BEFOLKNINGSPROGNOSE DRAGØR KOMMUNE

Transkript

1 BEFOLKNINGSPROGNOSE DRAGØR KOMMUNE Til godkendelse på Økonomiudvalgets møde den 23 marts 2017

2 Dragør Kommune - Befolkningsprognose 2017

3 INDHOLD 1 Indledning s. 1 2 Prognosens hovedresultat s. 2 3 Befolkningsudviklingen i 2016 s. 3 4 Befolkningsudvikling for s Udviklingen i historiske befolkningsparametre s. 4 5 Flytteoplande i 2016 s Tilflyttere til Dragør kommune 2016 s Fraflyttere fra Dragør kommune 2016 s. 7 6 Befolkningsudvikling for s Kriterier for befolkningsparametrene s Forskydning mellem aldersgrupper s Prognose 2017 sammenlignet med prognose 2014, 2015 og 2016 s Elevtalsprognose s Faktisk og forventede elevtal, skoleåret 2015/2016 s Søgemønstre fra 2013 til 2016 s Udvikling i elevtallet for skoleår 2016/17-/28 s Opsummering af elevtalsudviklingen s Usikkerhed i elevtalsprognosen s Datagrundlag og forudsætninger s Beregningsmetode s CPR-udtræk s Fødselsparametre s Dødsfald s Tilflytning til nye boliger s Splitfaktor s Beregningssikkerhed s Resultatstabeller s Appendiks s. 28 Dragør Kommune - Befolkningsprognose 2017

4 1. Indledning Befolkningsprognosen har til formål at skabe overblik over udviklingen i folketallet og befolkningssammensætningen. Prognosen danner grundlag for vurderingen af kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, SFO og plejehjem. Til brug for den fremtidige planlægning har Dragør Kommune udarbejdet en befolkningsprognose for perioden Prognosen tager udgangspunkt i folke- og boligtal tilskrevet den forventede udvikling i kommunens boligmasse frem til år. Den forventede udvikling i boligmassen er anslået af Dragør Kommune på baggrund af planlagte udbygninger herunder rækkehusbebyggelsen på Vierdiget-grunden. Det øvrige datagrundlag for Dragør Kommune er indhentet af rådgivningsvirksomheden COWI. Prognosen er beregnet af Dragør Kommune i samarbejde med COWI ved brug af prognosemodellen Demografix. I forlængelse af befolkningsprognosen uarbejdes ligeledes en elevtalsprognose, der er beregnet på baggrund af de seneste vedtagede skoledistriksgrænser jf. Kommunalbestyrelsens beslutning af den 18. december 2014, hvor skoledistriktsgrænserne blev ændret for bedre at benytte kapaciteten på Dragørs Skoler. Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse af fremtiden. I en prognose fremskrives kendte folketal ud fra en række forudsætninger og en forventet udvikling. En hovedforudsætning for prognosen er dermed, at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. Prognosens usikkerhed stiger efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra udgangsåret. I budgetlægningen og mange planlægningssituationer er det dog den nære 5-års tidshorisont, der har interesse. Forudsætninger og datagrundlag er yderligere beskrevet i afsnit 8. Basisområder og bydele anvendt i prognosen fremgår af kortmaterialet i appendiks. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

5 2. Prognosens hovedresultat Kommunens folketal steg i løbet af 2016 med 147 personer fra den 1. januar 2016 til den 1. januar Sidste års prognose forventede en stigning i folketallet på netop 147 personer, så alt i alt endte prognosen fra sidste år med at ramme plet. I kommunens budgetlægning er udviklingen i årene af særlig interesse. De faktiske folketal for 2017 samt den forventede befolkningsudvikling for perioden fordelt på aldersgrupper er opgjort i tabel 1 nedenfor. Bemærk 2017-tallet er opgjort pr. 1 januar Tabel 1: Faktisk og forventet befolkningsudvikling Aldersgruppe år år år år år Hovedtotal *Hovedtotalerne er opgjort pr. 1. januar det pågældende år I tabellen nedenfor er befolkningsudviklingen gengivet som indekstal med 2017 som basisår, for lettere at kunne sammenligne den forholdsvise udvikling på tværs af aldersgrupperne Tabel 2: Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper , indekstal Aldersgruppe år år år år år Hovedtotal *Hovedtotalerne er opgjort pr. 1. januar det pågældende år Dragør Kommune - Befolkningsprognose

6 3. Befolkningsudviklingen i 2016 I løbet af 2016 blev der født 121 børn i Dragør i 2016 som var lidt flere fødsler end forventet. Samme år steg antal døde med 160 mod forventet 144. Det betyder samlet set, at det faktiske fødselsoverskud var -39 mod de anslåede -32, hvilket stort set passede med forventningerne om et stadigt stigende mortalitetsniveau i Dragør Kommune. I 2016 så man også en forskydningen i nettotilflytningen mellem tilflyttere til eksiterende boliger og til nye boliger, hvilket skyldes, at der var markant flere nye boliger klar til indflytning i 2016 end forventet. I sidste års prognose var der forventet 10 nye boliger mod det faktiske antal nye boliger som var 37. Den højere nettotilflytning til nye boliger betyder samlet set, at der er sket en lille udtynding i kommunens boligmasse. Den samlede vækst i befolkningen i 2016, med de to korrektioner, er 147 personer, som var forventet i prognosen. Korrektioner skyldes afrundinger samt for historisk data forsinkede efterregistreringer i CPRregistret. I tabel 3 nedenfor opgøres den faktiske udvikling i løbet af 2016 for udvalgte befolkningsparametre. Tabel 3: Faktisk og forventet befolkningsudvikling 2016 Befolkningsudvikling Faktisk ultimo 2016 Forventet i 2016 prognosen Difference Antal fødte Antal døde Fødselsoverskud Nettotilflytning: Til bestående boligmasse Til nye boliger Nettotilflytning i alt Korrektioner Vækst Dragør Kommune - Befolkningsprognose

7 4. Befolkningsudvikling for I dette afsnit gennemgås udviklingen i de historiske befolkningsparametre i Dragør med udgangspunkt i de faktiske tal fra ultimo De kaldes også beregningsårene og det er disse der er blevet lagt til grund for dette års befolkningsprognose. 4.1 Udviklingen i historiske befolkningsparametre Udviklingen i folketallet er et resultat af antal fødte, antal døde, antallet af flytninger samt udtynding/fortætning i boligmassen. En fortætning betyder, at der i den eksisterende boligmasse bliver flere indbyggere pr. bolig. Disse parametre gennemgås i det følgende. Tabel 4: Befolkningsparametre , faktiske tal Befolkningsudvikling Antal fødte Antal døde Fødselsoverskud Nettotilflytning bestående boligmasse Nettotilflytning nye boliger Nettotilflytning i alt Udtynding/fortætning Korrektioner Vækst *Resultaterne er opgjort pr. 1. januar det pågældende år Fødselsoverskud Det fremgår af tabel 4, at de seneste fem år været præget af et kontinuerligt negativt fødselsoverskud, idet der hvert år dør flere personer end der bliver født, hvilket er tiltrods for et ligeledes stigende fødselsniveau over årene. Nettotilflytning Den generelle tendens i Dragør de seneste 5 år har været en fortætning i boligmassen, hvor antallet af tilflyttere til kommunen har været større end fraflyttere, og at disse tilflyttere benytte sig af den eksiterende boligmasse. Dette var særligt udslagsgivende i I 2016 forsatte trenden med en overordnet fortætning i den bestående boligmasse til trods for forskydningen af tilflyttere til den bestående boligmasse i kommunen versus tilflytning til nye boliger. Udviklingen i den abolutte udtynding/fortætning fra 2012 til 2016 ses i figur 1 nedenfor: Dragør Kommune - Befolkningsprognose

8 Figur 1: Udviklingen i den abolutte udtynding/fortætning fra 2012 til Absolut udtynding/fortætning 2016 prog versus 2016 faktisk Prognose Faktisk Dragør Kommune - Befolkningsprognose

9 5. Flytteoplande i 2016 Dette afsnit har til hensigt at illustrere kommunens flytteopland, og kortlægge hvor Dragørs borgere flyttede fra, og hvor de flyttede til i løbet af Disse kort er indhentet fra folketal.dk, som har fået deres data fra Danmarks Statistik. 5.1 Tilflyttere til Dragør kommune 2016 Kort 1 nedenfor viser, at hele 50,9% af de tilflyttere, der kom til Dragør kommune i 2016 flyttede fra København og yderligere 5,1% kom fra Frederiksberg. Dernæst er det fra vores nabokommune Tårnby, hvor der kom næstflest tilflyttere i 2016 med 11% af det samlede antal tilflyttere. Derudover kommer kommunens tilflyttere fra andre større byer som Århus, Odense og Gentofte. Kort 1: Tilflyttere til Dragør kommune, top 10 kommuner folketal.dk/artikler/flytteoplande.php Dragør Kommune - Befolkningsprognose

10 5.2 Fraflyttere fra Dragør kommune 2016 Kort 2 nedenfor viser, at 46,3% af Dragørs kommunes fraflyttere søger til Københavns kommune og 2,9% til Frederiksberg kommune. Den kommune, hvortil vi har næstflest fraflyttere er Tårnby med 9,8% af det samlede antal fraflytter. Derudover flytter mellem 1,5% og 1,8% af kommunens fraflyttere også til større kommuner som Århus, Aalborg og Gentofte. Det vi kan udlede om kommunens flytteopland, fra de to kort, er at Dragør har størst udveksling af borgere med Købehavns kommune, og dernæst Tårnby kommune. Dette er ikke uforventeligt givet Dragørs er geografisk tæt placeret på hovedstaden, og der ligeledes vil ske en større udveksling med Dragørs eneste nabokommune Det er plausibelt, at tænke de unge fraflytter kommunen til fordel for uddannelse og job i størrer by, hvor især København trækker. Det er mere diffust, hvad angår hvem der flytter tilbage, og hvornår de gør det. Tilflytterne til kommunen kommer dels fra de store uddannelsesbyer Århus Odense og København, og fra mere velstillede kommuner. Det kan skønnes, at disse tilflyttere dels vender hjem efter endt studie, søger væk fra byerne for stifte familie eller ser mod Dragør efter deres tid på arbejdsmarkedet. Kort 2: Fraflyttere fra Dragør kommune, top 10 kommuner folketal.dk/artikler/flytteoplande.php Dragør Kommune - Befolkningsprognose

11 6. Befolkningsudvikling for De faktiske befolkningsparametre fra afsnit 4 danner grundlaget for beregningen af den forventede udvikling i befolkningsparametrene for de kommende 10 år. Den fremskrevne udvikling er opgjort i tabel 5 nedenfor. Tabel 5: Forventet udvikling for befolkningsparametre Befolkningsudvikling Antal fødte Antal døde Fødselsoverskud Nettotilflytning bestående boligmasse Nettotilflytning nye boliger Nettotilflytning i alt Udtynding/fortætning Korrektioner Vækst *Resultaterne er opgjort pr. 1. januar det pågældende år 6.1 Kriterier for befolkningsparametrene Følgende afsnit vil omhandle de kriterier der er langt til grund for fremskrivningen af befolkningsparametrene, der er anvendt i befolkningsprognosen: Dette års prognoseberegninger benytter sig af beregningsårene 2013 til 2016 og tildeler disse lige stor vægt hvad angår mortalitet når fremskrivningen foretages. Mortalitet dækker over dødelighedsniveauet i kommunen, og beregningsårene viser, at der fremadrettet vil være en stigende levealder over årene samt et stadigt stigende mortalitetsniveau. Det anbefales derfor, at fremskrivningen sker på baggrund af den nyere historik, hvor de seneste 4 år vægtes lige, for at få den mest tidsvarende fremskrivning. Næste parameter er flytninger. Disse opdeles i tilflytning og fraflytning i befolkningens interne flytninger, hvilket er inden for kommunen og eksterne flytninger, hvilket er en flytning til og fra andre kommuner samt udlandet. Fremskrivningen af denne parameter afhænger også af det forventede fremtidige boligbyggeri, som ligeledes kan have intern eller ekstern tilflytning til de nye boliger. Flygtninge tælles med i dette parameter. Yderligere er fremkrivningen for flytteparameteret opdelt i 3 perioder med hver deres vægtning af beregningsårene, for bedst at følge udviklingen i Dragør Kommunes boligprogram, hvor vi har historisk data fra 2004 og frem. For fremskrivningen af 2017 vægtes historikken for , da denne periode så færre boliger opført. For udvælges beregningsårene , som var en periode præget af mange opførte boliger i stil med de kommende rækkehuse på Vierdiget-grunden, og perioden fra 2020 og frem til prognosens slutår vil baseres på hele historikken fra 2004 til Dragør Kommune - Befolkningsprognose

12 Denne opdeling i vægtningen af de historiske år ses bedst at repræsentere udviklingen i Dragør ifølge COWI. Det er set i lyset af byggeriet på Vierdiget-grunden, hvor der vil være en forholdsvis stor tilflytning, mens der i prognosens resterende år kun er få aktuelle muligheder for nybyggeri i Dragør. Fertilitetsniveauet er bliver beregnet på baggrund af det gennemsnitlige fertilitetsniveau for årene Ved at begrænse vægtningen af de historiske år tilpasses fremskrivningen til den mest aktuelle tendens i Dragør og vil give den bedst mulige fremskrivning. Oveni i denne vægtning i fremskrivningen er det blevet anbefalet af COWI, at justere fødselsniveauet i Dragør, således at der maximalt forventes at være en stigning i fødselsniveauet på 2 promille pr. år for kvinder i den fertile alder (15 49 år). Det vil sige, at man lader fertilitetsniveauet følge fremskrivningen med en restriktion på 2 frem imod slutåret. Årsagen til dette er, at fremskrivningen af fertilitetsniveauet i prognoseprogrammet Demografix bygger på den såkaldte DREAM-model, der i sin fremskrivning opererer med landsgennemsnit for fertilitet. Denne model har en forventning om en større fødselsfrekvens i fremtiden som kompensation for det lavere landsgennemsnit i øjeblikket. Denne kompensation og udvikling ses ikke at passe for Dragør, hvor fertilitetsniveauet var 2,250 i 2016, hvilket var betragteligt over landsgennemsnittet på 1,785 i 2016, hvorfor denne yderligere justering anbefales. Samlet set vurderes nettotilflytning til nye boliger at være høj i starten af prognoseårene, grundet den forventede tilflytning til de nye rækkehuse på Vierdiget, hvorfor der vil ske en udtynding i boligmassen. Derefter anslås et stabilt niveau frem mod, og at der vil være en større fortætning til den bestående boligmasse imod slutningen af prognoseårene, altså at der mod kommer til at bo flere personer pr. husstand. På baggrund af ovenstående kriterier for befolkningsudvikling er Dragør Kommunes samlede befolkning fremskrevet som vist i figur 2 nedenfor. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

13 Figur 2: Forventet befolkningsudvikling i Dragør Udvikling i totalbefolkningen Resultaterne er opgjort pr. 1. januar det pågældende år Det fremgår af figur 2, at befolkningentallet forventes at stige mærbart i prognoseperiodens først fire år til 2021, hvorefter udvikling stabilisers med en mindre stigning frem mod. Befolkningen pr. 1. januar forventes at være personer. 6.2 Forskydning mellem aldersgrupper Udviklingen i befolkningstallet for hele kommunen med udvidede aldersgrupper er sammenfattet nedenfor i tabel 6: Tabel 6: Faktisk og forventet befolkningsudvikling 2017-, hele kommunen Alders gruppe år år år år år år år år år år Hovedtotal Resultaterne er opgjort pr. 1. januar det pågældende år Dragør Kommune - Befolkningsprognose

14 I den følgende tabel opgøres de faktiske og forventede folketal med udvidede aldersgrupper gengivet som indekstal med 2017 som basisår, for lettere at sammenligne den forholdsvise udvikling og forskydning på tværs af aldersgrupperne. Tabel 7: Faktisk og forventet befolkningsudvikling 2017-, indekstal Alders gruppe år år år år år år år år år år Hovedtotal Resultaterne er opgjort pr. 1. januar det pågældende år Overordnet set kan følgende udledes af tabel 6 og 7 om den forventede udvikling i Dragørs befolkning fordelt på aldersgrupper: - Antallet af børn i aldersgrupperne 0-2 og 3-5 årige forventes at forblive på nuværende niveau, altså omkring indeks 100 igennem hele prognoseperioden. I Dragør kommunes tilfælde betyder dette, at vi forsat forventer at have et relativt højt fertilitetsniveau, hvorfor børn i denne aldersgruppe ikke forventes at stige mere. Dette punkt beskrives yderligere i afsnit 8 under fødselsparametre. - Antallet af børn i folkeskolealderen, de 6-16 årige, forventes at stige i hele perioden, særligt frem til 2023 med indeks 105, hvorefter der forventes et fald til indeks 102 i. Det vil sige, at der forventes flere børn i kommunens folkeskoler fremadrettet. - Antallet af årige, hvilket er den klassiske børnefamiliealder, ses at stige, særligt de næste fire år, til et indeks 109, hvorefter det forventes at falde mod et indeks på 101 ved prognosens slutår. - Antallet af personer i alderskategorierne 50-64, samt 85+ årige ses at stige over hele prognoseperioden. Det betyder, at der sker en forskydning af befolkningssammensætningen så kommunen forsat vil opleve at få flere ældre borgere fremadrettet. Alderskategorien år ligger under indeks 100 fra 2018, hvilket betyder, at der forventes færre ældre borgere i denne alderskategori, men som beskrevet ovenfor, bliver der overvejende flere ælre i Dragør. Det vil sige, at der forventes flere børn og unge samt voksne i børnefamiliealderen samt et stigende antal ældre i kommunen særligt 75+ årige. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

15 Den beskrevne forskydning i kommunens aldersgrupper er illustreret nedenfor i figur 3. Figur 3: Udviklingen i aldersgrupper i periode år 3-5 år 6-16 år år år år år år år 85+ år Prognose 2017 sammenlignet med prognose 2014, 2015 og 2016 Der sker årligt en justering af den forventede befolkningsudvikling, dels fordi det seneste års udvikling indarbejdes i prognosen, og dels fordi boligprognosen justeres hvert år på baggrund af de kendte projektplaner i kommunen. Samlet set betyder justeringerne til dette års befolkningsprognose, at udviklingen i det forventede folketal ligger markant højere lavere end prognosen for 2016, men stadig over 2014 og 2015 prognoserne. Forskellen mellem prognoserne er afbilledet i figur 4 nedenfor. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

16 Figur 4: Forventet befolkningsudvikling, prognose 2017 versus 2014, 2015 og Sammenligning med tidligere prognoser Prognose 2014 Prognose 2015 Prognose 2016 Prognose Årsagen til at 2016-prognosen forventede en betragtelig højere befolkningsudvikling i forhold til prognosen skal findes i den usikkerhed der var omkring krisen i Syrien, hvor man i 2016 både havde fået tildelt en større kvote af flygtninge, og der var en forventning om, at antallet af flygtninge til kommunen ville være større end hvad der faktisk var tilfældet prognosen ligger stadig over 2014 og 2015 prognoserne og den primære årsag hertil er det igangværende rækkehusprojekt på Vierdiget-grunden, hvor der forventes at stå 102 nye rækkehuse klar til indflytning frem mod Dragør Kommune - Befolkningsprognose

17 7. Elevtalsprognose På baggrund af børnetallene i befolkningsprognosen for er der udarbejdet en særskilt elevtalsprognose til brug for skolernes planlægning. Børnetallene er kombineret med data udtrukket fra Dragør Kommunes elevadministrationssystem (KMD Elev), der indeholder oplysninger om alle skolebørn, som bor i Dragør Kommune, samt de elever, der går i skole i Dragør Kommune, men er bosat udenfor kommunen. Elevtalsprognosen er beregnet på baggrund af de senest vedtagne skoledistriksgrænser jf. Kommunalbestyrelsens beslutning af den 18. december 2014, hvor skoledistriktsgrænserne sidst blev ændret for bedre at benytte kapaciteten på Dragørs Skoler (Detaljeret kort findes i appendiks). Dataindsamlingen til elevprognosen er baseret på disse distriktsgrænser samt de seneste fire skoleårs søgemønsterhistorik. Det skal bemærkes, at Dragør Skole ses som en skole med ét samlet søgemønster trods sin fysiske opdeling. 7.1 Faktisk og forventede elevtal, skoleåret 2015/2016 Den 31. december 2016 var der skoleelever i Dragør Kommune, hvilket var 11 elever flere end forventet i sidste års prognose. Af disse gik i kommunens skoler, mens 159 benyttede andet tilbud tilbud jf. nedenstående tabel 6.I tabel 8 nedenfor opgøres det faktiske elevtal versus sidste års prognose fordelt på skoler: Tabel 8: Faktisk og forventede elevtal , Dragørs skoler og andre tilbud Faktisk 2016/2017 Forventet 2016/2017 Difference Dragør Skole St. Magleby Skole Andre tilbud* Hovedtotal *Andre tilbud består bl.a. af privatskole, efterskole og skoler i andre kommuner Som det fremgår af tabel 8 havde St. Magleby Skole to færre elever end forventet i sidste års prognose, hvorimod Dragør Skole fik 11 flere end forventet. Fuldestgørende tabeller for de enkelte skoler og tilbud fordelt på klassetrin er at finde i resultattabellerne i afsnit Søgemønstre fra 2013 til 2016 Data udtrukket fra elevadministrationssystem for elever pr. skole pr til anvendes i prognosen som grundlag for Dragør kommunes elevers søgemønstrene. Disse udtræk er bearbejdet af COWI i samarbejde med Dragør Kommune. De historiske søgemønstre viser: Hvor stor en andel af kommunens henholdsvis 5 og 6 årige, der er startet i skole Hvilken skole eleverne bosiddende i de forskellige skoledistrikter er startet på Hvor mange elever bosat udenfor kommunen, der går på de enkelte skoler, og Hvilken omfordeling af elever, der sker mellem skolerne ved oprykning fra klassetrin til klassetrin. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

18 Der regnes selvstændige søgemønstre for skoledistrikterne, dvs. de skolesøgende børn fordeles i prognoseperioden på de skoler, som børn i deres eget skoledistrikt historisk set søger. Endvidere er det på baggrund af erfaringer fra tidligere år estimeret, hvor mange elever fra andre kommuner, som vil søge skole i Dragør Kommune om omvendt. I efteråret 2014 i forbindelse med indføringen af digital skoleindskrivning blev der fastlagt faste skoledistrikter igen. Man skal være opmærksom på, at der i skoleåret 13/14 var indført flydende skoledistrikter, hvilket betød at skoledistrikterne blev fastsat for ét skoleår af gangen efter klassedannelserne for de kommende 0. klasser ligger fast. Andelen af kommunens 5-6 årige, der er startet i skole, indgår også som forudsætning for elevprognosen. COWI vurderer, at andelen af børn der er startet i skole som 6 årige svarer til landsgennemsnittet. Det skal bemærkes, at fremskrivningen af elevtal er forbundet med en grad af usikkerhed da elevers søgemønstre er påvirkelige af ændringer i skoledistriktsgrænser og ændring i skoleindskrivningen. 7.3 Udvikling i elevtallet for skoleår 2016/17-/28 Elevtalsprognosen venter en mindre stigning i antallet af elever over de næste 10 år fra elever i skoleåret 2016/17 til elever i skoleåret /28. Der ventes dog en relativ større udvikling i elevtallet i de kommende fire år. Udviklingen i elevtal for kommunen samlet set er illustreret af nedenstående figur. Figur 5: Udviklingen i elevtal i Dragør i perioden 2016/17 /28 Udvikling i elevtal (Skoleår 16/17-27/28) Elevtal /17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Dragør Kommune - Befolkningsprognose

19 Hvis man ser isoleret på den forventede udvikling i elevtallet på kommunens folkeskoler, (dvs. efterskoler, privatskoler og folkeskoler i andre kommuner sorteret fra) ventes der samme markante stigning frem mod skoleåret 20/21, hvorefter der ventes et fald frem mod prognosens slutår, dog ses der stadig en større stigning i folkeskolens elevtal forhold til prognosens startår. Figur 6: Udviklingen i elevtal i Dragør kommunes folkeskoler 2016/17 /28 Udvikling i kommunens folkeskolers elevtal (Skoleår 16/17-27/28) Elevtal /17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Fordelingen af elever på kommunens skoler, samt deres brug af andre tilbud fremgår af nedenstående tabel. Tilsvarende tabeller med elevtal for de enkelte skoler opdelt på klassetrin findes bagerst i prognoses tabelsamling. Tabel 9a: Udvikling i elevtal fordelt på kommunes skoler og andre tilbud / / / / / / / / / / 2026/ / 2028 Dragør Skole St. Magleby skole Efterskole Privatskole Andre skoler Specialelever i andre kommuner Folkeskoler i andre kommuner Hovedtotal Dragør Kommune - Befolkningsprognose

20 Af tabel 9b fremgår udviklingen i elevtallet omregnet til indekstal med skoleåret 2015/2016 som basisår. Tabel 9b: Udviklingen i elevtal på kommunens fusionerede skoler omregnet til indekstal 2016/ / / / / / / / / / 2026/ / 2028 Dragør Skole St. Magleby skole Efterskole Privatskole Andre skoler Specialelever i andre kommuner Folkeskoler i andre kommuner Hovetotal Opsummering af elevtalsudviklingen Som det fremgår af ovenstående tabeller forventes en stigning i elevtallet for Dragør Skole frem mod skoleåret 2023/24, hvorefter elevtallet forventes at falde lidt mod prognosens slutår. For St. Magleby Skole ses en vedvarende stigning i elevtallet mod skoleåret 2020/21, hvorefter elevtallet også forventes at falde minimalt mod slutåret. Antallet af elever der anslås at benytte sig af efterskoletilbud ses at stige i løbet prognoseperioden og antallet af elever privatskole ses at blive på stabilt niveau over prognoseperioden. Folkeskoler i andre kommuner inkluderer blandt andet Dragørs specialklasse elever, der går i specialklasser i Tårnby Kommune. Antallet af elever i andre kommuners folkeskoler forventes at falde fra 35 i 2016/17 til 13 i /28. Generelt forventes antallet af elever der benytter sig af andre tilbud at falde frem mod slutåret i elevtal, men det skal bemærkes, at det er et relativt mindre antal elever, som der er tale om, og fremskrivning af så små størrelse kan give større grad af usikkerhed. Dragør kommunes elevtal anslås at se den største stigning med 93 elever frem mod skoleåret 2020/2021. Efter den umiddelbare stigning skønnes elevtallet samlet set at bliver 2137 i i skoleåret /2028. I figuren nedenfor er udviklingen i elevtal vist for Dragørs folkeskoler illustreret grafisk. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

21 Figur 7: Udvikling i elevtal på Dragørs folkeskoler St Magleby Skole Dragør Skole /1717/1818/1919/2020/2121/2222/2323/2424/2525/2626/2727/ Usikkerhed i elevtalsprognosen Søgemønstrene, som anvendes til fordeling af eleverne i prognoseårene, er dannet ud fra de seneste 8 skoleårs søgemønstre med justeringer som beskrevet ovenfor. Har der været ekstreme/unormale søgemønstre i de historiske år, vil det således slå igennem i alle prognoseårene, disse er dog for så vit muligt forsøgt dæmpet. Befolkningsprognosen giver et bud på, hvor mange børn i forskellige aldre, der vil bo i de enkelte distrikter på baggrund af en række forudsætninger - herunder det planlagte boligprogram. Prognosen regner med gennemsnitlige udviklingstal, men kan ikke tage højde for årlige udsving i flytninger, som altid og helt naturligt forekommer - et år kan der tilfældigvis være stor tilflytning af børn i en vis alder, mens der næste år måske er stor fraflytning. Disse flytninger kan også gå på tværs af skoledistriktsgrænser, hvilket ligeledes har indflydelse på fremskrivningen. Det estimerede børnetal i prognosen vil således være forbundet med en vis usikkerhed. Da elevtallene er afledt af børnetallene, kan elevtallene ikke være mere nøjagtige end de beregnede børnetal. Alle prognosetal forudsætter, at skolerne kun har et søgemønster, og at skolebørnene fra de dertilhørende skoledistrikter bliver ved med at søge til de samme skoler som der er blevet gjort de senest 4 år selvom skoledistriktsgrænserne ændres. Ligeledes er der fra skolerået 2015/16 genindført faste skoledistrikter mellem de 2 skoler. Denne genindførsel kan have indflydelse på søgemønstrene, men ændringen i skoledistrikter har dog ikke betydning for det samlede billede af elevudviklingen. Forudsætningerne for befolkningsprognosen generelt er beskrevet i det følgende. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

22 8. Datagrundlag og forudsætninger Følgende afsnit har til hensigt, at give et dybere indblik i datagrundlaget, den anvendte beregningsmetode for prognosen samt vægtningen af befolkningsparametrene. 8.1 Beregningsmetode Ændringer i folketallet er afhængige af en række demografiske komponenter, og eftersom der ikke sker udveksling med andre befolkninger, vil balancen mellem fødsler og dødsfald være eneste årsag til ændringer i folketallet. Udveksling med andre befolkninger defineres ved vandringsbalancen. Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: P t = P 0 + (F D) + (T f F f ) hvor: P 0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt ( t 0 ) P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt ( t ) F er antal fødsler i et delområde i perioden ( t t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden ( t t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden. Ved hjælp af prognoseprogrammet Demografix beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert af kommunens basisområder fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere (T f,bevar ) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (T f,ny ) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (F f ) i antal fraflyttere (F f,bevar ) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (F f,ned ) fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er ikke en præcis forudsigelse af den fremtidige befolkningsudvikling. Den beskriver, hvordan befolkningen vil udvikle sig, eftersom de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst statistisk usikkerhed til delområder med små folketal som i Dragør kommune. 8.2 CPR-udtræk Befolkningsprognosen bygger på befolkningsdata fra Det Centrale Personregister (CPR) for årene Udtrækkene indeholder oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i årene danner basis for prognosen, idet beregninger af kommunens fødselsniveau og flyttemønstre i de historiske år bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Dragør Kommune. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

23 Derudover har Dragør med COWI s anbefaling valgt at vægte udvalge historiske år, så de er mere udslagsgivende for fremskrivningen og dermd gøre den mere robust. Væsentlige forudsætninger for henholdsvis fødselsparametre, dødsfald og flyttemønstre beskrives i det følgende. 8.3 Fødselsparametre Det forventede antal fødsler beregnes på baggrund af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i alderen år). Fertilitetsniveauet varierer meget selv indenfor en kommune, hvorfor der arbejdes med varierende fødselshyppigheder i de forskellige delområder. Alle fertilitetsniveauer er beregnet på baggrund af det gennemsnitlige fertilitetsniveau for Dragør Kommune i årene Grunden til at disse år er valgt er, at man ved at begrænse vægtningen af de historiske år tilpasser fremskrivningen til den mest aktuelle tendens i Dragør og vil give den bedst mulige fremskrivning. Som nævnt i afsnit 6, er det blevet anbefalet af COWI, at man oveni denne vægtning for de historiske år vil justere fertilitetsniveauerne i Dragør yderligere, således at det maximalt vil stige med 2 promille pr. år for kvinder i den fertile alder (15 49 år) frem imod prognosens slutåret. Dette er grundet det gennemsnitlige fertilitetsniveau for hele kommunen for 2016 var 2,250, hvilket lå væsentligt over landsgennemsnittet som lå på 1,785 iflg. Danmarks Statistik. Årsagen til dette er, at fremskrivningen i Demografix bygger på den såkaldte DREAM-model, der i sin fremskrivning opererer med landsgennemsnit for fertilitetsniveauet. Denne model har en forventning om en større fødselsfrekvens i fremtiden som kompensation for det lavere landsgennemsnit i øjeblikket. Denne kompensation og udvikling ses ikke at passe for Dragør, hvor fertilitetsniveauet er betragteligt over landsgennemsnittet, hvorfor denne yderligere justering anbefales. 8.4 Dødsfald Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal mennesker i den pågældende alder. Tallene, som bruges i prognosen, er de gennemsnitlige landsdækkende dødshyppigheder baseret på historiske tal for perioden COWI har med de senere udgaver af Demografix valgt at justere en smule i beregningen af dødelighed således, at der i prognosen i endnu højere grad en tidligere tages højere for den lokale udvikling, hvilket betyder, at der forventes en højere levealder i Dragør end på landsplan. 8.5 Tilflytning til nye boliger Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i prognosefremskrivningen. Antallet af boliger der opføres er en af de vigtigste faktorer i befolkningstilvæksten. Boligprognosen og vægtningen af de historiske år for flytteparameteret har således en afgørende betydning for befolkningsprognosens resultat. Boligprognosen er opgjort på baggrund af planlagte udbygninger og kendte muligheder for nybyggeri i kommunens boligområder primo I prognoseperioden er der taget højde for opførelsen af de 102 nye rækkehuse på Vierdiget-grunden, hvor det ventes at sidste inflytning finder sted i løbet af Antallet af tilflyttere til nye boliger i kommunen beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. Der regnes med lige kønsfordeling blandt tilflyttere til nye boliger. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

24 I prognosen er anvendt følgende tal for tilflytning til nye boliger i Dragør Kommune: Parcelhuse: Rækkehuse: Etageboliger: 3,07 tilflyttere pr. ny bolig 2,46 tilflyttere pr. ny bolig 1,91 tilflyttere pr. ny bolig 8.6 Splitfaktor Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, der kommer fra henholdsvis Dragør Kommune og andre kommuner. Andelen af tilflyttere fra andre kommuner opgøres som kommunens splitfaktor. Til prognosefremskrivningen er anvendt en gennemsnitsberegning og prognosen er fremskrevet med en splitfaktor på 55% for alle år. 8.7 Beregningssikkerhed Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fertilitet, dødshyppighed osv. Er udgangsåret for befolkningsprognosen et år, der afviger fra de "normale år f.eks. med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseårene og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere "konservativ, og nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider og f.eks. fødselstallet stiger voldsomt, eller der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne - og dermed også for resultaterne - større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når årgangens størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på meget små årgange størst. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

25 9. Resultattabeller De følgende resultattabeller viser befolkningsudviklingen fordelt på en række aldersgrupper og områder med relevans for kommunens forskellige forvaltninger. Resultattabellerne er opdelt i tabeller for hele Dragør Kommune samt tabeller for kommunens skoledistrikter, jf. afsnittet om områdeinddeling. Administrationen har desuden adgang til en mere detaljeret opdeling, der ikke er medtaget her. Alle tabellerne er gengivet i absolutte tal. Alle folketal er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Tallene for 2017 er faktiske tal, resten er prognosetal. Tabel 10: Faktisk og forventet befolkningsudvikling Alders gruppe år 3-5 år 6-16 år år år år år år år 85+ år Hovedtotal *Bemærk tallene er primo året Dragør Kommune - Befolkningsprognose

26 De to nedenstående tabeller gengiver befolkningen fordelt på alderskategorier og skoledistrikter: Tabel 11a: Befolkningen fordelt på alderskategorier, Dragør Skoledistrikt: Alders gruppe år 3-5 år 6-16 år år år år år år år 85+ år Hovedtotal *Bemærk tallene er primo året Tabel 11b: Befolkningen fordelt på alderskategorier, St. Magleby Skoledistrikt: Alders gruppe år 3-5 år 6-16 år år år år år år år 85+ år Hovedtotal *Bemærk tallene er primo året Dragør Kommune - Befolkningsprognose

27 Fordelingen af elever på klassetrin fremgår af nedenstående tabeller. Tabel 12b er indekstal for Dragør Kommune i alt. Øvrige tabeller er antal elever. Tabel 12a: Udvikling i elevtal fordelt på kommunes skoler og andre tilbud / / / / / / / / / / 2026/ / 2028 Dragør Skole St. Magleby skole Efterskole Privatskole Andre skoler Specialelever i andre kommuner Folkeskoler i andre kommuner Hovedtotal Tabel 12b: Udviklingen i elevtal (indekstal, basisår 2016/17) pr. klassetrin, Dragør i alt 2016/ / / / / / / / / / 2026/ / 2028 Dragør Skole St. Magleby skole Efterskole Privatskole Andre skoler Specialelever i andre kommuner Folkeskoler i andre kommuner Hovetotal Dragør Kommune - Befolkningsprognose

28 Tabel 12c: Udviklingen i elevtal pr. klassetrin, Dragør Skole Klasse 2016/ / / / / / / / / / 2026/ I Alt Tabel 12d: Udviklingen i elevtal pr. klassetrin, St. Magleby Skole Klasse 2016/ / / / / / / / / / 2026/ I Alt Dragør Kommune - Befolkningsprognose

29 Tabel 12e: Udviklingen i elevtal pr. klassetrin, folkeskoler i andre kommuner Klasse 2016/ / / / / / / / / / 2026/ I Alt Tabel 12f: Udviklingen i elevtal pr. klassetrin, privatskole Klasse 2016/ / / / / / / / / / 2026/ I Alt Dragør Kommune - Befolkningsprognose

30 Tabel 12g: Udviklingen i elevtal pr. klassetrin, efterskole Klasse 2016/ / / / / / / / / / 2026/ I Alt Tabel 12h: Udviklingen i elevtal pr. klassetrin, specialelever i andre kommuner Klasse 2016/ / / / / / / / / / 2026/ I Alt Tabel 12i: Udviklingen i elevtal pr. klassetrin, andre skoler Klasse 2016/ / / / / / / / / / 2026/ I Alt Dragør Kommune - Befolkningsprognose

31 10. Appendiks Kort 3: Skoledistrikter i Dragør Dragør Kommune - Befolkningsprognose

32 Kort 4: Basisområder, udsnit Dragør Kommune - Befolkningsprognose

33 Kort 5: Dragør kommunes bydele 1: Dragør 2: Dragør Nord 3: Dragør Syd 4: Vængekvarteret 5: Omk. Hartkornsvej 6: St. Magleby landsby 7: Søvang 8: Rosenlund 9: Landområde Dragør Kommune - Befolkningsprognose