Psykisk syge børn lades i stikken

Transkript

1 Psykisk syge børn lades i stikken Ventelisterne på landets Børne og ungdomspsykiatriske hospitaler bugner. Forældrene savner orientering om behandlingsretten på to måneder - børnepsykiater frygter overinformation Side 1 af 8

2 Mor til skizofrent barn: Vi er ikke blevet informeret om behandlingsgarantien! Af: Anette Lillevang Kristiansen gyndte at snitte i sig selv og rive sine tænder ud. Flere gange råbte Susan Jankvist vagt i gevær til de offentlige personer rundt omkring Olivia, men først da Olivia truer med at slå en af sine forældre ihjel bliver moderens råb om hjælp hørt. Behandlingsgaranti på to måneder Susan Jankvist fra København har oplevet den dybe frustration og magtesløshed, man som forældre står i, når ens barn debuterer med en alvorlig psykisk sygdom. Hun oplevede svigt af systemet, der giver patienterne løfter om garanti for optimal behandling indenfor to måneder i Børne og ungdomspsykiatrien. Virkeligheden ser imidlertid noget anderledes ud. Jeg er nødt til at slå Susan ihjel, hvis jeg skal kunne leve sådan lød den uhyggelige udmelding fra Susan Jankvists 14 årige teenagedatter Olivia, da hun for fire år siden debuterede med sygdommen Skizofreni. En voldsom indledning på en svær psykisk lidelse og samtidig starten på et opslidende sygdomsforløb med kampe mod systemet og frustrationer over manglen på forståelse. Olivias problemer startede før hendes konfirmation, hvor man først slog det hen som pubertetsproblemer. Susan Jankvist og hendes mand så da også tiden an, men Olivias symptomer blev af stadig mere psykisk præget karakter. Hun havde voldsomme selvmordstanker, angst og var psykotisk og følte sig draget mod en selvmordskult i England. Hun kunne ikke holde ud at være i sig selv og blev selvskadende, be Normalt skal psykisk syge unge i behandling indenfor to måneder, og Olivia kommer også under behandling, men behandlingstilbuddet er langt fra optimalt. I to måneder hænger Olivia fast i systemet og familien oplever at kommunen håndterer sagen mangelfuldt. Olivia placeres på en akutinstitution, hvor personalet ikke har nogen erfaring med psykiatri og hendes tilstand forværres markant. Efter endt behandling på lukket afdeling skal Olivia videre til et bosted, hvor hun venter yderligere to måneder. Den behandlingsgaranti som skulle praktiseres i Børne og ungdomspsykiatrien, bliver Susan Jankvist og hendes mand ikke informeret om. Vi tænkte slet ikke på nogen behandlingsgaranti man kæmper jo bare for sit barn fortæller Susan Jankvist, der også fik beskeden, at da både hun og hendes mand har pædagogiske uddannelser og er ressourcestærke voksne, kan de bare tage datteren hjem. Men Olivia har et livstruende behov for professionel hjælp. Normalt skal der hurtigst muligt informeres om behandlingsgarantien, men som Susan Jankvist siger den to måne- Side 2 af 8

3 ders behandlingsgaranti er en sandhed med modifikationer, for hvornår begynder de to måneder? Er det fra man henvender sig ved sin egen læge? Fra det tidspunkt hvor en sagsbehandler involveres eller fra barnet er inde i det psykiatriske system? Ifølge Susan Jankvist skyldes den manglende information at psykisk sygdom stadig er et så tabuiseret emne. Ingen behandlingstilbud Senere viser det sig, at Olivia har selvmedicineret sig gennem et halvt år, hvor hun har haft et misbrug af hash og Rohypnol (kraftigtvirkende sovemedicin). Susan Jankvist forsøger hele tiden at overbevise systemet om datterens massive behandlingsbehov, men føler at hun løb panden mod en mur. Beskeden er bl.a. at det er vanskeligt at skelne om Olivias symptomer er reelle tegn på psykisk sygdom eller pubertetsproblemer. Desuden er der ikke noget behandlingstilbud til Olivia efter hendes indlæggelse og herefter henvises hun blot til et af kommunens egne steder, i stedet for at tage udgangspunkt i, hvad der ifølge psykiaterne, ville være det optimale behandlingstilbud for Olivia. Som psykisk meget sårbar kan Olivia kun overskue små forandringer, og trives bedst ved at være på ét sted. Hun har brug for forudsigelighed, og skal derfor normalt bruge omkring en måned på omstilling. Hjælper andre unge skizofrene Det kan være svært for psykisk syge børn og unge at få den optimale behandling selvom systemet giver løfter herom. Foto: Anette Lillevang Kristiansen I dag er 18 årige Olivia tilknyttet Bispebjerg Hospital, og er nogenlunde landet på benene efter fire års kamp. Og på sine gode dage har hun endda overskud til at hjælpe andre psykisk syge unge. På opfordring fra sin kontaktsygeplejerske er Olivia begyndt at give råd og vejledning til andre unge skizofrene. Olivia og hendes mor taler om at skrive en bog om sygdomsforløbet, for at hjælpe andre, der står i samme situation. For som Susan Jankvist siger vi anede simpelthen ikke hvad vi skulle gøre, hvem vi skulle spørge eller hvor vi skulle gå hen og få hjælp. Olivia har ikke boet hjemme gennem hele behandlingsforløbet, men hun er med på ferie, fordi hun løbende skal øve sig i at fungerer udenfor institutionens fire vægge. Det har været et slidsomt forløb og hvis ikke vi som forældre havde været så vedholdende, så tør jeg ikke tænke på hvor min datter hav- Side 3 af 8

4 de været henne i dag slutter Susan Jankvist Side 4 af 8

5 Psykisk syge børn drukner i bureaukrati Af: Anette Lillevang Kristiansen Ifølge en spørgeundersøgelse fra Bedre Psykiatri svarer 73,4 % af forældrene til psykisk syge børn, at de ikke har fået information om den såkaldte behandlingsret, der sikrer barnet behandling indenfor to måneder. Kraniebrud behandles altså straks, mens kvæstelser i psyken ryger på venteliste. Når et barn henvises til psykiatrien, har det krav på et udredningsforløb indenfor to måneder. Hvis barnet fortsat herefter har brug for behandling, så har det krav på at komme i behandling indenfor to måneder, efter udredningen er afsluttet. Lovgivningsmæssigt relaterer det sig til, at man fra januar 2008 ville indføre en udredningsgaranti på to måneder og året efter en behandlingsret på to måneder folk ikke forstår det. Det er muligt, at regionen overholder formalia og f.eks. stikker folk en seddel i hånden, hvor de kan læse mere. Men forældre til en ung psykisk syg er selv påvirket og forstår måske ikke tingene helt klart. Der orienteres i hvert fald ikke nok om retten forklarer Knud Kristensen, der selv er pårørende til en psykisk syg. Lovgivningsmæssigt skal regionen, efter modtagelsen af en henvisning, orientere patient og pårørende. Det skal stå klart, om regionen er i stand til at overholde fristen, og kan de ikke det, har man forpligtelse til at informere om behandling i privat regi. Så regionen har altså ansvaret, og orientering skal ske efter, at henvisningen er modtaget Efter ventelisten havde barnet så ret til andre tilbud. Sådan er det teknisk set. Men virkeligheden ser anderledes ud. De færreste er bekendt med retten, og børnene bliver taberne, fordi forældrene ikke kender til deres basale rettigheder. Regionen har ansvaret Knud Kristensen fra Landsforeningen SIND mener, at ordningen er omstridt, da ansatte i psykiatrien, selvfølgelig mener, at de informerer tilstrækkeligt. Men sandheden er, at nok bliver der orienteret, men på sådan en måde, at Lovgivningsmæssigt er det regionen der skal orientere om behandlingsretten, men informationen er ikke tilstrækkelig. Foto: Anette Lillevang Kristiansen Men det forekommer, at regionen mener, at de først skal vurdere om det er en relevant henvisning. Og det sker nok til tider, at man ikke får det gjort, i hvert fald ikke fra starten af siger Knud Kristensen. Psykiatrien spiller fallit Generalsekretær Thorstein Theilgaard i Bedre Psykiatri er slet ikke i tvivl om, at Børne og ungdoms- Side 5 af 8

6 psykiatien har behov for forbedring. Ifølge spørgeundersøgelsen svarer 73,4 % af de adspurgte forældre, at de har fået enten ingen eller ikke tilstrækkelig information. Hvis man spørg forældrene, så har psykiatrien et område, hvor de ikke er dygtige nok, selvom psykiatrien vil påstå, at de faktisk har informeret på alle måder forklarer Thorstein Theilgaard og tilføjer: Men vi kan se ud af undersøgelsen, at forældrene ikke føler sig informeret tilstrækkeligt, og så er det klart at pilen peger på de professionelle. De har en vigtig opgave, som ikke løftes professionelt nok. Det er tre ud af fire, der har den oplevelse, hvilket er dybt foruroligende. På Børne og ungdomspsykiatrisk afdeling på Kolding sygehus gør man, hvad man kan, for at orientere forældrene. Vi er forpligtiget til at udsende enorme mængder info til forældrene. Orientering om journaloplysninger og sundhedsfaglige kontaktpersoner og bunker af papir, som skal belyse problematikkerne. Så forældrene går død i at skulle sætte sig ind i alle disse ting, forklarer Børnepsykiater Thorsten Schumann, der nærmere frygter over-information. For få personaleressourcer Blandt eksperterne er der dog enighed om, at manglen på information skyldes for få personaleressourcer til at imødekomme forventningerne. Det stiller de ansatte i børnepsykiatrien i en umulig situation lange. I andre dele af sundhedssektoren, er det jo heller ikke sådan at man flere år efter en indført garanti til borgerne, stadig ikke lever op til den. Grundlæggende er det skandaløst udover alle grænser påpeger Thorsten Theilgaard fra Bedre Psykiatri. En af konsekvenserne af de lange ventelister er, at de psykisk syge børn og unges tilstand ofte forværres markant. Det har aldrig har været meningen, at en alvorligt psykisk syg skulle kunne parkeres på venteliste. De skal indlægges her og nu, og der mener jeg, at systemet svigter totalt. Det svarer jo til, at sygehusene beder en patient med kraniebrud om at vente understreger Knud Kristensen fra Landsforeningen SIND. Psykiatrien skal på finansloven Ifølge Knud Kristensen mangler psykiatrien 2 milliarder årligt, men tilføjelsen af økonomiske ressourcer er ikke alene løsningen. Tidligere forsøg med at tilfører midler, var kun et plaster på såret. Overlæge Thorsten Schumann peger på, at psykiatrien generelt er for lavt prioriteret og bør på finansloven. Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri er enig og henviser til at første del af udredningsgarantien skulle indføres 1. januar 2008, blev skubbet til august samme år. Undskyldningen var, at politikerne kom for sent i gang på grund af folketingsvalget i 2007, hvilket ifølge Thorstein Theilgaard et helt absurd argument. Og på trods af at det er en rum tid siden, man har indført de to garantier, så er ventelisterne stadig meget I virkeligheden handler det om, at psykiatrien ikke har ligget øverst i bunken hverken på Christiansborg Side 6 af 8

7 eller i regionerne, mens der arbejdes på at sikre, at kræftpakke dit og dat bliver realiseret og der bliver psykiatrien sorteper konkludere Thorstein Theilgaard Side 7 af 8

8 Psykiatrisk garantiklinik etableret i Risskov Af: Anette Lillevang Kristiansen Børne og ungdomspsykiatriens store udfordring er at antallet af henvisninger stiger. Så en ekstraordinær indsats er nødvendig, for at få puklen høvlet af. På Psykiatrisk hospital i Risskov har man taget konsekvensen. Lange ventelister i Børne og ungdomspsykiatrien har længe været et problem på landets psykiatriske hospitaler. Man har i Risskov etableret en såkaldt garantiklinik hvor børn med psykiatriske problemstillinger kan komme til uden ventetid. Knud Kristensen der er formand for landsforeningen SIND er positiv overfor tiltaget. Det er i virkeligheden et privathospital indeni det offentlige system, som er lavet for at få has på ventelisterne. Afdelingen er friholdt fra uddannelsesforpligtelser, så man kan koncentrerer sig om patienterne. Den har kun eksisteret et halv års tid, så det er for tidligt endnu at sige noget om, om ventelisterne bliver bragt ned konkluderer Knud Kristensen. Der er brug for nye tiltag i psykiatrien for at komme ventelisterne til livs og som Knud Kristensen siger: Der skal inddrages andre personalegrupper og sættes ind med sociale tilbud tidligt i forløbet, så man undgår at de unge patienters tilstand forværres Side 8 af 8