio Non-paralytisk polio Polio Kontroller Polio Kontroller Alder år kr kr kr kr år kr kr kr kr år kr kr kr kr år kr kr kr kr. Fed kursiv: Forskelle som ikke er tilfældige statistisk set
17 Konklusion: socio-økonomi Paralytiske polioramte, men ikke nonparalytiske var oftere barnløse end deres kontroller Polioramte er bedre uddannet end deres kontroller. Arbejdsløshedsprocenten blandt polioramte var generelt ikke højere end blandt kontroller, dog havde non-paralytiske polioramte en højere arbejdsløshedsprocent ved 50 års alderen. En højere % af polioramte især paralytiske fik bevilget førtidspension. Overordnet ingen forskel mellem lønindkomst blandt polioramte og kontroller, dog havde non-paralytiske en lidt lavere indtægt som årige. Polioramte havde et 20-40% højere forbrug af sundhedssystemet end kontroller
18 Hvad fandt vi? Socialt og økonomisk Sygelighed og dødelighed
19 Tidligere undersøgelser har vist (Nete Munk Nielsen) : Polioramte har let øget forekomst af: Hjertekarsygdomme Lungesygdomme Sygdomme i muskler og skelet Parkinsons sygdom Dissemineret sclerose Sygdomme i fordøjelsessystemet Kvinder: bryst kræft og hudkræft Undersøgelserne så ikke på de enkelte aldersgrupper Undersøgelserne er kun op til 2000
20 Paralytisk polio Antal dage på hospital - 10 års intervaller Alder Paralytisk Kontroller ,6 4, ,8 5, ,9 6, ,1 12, ,5 19, ,2 22,9 Fed kursiv: forskelle som ikke er tilfældige statistisk set
21 Alder Non-paralytisk polio Antal dage på hospital - 10 års intervaller Non-paralytisk Kontroller ,9 5, ,4 5, ,1 7, ,9 11, ,0 19, ,2 39,7 Fed kursiv: forskelle som ikke er tilfældige statistisk set
22 Diagnoser som skal bruges når patienter udskrives fra hospital
23 Paralytisk polioramte var hyppigere indlagt pga fgl sygdomme: Infektionssygdomme (x4) Sygdomme i nervesystemet (x1,5) Sygdomme i lunger og vejrtrækning (x1,5) Graviditet (x1,3) Unormale undersøgelser uden forklaring (x1,4) Skader (x1,5) MEN IKKE: Sygdomme i muskler og skelet, psykiske sygdomme eller svulster?!
24 Non-paralytisk polioramte var hyppigere indlagt pga fgl sygdomme Psykiske sygdomme (x2) Sygdomme i nervesystemet (x1,5) Øre/næse/hals sygdomme (x2) Hjertekredsløbs sygdomme (1,2) Mave-tarmsygdomme (x1,3) Hudsygdomme (x2) Sygdomme i muskler og skelet (x1,3) Unormale undersøgelser uden forklaring (x1,3) Skader (x1,5) Andre årsager (x1,3)
25 Konklusioner - sygelighed: Polioramte bliver indlagt 50% oftere end andre Indlæggelserne skyldes en lang række forskellige sygdomme, som ikke alle umiddelbart kan tilskrives muskellammelser De som kun havde non-paralytisk polio har en sygelighed på linje med de som havde paralytisk polio Særligt bemærkelsesværdigt er: De mange forskellige diagnoser især blandt de nonparalytiske unormale undersøgelser uden forklaring
26 Overlevelseskurve paralytisk polio og kontroller
27 Overlevelseskurve non-paralytisk polio og kontroller
28 Konklusioner - overlevelse: Ca. 50% af de personer, der har haft polio, og som levede i 1980, lever stadig 70 år efter deres akutte polio Af de tilsvarende kontroller lever ca. 55% Billedet er det samme for paralytisk og nonparalytisk polio
29 Helt overordnede konklusioner I forhold til resten af den danske befolkning Har polioramte har klaret sig stort set lige så godt Non-paralytisk polioramte har dog i perioder af deres liv haft højere arbejdsløshedsprocent og lavere indkomst Har polioramte været noget mere syge og brugt sundhedssystemet noget mere Har polioramte en lidt kortere levetid Forbløffende lidt forskel i resultaterne for de paralytiske og non-paralytiske
30 Tak fordi I lyttede! Er der nogle spørgsmål?
POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay
POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereUndersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted
Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted Baseret på register-data Borgermøde, Grindsted 22 oktober 2018 Annette Kjær Ersbøll Oversigt over præsentation Plan for undersøgelsen Register-baseret
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereLær at leve med kronisk sygdom
Lær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af i 2008 De følgende figurer viser landsdækkende opgørelser fra evalueringerne af Lær at leve med kronisk sygdom.
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereBliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver
Læs merePersonaer af patienter
Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereSvend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN
Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015
Læs mereLær at leve med kronisk sygdom
Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereHvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL?
E-sundhedsobservatoriet d. 7. oktober 2015 Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? Eva Brøndum, Forskningssygeplejerske Hvidovre Hospital Agenda Kort om NetKOL projektet Nej til NetKOL: - metode
Læs merePolioForeningen STRATEGI 2016-2018
PolioForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM POLIOFORENINGEN PolioForeningen har som formål at forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio, således at disse
Læs mereKOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital
KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital Bidragydere: Professor Peter Lange, Kbh. Universitet Overlæge Kristoffer Marså, Herlev
Læs merePOLIO.DK. HJÆLP I HJEMMET til personer med polio
POLIO.DK HJÆLP I HJEMMET til personer med polio 2 HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, ergoterapeuter, social- og sundheds assistenter/-hjælpere Særlige forhold ved
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -
ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mere5. Har du nogensinde modtaget hæmodialysebehandling (på hospital eller dialysecenter)? Ja Nej
EDITH nyrepatienter spørgeskema på dansk Velkommen til denne spørgeskemaundersøgelse for dialyse- og nyretransplanterede patienter! Den European Kidney Patients Federation (Europæiske Nyrepatienters Føderation)
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereSO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.
Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017
Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereMænds sundhed og sygdomme
Mænds sundhed og sygdomme mænds større sygelighed og dødelighed De særlige udfordringer ved mænds sundhed og sygdomme sadfærd og psykologi Mænds opfattelse af sig selv Opfattelsen af mænd bl.a. i sundhedsvæsnet
Læs mereDanmark behandler børneastma ineffektivt
Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereVariabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013
Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereSocial ulighed i sundhed i Københavns Amt
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns
Læs mereLUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM
VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereTitel: Udvikling i kommunal medfinansiering i Region Hovedstaden og kommuner fra 2013 til 2015
Titel: Udvikling i kommunal medfinansiering i Region Hovedstaden og kommuner fra 2013 til 2015 Copyright: Forfattere: Forsidebillede: Udgiver: 2018 Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Alle rettigheder
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs meredning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold
Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereHvornår begår ældre mænd selvmord?
Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,
Læs mereHvor lang tid bor man alene efter partnerens
Hvor lang tid bor man alene efter partnerens død? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk E-mail: NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvor lang tid de ældre bor alene efter
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereHans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning
Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri
Læs mereTærsklen for indlæggelse af KOL-patienter stiger Et eksempel på opgaveglidning i sundhedsvæsenet
Tærsklen for indlæggelse af KOL-patienter stiger Et eksempel på opgaveglidning i sundhedsvæsenet v/prakt. læge, ph.d.-stud. Jesper Lykkegaard Professor Jens Søndergaard Professor Jakob Kragstrup Professor
Læs mereJa-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereUNDERBILAG 18C TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN KRÆFTSYGE
UNDERBILAG 18C TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN KRÆFTSYGE Indhold 1. Patientrejse med tilhørende brugerrejser.... 1 1. Patientrejse med tilhørende brugerrejser. Persona Den kræftsyge Historie
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereSamlet statusliste opdateret april 2019
Samlet statusliste opdateret april 2019 Telemedicinske områder Titel Status/Hvad Hvor Kontaktperson Lungesygdomme TeleKOL/KOL 2019 ØA/Udvikling/udbredelse Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med
Læs mereKvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet
Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,
Læs mereMænds sundhed og Fællesskaber
Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds
Læs mereKMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation
KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 02.03.17 Vejledning Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative
Læs mereHvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Læs mereSygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær
Læs mereSenfølger af Polio og Post Polio Syndrom
Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereKMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation
Vejledning KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 13.09.17 Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative
Læs mereOpsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte
Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs mereHSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis
HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus
Læs merePolioepidemien spøger igen
Polioepidemien spøger igen Læge Harald R. Lie havde polio som barn og er i dag en af ca. 7.000 i Danmark, som døjer med postpoliosyndrom.»en ny lidelse, som der ikke er mange, der har viden om og erfaring
Læs mere- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED
- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse
Læs mereEpi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet
Epi brand Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Johnni Hansen Kajsa Petersen Julie Elbæk Pedersen Niels Ebbehøj Jens Peter Bonde Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mereGenoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereRegistre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet
Registre Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Landspatientregisteret (LPR) National Registry of Patients IVF-registeret (IVFR) IVF Registry Cancerregisteret (CR) National Cancer
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015
Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på
Læs merePenSam's førtidspensioner 2013
PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Farum pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter CVR-nr. 24
Læs mereUdvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme
Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der
Læs mereDer har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen.
8. april 2013 KHE ÅRSAGER TIL INVALIDITET I 2001-2011 Formålet med undersøgelsen er at belyse hvilke sygdomme, der ligger bag tilkendelserne af invalidepension i perioden 2001-2011. Invalidepension kan
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereSUNDHEDSAGENDA 2015. DKF 21. oktober 2015
SUNDHEDSAGENDA 2015 DKF 21. oktober 2015 Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er baseret på interview med 1508 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden
Læs mereBorgere i plejeboliger. Aarhus Kommune
15 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs meresundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereTema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn
Læs mereDe samfundsøkonomiske omkostninger ved sindslidelse - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser
De samfundsøkonomiske omkostninger ved - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære r Seniorforsker Jane Greve Emnerne i dag Hvor mange har en svær? De samfundsøkonomiske omkostninger.
Læs mereRapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.
LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer
Læs mereSygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed
Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mere