En undersøgelse af sansernes betydning for etableringen og erfaringen af stedet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En undersøgelse af sansernes betydning for etableringen og erfaringen af stedet."

Transkript

1 NINA GRAM Musikalsk stedsans En undersøgelse af sansernes betydning for etableringen og erfaringen af stedet. Christopher Smalls begreb musicking introducerer en udvidelse af musikbegrebet fra at være et substantiv til også at kunne forstås som et verbum. 1 Denne udvidelse skaber en ramme for, hvordan vi samlet kan forholde os til aktiviteter, der involverer musik og lyd. Herved sprænges rammerne for, hvad musik kan være, hvordan og hvornår vi skaber musik, og hvilke processer, der kan anses for værende musikalske. Samtidig afføder begrebet en række nye spørgsmål der eksempelvis angår temaer som rum, grænser og territorier. Eftersom musikering 2 både foregår, når vi lytter til musik, mens vi spiser eller laver mad, når vi hører radio i bilen, når vi danser, når vi cykler med høretelefoner på eller på scenen som performere, bliver den musikalske handling en del af hverdagens aktiviteter. De forskellige former for interaktion med musik og lyd skaber og meddefinerer de situationer, som udgør vores hverdagsliv, og som vi erfarer og forstår vores livsverden ud fra. Disse rum, kontekster og situationer er medbestemmende for karakteren og oplevelsen af den musikering, vi udfører, deltager i og overværer i dem, og tilsvarende påvirker musik og lyd, hvordan vi forstår og tilegner os vores omgivelser. Artiklens undersøgelsesfokus er baseret på Smalls brede opfattelse af musikalsk handling og hans forståelse af musik som en organisk del af vores hverdag. Jeg fokuserer i denne artikel på musik som spatial praksis. Jeg undersøger, hvordan rum og steder konstitueres og erfares auditivt, og hvilken betydning rummet har for de oplevelser, vi har i dem. 3 Det er et lyd- og lyttefokuseret perspektiv på udforskningen af vores multisensoriske erfaring og etablering af rum. Mit undersøgelsesfokus belyses af to cases, der på forskellig vis eksemplificerer musikering og denne auditive erfaring og etablering af rum. Første case er åbningskoncerten til STRØM-festivalen 2013, der fandt sted i Tietgenkollegiets runde gård, som rent arkitektonisk er et særegent rum. 4 Jeg analyserer, hvil- 1 Christopher Small, Musicking The Meanings of Performing and Listening (Middletown, Connecticut: Wesleyan University Press, 1995). 2 Jeg oversætter begrebet musicking direkte til at musikere og musikering for at understrege praksiselementet, der adskiller verbet fra substantivet musik. 3 Jeg argumenterer i artiklen for, at disse lydrum, eller auditivt baserede rum, altid i udgangspunktet vil være multisensoriske. Når jeg alligevel henviser specifikt til lydrum, er det for at understrege lyden og musikkens afgørende betydning for netop disse rum. Jeg vil i løbet af artiklen komme med eksempler på sådanne rum. 4 Tietgenkollegiet ligger på Amager i København lige ved Københavns Universitet. Rummets karakteristika beskrives senere i artiklen. DANISH MUSICOLOGY ONLINE SPECIAL EDITION, 2014 ISSN X

2 80 Nina Gram ken betydning arkitekturen og rummets fysiske egenskaber har for koncertoplevelsen og omvendt, hvordan koncertens rammesætning og iscenesættelse af rummet forandrer vores oplevelse af og i det. Det vil sige en analyse af praktiseringen af musikering og etableringen af rum under koncertoplevelsen. Den anden case undersøger mobil mp3-lytning og er baseret på interviews med mp3-lyttere. Dette perspektiv belyser hvilket rum, der produceres under den private mobile lytteform, og hvordan dette rum indvirker på oplevelsen af musikken. Teoretisk og begrebsligt udgangspunkt Forskning i perception og forståelse af steder har i vid udstrækning været domineret af en visuel tilgang og diskurs. Steven Feld og Don Ihde mfl. anfægter dette ensporede fokus og plæderer for en anerkendelse af den multisensoriske proces, der går forud for vores forståelse af vores omgivelser. 5 I denne kontekst, hvor jeg fokuserer på musikeringens territoriale og spatiale kvaliteter og kendetegn, ville jeg dog være i risiko for at være tilsvarende diskriminerende, hvis jeg undersøgte musikken og lyden isoleret fra de øvrige sensoriske input. Vi kan fornemme auditive territorier på samme måde, som vi klart perciperer visuelle grænser, men begge dele erkendes som resultat af de multisensoriske inputs, som vi møder på et sted. Undersøgelsen af lydlige rum og grænser må derfor udforskes i relation til et komplekst sanseinput og med opmærksomhed på konteksten, som rummet etableres og opleves i. Min undersøgelse af musikeringens territorielle og rumlige kvaliteter og kendetegn arbejder eksplicit med især én enkelt teori, som jeg efterprøver i en analyse af to fænomener, der eksemplificerer Smalls føromtalte musicking-begreb. Denne teori formuleres af Steven Feld, hvis forskning i vid udstrækning er baseret på analyser af lydmiljøer og musikalsk praksis hos Kaluli folket i Bosava, Papua New Guinea. Feld beskriver i sit arbejde sammenhængen og den gensidige påvirkning mellem vores sansning og de steder, som vi befinder os i og oplever. I antologien Empire of the Senses : The Sensual Culture Reader fra 2005 indleder Feld sit bidrag Places Sensed, Senses Placed med at beskrive, hvordan i betegnelsen a sense of place (en fornemmelse eller sansning af et sted) selve sansningen, the sense, bliver overset i vores egentlige forståelse af, hvordan vi oplever og skaber steder. Feld sætter i dette kapitel netop fokus på denne sensorisk funderede erfaring og skabelse af et sted: My desire is to illuminate a doubly reciprocal motion: that as place is sensed, senses are placed; as places make sense, senses make place [ ] What these rather abstract formulations suggest, in simple terms, is that experiencing and knowing place the idea of place as sensed, place as sensation can proceed through a complex interplay of the auditory and the visual, as well as through other intersensory perceptual processes 6 5 Steven Feld, Places Sensed, Senses Placed, i Empire of the Senses. The Sensual Culture Reader, red. Davis Howes (Oxford: BERG, 2005), 182. Se i øvrigt Steven Feld, A Rainforest Acoustemology, i The Auditory Culture Reader (Oxford: BERG, 2003) og Don Ihde, Listening and Voice. Phenomenologies of Sound, 2. udg. (New York: State University of New York Press, 2007). 6 Feld, Places Sensed, Senses Placed, 179,185. Se også Feld, A Rainforest Acoustemology.

3 Musikalsk stedsans 81 Citatet illustrerer Felds forståelse af denne sansebaserede erfaringsproces, som nok er enkelt og symmetrisk opstillet men alt andet end simpel. Når den brydes ned indeholder den to påstande: As place is sensed, senses are placed og As places make sense, senses make place. I første udsagn beskriver Feld, at når vi sanser et sted eller et rum, placerer vi vores sanser i relation til det. Denne placeringen synes at henvise til det grundlæggende, rumlige udgangspunkt, der er for enhver sansning. Vi sanser altid i rum på samme måde, som vi altid sanser i tid. Denne forståelse af den rumlige konstruktion og oplevelse ses også senere hos Feld, hvor den forklares med følgende logik: This is so because space indexes the distribution of sounds and time indexes the motion of sound 7. Han angiver, at der er en indeksikal forbindelse mellem lyd og rum og mellem lyd og tid en forbindelse, der er baseret på kausalitet. Det eksisterende fysiske rum betinger videre en række faktorer i sansningen og vil derfor altid have en betydning for oplevelsen. Den anden påstand berører nogle mere komplekse, rum-praktiserende og rumkonstituerende forhold ved sansningen. Idet vores sanser placeres i relation til et rum (jf. første påstand) begynder rummet at give mening for os ( places make sense ). Vi kan fornemme og sanse rummet helt fysisk og får derigennem etableret en forståelse af det. Forståelsen og den samtidige meningstilskrivning er med til at skabe rummet på ny. Den multisensoriske sansning starter en erfaringsproces, der dermed altid er ny, individuel og flygtig. Etableringen af rummet kan beskrives som en rumlig praksis, og denne aktive konstruktion af et rum ses også i Felds undersøgelsesspørgsmål: The sense of place: the idiom is so pervasive that the word sense is almost completely transparent. But how is place actually sensed? How are the perceptual engagements we call sensing critical to conceptual constructions of place? And how does this feelingful sensuality participate in naturalizing one s sense of place? 8 Det sansemæssige, praktiserende aspekt af rum- og verdensoplevelse ligger ligeledes til grund for hele Felds arbejde med lydmiljøer. Hans begreb acoustemology, der med sin sammenskrivning af akustik og epistemologi betegner en lydlige erfaring af og væren i verden, har også dette praktiserende moment som udgangspunkt: Acoustemology, acousteme: I m adding to the vocabulary of sensorial-sonic studies to argue the potential of acoustic knowing, of sounding as a condition of and for knowing, of sonic presence and awareness as potent shaping forces in how people make sense of experiences. Acoustemology means an exploration of sonic sensibilities, specifically of ways in which sound is central for making sense, to knowing, to experiential truth. This seems particularly relevant to understanding the interplay of sound and felt balance in the sense and sensuality of emplacement, of making place 9 7 Feld, Places Sensed, Senses Placed, Feld, Places Sensed, Senses Placed, Ibid., 185 (min kursivering).

4 82 Nina Gram Feld beskriver med det oprindelige citat både den gensidige informations- og erfaringsudveksling, der sker mellem vores sanser og en lokalitet, og den efterfølgende rumlige praksis, der følger med den mening, som tilskrives, og den relation, der skabes til et rum eller et sted. 10 I denne artikel efterprøver jeg Felds skildring af vores multi sensoriske tilegnelse af et sted med udgangspunkt i den auditive erfaring og oplevelse. Jeg fokuserer i den forbindelse især på den aktive, sansende praktisering og konstruering af et rum, og dette perspektiv understreges i analysen af de to omtalte cases, der netop eksemplificerer de auditive aspekter af en sådan spatial praksis. Gennem beskrivelse og analyse af disse musikeringscases undersøger jeg med et særligt auditivt fokus, hvordan vi rent faktisk placerer vores sanser i relation til disse steder, og hvordan denne auditivt båret erfaring bærer både indsigt om stedet, vores sanser og os selv med sig. 11 Jeg tager således udgangspunkt i høresansens betydning for og relation til den rumlige erfaring. Jeg spørger til, hvordan lydligt definerede og auditivt eksperimenterende rum produceres, erfares og påvirker vores (sensoriske) egenforståelse. Territorier, tærsker og knuder Vi kender alle til oplevelsen af, at musik og lyd kan ændre og definere stemningen i et rum. Den kan skabe en atmosfære på et sted, som bliver afgørende for, hvordan vi oplever det sted eller det rum. Men forklaringen på, hvordan musik og lyd etablerer disse grænser og territorier er mere kompleks. En interessant oversigt over lydens grænser findes hos Jean-Paul Thibaud, der i The Sonic Composition of the City 12, tager udgangspunkt i, hvordan mobile lydmedier (og i hans tilfælde walkmanen) skaber komplekse rum og territorier i forholdet mellem lytter og omverden. 13 Thibauds udgangspunkt er oplevelsen af det offentlige rum, og han beskriver de forskellige rumkonstruktioner og rumgrænser med metaforerne tærskel, knuder og 10 I denne artikel anvender jeg begreberne sted og rum stort set som synonymer, dog med en bevidsthed om, at stedet i højere grad er knyttet til en geografisk placering, hvor rummet som udgangspunkt knytter sig til den personlige erfaring. Denne dikotomi er dog i opblødning, hvilket uddybes senere i artiklen. 11 Med ordlyden fra forfatter Dan Ringgaard, der forsker i litterære behandlinger af stedet, handler det om, at vi træder i et sanseligt og mentalt forhold til en lokalitet. Vi bruger simpelthen vores sanser og vores sind til at skabe en relation til et område, et miljø, et rum osv. Dan Ringgaard, Stedet/ Steder stedet hos Henrik Nordbrandt, Arbejdspapir fra Æstetisk Seminar, Aarhus Universitet (2009). 12 Jean-Paul Thibaud, The Sonic Composition of the City, i The Auditory Culture Reader (Oxford: BERG, 2003). 13 Spørgsmålet om steder og rum i forbindelse med musikudøvelse og oplevelser med musik er udforsket fra forskellige vinkler, der bl.a. fokuserer på overgangene mellem rummene (Thibaud The Sonic Composition of the City;, og David Beer, Tune out : Music, Soundscape and the Urban Miseen-scéne. i Information, Communication & Society 10, 6 (2007): ), lytterummets mobilitet og betydning (Nina Gram, Når musikken virker en undersøgelse af lydens mobilisering og mediering i det urbane rum. (Ph.d.-afhandling Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, 2013)), det mobile lytterums funktion (Michael Bull, No Dead Air! The ipod and the Culture of Mobile Listening. Leisure Studies 24, 4 (2005)); Michael Bull, Sound Moves ipod Culture and Urban Experience (New York: Routledge, 2007)) og musik som territorial praksis (Jacob Kreutzfeldt, Akustisk Territorialitet (Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, 2008), Gilles Deleuze & Felix Guattari, Tusind Plateauer. Kapitalisme og Skizofreni (København: Det Kongelige Kunstakademis

5 Musikalsk stedsans 83 konfigurationer. Tærsklen henviser til det øjeblik, hvor lytteren forlader sit hus overgangen mellem privat og offentligt rum. Knuder er ifølge Thibaud dér, hvor individet bruger sine sanser, hvor der er sammenfald mellem øret, synet, kroppen osv., og konfigurationerne angiver blandt andet bevægelser rundt i byen med musik og lyd selve den kropslige udførelse af hverdagsliv i byen. 14 Han uddyber begrebet tærskler ved at inddrage metaforerne døre, broer og udvekslinger, der betegner de forskellige typer overgange. Døren beskriver den distinkte afgrænsning mellem to rum en grænse, der samtidig også kan skabe en forbindelse. Den markerer et forbindelsespunkt og understreger en forskel mellem det første og det næste rum. Idet man går ud af en dør og et rum, går man ind i og iværksætter et andet rum. Døren og dørtrinnet markerer i den sammenhæng grænsen, der overskrides mellem det ene og det andet rum. 15 Broen er forbindelsen mellem rummene, som i tilfældet med walkman-lytning skabes af musikken. Den skaber helt fysisk (i kraft af det uafbrudte lydmiljø) en kontinuitet mellem de forskellige rum, som lytteren bevæger sig igennem og samtidig en stemningsmæssig grundtone eller auditiv farvning af omgivelserne, der går på tværs af fysiske grænser. Endelig betegner udvekslingen den organisering og manøvrering, som lytteren foretager, idet han både konstituerer og bevæger sig igennem forskellige former for rum. I tilfældet med walkman-lytning omhandler det bl.a. justering af musikkens volumen. 16 Thibaud beskriver endvidere, at musiklytning i offentlige rum kan medføre forskellige former for knuder såkaldte interphonic, topophonic og visiophonic knots. De to førstnævnte henviser henholdsvis til konvergenspunktet for to rum af forskellig karakter (for walkman-lytteren er det mødestedet for det private lytterum og de offentlige omgivelser) og til det punkt, hvor rummene overlapper og/eller påvirker hinanden. Det sker eksempelvis, når de ydre omgivelser overdøver musikken i hovedtelefonerne. Visio phonic knot betegner specifikt tilfælde, hvor den visuelle og den auditive sansning påvirker hinanden og eventuelt skaber en sammensmeltning af henholdsvis auditivt og visuelt definerede rum. Selvom der her arbejdes med det mobile lydrum, der blandt andet etableres ved at bære hovedtelefoner, er Thibauds begrebsapparat også interessant for den rumorienterede undersøgelse generelt. For et rum eksisterer altid i kraft af, hvad det definerer sig i forhold til, og Thibauds begreber betegner netop grænserne og overgangene mellem rumlighederne med særligt fokus på overgange mellem det private og det offentlige rum. Terminologien kan derfor hjælpe til forståelse og skildring af forskellige former for navigationer mellem rum, og det essentielle Billedskoler, 2005)) med flere. Herudover er flere medie-, urbanitets- og litteraturfokuserede teoretiseringer over fænomenerne sted og rum også relevante for nærværende undersøgelsesfelt. Blandt andre Louise Fabian, Stedets identitet til genforhandling London som postimperial metropol, Slagmark 51 (2012): 76-90; Dan Ringgaard: Nordbrandt. Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, (2005) og Rowan Wilken, From Stabilitas Loci to Mobilitas Loci: Networked Mobility and the Transformation of Place, Fibreculture Journal 6 (2005). 14 Thibaud, The Sonic Composition of the City, Thibaud, The Sonic Composition of the City, Ibid., 334.

6 84 Nina Gram i denne sammenhæng er anerkendelsen af, at de stedskabende og stedserfarende praksisser er individuelle og foregår kontinuerligt og løbende. En anden teori, der primært fokuserer på reallydenes territoriemarkerende kvaliteter ses hos Jacob Kreutzfeldt, der i afhandlingen Akustisk Territorialitet undersøger sammenhængen mellem lyde, rumlige praksis og grænser i det offentlige rum. Kreutzfeldt laver en gennemgang af centrale teorier og personer inden for lydmiljø-forskning og inddrager bl.a. Gilles Deleuze og Felix Guattaris udviklinger af territorialitetsbegrebets lydlige dimension. 17 Kreutzfeldt beskriver selv, at med begrebet akustisk territorialitet udfordres dikotomien mellem lyd og lytning, og opmærksomheden henledes på de sociale og sanselige former, hvorunder miljøet tager form 18. Kreutzfeldt kombinerer Deleuze og Guattaris begreb mærket med Jean-François Augoyards fokus på lydvirkningen og forklarer, at mens begrebet akustisk territorialitet på baggrund af Deleuze og Guattari bestemmes som en tendens til at knytte sig til et miljø gennem tilegnelsen af lydkvaliteter, kan begrebet gennem Augoyards arbejde varieres og operationaliseres som det at mærke et miljø gennem lydvirkninger i den dobbelte betydning af både at sanse og markere 19. Kreutzfeldt anerkender gennem denne sammenskrivning af teorier lydens afgørende betydning for vores oplevelse af et rum. Vi mærker og erfarer rummet blandt andet ved at lytte til det. Samtidig tænkes lydvirkningen også omvendt som en måde at præge et rum på, og denne funktion eksemplificeres i begge de cases, der analyseres i artiklen. Stedet i en medieret og mobil virkelighed Teorier om og forståelse af steder og rum er til konstant forhandling og især har hastig teknologisk udvikling påvirket vores oplevelse af rum og for alvor sat spørgsmålstegn ved den ellers fysisk materielle eller kropsligt multisensoriske forankring, som vi forbinder med et rum og et sted. Med telefonen, computeren og tilsvarende teknologier kan vi forbinde to eller flere steder, der rent geografisk ingen forbindelse har til hinanden. 20 Rummets grænser er i dag flydende, overlappende og diffuse, og alligevel forbliver spørgsmålet om rum og sted særdeles betydningsfuldt i forhold til vores forståelse og tilegnelse af os selv og af vores omverden. 21 Det komplekse felt udforskes i Louise Fabians artikel Stedets identitet til genforhandling London som postimperial metropol. Fabian beskriver, hvordan globaliseringen har medvirket til nye stedskonstruktioner og et nyt hybridt stedsbegreb, der er åbent og porøst og i evig konstruktion 17 Deleuze & Guattari Tusind Plateauer. Kapitalisme og Skizofreni. 18 Kreutzfeldt, Akustisk Territorialitet, Ibid., 253 (forfatterens kursivering). Se iøvrigt Jean-François Augoyard & Henry Torgue, red., Sonic Experience. A Guide to Everyday Sounds (Montreal: McGill-Queens University Press, 2006). 20 For en udfoldelse af dette perspektiv på rum i en teknologisk, mobil tidsalder se Caroline Basset, How many movements?, i The Auditory Culture Reader, red. Michael Bull & Less Back (New York: BERG, 2003). 21 For mere om anerkendelsen af stedets mobile karakter se bl.a. Wilken, From Stabilitas Loci to Mobilitas Loci.

7 Musikalsk stedsans 85 og dekonstruktion. 22 Hun forklarer: [Stedet] defineres ikke udelukkende internt inden for en afgrænset horisont, men konstitueres også gennem forbindelser til det, der ligger uden for stedet 23. Jeg går ikke ind i en større udredning af denne begrebsudvikling her, men disse refleksioner over stedsbegrebets kompleksitet er relevante, idet de begrunder en forskningsmæssig fastholdelse af et kropsligt og sansemæssigt fokus i undersøgelsen af den rumlige praksis og -oplevelse. Når fænomenerne sted og rum forstås som flydende og foranderlige kan den sansende krop fungere som et stabilt udgangspunkt for udforskning af vores stedsopfattelse. For selvom kroppen ikke er i spil på en traditionel, fysisk måde i etableringen af alle rum (eksempelvis når vi lytter i hovedtelefoner og herigennem genererer komplekse, mobile rumligheder) bruger vi stadig vores høresans og synssans, vores kropsligt funderede erfaring og analytiske kompetencer til at skabe og fornemme det rum, der danner rammen om enhver oplevelse eller erfaring. Derfor er Felds citat centralt for undersøgelsen af vores oplevelser og forståelser af forskellige rum og steder. I det følgende præsenteres to forskellige eksempler på netop oplevelse, forståelse og praktisering af rum. Case 1: Kollegiekoncerten Panorama 24 Mandag d. 12 august skydes STRØM-festival 2013 i gang med en koncert, der bogstavelig talt har indtaget Tietgenkollegiet ved i sit setup at få facaderne på selve kollegiets mange rum til at udgøre en slags scene og den cirkulære gård i midten til at agere sal for de mange publikummer, der er dukket op denne sommeraften. Publikum bliver lukket ind i gården på denne arkitektdarling og kan se 360 grader rundt på en cirkulær facade med karakteristiske firkantede fremspring, som i aften fungerer som et visuelt lærred, der spiller op til og repræsenterer musikkens udtryk. Kunstner og komponist Mike Sheridan har stået for det klassiske program bestående af både nyere klassiske kompositioner og Sheridans eget værk, som udføres af et 22 mand stort strygerensemble. Musikerne sidder på to balkoner, der vender ud mod gården. Sheridan har samarbejdet med lysdesigner Jakob Kvist og lyddesigner Martyn Ware om denne panoramiske, multisensoriske oplevelse, hvor lys og lyd kommenterer og komplementerer hinanden. Alt lys i rummene på de seks etager kontrolleres 22 Som det fremgår af Fabians artikel breder udforskningen af steder og stedsbegrebet sig til mange forskellige discipliner, hvilket kunne vidne om stedets grundlæggende betydning for vores inter aktion med og forståelse af en lang række områder i vores liv. Hun henviser til Henri Lefebvre, Edward Soya, Edward S. Casey og Doreen Massey som centrale for dette voksende fokus på stedet; Fabian, Stedets identitet til genforhandling, Ibid., 78. Se også Doreen Massey, A Global Sense of Place, i Space, Place and Gender (Minneapolis: University of Minnesota Press, 1994), der netop skildrer opgøret med den fikserede, nostalgi-orienterede forståelse med stedet til fordel for en relationel tilgang til fænomenet. 24 Min personlige oplevelse med koncerten Panorama danner udgangspunkt for den efterfølgende analyse. Nedenstående beskrivelse og efterfølgende analyse af eventen er derfor funderet i mine egne indtryk og erfaringer på aftenen.

8 86 Nina Gram Figur 1: Tietgenkollegiet centralt og er slukket under koncerten. I stedet er der i nogle rum placeret projektører, der lyser i forskellige farver. Disse tændes og slukkes i formationer og tempi, der mimer koncertens lydlige side. 25 Lys og lyd er samarbejdende i en sådan grad, at det ind i mellem (grundet effektiv og kreativ panorering) opleves, som om lyden farer fysisk fra den ene side af cirklen til den anden, og at lydene hænger sammen med de forskellige lys og farver, der tændes i en rytmisk sammenhæng med forskellige toner. Den markante lydsætning bevirker, at musikken ind mellem opleves taktil. Det er, som om man kan fornemme dens fysiske materialitet, idet den bevæger sig rundt i cirklen, igennem menneskemængden. Samtidig tydeliggøres og forstærkes dens udtryk rent visuelt af lysene, på de forskellige etager. Her spejler lyset både stemninger og tonehøjder ved henholdsvis at ændre farvetoner og lysintensitet og ved at skifte mellem de forskellige rum på de seks etager. På den måde bliver koncerten på den ene side en forestilling, der arbejder med lysvæggen som objekt og visuel illustration og fortolkning af lyden, og som på den anden side indtager, omformer og opstår i silokollegiets runde gård. Disse to forskellige rumligheder er afgørende for, hvordan musikken, rummet og dermed hele koncerten opleves. Den første komposition denne aften er Arvo Pärts Fratres (for strygere og perkussion) der blandt andet er karakteriseret ved de intensitetsudsving, der opstår af store temposkift i strygernes figurer og bevægelser. Det klassiske værk afslører isoleret set ikke ligefrem, at dette er åbningen af årets elektroniske musikfestival, men den storladne musik virker dog ikke påtrængende i sin intensitet eller malplaceret i dette studie miljø, som kollegiet jo i sin natur er. Snarere synes værkets skiftende stemninger 25 En kort video fra koncerten og med interview med lysmageren Martyn Ware produceret af Politiken findes her: (tilgået ).

9 Musikalsk stedsans 87 at blive fint matchet af den kølige aftenduft og de smukke farver på kollegiets facade. Den visuelle spejling forstærker indtrykket af det auditive. Hele rammesætningen, der også inkluderer den spektakulære arkitektur, den kølige, rene aftenluft og mørknende nattehimmel, som bliver en del af koncertrummet og fungerer som en slags scenografi, der slører, hvad der er scene, og hvad der er sal. Koncerten læner sig dermed op ad performancegenren, idet lys og arkitektur nærmest kan siges at performe lyden. I og med at man som publikum oplever dette multisensoriske setup, hvor lys, lyd og artikektur/rum spiller sammen, praktiserer og iværksætter man rummet i en proces, der på den ene side er kollektiv, idet den involverer en masse mennesker, som man deler oplevelsen med, men på den anden side altid er singulær og fundamentalt funderet i det sansende individ. Dette performerende samspil og den rumkonstruerende proces uddybes yderligere nedenfor. Figur 2: Panorama, STRØM festival 2013, Tietgenkollegiet (Foto: Kim Matthäi Leland). Sansernes placering i kollegiet om det panoramiske rumarbejde Felds tidligere citerede beskrivelse af vores sansebaserede erfaring af et rum kan bruges til at udforske, hvordan oplevelsen af disse rumligheder etableres, og omvendt kan casen fungere som eksempel på, hvordan vi netop ved hjælp af vores sanser tilegner os ikke bare hverdagens steder og rum, men også de rum, der afgrænser og definerer en kunstnerisk oplevelse. I henhold til analysens fokus på tilegnelsen af et rum, den rumlige praksis og oplevelsen af, at et rum giver mening (makes sense), spørger jeg til, hvordan rummet under Panorama praktiseres, idet det får tilskrevet sig betydning gennem en kombination af det sansende individ og musikkens iscenesættende og rum-

10 88 Nina Gram konstruerende funktion. Desuden undersøger jeg, hvordan dette rum selv påvirkede den betydning, der blev erfaret under koncerten. Vi kender det alle sammen: den første gang vi ser vores nye by, vores nye arbejdsplads, vores nye ferielejlighed eller andre steder, vi ser for første gang, så fremstår alt anderledes, end når vi har været der henholdsvis en uge, nogle måneder eller flere år. Efterhånden som vi tilegner os disse forskellige steder i vores liv, tilskriver vi dem betydning gennem vores sansning og erfaring af dem. I denne proces kommer de til at fremstå anderledes. Det er, som om proportionerne forandrer sig i sådan en periode. Dufte og lyde går fra at være ukendte og måske utrygge eller spændende til at være forbundet til minder og meninger om stedet og emotionelle investeringer i det. Det er en multisensorisk proces, hvor vi med vores krop og hele vores sanseapparat får et sted ind under huden, tilskriver det betydning og forbinder det med følelsesmæssige reaktioner. Dette er en tilegnelsesproces, der sker, hver gang vi sætter vores sanser i relation til et sted. Det skete for og med de studerende, der bor på Tietgenkollegiet, første gang de så deres værelse, og det sker på ny den aften, hvor deres hjem iscenesættes gennem musik og lyd og rammesættes som koncertvenue. I første omgang sker en fremmedgørelse, hvor det kendte pludselig synes ukendt, anderledes, mystik, men gennem en ny placering af sanserne i rummet en spatial musikering tilegnes gården på ny på baggrund af nye sanseinputs. Når vi fornemmer et sted, placerer vi vores sanser i relation til dette sted. Denne første del af processen, som Feld beskriver, kan illustreres i mødet med Kollegiet under koncerten Panorama. Koncerten, der næsten har karakter af en multisensorisk performance, synes at tematisere denne proces, hvor vi går fra først at have et umiddelbart indtryk af en næsten ikonisk og arkitektonisk markant bygning, som vi muligvis har set i medier. Dernæst erfares bygningens karakteristiske fremspring, smukke udformning og farver i større detaljer, og dermed erfarer vi det på ny og får en anden fornemmelse for dets proportioner. Jeg startede mit besøg på Kollegiet ved at gå rundt om den store cirkel og derefter bevæge mig ind i midten af gården. Det første, der ramte mig, var størrelsen på bygningen, den forventningsfulde summen af mennesker, der langsomt blev lukket ind i gården, og duften af øl og røg, der stadfæstede, hvilken gruppe mennesker kollegiet til daglig huser. Mine sanser placerede sig og gav mig indtryk af et sted, der emmede af nysgerrighed og energi. Langsomt begyndte mørket at sænke sig, og vi blev lukket ind i midten af den spektakulære bygning og ind midt i en menneskeflok. Da musikken endelig begyndte startede en ny erfaringsproces af dette rum. Vi blev budt velkommen af Mike Sheridan, der forklarede, at dette var en særlig event, der ikke kan opleves på YouTube. Man får kun den fulde oplevelse ved at være der. Således var scenen sat, og udsigelsen rammesatte en anden sensorisk tilgang til rummet og situationen. Rummet blev med Sheridans besked forandret fra spektakulær studentergård til et tredimensionelt performancerum. Da musikken begyndte, indledte vi endnu en proces, hvor vi placerede vores sanser på ny i dette rum. Musikken skabte omgående en atmosfære, der indbød til fordybelse

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Århus, 11. januar 2007. Et akustemologisk manifest

Århus, 11. januar 2007. Et akustemologisk manifest Århus, 11. januar 2007 LYdT Et akustemologisk manifest Lyd er en påtrængende side af virkeligheden for langt de fleste mennesker og er følgelig et væsentligt emne for en række videnskabelige discipliner.

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg.

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Om auditive Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Hørelsen fungerer bedst når man er stille. Man hører ikke bedre ved at virre med hovedet

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay

Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay Avancerede designprocesser, 2006 Afleveringsdato: 1. februar 2006 Aarhus Universitet, Institut for Informations- og Medievidenskab Vejleder: Ole

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Mobil(iserende) musikmediering

Mobil(iserende) musikmediering Nina Gram Mobil(iserende) musikmediering ipod-lytningens mediering af vores omverdenserfaring Når ipod-brugeren bevæger sig gennem det urbane rum med sin musik og lyd i ørerne, sker der rent perceptuelt

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse Louise Vogel Kielgast Project Manager 20. Januar 2016 Aarhus, Danmark Demokratiske byrum Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse DEMOKRATI det associative * Fællesskab gennem erfaring

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Krystallinske Refleksioner

Krystallinske Refleksioner Krystallinske Refleksioner Viera Collaro Forslag til integreret kunst, Syddansk Universitet, Odense, 2012 Krystallinske Refleksioner Skitseforslag til integreret kunst, marts 2012 Syddansk Universitet,

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Vox pop undersøgelse i Portalen

Vox pop undersøgelse i Portalen Vox pop undersøgelse i Portalen En undersøgelse af et udvalg af koncertgængere til L.O.C. s Rødt Lys åbningskoncert d.16. Oktober 2014 Interviewer : Kasper Raaby Abrahamsen () Før koncerten Anna (15) og

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Mini-guide til Den Gode Fortælling

Mini-guide til Den Gode Fortælling Mini-guide til Den Gode Fortælling version 1.0 maj 2012 Storytelling er et power- redskab, hvad enten du vil nå ud til nye donorer, styrke relationen til loyale støtter, rekruttere frivillige eller simpelthen

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

hverdagslivets dramaturgi

hverdagslivets dramaturgi Oplevelsesrummet og hverdagslivets dramaturgi g Heidi HansenHansen Ervin Goffman Amerikansk sociolog Hverdagslivets dramaturgi Samfundet består af en række scener Frontstage Front stage og back stageog

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Anbefales af Statens Kunstfond ved Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Generelt: De tre kunstnere udvalget har valgt at pege

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen 18. aug. 18. okt. 2 0 1 2 Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen Velkommen til udstillingen Art Together Udstillingen præsenterer værker af Billedkunstner Marianne Johansen og arkitekt og billedkunster

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

I projektet Billeder af vand vil et sammensat musikskole-symfoniorkester og kor fusionerer med dansere og musikere fra Burkina Faso.

I projektet Billeder af vand vil et sammensat musikskole-symfoniorkester og kor fusionerer med dansere og musikere fra Burkina Faso. Billeder af Vand I projektet Billeder af vand vil et sammensat musikskole-symfoniorkester og kor fusionerer med dansere og musikere fra Burkina Faso. Projektets sigte er en kunstnerisk oplevelse, der bryder

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Tumleklub. Tumleklub er;

Tumleklub. Tumleklub er; Aktivitetsgrupper Fra kl. 9.30 til 10.30 har vi tirsdag og torsdag planlagte aktiviteter på tværs af grupperne. Her iværksætter vi målrettede aktiviteter rettet mod bestemte aldersgruppe af børn, således

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Tips til figurdesign og tegneserietegning

Tips til figurdesign og tegneserietegning Tips til figurdesign og tegneserietegning Tekst og illustrationer Jakob Kramer Hero Tænk geometrisk Byg din figur op af simple geometriske former kugler, kasser, cylindre osv. Det gør den meget lettere

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching KIT ets muligheder- CASES

Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching KIT ets muligheder- CASES 3D COACHING Oplæg v EMCC konference 31 oktober 2013 af Trine Paludan www.3dcoaching.dk OPLÆG Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere