Embedsmandsudvalget for Sundhed 15. APRIL Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Embedsmandsudvalget for Sundhed 15. APRIL Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen"

Transkript

1 Embedsmandsudvalget for Sundhed 15. APRIL 2016 Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Status for skal -indsatser i rammepapir for somatik

2 Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt strategipapir for implementering af det nære sundhedsvæsen, Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen i daglig tale kaldt rammepapir for det somatiske område. Rammepapiret blev oprindeligt behandlet i Kommunekontaktrådet (KKR) den 16. april 2013 og er efterfølgende politisk behandlet og godkendt i alle 29 kommuner. KKR fik på sit møde den 11. juni 2014 fremlagt en opfølgning på samtlige skal -opgaver og besluttede at videreføre en let revideret version af rammepapiret i 2014 og 2015, hvor 3 indsatser udgik, da samtlige kommuner havde implementeret dem og én ny indsats om implementering af det Fælles Medicinkort kom til. Dette notat følger op på skal -opgaverne i rammepapiret for Formålet med opfølgningen er dels at gøre status på, om kommunerne har iværksat de aftalte indsatser og dels at skabe mulighed for læring på tværs af kommuner. Endelig skal opfølgningen anvendes i den kommende revision af rammepapiret. Opfølgningen baserer sig primært på data 1 fra KL s spørgeskemaer om kommunernes indsats på sundhedsområdet og et spørgeskema udarbejdet af Det fælleskommunale sundhedssekretariat. Der er i Embedsmandsudvalget opmærksomhed på, at denne kvantitative tilgang betyder, at opfølgningen vil have mindre øje for indsatsernes kvalitet. Det er væsentligt at fremhæve, at opfølgningen er baseret på de tilgængelige data og den supplerende spørgeskemaundersøgelse. Det vil i nogle tilfælde gælde, at data kun siger noget om dele af indsatserne. I nogle tilfælde er indsatserne også meget bredt eller uklart formuleret, hvilket der tages højde for i beskrivelsen af målopfyldelse og vurderingen. Kommunefordelte tal fremgår af bilag 1. 1 KL har indhentet data i oktober 2012, april 2013, november 2013, september 2014 og november Yderligere er anvendt data fra KL s afdækning af kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne. På enkelte spørgsmål har KL justeret spørgeskemaerne mellem hver udsendelse, hvilket vanskeliggør at følge målopfyldelsen over tid. Endelig skal det nævnes, at KL s spørgeskemaer ikke er udarbejdet med henblik på at følge op på hovedstadsregionens kommuners rammepapir, hvorfor der ikke altid er data, som belyser alle aspekter af indsatserne i rammepapiret. Med henblik på at kunne belyse målopfyldelsen af alle skal -indsatserne, har alle kommuner besvaret supplerende spørgeskemaer i hhv. marts 2014 og november Spørgeskemaet er udarbejdet af Det fælleskommunale sundhedssekretariat.

3 Opfølgning på indsatser Tema: Forebyggelse og sundhedsfremme

4 Implementering af forebyggelsespakker #1 Indsats 1* Kortlægning af kommunens egne indsatser, som forberedelse til implementering af de nationale forebyggelsespakker. *Skal være påbegyndt implementeret i løbet af Målopfyldelse I august 2015 havde samtlige 29 kommuner helt eller delvist sammenholdt egne indsatser med anbefalingerne i fem af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Det er pakkerne om tobak, alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed og hygiejne. For de næste fire pakker, hhv. mad og måltider, solbeskyttelse, seksuel sundhed og indeklima i skoler, havde mellem 80 og 97 pct. af kommunerne helt eller delvist sammenholdt egne indsatser med anbefalingerne. Det svarer til mellem 23 og 28 kommuner. Anbefalingerne i forebyggelsespakken for stoffer, havde 73 pct. af kommunerne, svarende til 21 kommuner, helt eller delvist sammenholdt med egne indsatser. Der er sket en tydelig udvikling i kommunerne, hvor flere og flere har implementeret indsats nr. 1. Ikke mindst har udviklingen taget fart i perioden juni 2013 til august 2015, hvor alle kommuner har sammenholdt egne indsatser med 5 af forebyggelsespakkerne helt eller delvist, jf. tabel 1. Tabel 1: Andelen af kommuner, der har sammenholdt egen indsats helt eller delvist med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, særskilt for forebyggelsespakker, pct. Okt Apr Jun Sep Aug Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Hygiejne Mad og måltider Solbeskyttelse Seksuel sundhed Indeklima i skoler Stoffer Antal kommuner, som har svaret /28 28/29 29 Kilder: Oktober 2012 og april 2013: KL s formidling af spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, april Juni 2013, september 2014 og august 2015: Kortlægninger fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker (hhv. 2013, 2014 og 2015). Noter: 1: Kolonnen viser andelen af kommuner, som har svaret enten ja eller delvist til, om de har sammenholdt egen indsats med forebyggelsespakkernes anbefalinger. Vurdering Kommunerne har arbejdet med at sammenholde egen indsats med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, og udviklingen har været positiv. Alle kommunerne har helt eller delvist sammenholdt egen indsats med forebyggelsespakkernes anbefalinger vedr. tobak, alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed og hygiejne. På mad og måltider mangler kun én kommune. Imidlertid viser tallene også, at der fortsat er et potentiale for kommunernes implementering af indsats 1.

5 Implementering af forebyggelsespakker #2 Indsats 2* Med udgangspunkt i sundhedsprofilerne som prioriteringsværktøj udarbejder hver enkelt kommune en plan for trinvis implementering af de nationale forebyggelsespakker. *Skal være påbegyndt implementeret i løbet af Målopfyldelse I november 2015 havde 72 pct. af kommunerne, svarende til 21 kommuner, udarbejdet en plan for trinvis implementering af de nationale forebyggelsespakker. Dertil kom, at 17 pct. af kommunerne, svarende til 5 kommuner, var i gang med at udarbejde en plan. 10 pct., svarende til tre kommuner, havde ikke og var ikke i gang med at udarbejde en plan for trinvis implementering af forebyggelsespakkerne, jf. tabel 2. Af kommunernes bemærkninger fra april 2016 fremgår dog, at disse tre kommuner alle arbejder med forebyggelsespakkerne og fx forventer at indarbejde dem i en kommende sundhedspolitik eller udarbejde en plan for trinvis implementering i 2016, jf. bilag 1. Ses der på udviklingen siden marts 2014 er der sket en væsentlig stigning fra 48 pct. til 72 pct. i andelen af kommuner, som har udarbejdet en plan for trinvis implementering. Der er dog samtidig også sket en mindre stigning i andelen af kommuner, som ikke er i gang med at udarbejde en plan. Således lever alle kommuner, på nær 3, op til indsats 2 s ordlyd om at udarbejde en plan for trinvis implementering af forebyggelsespakkerne. Af de 26 kommuner, der enten havde udarbejdet en plan eller var i gang med det, havde 24 kommuner taget udgangspunkt i sundhedsprofilerne, som det er aftalt i indsats 2. Tabel 2: Andelen af kommuner, som har udarbejdet en plan for trinvis implementering af de nationale forebyggelsespakker, pct. Marts 2014 November 2015 Plan er udarbejdet Plan er under udarbejdelse Plan er ikke udarbejdet/under udarbejdelse 3 10 Antal kommuner, som har svaret Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, hhv. marts 2014 og november Ses der på hvilke forebyggelsespakker, der indgår de planer kommunerne har udarbejdet eller er i gang med at udarbejde, er pakkerne om fysisk aktivitet, mental sundhed, tobak og alkohol de mest udbredte. Blandt de kommuner, som har en plan eller er i gang med at udarbejde en, indgår disse pakker i over 90 pct. af tilfældene. Herefter kommer hygiejne, mad og måltider og overvægt i nævnte rækkefølge med mellem pct. Endelig følger solbeskyttelse, stoffer, seksuel sundhed og indeklima i skoler med mellem pct., jf. figur 1.

6 For cirka halvdelen af kommunernes planer/forventede planer gælder, at 10 eller 11 pakker indgår (ud af 11 pakker i alt). Gennemsnitligt indgår der 8,7 pakker i kommunernes planer/forventede planer, hvilket er lidt over niveauet i marts Figur 1: Andelen af kommuner, hvis implementeringsplan indeholder de enkelte konkrete forebyggelsespakker, særskilt for forebyggelsespakker, pct nov-15 mar-14 Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, hhv. marts 2014 og november N: 2015:25 kommuner. 2014:26 kommuner. Vurdering Alle kommuner, på nær 3, lever op til indsats 2 s ordlyd om at udarbejde en plan for trinvis implementering af forebyggelsespakkerne. Af de 26 kommuner, der enten havde udarbejdet en plan eller var i gang med det, havde 24 kommuner taget udgangspunkt i sundhedsprofilerne, som det er aftalt i indsats 2. De tre kommuner, som ikke levede op til indsatsen i november 2015 arbejder dog i 2016 med forebyggelsespakkerne i forbindelse med sundhedspolitikker og lignende.

7 Opfølgning på indsatser Tema: Forebyggelse af (gen)indlæggelser

8 Den ældre medicinske patient # 1 Indsats 3* Kommunerne skal have organiseret opfølgende hjemmebesøg med udgangspunkt i rammepapir fra KL og Danske Regioner om udmøntning af handlingsplan for den ældre medicinske patient. *Skal være påbegyndt implementeret i løbet af Målopfyldelse I november 2015 havde 83 pct. af kommunerne, svarende til 24 kommuner, indført opfølgende hjemmebesøg i samarbejde med almen praksis. Herudover svarede 10 pct. af kommunerne, svarende til 3 kommuner, at opfølgende hjemmebesøg forventes indført i løbet af det næste halve år. Der var i november 2015 fortsat 2 kommuner, som ikke havde indført eller forventede at indføre opfølgende hjemmebesøg. Den ene af disse to kommuner har angivet, at det skyldes vanskeligheder ved at nedsætte Kommunalt Lægeligt Udvalg (SKU) pga. få læger i området. Siden april 2013 er der sket en støt stigning i antallet af kommuner, som har indført opfølgende hjemmebesøg, om end der ikke har været nogen væsentlig udvikling fra , jf. tabel 3. Som en del af handlingsplanen for den ældre medicinske patient laver KL og DR kvartalsvise opgørelser over antal opfølgende hjemmebesøg udført af de praktiserende læger, der har adresse i den enkelte kommune. Opgørelsen for 4. kvartal 2015 viser at der udføres opfølgende hjemmebesøg i alle 29 kommuner. Tabel 3: Andel kommuner, der har indført opfølgende hjemmebesøg i samarbejde med almen praksis, pct. Apr Nov Sep Nov Har indført opfølgende hjemmebesøg Forventer at indføre opfølgende hjemmebesøg inden udgangen af 2013/2014/inden for det næste halve år Har ikke indført opfølgende hjemmebesøg Antal kommuner, som har svaret Kilde: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, hhv. april 2013, november 2013, september 2014 og november Vurdering Der er sket en positiv udvikling, hvor 24 kommuner i november 2015 levede op til indsats 3, ved at have indført opfølgende hjemmebesøg i samarbejde med almen praksis. To kommuner forventede dog ikke at have indført besøg inden for det næste halve år og lever derfor ikke op til indsats 3. Der er således stadig et potentiale for kommunernes implementering af indsatsen.

9 Den ældre medicinske patient # 2 Indsats 4* Kommunerne skal, som en del af implementeringsplanen for den ældre medicinske patient, implementere forløbskoordinering. *Skal være påbegyndt implementeret i løbet af Målopfyldelse Et af initiativerne i handlingsplanen for den ældre medicinske patient er udvikling af en fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion. I hovedstadsregionen er der i september 2013, med udgangspunkt i et rammepapir fra KL og Danske Regioner, besluttet en grundmodel for implementeringen. Tidsmæssigt betyder det, at kommunerne først kan have påbegyndt implementeringen i fjerde kvartal I november 2015 havde 69 pct. af kommunerne, svarende til 20 kommuner, afsluttet implementeringen af en styrket forløbskoordinering som led i handlingsplanen for den ældre medicinske patient. 31 pct. af kommunerne, svarende til 9 kommuner, havde påbegyndt implementeringen. Siden marts 2014 er der sket en klar stigning i andelen af kommuner, som har afsluttet implementering af styrket forløbskoordinering fra 48 pct. til 69 pct. Samtidig var der ikke længere i november 2015 nogen kommuner, som ikke var gået i gang, jf. tabel 4. Medtages de kommuner, som har påbegyndt implementering af styrket forløbskoordinering i målopfyldelsen, lever alle kommuner op til indsats 4. Tabel 4: Andelen af kommuner, som har implementeret en styrket forløbskoordinering som led i implementeringsplanen for den ældre medicinske patient, pct. Mar Nov Implementering er afsluttet Implementering er påbegyndt Implementering er ikke iværksat 17 0 Antal kommuner, som har svaret Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, hhv. marts 2014 og november I den aftalte grundmodel for implementering er der beskrevet en række anbefalinger til kommunernes styrkede forløbskoordination. Kommunerne har svaret på hvilke initiativer de har iværksat/har planlagt iværksat pr. november 2015, jf. figur 2: 23 kommuner har styrket planlægningen af udskrivninger i samarbejde med hospitalet 21 kommuner har øget deltagelse i udskrivningskonferencer / statusmøder i særligt komplekse forløb 19 kommuner har styrket forløbskoordinationen via fremskudt visitation med fysisk tilstedeværelse på hospitalet 19 kommuner har styrket kontinuiteten i varetagelse af forløbskoordinatorfunktionen

10 12 kommuner har styrket forløbskoordinationen via deltagelse i følge hjem -ordninger 10 kommuner har iværksat andre tiltag. Figur 2: Antal kommuner, som har iværksat/planlagt iværksat initiativer for styrket kommunal forløbskoordination, særskilt for initiativer nov-15 mar-14 Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, hhv. marts 2014 og november N = 27 kommuner Vurdering Medtages de kommuner, som har påbegyndt implementering af styrket forløbskoordinering i målopfyldelsen, lever alle kommuner op til indsats 4. Styrket planlægning af udskrivninger i samarbejde med hospitalet og øget deltagelse i udskrivningskonferencer / statusmøder i særligt komplekse forløb er de mest udbredte indsatser.

11 Genoptræning Indsats 5* Kommunerne skal systematisk arbejde med stratificering af genoptræningsplaner og kvalitetsudvikling, herunder tilpasning af organisering af træningsopgaven. Fx via: Intern specialisering i teams/enheder Tværfaglige indsatser Tværkommunale samarbejder *Skal være påbegyndt implementeret i løbet af Målopfyldelse I november 2015 svarede 28 kommuner, at de arbejder systematisk med kvalitetsudvikling af genoptræningen via mindst en af de indsatser, som fremgår af tabel 5. Således lever 28 kommuner op til indsats 5 ift. ordlyden om kvalitetsudvikling, mens én kommune ikke gør. I november 2013 svarede alle 29 kommuner, at de arbejder med en eller flere af indsatserne i tabel 5, mens tallet i november 2012 var 22 kommuner 2. Det vil sige, at der har været en positiv udvikling siden 2012 om end en enkelt kommune ikke længere i 2015 arbejder med systematisk kvalitetsudvikling af genoptræningen. Ser vi på andelen af kommuner, som arbejder med stratificering af genoptræningsplaner, hvilket også er del af indsats 5 s ordlyd, er niveauet lidt lavere. I alt var der i november pct. af kommunerne, svarende til 22 kommuner, som enten arbejder med KL s stratificeringsmodel eller med pakkeforløb på baggrund af en stratificering af borgeren. Således lever 22 kommuner op til indsats 5 s ordlyd om systematisk at arbejde med stratificering af genoptræningsplaner. Ses der på udviklingen i andelen af kommuner, der arbejder med de to typer af stratificering, har der været en kontinuert positiv udvikling siden 2013 på begge områder. Der var i november pct. af kommunerne, som gjorde brug af KL s stratificeringsmodel, mens 61 pct. arbejdede med pakkeforløb på baggrund af en stratificering af borgeren, jf. tabel 5. Tabel 5: Andelen af kommuner, som arbejder med systematisk kvalitetsudvikling af genoptræningen* gennem forskellige indsatser, pct. Apr Nov Nov Audits (med sygehusene 1 ) ift. genoptræningsplaner Interne audits Gør brug af KL s stratificeringsmodel Pakkeforløb på baggrund af en stratificering af borgeren Andet Antal kommuner, som har svaret Kilde: April 2013 og november 2013: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, april 2013 og november November 2015: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, november Noter *Genoptræning efter sundhedslovens : I november 2015 er der ikke spurgt til specifikt til audits med sygehusene ift. genoptræningsplaner, men blot til audits ift. genoptræningsplaner. 2: Der skelnes ikke mellem interne audits og audits med sygehusene i april : Den kommune, som ikke har besvaret spørgsmålet har meddelt, at den ikke arbejder med systematisk kvalitetsudvikling af genoptræningen, hvorfor spørgsmålet ikke kunne besvares. 2 Tallene er ikke vist i tabelform

12 I forhold til målsætningens ordlyd om tilpasning af organisering af træningsopgaven er det muligt at følge op på hhv. etablering af tværfaglige teams i forhold til komplekse genoptræningsopgaver og etablering af tværkommunale samarbejder om konkrete genoptræningstilbud. I tabel 6 ses, at 93 pct. af kommunerne, svarende til 27 kommuner, i november 2015 har etableret tværfaglige teams i forhold til komplekse genoptræningsopgaver. Hertil kommer, at to kommuner er i gang. Udviklingen siden 2012 er klart positiv. Tabel 6: Andelen af kommuner, som har etableret tværfaglige teams i forhold til komplekse genoptræningsopgaver*, eksempelvis på børneområdet eller hjerneskadeområdet, pct. Okt Apr Nov Tværfaglige teams er etableret Tværfaglige teams er planlagt etableret i /Etablering er i gang pr. nov Har ikke etableret tværfaglige teams Antal kommuner, som har svaret Kilde: Oktober 2012: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, oktober April 2013: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, april November 2015: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, november Note: *Genoptræning efter sundhedslovens 140. I forhold til indsats 5 s ordlyd om etablering af tværkommunale samarbejder om konkrete genoptræningstilbud viser tabel 7, at 55 pct. af kommunerne, svarende til 16 kommuner, har fælles drift med andre kommuner om konkrete genoptræningstilbud, hvor der sker udveksling af borgere. Endvidere er der hele 86 pct. af kommunerne, svarende til 25 kommuner, hvis terapeuter indgår i tværkommunale faglige fællesskaber, fx omkring sparring og uddannelse. Endelig har godt halvdelen af kommunerne etableret andre former for tværkommunale samarbejder. Der er kun 3 kommuner, som ikke har eller planlægger fælleskommunalt samarbejde. Ses der på udviklingen, er der en svag positiv udvikling i tværkommunale samarbejder om konkrete genoptræningstilbud. Tabel 7: Andelen af kommuner, som har tværkommunale samarbejder om konkrete genoptræningstilbud*, pct. Okt Mar Nov Tværkommunale samarbejder er etableret Fælles drift med andre kommuner, hvor der sker udveksling af borgere er etableret Terapeuter indgår i tværkommunale faglige fællesskaber, fx omkring sparring og uddannelse Andre former for tværkommunale samarbejder er etableret Tværkommunalt samarbejde er planlagt i 2014/Et samarbejde er påbegyndt pr. nov Antal kommuner, som har svaret Kilde: Oktober 2012: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, oktober Marts 2014: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, marts November 2015: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, november Noter: *I oktober 2012 og november 2015 er der spurgt specifikt til genoptræning efter sundhedslovens 140. I marts 2014 er dette ikke udspecificeret. Vurdering

13 28 kommuner lever op til indsats 5 s ordlyd om kvalitetsudvikling, mens 22 kommuner systematisk arbejder med stratificering af genoptræningsplaner, som det er aftalt i indsats 5. Således er der fortsat et potentiale for kommunernes implementering af indsats 5, om end udviklingen på området overordnet har været positiv. Ser vi på de konkrete eksempler på muligheder for tilpasning af genoptræningsopgaven viser opfølgningen, at næsten alle kommuner arbejder med tværfaglige teams i forhold til komplekse genoptræningsopgaver og at 16 kommuner har fælles drift med andre kommuner om konkrete genoptræningstilbud, hvor der sker udveksling af borgere. Kun tre kommuner svarer, at de ikke har nogen former for tværkommunale samarbejder om genoptræningsområdet.

14 Forebyggelse af indlæggelser Indsats 6* Kommunerne skal forebygge indlæggelser gennem indsatser i ældreplejen med påvist effekt (fx tidlig opsporing/monitorering af tidlige tegn på faldende funktionsniveau, medicinhåndtering, faldforebyggelse, kompetenceløft, mv.). Dette skal eksempelvis ske via styrkelse af kompetencer og tidlig opsporing i følgende indsatser: - Uddannelse af specialiser indenfor fx KOL, diabetes mv. - Etablering/udbredelse af koordinerede indsatser fx indenfor hjerneskade, demens mv. - KL s kompetenceprofil projekt inddrages i den fremtidige udvikling og rekruttering - Styrkelse af medarbejdernes kompetencer i forhold til tidlig opsporing af såvel kronisk sygdom som faldende funktionsniveau - Implementere de screeningsværktøjer, der forventes udarbejdet i regi af Sundhedsstyrelsen (fald, urinvejsinfektioner, ernæring, mv.) - Samarbejde med almen praksis med henblik på tidlig opsporing af truende indlæggelser - Tværsektoriel forebyggelse af indlæggelser (i samarbejde med hospitaler) *Skal være påbegyndt implementeret i løbet af Målopfyldelse I november 2015 havde alle kommuner i hovedstadsregionen iværksat mindst én og ofte flere særlige indsatser med henblik på at forebygge indlæggelser. Kommunerne lever således op til indsats 6. Særlige indsatser rettet mod sårpleje er mest udbredt og finder sted i 25 kommuner, men de resterende områder ligger også på et højt niveau dog har kun 62 pct. af kommunerne, svarende til 18 kommuner, iværksat særlige indsatser rettet mod faldforebyggelse. Udviklingen fra 2012 til 2014 er klart positiv på alle områder, mens der fra 2014 til 2015 ses et mindre fald. Hvor 14 kommuner i september 2014 havde iværksat samtlige indsatser nævnt i tabel 8, var dette til faldet til 11 kommuner i november Tabel 8: Andelen af kommuner, som med henblik på at forebygge indlæggelser har iværksat særlige indsatser på følgende områder, pct. Okt Apr Nov Sep Nov Sårpleje Opkvalificering af medarbejdere Medicinhåndtering Tidlig opsporing Faldforebyggelse Antal kommuner, som har svaret Kilde: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, hhv. oktober 2012, april 2013, november 2013, september 2014 og november Indsats 6 er beskrevet med en række eksempler på indsatser. Om disse kan der siges følgende: 76 pct. af kommunerne havde i november 2015 etableret aflastningspladser for fx færdigbehandlede med et omfattende plejebehov (uden døgndækket sygepleje eller terapeutfaglige kompetencer). 66 pct. af kommunerne havde etableret akutpladser med

15 døgndækket sygepleje. 48 pct. af kommunerne havde etableret midlertidige pladser med terapeutfaglige kompetencer. Endelig havde 55 pct. af kommunerne etableret akutteam. Mens der er sket et fald i midlertidige pladser og aflastningspladser siden 2014 er der sket en stigning i akutpladser og akutteams. 76 pct. af kommunerne havde i november 2015 etableret følge-hjem ordninger/udskrivningskoordinatorer i samarbejde med sygehuset, og 72 pct. havde indført kommunal fremskudt visitation på sygehuset. Der er siden september 2014 sket en stigning fra 59 til 72 pct. på fremskudt visitation. 93 pct. af kommunerne havde i november 2015 en hjerneskadekoordinatorfunktion mod kun 72 pct. i november 2013 og 21 pct. af kommunerne havde et formaliseret samarbejde med andre kommuner om borgere med komplekse hjerneskader. Dette er dog langt under niveauet i 2014 på 43 pct., mens det i 2013 var på 28 pct. Vurdering Alle kommuner i hovedstadsregionen havde i november 2015 iværksat mindst én og ofte flere særlige indsatser med henblik på at forebygge indlæggelser. 11 kommuner havde iværksat samtlige indsatser nævnt i tabel 8. Kommunerne lever således op til indsats 6. Dog kan det ikke ud fra de foreliggende data vurderes, om det er indsatser med påvist effekt, som kommunerne har iværksat. For de enkelte indsatser har der været en klart positiv udvikling i perioden 2012 til 2014, mens der fra 2014 til 2015 ses et mindre fald.

16 Fælles medicinkort (FMK) Indsats 7* Kommunerne skal implementere Fælles Medicinkort (FMK) *Skal være påbegyndt implementeret i løbet af Målopfyldelse I november 2015 kunne stort set alle 29 kommuner sige ja til at have implementeret de fire elementer af det Fælles Medicinkort, som fremgår i tabel 9 neden for. Kun én kommune forventede ikke, at alle relevante medicinkort ville være afstemt af en læge pr. 31. december 2015 og denne kommune forventer at være på plads inden udgangen af april Og én kommuner anvendte medarbejderne endnu ikke oplysninger fra FMK på daglig basis ved dosering og givning af medicin. Kommunerne er således samlet set meget tæt på at have implementeret indsats 7. Tabel 9: Andelen af kommuner, som har implementeret følgende elementer af det Fælles Medicinkort (FMK), november 2015, pct. Kommunen har undervist relevant personale 100 Ordinationer i FMK overføres til medicinlisten i kommunens omsorgssystem 100 (den tekniske løsning fungerer) Alle relevante medicinkort forventes pr. 31. december 2015 afstemt/ajourført 97 af en læge (jf. Aftale om oprydning i forbindelse med igangsættelse af implementering af FMK i kommunerne) Medarbejdere i kommunen anvender oplysninger fra Fælles Medicinkort ved 97 dosering og givning af medicin på daglig basis Antal kommuner, som har svaret 29 Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, november Vurdering Kommunerne er samlet set meget tæt på at have implementeret indsats 7. En enkelt kommune forventer først, at alle medicinkort er afstemt ved udgangen af april 2016 og i én kommune anvendte medarbejderne endnu ikke pr. november 2015 oplysninger fra FMK på daglig basis.

17 Opfølgning på indsatser Tema: Kronisk sygdom

18 Forløbsprogrammer # 1 Indsats 8* Alle kommuner skal have implementeret forløbsprogrammer for demens og kræft i *Skal være implementeret / påbegyndt implementeret i løbet af Målopfyldelse I november 2015 havde 93 pct. af kommunerne, svarende til 27 kommuner, implementeret forløbsprogrammet for kræft, og 7 pct., svarende til 2 kommuner, havde påbegyndt implementering. En af disse kommuner har i april 2016 oplyst, at forløbsprogrammet nu er fuldt implementeret. Fra marts 2014 til november 2015 er der sket en klar positiv udvikling, således at alle kommuner nu er færdige eller i gang med implementeringen, jf. tabel 10. Alle kommuner lever dermed op til ordlyden i indsats 8 vedr. forløbsprogrammet for kræft. Forløbsprogrammet for demens var fuldt implementeret i 86 pct. af kommunerne, svarende til 25 kommuner. 10 pct., svarende til 3 kommuner, havde påbegyndt implementering. En af disse kommuner har i april 2016 oplyst, at forløbsprogrammet nu er fuldt implementeret. Fra marts 2014 til november 2015 er der sket en klar positiv udvikling, således at flere kommuner nu har færdiggjort implementering. Dog er der én kommune, som i november 2015 ikke har begyndt implementering af forløbsprogrammet, jf. tabel 10. Kommunen oplyser dog, at den er i planlægningsfasen i samarbejde med en demenskoordinator. Alle kommuner, på nær én, lever dermed op til ordlyden i indsats 8 vedr. forløbsprogrammet for demens. Tabel 10: Andelen af kommuner, som har implementeret forløbsprogrammer for hhv. kræft og demens, november 2015, pct. Kræft Demens Mar Nov Mar Nov Forløbsprogrammet er fuldt implementeret Implementering er påbegyndt Implementering er ikke påbegyndt Antal kommuner, som har svaret Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, hhv. marts 2014 og november For at få et billede af, i hvilket omfang forløbsprogrammerne er i drift, er kommunerne i november 2015 blevet spurgt til, hvor mange af kommunens egne borgere, der i 2015 har påbegyndt et af de to forløbsforløbsprogrammer. Opgørelsen, som kan ses i figur 3, viser, at der i samtlige kommuner, som har kunnet besvare spørgsmålet, har været borgere i kræftforløbsprogrammet og at der i alle kommuner med undtagelse af én har været borgere i demensforløbsprogrammet. Den ene kommune er den, som ikke har påbegyndt implementering af forløbsprogrammet. Dette understøtter således, at forløbsprogrammerne er i drift eller under implementering i kommunerne.

19 Figur 3: Fordeling af antallet af egne borgere, som har påbegyndt forløbsprogram for hhv. kræft og demens i 2015, november 2015, antal kommuner Over 20 borgere 1-20 borgere Ingen borgere 5 0 Kræft Demens Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, november N: Antallet af kommuner som har besvaret spørgsmålet er 28 for kræft og 27 for demens. Vurdering Alle kommuner har implementereret eller er i gang med at implementere forløbsprogrammet for kræft. Det samme gælder for forløbsprogrammet for demens med undtagelse af én kommune. Denne kommune oplyser dog at være i planlægningsfasen i samarbejde med en demenskoordinator. Kommunerne oplyser generelt, at der er borgere, som har påbegyndt forløbsprogrammerne, hvilket understøtter, at kommunerne reelt har implementeret indsats 8.

20 Forløbsprogrammer # 2 Indsats 9* Der udvikles modeller for tværdiagnostiske forløbsprogrammer, der kan rumme flere diagnoser for kronisk sygdom. Udviklingen kan ske tværkommunalt. *Skal være implementeret / påbegyndt implementeret i løbet af Målopfyldelse 28 pct. af kommunerne, svarende til 8 kommuner, har i november 2015 udviklet modeller for tværdiagnostiske indsatser, som en del af forløbsprogrammerne. Hertil kommer, at 41 pct., svarende til 12 kommuner, i praksis har fælles træning og/eller undervisning målrettet flere kroniske sygdomme. 2 kommuner indgår dog i begge grupper i denne opgørelse. 38 pct. af kommunerne, svarende til 11 kommuner, havde ikke tværdiagnostiske indsatser, som en del af forløbsprogrammerne, jf. tabel 11. Tre af disse kommuner har dog angivet, at de planlægger tværdiagnostiske indsatser i 2016 eller allerede har indført dem. Det er typisk borgere fra forløbsprogrammer for type-2-diabetes, hjerte-kar og KOL som er målgruppe for de tværdiagnostiske indsatser. Fælles træning synes at være mest udbredt, men enkelte kommuner har anført, at de har elementer af fælles undervisning på tværs af diagnoser. Der er også kommuner, hvor kræftpatienter indgår i tværdiagnostiske indsatser. 14 kommuner har svaret, at de har haft borgere i de tværdiagnostiske tilbud, mens 2 kommuner har svaret, at der endnu ikke er borgere, som har modtaget tilbuddet. Tabel 11: Andelen af kommuner, hvor borgere med forskellige kroniske sygdomme tilbydes træning, undervisning mv. sammen på tværs af diagnoser, som en del af forløbsprogrammerne, november 2015, pct. Ja, kommunen har udviklet en eller flere modeller for tværdiagnostiske indsatser, som en del af forløbsprogrammerne (fx med beskrivelse af indsatser, stratificering af målgrupper mv.) Ja, kommunen har i praksis fælles træning og/eller undervisning målrettet flere kroniske sygdomme på én gang, som en del af forløbsprogrammerne Nej, kommunen har ikke tværdiagnostiske indsatser, som en del af forløbsprogrammerne Nov Antal kommuner, som har svaret 29 Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, november Note: Procentsatserne summerer ikke til 100, da 2 kommuner har sat kryds i flere af svarmulighederne. Kommunerne er blevet bedt om at sætte kryds i den svarkategori som passer bedst på kommunens tværdiagnostiske indsatser. Vurdering Det kan konkluderes, at 8 kommuner lever op til ordlyden i indsats 9, hvis man anlægger en smal fortolkning af indsatsens ordlyd, hvor det tværdiagnostiske tilbud skal være en reel model. Hvis man anlægger en lidt bredere fortolkning, hvor det er nok, at man i praksis har fælles træning og/eller undervisning lever 18 kommuner lever op til indsatsen. Yderligere har tre kommuner angivet, at de planlægger eller har indført tværdiagnostiske indsatser i På baggrund af kommunernes svar kan det konstateres, at der fortsat er et udviklingspotentiale i indsatsen

21 Opfølgning på indsatser Tema: Dokumentation

22 Dokumentation og opfølgning #1 Indsats 10* Kommunerne skal aktivt dokumentere og følge op på om indsatserne virker. *Skal være påbegyndt implementeret i løbet af Målopfyldelse I opfølgningen på rammepapiret er indsats 12 afgrænset ved, om kommunerne aktivt dokumenterer og følger op på indsatserne i rammepapiret. Kommunerne har kunnet vælge en række svarmuligheder inden for fire områder, som der er særlig fokus på i rammepapiret; akutområdet, ældre medicinske patienter, borgere med kroniske sygdomme og andre områder. De kommunefordelte tal viser, at alle kommuner arbejder med dokumentation og opfølgning på en eller flere af de fire områder. Det samme var gældende ved opfølgningen i marts 2014 og der er ikke sket nogen væsentlig udvikling siden da. Tabel 12: Andelen af kommuner, som følger op på om indsatserne i rammepapiret, særskilt for områder, pct. Marts 2014 November 2015 Indsatsen for borgere med kroniske sygdomme Indsatsen for ældre medicinske patienter Akutområdet Andre områder Antal kommuner, som har svaret Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, hhv. marts 2014 og november pct. af kommunerne, svarende til 28 kommuner, arbejder med dokumentation og opfølgning på indsatserne for borgere med kroniske sygdomme, jf. tabel 12 oven for. Heraf arbejder 21 kommuner med løbende evaluering i driften (fx effektmåling, før-efter-måling, anvendelse af spørgeskemaer vedr. selvvurderet helbred, funktionstests mv.), hvilket er den hyppigst forekommende indsats blandt kommunerne. 20 kommuner anvender eksisterende registreringer fx fra Elektronisk Omsorgsjournal (EOJ) til kvalitetsudvikling af driften og 19 kommuner indarbejder evaluering fra starten af nye tiltag og/eller projekter. 17 kommuner gennemfører undersøgelser af brugernes tilfredshed (kvantitativt eller kvalitativt) og 13 kommuner anvender indikatorer fra fx e- sundhed/køs til at følge udviklingen på området. 11 kommuner anvender audits til kvalitetsudvikling af driften, jf. figur 4 neden for. 93 pct. af kommunerne, svarende til 27 kommuner, arbejder med dokumentation og opfølgning på indsatserne for ældre medicinske patienter, jf. tabel 12. Heraf anvender 23 kommuner eksisterende registreringer fx fra Elektronisk Omsorgsjournal (EOJ) til kvalitetsudvikling af driften og 22 kommuner anvender indikatorer fra fx e-sundhed og KØS. Disse to indsatser er de hyppigst forekommende på området for ældre medicinske patienter. 17 kommuner anvender audits og 14 kommuner arbejder med evaluering i hhv. driften og projekter. 11 kommuner gennemfører brugertilfredshedsundersøgelser, jf. figur 4 neden for.

23 76 pct. af kommunerne, svarede til 22 kommuner, arbejder med dokumentation og opfølgning på akutområdet, jf. tabel 12. Heraf anvender 19 kommuner eksisterende registreringer fx fra Elektronisk Omsorgsjournal (EOJ) til kvalitetsudvikling af driften, hvilket er den hyppigst forekommende indsats. 13 kommuner arbejder med evaluering fra starten af nye projekter og 12 kommuner anvender indikatorer fra fx e-sundhed eller KØS. 11 kommuner arbejder i driften løbende med evaluering og 6 kommuner gennemfører undersøgelser af brugernes tilfredshed, jf. figur pct. af kommunerne, svarende til 14 kommuner, har svaret, at de arbejder med dokumentation og opfølgning på andre områder, jf. tabel 12. Her nævner kommunerne genoptræningsområdet, hverdagsrehabilitering, forebyggelse, sundhedspleje og sygepleje. Figur 4: Antal kommuner, som anvender de specifikke indsatser til at følge op på, om rammepapirets indsatser virker, særskilt for områder, november Eksisterende registreringer (fx EOJ) Indikatorer fra fx e- sundhed/køs Audits til kvalitetsudvikling 10 Evaluering ved nye tiltag og projekter 5 Løbende evaluering af driften Brugertilfredsheds undersøgelser 0 Kroniske sygdomme Ældre medicinske patienter Akutområdet Andre områder Andet Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen, november N: Antallet af kommuner som har besvaret spørgsmålet er 29. Vurdering Alle kommuner arbejder med dokumentation og opfølgning på et eller flere af de fire områder. Målopfyldelsen er således i udgangspunktet 100 pct. Der er dog stor variation i, hvilke dokumentations- og opfølgningsindsatser der iværksættes og på hvilke områder kommunerne dokumenterer og følger op. Næsten alle kommuner dokumenterer og følger op på rammepapirets indsatser for borgere med kroniske sygdomme og ældre medicinske patienter.

24 Ledelsesinformation Indsats 11* Alle kommuner skal arbejde systematisk med ledelsesinformation på sundhedsområdet og bringe informationen til anvendelse både politisk og administrativt. *Skal være påbegyndt implementeret i løbet af Målopfyldelse Målopfyldelsen for indsats 13 er opdelt i tre beskrivelser som belyser, hvorvidt kommunerne systematisk udarbejder ledelsesinformation til henholdsvis politikere, direktør- og faglederniveau. Ledelsesinformation til politikere I november 2015 svarede 48 pct. af kommunerne, svarende til 14 kommuner, at de systematisk udarbejder ledelsesinformation til politikerne. Derimod svarede 52 pct. af kommunerne, svarende til 15 kommuner, at de ikke gjorde det. Blandt de kommuner, som udarbejder systematisk ledelsesinformation, har det i 71 pct. af kommunerne givet anledning til justeringer. Det tyder således på, at de fleste af de kommuner, som udarbejder ledelsesinformation også bringer det i anvendelse, som det er aftalt i indsats 11. Ser vi på udviklingen over tid, er andelen af kommuner, som svarer ja til, at de udarbejder systematisk ledelsesinformation til politikerne, faldet støt, og vi er nu nede på omkring halvdelen af kommunerne, jf. tabel 13. Der skal dog tages højde for, at data ikke er fuldt sammenlignelige over tid. I november 2015 havde KL ændret spørgsmålsformuleringen markant i forhold til tidligere år, således at kommunerne kun kan svare ja og nej til, om de udarbejder ledelsesinformation. Tidligere har kommunerne kunnet svare ja til flere muligheder inden for på hvilke områder man udarbejder ledelsesinformation, ligesom det siden november 2013 har været muligt at svare, at kommunen arbejder på at udforme ledelsesinformation og anvende det til næste år. Denne ændring kan have påvirket kommunernes svar på den måde, at flere er blevet tilskyndet til at svare nej. Det er dog ikke muligt at sige noget om, hvor stor en betydning det har, for kommunernes måde at svare på. Tabel 13: Andelen af kommuner, som systematisk udarbejder ledelsesinformation til politikerne (fx kvartalsvist, halvårligt), pct. Apr Nov Sep Nov Ja, vi udarbejder systematisk ledelsesinformation Vi arbejder på at udforme ledelsesinformation og anvende dette næste år Nej, vi udarbejder ikke systematisk ledelsesinformation Antal kommuner, som har svaret Kilde: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, hhv. april 2013, november 2013, september 2014 og november Noter: 1. I april 2013, november 2013 og september 2014 er denne kategori regnet sammen af fire underkategorier, som redegør for, på hvilke områder der udarbejdes ledelsesinformation på. Dette kan svække sammenligneligheden over tid. 2. Intet svar fra Herlev i september 2014.

25 Ledelsesinformation til direktørniveau I november 2015 svarede 55 pct. af kommunerne, svarende til 16 kommuner, at de systematisk udarbejder ledelsesinformation til direktørniveauet. Derimod svarede 45 pct. af kommunerne, svarende til 13 kommuner, at de ikke gjorde det. Blandt de kommuner, som udarbejder systematisk ledelsesinformation, har det i 69 pct. af kommunerne givet anledning til justeringer. Det tyder således på, at de fleste af de kommuner, som udarbejder ledelsesinformation også bringer det i anvendelse, som det er aftalt i indsats 11. Ser vi på udviklingen over tid, er andelen af kommuner, som svarer ja til, at de udarbejder systematisk ledelsesinformation til direktørniveauet, faldet støt, og vi er nu nede på lidt over halvdelen af kommunerne, jf. tabel 14. Der gælder dog de samme forbehold, som er nævnt ovenfor vedr. ændringer i spørgsmålsformuleringen fra 2014 til På direktørniveauet er det dog ikke her, at den væsentligste udvikling er sket. Tabel 14: Andelen af kommuner, som systematisk udarbejder ledelsesinformation til direktørniveauet, pct. Apr Nov Sep Nov Ja, vi udarbejder systematisk ledelsesinformation Vi arbejder på at udforme ledelsesinformation og anvende dette næste år Nej, vi udarbejder ikke systematisk ledelsesinformation Antal kommuner, som har svaret Kilde: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, hhv. april 2013, november 2013, september 2014 og november Noter: 1. I april 2013, november 2013 og september 2014 er denne kategori regnet sammen af fire underkategorier, som redegør for, på hvilke områder der udarbejdes ledelsesinformation på. Dette kan svække sammenligneligheden over tid. Ledelsesinformation til fagledere I november 2015 svarede 66 pct. af kommunerne, svarende til 19 kommuner, at de systematisk udarbejder ledelsesinformation til fagledere i hjemmeplejen, sygeplejen, plejehjem/plejeboliger. Derimod svarede 34 pct. af kommunerne, svarende til 10 kommuner, at de ikke gjorde det. Blandt de kommuner, som udarbejder systematisk ledelsesinformation, har det i 79 pct. af kommunerne givet anledning til justeringer. Det tyder således på, at de fleste af de kommuner, som udarbejder ledelsesinformation også bringer det i anvendelse, som det er aftalt i indsats 11. Ser vi på udviklingen over tid, er andelen af kommuner, som svarer ja til, at de udarbejder systematisk ledelsesinformation til fagledere, faldet støt, og vi er nu nede på to tredjedele, jf. tabel 15. Der gælder dog de samme forbehold, som er nævnt ovenfor vedr. ændringer i spørgsmålsformuleringen fra 2014 til Udviklingen på faglederniveauet har dog været jævn gennem hele perioden.

26 Tabel 15: Andelen af kommuner, som systematisk udarbejder ledelsesinformation til fagledere i hjemmeplejen, sygeplejen, plejehjem/plejeboliger, pct. Apr Nov Sep Nov Ja, vi udarbejder systematisk ledelsesinformation Vi arbejder på at udforme ledelsesinformation og anvende dette i næste år Nej, vi udarbejder ikke systematisk ledelsesinformation Antal kommuner, som har svaret Kilde: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, hhv. april 2013, november 2013, september 2014 og november Noter: 1. I april 2013, november 2013 og september 2014 er denne kategori regnet sammen af fire underkategorier, som redegør for, på hvilke områder der udarbejdes ledelsesinformation på. Dette kan svække sammenligneligheden over tid. Vurdering Opsummerende kan det siges, at i november 2015 udarbejdede 48 pct. af kommunerne systematisk ledelsesinformation til politisk niveau, 55 pct. udarbejdede systematisk ledelsesinformation til direktørniveau og 66 pct. gjorde det til faglederniveauet. I de fleste kommuner, som udarbejdede ledelsesinformation, har det givet anledning til justeringer i kommunens indsatser. Således tyder det på, at de fleste af de kommuner, som udarbejder ledelsesinformation også bringer det i anvendelse, som det er aftalt i indsats 11. Udviklingen over tid har på alle tre niveauer overordnet vist et fald i antallet af kommuner, som arbejder med ledelsesinformation. Der er således et betydeligt potentiale for at kommunerne arbejder mere systematisk med ledelsesinformation til politisk niveau samt direktør- og faglederniveau.

27 Dokumentation og opfølgning # 2 Indsats 12* Der udvælges 3-6 centrale indikatorer til opfølgning, som kommunerne forpligter sig til at benytte fremover med henblik på opfølgning i egen kommune og sammenligning af indsatser på tværs af kommuner. *Skal være påbegyndt implementeret i løbet af Indsats 13* Udviklingen af ledelsesinformationsgrundlaget skal ske i samarbejde med KL. *Skal være påbegyndt implementeret i løbet af Indsats 14* Kommunerne i Region Hovedstaden forudsætter at der på længere sigt nationalt udvikles fælles værktøjer til dokumentation og effektmåling til brug for kommunernes opfølgning *Skal være påbegyndt implementeret i løbet af Målopfyldelse Indsats 12, 13 og 14 er indsatser, som skal løftes i fællesskab mellem kommunerne og/eller i samarbejde med eksterne parter, herunder KL. Indsatserne vedrører ikke de enkelte kommuners indsatser og kan ikke løftes af enkeltkommuner alene. Indsats 12 og 13 omhandler udvælgelse af centrale indikatorer til opfølgning i både egen kommune og på tværs af kommuner samt udvikling af ledelsesinformationsgrundlag. De to indsatser skal i høj grad ses i sammenhæng med sundhedsaftalen for , hvor der til Sundhedskoordinationsudvalget skal rapporteres på udvalgte indikatorer årligt. Regionen udsender fortsat LIS-data på regelmæssig basis og der er under sundhedsaftalen desuden nedsat en permanent arbejdsgruppe for Data om økonomi og aktivitet. Arbejdsgruppen har i 2015 udarbejdet en rapport om gennemsigtighed i den kommunale medfinansiering. En anbefaling i rapporten er at der i fællesskab mellem kommuner og region udvikles en egentlig screeningsmodel, der kan bidrage til at identificere områder, hvor der fra det ene år til det andet sker en stor stigning i den enkelte kommunes medfinansiering. Det forventes, at modellen udvikles i Endvidere kan det nævnes, at arbejdet med Fælles Sprog III i regi af KL nærmer sig et stadie, hvor kommunerne skal til at forberede implementeringen. I 2016 forventes Fælles Sprog III at skulle pilottestes i et antal kommuner og det er aftalt i økonomiaftalen for 2014, at kommunerne skal implementere Fælles Sprog III inden udgangen af Den første version af FSIII vil dække dokumentation af borgeren ved udredning og levering af ydelser i forbindelse med hjemmepleje, træning og rehabilitering under serviceloven samt hjemmesygepleje under sundhedsloven. På længere sigt baner FSIII vejen for, at der kan ske udveksling af data, ikke kun mellem kommunerne, men også mellem andre aktører på socialområdet og sundhedsområdet.

28 Indsats 14 omhandler fælles nationale værktøjer til dokumentation og effektmåling. På dette område er der ligeledes sket en klar udvikling i rammepapirets tid, hvor kommunerne har fået bedre muligheder for selv at få adgang til data. Statens Seruminstitut har i 2015 lanceret en ny brugergrænseflade til kommunaløkonomisk sundhedsinformationsgrundlag (KØS), som gør værktøjet lettere og mere fleksibelt at arbejde med. Den nye brugergrænseflade til KØS gør det let at trække data om kommunens borgeres forbrug af sygehusydelser (både somatik og psykiatri) og kontakter i almen praksis også på mindre geografiske områder og særskilt for kommunens modtagere af personlig eller praktisk hjælp. Endvidere er det nu muligt at kommunen kan følge udvalgte borgeres sygehusforbrug fx borgere bosat på kommunens plejecentre eller borgere, som er med i et bestemt projekt. Dette kræver, at kommunen indlæser det relevante sæt af cpr-numre i KØS. Vurdering For både indsats 12, 13 og 14 er der sket en klar positiv udvikling, hvor kommunernes ledelsesinformationsgrundlag og mulighederne for dokumentation og effektmåling er blevet styrket. Desuden er der et arbejde i gang som forventes at styrke gennemsigtigheden i den kommunale medfinansiering.

Embedsmandsudvalget for Sundhed 11. JANUAR UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

Embedsmandsudvalget for Sundhed 11. JANUAR UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Embedsmandsudvalget for Sundhed 11. JANUAR 2016 UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Status for skal -indsatser i rammepapir for somatik 2014-2015 Indledning

Læs mere

26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen 26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt strategipapir

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.2 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen opfølgning og revision af fælles rammepapir for somatik...2 Bilag 1: Notat Opfølgning på rammepapir

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen 26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen KKR HOVEDSTADEN Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Den 5. februar 2013 Jnr Sagsid Kommunerne har i en årrække haft

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen

Læs mere

15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser)

15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser) 15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser) Bilaget har til formål, at kommunerne kan sammenligne sig med hinanden og se hvilke kommuner, der er kommet længst med indsatserne. Hermed

Læs mere

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Status på implementering af det nære sundhedsvæsen KL lancerede i 2012 strategiprojektet Det nære sundhedsvæsen. Projektet er en succes, og begrebet det nære sundhedsvæsen er nu en kommunal realitet, der

Læs mere

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen 12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Embedsmandsudvalget for sundhed 11. JANUAR UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

Embedsmandsudvalget for sundhed 11. JANUAR UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Embedsmandsudvalget for sundhed 11. JANUAR 2016 UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen for kan -indsatser i rammepapir for somatik 2014-2015 Indledning I foråret

Læs mere

26. MAJ 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data

26. MAJ 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data 26. MAJ 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data Bilaget har til formål, at kommunerne kan sammenligne sig med hinanden og se hvilke kommuner, der er kommet længst med indsatserne. Hermed kan kommunerne kontakte

Læs mere

Opfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november

Opfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november Opfølgningsproces på sundhedsområdet KKR-møder i november Et sundhedsudspil der forpligter Sygehusenes specialisering påvirker kommunerne Vi skal aflaste sygehusene det er god samfundsøkonomi og godt for

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Revideret status marts 2015

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Revideret status marts 2015 Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Revideret status marts 2015 KL lancerede i 2012 strategiprojektet Det nære sundhedsvæsen. Projektet er en succes, og begrebet det nære sundhedsvæsen er

Læs mere

1. Forebyggelse og Sundhedsfremme

1. Forebyggelse og Sundhedsfremme KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 4 status på initiativer i Københavns Kommune Dette notat giver en status på de aktiviteter,

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver)

12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver) 12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver) Bilaget har til formål danne grundlag for erfaringsudveksling og læring mellem kommunerne på administrativt niveau. Bilaget indeholder data for

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017 NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:

Læs mere

Sept % 98% 100% 97% 74% 79% 13% 8% Nov % 93% 100% 92% 67% - - -

Sept % 98% 100% 97% 74% 79% 13% 8% Nov % 93% 100% 92% 67% - - - Tabel 1 Patientrettet forebyggelse Rehabiliteringstilbud til kronikergrupper Systematisk opfølgning på effekt af indsats Diabetes Hjertekar KOL Kræft Muskelskelet Ja Nej Planlægger i 2015 Sept. 2014 100%

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation marts 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces

N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces N O TAT Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces Frem mod foråret 2013 igangsættes en intensiv proces, der skal bidrage til at vise kommunesektorens potentiale på sundhedsområdet

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose) Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Kommunens sundhedsfaglige opgaver Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center

Læs mere

Bilag 2 uddybning af tal

Bilag 2 uddybning af tal Bilag 2 uddybning af tal I rapporten Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Status 2. halvår 2016 fremlægges resultater af måling på en række indikatorer: Indikator 1: Akutte somatiske

Læs mere

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales. Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene

Læs mere

Sundhedspolitisk Dialogforum 9. marts 2017

Sundhedspolitisk Dialogforum 9. marts 2017 Sundhedspolitisk Dialogforum 9. marts 2017 Dagens program 08.00-08.30: Fælles morgenkaffe 08.30-08.45: Velkomst og status på Sundhedsaftalen 2015-2018 v. Anders Broholm, næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal For perioden frem til og med 2. kvartal 2018 Hvilke indsatser forventes at lande hvornår i DAS og Samordningsudvalgene - Sundhedsn 2015-2018 Opdateret 07.09.2017 Indsats 6 Nye samarbejdsformer Udvælge

Læs mere

Opfølgning på økonomiaftalen for Genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Til Følgegruppen vedr. genoptræning og hjælpemidler

Opfølgning på økonomiaftalen for Genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Til Følgegruppen vedr. genoptræning og hjælpemidler Opfølgning på økonomiaftalen for 2009 - Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Til Følgegruppen vedr. genoptræning og hjælpemidler Det fremgår af økonomiaftalen for 2009 mellem regeringen og hhv. Danske

Læs mere

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Kort og godt om de to væsener til brug for KL s Sundhedskonference 2015 Indledning Denne pjece Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose) Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes

Læs mere

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner. REGION HOVEDSTADEN HELSINGØR KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Helsingør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Helsingør Kommune

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017:

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017: Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Sammendrag Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle

Læs mere

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser I nedenstående er udmøntningsplanen for den ældre medicinske patient præsenteret skematisk. Ønskesuddybet viden om udmøntningsplanen henvises til Fælles udmøntningsplan for den ældre medicinske patient

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Kommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau.

Kommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau. 1 2 Borgerrettet forebyggelse kan fx være: Tilbud om rygestop Kampagner Temaeftermiddage til ældre Indsatser med fokus på mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Forebyggelse på alkohol-

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

December Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade

December Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade December 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indsatsen over for patienter med hjerneskade

Læs mere

Ledelsesinformation Februar 2014

Ledelsesinformation Februar 2014 Ledelsesinformation Februar 14 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. For løbende at

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Varde Kommune Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2012 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 METODE 2 FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER BLANDT 65+ ÅRIGE I VARDE KOMMUNE 4 UDVIKLINGEN I VARDE KOMMUNE 4

Læs mere

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den

Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet Kend din kommune - og styr den Tre vigtigste i KL s udspil Det Nære Sundhedsvæsen Flere opgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen forebyggelse fremfor

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation september 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation juni 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland 5. februar 2013 Torben Gaarskær 1 Kommunerne sætter dagsordenen 5. februar 2013 Torben Gaarskær 2 Det nære sundhedsvæsen Ambitiøst udviklingsprojekt

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Til bevillingsramme Sundhed og forebyggelse er der i budget 2019 afsat 306,6 mio. kr.

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Til bevillingsramme Sundhed og forebyggelse er der i budget 2019 afsat 306,6 mio. kr. Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse er der i afsat 306,6 mio. kr. Dertil skal tillægges

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner I udmøntningsplanen for handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 97,4 mio. til etablering af

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller NOTAT KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør

Læs mere

Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser

Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Sundhedsaftalen -2018 Monitorering af de nationale indikatorer De nationale indikatorer er udviklet af Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Kræft Muskelskeletlidelser. lænderyg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Kræft Muskelskeletlidelser. lænderyg, artrose, osteoporose) Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Hjerte-kar KOL Type-2- diabetes Kræft Muskelskeletlidelser (fx lænderyg, artrose, osteoporose)

Læs mere

Status 2012 til Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftaler. Status for: Faglig følgegruppe for genoptræning

Status 2012 til Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftaler. Status for: Faglig følgegruppe for genoptræning Status for: Faglig følgegruppe for genoptræning Hvilke konkrete resultater er opnået i 2012 herunder status på målopfyldelse belyst ved de fastsatte faglige indikatorer for indsatsområdet Faglig følgegruppe

Læs mere