Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kapitel Metodevalg...3 Kapitel Teoridelen...3 Kapitel Analyse og metodedel...5 Kapitel Konklusion/perspektivering...6 Litteratur...8 1

2 Indledning I mit arbejde som pædagog i et bofællesskab for udviklingshæmmede, har jeg en oplevelse af, at mange beboere har svært ved at bevare og udbygge deres sociale netværksrelationer. Der bor 6 personer i bofællesskabet, i alderen år. Beboerne har en udviklingsalder på 3-6 år, ofte lav udviklingsalder på det sociale- og følelsesmæssige område. Ligeledes er den kognitive udviklingsalder rimelig lav. For at fastlægge udviklingsalderen hos beboerne, anvender vi Kuno Beller Testen. Kuno Beller test, er en test, der er med til at fastlægge udviklingsalder, og dermed færdighedsniveau hos voksne udviklingshæmmede, men henblik på at tilrettelægge hverdagen så han/hun oplever størst mulig livskvalitet. 1 Mange af beboerne har oplevet store forandringer gennem livet. De har gået i mange forskellige skoler, og ofte boet flere forskellige steder. Nogle af beboerne har rigtig meget kontakt med forældre og familien, og andre beboere har ikke særlig meget kontakt. Alle har dog det tilfælles, at deres sociale netværk findes indenfor arbejdsrelationen, familierelationen og relationen med de andre beboere. Der er ikke mange, der har netværksrelationer uden for disse tre felter altså fritidsrelationen. Ifølge socialkonstruktivismen foregår erkendelsen af virkeligheden gennem sociale interesser. Spørgsmålet er så, hvordan udviklingshæmmedes sociale interesser er, og hvordan skabes relationer i deres verden. Min hypotese er at udviklingshæmmede har svært ved at skabe relationer, og at bibeholde relationer. Denne hypotese fører mig frem til følgende problemformulering: Hvordan kan den professionelle, ved hjælp af intervention, støtte og udvikle udviklingshæmmedes sociale netværksrelationer. Det er den professionelle, der skal være bevidst om sin rolle som social netværksarbejder. 2 Vi skal hjælpe den udviklingshæmmede med at fortælle sin livshistorie, for der igennem at genfinde nogle af de relationer, som de over tid har haft. Det er så pædagogens opgave, at disse relationer bibeholdes. Udviklingsalderen hos vores beboere, gør at vi er nødt til at hjælpe beboeren med at fortælle sin historie. Nogle udviklingshæmmede kan have svært ved at udtrykke sig verbalt. Det er således pædagogen, der skal aflæse den udviklingshæmmede, således at det er den udviklingshæmmedes holdninger, værdier og følelser der bliver beskrevet. Mange udviklingshæmmede har også problemer med hukommelsen, det er så her rigtig vigtigt at have et godt samarbejde med pårørende, der også kan fortælle noget om den udviklingshæmmedes historie. Ud fra livshistorien tegnes det sociale netværkskort, som skal bruges til 1 Freltofte, Susanne: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede 2 Gergen, Kenneth og Gergen, Mary: social konstruktion ind i samtalen 2

3 relationsarbejdet. Vi skal så som professionelle vejlede den udviklingshæmmede i at vedligeholde eller genopbygge det sociale netværk. Det er helt klart et etisk dilemma, at det ikke udelukkende er den udviklingshæmmedes egen historie der fortælles, men også pædagogens udlægning af det fortalte. Kapitel 1 Metodevalg Jeg har valgt at bygge opgaven op på følgende måde: Kapitel 2 indeholder teoridelen, hvor jeg vil gøre brug af følgende teorier: For at beskrive socialkonstruktionismen, vil jeg bruge Gergen og Gergen s teori beskrevet i bogen Social konstruktion ind i samtalen 3. Jeg vil også inddrage Gregory Bateson s teori om kommunikation, beskrevet i Tina Bering Keiding og Erik Laursen s bog: Interaktion og læring 4. Ligeledes vil jeg tage udgangspunkt i Jytte Juul Jensen s bog: Pædagogen som social netværksarbejder, der tager udgangspunkt i serviceloven 5. Jeg vil kort komme ind på de etiske dilemmaer ud fra Ruth Mach-Zagel og Kirsten Nøhr s bog: Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde 6. Jeg vil i den mundtlige eksamen komme mere ind på de etiske dilemmaer i det pædagogiske arbejde. Kapitel 3 vil indeholde eksempler på, hvordan pædagogen konkret kan arbejde med at vedligeholde og udbygge udviklingshæmmedes sociale relationer. Eksemplerne vil kort blive nævnt, men uddybet til den mundtlige eksamen. Til slut i kapitel 4 vil jeg komme med en konklusion og en perspektivering. Kapitel 2 Teoridelen Socialkonstruktionismen tager udgangspunkt i, at virkeligheden er en social konstruktion, hvor især sproget og måden vi taler sammen om verden og tingene på, er dét som konstruerer de diskurser, som vi agerer i. Ud fra et konstruktionistisk perspektiv kan alt være af værdi for en 3 Gergen, Kenneth og Gergen, Mary: social konstruktion ind i samtalen 4 Keiding, Tina Bering og Laursen, Erik (2005): Interaktion og læring 5 Jensen, Jytte Juul: Pædagogen som social netværksarbejder 6 Mach-Zagal, Ruth og Nøhr, Kirsten: Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde 3

4 person. Konstruktionistiske ideer lægger op til mange måder at benævne og værdisætte på. Den ene skal respektere den anden, og være nysgerrig på, hvad andre traditioner kan byde på. Samtidig skal personen være opmærksom på, hvad ens egen tradition kan have af værdi for andre. Det handler om at skabe relationer, hvor der samarbejdes om at finde frem til en fælles udlægning. Som tilhænger af Socialkonstruktionisme er man kritisk over for den viden, som almindeligvis tages for givet. Socialkonstruktionismen lægger stor vægt på de sociale processer, og dermed på interaktionsformer, og i særlig høj grad sproget. Sproget er karakteriseret ved, at det kun fungerer i sociale relationer. 7 Jeg tolker Gergen & Gergen på den måde, at det er det talte sprog, de henviser til. Gregory Bateson derimod, taler om sprog, som et ikke kun verbalt sprog. Han siger også at adfærd er kommunikation, det er ikke muligt, ikke at kommunikere. 8 Som vejleder har pædagogen ifølge Serviceloven 9, en pligt til at hjælpe den udviklingshæmmede med at vedligeholde og genopbygge sociale relationer. Ifølge Serviceloven er pædagogens formål at: 1 at tilgodese behov, som følge af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. I forhold til mit emne betyder det, at udviklingshæmmede har behov for støtte til at styrke deres netværk, fordi alle mennesker har behov for andre mennesker for at udvikle sig. 1 stk. 2 står der at forbedre livskvaliteten, hvilket styrkelse af netværket vil gøre. 1 stk.3 hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte - hvilket betyder at arbejdet med at hjælpe beboeren med hensyn til netværk, skal tage udgangspunkt i det enkelte menneskes behov. Og altid i samarbejde med beboeren. 10 Det pædagogiske arbejde handler om, at balancen mellem magt og afmagt mellem omsorg og formynderi dagligt udfordres. Det fordrer, at vi som socialpædagogen udviser et særligt ansvar, og at vi dels tager hånd om den anden, og dels bestræber os på, at vi ikke umyndiggør det menneske, vi skal hjælpe Gergen, Kenneth og Gergen, Mary: social konstruktion ind i samtalen 8 Keiding, Tina Bering og Laursen, Erik: Interaktion og læring 9 Serviceloven 10 Jensen, Jytte Juul: Pædagogen som social netværksarbejder 11 Mach-Zagal, Ruth og Nøhr, Kirsten: Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde 4

5 Kapitel 3 Analyse og metodedel Når den udviklingshæmmede fortæller sin historie, der er skabt af de sociale relationer, som vedkommende indgår i, er det vigtig ikke kun at se på det talte sprog. Mange af de udviklingshæmmede jeg arbejder med, har ikke mulighed for at udtrykke sig sprogligt, derfor giver det mening. at se på adfærden, som en vigtig del af kommunikationen jf. ovenstående teoriafsnit. Det er her pædagogen skal aflæse den udviklingshæmmede, og således være medvirkende til at den udviklingshæmmede fortæller sin historie. Det så vigtigt, at det er den udviklingshæmmedes holdninger, værdier og følelser, der bliver beskrevet. Den udviklingshæmmede husker det, som passer ind i den nuværende helhedsopfattelse. Det er denne forbindelse vigtigt at huske på, at pædagogen og den udviklingshæmmede ikke er ligestillet, men ligeværdig. Det betyder, at der her forgår en magtrelation, som pædagogen skal være sig meget bevidst. Det er vigtig at huske på, at den udviklingshæmmede er ekspert i eget liv, og at pædagogen kun har en vejledende rolle. En socialkonstruktionistisk indgang åbner for en cirkulær tilgang, hvor den udviklingshæmmede selv definerer sit mål for social netværksrelation, hvilket motiverer til at styrke og vedligeholde denne relation. Pædagogens opgave er så at støtte og vejlede den udviklingshæmmede i denne beslutning 12. På grundlag af den udviklingshæmmedes livshistorie-fortælling, kan der således tegnes et socialnetværks kort, som kan bruges i det pædagogiske arbejde fremover. Netværksintervention forudsætter dels en kortlægning og analyse af beboerens netværk, dels et målrettet samarbejde mellem pædagog, beboer og netværket. 12 Jensen, Jytte Juul: Pædagogen som social netværksarbejder 5

6 At tegne et netværkskort er en god måde at visualisere beboerens netværk. Hvor det er muligt, er det rigtig godt at bruge billeder af netværkspersonerne. Det kan være rigtig godt, at der er to pædagoger til stede, når der tegnes et netværkskort. Den ene kan have en observerende rolle, mens den anden tegner netværkskortet. Det kan give et mere nuanceret billede af, hvordan beboeren udtrykte sig om de forskellige netværkspersoner, da det ofte handler om, at pædagogen skal observere mimik, kropssprog og andre ikke-verbale udtryk. Det kan dog være nødvendigt at inddrage forældre/pårørende, således at alle de data der fremkommer, giver anledning til refleksion i personalegruppen. Denne refleksion sættes i et teoretisk perspektiv, som giver anledning til at fremsætte hypoteser, om den udviklingshæmmedes ønsker om netværksrelationer. Denne hypotese omsættes så til handlestrategier og intervention i praksis. 13 Selve processen og samtalen omkring udarbejdelse af netværkskortet sætter mange tanker i gang, og derved bliver selve kortlægningen allerede en ændring og en intervention. Kortlægningen er et redskab, der efterfølgende danner grundlag for forskellige interventioner. Netværksintervention kan bestå af to handlingsstrategier. Den ene er den indirekte netværksintervention, som foregår sammen med beboeren, og drejer sig om at vedligeholde og udvide beboerens netværk. Den anden handlingsstrategi er den direkte netværksintervention, som foregår i samråd med netværket i form af møder eller uformelle sammenkomster. 14. Kapitel 4 Konklusion/perspektivering Alle mennesker vedligeholder, genopbygger og fornyr hele tiden livet igennem deres netværk. For udviklingshæmmede findes der særlige barrierer. Det kan være personlige barrierer, som handler om, at de kan have svært ved at planlægge, huske og selv tage kontakt til deres netværk. Det kan også være selve deres personlighed, der gør det vanskeligt at være den del af et fællesskab. Det kan også ligeledes være barrierer hos personalet på bostedet. Det er pædagogens pligt at vurderer, hvilken hjælp og støtte den udviklingshæmmede skal have, for at værne og udbygge de sociale netværksrelationer. Det drejer sig om, hvilken forståelse og egen-kultur, pædagogen har i forhold til netværksdannelse. 13 Nissen, Poul: Assessment- & interventionsguide 14 Jensen, Jytte Juul: Pædagogen som social netværksarbejder 6

7 Med hensyn til min problemformulering Hvordan kan den professionelle, ved hjælp af intervention, støtte og udvikle udviklingshæmmedes sociale netværksrelationer?, mener jeg, at jeg har formået at svare på spørgsmålet, i gennem mit arbejde med opgaven. Jeg er blevet bevidst omkring netværksintervention, og betydningen for værdien af intervention. Min hypotese: at udviklingshæmmede har svært ved at skabe relationer, og bibeholde relationer, har jeg ligeledes fået bekræftet. Det er bare vigtigt at den udviklingshæmmede støttes i situationen, og når det bliver svært, er det fordi de det bliver overladt til dem selv, at vedligeholde og opbygge sociale netværksrelationer. Det er også vigtigt at personalet løbende evaluerer indsatsen for at styrke og udbygge netværksrelationer hos den enkelte beboer. Vi bruger Virkningsevaluering modellen, da det er en model der både er en virkning, en effekt og at virke model, det vil sige en samlet proces, således at vi får en viden om sammenhænge og processuelle forhold mellem den aktivitet vi sætter i gang i forhold til at styrke og udbygge netværksrelationer, og så resultatet af denne indsats Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine: Nye veje i evaluering 7

8 Litteratur Christensen, Gerd (2002): Psykologiens videnskabsteori. Roskilde Universitetsforlag Dahler-Larsen, Peter og Krogstup, Hanne Kathrine (2004): Nye veje i evaluering 1. udgave Systime Academic 2003 Freltofte, Susanne (2002): Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede Forlaget Bakkedal Gergen, Kenneth og Gergen, Mary (205): Social konstruktion ind i samtalen. Psykologisk Forlag A/S Haslebo, Gitte (2004) : Relationer i organisationer en verden til forskel Psykologisk Forlag A/S Jensen, Jytte Juul (2009): Pædagogen som social netværksarbejder. Forlaget Academica Kayser, Søren (2006): Mit sociale netværk om mål for netværksarbejde og handicap. UFC Handicap Keiding, Tina Bering og Laursen, Erik (2005): Interaktion og læring Forlaget Unge Pædagoger 2005 Mach-Zagal, R og Nøhr, K: Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde (2007) Hans Reitzels Forlag Nissen, Poul (2007): Assessment- & interventionsguide. Dansk Psykologisk forlag Serviceloven 8