Børn og unge med gigt
|
|
- Birgitte Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børn og unge med gigt - Hovedresultater fra forældreundersøgelsen Gigtramte Børns Forældreforening
2 2 Børn og unge med gigt Børn og unge med gigt Hovedresultater fra forældreundersøgelse og undersøgelse blandt børn og unge med gigt i alderen år. Baggrund Dataindsamlingen er gennemført i et samarbejde mellem Gigtforeningen, Gigtramte Børns Forældreforening (GBF), ForeNingen af Unge med Gigt (FNUG) og konsulentfirmaet Capacent Epinion. Undersøgelsen omfatter 225 besvarelser fra forældre til børn med gigt. Det giver en svarprocent på 52 %, hvilket er tilfredsstillende og tilstrækkeligt til, at resultaterne kan anses for at være repræsentative for gruppen som helhed. Undersøgelsens empiriske grundlag er data fra en standardiseret spørgeskemaundersøgelse. Der er i relation til udvalgte spørgsmål givet åbne svarmuligheder for at underbygge nogle kvantitative størrelser med kvalitative indikatorer. På udvalgte variabler er der lavet en bivariat analyse dvs. en analyse af sammenhængen mellem to variabler. Resultaterne af disse er ikke signifikante, hvilket især hænger sammen med stikprøvens størrelse. De bivariate analyser beskrives i dette notat som tendenser. De sidste resultater, der beskrives i dette notat, handler om overgangen fra barn til ung. Resultaterne er fra en undersøgelse blandt børn og unge med gigt i alderen år, hvor der i alt indgår 24 besvarelser. Undersøgelsen er web-baseret. Hver deltager har modtaget et unikt brugernavn og en adgangskode, således at respondenterne er sikret fuld anonymitet. Dette notat beskriver undersøgelsernes hovedresultater.
3 Børn og unge med gigt 3 Diagnose og behandling De hyppigste former for børneleddegigt er flerleddet gigt (Polyarthritis), som 39 % af de børn og unge, der deltager i undersøgelsen har, og enkeltleddet gigt (Oligo artikulær arthritis), som 34 % har. mod 36 % i Region Syddanmark. I Region Syddanmark venter 52 % i mere end 12 uger. Det tilsvarende tal er for Region Midtjylland 26 %. Samtidig er der en tendens til, at børn med forældre med længerevarende uddannelser bliver henvist hurtigere end børn, hvis forældre har kortere uddannelser. 47 % af børnene er 3 år eller derunder, når diagnosen stilles. 80 % er under 10 år. 63 % fik stillet diagnosen inden for et halvt år efter, at de første symptomer viste sig. 10 % af børnene fik først stillet diagnosen efter 1½ år eller mere, efter at de første symptomer viste sig. 1/3 af børnene har været hospitalsindlagt mere end fem gange de første tre år efter, at diagnosen er stillet. Inden for de seneste tre år angiver 40 %, at de månedligt er i kontakt med et af landsdelscentrene. Samtlige børn har fået stillet diagnosen på et sygehus heraf halvdelen på enten Rigshospitalet eller Skejby Sygehus. 38 % har i udredningsperioden oplevet af få stillet en forkert diagnose (ex. forstuvning, vokseværk, borrelia, indbildning, tumor og leukæmi). Der er en tendens til, at der oftere stilles forkert diagnose i Region Nordjylland end i resten af landet. Hvert 5. barn er ikke blevet tilbudt henvisning til landsdelscentrene. Når man ser på den tid, der går fra børnene første gang møder på et lokalt sygehus, til de bliver henvist, er tendensen, at det sker hurtigst i Region Midtjylland, hvor 50 % er henvist inden for fire uger Smerter (96 %), nedsat fysisk funktion (83 %), nedsat energi, lyst og interesse (67 %), tristhed, isolation og vrede (56 %) og urolig/afbrudt søvn (45 %) er de problemer, forældrene hyppigst angiver som følger af sygdommen. 81 % modtager medicinsk behandling. Der er stor uoverensstemmelse mellem tilfredsheden med udredningsforløbet og den betydning, et hurtigt udredningsforløb tillægges af forældrene. 98 % mener, at et hurtigt udredningsforløb er vigtigt eller meget vigtigt. 42 % er tilfredse eller meget tilfredse, mens 47 % er utilfredse eller meget utilfredse med udredningsforløbet. Undersøgelsen giver ikke nogen præcis årsagsforklaring.
4 4 Børn og unge med gigt 79 % af børnene har været hos specialtandlæge på én af tandlægehøjskolerne. 90 % går til fast kontrol. De øvrige behandlinger fordeler sig overvejende mellem tandregulering, medicinsk behandling og skinnebehandling. Tendensen er, at især de børn, som er tilknyttet Tandlægehøjskolen i Århus, får reguleret tænder. Det drejer sig om 87 %. Det tilsvarende tal for de børn, som er tilknyttet Tandlægehøjskolen i København, er kun 13 %. Mht. medicinsk behandling er der ikke nævneværdige udsving. Egenomsorg uddannelse og information Psykologbistand, ergoterapi, fysioterapi og tandbehandling 66 % af forældrene kender ikke til muligheden i Sundhedsloven for tilskud til psykologhjælp. 88 % mener, at reglerne skal ændres, således at henvisning til psykolog ikke nødvendigvis skal ske inden for det første år efter, at diagnosen er stillet 64 % har modtaget ergoterapeutisk behandling, som typisk består af rådgivning og tildeling af hjælpemidler, men også skinnebehandling og undervisning i, hvordan man skal bruge sine led samt træning benyttes. 88 % vurderer, at den ergoterapeutiske behandling/rådgivning i høj grad eller i nogen grad er tilstrækkelig. 77 % modtager fysioterapeutisk behandling. Af de resterende 23 % svarer flertallet, at barnet ikke har haft behov. 49 % af forældrene oplyser, at de ikke sammen med deres børn har modtaget patientuddannelse. 58 % af dem oplyser, at de ikke har modtaget noget tilbud. De øvrige mener enten ikke, at barnet har behov, at situationen endnu er meget ny for dem, at de ikke har overskud, eller at tilbuddet ikke har været egnet til barnet. Der er et misforhold mellem den betydning, forældrene tillægger information om børneleddegigt og deres tilfredshed med den orientering, de har modtaget. 98 % mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt at få information om sygdommen, når diagnosen stilles, og 68 % har været tilfredse eller meget tilfredse med den orientering, de har fået. 16 % har været utilfredse eller meget utilfredse. Der er en tendens til, at utilstrækkelig information især er udbredt på de lokale sygehuse. 66 % af forældrene har oplevet, at omverdenens manglende kendskab til barnets diagnose har været et problem. Her fremhæves især skolen, de sociale myndigheder og daginstitutionerne. 95 % af børnene modtager fysioterapeutisk behandling enten som vederlagsfri fysioterapi på privat klinik (73 %) eller på sygehus (22 %).
5 Børn og unge med gigt 5 Livskvalitet 87 % af forældrene vurderer, at barnet generelt klarer socialt samvær meget godt eller godt. 89 % vurderer, at barnet har et godt socialt netværk, og 77 % vurderer, at barnet også har et godt socialt netværk uden for den nære familie. omsorg og tolerance), og 26 % svarer, at sygdommen ikke påvirker det syge barns søskende. 72 % af forældrene svarer, at det har været uproblematisk for dem at opretholde en vennekreds, mens 24 % svarer, at det har været problematisk enten fordi, der ikke har været tilstrækkelig forståelse eller pga. manglende tid. 17 % vurderer, at ensomhed i høj grad eller i nogen grad er et problem for barnet, 16 % at det er et mindre problem og 66 % at det slet ikke er et problem. Der er en tendens til, at forældre med længerevarende uddannelser vurderer, at ensomhed i mindre grad er et problem end forældre med kortere uddannelser. 88 % af børnene med gigt har søskende. Heraf vurderer 53 % af forældrene, at søskendes liv bliver påvirket i negativ retning af at have en søster eller bror med gigt (det er tidskrævende, søskende føler sig overset, bekymring, irritation, jalousi, mindre overskud mv.). 18 % svarer, at sygdommen påvirker søskende i positiv retning (de udviser større forståelse, hensyn, 57 % svarer, at den nærmeste familie (som man ikke bor sammen med) har været en støtte, mens 41 % svarer, at reaktionerne har været blandede, eller at familien har haft svært ved at tackle situationen. Størstedelen af børnene deltager i en eller flere fritidsaktiviteter bredt fordelt, men 12 % oplyser, at de ikke deltager i nogen fritidsaktivitet. Blandt de børn, som er over 12 år (94 i alt), har 39 % haft eller har et fritidsjob. 61 % har det ikke, og den væsentligste årsag er, at forældrene vurderer, at barnet er for ungt, men også begrundelser som manglende overskud og smerter nævnes.
6 6 Børn og unge med gigt Før-skole og skole 36 % oplyser, at det ikke har været relevant med særlige tilbud i forbindelse med barnets skolegang eller daginstitution. Imidlertid er det kun hvert 5. barn/forælderpar, der modtager rådgivning om tilpasningsmuligheder, typisk vedr. ergonomiske hjælpemidler. Ud af undersøgelsens 225 børn er 186 i skolealderen. 32 % har oplevet problemer i overgangen fra daginstitution til skole. Der er en tendens til, at problemerne er størst i Region Nordjylland. 11 % af børnene går eller har gået i skole med støtte pga. børnegigten. De fleste børn i før-skolealderen passes i almindelig daginstitution (herunder også dagpleje) uden nogen former for støtte. Dog får 13 % pædagogisk og/eller praktisk støtte. 16 % bliver passet i hjemmet af en forælder. 76 % af forældrene til før-skolebørn vurderer, at der i høj grad eller i nogen grad er udvist forståelse for barnets særlige behov. 24 % vurderer, at det kun er sket i mindre omfang eller slet ikke. Den manglende forståelse opleves typisk i forbindelse med udendørs aktiviteter (ex. behov for klapvogn), men også sygdommens ofte usynlige karakter og svingende forløb (og dermed barnets svingende behov) nævnes. Halvdelen har ikke oplevet, at der blev taget passende hensyn under skolegangen. Problemer med den fysiske tilgængelighed, tilrettelæggelse af den daglige undervisning og særlige aktiviteter som fx udflugter samt manglende tilbud om hjælpemidler nævnes. Det største problem er barnets mange sygedage, men også koncentrationsbesvær og det psykiske/sociale miljø fx mobning/drilleri fylder hos børnene. Halvdelen har gået i almindelig SFO uden støtte, mens 39 % primært har været hjemme om eftermiddagen efter skolegang.
7 Børn og unge med gigt 7 Ud af de 186 børn i skolealderen har 26 haft sygeforløb på mere end tre sammenhængende uger. Det svarer til 14 % af børnene. I 73 % af disse sygeforløb blev der ikke etableret sygeundervisning. I de tilfælde, hvor undervisning blev etableret, var det på forældrenes initiativ. Der er stor uoverensstemmelse mellem den betydning, som forældrene tillægger sygeundervisningen og tilfredsheden med de tilbud, der er til rådighed. Kompensation og støtte til forældre Hver 4. forælder oplyser, at der gik mere end et halvt år efter, at barnet havde fået stillet en gigtdiagnose, til de blev klar over, at de havde ret til at få dækket merudgifter. Endvidere er der en tendens til, at forældre med længerevarende uddannelser hurtigere bliver klar over denne mulighed end forældre med kortere uddannelse. 84 % oplyser, at de har ansøgt om dækning af merudgifter, og 78 % har fået dækningen bevilget. De typiske kompensationsydelser omfatter tabt arbejdsfortjeneste (72 %), dækning af merudgifter (69 %) og hjælpemidler (50 %). Halvdelen af samtlige forældre angiver, at det var sygehuset, som informerede om muligheden for at opnå kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen informerede kun i 5 % af tilfældene. I de øvrige tilfælde har forældrene overvejende selv fundet ud af, at muligheden eksisterer, eller GBF har informeret dem om det. 57 % af forældrene oplyser, at de selv indhenter information, og langt størstedelen af dem (91 %) gør det for at finde løsninger på forskellige problemstillinger. 67 % oplyser endvidere, at de fik for lidt at vide hos sagsbehandleren. 75 % får også oplysninger fra forældre i samme situation. 96 % får information fra GBF, mens 62 % også får information fra Gigtforeningen. Endelig indhentes information fra internettet af 88 % af forældrene. 73 % har fået bevilget dækning af mindre end 10 timers tabt arbejdsfortjeneste pr. uge. 18 % har fået bevilget mere end 20 timer pr. uge. I langt de fleste tilfælde (75 %) er det moderen, der har fået tildelt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Ca. halvdelen af forældrene har enten haft orlov, fået nedsat arbejdstid for egen regning, ændret arbejdstider eller skiftet job pga. barnets sygdom. Koordinering og samarbejde med kommunen 70 % af forældrene har enten ofte eller af og til følt sig tvunget til selv at stå for koordineringen af samarbejdet med kommunen. Der er en tendens til, at forældre med kort uddannelse i højere grad end forældre med lang uddannelse har følt sig tvunget til at påtage sig en koordinerende rolle. Der er ligeledes en tendens til, at jo længere udredningstiden er,
8 8 Børn og unge med gigt i jo højere grad føler forældrene sig tvunget til selv at koordinere. Er diagnosen stillet på Rigshospitalet eller på Skejby Sygehus, er tendensen mindre udtalt, end hvis diagnosen er stillet på et lokalt sygehus. 64 % af forældrene vurderer, at Rigshospitalet og Skejby Sygehus har gjort mest for at koordinere indsatsen, hvorimod kun 8 % vurderer, at kommunens sagsbehandler har. I relation til samarbejdet vurderer 35 %, at de selv måtte finde frem til de løsninger, som de har fået igennem. 30 % vurderer, at det har været en kamp mod systemet at få gennemført de løsninger, som de har ønsket, og 18 % siger, at de overhovedet ikke har fået de løsninger igennem, som de har ønsket. Der er væsentlig uoverensstemmelse mellem forældrenes vurdering af vigtigheden af koordineringen på den ene side og tilfredsheden med den på den anden. Hele 96 % mener, at koordineringen af indsatsen er vigtig eller meget vigtig. I forhold til den andel lader tilfredsheden noget tilbage at ønske, selvom 62 % er tilfredse eller meget tilfredse med koordineringen. Igen er der en tendens til, at tilfredsheden er størst blandt forældre, hvis barn har fået stillet diagnosen på Skejby Sygehus eller Rigshospitalet. Samtidig er utilfredsheden med samarbejdet med den kommunale sagsbehandler størst i denne gruppe forældre. Én beskriver sin frustration således: En af de ting, vi VIRKELIG har haft svært ved at acceptere, er at kommunen i den grad har været en modspiller, og ikke en medspiller. Der går rigtig mange mentale kræfter til, når man konstant skal rykke kommunen for at få svar i sin sag; eller når man fx skal starte efter barsel med lillebror og ikke kan få svar fra kommunen på en ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste, og dermed skal gå og have ondt i maven over, hvordan hverdagen kommer til at fungere for ens barn. Vi har så stort set fået de ting/ydelser, vi har søgt om (men har heller ikke søgt om latterlige ting såsom ferier) men det har været kamp op ad bakke hele vejen. 53 % vurderer, at sagsbehandlerne har samarbejdet med familien om at løse problemerne. 59 % har oplevet sagsbehandlerskift inden for de seneste tre år. Af dem har 75 % oplevet det op til tre gange, mens 25 % har skiftet sagsbehandler mere end fire gange inden for de sidste tre år. Den typiske årsag (66 %) til skiftet er, at sagsbehandleren stoppede i sit job. Kun 4 % angiver samarbejdsproblemer som årsag til sagsbehandlerskiftet. Én beskriver oplevelsen af de hyppige skift således: I skrivende stund har vi netop IGEN skiftet sagsbehandler og er IGEN indkaldt til møde, så vi IGEN kan sætte en ny ind i sagen. Hun vil gerne vide, om vores merudgifter er ændrede selvom vi har gjort opmærksom på at behovet er uændret... Kommunen skal spare mere end
9 Børn og unge med gigt 9 10 % på merudgifts/tabt arbejdsfortjenesteområderne, så vi er spændt på, om vi skal til at slås med dem igen... Uoverensstemmelsen mellem tilfredsheden og vurderingen af vigtigheden af samarbejdet med de kommunale sagsbehandlere er markant. 90 % mener, at samarbejdet med de kommunale sagsbehandlere er vigtigt eller meget vigtigt. Tilfredsheden ligger til gengæld noget lavere kun 45 % er tilfredse eller meget tilfredse. Overgang barn-ung-voksen Typisk er børnene skiftet fra børnereumatologisk til voksenreumatologisk afdeling som 16- eller 17-årige. 32 % angiver, at de slet ikke var parate til dette skift. Størstedelen (77 %) har ikke talt med andre unge om skiftet, og 59 % angiver, at de heller ikke har talt med personalet på børnereumatologisk afdeling om det. 77 % vurderer, at det vil være en fordel, hvis der oprettes en særlig reumatologisk afdeling for unge mellem 14 og 21 år, hvor man bliver oplært i at begå sig på en voksenreumatologisk afdeling. 54 % føler, at de selv skal tage mere ansvar for deres sygdom, efter at de er flyttet, og 46 % af dem oplever dette som et problem. 59 % havde ikke en fast reumatolog på den børnereumatologiske afdeling. Typisk for denne gruppe er, at de har 2-4 forskellige læger. Det samme billede tegner sig, når de skifter til en voksenreumatologisk afdeling. 37 % af de unge vurderer, at reumatologen på voksenafdelingen har tilstrækkelig viden om børneleddegigt. De resterende vurderer, at det kun i ringe grad er tilfældet eller ved det ikke. 28 % mener ikke, at voksenreumatologen er opmærksom på de behov, den unge har pga. børneleddegigten. 41 % medgiver, at det ville være en fordel, hvis børnereumatolgen var til stede, første gang den unge var til ambulant behandling på voksenafdelingen. 95 % af de unge har altid eller af og til deres forældre med til de ambulante behandlinger. 63 % har ikke et fritidsjob. Halvdelen angiver, at dette skyldes sygdommen. Størstedelen (60 %) har ikke oplevet det som et problem, men for de resterende har det været et problem i fht. den videre uddannelse. Det begrænser også muligheden for at møde nye mennesker og tjene sine egne penge. Den gruppe, som har et fritidsjob, har typisk fået det via kontakter gennem forældre eller andet netværk. Én beskriver skiftet således: Der er meget stor forskel på børne- og voksenafdeling. På voksenafdelingen er man intet værd! Man føler sig ikke værdsat og håndteringen af farlig medicin er lagt for meget over på den unge (mig). Jeg mener ikke, at mit liv, på et splitsekund, er blevet mindre værd, men sådan har det føltes fra første gang jeg satte mine ben på reumatologisk voksenafdeling. Undersøgelser og tjek er sjældne og klager man, får man bare besked om at tage mere medicin jeg er ikke længere tryg og aner ikke, hvilken sundhedstilstand min krop er i. Typisk tjener de kr. om måneden. 56 % angiver, at børneleddegigten ikke har betydning i deres ansættelse, mens 33 % oplyser, at der tages særlige hensyn. De negative sider ved at have et fritidsjob er mindre tid og overskud til familie og venner samt mindre tid og overskud til lektier. I relation til sygdommen oplyses det, at fritidsjobbet øger trætheden og smerterne.
10 Gentoftegade Gentofte Tlf Gentoftegade Gentofte Tlf Gigtramte Børns Forældreforening Tlf Januar 2010
Information til børnehaver, fritidsinstitutioner, skoler m.v. omkring. Børneleddegigt. Udgivet af GBF - Gigtramte Børns Forældreforening
Information til børnehaver, fritidsinstitutioner, skoler m.v. omkring Børneleddegigt Udgivet af GBF - Gigtramte Børns Forældreforening Sygdommen Jamen, kan børn få gigt? Det er et spørgsmål, der ofte stilles
Læs mereRapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.
LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs mereSårbarhedsundersøgelse 2017
Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og
Læs mereNÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereInformation om. Gigtramte. Forældreforening. En sammenslutning af forældre til gigtramte børn I daglig tale - GBF. Børns
www.gbf.dk Information om Gigtramte Børns Forældreforening En sammenslutning af forældre til gigtramte børn I daglig tale - GBF Gigtramte Børns Forældreforening GBF blev stiftet i 1976 som en selvstændig
Læs mereSammenhæng i psykiatrien
Sammenhæng i psykiatrien 1. Har du oplevet, at din kommune ikke kan/vil hjælpe dig som pårørende (fx vejledning, henvisning, samtalegruppe etc.)? I meget høj grad 18,3% 69 I høj grad 15,1% 57 I nogen grad
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs mereQ1 Er du blevet tilbudt støtte af din kommune til at tackle dine udfordringer med dit psykisk syge barn? (sæt evt. flere krydser)
Q1 Er du blevet tilbudt støtte af din kommune til at tackle dine udfordringer med dit psykisk syge barn? (sæt evt. flere krydser) Besvaret: 183 Sprunget over: 109 Aflastningsmuli gheder (for... Tabt arbejdsfortj...
Læs mere1 Kort om Capacent... 3. 2 Baggrund... 4. 2.1 Indledning... 4. 2.2 Undersøgelsens metode... 4. 3 Diagnose og behandling... 5
Side 1 ud af 185 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Capacent... 3 2 Baggrund... 4 2.1 Indledning... 4 2.2 Undersøgelsens metode... 4 3 Diagnose og behandling... 5 3.1 Gapanalyse af udredningsforløbet... 34
Læs mereScleroseforeningen Sociale/handicappolitiske spørgsmål
Scleroseforeningen Sociale/handicappolitiske spørgsmål Undersøgelsen er gennemført d. 4. 9. august 2011 1 01. For at du kan leve et liv svarende til din alder og få din hverdag til at fungere, hvilke af
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mere2014-2015. Politisk Program
2014-2015 Politisk Program FNUG arbejder for, at alle unge med gigt kan leve et godt liv. Det forsøger vi gennemført ved at: FNUG arbejder for at øge livskvaliteten for unge med gigt, fjerne social isolation
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereStøtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk
Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk 2 Indhold 1. Resumé af undersøgelsen 1.1 Om undersøgelsen 1.2 Hovedproblemstillinger 2. Hvad betyder en sjælden
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereDANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende
DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller
Læs mereHJÆLP OG STØTTE. til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
HJÆLP OG STØTTE til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Hjælp og støtte til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Denne pjece er skrevet til
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereYdelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013
Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige
Læs mereEVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15
EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereDet kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.
HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de
Læs mereVærd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Læs mereResume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013
Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs merePårørendes erfaringer med aflastningsophold til deres nærtstående danske pårørende til personer med alvorlig kronisk sygdom eller handicap
Pårørendes erfaringer med aflastningsophold til deres nærtstående 1.215 danske pårørende til personer med alvorlig kronisk sygdom eller Resultater fra undersøgelse (2019) side 1 Forord I denne undersøgelse
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
U - FU Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Opfølgningsskema regionmidtjylland FU HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereUndersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom
Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 83 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Det er helt
Læs mereStyrk retssikkerheden!
Styrk retssikkerheden! Personer med handicap kommer ofte i klemme, når det gælder retssikkerheden Udfordringer og løsninger: En rundspørge blandt DH s medlemsorganisationer Udfordringer Løsninger Retssikkerhed
Læs mereMan bliver syg af det!
Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereBørn med diabetes. og deres trivsel i skolen
Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereJuni 2014 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2014
Juni 2014 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2014 Forord Børne- og Familieudvalget besluttede den 25. februar 2014 at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereSOLSIKKENS DØDSFALD OG HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED ALVORLIGE ULYKKER.
SOLSIKKENS HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD OG ALVORLIGE ULYKKER. 1 Indholdsfortegnelse: Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Indholdsfortegnelse
Læs mereUnge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under
Læs mereForslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42
Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er dækning af indtægtstab for forældre, der ikke kan passe deres arbejde
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs merePR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune. 11. feb 2016
t PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune 20204 20204 11. feb 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser...
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereDækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.
Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række
Læs mereTilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015
Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereForældre til børn med diabetes
Forældre til børn med diabetes Samarbejdet med kommunen offentlige støttemuligheder - når barnet har diabetes d.6.februar 2012 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk Forventninger
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereDisse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!
Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget
Læs merePårørendeundersøgelse. November 2018
Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereHalvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn
4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får
Læs mereGigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk
Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)
Læs mereOplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup
Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereBetydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Læs mereBrugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014
Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs mereEvaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet
Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs merePatientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt
Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Komiteen for Sundhedsoplysning September 2007 Alment helbred 1. Hvordan synes du, dit helbred er
Læs mereProfil af den danske kiropraktorpatient
Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.
Læs mereKommunal træning 2014
Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereBedsteforældreaften. Hvordan er det at være søskende til børn med autismespektrumforstyrrelser?
Bedsteforældreaften Hvordan er det at være søskende til børn med? Hvordan kan jeg som bedsteforældre hjælpe mine børnebørn? Der kræves QuickTime og et -komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereFrivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!
idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.
Læs mereX - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik
Læs mereFaktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2.
Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. september 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal 2015 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2. kvartal 2015
Læs mereSåvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-
1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet
Læs mereHvem kan få bevilget et fleksjob?
13 medlemmer i 2006 54 medlemmer i 2009 Hvad er skånejob? Skånejob er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid men du skal modtage førtidspension
Læs mereHvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Læs mereUndersøgelse af psykisk helbred og livskvalitet hos mennesker med sygdom, der er tilknyttet et jobcenter
Undersøgelse af psykisk helbred og livskvalitet hos mennesker med, der er tilknyttet et jobcenter Psykiatrifonden har i samarbejde med SIND Landsforeningen for psykisk sundhed - foretaget en spørgeskemaundersøgelse
Læs merePalle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015
Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mere