Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Transkript

1 Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers Skole og Undervisning december 2017 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan

2 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020.I forhold til eleverne skal der tages hensyn til Aabenraa kommunes projekt Sund Skole. Sundhed skal dermed tænkes ind som en del af grundlaget for elevernes trivsel. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.

3 Måltal for dansk Andel af elever med gode resultater (mål 1) Andel af de allerdygtigste elever(mål 2) Andel af elever med dårlige resultater Måltal for matematik Andel af elever med gode resultater(mål 1) Andel af de allerdygtigste elever(mål 2) Andel af elever med dårlige resultater Udvikling fra Udvikling fra Udvikling fra Udvikling fra Udvikling fra Udvikling fra /18 Delmål 78,9 % 73,9 % 77,1% 73,1 % 60,9 % 70 % 2,2 % 2,3 % 0,0 % 1,3 % 5,8 % 7 % 7,8 % 9,1 % 7,2 % 2,6 % 5,8 % 4 % Udvikling fra Udvikling fra Udvikling fra Udvikling fra ,9 % 74,4 % 77,8 % 80 % 0,0 % 3,8 % 5,6 % 7 % 4,3 % 9,0 % 5,6 % 4% Trivsel klasse Udvikling fra Udvikling fra Udvikling fra Udvikling fra Udvikling fra Udvikling fra Er du glad for din skole 4,3 4,42 4,35 4,50 Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? Trivsel klasse 3,32 3,74 3,75 4,00 4,1 3,76 3,87 4,00 Udvikling fra Udvikling fra Er du glad for din skole 4,2 4,2 4,02 4,50 Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. Undervisningen giver mig lyst til at lære mere Hvis der er larm i klassen, kan læreren hurtigt skaffe ro 4,32 4,15 4,07 4,50 3,71 3,41 3,52 4,00 3,59 3,76 3,51 3,60

4 Mål: Mål : UDFORDRINGER: Mindst 80 procent af eleverne INDSATS skal være gode AKTIVITET til at læse og regne i de nationale test. DELMÅL MÅL Resultaterne for de nationale test viser, at antallet af gode læsere er faldende. En af grundene er, at flere børn allerede i børnehaven har haft kontakt til talepædagog på grund af sproglige vanskeligheder. En anden grund er vores høje inklusionsprocent. De få børn i klasserne giver hurtigt et markant udsving i procenttallet. Nogle børn har svært ved fællesskaber og udbyttet for den enkelte og klassen kan derfor mindskes. Dette betyder, at vi er nødt til i perioder at gøre op med brugen af den traditionelle klasse- og fagundervisning. Udskudt klassedannelse, hvor der arbejdes på tværs af mellemtrin, kan være en mulig opdeling men også andre fleksible holddannelser på tværs af fag og alderstrin skal inddrages. Systematisk brug af resultater fra de frivillige nationale test (Visko) Med udgangspunkt i resultaterne afholdes der 2 klassekonferencer om året med klasseteamene. Ledelsen deltager i drøftelsen om evt. tiltag for klassen og handleplaner for enkelte elever. Snakker med eleverne om motivation for læring. Hvorfor? Hvad? Hvordan? At der skabes forskellige læringsmiljøer, så det støtter eleverne i at udvikle kompetencer til at lære bedst. At læreren sætter forskellige faglige mål for forskellige elevgrupper og tydeliggør dem. At læreren bruger Meebook til sin målstyring og evaluering. At der udarbejdes handleplaner for de børn, der klarer sig dårligt. At medarbejderne får metoder og værktøjer til at flytte problemet fra eleven Dansk: I juni 2018 er 70 % af eleverne er gode læsere (gennemsnit) Matematik I juni 2018 er 80 % af eleverne gode til at regne At læreren sætter forskellige faglige mål for forskellige elevgrupper At eleverne bevidstgøres om, hvad de skal lære og med tiden selv være med til at beskrive læringsmål At eleven ser sin egen progression i læring At eleverne oplever skolearbejdet som motiverende. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Vi kan se, at elevernes motivation for undervisningen daler med alderen. vi vil se os selv efter i sømmene, ved at spørge: Hvordan vil vi inddrage elever og forældre mere i skolens hverdag Hvad kan vi gøre bedre? Hvordan sikrer vi en varieret skoledag med et godt læringsmiljø?

5 Mål: Mål 2 Andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Vi skal have mere fokus I den samlede institution på den enkelte elevs udvikling både fagligt, socialt og personligt. Vi skal bevæge os fra en tankegang om, at vi kan lave undervisning med udgangspunkt i fællesskabet og den ofte brede midtergruppe, til at vi i stedet skaber rammerne omkring hver enkelt elev, så de har mulighed for at lære mest muligt på deres niveau. Vi skal forlade Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkelte elevs forudsætninger i behov, interesse og potentialer. Skolens dagligdag giver alle elever udfordringer, så de tilegner sig kundskaber, forudsætninger og færdigheder, der udvikler dem til kreative og aktive mennesker. I det kommende skoleår ændres strukturen grundlæggende fra klassedeling til holddeling efter Ledelsen deltager i sparringsmøder omkring målsætning for de enkelte elevers læring på baggrund af testresultater. (indskolingsteam mellemtrinsteam) Fagteam møder, hvor PLF viden og vejlederne sættes i spil Tidlig indsats omkring læsning 0. klasse har 2 ugentlige timer i Alkalær Inddeling i hold efter kompetencer i dansk og matematik for at skabe et bedre læringsmiljø og mulighed for at øge fagligheden. Der skabes rammer så alle elever, faglig svag/stærk og socialt svag/stærk kan rummes. Ravsted Børneunivers er det vores mål at skabe: - et fælles læringsmiljø. - en fælles kultur ud fra fælles værdier - et fælles sprog og barnesyn fra barnet indskrives i dagplejen som til det forlader skolen efter 6. klasse for at fortsætte på Bylderup skole. Der arbejdes sammen med Bylderup på en revideret aftale omkring overgangen med en større vægt på tanken om, at eleverne kompetencer. Dette for at fagligheden, da alle elever lærer bedst ved at være tilgodese alle og ikke mindst Specielt tilrettelagte undervisningsforløb for elever med særlige skal forlade folkeskolen med en del af klassens styrke de dygtigste elevers behov mindst karakteren 2 i dansk fællesskab, men at vi i mulighed for at udvikle sig mere og matematik. stedet fokuserer på fagligt, styrke deres talenter og Brug at IT baserede hjælpemidler eleven som en del af fællesskabet. øge deres glæde ved at lære nyt. Undervisningen omfatter praktiske/teoretiske forløb, der giver eleverne erfaringer for, hvordan praktiske og teoretiske færdigheder supplerer og forstærker hinanden (vores udeskole) Elever er forskellige, men alle er gode til noget, og det er vores opgaver at støtte hver enkelt i at finde og udfolde sit potentiale. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene et nået? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne August 2018 Vi kan se en progression i andelen af de dygtigste børn både i dansk og matematik og et fald i tallet af elever der klarer sig dårligt Andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år

6 Mål: 3 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade skolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Vi arbejder og deltager hele livet i fællesskaber, og lever i et demokratisk samfund. Nogle børn har svært ved fællesskaber og udbyttet for den enkelte og klassen kan derfor mindskes. Læring i fællesskaber er et grundvilkår i folkeskolen og i livet, hvilket eleverne skal lære at agere i. Læreren observerer i den daglige undervisning om eleverne er passende udfordret. Læreren taler med den enkelte elev om opnåelsen af de opstillede mål Målstyret undervisning At eleverne bevidstgøres om, hvad de skal lære. At eleven ser sin egen progression i læringen. Skabe en åben kultur omkring fejl, sådan at fejl ses som læringspotentialer. Vi skal møde eleverne og forældrene med høje forventninger til deltagelse i undervisning, oprydning og opførsel Snakker med eleverne om motivation for læring. Hvorfor? Hvad? Hvordan? At der skabes forskellige læringsmiljøer, så det støtter eleverne i at udvikle kompetencer til at lære bedst. At læreren sætter forskellige faglige mål for forskellige elevgrupper og tydeliggør dem. At læreren bruger Meebook til sin målstyring og evaluering. At der udarbejdes handleplaner for de børn, der klarer sig dårligt. Opfølgning af faglige resultater for tidlig indsats og ændring af strategi Fokus på personlige og sociale kompetencer Forældre som ressource/ bedre resultater Tidlig indsats ( Vi lærer sprog i dagpleje/børnehave udvidet fokus på sprog i indskoling) Fælles sprogpolitik August 2018 Vi kan se et fald i elever, der klarer sig dårligt både i hverdagen og de nationale test. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade skolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Respekt for og viden om hinandens forskelligheder. Den enkelte kan deltage og indgå aktivt i fællesskaber. At skabe et trygt læringsmiljø, hvor alle tør deltage At skabe større respekt for læringssituationen, så tiden bruges på læring. At forældrene støtter konstruktivt op om elevens læring og motivation.

7 Mål:4 Trivsel Blandt eleverne og medarbejdere skal øges i perioden I forhold til eleverne skal der tages hensyn til Aabenraa kommunes projekt Sund Skole. Sundhed skal dermed tænkes ind som en del af grundlaget for elevernes trivsel. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL At skabe god trivsel og læring for eleverne kræver både noget af skolen men også støtte og input fra forældrene. Det er forældrene, der kender børnene og de kan mærke, om det går godt eller skidt med trivsel på skolen. I gennem nysgerrighed og interesse for børnenes skolegang skal der skabes god dialog med skolen om trivsel for det enkelte barn og klassen. Selv om vores trivselsundersøgelse var god er der elever, der giver udtryk for hovedpine, mavepine og ensomhedsfølelse. Sundskole Ravsted Børneunivers har i 4 år fra deltaget i Styr på Sundheden og alle elementer fra Sund Skole er i gang med at blive implementeret ved Ravsted Børneunivers. Vores udfordring er endnu en gang at finde timer til lignende projekt Glade børn lærer bedst. Dette fordrer, at skolens hverdag og fysiske rammer skal tilgodese elevernes trivsel bedst muligt. Vi vil derfor have særligt fokus på elevernes undervisningsmiljø, så de føler at de bliver hørt og taget alvorlig. Vi har valgt at sætte fokus på de fysiske rammer inde og ude. Vi ønsker samtidig at forbedre de fysiske rammer, så de inspirerer til mere leg, læring og socialt samvær. Det er vigtigt, at eleverne bliver bevidste om, at kunne respektere alle uanset alder. I den forbindelse finder vi det vigtigt at fokusere på fællesskabets betydning for at Ravsted Børneunivers bliver et endnu bedre sted at lære og være. I det kommende skoleår bliver skolen bevægelses certificeret Udendørs: I forhold til vores udearealer og udseendet er der blevet udfærdiget en plan (Rummelighed og bevægelse under Sund Skole) over, hvordan der skabes områder, der indbyder til leg og læring. I planen for skolegården skal der skabes forskellige aktivitetsbaner. Elevernes stemme er med i planen og i det videre arbejde. Der er blandt eleverne nedsat et udvalg, der sætter fokus på, at der skal sættes aktiviteter i gang og hvilke redskaber der skal indkøbes. Der er etableret en skolehave der bliver en del af børnenes faglige og understøttende undervisning. Indendørs: Vi ønsker at skabe mere orden, lys og luft på gangene og i klasseværelserne. For at skabe et hyggeligere miljø på skolen der indbyder til kreativitet, leg og læring er det vigtigt, at lokaler og gange tager sig indbydende ud. Der etableres flere små læringsrum til få elever. Trivsel/forældre: Der er nedsat et udvalg af Fællesbestyrelse, en forælder fra hver klasse, medarbejdere, elever og ledelsen. De skal sammen udarbejde en ny trivsels/ antimobbe strategi. Bevægelse er integreret i skoledagen. Sunde kostvaner er en del af fagrækken alle børn fra klasse har madkundskab. Trivsel er i fokus med emnedage omkring det gode frikvarter, den gode kammerat og sprogbrug At eleverne respekterer hinanden på tværs af alder. At eleverne tager ansvar for deres egen situation/hensyn til fællesskabet. Der skal kunne fornemmes en højere grad af aktivitet i frikvartererne samt færre konflikter. Alle forældre samarbejder med skolen, om at skabe tryghed og gøre eleverne klar til at modtage undervisning. De skal møde skolen på en positiv og konstruktiv måde. Tegn: Forældretilfredshed med skolen, trivsel og læringsmiljø(evt. tilfredshedsundersøgelse) Lærere og ledelse møder forældrene i en åben dialog, hvor de tydeliggør skolens forventninger til forældrene og samarbejdet. Glade børn, der har overskud og trives bedre (trivselsundersøgelsen i 2018) At eleverne er klædt på til aktivt at indgå og deltage i fællesskabet. Tegn: at det kan ses på de faglige resultater og trivselsmålinger. At overgangen fra vores skole til overbygning forløber problemfrit. Trivsel Blandt eleverne og medarbejdere skal øges i perioden I forhold til eleverne skal der tages hensyn til Aabenraa kommunes projekt Sund Skole. Sundhed skal dermed tænkes ind som en del af grundlaget for elevernes trivsel.

8 Medarbejdere: Mængden af arbejdsopgaver skal være tilpasset den enkelte medarbejder. Ledelsen skal ud i klasserne og opleve de ansattes hverdag Der skal være tid til samarbejde Der er i hvert skoleår afsat 5 udviklingsdage pr. team fra , hvor der er tid til faglig fordybelse og samarbejde Anderkendelse og respekt omkring pædagoger/lærere Gensidig respekt og forståelse mellem ledelse og medarbejdere Et arbejdsmiljø uden stress Tegn: En fortsat god trivselsmåling og lille sygefravær. At vi spiller hinanden gode og aktivt sætter hinandens kompetencer og faglighed i spil som ligeværdige.

9 Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på skolen. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Status 2017 er 86,7 Sikring af reel undervisningskompetence i tilstrækkeligt omfang til at løse de aktuelle opgaver Høj faglighed forudsætter faglige kompetencer på alle årgange. Vi har valgt ikke at uddanne vejledere i alle fag, da vi er en lille skole og det vil betyde at alle er vejledere! Vi samarbejder med Hovslund Børneunivers Tid til fordybelse og efteruddannelse for at højne den faglige kompetence. Lærere, pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer skal i højere grad samarbejde om elevernes læring. Samarbejde mellem flere faggrupper giver dygtige og livsduelige børn, der trives. Fortsættelse af det igangværende arbejde med uddannelse, kursus og opkvalificering af pædagogiske medarbejdere, Medarbejderen skal være god til klasserums og gruppeledelse Medarbejderen skal være dygtig både faglig, didaktisk og pædagogisk Medarbejderen og ledelsen skal være dygtige til at samarbejde, så der opnås størst mulig udnyttelse af den enkeltes kompetencer. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på skolen. Ledelsen vægter efteruddannelse for at opfylde ovenstående mål.

10 Mål: 6 Der er indført tysk fra 3. klasse i 2015/16 UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Vi oplever at tysk ikke har den tiltrækningskraft på vores elever, som vi kunne ønske. Der findes endnu ikke mange tyskmaterialer til tidlig tyskundervisning Aabenraa kommune har valgt at sætte tysk på skoleskemaet fra 3. klasse. I tysk i 3. Klasse lægges hovedvægten på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Emneområderne skal dels være konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, dels appellere til elevernes fantasi. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger, bl.a. fra danskundervisningen. Det udvikler dem almensprogligt og vil forbedre deres dansk, deres viden om andre kulturer og deres tilgang til bedre at kunne forstå ting i deres omverden. De får skærpet deres sproglige opmærksomhed, hvilket hjælper dem til at blive bedre læsere Der skal opbygges tillid og accept I undervisningen, så eleverne tør eksperimentere med det tyske sprog. Undervisningen lægger op til, at eleverne får mod til at udtrykke sig, selv om sproget ikke rækker. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og kompetencer, der sætter dem i stand til at blive fortrolige med det tyske sprog samt sætte mål for egen læring. forstå korte sætninger og vendinger i forbindelse med den nære omgivelse bruge ord og korte sætninger aktivt i sprogleg og øvelser udtale tysk korrekt Der er indført tysk fra 3. klasse i 2015/16. Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk mundtligt i forhold til deres alder. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog. blive fortrolige med den tyske folkelige kulturskat gennem fortællinger og folkesange