It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå."

Transkript

1 Indhold Undervisningsfag: MATEMATIK... 1 MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser (1.-6. klasse)... 1 MAi 2: Matematikundervisning og geometri (1.-6. klasse)... 4 MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed og statistik (1.-6. klasse)... 8 MAi 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner (1.-6. klasse) Prøven i undervisningsfaget matematik, klassetrin Undervisningsfag: MATEMATIK Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser (1.-6. klasse) Modultype Basis, nationalt udarbejdet Specialisering: Begynder- og mellemtrin X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner. I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tankegang. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Side 1 af 15

2 Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Fagområder, som modulet knytter sig til Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål, specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring forholde sig til gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik matematisk tankegang matematisk symbolbehandling - og formalisme Side 2 af 15

3 begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder ved brug af it L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens klasse via iagttagelse, observation og interview med henblik på at identificere børns og voksnes læring og uformelle anvendelse af matematik i hverdagssituationer. Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1. Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Kvadrat 1: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Kvadrat 2: timer Kvadrat 3: timer Kvadrat 4: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering i modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Beståelse af modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Matematiklæring, tal og regneprocesser, klassetrin. Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra. Side 3 af 15

4 Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen klassetrin. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen bestået/ikke bestået. 2. Studieprodukt 1: De studerende afleverer individuelt beskrivelse og refleksion over deltagelse i Teaching Labs-forløbet. Heri skal indgå refleksion over samtale med en elev i en læringssituation med henblik på at studere læringsprocesser. Studieproduktet er på maks. 5 sider. 3. Studieprodukt 2: De studerende afleverer gruppevis en rapport indeholdende følgende elementer: refleksion over observationer af et barn med henblik på at afdække før-faglig matematik refleksion over afdækning af numeralitet på selvvalgt arbejdsplads. Studieproduktet er på maks. 5 sider. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. MAi 2: Matematikundervisning og geometri (1.-6. klasse) Modultype Basis, nationalt udarbejdet Specialisering: Begynder- og mellemtrin X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MAi 2: Matematikundervisning og geometri Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper knyttet til matematikundervisning i klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Side 4 af 15

5 Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Fagområder, som modulet knytter sig til Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse undervisning knyttet til forskellige læringssyn og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål, specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om modeller til planlægning af læringsmålstyret udforme læringsmål undervisning i matematik matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, planlægge, gennemføre og evaluere herunder samspillet mellem elev, lærer og undervisningsforløb i matematik på klassetrin ud fra et begrundet læringssyn matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer Undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen matematisk problembehandling Side 5 af 15

6 ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse afdigitale værktøjer L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m matematisk ræsonnement plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse, rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner, samt mulige anvendelser af digitale væktøjer Modulets relation til praksis Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens klasse gennem produktion og afprøvning af undervisningsforløb i folkeskolen, med fokus på aktiviteter i og uden for klassen som fx udeskole. Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1. Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Kvadrat 1: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Kvadrat 2: timer Kvadrat 3: timer Kvadrat 4: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Studieprodukt 1: De studerende udarbejder gruppevis undervisningsmateriale til et forløb på ca. 5 lektioner, hvor udeskole indgår. overvejelser og begrundelser vedrørende aktiviteter i undervisningsmaterialet refleksion over erfaringer ved afprøvning af dele af undervisningsmaterialet. 2. Studieprodukt 2: De studerende afleverer individuelt et opgavesæt med fokus på kompetenceområde 1 og 2 med anvendelse af digitale værktøjer. Side 6 af 15

7 Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Side 7 af 15

8 MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed og statistik (1.-6. klasse) Modultype Basis, lokalt udarbejdet Specialisering: Begynder- og mellemtrin X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed og statistik Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med statistik og sandsynlighed på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige evalueringsformer samt deres muligheder og begrænsninger. Desuden er der fokus på elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn. I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med evalueringsmetoder og -redskaber, herunder et Teaching Lab-forløb med fokus på feltet. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet, statistik og sandsynlighed. Endvidere omfatter perspektivet alsidige matematiske hjælpemidler, kommunikation og arbejdet med matematisk modellering. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk. Lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk kan indgå. Modulet godkendes til følgende fag Fagområder, som modulet knytter sig til Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af evaluering af matematiklæring, inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med talbegrebet, statistik og sandsynlighed, og inden for elevgrupper, som har vanskeligheder, eller som har særligt talent, i matematik. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del, med fokus på evaluering og/eller elever med særlige behov.. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Side 8 af 15

9 Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer bl.a. med anvendelse af it analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af it vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer Arbejdsformer i modulet talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af it statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af it til analyse og præsentation matematiske hjælpemidler matematisk kommunikation matematisk modellering forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ evaluering elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen Side 9 af 15

10 Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1. Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Kvadrat 1: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Kvadrat 2: timer Kvadrat 3: timer Kvadrat 4: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Studieprodukt 1: De studerende afleverer individuelt beskrivelse og refleksion over deltagelse i Teaching Labs-forløbet. Heri skal indgå refleksion over et eller begge punkter: evaluering af matematikundervisning. elever med særlige behov. Studieproduktet er på maks. 5 sider. 2. Studieprodukt 2: De studerende afleverer individuelt et opgavesæt med fokus på kompetenceområde 1 og 2 med anvendelse af digitale værktøjer Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Side 10 af 15

11 MAi 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner (1.-6. klasse) Modultype Basis, lokalt udarbejdet Specialisering: Begynder- og mellemtrin X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MAi 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som beskrivelsesredskab, herunder variable og funktioner på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på faglig læsning samt sammenhæng mellem hverdagssprog og fagsprog, herunder problematikker omkring tosprogede elever i matematikundervisningen. I praksisperspektivet lægges vægten på læremidler til aldersgruppen, matematiklærerens samarbejde med relevante parter og matematiklærerens udvikling af egen praksis. Det matematikfaglige perspektiv omfatter arbejdet med matematik som beskrivelsesredskab, herunder variable og funktioner samt alsidige matematiske repræsentationer og arbejdet med matematisk modellering. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk. Lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk kan indgå. Modulet godkendes til følgende fag Fagområder, som modulet knytter sig til Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for modellering som didaktisk metode inden for variabel- og funktionsbegrebet inden for faglig læsning inden for tosprogede elever Modulets relation til praksis Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens klasse gennem produktion og afprøvning af undervisningsforløb i folkeskolen, med fokus på deltagelse i praksisser relateret til matematiklærerens samarbejdsrelationer og professionelle udvikling. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan Side 11 af 15

12 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik i klasse anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og myndigheder om rammer for undervisning udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin matematisk modellering matematiske repræsentationer matematisk kommunikation elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning Side 12 af 15

13 identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1. Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Kvadrat 1: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Kvadrat 2: timer Kvadrat 3: timer Kvadrat 4: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Studieprodukt 1: Den studerende deltager i minimum to aktiviteter med relation til matematiklærerprofessionen. Den studerende vælger mellem følgende elementer: Skrive en artikel til matematiklærerbladet Deltage i en debat på skolekom omkring matematikundervisning Gennemføre en undersøgelse på en skole, omhandlende hvor tydeligt matematikfaget fremstår i skolen Interviewe en matematiklærer om hvilken faglig og didaktisk grund, han/hun står på Formulere en invitation til forældremøde Deltagelse i et kursus eller en konference med relation til matematiklærerprofessionen Den studerende dokumenterer deltagelsen i en rapport. Rapporten er på maks. 5 sider. 2. Studieprodukt 2: Den studerende afleverer individuelt et skriftligt opgavesæt. Niveau og omfang af opgavesættet svarer til den afsluttende 6 timers prøve. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Side 13 af 15

14 Prøven i undervisningsfaget matematik, klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige prøve afvikles individuelt. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. Side 14 af 15

15 Side 15 af 15

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager

Læs mere

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Indhold Undervisningsfag: MATEMATIK... 1 MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra (4.-10. klasse)... 1 MAu 2: Matematikundervisning og geometri (4.-10. klasse)... 5 MAu 3: Matematik og evaluering, statistik

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Matematik, 1.-6. klassetrin... 1 Modul 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser... 1 Modul 2: Matematikundervisning og geometri... 3 Modul 3: Matematikundervisning, funktioner

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Matematik, 4.-10. klassetrin... 1 Modul 1: Matematiklæring, tal og algebra... 1 Modul 2: Matematikundervisning og geometri... 4 Modul 3: Matematikundervisning, funktioner og evaluering...

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Matematik. Kompetenceområder Matematik, klassetrin. Kompetenceområder Matematik, klassetrin

Matematik. Kompetenceområder Matematik, klassetrin. Kompetenceområder Matematik, klassetrin Matematik Matematik 1.-6. klassetrin og matematik 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser

Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser Indhold Matematik... 2 Matematik 1. 6. klassetrin... 2 Modul 1: Matematiske kompetencer - undervisning og faglig udvikling... 2 Modul 2(a): Matematiklæring

Læs mere

10.4.1+2 1.semester og 2.semester. Matematiske stofområder og deres stofdidaktik for 4. 7. klasse

10.4.1+2 1.semester og 2.semester. Matematiske stofområder og deres stofdidaktik for 4. 7. klasse 10.4 Matematik Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis

Læs mere

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og

Læs mere

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Billedkunst. Kompetenceområder

Billedkunst. Kompetenceområder Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Indhold SA 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.... 4 SA 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi, med fokus

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation Indhold Undervisningsfag: TYSK... 1 TY 1: Interkulturel kommunikation... 1 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 4 TY 3: Tyskundervisning i praksis... 7 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 5 KR 3: Islam og

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder, Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos Indhold Undervisningsfag: FYSIK/KEMI... 1 FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 1 FK 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 5 FK 3: Fysik/kemi i anvendelse... 10 Prøven

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Fysik/Kemi... 1 FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 1 FK 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 6 FK 3: Fysik/kemi i anvendelse... 11 Prøven

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Matematik (aldersspecialiseret)

Matematik (aldersspecialiseret) Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Matematik (aldersspecialiseret) Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer,

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: GEOGRAFI. GE 1: Geografi - en verden i forandring

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: GEOGRAFI. GE 1: Geografi - en verden i forandring Indhold Undervisningsfag: GEOGRAFI... 1 GE 1: Geografi - en verden i forandring... 1 GE 2: Geografi - den nære omverden... 5 GE 3: Det lokale i det globale... 9 Prøven i undervisningsfaget Geografi...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1 Matematikvejlederdag Ankerhus 3. november 2014 Klaus.fink@uvm.dk Side 1 Oplægget Nyheder Fagligt fokus Læringsmålstyret undervisning Klaus.fink@uvm.dk Side 2 Udviklingsprogrammet Klaus.fink@uvm.dk Side

Læs mere

BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde

BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde Indhold Undervisningsfag: BIOLOGI... 1 BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde... 1 BI 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse

Læs mere

Kristendomskundskab/religion

Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Dansk, klassetrin

Dansk, klassetrin Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Tysk. Kompetenceområder

Tysk. Kompetenceområder Tysk Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Indhold Kompetenceområder...

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Samfundsfag Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Tysk... 1 Modul 1: Interkulturel kommunikation - tysk... 1 Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 3 Modul 3: Tyskundervisning i praksis... 6 Prøven

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Indhold. Kristendomskundskab/religion

Indhold. Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Samfundsfag... 1 Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 1 Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI. NT 1: Natur/teknologi i indskolingen

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI. NT 1: Natur/teknologi i indskolingen Indhold Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI... 1 NT 1: Natur/teknologi i indskolingen... 1 NT 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet... 6 NT 3: Hvad træet fortæller naturvidenskab og teknologi omsat til eksemplarisk

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. klasse)... 1 DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter (1.-10. klasse)... 4 DAu

Læs mere

Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1

Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019

Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019 Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019 Fagformål for faget matematik: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 BINDENDE/VEJLEDENDE BINDENDE MÅL OG TEKSTER: FAGETS FORMÅL KOMPETENCEMÅL (12 STK.) FÆRDIGHEDS-

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau II

Uddannelsesplan praktikniveau II Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Matematika rsplan for 6. kl

Matematika rsplan for 6. kl Matematika rsplan for 6. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.

Læs mere

Matematika rsplan for 5. kl

Matematika rsplan for 5. kl Matematika rsplan for 5. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020

Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020 Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 17/18

Årsplan for matematik i 4. klasse 17/18 Årsplan for matematik i 4. klasse 17/18 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Biologi... 1 BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde... 1 BI 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Samfundsfag Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis

Læs mere

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17 UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...

Læs mere