Temamøde om folkeskolereform. - med en fri grundskolevinkel

Transkript

1 Temamøde om folkeskolereform - med en fri grundskolevinkel

2 Baggrunden for reformen, dens mål og hvad kan vi bruge den til!

3 Reformens hovedmålsætning Folkeskolen Privatskolen Faglighed Sociale hensyn Tillid / Trivsel - + +/- -/+ - +

4 10-20 år er gået. Her kun perioden maj 2010 til januar 2014

5 Maj 2010

6 December 2010

7 December 2012 Regeringen vil sikre, at tilskuddene til de frie skoler tilpasses, så skolerne får tilsvarende muligheder for at øge kvaliteten i undervisningen som folkeskolen. Der vil ikke blive stillet krav til, at frie grund- og efterskoler også skal levere en længere sammenhængende skoledag.

8 Juni 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 7. juni 2013

9

10 Folkeskolereformen Men lav det nu ikke til en taløvelse.. Der fastlægges et minimumslektionstal for fagene på de enkelte klassetrin (Her er tale om lektioner af 45 minutter): Fag Dansk Engelsk fremmedsprog Historie Kristendom Samfundsfag 2 2 Matematik Natek Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab Valgfag I alt lektioner Omregnet til klokketimer 18,75 18,75 19,5 22,5 23,25 23, ,25

11

12 Målene Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Konkret nævnes, at: Eleverne via mere og bedre undervisning skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Disse mål nås ifølge forligspartierne ved: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og ledere. Få klare mål og regelforenkling.

13 Danmarks Privatskoleforening anbefaler, at skolernes bestyrelse og ledelse drøfter indholdet af folkeskolereformen og sammenholder det med skolens eget tilbud. Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det betyder, at en fri grundskole ikke er forpligtet til at indføre reformens elementer. En fri grundskole skal dog levere en undervisning, der står mål med den, der gives i folkeskolen.

14 Tal og teknik betyder noget, men indhold (og børnene) er det vigtigste.. Mål er mange ting.. A difficult Danish word to translate uttered from one Dane to another, which perhaps is our luck. What a goal! Meassures, target, aim, objective, measurement, measure, goal, gauge, purpose, finish line, dimension

15 At stå mål med Hvad vil det sige? Krav til undervisningen på en fri grundskole.

16 At stå mål med En fri grundskoles undervisning skal stå mål med den, der gives i folkeskolen ( 1, stk. 2 i Lov om frie grundskoler). Hvad betyder At stå mål med? Det betyder, at elever, der forlader 9. klasse i en fri grundskole, må have fået en uddannelse, der giver dem de samme muligheder, som hvis de havde gået i folkeskolen. Undervisningen skal give de samme muligheder for at erhverve sig viden og færdigheder. Den enkelte elev skal have samme mulighed som en elev i folkeskolen for at gå videre på en ungdomsuddannelse, fx gymnasiet. Hvis en fri grundskole forbereder til folkeskolens afgangsprøver, skal undervisningen tilrettelægges således, at eleverne kan indstille sig til prøve på samme klassetrin som i folkeskolen og på tilsvarende vilkår.

17 Stå mål med Der er : Ikke et timetalskrav Ikke en obligatorisk fagrække Ikke krav om bestemt progression Men der ER målkrav! Og der ER evalueringskrav! Læs mere om målkrav og evalueringskrav:

18 Hvordan kan omverdenen holde øje med, at skolen står mål med.? Der stilles krav om faglige discipliner og slutmål inden for det humanistiske, det praktisk / musiske og det naturvidenskabelige område. Skolens slutmål skal kunne sammenlignes med folkeskolens slutmål, og man skal kunne finde de samme kundskabs- og færdighedsområder begge steder. Der stilles desuden krav om specifikke planer (delmål) for fagene dansk, regning / matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik / kemi. I tillæg til dette, skal der udarbejdes undervisningsplaner, der gør det sandsynligt, at skolens undervisning både agter at lede og faktisk fører mod de endelige mål. Skolen kan i stedet bruge folkeskolens Fælles mål, men heri ligger en adoption af måden at lave undervisning på.

19 Hvordan holder skolen selv øje med, at den står mål med? Ved at undersøge om skolen lever op til de faglige mål, den sætter! Hvordan hænger skolens undervisningsmål sammen med lærernes planlægning af undervisningen? Hvordan sikres progressionen i de enkelte fag? Er lærerne bevidste om, hvad der skal nås og hvornår? Hvordan inddrager skolen målene i den konkrete undervisning af eleverne? Hvordan benytter skolen sin viden om elevernes standpunkt i sin evaluering af, om undervisningen faktisk lever op til de fastsatte delmål og slutmål? Hænger skolens evaluering af eleverne sammen med de fastsatte undervisningsmål? Hvordan benyttes skolens undervisningsmål i elevernes evaluering af sig selv? Hvordan benyttes skolens undervisningsmål i skolens orientering, underretning og inddragelse af forældrene - i forhold til evaluering af eleverne?

20 Hvordan kan omverdenen holde øje med, at skolen står mål med.? Om 1.b, Stk. 3. En fri grundskole skal regelmæssigt evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

21 LOF 1.c Der findes to krav til offentliggørelse af evalueringen af undervisningen på de frie skoler: Skolen skal offentliggøre resultatet af evalueringen af undervisningen på skolens hjemmeside. Skolen skal offentliggøre sin opfølgningsplan på evalueringen på skolens hjemmeside. Evalueringsområde Evalueringstidspunkt Evalueringsmetode Resultat af evaluering Skolens arbejde med xxx Dato for evaluering Hvordan skolen har evalueret sit arbejde med xxx Resultatet af evalueringen af skolens arbejde med xxx. Hvad har skolen lært? Mål for evalueringsområde Handleplan (opfølgningsplan) for evalueringsområde Næste evaluering Mål skolen sætter sig i forhold til sit arbejde med xxx frem mod den næste evaluering? Skolens handleplan for at nå de fastsatte mål i forhold til arbejdet med xxx frem mod den næste evaluering. Dato for næste evaluering.

22 Evaluering er kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen Evalueringsmetoder Inddragelse af elever Inddragelse og underretning af forældre Videndeling om eleverne Videndeling om pædagogik og undervisning Skolens undervisnings mål Elevernes udbytte af undervisning Skoleledelsen Elever med særlige behov Frihed og folkestyre Skolens samlede undervisning - mulige evalueringsområder Den alsidige udvikling Elevernes videre forløb

23 Hvordan holder skolen selv øje med, at den står mål med?? (Er skolens undervisningsmål offentliggjort på skolens hjemmeside? Er skolens evaluering af undervisningen og opfølgningsplanen offentliggjort på skolens hjemmeside?)

24 Hvad vil vi med fagene?

25 En fri grundskole er en forretning, der skal klare sig i konkurrencen med folkeskolen og andre frie grundskoler. Konkurrenceevnen sikres ikke nødvendigvis ved at adoptere præcis det samme, som man gør på naboskolen. Det sker først og fremmest ved løbende at kvalitetssikre, kvalitetsevaluere og kvalitetsudvikle undervisningen, der er skolens kerneydelse. Dette kan kun ske, hvis man ved, hvad det er, man sigter mod. På en fri grundskole har man en helt særlig opgave i at fastholde, fortolke og udvikle skolens værdigrundlag. At noget har værdi betyder, at noget er bedre eller vigtigere end noget andet. Der er noget, der er kvalitet og andet er ikke. Det er gennem praktisering af værdierne, at skolen gør en forskel og adskiller sig fra andre.

26 60 procent af den tid, som undervisningstimerne skal udvides med i reformen, anvendes til de to grundlæggende fag.

27 Der satses primært på mellemtrin og udskoling Den danske folkeskoles indskoling og mellemste klasser ser ud til at klare sig bedre end før. Der er sket fremskridt. Der er dog stadigt for mange elever, som forlader folkeskolen efter 9. klasse uden tilstrækkelige faglige kompetencer.

28 Dansk Lektioner af 45 minutter Klasse Før Efter Mellemtrin og udskoling styrkes

29 Stor niveauspredning I den internationale læseundersøgelse PIRLS (2011) opnåede Danmark et godt landsgennemsnitligt resultat. Men resultatet dækker over en spredning på to år i læseniveau. Der er klasser i Danmark, som ligger på niveau med de svageste lande i undersøgelsen. De voksnes læsefærdigheder De voksnes læsefærdigheder er netop kortlagt. Niveauet ligger lidt under det gennemsnitlige OECD-niveau. En fjerdedel af danskerne med dårlige læsefærdigheder er i alderen år.

30 Resultater i læsning PISA 2012 (offentliggjort december 2013) Elevernes funktionelle læsefærdigheder måles. Resultatet vidner om en svag fremgang sammenlignet med resultaterne fra 2003, 2006 og Utilstrækkelige læsefærdigheder Læsefærdigheder under niveau 2 anses for at være utilstrækkelige til at klare hverdagens læsekrav på en ungdomsuddannelse eller på arbejdsmarkedet. Andelen af danske elever under niveau 2 på 14,6 pct. Det er et lille fald fra Beskeden andel af dygtige læsere Danmark har 5,5 pct. meget dygtige læsere. Piger et skridt foran Piger klarer sig bedre end drenge.

31 Matematik Lektioner af 45 minutter Klasse Før Efter Mellemtrin og udskoling styrkes

32 Resultater i matematik PISA 2012 (offentliggjort december 2013) De stærke og de svage Det går hverken værre eller bedre med de svageste elever. Der er et stort fald i den allerhøjest præsterende gruppe. Forskel på drenge og piger Forskellen mellem danske pigers og danske drenges præstationer i 2012 er meget stor og blandt de største i alle de deltagende lande og økonomier. Drengene klarer sig bedre! I cirka en fjerdedel af landene præsterer piger faktisk bedre end drenge i matematik. Danske elevers matematiske kompetencer For så vidt angår matematiske processer præsterer danske elever samlet set bedst i forbindelse med at fortolke svar på matematiske problemer. Danske elevers svageste kompetencer ligger inden for området med at udføre beregninger og anden problembehandling. Præstationen ved formulering af matematiske problemer ligger derimellem og er gennemsnitlig. Drenge og piger har her de samme stærke og svage sider.

33 Eleverne tror på sig selv trods præstationer Danske elever har stor tiltro til egne evner i matematik. De føler sig relativt sikre i anvendelsen af forskellige matematiske kompetencer i dagligdags situationer. Drengene generelt har større tiltro til egne evner end piger. Mindre vedholdende Danmark ligger under OECD-gennemsnittet for samtlige spørgsmål, der vedrører vedholdenhed, herunder eksempelvis om eleverne fastholder interessen for de opgaver, de går i gang med, om de bliver ved med at arbejde med en opgave, indtil den er perfekt, om de ikke giver let op, når de støder på problemer, eller om de udskyder vanskelige problemer og opgaver. Eleverne fremlægger ikke matematisk tænkning Det er karakteristisk, at danske elever i mindre grad end de andre nordiske og de sydøstasiatiske lande oplever at blive bedt om at præsentere deres matematiske tænkning og ræsonnementer. Er evalueringen af eleverne brugbar? Hvad angår evaluering er der interessante forskelle. Når den finder sted, forekommer den at være væsentligt mere konstruktiv i Sydøstasien end i Danmark, idet de sydøstasiatiske elever oplever, at de i højere grad får at vide, hvad de skal gøre for at blive dygtigere til matematik.

34 Resultaterne i matematik udløser spørgsmål Hvorfor bliver der færre af de allerdygtigste elever i matematik i Danmark? Hvorfor klarer drengene sig bedre? Hvorfor er danske elever gode til at fortolke svar på matematiske problemer, men svage til at udføre beregninger og anden problembehandling? Hvorfor har danske elever så stor tiltro til egne evner på trods af de faktiske præstationer? Er det godt eller skidt? Hvorfor er danske elever mindre vedholdende? Hvorfor oplever eleverne, at de ikke bliver bedt om at præsentere deres matematiske tænkning og ræsonnementer? Hvorfor fungerer evalueringen af eleverne ikke efter hensigten?

35 Undersøgelser viser, at der er en særlig udfordring i udskolingen omkring de grundlæggende færdigheder bl.a. læsning. De frie har mange udskolingselever. Hvordan gør vi det bedre!?? Hvilke planer har skolen for undervisningstilbuddet i forhold til de grundlæggende fag dansk og matematik? Hvilke overvejelser gør man sig på skolen for at opretholde niveauet i forhold til de grundlæggende færdigheder i dansk og matematik på mellemtrinnet og i udskolingen?

36 Natur/teknik Lektioner af 45 minutter Klasse Før Efter

37 Resultater i naturfag PISA 2012 (offentliggjort december 2013) Resultaterne af den faglige test viser, at danske elevers resultat er en smule under det samlede, internationale gennemsnit. Dygtige drenge Undersøgelsen viser, at danske drenge klarer sig signifikant bedre end pigerne i naturfag i PISA. I alle årene har danske drenge præsteret bedre end danske piger. Kønsforskellen i naturfagspræstationerne er for Danmarks vedkommende stor i sammenligning med de fleste andre lande i undersøgelsen. I Finland og Sverige er pigernes præstationer signifikant bedre end drengenes. Danmark er det eneste land i Norden, hvor drenge har en højere score end piger i naturvidenskab.

38 Tidlig sprogstart Engelsk Klasse Før Efter Lektioner af 45 minutter

39 2. fremmedsprog Klasse Før Efter For at styrke undervisningen i 2. fremmedsprog fremrykkes 2. fremmedsprog i tysk eller fransk til 5. klasse og gøres obligatorisk. Tysk/fransk omdøbes samtidig til 2. fremmedsprog. 3. Fremmedsprog Endvidere vil det generelt være muligt for eleverne at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag. Dette kan være tysk, fransk, spansk eller et andet fremmedsprog, som skolerne vælger at tilbyde. SD/ STL

40 ? Hvilke planer har skolen for undervisningstilbuddet i forhold til undervisning i fremmedsprog?

41 Musik Lektioner af 45 minutter Klasse Før Efter

42 Håndarbejde/ sløjd / hjemkundskab Lektioner af 45 minutter Klasse Før Efter Håndværk og design Madkundskab

43 Idræt Lektioner af 45 minutter Klasse Før Efter

44 Det vi ved er, at : Der indføres en afsluttende prøve i faget idræt for at styrke fokus på bevægelse og motion. Idrætsfaget vil fremover indgå i rækken af prøvefag til udtræk i den naturfaglige fagrække, og det forventes, at prøven bliver en praktisk/mundtlig prøve. For at få et overblik over, hvad eleverne forventes at skulle kunne, kan man se på folkeskolens slutmål for faget: Idræt.

45 Kroppen og dens muligheder Eleverne skal kunne: anvende kropslige færdigheder udvikle og anvende idrætslige lege og spil gennemføre og udvikle øvelser og serier med redskabsopstillinger anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter udføre og udvikle rytmiske forløb og danse til musik planlægge og udføre forskellige former for opvarmning og grundtræning forstå sammenhængen mellem fysisk aktivitet og teori planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen bevæge sig med fortrolighed og omtanke i og på vand

46 Idrættens værdier Eleverne skal kunne: indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer anvende viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten erkende betydningen af livslang fysisk aktivitet forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance

47 Idrættens kultur Eleverne skal kunne: forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstradition forholde sig til idrættens internationale dimension bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer orientere sig i og afprøve lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse vurdere kvaliteter ved forskellige idrætskulturer anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger.

48 Skolens overvejelser omkring de praktisk/musiske fag?? Skolens overvejelser i forbindelse med idræt som prøvefag?

49 En længere skoledag

50

51 Flere fagopdelte lektioner Klasse Før Efter

52 Der fastlægges et minimumstimetal for skoleugens længde. Her er tale om klokketimer af 60 min. Det er inklusiv pauser. Klassetrin I 2014 Efter et folketingsvalg 0 3. klasse klasse klasse 33 35

53 Differencen mellem de fagopdelte lektioner og minimumstallet for skoleugens længde bruges til den såkaldte understøttende undervisning. Desuden til pauser, spisning m.v. Den understøttende undervisning består af: Idræt, motion og bevægelse i gennemsnit mindst 45 minutter om dagen (= 5 lektioner om ugen = 3,75 klokketimer om ugen). Udvikling af elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel fx de ting, der tidligere foregik i klassens tid. Lektiehjælp eller faglig fordybelse. Folkeskolerne kan desuden vælge at omlægge de understøttende timer til undervisningslektioner. Tiden til understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesregler.

54 Tid til understøttende undervisning, pauser m.v. (i klokketimer) Klassetrin: ,25 9,25 8,5 7,5 6,75 6, ,75 Efter et valg 11,25 11,25 10,5 10,5 9,75 9, ,75

55 ? Skolens overvejelser i forbindelse en længere skoledag?

56 Det pædagogiske personale - og hvad med SFO?

57

58 Med ny reform: Forskellige medarbejdergrupper kan varetage forskellige opgaver i den længere og varierede skoledag. På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. De vil fx kunne støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Der vil i sidste tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence. Pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer tillægges ikke undervisningskompetence under udførelsen af disse opgaver. I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt.

59 Det pædagogiske personale og SFO??

60 Den understøttende undervisning

61 Understøttende undervisning: Fagligfordybelse og lektiehjælp Fra august 2014 Tid til faglig fordybelse og lektiehjælp bliver frem til næste folketingsvalg obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Tilbuddet om lektiehjælp kan til og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering. Efter et folketingsvalg Det bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde faglig fordybelse eller lektiehjælp i løbet af skoledagen. Lektiehjælp er et tilbud, hvor eleverne kan blive hjulpet på de områder, de har brug for. Hvis eleverne og deres forældre hellere vil have, at lektierne bliver lavet hjemme, kan eleverne lave anden faglig fordybelse. Det er obligatorisk, at eleverne er på skolen.

62 Understøttende undervisning: Bevægelse og motion Bevægelse Alle elever skal have motion og bevægelse mindst 45 minutter om dagen. Det er ikke nødvendigvis egentlige idrætstimer, men kan også være en løbetur i løbet af dagen, boldspil eller i forbindelse med forskellige samarbejder med lokale idrætsforeninger.

63 Understøttende undervisning: Alsidig udvikling, trivsel, sociale kompetencer m.v. Klassens tid Før 1 0,75 0,75 0,75 0, Efter

64 Hvordan og hvor arbejder vi med elevernes sociale kompetencer i dag? Hvordan vil vi gøre i fremtiden? Hvilke pædagogiske aktiviteter på skolen, understøtter elevernes evne til at identificere, bruge, forstå og håndtere forskellige følelser? Hvordan arbejder man på skolen med kommunikation og samværsformer, der kan fremme elevernes evne til at håndtere konfliktfyldte situationer? Hvilke strukturer og organisationsformer på skolen understøtter udviklingen af elevernes evne til at indgå i sociale fællesskaber?

65 Hvordan og hvor arbejder vi med elevernes trivsel i dag? Hvordan vil vi gøre i fremtiden? Hvilke initiativer har man på skolen for aktivt at understøtte elevernes fysiske trivsel og arbejdsmiljø evt. på baggrund af uvmvurderingen? Hvilke initiativer har man på skolen for aktivt at understøtte elevernes psykiske trivsel og arbejdsmiljø evt. på baggrund af uvmvurderingen? Hvilke initiativer har man på skolen, så lærerne og pædagogerne har et reelt billede af elevernes trivsel? Hvilke initiativer har man på skolen for aktivt at understøtte elevernes fysiske trivsel krop og bevægelse? Hvilke undervisnings-, pædagogiske- og andre aktiviteter på skolen styrker elevernes oplevelse af selvtillid og selvværd?

66 Trivsel og undervisningsmiljø Et af reformens tre nationale mål er, at elevernes trivsel skal øges ved at gennemføre aktiviteter, som udvikler elevernes sociale og faglige kompetencer. Obligatorisk at følge trivsel Det bliver obligatorisk for skolerne at følge elevernes trivsel. Der bliver udviklet et digitalt baseret måleredskab med klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden. De tilbagevendende målinger af elevernes trivsel vil udgøre et grundlag for, at kommuner og skoler kan arbejde systematisk med trivsel og undervisningsmiljø. Det betyder også, at elevernes trivsel vil blive fulgt blandt andet gennem Undervisningsministeriets årlige statusredegørelse. Måleredskabet bliver stillet frit til rådighed for skoler og kommuner.

67 21st century skills, 21st century learning, 21st century teacher og 21st century classroom = målrettet undervisning mod, at eleverne udvikler kompetencer, der matcher det 21.århundredes krav. Understøttende undervisning er også.. Fokus er stille skarpt på, at det eleverne lærer, og ikke mindst måden hvorpå de lærer, udmøntes i kompetencer, der er efterspurgte og relevante i det samfund de efter skolen for alvor skal deltage i. Kollaboration Videnskonstruktion Selvevaluering Løsning af autentiske problemstillinger og innovation Brug af it og teknologier ift. undervisningen Kompetent kommunikation. 21st century skills:

68 ? Skolens overvejelser i forbindelse med understøttende undervisning? Faglig fordybelse og lektiehjælp? Bevægelse? Alsidig udvikling? Sociale kompetencer? Trivsel? 21st century skills? Klassens tid?

69 Udskolingen

70 En bedre udskoling Hvordan bliver udskolingseleverne dygtigere? Kvaliteten af uddannelsesvejledningen. 95 % målsætningen. Den danske folkeskoles indskoling og mellemste klasser ser ud til at klare sig bedre end før. Både danske og internationale undersøgelser og data viser tegn på, at der er sket faglige fremskridt i for eksempel læsning og matematik. Der er dog stadig for mange elever, som forlader folkeskolen efter 9. klasse uden tilstrækkelige faglige kompetencer. Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse fungerer ikke optimalt. Udskolingen, som udgør de ældste klassetrin i folkeskolen, er afgørende for elevernes muligheder for at gennemføre en efterfølgende ungdomsuddannelse. Men udskoling klæder ikke eleverne tilstrækkeligt på til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ca. 92 pct. af den årgang, der afsluttede folkeskolen i 2011, forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er dog stadig en relativt stor gruppe, som har vanskeligt ved at finde den rigtige ungdomsuddannelse og gennemføre den.

71 7. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Matematik forhøjes med 1 lektion om ugen. Valgfag indføres med 2 lektioner om ugen. Geografi forhøjes med 1 lektion om ugen. 8. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Matematik forhøjes med 1 lektion om ugen. Geografi formindskes med 1 lektion om ugen 9. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Matematik forhøjes med 1 lektion om ugen.

72 Valgfag Klasse Før 2 2 Efter For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner i det vejledende timetal, og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Eleverne fra 7. klasse får således mulighed for at vælge de samme valgfag, som i dag kan vælges fra 8. klasse. Dette skal også give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen.

73 Der åbnes for, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Dermed kan elever få fx valgfag om astronomi, metal/teknologiværksted og udformningen af hjemmesider eller tone valgfagene via valgfagspakker ud fra temaer som fx innovation og naturfag. Skoler får endvidere mulighed for at udbyde de fag, der i dag er mulighed for at udbyde på 10. klassetrin. Det drejer sig bl.a. om fag som Produktudvikling og formgivning, Iværksætter og Teknologi og kommunikation. Den nuværende obligatoriske projektopgave i 9. klasse ændres, så der fremover stilles krav om, at valgfag, der ikke indgår i prøverækken, men som eleven undervises i, skal indgå i projektopgaven.

74 Eliteklasser i idræt Skolerne må oprette særlige eliteidrætsklasser i klasser. Talentklasser i musik Skolerne kan få dispensation til at oprette særlige talentklasser i musik.

75 Tiltag for at sikre udskolingsforløb med øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate: Elev- og uddannelsesplanen integreres i en samlet elevplan. Eleverne får herved ét samlet dokument fra børnehaveklassen til 9. klassetrin. Elevplanens opfølgningsdel kan allerede fra 7. klasse i højere grad danne grundlag for at tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringen vil senere fremsætte forslag om at fremrykke uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klasse og basere den på objektive kriterier. Den fremtidige elevplan skal ses i sammenhæng med og eventuelt sammentænkes med regeringens forslag om en fremrykning af uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klasse.

76 Systematisk arbejde med elevernes uddannelsesparathed Som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet lægges der endvidere op til, at den længere og varierede skoledag i udskolingen kan anvendes til at arbejde mere systematisk med elevens uddannelsesparathed, herunder det obligatoriske emne Uddannelses-, Erhvervsog Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Eleverne skal i UEA udfordres på deres uddannelsesvalg, og de skal opnå et generelt samfundskendskab og en forståelse for arbejdsmarkedet. UEA skal endvidere sikre eleverne en viden om ungdomsuddannelserne, og hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan føre til. Formålet med UEA skærpes i forbindelse med den generelle præcisering af Fælles Mål.

77 Prøverne Folkeskolereformen sætter fokus på prøverne. Folkeskolen må ikke ses som en afslutning på et uddannelsesforløb, men som starten på videre uddannelse. Derfor skifter folkeskolens afgangsprøver navn til 9.-klasseprøver, og afgangsbeviset ændrer navn til 9. klassebevis. Beviset kan suppleres med yderligere oplysninger, for eksempel om at eleven har gennemført fag eller kurser i en ungdomsskole.

78 Skolens overvejelser omkring udskolingen?? Skolens udskolingstilbud? Overgangen til ungdomsuddannelserne?

79 Andre tankevækkende tiltag.

80 Andre tankevækkende tiltag. Inklusion og elever med særlige behov Målsætninger og udfordringerne omkring elever med særlige behov. Undervisningsdifferentiering. Udfordring af alle elever i klasselokalet er sat øverst på dagsordenen med den nye reform, men folkeskolen er ikke gearet til opgaven. Der er store uklarheder om, hvad undervisningsdifferentiering er, og om hvordan det bedst gøres. Undervisningsdifferentiering blev indskrevet i folkeskoleloven for 20 år siden, men er stadig ikke gennemført. UDFORDRINGER: Tilrettelæggelse af en undervisning, som tilgodeser alle elevers behov og niveau. Mangel på valid viden om, hvad der virker og ikke virker i forhold til en differentieret undervisning.

81 Andre tankevækkende tiltag. Ro og klasseledelse Der er i dag for meget uro i den danske folkeskole! Der iværksættes en national indsats for at styrke klasseledelse og mindske den undervisningsforstyrrende uro i folkeskolen. Indsatsen skal styrke skolernes arbejde med at etablere rutiner, normer og regler, der understøtter et godt læringsmiljø samt sikre, at der er fokus på klasseledelse i indsatsen for at udvikle undervisning og lærernes kompetencer. Der nedsættes en ekspertgruppe med praktikere fra kommuner og skoler og videnpersoner fra professionshøjskoler og forskningsinstitutioner, som skal beskrive eksisterende forskning og viden om klasseledelse og indsamle redskaber og metoder til at udvikle klasseledelse. Der udarbejdes materialer og redskaber, som understøtter kommunernes, skolernes og lærernes arbejde med undervisningsmiljø, undervisningsforstyrrende uro og klasseledelse.

82 Andre tankevækkende tiltag. Kompetencer Det er et mål, at lærerne skal have, hvad der svarer til linjefag, i de fag de underviser i. Der gennemføres et nationalt program for skolelederuddannelse og skolelederudvikling. Der oprettes et korps af læringskonsulenter.

83 Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Skolelederen kan give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening, fx i stedet for valgfagstimerne. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper om denne adgang til at få fri til eliteidrætstræning. Skolelederen kan endvidere give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i ungdomsskolen i fag, der findes inden for folkeskolens fagrække.

84 Andre tankevækkende tiltag. Elevinddragelse og elevdemokrati Elevinddragelse og elevdemokrati er en væsentlig faktor i den fremtidige skoleudvikling. Derfor gennemføres i samarbejde med Danske Skoleelever et elevinddragelsesprojekt, der kan skabe yderligere viden om effekten af at inddrage eleverne i planlægning og evaluering af undervisningen. For at styrke elevernes engagement og deltagelse i folkeskolen iværksættes der en indsats, der er målrettet arbejdet med en at øge elevernes inddragelse. Herudover iværksættes der en række tiltag for at øge elev-til-elevaktiviteter. Vi skal tilbyde et elevdemokrati i overensstemmelse med skolens værdigrundlag.

85 Hvad skal vi tage til os og evt. ændre på baggrund af folkeskolereformen? Hvorfor skal forældrene vælge os som skole til deres barn? a) Hvordan adskiller vi os fra den nærmeste folkeskole? b) Hvordan adskiller vi os fra andre frie og private skoler?

86

87 Kort kommandovej.

88 Klare mål og rammer Diversitet, enkelhed, overskuelighed, nærhed

89 Styrket forældresamarbejde Det præciseres i folkeskoleloven, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Principperne vil fx kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. Argumenter: Forældrene kan bidrage til tilgangen til og håndteringen af det samarbejde, som de selv har en afgørende rolle i. Det vil give ejerskab til principperne i forældregruppen...men det har vi jo hele tiden gjort i det frie grundskoler.

90 Forældrekredsens tilsyn på en fri grundskole (Ministeriets formulering) Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen skriver retningslinjer ned for, hvordan de vil føre tilsyn med skolens undervisning. Forældrene skal føre tilsyn med: Undervisningens kvalitet, herunder om skolens mål for undervisningen lever op til de krav, der gælder Om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre Om forholdet mellem eleverne og mellem lærere og elever følger skolens normer Forældrene kan organisere forældrekredsens tilsyn, som de har lyst til. Der er mange måder at gøre det på. Forældrene kan føre tilsynet ved for eksempel at: deltage i skole-hjem samarbejdet besøge skolen i undervisningstiden deltage i generalforsamlingen følge med i børnenes daglige skolegang, for eksempel gennem sedler eller forældreintra besøge skolens hjemmeside skolens slutmål, delmål og undervisningsplaner for undervisningen elevernes karakterer ved afgangsprøven (hvis skolen ikke er prøvefri) resultatet af skolens evaluering af den samlede undervisning skolens plan for opfølgning på evalueringens resultat.

91 Tak for i dag