Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser"

Transkript

1 1 C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser Søndergade Odense C Tlf: Fax:

2 2 1. Baggrund Selvmordsforsøg og selvmord er et alvorligt problem i Danmark især blandt de unge piger (15 19 år), blandt mennesker udskrevet fra indlæggelse på en psykiatrisk afdeling og blandt mænd over halvtreds (50+). 1.1 Selvmordsforsøg I 1990 erne har der været en stigende tendens til, at unge har forsøgt at tage deres eget liv (tabel 1.1). Tallene stammer fra det eneste register i Danmark, hvor der registreres selvmordsforsøg: Register for Selvmordsforsøg, Center for Selvmordsforskning i Odense. Registeret indeholder de selvmordsforsøg, der er foretaget i Fyns Amt siden Som det fremgår af tabel har raten for selvmordsforsøg for de årige unge mænd været præget af fald og stigning. For de unge kvinders vedkommende gælder det, at der er en generel stigning i antallet af hændelser over en tiårig periode, og fra 1990 til 2000 ses en stigning på 261 %. I perioden er stigningen på 215 %. Tabel Selvmordsforsøg blandt de årige i Fyns Amt Antal hændelser pr fordelt på år og køn Mænd 146,2 101,6 92,6 183,9 91,2 141,1 70,3 101,7 136,4 78,1 134,6 146,8 Kvinder 158,7 243,7 195,0 231,2 384,2 391,2 325,6 372,3 470,9 379,1 550,3 480,9 I alt 152,4 171,1 142,4 207,1 233,9 262,6 194,6 234,0 299,3 226,2 338,7 309,3 Kilde: Register for Selvmordsforsøg, Center for Selvmordsforskning Tabel Selvmordsforsøg blandt de 50 + i Fyns Amt Antal hændelser pr fordelt på år og køn Mænd 82,3 78,8 91,4 90,3 67,5 56, ,4 70,8 58,0 97,7 91,3 Kvinder 147,4 120,7 134,6 118,7 105,4 89,5 96,5 112,7 107,9 78,6 92,6 91,8 I alt 117,8 101,6 114,9 105,8 88,0 74,2 83,9 89,5 90,8 69,1 94,9 91,6 Kilde: Register for Selvmordsforsøg, Center for Selvmordsforskning

3 3 Som det fremgår af tabel har raten for selvmordsforsøg blandt kvinder over halvtreds år været faldende over en 10 årig periode ( ), mens raten for mænd har været præget af fald og stigning. De registrerede antal forsøg er udtryk for et absolut minimum. Tallene dækker udelukkende de personer, som i forbindelse med selvmordsforsøg har været i kontakt med et hospital. De mennesker, der har forsøgt selvmord, og som er blevet fundet af familie, venner eller andre, og som ikke er blevet indlagt eller har været på skadestue, indgår ikke i registeret. Desuden viser tidligere undersøgelser (Zøllner 2001) at % af selvmordsforsøgene ikke bliver behandlet og dermed ikke registreret. Diekstra (1982) anslår, at 25 % af de selvpåførte skader bliver opdaget ved kontakt til sygehus, mens 75 % bliver afhjulpet af venner og bekendte. Der er med andre ord stor usikkerhed, når det gælder det faktiske antal af selvmordsforsøg. Meeham et al. (1992) har i deres undersøgelse stillet spørgsmål ved, om et selvmordsforsøg resulterer i indlæggelse og herudfra forsøgt at estimere forholdet mellem indlæggelseshyppighed og selvmordsforsøg. De fandt, at omkring 10 % af samtlige selvrapporterede selvmordsforsøg resulterer i hospitalsindlæggelse. 1.2 Selvmord Få unge tager deres eget liv. Som det fremgår af tabel er raten for selvmord højere for de unge mænd end for de unge kvinder. Der er med andre ord tale om et modsatrettet forhold: Flere unge kvinder end mænd forsøger at tage livet af sig, men flere unge mænd end kvinder tager deres eget liv. Tabel Selvmord blandt de årige i Danmark Antal hændelser pr fordelt på år og køn Mænd 7,4 6,0 5,6 6,9 6,5 9,3 8,3 12,5 10,9 9,1 5,1 Kvinder 2,2 2,8 2,4 1,8 2,5 1,3 2,7 5,5 2,8 0,7 8,4 I alt 4,9 4,4 4,0 4,4 4,6 5,4 5,6 9,1 7,8 6,0 6,8 Kilde: Register for Selvmord, Center for Selvmordsforskning Tabel Selvmord blandt de 50+- i Danmark Antal hændelser pr fordelt på år og køn Mænd 52,5 48,9 50,4 51,0 47,4 39,7 41,5 36,2 32,0 33,1 32,1 Kvinder 30,7 29,2 28,5 30,2 22,0 20,8 16,5 17,0 14,9 12,9 12,6 I alt 40,6 38,1 38,5 39,7 33,6 29,5 28,0 25,9 22,9 22,3 21,6 Kilde: Register for Selvmord, Center for Selvmordsforskning

4 4 I forhold til selvmordsraten blandt de unge er raten for selvmord blandt mænd over 50 år høj (tabel 1.2.2). I aldersgruppen for mænd over 75 år var selvmordsraten i pr Den selvmordsadfærd, der er kendetegnende for aldre mænd fører til selvmord i modsætning til de unge, hvor der er muligheder for at gribe ind og afværge dødens indtræden. 1.3 Fokus på risikofaktorer mangel på viden om beskyttende faktorer Der har såvel nationalt som internationalt været megen fokus på risikofaktorer og der har været frembragt forskningsresultater, som påviser hvilke forhold, der især kan fremme selvmordsadfærd. Studier af unge (Agerbo et al., 2002; Nygaard Christoffersen, 1993; Jessen, 1997; Hawton et al., 1998; Nygaard Christoffersen, 1999; Emborg, 2001) Qin et al., 2002; Zøllner, 2002), viser, at de, som forsøger at tage deres eget liv eller at skade sig selv, har en øget risiko for på et senere tidspunkt at gennemføre et selvmord. Selvmord i nærmeste familie samt mental sygdom og tidlig død i nærmeste familie er en stærk risikofaktor for selvmord. Desuden peges på faktorer som social ydmygelse, omsorgssvigt, vold, incest, anbringelse uden for hjemmet og lav selvværdsfølelse, opløste hjem og spiseforstyrrelser. Videreførelse af undersøgelser om sundhed og sygelighed i Danmark 1994 gennemført af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi har påvist, at de økonomisk inaktive unge har en højere rate i selvmordsadfærd end de økonomisk aktive (Sundhed og sygelighed i Danmark 2000). De seneste danske studier blandt de ældre (Erlangsen et al., 2003, Erlangsen et al., 2004, Winsløv et al., 2005) viser, at det især er risikofaktorer som omskiftninger i tilværelsen som fx pensionering, tab af ægtefælle eller invaliderende sygdomsforløb, der kan føre til selvmordsadfærd. Erlangsen (2004) påviser en sammenhæng mellem selvmord og indlæggelse på somatiske afdelinger et år før selvmordsadfærden. Desuden kan sygdomme, hvor der er tale om varigt nedsat funktionsniveau eller smerte, udgøre en risiko for selvmord. Tab af ægtefælle udgør en særlig risiko for mænd. Flere studier af Qin og Agerbo (2003) viser at psykisk sygdom som føre til indlæggelse på psykiatrisk afdeling er den mest fremtrædende risikofaktor for selvmord. Endvidere viser studierne at risikoen er særlig høj i tiden umiddelbart efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling. Risikoen for selvmord er ca. 226 gange større i ugen efter udskrivelse, i forhold til folk som aldring har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Risikoen aftager så gradvist som tiden går. Risikoen i perioden fra 1 uge til 1 måned er 107 gange større, i perioden 1

5 5 til 6 måneder er den 44 gange større end for folk som aldrig har været indlagt. Risikoen for selvmord er særlig stor for kvinder, i perioden umiddelbart efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling, i forhold til mænd. Der mangler national og international forskning, som peger på hvilke faktorer, der er beskyttende for selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsaldre. I stedet har langt de fleste undersøgelser søgt at identificere risikofaktorer og belastende faktorer og dermed indirekte peget på, at modsætningen er en beskyttende faktor (Evans, et al., u.å). Imidlertid fremstår de beskyttende faktorer mindre klart end de belastende faktorer. Bech (2004) peger på, at der inden for den medicinske selvmordsforskning har været anvendt metoder til måling af selvmordsadfærd blandt selvmordstruede patienter. Spørgeskemaer har typisk indeholdt spørgsmål om depressive symptomer, dårligt helbred, manglende social støtte, andre sociale problemer, tidligere selvmordsforsøg og alkoholmisbrug. Imidlertid er man blevet opmærksom på, at det er vigtigt at få det frem hos det enkelte menneske, som har betydning for netop ham eller hende uden at det nødvendigvis har betydning for andre med selvmordstanker eller adfærd. Bech (ibid.) konkluderer i sin kritik, at undersøgelser med selvmordsramte patienter har vist, at det, der ofte har størst betydning for den enkelte patient, er det religiøse (ibid., s. 107). Også Elsass (2004) retter kritik mod den empirisk kvantitative forskning inden for sundhedsforskningen og påpeger risikoen ved at forsøge anvende simple og grove mål for komplekse forhold som fx sammenhængen mellem sundhed, religion og spiritualitet. Fra WHO s side samt fra behandleres side efterlyses forskning, som søger at afdække og belyse hvilke forhold, der kan være beskyttende for selvmordsadfærd i sårbare livsaldre. Viden om beskyttende forhold kan anvendes konstruktivt i forebyggelse og behandling og derved bidrage til at mindske raterne af selvmordsadfærd såvel blandt unge som ældre. 2. Mål På foranstående baggrund er det undersøgelses mål er at afdække, analysere og belyse beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt årige unge piger samt blandt mænd over 50 år. 3. Teori Evnen til at skabe mening og sammenhæng som Aaron Antonovsky (1987) introducerede, er i dansk sammenhæng blevet en teoretisk hjørnesten i den forskning, som beskæftiger sig med mestring eller med et andet ord, coping. 3 Denne teoretiske forskningsvinkel søger at besvare spørgsmål om, hvad det er, der skal til, for at mennesker forbliver raske, dvs. hvordan de mestrer det liv, de

6 6 har, under de livsomstændigheder og de betingelser, der udgør deres livsgrundlag. Selve begrebet mestring signalerer, at der er tale om menneskets aktive indsats, dvs. de er aktører, som håndterer deres eget personlige livsforløb. Antonovsky udviklede den teori, at menneskelivet må ses som en dynamisk proces, hvor det er nødvendigt at skabe orden i det kaos af informationer og påvirkninger, vi udsættes for. Vi har brug for nogle modstandsressourcer for at forebygge sygdom og fremme sundhed, og disse modstandsressourcer betegner Antonovsky som oplevelsen af sammenhæng, (Sense of Coherence, SOC). Der er tale om en slags handleberedskab, som gør, at det enkelte menneske bliver i stand til at opleve, at der i de stimuli, vedkommende udsættes for, kan skabes en følelse af sammenhæng og mening. En anden vinkel i teoridannelsen står Emil Durkheim (1951) for. Han påpeger, at religion kan have en hæmmende virkning på suicidal adfærd. Han fokuserede på, at det kirkelige fællesskab kan give en følelse af tryghed i hverdagen, og at princippet om selvbestemmelsesret til at begå selvmord begrænses af religionens budskab om ikke at slå nogen ihjel hverken andre eller én selv. Durkheim konkluderede, at kirken i de katolske lande havde en hæmmende effekt på selvmordsadfærden. Imidlertid medtog Durkheim ikke den individuelle tro men fokuserede i stedet på de kirkelige handlinger og det fællesskab, som udsprang heraf I Danmark er ca. 80 % af befolkningen medlemmer af den danske folkekirke, hvorimod kun 2 % ugentlig kommer i kirken (Gundelach, 1992). Dette forhold fører til, at det i stedet er nødvendigt at inddrage det individuelle subjektive aspekt i den religiøse tro i forskningen om beskyttende faktorer, hvilket er påpeget af psykiater Per Bech (2004). Teoridannelsen bag denne tredje vinkel er kernepunktet i William James psykologiske karakteristika af religionens væsen (1963). Han skelner mellem de mennesker, som er vokset op i et religiøst miljø, og som gennem deres opvækst optager miljøets synspunkter og videregiver disse uden ændringer. Denne gruppe kalder han engangsfødte (once born). Den anden gruppe har været gennem svær krise, som ofte har indeholdt selvmordsadfærd, men har overvundet krisen og følt at livet trods alt var værd at leve. De kommer videre i livet ved kræfter, de ikke troede de havde (de subliminale selv). Denne gruppe kalder W. James genfødte (twice born). Det åndelige eller det spirituelle er den stræben efter at forstå og handle ud fra en kontekst af sammenhæng eller samhørighed. Fælles for de tre teoretiske vinkler er, at de søger at fokusere beskyttende faktorer.

7 7 5. Design Hver forskningsmetode har såvel fordele som begrænsninger afhængig af hvilke temaer, der søges afdækket, belyst og analyseret. Beskyttende faktorer kan i begrænset udstrækning afdækkes ved registerundersøgelse (fx familieforhold, uddannelse, indlæggelse, økonomiske, kontakt til sundhedssektoren). Spørgeskemaundersøgelser kan i begrænset omfang afdække beskyttende forhold som fx tanker om selvmord, ikke registrerede selvmordsforsøg, støtte, mestring, behandling og livsbegivenheder. Interviews kan i begrænset omfang afdække individuelle subjektive beskyttende aspekter som fx spiritualitet, tro, værdier og etiske overvejelser. Det foreliggende projekts design er med henblik på at opfange flest mulige beskyttende faktorer opbygget triangulært indeholdende en Registerbaseret undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Interviewundersøgelse Designet vil sikre, at såvel personer, hvis forsøg er registreret og har udløst behandlingstilbud indgår i projektet lige som personer, hvis forsøg ikke er registreret og hvor der ikke er behandlingstilbud indgår i projektet. 5.1 Registerundersøgelse Ved Center for forebyggelse af Selvmordsadfærd i Odense tilbydes klienter, hvis selvmordsforsøg er registreret gennem henvendelse til sygehus, behandling. Center for forebyggelse af Selvmordsadfærd i Odense har siden oprettelsen i 1992 registreret alle klienter, som er blevet tilbudt eller som har modtaget behandling. Center for Selvmordsforskning i Odense råder over et Selvmordsforsøgsregister, hvor der siden oprettelsen i 1989 er registreret personer, som har forsøgt at tage deres eget liv, og som i den forbindelse har haft kontakt til sygehus. Disse registre anvendes til et case kontrol studie samt et follow up studie sammen med Dødsårsagsregisteret, Det centrale psykiatriske forskningsregister, Landspatientregisteret, Demografisk database Hypoteser Hypoteserne er, at nedenstående er besykttende for selvmordsadfærd behandlingsforløb ved forebyggelsescenteret socialt netværk (familie), arbejde, uddannelse, fravær af psykisk sygdom

8 8 Caces 1. Udgangspunkt i personer, der har haft kontakt til forebyggelsescenteret Personer, der efter et registreret selvmordsforsøg har gennemført et behandlingsforløb ved Center for Selvmordsforebyggelse i Odense Kontroller Personer, der efter et registreret selvmordsforsøg er blevet tilbudt et behandlingsforløb ved Center for Selvmordsforebyggelse i Odense (opfylder inklusionskriterier), men som ikke har gennemført behandlingsforløbet Bias i materialet: personer, som ikke tager mod behandlingstilbud skiller sig ud fra personer, som tager mod behandlingstilbud 2. Udgangspunkt i personer, der har haft selvmordsforsøg Cases Kontroller Personer, der efter et registreret selvmordsforsøg, har haft kontakt til eller som har gennemført et behandlingsforløb ved Center for Selvmordsforebyggelse i Odense Personer, der efter et registreret selvmordsforsøg, ikke har haft kontakt til eller er blevet tilbudt et behandlingsforløb ved Center for Selvmordsforebyggelse i Odense Bias i materialet: Ekslusions og inklusionskriterier for Forebyggelsescenterets optag af materialet Spørgeskemaundersøgelse Klienter, som har afsluttet behandling inden for et år ved Center for forebyggelse af Selvmordsadfærd i Odense spørges om de vil deltage i en spørgeskemaundersøgelse (Tilladelse til henvendelse inden for et år foreligger). I bekræftende fald tilsendes de et spørgeskema, som returneres anonymt til Center for Selvmordsforskning. Personer, som har fået behandling mere end et år før eller som ikke har fået behandling, tilbydes at deltage i spørgeskemaundersøgelse efter forskningsdesign gennemført af Centre for Therapy and Studies of Suicidal Behaviour University Hospital, Hamburg Eppendorf WHO Collaborating Centre. 4 Omtale i lokale medier (tv, radio, aviser) med omtale af indhentning af viden om beskyttende faktorer. Efter telefonisk henvendelse til Center for Selvmordsforskning tilsendes spørgeskema til de personer over 18 år, som anonymt returneres i frankeret svarkuvert til Centeret Hypoteser Hypoteserne er, at behandlingsforløb ved forebyggelsescentrene fortrolige samtalepartnere socialt netværk (familie, forening, kolleger),

9 9 tro mestring er beskyttende for selvmordsadfærd Interviewundersøgelse Klienter, som har givet tilsagn om deltager i interview over for Center for forebyggelse af Selvmordsadfærd i Odense eller gennem spørgeskemaundersøgelse kontaktes personligt. Der benyttes en semistruktureret interviewguide med henblik på at afdække og belyse eventuelt behandlingsforløb fortrolighed i forholdet til samtalepartnere socialt netværk, tryghed/nærhed i forhold til sociale relationer tro spiritualitet værdier, etiske overvejelser mestringsstrategier 6. Gennemførelse Projektperioden er 2005 til Vidensformidling I takt med, at der indhøstes viden om beskyttende faktorer formidles disse på centerets hjemmeside i form af Faktahæfter til brug i uddannelse og efteruddannelse af personale på forebyggelsescentre og skadestuer samt praktiserende læger, hjemmesygeplejersker, hjemmehjælpere, præster, studievejledere, lærere og frivillige organisationer. Faktahæfter kan downloades fra Centres hjemmeside til brug for alle interesserede. Desuden formidles viden gennem præsentationer og oplæg ved seminarer og konferencer for fagpersoner. Med henblik på at kanalisere viden og erfaringer fra forebyggelsestiltag vedrørende unge, ældre og ikke indlagte sindslidende (sårbare livsaldre) oversættes centrale erfaringer fra forsknings og forebyggelsesarbejdet til engelsk. Formidling sker løbende via centerets hjemmeside.

10 10 1 For tyve år siden udgjorde befolkningen i Fyns Amt ca. 10 % af landets befolkning, og amtet blev på en række områder anset for at være repræsentativt for landet som helhed (Bille-Brahe, 1982). Pr. 1. januar 2003 udgør befolkningen i Fyns Amt 8,8 % af landets befolkning. 2 Antal hændelser pr årige Kilder Agerbo, Esben; Nordentoft, Merete and Mortensen, Preben Bo: Familial, psychiatric, and socioeconomic risk factors for suicide in young people: nested case control study. British Medical Journal, vol. 325, 2002, 74 Bech (2004) Diekstra, R.F.W.: Epidemiology of attempted suicide in the EEC. Biblioteca Psychiatrica, vol. 162, 1982, 1 16 Erlangsen et al., 2003, Erlangsen et al., 2004,

11 11 Emborg, Charlotte: Dødelighed og årsager til død hos patienter med spiseforstyrrelser i Danmark, Ugeskrift for Læger, 2001, (Evans, et al., u.å). Gundelach, Hawton, K., Arensman, E., Wasserman, D., Hulten, A., Bille Brahe, U., Bjerke, T., Crepet, P., Deisenhammer, E., Kerkhof, A., De Leo, D., Michel, K., Ostamo, A., Philippe, A., Querejeta, I., Salander Renberg, E., Schmidtke, A. and Temesvary, B.: Relation between attempted suicide and suicide rates among young people in Europe. Journal of Epidemiology and Community Health, vol. 52, 1998, James, William: psykologiske karakteristika af religionens væsen (1963) Jessen, Gert: Belysning af suicidal adfærd blandt døgnanbragte børn og unge i Fyns Amt. Nyhedsbrev 1. Center for Selvmordsforskning, 1997 Meeham, Patrick J.; Lamp, Jane A.; Saltzman, Linda and O Carroll, Patrick W.: Attempted Suicide Among Young Adults: Progress Toward a Meaningful Estimate of Prevalence. American Journal of Psychiatry, vol. 149, 1992, Nygaard Christoffersen, Mogens: Anbragte børns livsforløb. København: Socialforskningsinstituttet, rapport 11, 1993 Nygaard Christoffersen, Mogens: Risikofaktorer i barndommen en forløbsundersøgelse særligt med henblik på forældres psykiske sygdomme. København: Socialforskningsinstituttet, 1999 (Sundhed og sygelighed i Danmark 2000). Winsløv et al., 2005) Qin, Ping; Agerbo, Esben & Mortensen, Preben Bo: Suicide risk in relation to family history of completed suicide and psychiatric disorders: a nested casecontrol study based on longitudinal registers. Lancet, vol. 360, 2002, Zøllner, Lilian: Kulturmøde i de gymnasiale uddannelser. Rapport. Ikke publiceret, 2001

12 12 Zøllner, Lilian: Unges livsstil. Lemvig Ungdomsgård, 2002a Zøllner, Lilian: Udsatte og sårbare unges signaler set i et selvmordsforebyggelses perspektiv. I: Nordisk psykologi vol. 54. nr. 4. December, 2002b, Zøllner, Lilian: Når sammenhængen brister. I: Ungdomsforskning. nr. 3. Unge og risiko. Oktober Center for Ungdomsforskning, 2002c, Ansøgning om tilladelse sendes til Videnskabesetisk Komité

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006

Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006 Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006 Titel og type 1) Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 241 Offentligt C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g 1 Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Børge Frank Jensen Sæsonsvingninger selvmordsadfærd i Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 9 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at

Læs mere

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna, Lone Rask 2012 Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Center for Selvmordsforskning Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Uddannelses-, Udviklings- og Forskningsafdelingen (UUF) Ekspertisecentret, Oringe Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg

Læs mere

Arbejdsløshed og selvmordsadfærd

Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Søren Møller & Iben Stephensen Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Faktaserien nr.12 2004 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 12 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er

Læs mere

Selvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben Journal nr.: 15/20449 Dato: 06-02-2015 Udarbejdet af: Azra Hasanbegovic / Anita Lerche E-mail: Azra.Hasanbegovic@rsyd.dk /Anita.Lerche@rsyd.dk

Læs mere

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

SELVMORDSADFÆRD. Det skønnes, at kun mellem 10 % og 50 % bliver opfanget af behandlingssystemet. Unge med spiseforstyrrelser

SELVMORDSADFÆRD. Det skønnes, at kun mellem 10 % og 50 % bliver opfanget af behandlingssystemet. Unge med spiseforstyrrelser COPING AF AGNETE LYNGBYE KRAMME OG SUSANNE MOUAZZENE SELVMORDSADFÆRD Forekomsten af selvmordsforsøg herhjemme er bekymrende høj for teenagere og i særlig grad dem med spiseforstyrrelser. På Center for

Læs mere

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference

Læs mere

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1 Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? H.O.Jørgensen 1 1 Udsendte soldater Siden 1992 har Danmark haft udsendt ca. 28.000 soldater i internationale missioner. Balkan, Irak og Afghanistan

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Center for Selvmordsforskning 2002 Unges (mis)trivsel Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere og bringe uddrag, herunder figurer

Læs mere

Selvmordsadfærd hos unge

Selvmordsadfærd hos unge 930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det

Læs mere

Udsatte og sårbare unges signaler - set i et selvmordsforebyggelsesperspektiv

Udsatte og sårbare unges signaler - set i et selvmordsforebyggelsesperspektiv 1 Udsatte og sårbare unges signaler - set i et selvmordsforebyggelsesperspektiv INDLEDNING Antallet af selvmord blandt unge er gennem de seneste år faldet, mens antallet af selvmordsforsøg blandt de 15-19-årige

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Kort & klart Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

Sårbare livsfaser Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser

Sårbare livsfaser Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser Forskningscentrets rapportserie 2009 Rapport 4 Sårbare livsfaser Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser Iben K. Stephensen, Børge Jensen, Erik

Læs mere

I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 18 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede 2008/1 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2011 Faktaserien nr. 30 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 30 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Selvmordsforebyggelse Annette Erlangsen*

Selvmordsforebyggelse Annette Erlangsen* Selvmordsforebyggelse Annette Erlangsen* * Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København, Region H Department of Mental Health, Johns Hopkins School of Public Health, Baltimore, USA Hvorfor er denne

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark

Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Oplæg Psykiatrisk Dialogforum den 28. november 2013 Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Forskningsresultater omkring overdødelighed

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Agnieszka Konieczna. Selvmord i Danmark. rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning

Agnieszka Konieczna. Selvmord i Danmark. rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning Agnieszka Konieczna Selvmord i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2010 Faktaserien nr. 31 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 31 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning Anne Samuelsen Travellers - et tilbud til sårbare unge Faktaserien nr. 19 2006 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 19 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Regionshuset Viborg. Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Ansøgning om økonomisk tilskud fra Ministeriet for

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Sårbare livsfaser Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser

Sårbare livsfaser Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser Forskningscentrets rapportserie 2009 Rapport 4 Sårbare livsfaser Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser Iben K. Stephensen, Børge Jensen, Erik

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Temadag om selvmord og selvmordsforsøg Patientombuddet

Temadag om selvmord og selvmordsforsøg Patientombuddet Temadag om selvmord og selvmordsforsøg Patientombuddet Behandlingskæden, der kan sikre patientforløb på tværs Center for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien Region Syddanmark V /Kim Juul Larsen Centeransvarlig

Læs mere

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 21 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 17 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 147 Offentligt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI 10 konkrete forslag til en National Handleplan for en bedre psykiatri Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

STATUSRAPPORT. Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover Formål

STATUSRAPPORT. Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover Formål STATUSRAPPORT Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover Formål Statusrapporten skal give viden om resultater af angivelse af journalnummer i dokumentets de projekter, der støttes via

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner 2013 Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 1 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse Center for Selvmordsforskning Medicinforgiftning,

Læs mere

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning Iben Stephensen Sociale relationer - en beskyttende faktor for børn og unge Faktaserien nr. 16 2005 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 16 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Sårbare Livsfaser Stephensen, Iben K.; Jensen, Børge F.; Christiansen, Erik; Zøllner, Lilian

Sårbare Livsfaser Stephensen, Iben K.; Jensen, Børge F.; Christiansen, Erik; Zøllner, Lilian Syddansk Universitet Sårbare Livsfaser Stephensen, Iben K.; Jensen, Børge F.; Christiansen, Erik; Zøllner, Lilian Publication date: 2009 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for pulished

Læs mere

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Cand.scient. Agnieszka Konieczna Cand.mag. Bo Andersen Ejdesgaard 1 Formål At belyse hvilke holdninger udvalgte faggrupper havde til

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

Beskyttende og belastende forhold for alvorlige selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt ældre mænd

Beskyttende og belastende forhold for alvorlige selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt ældre mænd Lilian Zøllner, Grethe Dyekjær, Paul Dyekjær, Agnieszka Konieczna Beskyttende og belastende forhold for alvorlige selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt ældre mænd 2 Beskyttende og belastende forhold

Læs mere

SELVMORDSRISIKO. Vurdering af

SELVMORDSRISIKO. Vurdering af Vurdering af SELVMORDSRISIKO Klienten overvejer selvmord men er det alvor, og hvad gør psykologen? Artiklen giver en beskrivelse af en interven tionsproces. Liv & død Af Ann Colleen Nielsen og Christian

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

VIRKSOMHEDSREGNSKAB FOR CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING

VIRKSOMHEDSREGNSKAB FOR CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING VIRKSOMHEDSREGNSKAB FOR CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING 2005 1. Indledning 1 Center for Selvmordsforskning er en selvejende institution under Socialministeriet. Centret, som er landsdækkende, blev dannet

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab

Læs mere