Skolebeskrivelse Højvangskolen /2013

Transkript

1 Skolebeskrivelse Højvangskolen /2013 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED

2 Indholdsfortegnelse 1 HØJVANGSKOLEN 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING Vurdering af fælles indsatsområder Vurdering af øvrige områder 5 3 RAMMEBETINGELSER 6 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER Fælleskommunale indsatsområder og resultater Den faseopdelte skole Teknologi Inklusion Kreativitet og innovation Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde Skolens egne igangværende indsatsområder Projektbaseret Læring Læringscenter Ledelse Opfølgning og nye indsatsområder Projektbaseret Læring Skolereform Lokalefællesskab mellem skole og SFO Samling af Centerklassernes elever på Højvangsalle Udfordringer Lærernes arbejdstid Skolereform Ressourceudnyttelse 35 5 TABELLER Rammebetingelser Lærernes uddannelsesniveau Midler til efteruddannelse Elevtal og SFO-andel Elevfravær

3 1 HØJVANGSKOLEN Telefonnummer Hjemmeside Skoleleder Viceskoleleder Afdelingsleder Afdelingsleder, Centerklasserne Ledende pædagog Afdelingsleder, center-sfo Afdelingsleder, SFO Dan Gjerrild Søgaard Henrik Kallestrup Johanna Kristensen Jeppe Gantzhorn Fly-Kristensen Kaj Frandsen John Frank Nielsen Viola Kristensen Højvangsdistriktet består næsten udelukkende af selv-ejerboliger på grænsen mellem by og land. Centerklassserne på Højvangskolen har elever fra hele. Højvangskolen varetager normalundervisning efter folkeskoleloven, og den omfatter 3 spor på 0. til 9. årgang med tilhørende SFO. Højvangskolens Centerklasser varetager undervisning i en helhedsskolepædagogik for ca. 75 børn med vidtgående handicap indenfor ADHD og autismespektrum-forstyrrelser i 10 klasser på 0. til 10. klasse med tilhørende SFO. Højvangskolens Centerklasser er udgangspunkt for rådgivningsenheden VISPU, som skal rådgive skolerne i i forhold til elever, der er inkluderede i normal-klasser med diagnoser eller formodninger om ADHD eller autismespektrumforstyrrelser. Skolen lægger lige dele vægt på faglige høj kvalitet og social trivsel

4 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder I forhold til fase 1 viser skolen trivselsundersøgelse at eleverne trives. Det er positivt at skolen bevidst arbejder trivselundersøgelsen og på baggrund heraf udarbejder en handleplan. Det er ligeledes positivt at skolen arbejder med tilfredsundersøgelser blandt forældrene og at denne undersøgelse viser at forældrene er meget tilfredse med overleveringen fra dagtilbud til skole. Skolen har i forhold til fase 2 og 3 ikke afgivet kvalitative beskrivelser af skolens initiativer, hvilket ikke muliggør dannelsen af et samlet indtryk. Der opfordres til skolen i højere beskriver de interventioner skolen igangsætter. Højvangskolen vurderer i høj grad IT inddrages som en naturlig del af undervisningen. Skolen har ikke oplyst kriterierne for vurderingen. Ligeledes vurderes det at eleverne i høj grad medbringer eget udstyr, men det fremgår ikke om denne vurdering er foretaget ud fra et skøn eller en reel måling. Skolen bemærker at de stort kun anvender computere der ikke er på det kommunale domæne og at de forsøger at være cloud-baserede. Skolens gennemsnitlige opstartstid er på imponerende 0-60 sekunder. Skolen har hverken beskrevet målsætning eller handleplan for arbejdet med inklusion - der opfordres til at skolen formulerer som minimum en målsætning så det ikke er op til den enkelte ansatte at vurdere. Skolen inkluderede i skoleåret 2012/13 97,8 % hvilket er en anelse lavere end de fleste socioøkonomisksammenlignelige skoler. Højvangskolen arbejder projektbaseret læring der tager udgangspunkt i nysgerrighed og kreativitet i alle fag på alle årgange. Skolen opfordres til fremadrettet at beskrive på hvilken der arbejdes med elevernes kompetencer indenfor innovation. Skolen anvender netværket til samarbejder omkring effektiv drift og udnyttelse af ressourcer. Netværket arbejder desuden på et spændende initiativ i forhold til at udvikle valgfag i samarbejdet

5 2.2 Vurdering af øvrige områder Sprogvurdering Læseresultater Skolens resultater fra afgangsprøverne ligger i langt størstedelen af fagene over det kommunale gennemsnit. Skolen opfordres til at undersøge årsagen til at resultaterne fra skriftlig geografi ligger så lavt som de gør (2,0) Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne ligger i skoleåret 2012/13 på 57 %. Der er tale om en lille stigning siden sidste år, men over en årrække er der ikke tale om en stigning. Det er positivt at kun 2 % af skolens elever optræder under "Andet". Skolens samlede antal fraværsdage pr. elev er faldet fra 10,6 til 9,5. Faldet skyldes primært et fald i sygdom og ekstraordinær frihed. Antallet af ulovlige fraværsdage er steget i såvel almen- som specialklasser og udgøres af et større antal elever en forrige år

6 3 RAMMEBETINGELSER Budget Lønbudget - skole kr Lønbudget - SFO kr Driftsbudget - skole kr Driftsbudget - SFO kr Skolens kommentar til budgettallene: Tallene dækker både Hovedskolen og Højvangskolens Centerklasser. Personaletal Lærere 61 Børnehaveklasseledere 4 Pædagoger 25 Teknisk/administrative medarbejdere 4 Ledere 6 LæringsCenterkoordinator 1 Skolens kommentar til personaletallene: Læringscenter kooridnator løser koordinerende opgaver med fokus på elevernes trivsel og læring. Hun har en baggrund som cand.pæd.psyk

7 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER 4.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater I nedenstående diagram vises Højvangskolens placering på de 5 fælleskommunale indsatsområder. Vær opmærksom på at indsatsområdet Den faseopdelt skole er opdelt i fase 1, 2 og 3. Den faseopdelte skole - fase 1 Ledelse Den faseopdelte skole - fase 2 Kreativitet og innovation Den faseopdelte skole - fase 3 Inklusion Teknologi Skolens vurdering Skolernes besvarelser på indikatorerne under indsatsområderne er summeret op på de 7 indsatsområder. Hvert indsatsområde består af én eller flere målsætninger og herunder en række resultatmål. Resultatmålene består af en række indikatorer, hvoraf nogle er spørgsmål med faste svarkategorier. Det er udelukkende disse indikatorer, som er benyttet i beregningerne. Til en lang række af indikatorerne har den enkelte skole knyttet kommentarer og uddybet ud fra hvilke kriterier vurderingen er foretaget. Disse kommentarer og uddybninger er, af pladsmæssige årsager, ikke medtaget i skolebeskrivelsen, men kan findes i den tilhørende bilagsrapport

8 Ved hvert indsatsområde vægter hver målsætning lige meget i beregningen af gennemsnittet. Det samme gør sig gældende for hver målsætning, hvor de underliggende resultatmål vægter det samme i beregningen

9 4.1.1 Den faseopdelte skole I dette afsnit præsenteres Højvangskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole". Dette indsatsområde er opdelt i henholdsvis Fase 1, Fase 2 og Fase Den faseopdelte skole - fase 1 I dette afsnit præsenteres Højvangskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 1". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering Grafen herunder viser Højvangskolens vurdering på de tre målsætninger. I kolonnen umiddelbart til højre for de tre målsætninger vises den gennemsnitlige vurdering i samt skolens difference i - 9 -

10 forhold til gennemsnittet. Den faseopdelte skole - fase 1 3,5 3,4 0,1 Fase 1 - M1 3,9 3,9 0,0 Fase 1 - M2 3,5 3,4 0,1 Fase 1 - M3 3,0 2,8 0,2 Målsætning 1: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Resultatmål 2: Resultatmål 3: At det enkelte barn, under hensyntagen til fællesskabet, mødes anerkendende og med udgangspunkt i dets næste udviklingszone At børnene trives i et forpligtende fællesskab i en allerede eksisterende kultur At indskolingsfasen er fleksibelt organiseret således at den enkelte elevs faglige udvikling tilgodeses Højvangskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene: Fase 1 - M1 3,9 3,9 0,0 Fase 1 - M1 - R1 3,8 0,2 Fase 1 - M1 - R2 4,5 4,1 0,4 Fase 1 - M1 - R3 3,3 3,8-0,5 Ligeledes har skolen vurderet "Graden af kvalitet i overleveringen fra dagtilbud til skole". Højvangskolen har hertil knyttet følgende kommentarer: Tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene viser meget stor tilfredshed. Målsætning 2: Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene At alle elever har mulighed for at gøre brug af alle sanser som en naturlig vej til læring Højvangskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene:

11 Fase 1 - M2 - R1 3,5 3,4 0,1 Igangsatte/planlagte tiltag på skolen der understøtter multimodal læring: Et arbejde med projektbaseret tilgang til undervisningen i hele skolen vægte mange forskellige måder at arbejde på, men altid med udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder og interesser. Målsætning 3: Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner At alle skoler har formuleret et grundlag for samarbejdet i lokalområdet Fase 1 - M3 - R1 3,0 2,8 0,2 Grundlag for samarbejdet med lokalområdet: Der foreligger ikke faste aftaler, men der laves mange aktiviteter ud af huset i natur, skov og by

12 Den faseopdelte skole - fase 2 I dette afsnit præsenteres Højvangskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 2". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering

13 Den faseopdelte skole - fase 2 3,2 3,4-0,2 Fase 2 - M1 3,0 3,5-0,5 Fase 2 - M2 3,6 0,4 Fase 2 - M3 2,7 3,2-0,5 Målsætning 1: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge At alle arbejder med nye strukturer og organiseringer af skolen der understøtter målsætningen Fase 2 - M1 - R1 3,0 3,5-0,5 Målsætning 2: Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne At elevernes trivsel, ambition og motivation bevares på mellemtrinnet Fase 2 - M2 - R1 3,6 0,4 Målsætning 3: For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen

14 At alle elever har erfaring med projektarbejdsformen, fx gennem en mindre projektopgave ved afslutningen af fasen Resultatmål 2: At den internationale dimension indgår i fase 2 Resultatmål 3: At elever gør brug af multimodale tilgange og metoder i undervisningen Fase 2 - M3 2,7 3,2-0,5 Fase 2 - M3 - R1 3,0 3,6-0,6 Fase 2 - M3 - R2 3,0 2,9 0,1 Fase 2 - M3 - R3 2,0 3,2-1,2 Under resultatmål 1 har skolen givet følgende beskrivelse af deres arbejde med projektarbejdsformer: (Se bilag) Det er en fordring til alle lærere på skolen, at der i stor omfang arbejdes projektbaseret

15 Den faseopdelte skole - fase 3 I dette afsnit præsenteres Højvangskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 3". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering

16 Den faseopdelte skole - fase 3 3,3 3,4-0,1 Fase 3 - M1 2,3 3,2-0,9 Fase 3 - M2 3,5 3,7-0,2 Fase 3 - M3 3,2 0,8 Målsætning 1: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Resultatmål 2: At den enkelte elev gennem dialog og samarbejde er genstand for systematisk evaluering At skolerne bevidst arbejder med innovation og kreativitet Fase 3 - M1 - R1 2,3 3,2-0,9 Målsætning 2: Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Resultatmål 2: At organiseringen af undervisningen understøtter helhedsorienterede læringsstrategier At både individ og fællesskab er i fokus i forhold til læringsprocesserne Fase 3 - M2 3,5 3,7-0,2 Fase 3 - M2 - R1 3,0 3,5-0,5 Fase 3 - M2 - R2 3,9 0,1 Målsætning 3: Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning At der er etableret et formaliseret samarbejde mellem skole og det omgivende samfund

17 Resultatmål 2: At der fagligt og organisatorisk er gode og relevante valgmuligheder, så elever kan være med til at tilrettelægge en meningsfuld skoledag ud fra egne mål og læringsstrategier Fase 3 - M3 - R1 3,2 0,8 Under resultatmål 1 har skolen beskrevet følgende samarbejde: Organisationer, uddannelsesinstitutioner og i begrænset omfang virksomheder

18 4.1.2 Teknologi I dette afsnit præsenteres Højvangskolens resultater på indsatsområdet "Teknologi". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: Målsætning 5: Målsætning 6: Målsætning 7: Målsætning 8: Målsætning 9: Målsætning 10: Målsætning 11: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden omveje At der er gode muligheder for, at eleverne kan anvende egne digitale enheder At forældre og elever motiveres til at medbringe egne digitale enheder Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab Kompetencer - at en kompetenceudviklingsstrategi og en forventningsafstemning sikrer, at lærerne (og ledelsen) udvikler deres teknologiske kompetencer, så de kan og tør tænke teknologi ind som et didaktisk funderet redskab i elevernes læringsprocesser

19 Målsætning 1 Målsætning 11 Målsætning 2 Målsætning 10 Målsætning 3 Målsætning 9 Målsætning 4 Målsætning 8 Målsætning 5 Målsætning 7 Målsætning 6 Skolens vurdering

20 Teknologi 3,6 0,4 Tekno - M1 3,8 0,2 Tekno - M2 3,8 0,2 Tekno - M3 4,5 0,5 Tekno - M4 3,8 3,5 0,3 Tekno - M5 5,0 2,4 2,6 Tekno - M6 3,5 3,3 0,2 Tekno - M7 3,5 0,5 Tekno - M8 3,8 0,2 Tekno - M9 0,0 Tekno - M10 3,0 3,5-0,5 Tekno - M11 3,8 0,2 Målsætning 1: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Eleverne skal være kritiske brugere, aktive forbrugere og producenter Tekno - M1 - R1 3,8 0,2 Målsætning 2: Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Teknologi inddrages som en naturlig del af undervisning og læring i alle fag

21 Tekno - M2 - R1 3,8 0,2 Målsætning 3: Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Resultatmål 2: Teknologi anvendes til at understøtte alle elevers læring Forældre sikres nem digital adgang til aktuel information og viden om, hvordan de kan støtte børnene i deres skolegang Tekno - M3 4,5 0,5 Tekno - M3 - R1 5,0 4,1 0,9 Tekno - M3 - R2 0,0 Målsætning 4: Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Alle elever har adgang til et digitalt penalhus Tekno - M4 - R1 3,8 3,5 0,3 Målsætning 5: Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden "omveje" Skolens eget udstyr skal hurtigt være klar til brug

22 Tekno - M5 - R1 5,0 2,4 2,6 Målsætning 6: At der er gode muligheder for, at eleverne kan anvende egne digitale enheder Der er gode muligheder for at anvende egne digitale enheder Tekno - M6 - R1 3,5 3,3 0,2 Målsætning 7: At forældre og elever motiveres til at medbringe egne digitale enheder At forældre og elever motiveres til at medbringe egne digitale enheder Tekno - M7 - R1 3,5 0,5 Målsætning 8: Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt At understøtte lokale kreative ideer, som kan blive til innovative løsninger, der implementeres på skolerne og i i øvrigt Tekno - M8 - R1 3,8 0,2 Målsætning 9: Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering

23 At der i organisationen er risikovillighed i forhold til at understøtte udviklings- og forsøgsprojekter Tekno - M9 - R1 0,0 Målsætning 10: Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab At organisationen påtager sig det overordnede ansvar for at understøtte skolernes samlede kompetenceudviklingsstrategi. Tekno - M10 - R1 3,0 3,5-0,5 Målsætning 11: Kompetencer - at en kompetenceudviklingsstrategi og en forventningsafstemning sikrer, at lærerne (og ledelsen) udvikler deres teknologiske kompetencer, så de kan og tør tænke teknologi ind som et didaktisk funderet redskab i elevernes læringsprocesser At skolerne har kompetenceudviklingsstrategier der sikrer personalets IT-didaktiske kompetencer Tekno - M11 - R1 3,8 0,2-23 -

24 4.1.3 Inklusion I dette afsnit præsenteres Højvangskolens resultater på indsatsområdet "Inklusion". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: Målsætning 5: At udvikle et fælles sprog om inklusion At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen At sikre en strategi for skolernes ressourcecentre At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Målsætning 1 Målsætning 4 Målsætning 2 Målsætning 3 Skolens vurdering

25 Inklusion 3,7 3,8-0,1 Inklusion - M1 3,7 3,9-0,2 Inklusion - M2 3,8 0,2 Inklusion - M3 3,0 3,6-0,6 Inklusion - M4 3,8 0,2 Målsætning 1: At udvikle et fælles sprog om inklusion Resultatmål 2: Resultatmål 3: At flere elever er inkluderet i almenundervisningen At skolerne bevidst har arbejdet med dannelsen af et fælles sprog om inklusion At skolerne har konkrete målsætninger og handleplaner vedrørende inklusion Inklusion - M1 3,7 3,9-0,2 Inklusion - M1 - R1 4,1-0,1 Inklusion - M1 - R2 3,9 0,1 Inklusion - M1 - R3 3,0 3,8-0,8 Under resultatmål 2 har skolen gennemført følgende initiativer med henblik på at danne et fælles sprog om inklusion: Inklusion på Højvangskolen handler om anerkendelse af forskellighed og om at udnytte alles ressourcer bedst muligt - voksne såvel som børn. Der er ikke nogen, der skal inkluderes, men alle skal være inkluderede. Vi kalder det :" Skole i farver." Højvangskolens målsætning for inklusion: Målsætning 2: At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion

26 At skolerne sikrer besiddelsen af de nødvendige kompetencer Inklusion - M2 - R1 3,8 0,2 Målsætning 3: At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen At forældre til kommunens elever oplever øget tilfredshed Inklusion - M3 - R1 3,0 3,6-0,6 Målsætning 4: At sikre en strategi for skolernes ressourcecentre At de centrale samt decentrale specialpædagogiske støttestrukturer, fx ressourcecentre, PPR og videncentre, er synlige og gennemsigtige Inklusion - M4 - R1 3,8 0,2 Målsætning 5: At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole At skolerne har formuleret deres forventninger til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole

27 4.1.4 Kreativitet og innovation I dette afsnit præsenteres Højvangskolens resultater på indsatsområdet "Kreativitet og innovation". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: At kreativiteten understøtter faglig fordybelse, eksperimenteren og inddragelse i det gode praksisfællesskab At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse At fagligheden og kvaliteten i de praktisk-musiske fag og i de skabende aktiviteter i SFO styrkes og udvikles Målsætning 1 Målsætning 4 Målsætning 2 Skolens vurdering

28 Kreativitet 3,7 3,3 0,4 Kreativitet - M1 3,2 0,8 Kreativitet - M2 3,0 3,3-0,3 Kreativitet - M4 3,3 0,7 Målsætning 1: At kreativiteten understøtter faglig fordybelse, eksperimenteren og inddragelse i det gode praksisfællesskab Der er fokus på den kreative dimension i alle fag Kreativitet - M1 - R1 3,2 0,8 Kommentar til hvilken måde skolen bevidst arbejder med at tydeliggøre den kreative dimension i alle fag Vi arbejder med basis i en tænkning om projektbaseret læring, der netop tager udgangspunkt i nysgerrighed og kreativitet i alle fag fra klasse. Målsætning 2: At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det At der er fokus på netværksdannelse i forhold til kreativitet og innovation både inden for skolevæsenet og i forhold til eksterne samarbejdspartnere Kreativitet - M2 - R1 3,0 3,3-0,3 Målsætning 3: At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse

29 At udvikle samarbejdet mellem skoler, kulturinstitutioner og foreninger og samarbejdet mellem skoler og professionelle kunstnere Beskrivelse af netværkene samt eventuelle projekter som resultat af netværkssamarbejdet: Ledelsen deltager i projekt digital forandingsledelse med KL, UVM og sskolelederne. Skolen deltager i netværkssamarbejde omkring Projekt ipads i første sammen med Langmark, Nim, Bankager og Dagnæs. Skole deltager forskellige mindre projekter repræsenteret ved vejledere og lærere. Målsætning 4: At fagligheden og kvaliteten i de praktisk-musiske fag og i de skabende aktiviteter i SFO styrkes og udvikles At der er etableret videreuddannelses- og kursusmuligheder for lærere og pædagoger i kreativitet og innovation Kreativitet - M4 - R1 3,3 0,7-29 -

30 4.1.5 Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde I dette afsnit præsenteres Højvangskolens resultater på indsatsområdet "Ledelse". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: At der dannes forpligtende samarbejde mellem skolerne, hvor samarbejdet er forankret i ledelsen Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering

31 Ledelse 3,8 3,5 0,3 Ledelse - M1 3,5 0,5 Ledelse - M2 3,5 0,5 Ledelse - M3 3,3 3,4-0,1 Målsætning 1: At der dannes forpligtende samarbejde mellem skolerne, hvor samarbejdet er forankret i ledelsen Med udgangspunkt i skolernes placering og størrelse er der dannet forpligtende fællesskaber mellem skoler forankret i ledelsen Ledelse - M1 - R1 3,5 0,5 Målsætning 2: Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Skolerne samarbejder om de nævnte opgaver Ledelse - M2- R1 3,5 0,5 Skolen løser følgende projekter/opgaver i samarbejde med andre skoler i netværket: Der arbejdes med udvikling af valgfag i et samarbejde, hvor elever og lærere på udvalgte skoledage arbejder på en anden skole og med selvvalgte faglige områder. Ledelserne har i samarbejde igangsat et forløb med fokus på fælles effektiv drift. I det kommende skoleår er der fokus på videndeling omkring effektiv udnyttelse af ressourcer. Målsætning 3: Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber

32 Resultatmål 2: Resultatmål 3: Skolens ledelse har blik for, hvad fremtiden vil bringe, og indretter gennem pædagogisk ledelse organisationen i forhold hertil Skolens ledelse sikrer at opgaveløsningen hele tiden optimeres via samspil og samarbejde udover egen organisation Sammensætningen af den enkelte skoles ledelsesteam afgøres decentralt, idet der tages højde for succeskriterierne Ledelse - M3 3,3 3,4-0,1 Ledelse - M3 - R1 3,5 3,5 0,0 Ledelse - M3 - R2 3,0 3,3-0,3 Ledelse - M3 - R3 3,3 3,5-0,2-32 -

33 4.2 Skolens egne igangværende indsatsområder Projektbaseret Læring Mål: Projektbaseret Læring handler om at sætte fokus på elevens læring, snarere end på lærerens undervisning. Det handler ikke projektuger eller forløb, men om hvordan vi som skole sætter vores fokus for elevernes læringsmuligheder. Vi vil finde veje til at få flere motiverede elever, som der for får større udbytte af deres skolegang. Dette gælder både fagligt stærke og svage elever. Vurdering af status på mål: Alle lærere har arbejdet med en projektbaseret tilgang i større eller mindre omfang. Ledelse og medarbejdere har konkret observeret og været i dialog om nogle udvalgte gennemførte forløb. Emnet har været på alle dagsordner, så der ikke længere er uklarhed over, hvad PBL betyder. Planlagt opfølgning på mål: Projektbaseret søges indtænkt i en reform af folkeskolen med fokus på den forskende tilgang. Udgangspunkt i den enkelte elevs nysgerrighed og motivation Læringscenter Mål: Læringscenteret skal blive en bærende pædagogisk udviklingsenhed, der går i spidsen for processen med implementeringen af projektbaseret læring. Vurdering af status på mål: Der er ansat en koordinator og en ny afdelingsleder, der i fællesskab er godt i gang med at indarbejde et mere struktureret og målrettet arbejde omkring enkelte elever, grupper af børn og skolens pædagogiske udvikling gennem LæringsCenteret. Planlagt opfølgning på mål: Der skal i starten af det kommende skoleår foreligge funktionsdbeskrivelser for alle medarbejdere i læringscenteret. Der skal foreligge en årsplan. Alle teams får besøg af vejledere på deres "læringsteammøder" gennem skoleåret Ledelse Mål: Samlet ledelse omkring hele skolen Vurdering af status på mål: Ledelsen fungere nu som en samlet enhed på tværs af afdelinger. Dette har givet god mulighed for sparring og udnyttelses af ressourcer og tid

34 Der er gennem skolåret tilkommet 2 nye ledere, der har skullet ind i ledelsesarbejdet. Dette er forløbet meget positivt. Planlagt opfølgning på mål: En mere tydelig fokusering af ledelsesopgaverne og ledelsesopgaven. 4.3 Opfølgning og nye indsatsområder Projektbaseret Læring Mål: Alle lærere arbejde med en projektbaseret tilgang i mere end 50 % af tiden. Handleplan: Ledelsesforkusering ved deltagelse i teammøder. Underliggende tema på alle pædagogiske møder Skolereform Mål: At blive klar til en ny skole fra sommeren En skole som vi kan arbejde frem i fællesskab og med fuld opbakning fra lærere, pædagoger og forældre. Handleplan: Pædagogiske eftermiddage fælles for alle pædagogiske medarbejdere med fokus på at tegne konturen af en ny skole Lokalefællesskab mellem skole og SFO Mål: Lokaleindretning, der tilgodeser både skole og fritid. Handleplan: Kort udvalgsarbejde med forslag til indretning. Præsentation for personalet. Ledelsesbeslutning. Igangsætning og gennemførelse Samling af Centerklassernes elever på Højvangsalle 20 Mål: En større sammenhæng i hverdagen for både elever, lærere og pædagoger. Tættere adgang til fag-lokaler. Tættere adgang til del-integration af elever i almen-skolen. Bedre og tættere ledelses tilsyn i hele institutionen

35 Handleplan: Arbejde med lokaleudnyttelsen igangsættes lige efter sommereferien. Koordination med SFO og hovedskole i forhold til de nødvendige lokaleforandringer. Medarbejdere inddrages i størst muligt omfang. 4.4 Udfordringer Lærernes arbejdstid x Skolereform x Ressourceudnyttelse x

36 5 TABELLER 5.1 Rammebetingelser Tabel Elevtal og skoleoplysninger Skoleår Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opgaver 2012/ klasse 10 specialklasser 2011/ klasse 12 specialkl. 2010/ klasse 12 specialkl. 2009/ klasse 12 specialkl. Tabel Elevoplysninger Skoleår Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gns 21,4 12,7 9,5 2012/ ,5 14,5 9,5 2011/ ,4 10,6 2010/ ,8 1 10,6 2009/ ,0 13,6 8,7 Tabel Læreroplysninger Lærernes undervisningstid Skoleår Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gns 35,7 % ,9 2012/ ,6 % ,8 2011/ ,0 % ,5 2010/ ,1 % ,5 2009/ ,1 % ,8 Tabel Oplysninger om IT og undervisningsmidler Skoleår Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gns 2, /2013 2, /2012 4, /2011 3, /2010 3,

37 Tabel Økonomioplysninger Skoleår Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. specialklasser) Nettoudgifter Budget til specialklasser, enkeltintegrerede og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold HK gns / / / / Tabel Elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog Skoleår Antal elever HK gns 23,3 2012/ / / / Tabel 6.1a - Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse Skoleår Afgangsprøve 2009/ / / /2013 HK gns Dansk, læsning 6,5 7,7 7,1 7,4 6,4 Dansk, retstavning 6,5 8,2 6,4 7,0 6,2 Dansk, skriftlig 5,9 7,6 6,1 6,7 6,3 Dansk, orden 4,6 6,9 6,0 Dansk, mundtlig 7,0 8,1 7,6 6,7 6,8 Matematik, færdighedsregning 8,5 8,1 7,4 7,8 6,9 Matematik, problemregning 7,9 7,7 6,3 7,2 6,0 Engelsk, mundtlig 7,3 8,4 7,2 7,0 7,5 Engelsk, skriftlig 7,7 7,2 7,3 7,3 6,6 Fysik/kemi 6,6 7,0 4,7 6,9 6,0 Biologi, skriftlig 9,8 7,6 6,0 8,7 6,6 Geografi, skriftlig 8,6 8,6 6,2 2,0 6,9 Kristendomkundskab 5,1 6,0 6,5 7,3 6,8 Obligatorisk projektopgave 7,8 7,8 6,7 7,8 7,3-37 -

38 Tabel Overgangsfrekvenser Skoleår 2009/ / / /2013 Ungdomsuddannelse 55 % 68 % 52 % 57 % 10. klasse tilbud 45 % 29 % 48 % 40 % Andet 0 % 4 % 0 % 2 % HK gns, ungdomsuddannelse 56 % 50 % 53 % 59 % HK gns, 10. klasse tilbud 37 % 46 % 43 % 37 % HK gns, andet 7 % 4 % 4 % 4 % Tabel Overgangsfrekvenser Skoleår 2009/ / / /2013 Ungdomsuddannelse 55 % 68 % 52 % 57 % 10. klasse tilbud 45 % 29 % 48 % 40 % Andet 0 % 4 % 0 % 2 % HK gns, ungdomsuddannelse 50 % 53 % 59 % 51 % HK gns, 10. klasse tilbud 46 % 43 % 37 % 44 % HK gns, andet 4 % 4 % 4 % 5 % Tabel Gennemførelse af planlagte timer Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern løs vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gns % % % 2012/ % % % 2011/ % % % 2010/ % % % 2009/ % % %

39 5.2 Lærernes uddannelsesniveau Tabel Lærernes uddannelsesniveau, dansk Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 82 % 16 % 2 % 2012/ % 19 % 0 % 2011/ % 33 % 0 % 2010/ % 26 % 0 % 2009/ % 30 % 0 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, matematik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 66 % 28 % 7 % 2012/ % 7 % 0 % 2011/ % 15 % 0 % 2010/ % 26 % 0 % 2009/ % 15 % 0 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 78 % 17 % 5 % 2012/ % 48 % 0 % 2011/ % 19 % 0 % 2010/ % 19 % 0 % 2009/ % 19 % 0 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 44 % 44 % 12 % 2012/ % 28 % 0 % 2011/ % 61 % 6 % 2010/ % 56 % 0 % 2009/ % 65 % 0 %

40 Tabel Lærernes uddannelsesniveau, geografi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 57 % 38 % 6 % 2012/ % 11 % 0 % 2011/ % 67 % 0 % 2010/ % 44 % 0 % 2009/ % 67 % 0 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, biologi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 65 % 27 % 8 % 2012/ % 0 % 0 % 2011/ % 0 % 0 % 2010/ % 0 % 0 % 2009/ % 0 % 0 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 85 % 15 % 0 % 2012/ % 11 % 0 % 2011/ % 0 % 0 % 2010/ % 0 % 0 % 2009/ % 0 % 0 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 57 % 40 % 3 % 2012/ % 100 % 0 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, praktiske/musiske fag Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 70 % 24 % 6 % 2012/ % 17 % 0 %

41 5.3 Midler til efteruddannelse Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 309,7 0,18 0,03 % 2012/ ,02 0,03 % 2011/ ,0 0,35 0,03 % 2010/ ,0 0,33 0,04 % 2009/ ,0 0,45 0,04 % Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 147,4 0,09 0,01 % 2012/ ,02 0,03 % 2011/ ,0 0,01 0,03 % 2010/ ,0 0,02 0,04 % 2009/ ,0 0,49 0,04 % Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 412,9 0,25 0,04 % 2012/ ,0 0,03 0,05 % 2011/2012 0,0 0,00 0,00 % 2010/ ,0 0,02 0,04 % 2009/ ,0 0,05 0,10 % Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 639,5 0,38 0,05 % 2012/ ,0 0,94 1,54 % 2011/ ,0 0,01 0,01 % 2010/ ,0 0,28 0,62 % 2009/ ,0 0,13 0,26 % Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, praktiske/musiske fag Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 11,2 0,01 0,00 % 2012/2013 8,5 0,01 0,01 %

42 5.4 Elevtal og SFO-andel Tabel SFO-andelen Skoleår 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % HK gns % % % % 2012/ % % % % 2011/ % % % % 2010/ % % % % 2009/ % % % 8 13 % Tabel SFO2-andelen Skoleår 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % HK gns % % 6 10 % 2 4 % 2012/ % 0 0 % 1 1 % 0 0 % 2011/ % 1 1 % 0 0 % 0 0 % 2010/ % 2 3 % 0 0 % 0 0 % 2009/ % 0 0 % 0 0 % 0 0 %

43 5.5 Elevfravær Tabel Elevfravær for hele skolen fordelt på fraværstyper Skoleår Alle fraværstyper Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Elevtal Dage pr. elev Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK gns 492 9, / , / , / , / , Vurdering af skolens fraværsmønster og beskrivelse af handleplan i forhold til fravær Der har været et generelt fald i antallet af fraværsdage. Det er sygefravær og ekstraordinær frihed, der er faldet. På den anden side er det ulovlige fravær steget. Den generelle indsats for at få forældrene gjort mere ansvarlige i forhold til at tage eleverne ud af skolen uden for ferierne, ser ud til at virke. Samtidig er der blevet en mere konsekvent registrering og opfølgning på ulovligt fravær, som afspejler sig i et øget registreret ulovligt fravær. Generelt en positiv udvikling, men det kræver stadig fastholdelse af praksis med registrering og opfølgning. Tabel Elevfravær for normalklasser fordelt på fraværstyper Skoleår Alle fraværstyper Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Elevtal Dage pr. elev Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK gns 780 9, / , / , / , / , Tabel Elevfravær for specialklasser fordelt på fraværstyper Skoleår Alle fraværstyper Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Elevtal Dage pr. elev Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK gns 51 14, / , / , / , / ,

44 Rådhustorvet Telefon: UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED