Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser

Transkript

1 1 C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser Søndergade Odense C Tlf: Fax: info@selvmordsforskning.dk

2 2 1. Baggrund Selvmordsforsøg og selvmord er et alvorligt problem i Danmark især blandt de unge piger (15 19 år), blandt mennesker udskrevet fra indlæggelse på en psykiatrisk afdeling og blandt mænd over halvtreds (50+). 1.1 Selvmordsforsøg I 1990 erne har der været en stigende tendens til, at unge har forsøgt at tage deres eget liv (tabel 1.1). Tallene stammer fra det eneste register i Danmark, hvor der registreres selvmordsforsøg: Register for Selvmordsforsøg, Center for Selvmordsforskning i Odense. Registeret indeholder de selvmordsforsøg, der er foretaget i Fyns Amt siden Som det fremgår af tabel har raten for selvmordsforsøg for de årige unge mænd været præget af fald og stigning. For de unge kvinders vedkommende gælder det, at der er en generel stigning i antallet af hændelser over en tiårig periode, og fra 1990 til 2000 ses en stigning på 261 %. I perioden er stigningen på 215 %. Tabel Selvmordsforsøg blandt de årige i Fyns Amt Antal hændelser pr fordelt på år og køn Mænd 146,2 101,6 92,6 183,9 91,2 141,1 70,3 101,7 136,4 78,1 134,6 146,8 Kvinder 158,7 243,7 195,0 231,2 384,2 391,2 325,6 372,3 470,9 379,1 550,3 480,9 I alt 152,4 171,1 142,4 207,1 233,9 262,6 194,6 234,0 299,3 226,2 338,7 309,3 Kilde: Register for Selvmordsforsøg, Center for Selvmordsforskning Tabel Selvmordsforsøg blandt de 50 + i Fyns Amt Antal hændelser pr fordelt på år og køn Mænd 82,3 78,8 91,4 90,3 67,5 56, ,4 70,8 58,0 97,7 91,3 Kvinder 147,4 120,7 134,6 118,7 105,4 89,5 96,5 112,7 107,9 78,6 92,6 91,8 I alt 117,8 101,6 114,9 105,8 88,0 74,2 83,9 89,5 90,8 69,1 94,9 91,6 Kilde: Register for Selvmordsforsøg, Center for Selvmordsforskning

3 3 Som det fremgår af tabel har raten for selvmordsforsøg blandt kvinder over halvtreds år været faldende over en 10 årig periode ( ), mens raten for mænd har været præget af fald og stigning. De registrerede antal forsøg er udtryk for et absolut minimum. Tallene dækker udelukkende de personer, som i forbindelse med selvmordsforsøg har været i kontakt med et hospital. De mennesker, der har forsøgt selvmord, og som er blevet fundet af familie, venner eller andre, og som ikke er blevet indlagt eller har været på skadestue, indgår ikke i registeret. Desuden viser tidligere undersøgelser (Zøllner 2001) at % af selvmordsforsøgene ikke bliver behandlet og dermed ikke registreret. Diekstra (1982) anslår, at 25 % af de selvpåførte skader bliver opdaget ved kontakt til sygehus, mens 75 % bliver afhjulpet af venner og bekendte. Der er med andre ord stor usikkerhed, når det gælder det faktiske antal af selvmordsforsøg. Meeham et al. (1992) har i deres undersøgelse stillet spørgsmål ved, om et selvmordsforsøg resulterer i indlæggelse og herudfra forsøgt at estimere forholdet mellem indlæggelseshyppighed og selvmordsforsøg. De fandt, at omkring 10 % af samtlige selvrapporterede selvmordsforsøg resulterer i hospitalsindlæggelse. 1.2 Selvmord Få unge tager deres eget liv. Som det fremgår af tabel er raten for selvmord højere for de unge mænd end for de unge kvinder. Der er med andre ord tale om et modsatrettet forhold: Flere unge kvinder end mænd forsøger at tage livet af sig, men flere unge mænd end kvinder tager deres eget liv. Tabel Selvmord blandt de årige i Danmark Antal hændelser pr fordelt på år og køn Mænd 7,4 6,0 5,6 6,9 6,5 9,3 8,3 12,5 10,9 9,1 5,1 Kvinder 2,2 2,8 2,4 1,8 2,5 1,3 2,7 5,5 2,8 0,7 8,4 I alt 4,9 4,4 4,0 4,4 4,6 5,4 5,6 9,1 7,8 6,0 6,8 Kilde: Register for Selvmord, Center for Selvmordsforskning Tabel Selvmord blandt de 50+- i Danmark Antal hændelser pr fordelt på år og køn Mænd 52,5 48,9 50,4 51,0 47,4 39,7 41,5 36,2 32,0 33,1 32,1 Kvinder 30,7 29,2 28,5 30,2 22,0 20,8 16,5 17,0 14,9 12,9 12,6 I alt 40,6 38,1 38,5 39,7 33,6 29,5 28,0 25,9 22,9 22,3 21,6 Kilde: Register for Selvmord, Center for Selvmordsforskning

4 4 I forhold til selvmordsraten blandt de unge er raten for selvmord blandt mænd over 50 år høj (tabel 1.2.2). I aldersgruppen for mænd over 75 år var selvmordsraten i pr Den selvmordsadfærd, der er kendetegnende for aldre mænd fører til selvmord i modsætning til de unge, hvor der er muligheder for at gribe ind og afværge dødens indtræden. 1.3 Fokus på risikofaktorer mangel på viden om beskyttende faktorer Der har såvel nationalt som internationalt været megen fokus på risikofaktorer og der har været frembragt forskningsresultater, som påviser hvilke forhold, der især kan fremme selvmordsadfærd. Studier af unge (Agerbo et al., 2002; Nygaard Christoffersen, 1993; Jessen, 1997; Hawton et al., 1998; Nygaard Christoffersen, 1999; Emborg, 2001) Qin et al., 2002; Zøllner, 2002), viser, at de, som forsøger at tage deres eget liv eller at skade sig selv, har en øget risiko for på et senere tidspunkt at gennemføre et selvmord. Selvmord i nærmeste familie samt mental sygdom og tidlig død i nærmeste familie er en stærk risikofaktor for selvmord. Desuden peges på faktorer som social ydmygelse, omsorgssvigt, vold, incest, anbringelse uden for hjemmet og lav selvværdsfølelse, opløste hjem og spiseforstyrrelser. Videreførelse af undersøgelser om sundhed og sygelighed i Danmark 1994 gennemført af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi har påvist, at de økonomisk inaktive unge har en højere rate i selvmordsadfærd end de økonomisk aktive (Sundhed og sygelighed i Danmark 2000). De seneste danske studier blandt de ældre (Erlangsen et al., 2003, Erlangsen et al., 2004, Winsløv et al., 2005) viser, at det især er risikofaktorer som omskiftninger i tilværelsen som fx pensionering, tab af ægtefælle eller invaliderende sygdomsforløb, der kan føre til selvmordsadfærd. Erlangsen (2004) påviser en sammenhæng mellem selvmord og indlæggelse på somatiske afdelinger et år før selvmordsadfærden. Desuden kan sygdomme, hvor der er tale om varigt nedsat funktionsniveau eller smerte, udgøre en risiko for selvmord. Tab af ægtefælle udgør en særlig risiko for mænd. Flere studier af Qin og Agerbo (2003) viser at psykisk sygdom som føre til indlæggelse på psykiatrisk afdeling er den mest fremtrædende risikofaktor for selvmord. Endvidere viser studierne at risikoen er særlig høj i tiden umiddelbart efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling. Risikoen for selvmord er ca. 226 gange større i ugen efter udskrivelse, i forhold til folk som aldring har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Risikoen aftager så gradvist som tiden går. Risikoen i perioden fra 1 uge til 1 måned er 107 gange større, i perioden 1

5 5 til 6 måneder er den 44 gange større end for folk som aldrig har været indlagt. Risikoen for selvmord er særlig stor for kvinder, i perioden umiddelbart efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling, i forhold til mænd. Der mangler national og international forskning, som peger på hvilke faktorer, der er beskyttende for selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsaldre. I stedet har langt de fleste undersøgelser søgt at identificere risikofaktorer og belastende faktorer og dermed indirekte peget på, at modsætningen er en beskyttende faktor (Evans, et al., u.å). Imidlertid fremstår de beskyttende faktorer mindre klart end de belastende faktorer. Bech (2004) peger på, at der inden for den medicinske selvmordsforskning har været anvendt metoder til måling af selvmordsadfærd blandt selvmordstruede patienter. Spørgeskemaer har typisk indeholdt spørgsmål om depressive symptomer, dårligt helbred, manglende social støtte, andre sociale problemer, tidligere selvmordsforsøg og alkoholmisbrug. Imidlertid er man blevet opmærksom på, at det er vigtigt at få det frem hos det enkelte menneske, som har betydning for netop ham eller hende uden at det nødvendigvis har betydning for andre med selvmordstanker eller adfærd. Bech (ibid.) konkluderer i sin kritik, at undersøgelser med selvmordsramte patienter har vist, at det, der ofte har størst betydning for den enkelte patient, er det religiøse (ibid., s. 107). Også Elsass (2004) retter kritik mod den empirisk kvantitative forskning inden for sundhedsforskningen og påpeger risikoen ved at forsøge anvende simple og grove mål for komplekse forhold som fx sammenhængen mellem sundhed, religion og spiritualitet. Fra WHO s side samt fra behandleres side efterlyses forskning, som søger at afdække og belyse hvilke forhold, der kan være beskyttende for selvmordsadfærd i sårbare livsaldre. Viden om beskyttende forhold kan anvendes konstruktivt i forebyggelse og behandling og derved bidrage til at mindske raterne af selvmordsadfærd såvel blandt unge som ældre. 2. Mål På foranstående baggrund er det undersøgelses mål er at afdække, analysere og belyse beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt årige unge piger samt blandt mænd over 50 år. 3. Teori Evnen til at skabe mening og sammenhæng som Aaron Antonovsky (1987) introducerede, er i dansk sammenhæng blevet en teoretisk hjørnesten i den forskning, som beskæftiger sig med mestring eller med et andet ord, coping. 3 Denne teoretiske forskningsvinkel søger at besvare spørgsmål om, hvad det er, der skal til, for at mennesker forbliver raske, dvs. hvordan de mestrer det liv, de

6 6 har, under de livsomstændigheder og de betingelser, der udgør deres livsgrundlag. Selve begrebet mestring signalerer, at der er tale om menneskets aktive indsats, dvs. de er aktører, som håndterer deres eget personlige livsforløb. Antonovsky udviklede den teori, at menneskelivet må ses som en dynamisk proces, hvor det er nødvendigt at skabe orden i det kaos af informationer og påvirkninger, vi udsættes for. Vi har brug for nogle modstandsressourcer for at forebygge sygdom og fremme sundhed, og disse modstandsressourcer betegner Antonovsky som oplevelsen af sammenhæng, (Sense of Coherence, SOC). Der er tale om en slags handleberedskab, som gør, at det enkelte menneske bliver i stand til at opleve, at der i de stimuli, vedkommende udsættes for, kan skabes en følelse af sammenhæng og mening. En anden vinkel i teoridannelsen står Emil Durkheim (1951) for. Han påpeger, at religion kan have en hæmmende virkning på suicidal adfærd. Han fokuserede på, at det kirkelige fællesskab kan give en følelse af tryghed i hverdagen, og at princippet om selvbestemmelsesret til at begå selvmord begrænses af religionens budskab om ikke at slå nogen ihjel hverken andre eller én selv. Durkheim konkluderede, at kirken i de katolske lande havde en hæmmende effekt på selvmordsadfærden. Imidlertid medtog Durkheim ikke den individuelle tro men fokuserede i stedet på de kirkelige handlinger og det fællesskab, som udsprang heraf I Danmark er ca. 80 % af befolkningen medlemmer af den danske folkekirke, hvorimod kun 2 % ugentlig kommer i kirken (Gundelach, 1992). Dette forhold fører til, at det i stedet er nødvendigt at inddrage det individuelle subjektive aspekt i den religiøse tro i forskningen om beskyttende faktorer, hvilket er påpeget af psykiater Per Bech (2004). Teoridannelsen bag denne tredje vinkel er kernepunktet i William James psykologiske karakteristika af religionens væsen (1963). Han skelner mellem de mennesker, som er vokset op i et religiøst miljø, og som gennem deres opvækst optager miljøets synspunkter og videregiver disse uden ændringer. Denne gruppe kalder han engangsfødte (once born). Den anden gruppe har været gennem svær krise, som ofte har indeholdt selvmordsadfærd, men har overvundet krisen og følt at livet trods alt var værd at leve. De kommer videre i livet ved kræfter, de ikke troede de havde (de subliminale selv). Denne gruppe kalder W. James genfødte (twice born). Det åndelige eller det spirituelle er den stræben efter at forstå og handle ud fra en kontekst af sammenhæng eller samhørighed. Fælles for de tre teoretiske vinkler er, at de søger at fokusere beskyttende faktorer.

7 7 5. Design Hver forskningsmetode har såvel fordele som begrænsninger afhængig af hvilke temaer, der søges afdækket, belyst og analyseret. Beskyttende faktorer kan i begrænset udstrækning afdækkes ved registerundersøgelse (fx familieforhold, uddannelse, indlæggelse, økonomiske, kontakt til sundhedssektoren). Spørgeskemaundersøgelser kan i begrænset omfang afdække beskyttende forhold som fx tanker om selvmord, ikke registrerede selvmordsforsøg, støtte, mestring, behandling og livsbegivenheder. Interviews kan i begrænset omfang afdække individuelle subjektive beskyttende aspekter som fx spiritualitet, tro, værdier og etiske overvejelser. Det foreliggende projekts design er med henblik på at opfange flest mulige beskyttende faktorer opbygget triangulært indeholdende en Registerbaseret undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Interviewundersøgelse Designet vil sikre, at såvel personer, hvis forsøg er registreret og har udløst behandlingstilbud indgår i projektet lige som personer, hvis forsøg ikke er registreret og hvor der ikke er behandlingstilbud indgår i projektet. 5.1 Registerundersøgelse Ved Center for forebyggelse af Selvmordsadfærd i Odense tilbydes klienter, hvis selvmordsforsøg er registreret gennem henvendelse til sygehus, behandling. Center for forebyggelse af Selvmordsadfærd i Odense har siden oprettelsen i 1992 registreret alle klienter, som er blevet tilbudt eller som har modtaget behandling. Center for Selvmordsforskning i Odense råder over et Selvmordsforsøgsregister, hvor der siden oprettelsen i 1989 er registreret personer, som har forsøgt at tage deres eget liv, og som i den forbindelse har haft kontakt til sygehus. Disse registre anvendes til et case kontrol studie samt et follow up studie sammen med Dødsårsagsregisteret, Det centrale psykiatriske forskningsregister, Landspatientregisteret, Demografisk database Hypoteser Hypoteserne er, at nedenstående er besykttende for selvmordsadfærd behandlingsforløb ved forebyggelsescenteret socialt netværk (familie), arbejde, uddannelse, fravær af psykisk sygdom

8 8 Caces 1. Udgangspunkt i personer, der har haft kontakt til forebyggelsescenteret Personer, der efter et registreret selvmordsforsøg har gennemført et behandlingsforløb ved Center for Selvmordsforebyggelse i Odense Kontroller Personer, der efter et registreret selvmordsforsøg er blevet tilbudt et behandlingsforløb ved Center for Selvmordsforebyggelse i Odense (opfylder inklusionskriterier), men som ikke har gennemført behandlingsforløbet Bias i materialet: personer, som ikke tager mod behandlingstilbud skiller sig ud fra personer, som tager mod behandlingstilbud 2. Udgangspunkt i personer, der har haft selvmordsforsøg Cases Kontroller Personer, der efter et registreret selvmordsforsøg, har haft kontakt til eller som har gennemført et behandlingsforløb ved Center for Selvmordsforebyggelse i Odense Personer, der efter et registreret selvmordsforsøg, ikke har haft kontakt til eller er blevet tilbudt et behandlingsforløb ved Center for Selvmordsforebyggelse i Odense Bias i materialet: Ekslusions og inklusionskriterier for Forebyggelsescenterets optag af materialet Spørgeskemaundersøgelse Klienter, som har afsluttet behandling inden for et år ved Center for forebyggelse af Selvmordsadfærd i Odense spørges om de vil deltage i en spørgeskemaundersøgelse (Tilladelse til henvendelse inden for et år foreligger). I bekræftende fald tilsendes de et spørgeskema, som returneres anonymt til Center for Selvmordsforskning. Personer, som har fået behandling mere end et år før eller som ikke har fået behandling, tilbydes at deltage i spørgeskemaundersøgelse efter forskningsdesign gennemført af Centre for Therapy and Studies of Suicidal Behaviour University Hospital, Hamburg Eppendorf WHO Collaborating Centre. 4 Omtale i lokale medier (tv, radio, aviser) med omtale af indhentning af viden om beskyttende faktorer. Efter telefonisk henvendelse til Center for Selvmordsforskning tilsendes spørgeskema til de personer over 18 år, som anonymt returneres i frankeret svarkuvert til Centeret Hypoteser Hypoteserne er, at behandlingsforløb ved forebyggelsescentrene fortrolige samtalepartnere socialt netværk (familie, forening, kolleger),

9 9 tro mestring er beskyttende for selvmordsadfærd Interviewundersøgelse Klienter, som har givet tilsagn om deltager i interview over for Center for forebyggelse af Selvmordsadfærd i Odense eller gennem spørgeskemaundersøgelse kontaktes personligt. Der benyttes en semistruktureret interviewguide med henblik på at afdække og belyse eventuelt behandlingsforløb fortrolighed i forholdet til samtalepartnere socialt netværk, tryghed/nærhed i forhold til sociale relationer tro spiritualitet værdier, etiske overvejelser mestringsstrategier 6. Gennemførelse Projektperioden er 2005 til Vidensformidling I takt med, at der indhøstes viden om beskyttende faktorer formidles disse på centerets hjemmeside i form af Faktahæfter til brug i uddannelse og efteruddannelse af personale på forebyggelsescentre og skadestuer samt praktiserende læger, hjemmesygeplejersker, hjemmehjælpere, præster, studievejledere, lærere og frivillige organisationer. Faktahæfter kan downloades fra Centres hjemmeside til brug for alle interesserede. Desuden formidles viden gennem præsentationer og oplæg ved seminarer og konferencer for fagpersoner. Med henblik på at kanalisere viden og erfaringer fra forebyggelsestiltag vedrørende unge, ældre og ikke indlagte sindslidende (sårbare livsaldre) oversættes centrale erfaringer fra forsknings og forebyggelsesarbejdet til engelsk. Formidling sker løbende via centerets hjemmeside.

10 10 1 For tyve år siden udgjorde befolkningen i Fyns Amt ca. 10 % af landets befolkning, og amtet blev på en række områder anset for at være repræsentativt for landet som helhed (Bille-Brahe, 1982). Pr. 1. januar 2003 udgør befolkningen i Fyns Amt 8,8 % af landets befolkning. 2 Antal hændelser pr årige Kilder Agerbo, Esben; Nordentoft, Merete and Mortensen, Preben Bo: Familial, psychiatric, and socioeconomic risk factors for suicide in young people: nested case control study. British Medical Journal, vol. 325, 2002, 74 Bech (2004) Diekstra, R.F.W.: Epidemiology of attempted suicide in the EEC. Biblioteca Psychiatrica, vol. 162, 1982, 1 16 Erlangsen et al., 2003, Erlangsen et al., 2004,

11 11 Emborg, Charlotte: Dødelighed og årsager til død hos patienter med spiseforstyrrelser i Danmark, Ugeskrift for Læger, 2001, (Evans, et al., u.å). Gundelach, Hawton, K., Arensman, E., Wasserman, D., Hulten, A., Bille Brahe, U., Bjerke, T., Crepet, P., Deisenhammer, E., Kerkhof, A., De Leo, D., Michel, K., Ostamo, A., Philippe, A., Querejeta, I., Salander Renberg, E., Schmidtke, A. and Temesvary, B.: Relation between attempted suicide and suicide rates among young people in Europe. Journal of Epidemiology and Community Health, vol. 52, 1998, James, William: psykologiske karakteristika af religionens væsen (1963) Jessen, Gert: Belysning af suicidal adfærd blandt døgnanbragte børn og unge i Fyns Amt. Nyhedsbrev 1. Center for Selvmordsforskning, 1997 Meeham, Patrick J.; Lamp, Jane A.; Saltzman, Linda and O Carroll, Patrick W.: Attempted Suicide Among Young Adults: Progress Toward a Meaningful Estimate of Prevalence. American Journal of Psychiatry, vol. 149, 1992, Nygaard Christoffersen, Mogens: Anbragte børns livsforløb. København: Socialforskningsinstituttet, rapport 11, 1993 Nygaard Christoffersen, Mogens: Risikofaktorer i barndommen en forløbsundersøgelse særligt med henblik på forældres psykiske sygdomme. København: Socialforskningsinstituttet, 1999 (Sundhed og sygelighed i Danmark 2000). Winsløv et al., 2005) Qin, Ping; Agerbo, Esben & Mortensen, Preben Bo: Suicide risk in relation to family history of completed suicide and psychiatric disorders: a nested casecontrol study based on longitudinal registers. Lancet, vol. 360, 2002, Zøllner, Lilian: Kulturmøde i de gymnasiale uddannelser. Rapport. Ikke publiceret, 2001

12 12 Zøllner, Lilian: Unges livsstil. Lemvig Ungdomsgård, 2002a Zøllner, Lilian: Udsatte og sårbare unges signaler set i et selvmordsforebyggelses perspektiv. I: Nordisk psykologi vol. 54. nr. 4. December, 2002b, Zøllner, Lilian: Når sammenhængen brister. I: Ungdomsforskning. nr. 3. Unge og risiko. Oktober Center for Ungdomsforskning, 2002c, Ansøgning om tilladelse sendes til Videnskabesetisk Komité